Newspaper Page Text
Farmen Huset og Haven s Bier og Bihøold.–) (Ved Abr. Jacodsen.) Erfaring maa ofte kjøbes dyrt, men oed at benytte andre sfolks Erfaring, igjennem Blade og Bøger, kan samme, idetmindste for en Del, erholdet gavske billigt. Dette dære da Undskyldning for, at seg indlader mig paa i »Posten» at be handle et Emne, som unægtelig trænger megen Belysning, inden man bliver for trolig dermed. Odem har ladet Honningen smage sig sødt, og ikke tillige ønsket at have lige saa god Anledning til at producere den som s. Ex. ømør og Æg? For den store Flerhed er Bihold en aldeles frem med Tag; det eneste, man ved, er, at Bierne stikke, og er man da ikke i Besid delse af den Kunst at kunne trylle, saa tør man ikke indlade sig med dem. Vor Tid er en Opfindelsernes og Fremskridts Tid i alle mulige Retninger. Dette gjelder da ikke mindst Bihold eller Bisjøtsel. Saa stor Forskjel som der er imellem den gammeldagse Sigd og den moderne »Binder» til at høste Agerens Ørøde med, ligesaa stor ssor sljel er der ogsaa mellem den gamle Halmkube og den moderne Kamkube. Densigtomæssigheden i denne sidste til at samle Honning er indlysende for Enhver, naar de to stilles Øide om Side. Mærkes bø det, at, ligesom Amerika er gaaet i Spidsen for de fleste nye Opfindelser og Forbedrmger i Arbeids besparcnde Maskiner, saa er dette især Tusældet med alle Aparater, som nu bruged iet forstandigt Bihold. Som Exempel paa, hvor fortjent vort Land har gjort sig i denne Retning, kan næv nes: Da det norske Storthing nogle Nar siden ndsendte en Stipendiat for i alle Pande at samle Oplysninger an gaaende Bisjøtsel, da beretter denne Stipendiat, i det af ham i Christiania ndgivne »«Bi»-Blad, meget omstænde ligt om sit Besøg i desForenedeStater og Tanada, at han der erholdt de mest dærdifulde ssorraad af Kundskab i dette Fag. ODan citerer Blade og Berger, som alle Biholdere her kjender, – som Authoriteter i de vigtigste Spørgsmaal. Kunde det lykkes mig i en Række Artik ler at fremholde de vigtigste Punkter, som dbehandles i disse samme Blade og Bøger, og da især den praktiske Side, som jeg selv ved nogle Uard Bihold har bragt i Erfaring, da er jeg vis paa at have gjort en nyttig Gjerning. Den umaadelige Rigdom as Honning, som aarligaars gaar tilspilde lige om kring os, bare af Mangel paa lidt Fore tagsomhed og ringe Cmkostning er en stor Skam, jeg kunde næsten sige en Synd. Hlittigere og mere fordrings løse Ekabninger end Bierne er har vor Derre ikke skabt til at tjene os Menne sker; hvorfor da ringeagte denne Tje neste, dare fordi det fordrer lidt extra Bryderi at sætte sig ind i deres Pevevis og lære deres Art og Natur at kjende? Hvor mange Ubehageligheder foraar sagede af vore Husdyr maa vi ikke taal modigt finde os i, for den store Nyttes Skyld, hvormed de gavne os? Paa samme Maade er det i denne her om hand!lede Sag, blot at Nytten i Forhold til Omkostningen og Arbeidet er langt større. Paa Forhaand vil jeg tillade mig at oplyse: angaaende tekniske Ord og Ud tryk, saavelsom adskilligt angaaende Faget, vil jeg benytte de her i Landet mest brugte, lettest sorstaaede engelske og halvengelske Ord, fordi Meningen vil derved bedre kunne sattes, end om ude lulkende norsk Sprog brugtes. *) Da vi har haft slere Devendels: til os fra Ubonnenter om gjennem Bladet at ive dem nogen ni at stelle Bi I sar vi kormgae sees, Ij! Kjøb Eders Dampskivøsbilletter der, at overtage dette Hterv, og man vi alt- hvor I kan faa dem billi det er se se R enrenrlisupen: : laa e Brøo- Gren af, hvad ak: kan og bør lægge berg, uB E. Kinzie Str., Uhicago, sig efter. Ia. 