Decorah-posten. [volume], March 04, 1891, Image 5

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
17Dde Hargang.
Reisedrev fra Bergen.
(uf oallvard Herg h.)
gndhold: En gammel By. - dolan
peren. E gonkvøoldene. as En Myretue. ––
=n Damehat fra Strilelandet. – National
dragter.– En Billedstøtte og en Pyrrhud
see. - Christnestatuen.- Et engelsk Blad i
Norgk.
l
(i
azi var altsaa nu i Bergen, det første
Maal for vor Reise. Denne By er an
lagt i Aaret 1070, sølgelig er den lige
gammel med Udam eller Noah; thi sør
Hergen blev ophøiet til By, hadde den
alt længe været et Strandsted.
Bergen voxte fort og blev Norges
ørste Handelsstad, ja, dens Handel var
i lang Tid større end Kjøbenhavns.
med sine 00,000 Jndbyggere eller paa
«n Slump blot Trediedelen saa mange
som Kristiania har den dog den største
Dampskibøslaade i Landet, ja større end
alle de øvrige norske Byer tilsammen.
Hergenserne har Ord for at være
daade slinke og smarte Folk. Som en
VUtæarkelighed kan anføres, at deres By
er næsten den eneste, der sender Venstre
mænd paa Storthinget. I Bøger og
Aviser støder man ofte paa Udtrykket
«lyriske» Bergensere; men i Politiken
har de dog vist en Stadighed, som man
efter dette ikke skulde vente.
Bergen er rundt om indeklemt mellem
høie, nøgne Fjeld: Pyderhorn, Løvstak
len, Prnefjeldet, Aalreken, (omtrent
y 000 Fod) Blaamanden, Sandviks
fjeldet og Fløisjeldet. Dette Sidste har
kit Navn efter en Fløi, som er opsat paa
Toppen til Veiledning for Sjøsarende.
herjra har man en herlig Udsigt over
Byen og dens nærmeste Omegn. Nede
sra Byen og op fører en Vei, der løber
i Gikzak op ad de bratte ssjeldsider.
CLenne Vei er paa vakre Dage stadig
denyttet af en Mængde Spadserende.
ssra Torvet tar de sig ud som passelig
store Dukker.
Det var i straalende Solskin en af de
sørite Dage i Juli, vi hadde den sFor
nøulse at besøge denne By. Intet
Øted i Norge kan opvise en saadan
voldsom Regnmængde. Det regner
næsen daglig her. Man fortæller en
morsom Historie øm en gammel Skipper
sra Holland. 50 Ture hadde han gjort
hid, altid hadde det regnet. Den d1de
sang var der der deiligt Solskin. Han
diev saa forbauset over dette, at han
snudde hjem igjen, idet han trodde, han
havde tat seil af Veien og var kommen
ti et eller andet Sted i sit eget Land.
Idag røgnede det som sagt ilke.
i tog vort Tøi og traadte ud af
Øtattonen, der ligger tæt ved det lille
Lungegaardsvand, opkaldt ester den sra
Norges 0Distorie bekjendte Vincent
unge. Til venstre har vi en liten
Pak, Rygaardsparken. Den er ilke
M
staelig; men den gjør dog et behage
ligt Indtryk paa den Reisende, der har
satet gjennem de vilde og tildels alde
les øde og trist udseende Steder langs
Vo!sebanen.
i passerede gjennem en smal, bare
lo Nvartaler lang Gadestub, Nordal
Pruuns Gade. Vort Hjerte bankede
bed at høre hans Navn. Uvilkaarlig
begyndte vi at nynne: «Min norske
Vinter er saa vakker,» men slog strax
over I en kjendt Salme, som er af ham.
sjra denne Gade kom vi ud paa Torv
amenningen og derfra ind paa en
siørre ubebygget Trekant, som kaldes
Engen. Her er Bergensernes Festplads.
der holder de sine lyriske og begeistrede
11de Mai-sseste. Der har de sin Exer
terplads.
0rbl
. Fe
et tl
ør i Tiden hedte dette Sted Jonø
voldene; mangt et Slag er blet udseg
tet her, og vi sølte det krisle koldt ned
over os ved Tanken om alt Mandeblo
det, som Folk havde gaat og vasset i
her fra Tid til anden. Hvormangen
tordmand havde ikke her udaandet sit
sidste Suk med Bringen sønderslænget,
ikte as sine Fienders Panser, men af
dem, der var hans Nonges sjiender.
Tusen af bra Nordmænd havde raset
mod andre ligesaa bra Nordmænd. De
ssra Dronning Kristinas Ungdomstid.
e - a0.
»Tet er morsomt; jeg vil forskrive den Tlagest fra
Paris. Luftens Tryk? Man kan altsaa maale Vindens
Tryt og Stormens Styrke iet Seil. Vor Tid er nys
slet g, den trænger ind i Naturens Inderste. Hvad
»l man komme til at opleve om hundrede Uar? Baro
meter siger du? Jeg vil huske det Ord.»
