Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903, August 26, 1891, Image 7

Search America's historic newspaper pages from 1756-1963 or use the U.S. Newspaper Directory to find information about American newspapers published between 1690-present. Chronicling America is sponsored jointly by the National Endowment for the Humanities external link and the Library of Congress. Learn more

{
                  title: 'Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903, August 26, 1891, Image 7',
                  download_links: [
                  {
                   link: 'https://www.loc.gov/rss/ndnp/ndnp.xml',
                   label: 'application/rss+xml',
                   meta: 'News about Chronicling America - RSS Feed',
                  },
                  
{
    link: '/lccn/sn84024501/1891-08-26/ed-1/seq-7.jp2',
    label: 'image/jp2',
    meta: '',
},
{
    link: '/lccn/sn84024501/1891-08-26/ed-1/seq-7.pdf',
    label: 'application/pdf',
    meta: '',
},
{
    link: '/lccn/sn84024501/1891-08-26/ed-1/seq-7/ocr.xml',
    label: 'application/xml',
    meta: '',
},
{
    link: '/lccn/sn84024501/1891-08-26/ed-1/seq-7/ocr.txt',
    label: 'text/plain',
    meta: '',
},

                  ]
                }

Decorah-posten. [volume], August 26, 1891, Image 7
About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

Image: of 8.

Page

All Pages

Issues

All Issues Text | PDF | JP2 (5.8 MB)

Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa), 26 Aug. 1891. Chronicling America: Historic American Newspapers. Lib. of Congress. <https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1891-08-26/ed-1/seq-7/>