20.8. ragede om i Brandene i Kaminen; «du usle lille Glød, søm bilder dig ind, at du oplyser Verden, og som der imorgen ikke er Andet igjen af end en Smule Aske, vil du gaa i Rette med mig? Er det ikke Raade nok, at jeg endnu spilder et Ord paa dig? Skal jeg oven i Kjø det give en Skjødehund Sukker, fordi jeg har tilladt den at bjæsse? Begriber du, som forstaar Alt, ikke, at mine Ord ikke er en Stil, som du skal være saa venlig at rette sor mig? Sætter du Streger i Marginen, slaar jeg en Streg over hele Eiden og sender dig med samt alle dine Gaasepenne tilbage til det Ulvebo i Finland, som du aldrig burde have forladt. Bed mig om For ladelse eller gaa din Vei.» »Maa jeg svare den naadige Frøken?» Nei, det er overflødigt. Svarer du et Ord endnu, er du imorgen ikke mere i Stokholm.» »Eders Majestæt,» svarede Hagar med et koldt Buk, jeg «a ikke i Stokholm imorgen, og jeg er da ikke lan gere Eders MajestætsUndersaat. Mine Rettigheder som Medlem af Familien Gdy er anerkjendt af Keiseren i Wien. Jeg haaber at sinde et Land, hvor ingen for tajeves kræver Opreitning for et uretfærdigt Smædeord. Ovør ringe jeg end er, agter jeg min Øre lige saa høi, som Edas Magjestæt agter sin, og protesterer imod, at mit Rygte uforskyldt smædes. Jeg kan finde mig i at blive kaldt en Bogorm, men jeg lader mig ikk sparke som en Hund. Noget har jeg lart i Eders Majestara Øløole, ag det skal jeg vare taknemmelig før, saa læuge jeg lever: De, som «ud har adlet, maa ikke sfornedre ha. er angaar den ubetydelige Erindring, som saa ventet har vakt Eder Maiestæta Mishaa. laa aator jaa I næste No. as «Posten» skal jeg for søge at begynde disse Artikler som da allerhelst kunde være Begyndere tll Ojelp og Veiledning, ja kanske overtale En og Anden, som ikke sør har tænkt derpaa til at gjøre en Begyndelse med at holde Bier. Disse Bemærkninger tjene som en liden Indledning. Vrisepurkend Plele. De, der skal saa Smaagrise nu tidlig udover, maa tage vel vare paa Purkerne i BVintermaanederne. Hvad de først trænger er godt Husøly og et rent sundt Liggested. Dernæst kommer en rimelig Anledning til at bevæge sig lidt ude. Det er aldeles ude as Beien bestandig at holde en Grisepnrke indestængt iet transt Fængsel, selv om Bingen hol des nogenlunde ren. Den dil blive dorsk os doven og tabe den sulde Evne til at bringe de Smaa til Verden og opfostre dem. Det er aldeles nødvendigt, at den faar tage sig en Tur omkring i det fri hver Dag. Vil den ikke gaa ud af egen Drift, saa jag den ud. Aldrig maa der anbringes Ring i Næsen paa en Grise purke; kan den en mild Dag faa Lov at komme hen, hvor den saar rode, da gjør den det af Hjertens Uyst. Den maa erholde fuldt op as Mad, men ikke saadan, der gjør den fed. Mell, Bran, Midlings, lidt kogt Turnips, Gulerødder, eller andre Nødder, hakket Nløverhø o.s.v. er udmærkede Sager, naar der vexles imellem dem. I rigtig koldt Veir lidt Cornmel. Engang imel lem VPevningerne fra en Slagtning, Ind voldene o.s.v. vil være en Lækkerbidsken. I Trouget er det godt at have en Blan ding af Salt, Trækul og lidt Svovl. En Purke, som skal have Grise, bør holdes borte fra de andre Svin, ja al deles nødvendigt paa den Tid, da den skal grise. Ved for Tommieren. Om Binteren eller tidligt om .aa ren maa der skaffes tilveie det Kvantum Ved, der skal bruges om Sommeren. Fra den Tid, Plogen kan sættes i Jor den, og indtil den, da Maisen høstes ind, er Tiden for kostbar til at anvendes paa det Slags Arbeide. Ut hugge Bed om Sommeren er,et farlig varmt Ar beide, og er Vedforraadet for den Aars tid færdigt, svr Baaraanen kommer, da vil baade