«ssor at maale Luftens Tryk i Seilet maatte man
børst anbringe et tomt Rum i det,» demærkede Hagar.
Dun havde kunnet spare sig denne lille Tilrettevisning.
Dronningen lod, som om hun ikke hørte den, og vedblev
paa sin livlige Vaade.
elbre-
Uger
er l0-
e mig,
et har
Læge»
ntismt
»Cartesius behersker Lyset, Toricelli behersker Luften,
De Geer har allerede i tyve Aar behersket Jordens Jndre.
Bore Murere, Skorstensfeiere og Brandsprøiter har
lange behersket Ilden: giv mig endnu en Titan, som
behersker Vandet, og vi skal omskabde Verden......Hvor
dan kom du i Jesuiterkollegiet?»
«Jeg havde en Anbealingsskrivelse til Generalvikaren
Pater Valines, som lovede at forebringe min Sag for
V.ev Trautmannsdorss. Malines indjørte mig i lærde
Eelskaber og i Jesuiterkollegiet.»
Oekjend, at du straalede med din Lærdom blandt de
fromme Iædre.»
Ul, naadige Frøken, ved Siden as de lærdeste Mænd
' Curopa var jeg en Vild.»
«Fraser! Du slog dem over Fingrene, som du har
Uort ved Luther og Calvin. Jeg antager, at de har
etningk
Nerve
tatalo
tiærin-
Cwent
, Iydik
jer
As Z. Topelius.
(Jortsat fra forrige No.)
havde slidt og revet hinanden istykker
som Skogsdyr, hidset til det af sine
Høvdinger. De havde hadet hinanden
med det største Had, der lan rummegs i
et Menneskebryst. For aldrig er Kri
gen saa grusom og hjerteløs, som naar
den herjer indbyrdes i Landet. Dg det
os Tid, at
Jonsvoldene kjendes som Slagmark.
Som den ærede Læser ved, varede disse
Borgerkrige i mer end hundrede Aar,
fra Sigurd Jorsalesarersd Død 1130
til Hertug Skuled Drab 1140.
Jonsvoldene har sit Navn efter Jons
llosteret, som stod der i Nærheden. Nu
kaldes Stedet Engen. Man maa dog
ikke tro, her voxer Græa eller Blomster.
Men laa det ikke saa midt inde i Byen,
kom vel mange sælsomme Væxter til at
spire op her, gjødet som det er med
Menneskeblod, udgydt af det mest in.
tense Had.
Fra Engen passerede vi gjennem den
korte Ralmeiergade, dreiede tilhøire og
kom ud paa s-stre Muralmenning, der
er et meget langt, men smalt Torv.
Bi havde hørt megen Tale om den
livlige Rørelse, som skulde herske i Ber
gen, men vi blev skuffet; thi di saa kun
faa Spadserende og endda færre Kjø
rende.
Vi skulde til et Sted, som laa i Ret
uing af Nykirken. Man sa' oa, at vi
maatte holde frem, som di stevnede.
Da vi var komne ned over Mural.
menningen og skulde svinge ind i Strand
gaden, Bergens vigtigste Øade, der lø
ber langs en Sjøbugt, som heder Vaa
gen, da mødte vi pludselig en saa tyk
Sværm af Mennesker, at det var næsten
umuligt at slippe frem.
Bi blev forbauset staaende.
Hele den lange Gade fremover var
aldeles svart af Spadserende og Kjø
rende. Og vi mødte dem saa med en
Gang, at vi var nær ved at tro, de var
komne krabbende ud af en uhyre Sæk.
Det myldrede derinde, der var en
Larm! Det bankede frem og tilbage
som om en ustyrlig Mængde Bryllups
sølger havde forvildet sig der ind, havde
tabt bort Bruden og nu fprang og løb
fram og att, for at finde hende igjen og
komme til Kirke til den Tid, Vielsen
var bestemt. Vor Tanke streifede ogsaa
Perserkongens Milioner, som i ustan
selig Rækkefølge strømmede frem til
Thermopylai. |
I Vondon har de den Regel, at Alle
skal holde sig paa den høire Side af
Gaden, følgelig gaar Alle paa samme
Fortaug i samme Retning. Paa den ene
Side bølger Menneskestrømmen frem,
paa den anden Side tilbage. |
Oer gaar Alle, som de vil – hulter
tilbulter. De Spadserende staar stedse
i Fare for at støde sammen. Og de
støder sammen, ret svm det er. |
Nei minsandten skal Ingen komme og
klage oder, at der ikke er Rørelse og
Trafik i Bergen.
I Ugevis har vi gaat og betragtet
Folkelivet i Londong mest befsærdede
Gader, mødt op i Oyde Park og paa
Waterloo Place og staat Time ester
Time paa »«Sukkenes Bro.» Men det
kan vi med Sandhed sige, at al den
yrende Mængde, man da stifter Kjend
skab med, paa langt nær ikte frembyder
den Interesse sor den Fremmede som
dette baukende Mylder her i Strandga
den. Her er Ullt mere originalt, mere
sorskjelligartet.