Newspaper Page Text

17de Aargang.
Norge.
Om Turisttrafiken i Ralders skri
ves til «(»j. Bl.» dateret sondre Aurdal
den 27de Juli:
Der er sortiden en meget livlig Fær
sel ester Valdersruten.
Den ene Vogn ester den anden farer
os Jodajængere forbi, og de fleste Rei
sende er Udlændinger. Blandt disse er
de fleste Tyskere, men der er ogsaa mange
Franskmænd, Amerikanere og Englæn
dere. Forresten er nok de sleste Natio
ner repræsenteret.
Man siger, at Gjennemgangstrasiken
er omtrent af samme Størrelse som ifjor.
Derimod er der iaar langt flere Fast
boende. Tonsaasen og Breidablit ca
natorium har saamange (Øjæster, som de
kan modtoge, og der er oste vanskeligt at
sinde Logi, hvis man ilke har sikret sig
isorveien. Skydsstationerne Fagernæs
og Frydenlund samt Fagerlund Hotel
har vanskeligt for at skasfe Nattelogi for
alle, og det er derfor sitrest sor de Ret
sende, at de bestiller Plads iforveien.
Paa de større Gaarde i Nordre Aur
dal og Bagn er der ligeledes en Mængde
Logerende. Saaledes er (Gaardene Nor
aker, Vesterbø i Nordre Aurdal og Han
gen i Søndre Aurdal optaget af faste
Gjæster. Det samme er Tilfældet med
ssosheim Sanatorium og Sæter samt
det K. Vesterbø tilhvrende » Paradis»
paa Jjeldet mellem Aurdal og Halling
dal.
Beværtningen og Modtagelsen af de
Reisende bliver stadig bedre og bedre.
Paa Stationen Sveen bygges der nu,
ke der til næste Aar vil blive bedre
lads til Modtagelsen af Reisende.
Ildebrand paa Fjeldet. Den 14de
Auli nedbrændte Staburet paa Brænna,
et Opholdssted sor Sommergjæster, 2
Mil sra Næs i Hallingdal. Omtrent
Kl. 7 Estermiddag brød Ilden ud i en
liden Bod, der benyttes som Brygger
hus. Ilden greb hurtig om sig og sør
tes over i det nærstaaende Stabur, hvis
gamle Furustotte gav den rigelig Næ
ring. Heldigvis var der mange Gjæster
tilstede, et Par Turister samt et Par
Gjæster sra en Nabosæter. Man saa
strax, at der ikke kunde være Tale om at
slukke Ilden, men kun søge at redde Ho
vedbygningen, og i dette Arbeide viste
alle, baade Damer og Herrer, en ros
værdig Iver og Dygtighed. Damerne
bar Vand i alle de Nar, som i Farten
kunde opdrives, medens Herrerne dels
slog Vand paa Væggen, dels paa Ta
get. Heden var saa stor, at man maatte
slaa vaade Lagener om sig sor at arbeide.
Ved ihærdige Anstrengelser lykkedes det
at hindre Ildens videre Udbredelse.
Løsøret blev reddet, men tog adskillig
Skade. Husene skal ejter Sigende være
forsikret i Storebrand. Leieren af Sæ
teren, Frøoten Hansen, lider vistnot ad
skilligt Tab, da cndel Klæder, Kaffe m.
m. brændte op. Ligeledes gaar hun
Glip as de Indtægter, som Staburet
vilde indbragt ved Udleie til Turister.
Ildens Opkomst maa vel nærmere
siges at være et Uheld end Usorsigtig
hed
Fyrstikker burde man nu have lært
ikke er Legetøi sor Burn. Stadig væk
hører og læser man om, hvorledes det
er baaret galt afsted. Fra Valle i Sæ
tersdalen skrives: Den 26de Juni ned
brændte Ole Olsen Rygnestads Vaa
ningshus, Lost, Fjøs og Lade. Ilden
opstod i Laden paa den Maade, at 2 af
Oles Smaagutter havde faat sat i Fyr
stikker, som de strøg Ild i inde paa Laa
ven. Herunder faldt en Fyrstikke ned
og antændte noget Halmrusk. Gutterne
blev rædde, sprang ud og raabte paa sin
Mor. Da hun kom tilstede, vældede
allerede Røg og Ild ud af Laden, saa
det var umuligt at tænke paa Slukning.
Dertil kom, at Konen var alene hjemme
med sine Smaagutter – de øvrige var
paa Heien. Paa Nabogaardene var
ogsaa kun Børn og Kvindfolk hjemme.
Ilden greb med rasende Hurtighed om
sig. Inden to Timer laa alt i Aske.
Nun lidt Løsore blev reddet; det øvrige
brændte, da de faa, som var tilstede, ar
beidede mest med at redde Husene paa
Nabogaarden, som var stærkt truet.