Husfaderen og Husmoderen og Dulafreden staa sig derpaa. ssor- Sommerbrug er naturligvis det Slags Bed bedst, som brænder raskt og slukner let. Raa Ved paa denne Tid af Aaret er ikke vanskelig at faa Bugt med, og, lægges den saa ordentlig op, dil den blive udmærket tør netop paa den Tid, den tiltrænges. Vi har her i Landet ikke saa Slags Trær, der giver saa løs Bed, at den gavner lidet eller Intet for Vinterbrug, men om Sommeren er den fortrinlig. *Corn Cobs» er fortrinlig Brænd sel fvr Kogeovnen om Sommeren, øg derfor skulde man samle op saa mange som muligt af dem og bevare dem for det Diemed. BVasrning as Flannel, uden at det kryber. Sæt Vaske-Kjedelen paa Kogeovnen; hæld deri en Bøtte rent koldt Vand. Læg dernæst det Klæde eller Tæppe, som skal daskes; smøvr med Sæbe de smudsige Steder og gnid med Haanden. Brug Sæbe og vask, indtil det Hele er rent, men Vandet maa ikke blive rigtig hedt, blot varmt. En Vaskning til i rent Vand gjør det Vaskede særdigt til at tørres; men er det meget skiddent kan der behøves tre eller fire Vand. Alt Slags uldent Stof, hvor skiddent det end er, vil blive pent og blødt, om det vaskes rigtigt efter denne Methode, og, naar det er færdigt, vil det vise sig, at det ikke har krøbet sammen. den sor ringere end Intet nu, da jeg har haft den Ulykke at miste det, som var mig meget mere værd, min naa dige Dronnings Yndest og Tillid.» Med disse Ord kastede Hagar Haarlokken paa Ilden. Den bugtede sig som en Slange, bruste op iet let, brunt Skum, sorkullede, ulmede endnu et halvt Sekund og forsvandt. Saadan havde endnu ingen Undersaat talt til Da tidens mægtigste Dronning, der holdt saa strengt paa fin kongeligelige Værdighed. Men enten Hagar nu havde ventet et nyt Vredesord eller muligvis et pludseligt Omslag som efter den 12te Mai, saa dlev denne sfor ventning skuffet. Kristina var og blev taus, ubevægelig øg indesluttet, Dronning ud til Fingerspidserne, og vin kede blot let med Haanden for at antyde, at den dri stige Rebel kunde gaa uhindret. En kort, dyb Reverens, og Tøren lukkedes atter imellem disse to saa høit bega vede, i Sjælens Gtrundtræk saa nær beslægtede Skab ningens Yndlinger, der lignede hinanden for meget til ikke Gang ester Gang at tørne sammen, til ikke stadig at føle sig tiltrukne af hinanden og dog aldrig at kunne fordrage hinanden. Dronning Kristina var klarhovedet og høisindet nok til i Rebellens forbitrede Ord at gjenkjende Noget af sig selv, som hun kunde tilgive, om end ikke tilstede. Men hendes Tanker havde allerede taget en anden Netnin overfor hvilken en liden Forela er skes Mytteri svandi ind til en Ubetydelighed. Hun sad en Stund optagen «f ker da mig Opreisning? reisning! Hvem m eisning?...... Nei, i Hudbnd i itto ste.) Konae as Sveriae.» Decorah-Posten. Den 4de MartøD 180 Kirkelige Efterretninger Ø eneral Booth snnelt at ville udsøre sin Darkoat England's Iian paa egen Haand, uden Kontrol af Nudre, paa samme Maade som han styrer sin «Ftelsethær». Jmldler tid skal der dog, hedder det, opsættes et Doku ment, hvon han forpligter sig til ikke at tage en eneste Penny af de Penge, som indsamles ]pgÀCn—…ÀÛjloOkWOUOBIuB$„…u+1O(n, Dr > bruge dem til at bygge Barakker eller under holde Osfficerer sor ssrelseshæren. Til den mex lkanste Nongreds fremkom for en Tid siden et Forslag om at fordrive alle udenlandske Præster fra Repu bliken. Derved sigtedes til Jesuiterne, idet fremmede katholske Præster, især Spaniere, var blevne importerede i Landet vg holdtes for at være sordægtlge Jesniter, som reiser om i Landet og taler imod Reform-vovene og ophidser Menighederne til at være dem ulydige. Den sinst-luthers!e Synode i Amerika bestaar af s Præster, 11 Menigheder og 2,400 konfirmerede Medlemmer. To af Præsterne er Sømandsmissionærer, den ene i New hork, den anden i San ssranciseo. I Oancod, Mich, udgiver Past. Nikander et flnsk Ugeblad, hvis Navn angtves at være: Palmen Sanomet.