Side om Side spaserer Englændere,
Franskmænd og Tyskere, klædte i ens
farvede blaa, lysgraa eller i storrudede
Klæder ester allernyeste Mode natur
ligvis. ;
Paa sine smale, høihælede Støvler
svæver en engelsk ssrøken, en nys ud
sprungen Blomst og tynd om Vivet som
en Ringel, frem ad de ujevne Brostene.
Oun er prydet med Muldkjæder, funk
lende Urmbaand og Diamantringe.
Hun er rød og hvid, og duefrom, deilig
at skue. Ved Siden af sig har hun en
firskaaren Stril, der rager som en Øo
liath op over sine Omgivelser. Han er
klædt i Sydvest og Oliellæder, som det
været sorelskede i dig, og at du hemmelig er Jesuit. I
det sorte Baand, du bærer om Halsen, har du en Re
likvie fra det allerkristeligste Kollegium til Minde om
din Omvendelse. Hvad er det? Er det den hellige
Loyolas Ben eller Haar af Pavens Sjæg?»
«Nei, saa from er jeg ikke,» sagde Hagar smilende,
men Dronningens skarpe Blik opdagede strax, at Smilet
skjulte en Overraskelse.
«Sagde jeg ikke nok, at du ikke duer til rkebiskop
i Upsala? Betænk, at du med søie er mistænkt for
hemmelig Forstaaelse med vor Kirkes ssiender, og at kun
en oprigtig Tilstaaelse kan redde dig fra vor lutherske
Inkvisition! Husk, hvad Biskop Johannes har maattet
gaa igjennem for sine velmente Ideer! Frem med Sand
heden: hvad har du i Baandet s»
«En uskyldig Erindring, som ikke kommer nogen
Samvittighed for nær, hverken luthersk) eller katholsk.»
» Det maa være en Hjertesag, som man gjæmmer saa
nær ved sit Hjerte. Lad mig se Tingesten. Jeg skal
ikke øde dig, om det saa var Sankt Britas Kindtand.»
«Naadige sFrøken.....Jeg er hverken Jesuit eller
Lutheraner. Jeg har den Ure at bekjende mig til min
Dronnings Tro: jeg er Cartestaner.»
«Min Gud, hvilke Omsvøb sor en Bagatel!» raabte
Kristina leende, greb Silkebaandet og trak en liden
Guldmedaillon frem, som hun strar aabnede. I Me
daillonen laa der en sort Haatlok.
Hun holdt den op mod Lyset. Smilet blev usik
lert, Udtrykket i Blikket sorandredes, en blussende Rødme
steg op i hendes Kinder. Ogsaa Hagars Kinder blev
purpurrøde.
brager i for hvert Skridt, han tar. Den
store Pangfinger paa sin store Næve har
han smettet ind mellem Gjællerne paa
en stor Torsk, der slæber hen ad Bro
stenene. Det er et uligt Par den sine
engelske Dady og den gamle Sjøstrilen.
Men hvem er det, denne elegante Pa
riser med Porgnetten og den tynde Spa
serestok har saat til VPedsagerinde?
Ovem anden end en robust Etrileljæ
ring. Klædt i Badmelstrøie og tykke
Vadmelsskjørter, der naar ned paa
Smallæggen, kommer hun kavende og
vaggende som en Baad i Storm og med
en rødmalet Tine i Haanden. Men
kjære, hvad er det for en Slags Hat,
hun har da! Uldrig har di set Magen.
Vi skal trøstig vaage en Pæl paa, at
ingen af dem, som læser dette, har set
slig Damehat sør. Den bestaar af en
lang Pose, paalag som en Melpose.
Den aabne, øverste Ende er fæstet om
Oodet ved Ojælp af et Snyrkebaand.
Posen er af hvid Sherting; den anden
Ende hænger langt nedad Ryggen.
Den blir smalere og smalere ned mod
Bunden, hvor den slutter i en Tup.
Saavidt vi ved, har Ingen tat Pa
tent paa denne Damehat endnu. Rar
er den og komisk. Maaske har den fra
først af været brugt som en Futeral om
Fletten ligesom Mændene havde en
Balg omkring Sverdet. Jsaafald er
det vel Resten af en eller anden spansk
Mode, som gaar igjen i eu tragi komisk
Slikkelse paa Perne udenfor Bergen.
En hel Del gamle udenlandske Moder
skal nemlig leve derude, mens de for
længst er glemt i den øvrige Del af
Europa.
Jamen er det et snodigt Par denne
elegante Udlænding og dette firskaarne
Strilekvindfolk – han trippende saa
let, at han næsten svæver i Luften, og
hun duvende for fulde Seil og bautende
sig frem i Sværmen. Men i en Ting
ligner de lidt paa hinanden: de er
begge saa mørke i Ouden. Strilerne
har ofte en gulagtig Hudfarve, ikke just
kobberrød heller, men dog anderledes
end Vossinger, Haringer, Bergensere og
Østlændinger. Forskjellen er saa stor,
at Ingen kan undgaa at lægge Mærke
til den. Det er altsaa ikke bare paa
Nationaldragten, man kjender dem.