Hverken Huse eller Indbo var sorsikret,
saa Eieren lider et Tab paa mindst
o000 Nroner. Han sidder imidlertid i
gode Kaar. Folk i Bygden hjælper
ham med at saa ny Lade opført, inden
Slaatten begynder.
De engelske Journalisters Norges
tur. Den eneste irske Pressr-Repræ
sentant paa Turen skriver i sit Blad
først med megen Anerkjendelse om Damp
skibet »Norway»; derefter dvæler han
særlig ved Kristianssands unge Damer
– deres friske Udseende, smagfulde
Maade at klæde sig paa og ranke, state
lige Holdning. I det hele finder han,
som kom fra en røgsyldt, smudsig, lar
mende Fabrikby, Kristianssand i høi
Grad «lovøly» og Ravnedalen høist
malerisk. Kristiania sorekommer ham
ved sin vakre Beliggenhed at være et
deiligt Opholdssted. Holmenkollen med
sin prægtige Udsigt og sit Sanatorium
– »noget sundere Sted for svagelige
Personer kan der umulig findes», skriver
han – har ogsaa vakt Irlænderens Be
undring. Derefter kommer nogle Be
mærkninger om den norske Folkekarakter,
Landboforholdene, Jernbanerne m. m.
1000 Kroner Dagen. Hertugen
af Marlborongh – en ældre Broder af
den berømte Politiker Lord Randolph
Churchill –- der for Tiden opholder sig
ved Namsos og driver Larefiskeri i
Grong, ligger i Underhandling med det
bergenske Dampskibsselskab om at leie
Selskabets elegante Turistskib »«Mina»
for med sit Følge at gjøre en Tur til
Nordkap og har gjort et Bud paa 55 L
(ca. 1000 Kr.) pr. Dag.
Keiser Vilhelm og Nordkap. Kei
ser Vilhelm har anholdt hos Kong
Oscar om Tilladelse til paa Nordkap at
reise et Monument af Bronce og Granit
til Minde om hans Besog i disse Egne
og til Opmuntring for Sjømændene til
at trænge srem mod Nordpolen, hvis
Retning en hemmelighedsfuld Figur skal
ndpege».
As Slibe under Bygning i Norge
den 1ste Juli 1891 var der 46 Seilslibe
med en samlet Drægtighed af ca. 20
tusen Tons og 39 Dampskibe med en
samlet Trægtighed af ca. 131 tusen
Tons. Tilsammen altsaa 85 Skibe
med en samlet Trægtighed af ca. 331
tusen Tons.
Af Seilskibene byggedes 14 ved
Grimstad, 5 i Tvedestrand, Arendal og
Kristianssand, 3 i Sandefjord, Pors
grund og Bergen, 2 i Lillesand og Aa
lesund, 1 i Uragerøo, Risør, Stavanger
og Kristianssund. ;
As Dampskibene byggedes 13 i Bergen,
11 i Kristiania, 4 i Trondhjem og Kri
stianssand, 3 i Fredriksstad, 2 i Stav
anger og 1 i Aalesund og Moss.
Dronningen, som nu har boet paa
Skaugum over en Uge, har desværre
sølt sig upasselig paa Grund af Forkjo
lelse, saa de sædvanlige Kjøreture har
maattet indskrænkes til det mindst mu
lige, ogsaa Dronningens Nerver lader
til at være angrebne, dog skal der i de
sidste Dage heldigvis være sporet Be
dring. Forhaabentlig vil dersor med
Guds Hjelp Askers deilige Lust snart
øve sin Virkning, saa Hds. Majestæt
atter kan særdes om og udbrede Glæde
og Velsignelse, hvor hun kommer. Dron
ningen vandt alles Hjerter ifjor under
sit lange Ophold i Asker, hvor ogsaa
Prins Carl under sit Vinterophold blev
meget asholdt paa Grund af sin Godhed
og Ligefsremhed.
Henrik Ibsen er reist til Trondhjem
og fortsætter derfra langs Kysten til
Norkap.
Paa Turen sydover igjen vil han
rimeligvis blive i ristiania nogle Dage,
før han drager videre til Udlandet.
Digteren har under sit Ophold i Ho
vedstaden som sædvanlig tilbragt Da
gene i al Stilhed, idet han kun har af
lagt Kontravisit hvs nogle af de mange
gamle og nyere Bekjendte, som har hil
set paa ham i Hotellet. Under sine
smaa Spadserture langs Karl Johan
og i de tilstødende Gader har han været
Gjenstand sor megen nysgjerrig Op
mærksomhed.
Fru Ibsen og Dr. Sigurd Ibsen
skal bo i Valders, mens Digteren er
paa Nordkapstur.
Atter Udrasning paa Vestbanen.
Mellem Slæbende og Hvalstad, paa selv