–»PLuth. Kirkeblad.» Detrussiste Bibelselstad har ud aivet sin21de Aarøberetning, af hvilken frem gaar, at det allerede har udbredt mere end en Million hellige Skrister blandt sfolket; i 1880 er uddelt omtr..y2000 Cremplarer. I samme Aar er for første Gang bleven ud. aiven en ruøsisk Bibel med Paralelsteder. Decorah Kreds af den forenede Kirke holdt Møde i Henry Town Menighed fra 18de til og med 22de Febr. ssorhandltngs ajenstande var: «Hvad skal der gjøres for den konfirmerede Ungdom», og –Den indre Mission». Ifølge –æEv.vuth.Kirketitdende skal den norske Synodes ssorenings-Komite være villig til at møde med den forenede Nirkes og sorhandle om ssoreningøssagen. Til Pave Leo kom nylig en Petitlon med 1,007 Underskrifter, indeholdende en An modning om at optage Columbus blandt den katholske Kirkes Helgener. WWldst blandt Sveriged Præster er Kyrkoherden i Hadsta af Upsala Stift, Pars David Brolin, født den øde Aug. 1706. Past.I.O.Hougen fra ssargo, N. D. er sammen med sin Hugru paa en Reise i Sydstaterne. Begge er sygelige. Paa Stillehavs-Kysten har den forenede Kirke 21 Menigheder, 11 Præster og 11 Kirker. Finland har 2144 Villiton Putheranere, «4,000 Spndagøsskoler med 100,000 Elever. Trakteringen i en Saloon, skriver »Minneapolis Times», er en af de mest farlige og dumme Sædvaner, den nogensinde har sorpestet vort Sam fund, og dens Afskaffelse, hvis man kan tænke sig Muligheden deraf, vilde være en Velgjerning af sørste Rang. Slik ken siges at være opstaaet i den første Tid, Nationen existerede, da Nybyg gerne maatte tage sin Tilflugt til det gjensidige Ojelpesystem, og naar Na boerne samledes sor at bygge en Lade eller kjøre ind Tømmer eller Brændsel, *satte Værten dem op» for Hjælperne, og naar lignende Leiligheder indtraf for de andre, gjorde de naturligvis Gjen gjeld. Men hvorsra den end skriver sig, saa er den en udpræget amerikansk Skik. I intet Land i Verden staar Folk ret op og ned ved en Disk og drikker afvexlende paa hverandres Bekostning, indtil de bliver – »trætte». To Tredledele af Drikkeriet, to Trediedele af Pengene, der udgives for Drikkevarer, to Tredie dele af den paafølgende »Kahenjammer» skyldes Trakteringssystemet. Folk tager Drik efter Drik, som de ikke bryder sig om og ødelægger Penge for at betale for Mennesker, som de ikke kjender, eller som de maaske ikke kan sordrage. Ogsaa i andre Retninger er denne Skik, naar man ser nærmere paa den, baade nedværdigende og umandig. Den i ) bringer En i slet Selskab, idet den ude lukker Muligheden af selv at vælge sin Dmgang. Folk, som tager et ølas i hverandres Selskab, skulde høre til samme intime Omgangskreds. Der er ikke mere Gjæstfrihed eller Høimodighed i den amerikanske Traktering, end der er ho3 en Andianer, som giver og bag efter tager sine Foræringer tilbage. En hver holder et lumpent Regnskab i Hu kommelsen med sine Driklejaller, og Pisten over Glagsene maa kunne balan cere. Der drikkes forholdsvis lidet af Mennesker enkeltvid her i Nationen. Antallet af de Mænd, der gaar ind i Ealooner og kjøber et Ølas for sig selv alene, er meget lidet. Usskaf Trakterin gen, og Saloonerue dilde tabe tre Fjer dedele af sine Indkomster, og dere» Un tal vilde formindskes i samme sjorhold. Det var paa Basis af disse Fakta og Principer, at en