Ovad denne angaar, da har hver
Bygd sin særskilte Mode. En gam
mel Mand, som vi blev kjendt med,
pegte og sagde: Den Dragt, med den
hvide Melposen i Nakken, hører hjemme
der. Den store blaa Vadmelshætte
med det runde Hul i Nakken, hvorfra
der stikker srem et Stykke rødt Tøi, er
derfra. Han nævnte Præstegjeldene og
Bygderne, men, da der er mange Slags
Nationaldragter rundt Bergen, saa gik
det Hele snart i Surr for os. Og det
samme var det ogsaa.
Skjønt mange af dem, som er klædt i
Nationaldragt, ser ud som Forklædnin
ger, skjønt de har megen Lighed med,
hvad vi paa ØPstlandet kalder «Jule
gjeiter,» saa vil det sikkerlig blive et stærkt
Tab for Bergen, om disse ældgamle
Dragter skulde gaa af Brug. Tet er
ligefrem kostelig Moro at se disse Side
om Side med Paris' og Londons ny
este Mode. Dette har man ikke Unled
ning til i Kristiania. Ovis man er
rigtig heldig, kan man der undertiden
faa se en Oallingjente i den underlige,
spraglede Bunad, som er egen for Da
len og prydet med en Mangfoldighed af
Spøljer og Silketørklær: men ellers er
Ulle klædte ester omtrent samme Suit.
Da vi kom til Voss og fik se Opvart
ningsjenterne klædte i Vossedragt, da
blev vi aldeles sortryllede. Det var,
som at komme ind iet nyt Land. Ef
ter vor Mening, burde Stationshol
derne paa Pstlandet gjenopta Bygdens
gamle Klædragt for sine Opvartnings
jenter og Skydsgutter. Bar jeg Sta
tionsholder i Baldris, saa skulde det
ikke bli længe, sør mine Skydsgutter og
Nuske skulde møde frem i sort Knæbuxe,
sid Graatrøie, Spændesko, blaa Strøm
per og lange Dusker i Strømpebaan
dene, samt endelig paa Toppen en rød
Decorahe.- Mosten. Ten 1Dde Martøo 1891.
Bundingohue med blaa- og hvridstribe!
Dpslag. an
Og Opvarterskerue skulde klæ sig i -
ja, nu er vi i Tvil om, hvilken af Ta
lend ældre Moder, de skulde vælge;
thi storrudet Stal, Foldetrøie, Støle
belte og Vel! eller Rull vilde være
smagløst. De kunde jo klæ sig paa har-ſt
dangersk, sor Hardangerne har en as de
vakreste Nationaldragteri Norge. Men
det kan hænde, at Dalen selv i den ene
eller anden Bygd eier en Mode og et
Snit, som vil passe. Da bør jo det
foretrækkes.
Baldris kan nu glæde sig ded en stor
artet Turistfærdsel; det er dog ikke
sagt, det faar beholde den uden Anstren
gelse. Naar Gudbrandsdals Banen
blir færdig, faar man en haard Konkur
rent mere.
Længe stod vi og betragtede med den
stærste Interesse denne Folkestrøm i
Strandgaden. Vi troede, det skulde
gaa med den, som med Strømmen i
Jordans sslod: den skulde rinde bort
nedenfor og staa stille ovenfor; men nei
Tak. Gaden var lige palkende fuld.
Tilsidst maatte vi da vaage os ind i
SEtimlen.
Vi passede paa at holde os i Kjol
vandet til en stor Stril. Han var god
til at gjøre Vei. Da just sandt vor
Kammerat paa at citere disse klassiske
Ord:
Strilen med sit lange Skjæg.
Ovor han gaar, der værper han lig
Om han følte sig stødt over disse
Spotteord, ved vi ikke, men retsom det
var forsvandt han i en af Tørene, og
vi maatte bauke os frem paa egen
Haand.
Langt om længe fandt ri frem til
vort Bestemmelsessted, og efterat have
spist Middag og hvilt en Stund, gik vi
ud for at lære Byens Mærtkværdighe
der at kjende. Det, vi havde hørt, var
det rareste, Bergens By havde at op
vise, var at se Sjøstrilerne sælge sFisk
til Byens Tjenestejenter og Husmødre.
Vor første Vandring gjaldt dersor Fiske
torvet, der ligger i Enden af den om
talte Sjøkil, som kaldes Laagen. Men
Handelen var slut for den Taa.
Mens vi stod der og itte vidste, hvad
vi først skulde ta os til, blev vi opmærkt
somme paa Holbergs Statue. Som
Læseren ved, blev denne Mand, der er
den norske og danske Literaturs Fader og
Skaber, sødt her i Bergen. Hans tak
nemlige ssødeby har derfor støbt hans
Billedede i Bronze og sat ham op i den
nedre Kant af Torvet, ikke langt fra det
Sted, hvor Strilerne driver sin Fiske
handel.