samme Sted, hvor Uheld indtraf for ca.
3 Uger siden, er atter foregaaet Udras
ning, hvorved Lokomotivet og slere
Vogne kastedes af Skinnerne. Udras
ningen opdagedes for sent til, at Toget
helt kunde blive stoppet. Lokomotivet
ramponeredes betydeligt. En Gods
vogn nærmest dette klarte sig nogen
lunde, men den derpaa følgende Bræk
vogn blev aldeles knunst. En Konduk
tør, som besandt sig i denne, fik slere
Kvæstelser. I den Passagervogn, som
fulgte ester Brækvognen, blev Ende
væggen slaat ind. Selvføolgelig voldte
Uheldet adskillig Forsinkelse i Trasiken.
(gave. Forfatterinden Fru Camilla
Collett, der saavel i sine Skrifter som i
Gjerning stadig har vist sin levende In
teresse for Dyrbeskyttelse, har atter lagt
dette sor Dagen ved at stille 50 Kr.
til Disposition for Foreningen til Dy
renes Beskyttelse i Rristiania, med Øn
sket om, at nævnte Sum anvendes til
Indkjøb af Slagtemasker.
En Oter fangedes sorleden Dag paa
uristiania Bys Grund af nogle Tomte
arbeidere. Den havde forstukket sig ind
imellem Lasteprammer paa Akerselven i
Nærheden af Nylands mekaniske Verk
sted. Den ene af Arbeiderne gav den et
Svimeslag med en Aare, hvorpaa den
blev bragt tillands og aslivet.
Nittel C. Nlejv en as Rollags ældste
Mænd afgik ved Døden den 21de Juli,
ester en længere Tids Sygeleie, omtrent
as Aar gammel. Han var Stevnevidne
i D3 Aar, Regnskabsfører for Skole- og
Fattigkasse en 50 Aar og blev i sin Tid
betroet de sleste kommunale Tillidshverv
inden Bygden.
Telemarksdigteren John Lie holdt
Tirsdag Asten i Arbeidersamfundet i
Skien en Oplæsning af et Udvalg af
sine Smaafortællinger og høstede stor
mende Applaus.
Arbeidersamsundet udbragte til Slut
ning et »Leve Digteren», hvilket efter
fulgtes af et kraftigt nifoldigt Hurra.
Nobberleier er opdagede i Nvæd-.
fjord. Efter Forlydende er Leierneun
dersøgte af Borgermester Johnson, som
har udtalt sig fordelagtig om deres
Drivværdighed.
Kaasjord Kobberverk kommer til at
overgaa til et svensk Interessentskab,
som vil gjenoptage Drisften.
Den gamle «Nommandantgaard» i
Sponvigen, en Erindring fra Ufredens
Dage, har endelig maattet skatte til For
gjængelsen. Paa Tomten opføres i
denne Tid nye Huse.
Missionspræst Astrup og Hustru
ankom til Kristiania den 27de Juli fra
Zululand. Opholdet i Kristiania bliver
antagelig kun nogle saa Dage.
Pilgrimme. Et indisk Blad brin
ger interessante Meddelelser om Tøde
ligheden blandt de indiske Mekkapil
grimme. En Trediedel af dem, der fra
Bombay begiver sig paa Vei til Mekka
og Medina, vender aldrig tilbage. For
Sandheden af denne Paastand taler en
officiel Statistik, ifølge hvilken af 64,-
638 Pilgrimme, som fra 1884-00 for
lod Indien, 21,440 angives som sav
nede. For største Delen er disse
«»Savnede» døde as Epidemier og Over
anstrengelse, adskillige af dem er dog
rimeligvis myrdede paa Veien mellem
Jedda og Mekka. Skarer af de saa
kaldte –«budmashes» farer regelmæssig
med Pilgrimsdampere for med større
Sikkerhed at kunne udvælge sig sit Bytte,
velhavende Pilgrimme. !
Danmark.
n hyggelig Udslugt. Et Selskab
af Amagere i Nationaldragter, ialt 110
Amagere, og allesammen Medlemmer af
«»Amagers selskabelige Forening», vakte
forleden stor Opsigt i Vedbæk, hvortil
de var kommet om Morgenen med et
leiet Skib. Efter at have moret sig paa
det Bedste ved Stranden, drog de ani
merede Amagere paa et langt Vogntog
op til Hotel Nyholte, hvor de havde be
stemt at slutte Dagen med et Amager
sold i gammel Stil. I den Anledning
rømmede de efter Middagsbordet Ho
tellets store Sal og inviterede samtlige
Hotel Pensionærer, ca. 60 Landliggere,
hvorimellem mange unge smukke Fruer,
til en lystig Dans. Pensionærerne ind
vilgede, og til deres Overraskelse saa de