Klud blev dannet i Brooklyn for nogle Aar tilbage med det Formaal at gjøre det upassende for enhver at give eller modtage en trøat'. Men den udrettede Jntet og var meget kortlivet. Skiklen – saa kostbar, van vittig og skadelig som den er har rod fæstet sig saa dybt i vort Publikum, at den vauskelig kan rykkes op, og den vil formodentlig bestaa lige saa længe som selve Saloonen». Nor Der orat Resten.» Et interessant Erperiment. Et ganske fornøieligt Experiment kan let udføres ved Middagøbordet ved Hjælp af to Vinglas og et Visitkort. Tag to Rødvinglas af samme Størrelse og fyld det ene med Rødvin lige til Randen og det andet med Vand. Dæk det Glas, som indeholder Vand, med Visitkortet, og spørg saa, om der er no gen ved Bordet, som kan saa yiødvinen ind i det Glas, som indeholder Vandet, uden at slaa nd Vandet og uden at spilde en Draabe i noget af Glassene. I Begyndelsen ser jo dette ud til at være ganske umnligt, men det kan meget let udføres ved at vende op og ned paa det Glas, som indeholder Vandet og sætte det ovenpaa Glasset med Rød vinen. Efterat Kanterne i de to Glas er bragt i Berørelse med hinanden, saa flytter man forsigtig Visittortet lidt til den ene Side, saa at der bliver en liden Aabning mellem de to Glas; naar denne Forbindelse mellem de to Glasses Ind holde er kommen istand, saa begynder strax de to Vædsker at bytte Plads, og man ser, at Rødvinen stiger op i en fin Strøm til det vvre Glas, medens Van det gaar ned gjennem den trange Uab ning og tager Rødvinens Plads. Rød vinen begynder strax at sprede sig ud i et jevnt Lag over Vandet i det pvre Glas, og denne Proces gaar for sig, indtil de to Vædsker fuldstændig har byttet Plads. Naturligvis er sor klaringen hertil meget simpel. Da Van det er tungere i Vægt end Rødvin, saa synker det selvsølgelig, og Rødvinen tvinges af samme Aarsag op til at tage Vandets Plada. Rsødvinen stiger ien jevn og tydelig Strøm, og Virkningen af dette Experiment er meget smuk. Det er mærkeligt, at under dette Ex periment er der, saavidt man kan se, ikke nogen Blanding af de to Vædsker. Bandet i det lavere Glas, esterat Ex perimentet er soretaget, er aldeles klart og gjennemsigtigt. Det Kort, som bør bruges under dette Experiment, bør have en Tykkelse som et Brevkort. Experimentet er lettelig udført og er ve rdt at prøve. –s urown's Bronchial lTroches. For Bropykit, Asthma og Lungesyg domme indehar Brown's Bronchial Troohes helbredende Evner. 25 Cents pr. Æske. Et gjennemboret Haar. Under sit sidste Ophold i England besøgte Dron ningen af Rumænien ogsaa en Naalefa brik. En af Urbeiderne, som har at stikke «Øine» i Naalene, bad Dronnin gen om et af hendes Hovedhaar og fik et saadant. Han tog det, lagde det under fin Maskine, forsynede det med et Hul, trak en Silketraad gjennem dette og leve rede det til den overraskede Dronning. Kjøbere as sfribilletter med State- VPinien underrettes om deres Passage rers Ankomst til New York og Chicago. Et Lovemdde. Dronningen sad i sit sto-- Modtagelsesværelse den 18 Mai 1648 om Uftenen. Det var en ceremonios Venten ligesom ved Modtagelsen af et udenlandsk Ge santskab. Rigsraadssruerne havde haft sForetræde og var gaaet, Hofdamerne havde faaet sine Befallnger. Døren bevogtedes omhyggelig. Med Undtagelse af tre særligt tilsagte Personer maatte Ingen indlades. Ynd lingen rev Magnus traadte ind med forsigtige Skridt og forhørte sig for at sondere Stemningen om Hendes Majestæts Befindende. Kristina saa flygtig op fra en opslaaet Bog og svarede: Jeg har det altid godt, naar jeg har sluttet Fred med mig selv. Det er ikk. sandt, at alt Ondt