Denne Bronzestøtte er aldeles ulig
de sleste, ja kanske alle andre Statuer,
som findes paa Jorden. Den er i Lig
nelse af en gammel Mand, som kommer
spadserende med Stav i Haanden. Han
er asbildet i den Dragt, som var paa
Mode i hans Tid. Hatten er stor og
trekantet og har store, brede Opslag.
Den ser saa tung ud, at man tviler paa,
om Holberg med dette lille Hode og det
visne Ansigt og de tynde Læber var
Kar for at bære den og endda gaa saa
rank, som han her gjør. Besten er saa
sid, at den naar helt ned paa Hosterne.
sFrakken er stor med Skjøder, som ræk
ker ned paa Læggen. Knæbuxe natur
ligvis. Læggen er som paa et Men
neske, der ikke har mange Vivsaar til
bage, tynd og spinkel. Dog har Bil
ledhuggeren, skjønt Birkelighedsskildrer
til det Yderste, maattet vatre lidt her.
Ja, han har maattet slaa af lidt paa
Virkeligheden og lægge paa lidt paa
Tyklæggene. Realisten paa en Hals
har maattet ofre til Romantiken.
Paa Fødderne har Støtten lave Sko
med Spænder over Vristen.
Ovad vil man nu sie til det, at man
har maiet en gammel Mand ud med
trekantet Hat, Spændesko, Knæbuxer og
en saadan styg, sid, broderet Best, og i
denne, efter vore Begreber latterlige
Stas, stillet ham hen midt iblandt
Kaargekjærringer og Havstriler. Tan
ken er naturligvis den, at Holberg, li
»Er det Gustav Kurks Haars» spurgte Dronningen,
selv opsat paa at finde en Forklaring, som syntes at
være den simpleste og naturligste.
«Nei,» svarede Hagat, for stolt til at benytte denne
lette Udvei til at undgaa ssaren. Det er hans fyrste
lige Naades Pfalygrevens Haar fra Jankowiyg. En
Kugle havde studset hans Lokker ved Øret; han bad mig
klippe fit Haar, og jeg beholdt med hans Tilladelse
denne Pok som Erindring om en tapper Mand og et
ærefuldt Felttog i Dronningens Tjeneste.»
Kristinas Vrede var altid hurtig og hensgyntøløs.
Hun kastede Haarlokkei paa Øulvet, traadte paa den,
greb begge Hagars Hænder haardt i sine og gjennem
borede hende med et Blik, som faa Andre vilde have
formaaet at udholde. Det var nu tredie Gang, disse
To stod som kjampende Ørne overfor hinanden, og denne
Gang syntes ssornærmelsen at være dødelig.
*»Du....du....Skjøge du!» udbrød Dronningen
i korte, afbrudte Ord, af hvilket hver Stavelse var et
Dolkestik. «Jeg dræber dig ikke, elendige......jeg for
agter dig!»
Dg hun stødte hende heftig fra sig.
DOagar var bleven lige saa bleg, som hun nglig var
rød. Hun mødte det gnistrende Blik uden at blinke,
traadte to Skridt tilbage og svarede:
»Tag det Ord tilbage! Det er uværdigt for en Dron
ning!» ; j
os
samlede efter Klokken. Hagar saa Bevægelsen, greb
Klokken og holdt den lgdløa j sin lukkede Haand.
»VPær naadig og hør mig! Et Øiebliks Ro, og jeg
gesom han gjorde i levende Live, skal
studere Daarskaber og Naragtigheder
for siden at udle dem og revse dem.
Læseren kjender «Jeppe paa Bjerget,»
*»Raamus Montanus,» »Den poliske
Nandestøder» og slere af Dolbergs
Stylker, saa han ved Tigtercns Frem
gangsmaade og Hensigt.
Men slig som Holberg er uglet til
her, saa blir han selv udleet. Ovad
hjælper det, om Tragten er historisk; i
vor Tid er den latterlig. Om Holberg
kunde komme igjen, og i denne historiske
Dragt tog sig en Spadsertur gjennem
Gaderne, saa vilde han samle alle Ber
gens Gadegutter efter sig, ja, mange af
de Voxne ogsaa. Men han vilde no!
ikke maie sig ud som en Forklædning.
Han vilde sølge med Tiden.
Denne Støtte er saadan, at vor Pie
tetssølse sor Alderdommen og den store
Holbergs Minde saares paa det dybeste.
En hel Tel norske, svenske og danske
Billedhuggere havde sendt Modeller til
denne Støtte; men Ingen havde været
Kar for at hitte paa Noget saadant som
Svensken Børjeson. Og da han vel
var i Tvil, om denne skulde bli antat,
havde han leveret en til. Som Forsvar
for den ikke meget talrige Komite, hvis
Meninger om denne Støtte var stærkt
afvigende, bør anføres, at det vistnok
ikke altid er let at faa en korrekt Ide
om en saavidt stor Statue ester et lidet
Udkast i Ler eller Gibø.