nu, at Amagerne kunde danse løs lan
oiers. Efter denne Prove paa almin
delig Dannelse gav Amagerne nogle na
tionale Danse tilbedste og trakterede
derpaa Landliggerne med Punch, som
paa Amagermaner blev baaret om i
Boller med 10 tjenestegjørende Ama
gere ved hver Bolle. Saaledes fortsat
tes Lystigheden, indtil Landliggerne ved
det sidste Togs Afgang fulgte de straa
lende Amagere op til Banegaarden, hvor
de til Afsked fik et rungende Hurra.
Ildebrand. Fra Thisted skrives den
22de Juli: Wilhelmbørg ved Thisted,
tilhørende Ingenivr Werner af Kjøben
havn, ramtes idag as Lynnedslag. En
Tyr og en Ko dræbtes. Alle Udhusene
brændte. Hovebygningen reddedes, men
12 Kalve indebrændte.
– Den 22de Juli nedbrændte ved
Lynnedslag Søren Bechs Gaard i Søn
drup ved Ribe til Grunden. Besætmmn
gen og Indboet reddedes. Gaarden
var forsikret i Wistofts Brandkasse sor
13,100 Kr.. Besætningen i Foldingbro
Brandsorsikringsforening for 17,879 Kr.
– Lynet slog den 23de Juli ned i
Morten Knudsens Gaard i Nørre Ester
bøulle ved Bogense. Gaarden nedbrændte
totalt; en Hest, to Kalve og nogle Svin
indebrændte.
– Omtkring Thisted sandt den 21de
Juli ikke mindre end 10 Ildebrande
Sted, foraarsaget ved Lynnedslag.
– Under et heftigt Tordenveir slog
Lynet ned i en Mølledam ved Ramme
ved Lemvig og dræbte 45 Ællinger.
Gudenaaens Benyttelse til (ng
vanding er nu fastslaaet, idet der er
blevet dannet et Interessentskab og valgt
Bestyrelse for samme. De af Hedesel
skabet projelterede Kanalanlæg vil der
ester blive udført, og ligesom Selstabet
hidtil har udført alle Forarbeiderne,
saaledes vil det ogsaa fremdeles gratis
lede hele Arbeidet. Kanalerne vil be
gynde umiddelbart neden for «JFischers
Fabrik», og deres Længde vil blive saa
dan noget som en Mils Vei. Faldet
fra, hvor Kanalerne begynder, og til
hvor de igjen ledes i Gudenaa, er 15
Fod. Lodseiernes Udgister antages at
blive ca. 100 Kr. pr. Td. Land, men de
vil sandsynligvis blive i Stand til at
avle4 5 Gange saa meget Hø, for ikke
at tale om de Sandarealer, der nu ikke
give en Smule Udbytte, men ved An
lægget vil blive forvandlede til frugtbare
Enge.
Okonomisk. En Haandværker i Aal
borg skulde en Søndag have tredobbelt
Barnedaab. Han havde udsat denne
høitidelige Handling, indtil han, for at
slippe lettere over Begivenheden, kunde
faa sine 3 mindste Børn i Kirke paa en
(Gang. Alligevel havde han ikke regnet
det rigtig ud, thi havde han ventet
endnu lidt længere, kunde han have for
øget Antallet med Nr. 4. Hans Hustru
nedkom nemlig med en lille Datter et
Par Timer, før man skulde til Kirke
med Trekløveret.
Hjemvendte Kongofarere. Kap
tein Boye af Marstal, som i henved 4
Aar har staaet i Kongostaternes Tje
neste og beklædt Stillingen som Lods
inspektør i Nedre Kongo, maatte af
Hensyn til sin Helbred søge sin Afsked,
og er for nogle Dage siden vendt tilbage
til sin Fodeby. Ogsaa Maskinmester
Hansen af Korsør, der ligeledes i hen
ved 4 Aar har sungeret som Maskinin
spektør i Øvre-Ktongo, er kommen til
bage, idet han paa Grund af Klimat
feber maatte opgive den nævnte Stilling.
Nye (Ørænsepæle ved Landgrænsen.
Ester Forlydende vil de nuværende
Grænsepæle, der er af Træ og temmelig
ofte maa fornyes, da de hurtig raadner
og falder om, i den nærmeste Fremtid
blive erstattede af nye, næsten uforgjæn
gelige, af tilhugget Granitsten. Paa
den her ind mod Landet vendte Side vil
blive indhugget: Kgr. Dm. (Kongeriget
Danmark) og paa den mod Tyskland
vendte Side: Kgr. Pr. (Kønmgreich
Preussen), foruden Stenenes Numre,
regnet fra Vest.
Kaproning. I Calais, Frankrig,
holdtes en stor Kaproning, der havde
samlet en Masse Tilskuere. Mellem de
10 Løb var ogsaa et for Baade fra