stammer fra Maven. Alt Ondt stammer fra indbyrdes Krig i Sjal og Legeme.» Dun sklistede ofte Udtryk, og Greven havde studeret dem alle, som en Entomolog undersøger en Sommer fugla Følehorn i Mikroskopet, men idag var der Noget mere end sædvanligt destemt, næsten truende over hende. Hun kom ham for som en Løvinde, der ligger paa Vagt, og som man ikke tør nærme sig eller røre ved, til Trods sor hendes tilsyneladende Ro. ØGrevens Nyøgjerrighed var i høi Vrad spændt, men hau vovede ikke at spørge mere. Han vidste Noget, men ikke Alt. Kristina gav sig aldrig helt, ikke mgang i de fortroligste Øiedlikke oversor sin mest «aklarede Yndling. Noget vilde der ske den Uften – men hvad? Grev Magnud vexlede et Blik med de jourhavende Høos – Bi an . I; s k7 . L ; aa - «Ds A) ... o. ih de; I M an TROPFEN Det gamle tydske Blodrensnings-Middel. Mod døie get ne en; i i ale net. mærker I uusdlieenig itøee s; U «Ü –– F aa I; e D I 60 » mat Ivd » ; –iiiiii kj ) BRUST THEE : tmod alleslags Ø2ygdomme l1 Brystet, Lungerne og Struben. Kun i ere Makker: Pris 5 Centy, 5 Paller sor 1 Dollar, og sindes i alle Upotheker. Nan ogsaa erholde! oed Modtagelsen as Velødet ved at 1ilikrive mþêoo$Ìna…«eaauu=«©s]tIemImnwi WILLMAR MARBLE WOORKRKn. PETER GJEMS, Prapjelor. eo har etableret en Marble-Forretnlngt Willmar, Minn., hvor jeg anholder om Landsmænds Skpgning. Over 20 Aars Erfaring i Forretntngen. Kun bedste Materialier og først nlasses Ar beidere bruges. Ordres expederes prompt. dJ. C. BMARTH og ARNNE BERVEN, Agenter i Nord Dakøoia. OLE E. NELSON &« OLE BTrERnK, Agenter i Minnesota. Breve adcesseres til PETER CJEMS, 16.17.14. Willmar, Minn. e. ør m.r Byuger til halv Pris! –– Hele I. T. Relling & Co's store Boglager udsælges nu indtil den 1ste Mai til lv Pris! lI lis! af de i Katalogen anfgate, altsaa med 50 pt. NRabat. Læse-Foreninger bør benytte Leiligheden. lll viid til J. T. Relling & Co. maa be tales til Undertegnede. Send Ordres, og gjør drafkts og monøy orders betalbare til PETER SVANOE, Administiatar, 8a9o MILWAUKEEAYE.--CHICAGO os o.. OBSERVER! - For Vengers HjpmjendÊ ja til Mmøorge. Tverige, Danmark og ttnland, Man ør Kjød aj Billetter til og jra ditie tande hent Tder 111 det ældste og mest velkjendie Skandinaviske Vexel. og Billetkonto 1 de orenede Dtater unda Adresse: e AMEIERICAN EMIGRANT O0 apt. R.E. JEANSON, Agent, Bor 1040, o. 26 Btatøe Str, anmiy. AEW LYroORK. 3. y e Pi (0). F. KIELANI). (Olson Kielands Esterfølger.) 8pring Crove, Minn. Handlende med Dry Coods, CROCERIES Støvler og Sko, Hatter og Huer, Stentøi, Glastøi osv. Alle Stags ssarmprodukter tages i Bytte damer ; de vidste endnu mindre end han og trak sig snart tilbage. Han taug, Dronningen ligesaa. Noget efter traadte Biskop Johannes Mathiæ ind, blev modtagen med naadig Opmærksomhed og sik anvist Plads ved Dronningens høire Side. Han var bleven gammel under Tidens Stridigheder; han havde ikke helt faaet Ret, men heller ikke helt Uret i Tvisten om ldea boni ordinis. Han havde udarbeidet og underskrevet DOagar Rynings Bevis for, at al Misforstaaelse beroede paa Ordfortolkninger, og dermed havde Præsteskabet ladet fig nøie under Forbehold af, at Formula concordiw indførtes blandt den svenske Kirkes Bekjendelsesskrifter. Det var en jernhaard Orthodoxi, man der vilde paa tvinge alle farlige Fritænkere, og for den sromme Biskop stod dog Kjærlighedens Lov over alle andre. Kristina forstod hans Bekymring, rakte ham Haanden H «Endnu har denne Haand ikke underskrevet Formula «æoncordiæ, og den gjør det vist heller ikke.» «Jeg takker min naadige Dronning,» svarede Biskop pen kjendelig glad; »man maa hære over med de Svage i Troen.» «Og de Svage i Kjaci.y» a,» sagde Kristina smi lende. »Naadige Frøken, Kjærligheden er af en helt anden Natur; den er stærk som Døden. Hvor den raader, bærer den over med Alt, tror Alt, haaber Alt, lider Ult.» «Undskyld, høiærværdige Fader, jeg har ikke varet saa heldig her i denne skrøbelige Verden at træfse en Kjærlighed, som taaler Alt og darer over med Alt; men «r..ttdph: Navnisvraud rig. Ofte vil vort Kompanis Navn blive: Tna Rare (hin («. istedetfor U.