Et Stykke ovenfor, paa Toppen af
Torvet, staar en anden Bronzestøtte.
Denne er af Wilhelm Christie, som jo
var en as de mest sremtrædende Mænd
i rundlovsforsamlingen paa Eidøvold.
Oan tilhørte Selvstæudighedspartiet,
der som bekjendt vilde vælge den danske
Nronprins til norsk Konge sor saa as
al Magt at modsætte sig ssoreningen
med Sverige. Christie var ogsaa Nor
ges Gesandt i England og President paa
vort første Storthinng.
Nu staar han i Bronze her paa Høt
den as Bergens Torv. Det er en stor
og vakker Statue, der vækker ædle og
dybe Stemninger hos Tilskueren.
Mesteren, som har formet den, er den
norske Billedhugger Bkrch, der døde sor
et Par Aar siden. – Denne Støtte lig
ner svært paa en, som er reist til Miude
om en Anti-Slaverimand i en Park i
St. Louis.
Den udenlandske Reisestrøm her paa
Vestlandet er rent storartet, aldeles utro
lig stor. Vistnok kommer adskillige
Sværme ud over Østlandets Bygder
ogsaa, men det har Intet at bety i
Sammenligning med dem, som breder
sig her. Og Bergen er Midtpunktet i
denne Folkevandring. Boghandler Beyer
udgir derfor til Veiledning for de
Fremmede et engelsk Turistblad, –Bey
ers Weekly News,» der har stor Ud
bredelse. Naar de første Engelskmænd
viser sig om Vaaren, begynder det; naar
de sidste forsvinder om Høsten, slutter
det. :
Om Handelen med Turistsager og
Reisetrasiken her faar man et lite Be
nmmm,Ö
af 2-3 Maaneder gir Byen en kontant
Indtægt af 4j; Million Kroner, mens
Landdistrikterne faar Lille
Kong Haakons Gildehal, Rosen
krant's Taarn, Tyskebryggen, 1 gen
paa Nordnes osv. skal vi høre lidt om
et senere Brev. (Mere.)
Mmundt omkring i Milevis
spredes ved sumpagtige og oversvømmede
Steder, lavtliggende Tomter og (Elve
bredder Spirerne til Malaria, de mæt
ter Lusten og indaandes af Tusinder,
der ikke har noget Beskyttelsesmiddel
mod deres skadelige Virkninger. Ter
findes dog et saadant Middel, der er
udmærket baade til at afvende og kurere
Sygdommen, og det er almindelig an
erkjendt som et Substitut for det for
hadte Wtiddel Kinin. Det Navn er Ho
stetter's Bitter, et Specific og Beskyttel
sesmiddel for alle sFFamilier. Det er
ikke alene et Middel mod Malaria, men
ogsaa for slet Fordøielse, Forstoppelse,
Leversygdomme, Rheumatisme, Nyre
og Blæresygdomme og Nervøsitet. Som
et Styrkemiddel indtar det første Plads
og er fortrinligt til at forøge Uppetiten.
rug det systematisk. (Marts ).
–04
skal forklare Alt, som jeg forklarede ssorræderiet den 12te
Mai.»
Kristina stod med Haanden paa Tørgrebet for at
kalde paa Vagt, men hun beherskede sig. Var det Min
det om, at hun engang før havde forivret sig, eller
Blusel over at lade sig bringe ud af ssatning af en
Underordnets Hun satte sig, mørk og streng ved Studere
bordet, som nu var blevet til et Tommerbord, og gav
med Haanden et Vink, at hun vilde høre, hvad Delin
kventen havde at sige. Klokken blev atter stillet til hen
des Tisposition.
Hagar fortalte om sit Bekjendtskab med Pfalygre
ven, hans Spørgsmaal om Dronningen og de forsigtige
Svar, hun havde givet ham. En ung Ddersts ssorsøog
paa ssortrolighed mente hun at kunne forbigaa med
Taushed. ssorholdet imellem dem havde været ulasteligt,
og ssru Beata Te la Gardie aarvaagen. Hagar lagde
ikke Skjul paa sin Spøg, da hun tog Haarlokken op, og
Pfaltygrevens Svar, som vidnede om tilbørlig Ukrbødig
hed sor Dronningens Person. Dette ubetydelige Møde
ved Jankowiy havde fundet Sted ved den halvaabne
Dør til en Stue, der var fuld as ssolk. Den, som
havde anset det sor nødvendigt at fare med Sladder om
det, maatte ogsaa kunne bevidne, at hun talte Sandhed.
«Er det det Hele?» spurgte Dronningen koldt. Hun
havde faaet Tid til at blive afkjolet.
*Ja, naadige ssrøken.»
Ovad skulde det betyde, at du spaaede Hans syrste
lige Naade, at han skulde komme til at hære Sveriges
Krone
(A el e M
e y , 4 BD e
æ- s. sr
raa.
for Pattebørn og Born.