Handelsskibe i Havnen. Ved dette Løb
seirede en Baad fra det eneste danske
Skib, der laa i Havnen, Barkskibet
»Cimbria», Kaptein Petersen, af Kol
ding. I Løbet deltog 9 Baade; »«Cim
bria», roet af 8 Mand, tog strax Teten
og holdt denne gjennem det 2,200 Meter
lange Løb.
For varmt for Fisken. Fra Fre
derikshavn meddeles til »Fiskeritidende»,
at den stærke Varme der har bragt Van
det op til en Temperatur af 10020
Gr., og som Følge deraf dø Rødspætter
og Hummer ester en større Maalestok.
I de sidste 3 Uger er død i Tusindvis
Pund af Hummer. De Fiskehandlere,
der handler med denne Artikel, har der
for tabt mange Penge.
Odense Amtøsskyttesorening feirede
den 26de l sit 23 Aars Jubilæum.
I: Anledning blev holdt en af 4000
ennesker besøgt Skytte- og Gymna
stiksest.
Deeorah«Posten.–Den 20de August 1891.
Erplosion. Atter er paa Donse
Krudtværk hændt en Ulylk.,, idet en
Krudotmølle den 23de Juli sprang i Lus
ten. I Bygningen var der kun 1 Mand,
nemlig Arbeidsmand Peter Hansen fra
Maarum. Han blev livsfarligt saaret
og døde et Par Dage ester uden at være
kommen til Bevidsthed, Han esterlader
Hustru og 8 Børn. Om Aarsagen til
Ulykken vides Intet. Det tordnede og
lynede stærkt, da Erxplosionen sandt
Sted, saa der er Mulighed for, at Lynet
er slaaet ned i Møllen.
Skovplantning. Ifølge »Kallundb.
Av.» har Godssorvalter Berthelsen som
Repræsentant sor RKammerherre, (rev
Moltke til Rørager sat sig i Spidsen sor
(jennemførelsen af en Plan, der gaar
ud paa intet mindre end ved Tilplant
ning af ca. 400 Tdr. Land mere eller
mindre værdiløs Jord at danne en
Fremtidsskov fra Hallebyaas Udløb i
Bæltet Nord paa til den saakaldte Bjer
reaas, langs Klinten og paa den saa
kaldte Holm.
Aiskeriet i Aarhns Tolddistrikt har
i 1899) ikke givet nær saa stor en Ind
tægt som foriige Aar; den hele samlede
Indtægt udgjør sor de sort ikjellige nyst
distrikter lidt over 6909) ur., medens
Indtægten forrige Aar var omtrent
os» Kr. I Naboøodistriktet Ebeltost
giver Fiskeriet betydelig større Indtægt,
enkelte Aar kan Fyskeriet i sidstnævnte
Distrikt naa op til en Indtægt af
25,000 Kr.
(gode Honsepriser. –om et Exem
pel paa, hvad der kan Uringes ud af
Hønseavl, ansører »Ass. Uv.», at der
paa Fjerkræ Udstillingen i Slagelse for
agjæves blev budt tjøbmand Chr. Jen
sen i Assens 100 Rr. for en Hane og
tre Høns af hans Minortas.
Nr. 9. Naar en Fange indsættes i
Tugthuset, saar han et Nummer, ved
hvilket han benævnes under sin Strafse
tid, medens han aldrig kaldes ved sit
borgerlige Navn. Eiter Forlydende
har Morderen Philipsen saaet Nr. 9.
VReden Stabøkrigsret, som var ned
sat ved 3die Dragonregiment, blev Pre
mierløitnant Hansen for at have slaaet
en Dragon, der havde glemt sin Frakke
i Stalden, anset med 30 Dages Vagt
arrest.
Danmarks Lærerforening har bragt
den afgaaede Nultusmumnister Scavenius
en Tat for den Velvillie mod Lærer
standen, som han ved saa mange Leilig
heder har lagt sor Dagen.
As Hestehandler M. (srabow, Ran
ders, er solgt til det parisiste Drosche
selskab Heste til en Sum af 41,600 Nr.
eller 520 Kr. pr. Stk.
Roppeepidemien i Aarhns synes at
værre i Aftagende. Ingen nye Tilsælde
er sorefalden i den sidste Tid.
Indsamlingen i den mosaiske Me
nighed i Kjøbenhavn til de russiste Jo
der har indbragt 40,000 Kr.
Aabenraa den 20de Juli. Sidste
Fredag om Eftermiddagen jordedes paa
Ullerup Kirkegaard gamle Dyrlæge Ma
thiesen i Blains. Den Afdøde var født
i Sandager den 28de August 1810 som
Søn af en fattig Hjulmand. Ien ung
Alder maatte han ud at tjene for sit
Brød. Efter fin Konfirmation kom han
i Smedelære i Ringenxns. Men hans
Lyst var at blive Dyrlæge, og da han
havde været i Lære et Aars Tid, gik