–. Haro (oln Co Idet vi takker Eder for Eders li berale Patronag:, forbliver vi Eders sor bundne. THE RARE COIN 0, 203.17.2 Minneapols, Mmmn. e. iiiiiiil d- I (e Mand Vee... ?21- M I ertQ} o. e 2: \ - as) nyt agtes, to the Interests of the mm –tf tttt – ––– $}}©-Ê-r--7”7ſt}3}-3HH7R PuUBLISHED MONTHLY. Cenrlirgttin inlarmation senere the dinging Festival to be held in Minnecapolls, July 171h to at, idag. e, TeRRMB:D0 cents a year, invariably in aalvanes. Rend 1-C«nt atamp for Jamplo Copy. AgGRENTB WANTED. –Ÿ––––––––––ttt––– – – –-- ADRESS: ; I. T HIOMT. Funli ser, 1 BEERY BIAMMK, udi -.-.-- - MINN. » 25.111 s e ._ GU1O0N LINE. an e as K M- Z–s l fl1n e m... et er An og: ;. N e «e i i , ; f. 4 s : d ; Al e. e - «jennemgaaende Billetter til de laveste Priser til og fra alle skandinaviske Havne med de hurtigste Post dampslkibe Alaska», Arigona» osv. 7 Dages Reise over Occanct. for Priser henvender man sig til Lokal Agenter for «Muion-Linjen eller til I RA4DMER er O., (heueral Agenter, Mmø. u1 ua Talle Tir., Ghicago, Illinoid. i - Dr. Peter's s . | i . anltes for et af Nutiden3 bedste Lægentdler. Den ren ser Blodet, giver ny Umwskrast, driver Sygdomstpirer ud af vegemet og sætter alle Organer i god, arbeidrc dnattg Ztand. Medicinen er sammensat af 83 forsljel lige Bestanddele, væsentltgst fra Planteriget, og har dæret kjendt og brugt i over hundrede Aar. Den an veudeø med stør Nutte i de sleste af de i det daglige Uin foretummende Snmgdom tuilsælde, samt 1 Eygdomme som stamme fra Blodet, aaasvm: Farstoppelse, Nniink; Leversyadom, maldesnge, kuisot RNhenumatisme, Batterseot, M«igt, 1nøp–psia, slet Fordriclse, sktotdsetſtr, Mosen. hinner, sknldeagntninger on (seber, KRjerteluge. Elnrv, Tktab, Orme, Ringorme, Vylder, Udslet. kræstartede Geverler, Park og Zaar. Tmecieri Bensnstemet, Afmaaring, Fruentimmer domme, Arastiøshed, Bron ajitid, Rnreoygdomme, RMaæslinger, Nygsmer ter, Tvimmelhed, o. s. v. Paa Stcder, hver der er langt ti! Læge og Apothek | den uvntdeſterlta at have i Huset. Øælged ikke paa Avpr thekerne, men kun hos lolale Agenter. Ovis der ille hiuded nogen saadan, hvor Tre b»r, saa tilskriv 1 – Dr. Peter srahrney, 112 T. honue Uve., Chicago, IîIll e hiegulervbar ; DurreX ny llimalo o. erdend.; , Ty i Veisrivende Uuku ærer. er Ö jedre. , A 4 ) so ti «Ø ve An. A A , , Ingen Lige. «riginalo I 225 ! s Over Ost tvin i sit Tlags ) –y s. e 'nnhoh ads ne – e L 2t as ud idet. bel Vebste-e den hos Deres uadlende –– sfgrend Te kjøber. Tjl Handlen j s Han l))NC. Norsk Fedsild, Makrel, Anchovis, Brisling, Uer, Rakørret, Gjedost og (Bammeløst, som er direkte importerede, sælges billigt. R PÊGQ |J. VETLESEN, Importer and Wholesale Dealer, 1S6 16; Sstni Str.S,, MINNEAPOILIS, MITJII. NB. Æg og Smør tages i Bytte. in BILLETTER TIL LAVESTE PRISEN . – fra eller til ALLAdN LIMIEd NORGE, SVERIGE, i D111RK eller HMD. Nor gelige Post o psk e ny os u! er: ud rlAarns e O.. n wt Agts 112 La Sallo 8t.. 0HICAOO An. SAÄNDEN J a M»t h et II BE i maa e s. a Z41 l mao man s. Al Jas At e gk aa ølektrisk: Balter er ike an Kur