St «e laa vel anend!is sor Bøn at jeg MAlastorla ere folk, oroppelse,
tes en tem or noget andet ælbvrt led Taare Mane. Diarehoea, Opstøden.
; ue om Din s. pn Da titme. give eon og aod Fordøtels
aa 2 Ude sk deilige, olger.
flt I almindelig, og dni yore
die at det P«oIS S
t den. let er haa int 1 zente Jammer som
altid har I stor oed anden
dariot vtanin, L; D. net Port I.
men ende ltæi oed leende rene
i
Red Polled Kreaturer.
Ten itørie retistrerede jord i 1owa gelenet – urooihire haar.
Nartgamle hædder leed as «iddløovns M mmaiyh Ørøongze kal
fkuner; 1 htore ung. Ⱦon dette Glad II
m naa. sv Hu, 'irr HowanrdCo., lowan. e
117.14.
SORE CIRE: Mennesker Dyr
Det er et paaltdeligt Middel mod gamle Feber-Enaar, Brandsaar, ttormriajget
ved Ild eller varme Uæd'!ker, Frost, Tandpine, Oug-Taar, Mallod, Barb
Mmire Rister, Ormeog Oundebid, Bid af gistige Insekter, md et
er god for alle Zlaagd Zaar, som i
nolk og Tyr er udsatte sor at have.
er den mest helbredende Medicin i Verden. Den er bleven saa fuldstændigt prøvet, at en
eneste Wangs Brng vil overbevise Tem om dens vidunderlige helbredende gen kaber, og,
har Te først brugt den en (hang, vil Te aldrm være den foruden. Til Heste Eiere vil vi
sige: Hav altid en Flaske sorø Curø paa reve Haand, saa De har den at tage ti, saafremt
der skulde indtræste Saadant som s. Ex. at en Hest eller andre Tyr as Besætningen ikulde
komme tilskade iet Barb Bire jærde. Ta maa SJøorø (urø strar bruges. Al den ist ti
Ulodet, som Staaltraaden har bragt deri, vil derved ødelægged, og alle Mærker as det op
revne Njød vil gro til, saa der i saa Henseende ikke bliver nojet Unte paa Tyret.
Gode Agcenter ønskes, og til saadanne vil vi give ualmin elig gode Betingelser
THUNE, MOE æCO., Deccorah,lowa.
as
–ODo0 OeTT 1ITItIO260o00N.
(Fornntig Neceiver ved d. Foren de Znnterod vandtontori mMøorthiagton, Rinn )
Zrlandinaviskt Land-Advokat.
Contest Sager sor de Forenede Stater- Landdepartement og alle Sager angaaende ossentligt
Land en Spencialitet.
IRO nator's n.Tar liinn s:! uhyimrles fittelien. t-tate lteisuret as Miun.
d: oun rir m mter Oonn1e minn., ØndneNa 1on er try Ltate, Iinn.. Don. John alimia,
ons, AU.UsT rESERSBON, 615H Str. N. W. WASHINTON. D.C.
øm tit ; i
ei, Ml n
Om
ss eens
«mmMms AC)
s1 » ja min ilik.
f fik e ; AlTTA An
et; Us= ne: Er:
rs2 vor
ss fiué se) aetjilje sove
i in
i on alt as
I. C. TAt cSTAD,
23.17.13. nnme;
Tredie Indsørsel sor iaar
anlom den Ute Oltober.
Rollins Ed -
Perry TUe
m «h
& Co. aa
. ti de
Decora ni, Ia.
AImportøorer af
PTPerdchcron, Arcndh Draft, «nglish
Syire, Føena) 0oad), 0ievelaud
Bano og Walsh Ponies.
23 smukke Hingste netop ankomne; 8WW haves
nu paa Haanden.
Pris og Betingelser rumeltge.
Kom og se dem selv. Hestene er udsøgte
af os personlig, og med stor Omhyggelghed.
Kingsland Mro.ds, (rad Jor!s, N.
Dak., er vore Algenter, og har slere af vore
or! til Efteriya i rand Jorl». 10.11tf
end efter Katalog.
Brandkorsikrings- dølskab
med (»rundkapital sk200,00.00
og Netto Overskud af $55,000.00
Uøsurerer mod Ildebrand og Tornado.
O. R. WULFSBERO,
Distrikt Agent.
DECORa an.
OFfjCE i eens srone
n.
11.11.1a. COUnT HOUSE.
VAKRE EVERGREENS.
Tjeldn: o; udiøgt- indenl ndske og udenlandske Ø11g4a
k–maa LUræer tor L mplantmngy. kiørre Træer for
Dean og tnamenter Ta itørie Unoalg i Ume
rtita Priser lave. Dreoe bejvares paa orsk og ingelsk.
Tend efter talor.
o. uk HENNEY, Frvergreen, Wla.
I Amt Nar har jeg andetatn Taa laa han
al alitd jert det, da net erne har altid er oel
s. sin s Dardee d D.
Thee Wmihrop, at hroa and rh Aam
Net» York (uy
Oonranr, M Munnar Brnckmr, Nav Yonn.
vrtm Om
pvŸÏv er...
Ørkenblomst
7.llen—Dlionnlsler.
.
En Tamling Tigte og Talmer.
–-ai-
N. Throndson.
Med horfatterens Portræt.
4rio, smukt indb. Ø Cents.
Andholdtfortegnelse: Drkenblomster iler
og Sangen Tet unze Tre og Munden De to Træer
Træet. søm vilde hmve andre lade Maleren Uæøven
og Raven kpurvennje ne Brevet Det egensindige
nul Hæmpen on Tvrrgen Tilfældigvia og naturlige
vis Ugrrøset Oradel en paa Helen- Igaar, idag o1
tmorgen Venskab Uærereni Boghylden Randrør–ns
Oirmkomst Remesiø-(ode Raad hædre din Fader og
din Ruder Ringara Angustinud –Talsikke og Vetbhtred
– I ngdraaben 2trtenesAmen-Lærken-ædrelandet
- Cro os Handling Zanggræshoppen-Uandihysmeden
–Grahrarbdederrn Møder og ZømArt forladte Hus
Til rinvrtng am Fru 1iverikke Brandt –- Hyacinterne
IEn an) om Luther Fødsel Paa Tørn Mu
arme Enebørren –Møocgenvinden--Uangje
smn Tor iudrtngemand Indbyrdes njærlighed -Þ
ned Aars ftet 11-4 Arbeideren Uevnel«visdom
e o.,
an, hed norge- Luther lollegeNapitelover.
striieei den augøb. Bekjendelse Menesarethd 2-
Tre en Herren haver det Behov-Bartimænt den
Blinde Jesusi Templet, tolv Har gammel - Malkua
varme! Barrabas
al ner: Zøger Orrren, medent han sindedô Anger
on lie1 KBed Betragtning af Tiderned Temm– Bed
nNntaar154 In Paesirnmøsalme hold fast ved det, du
haver Lil Formanmny Anlejalme 154 -Drt bdimmel
ske Jerusalem kkmtter Eder ikle lige med delse Ber
den Julenmng157– Bed Aarets lummmg191- )w
lejang 14» DVønner.
nioresse. B. Rnundlsen.
Tecorah, Jowa.
en
Meiiller(*ggenø
–'
I. Müller(®ggens
x
Skrifter
«e
Kvinden Forhold til Manden.
En Afhandling. 2det Oplag. Destet, va
Cents. Jnd vunden, 40 Ueuts. Smukt Ind
bunden, 50 Cents.
Forlovelsen.
En Afhandling. Fjerde Øplag Hestet, 10
Cents. Indbunden, 15 Centø. Tmukt Jud
bunden, 25 Cents.
Tiderned Tegn.
Prædiken paa 21de Søndag ester T
ved Indvielsen af Deer (srect Nirke.
15 Cents. Indbunden, 25 Centø
Kirkens Zynder!
Nirken er ikke ct Babel!
Bi gaar ilte ud!
HOeftet, 20 Centse. Indbhunden, Mm Cents
Emutkt indbunden, 40 Cents.
B. Anundjsen,
Tecorah, Jowa.
«Den naadige srøken vil næppe finde en blandt
sine Undersaatter, som ikke har hørt Tale om en ventet
høi Forbindelse, og som ikke af Hjertet glæder sig der
ovn.
»Tet kommer ikke dig ved. Mig skal aldrig nogen
Mand, endsige en Konge, raade over. Men Ingen ved,
hvad der kan ske, ifald jeg dør. Behold din usle
Haarlok. Den kan muligvis indbringe dig et Ridder
gods.»
Hagar tog Haarlokken op.
«Intet kan være mig saa dyrebart som min Tron
nings Tillid til min Ære. Forvis mig om den, og jeg
forlanger ingen Fyrstegunst.»
Der var noget koldt i Studerekammeret. Kristina
taug et Øieblik, reiste sig og gik hen og varmede sig ved
Baalet i den store aabne Kamin.
» Bed mig om Forladelse,» sagde hun omsider.
«For hvad, naadige Frøken?»
«For et Ord, som kunde have kostet en Anden Ho
vedet. Man siger ikke til sin Dronning, at hun har
sagt Noget, der er hende uværdigt.»
«Og hven skal da give en ærbar Jomfru Opreto
ning for, at hun er bleven kaldt en Skjøge?»
Den knapt sluttede Vrede begyndte atter at slamme op
det pirrelige Herskersind. Der gives næppe noget Er
empel paa, at Kristina nogensinde har indrømmet, at
hun har angret et Ord eller en Handling, men der givne
mange Exempler paa, at hendes bedre Følelser har faan
Magt over Verden. s.
»Tu Bogorm med din forgjemte Lærdom,» udbrød
Kristina, idet hun paa ny bruste op, medens hun heftig