lgr alt Sy;domme, ag de dur e ikke ansees eller andetolts jøm sade male er et overmaade udmardet Riddl jar aa, emin for in i. «nd ror et slei ør ra « merde «llet ll. en I i er al as alt «ler legenltg Cømanstt ste Udstæ ljer AO a.j.». Det er en fasisli et ne tny at t tundreda Ailæida, hvor Tr. Tandeni ni har være det i Mesultatet røret helt «ud itljredøestillende. kk' i: dir sor med god ti andejale dem «alle, lider i ormnnarnie Tygdomme. mit Dawsn, ad indeho « dandse Op! i est! AA er sit sn om ! ren al rort elty; e ' stm af ør tt mærker s onn ;k; Al n das ; s vis eila « or hin Uijalde, til,» Fe H fsl or opri i:y ev ared ide fkandinardjde Sprog. Næon « i Tho Øan p d o., r aa «o. «al Uih lli, Minn, Minneapolls, Minn., 14de Okt. 1800. end i rnøtelse at ku e Herre! er mig en Fornølelse nne de vidne Pærdien at Deret No. b da som les tivdie den 1ste sidstleden Rpril. Veltel e Alt, s)m lovede o1 jea vil ikke tage I00 for det. dvis jeg Uthe tunde aa e lianende i; Det har hjulvet mig for ker: Uait ?vgen on)nnn os ſtendon hjulpet hed, elsen. Je y–ader, al mange vi jeg Teres Velte og faa! som jeg. derdsdigs I. k. Ojort, 111 aih Ti. –. Mtinneapolia, Minn., G1t Jam. 1890, or. 1. Tmm. ih rede Herre! –-Jeg har drugt Leres No. n Belte nu bevidie, at bet har gidet vis vidunderl! nra eg ved, at, hoit tes ikke havte faact det, vilde s. hav etet ardeidsudygiig. Det lindrede min Røg at 1 Uger, uagtet jv kun dar i os med Glæde ane male dei Ul Alle, som lidet as va:l UWrtøsk Uudrew Ruden, 1991 141h) Nøa. ©. Salina, Kansas, 80te Jan. 1801. Tr. A. T. Sanden! Tet er mig en Glæde at kunne sige, at alle de elektriske Belter, jeg har kjøvt af Dem, tul forskjellige Kunder, har tilfredøstillet dem alle, de er ak!urat, hvad Te siger de er. Jeg vil paa det varmeste anbefale Tere3 Belter til mine skandinaviske Venner, saa tl som til andre. MKIRKER as anommissiono-sNandlend: SmoÂr, Æg og Fjærkræ. 2n0 v. Water Street, CHICAG0, ILIINOIs Kovrrespondance ønskes. 22.8 Refereuce: Uide&t lenther Nmt.lank vel har jeg megen Uleitighed af en Kjærlighed, som tro Alt og haaber Alt. Jeg mener, vi burde klippe den blinde Guds flagrende Vinger lidt.» »Jeg taler ikke om kjødelige Menneskers ustadig Begjær,» iudvendte Biskoppen mildt. »Nei, det forstaar jeg nok. Men staa mig nu bi Asten, høiærværdige Fader, thi der ser jeg En komme, som tror Alt, og haaber Alt......med hvad Ret skal jeg lade være usagt. Saa meget er vist, at lide Alt gjøn han ikke.» Det var Pfaltzgreven Karl Gustav, der traadte in! iført en Hosdragt, som tillige var Krigerens. JIntel Blod, intet Støv fra Valdpladsen plettede nu hans smukke gule Køllert eller hans sine Kniplingskrave. Del lange sorte Haar faldt omhyggeligt skilt ned over hant brede Skuldre, dette Haar, som Kristina nylig havde sel en Lok af. Den tynde Mustasch bugtede sig som en Slange omkring den energiske Overlæbe. Han var ble ven fyldigere; det var ikke til at se, at en haablo1 Kjærligheds Jorsagelse havde taget paa ham. Holdnin gen var stadig sreidig, som det søommede sig en prøvel Kriger, men i Blikket og omkring Læberne var der el Træk af spændende Uvished, som om han følte sig min dre sikker her end paa de blodige Valdpladser. Under el tilbageholdende Ydre skjulte denne Mand Bevidstheden om en Krast, der kunde bøie sig som en Fjeder, men skulde reise sig, naar Tiden kom. Hvad var han nul En Løve med Bind sor Øinene. Han kyssede ceremoniøst Dronningen paa Haander og ventede paa, at hun skulde tage Ordet.. : 171De Aargang. Teres forbundne Emiul Atrner, Druggist, Salina, Ransaøa – med - (Fortsættes). m 0g E le sid he! sa 13