han til Veterinærskolen i Kjøbenhavn.
I Aaret 1841 flyttede han til Blains
samtidig med at han giftede sig og blev
Gaardeier. Her boede han –nu til
sidst som Aftægtsmand – lige til sin
Død. I 1885 feirede han sit 50aarige
Jubilæum som Dyrlæge. Han havde
mange Minder, især fra Krigene, og om
dem fortalte han gjerne. Han var i det
Hele en Personlighed, som nød almin
delig Agtelse, og hans Minde vil derfor
ogsaa blive bevaret længe.
(En Overraskelse var det forleden
Dag for de gode Danske i Løgumkloster
at høre den danske Nationalmelodi spille
paa Gaden. Det var et omreisende
Mulsikkorps der til stor den! for sig
selv spillede «Kong Christian stod ved
høien Mast».
(«n af de gamle, dansksindede Bor
gere i Flensborg, Malermester I. P.
Petersen, er afgaaet ved Døden, 84 Uar
gammel. Den Afdøde nærede, ligesom
de fleste ældre fødte Flenborgere, en tro
fast Kjærlighed til sit gamle danske Fæ
dreland.
Alkoholisme hos et toaarigt Barn.
I det Haunerske Børnehospital i Mün
en opgav nylig Prof. Rancke, at en
togarig Pige led af Vattersot som Følge
af en Sammenskrumpning af Leveren.
Maven havde et Omfang af 60 Centi
meter. Prof. Rancke fortalte, at Bar
net, som var bleven bragt derhen fra sin
Pleiemoder, stadig havde været med
denne i Værtshuset, oste fra Formiddag
af lige indtil Midnat. Barnet drak
daglig mindst tre «halve» Øl, og de
øvrige Gjæster havde ofte for Morro
Skyld faaet Barnet drukkent; med Let
hed kunde det drikle ud et Glas Øl paa
en Gang. Sygdommen havde begyndt
for et Fjerdingaar siden, og der er in
gen Tvil om, at denne Leveraffektion er
den samme, som man saa hyppig finder
hos Drankere, og som tidlig eller sent
sører til Døden.
Nyt Længdemaal. Laura til sin
Veninde: »Du har jo kjørt en Gang
gjennem en Tunnel; hvor lang var
den ?»
Petra: »UAa, netop tre Kys lang!»
Sonderjnylland.
Sverigce.
Hjerrighedens Ofer. I »«DHelsing
borgs Dagblad» skrives: I LPørdags
døde Husmand Jøns Anderssoniwjøors
lof; i de sidste Aar havde han sørt en
ussel Tilværelse paa (rund af Sult og
Nød. Dette har dog ikke havt sin Grund
i Fattigdom; han esterlader en Formue
af nære 13,001) Nr. Men han var saa
besynderlig, jøons. Han syntes llke,
han havde Raad tll at koste sig Mad,
endunu miadre Varme. Sljønt han
havde store Brød liggende paa Hylden,
rørte han dem ikke, jør de var ødelagt af
Mug.
Betegnende for ham er følgende: En
Tid sør han døde, indfandt han sig hos
en Nabo og bad om et Brød; han havde
intet selv, sagde han. Ja, Naboen gav
ham. Da han var død, fandt man
Brødet paa Hylden, – han havde ikke
havt Hjerte til at spise det op!
Om Vinteren ildede han aldrig i det
Værelse, han boede, skjønt han havde
store Hanger finhuggen Ved i Skjulet.
Sengklæder havde han ikke Raad til at
benytte, skjønt han eiede ikke saa faa af
dem; han laa f.. vg undex gamle Ojød
selssække, som han havde saaet sorærende
as »«Natmændene».
Slig havde han i mange Aar behand
let sit Legeme og slidt ondt uden at have
havt egentlig Skade af det, men den
sidste Vinter blev ham dog for drø!
Han paadrog sig en saa alvorlig For
kjølelse, at han sor omtrent 2 Maaneder
siden maatte længe sig tilsengs og stod
ikke op mere. Han klagede over, at han
havde sultet og frosset meget, men han
Line lyste as Fornøielse og Tilsreds
stillelse, det han tillagde, at han havde
det 12. Tusinde fuldt.
Den Formue, han under store Zavn
og Uidelser har skrabet smmmen, kommer
hans Arvinger vel tnlpas; thi slere aj
dem er meget fattige.
Ildebrand og indebrændte Tyr
formedelst Lynnedslangn. Den de
Juli drog et Tordenvejr over Teckoma
torsegnen, hvorved Lynet traf og an
tændte en (haard i Gissleberga, bestaa
ende af fire Husebygninger, som ned
brændte til Grunden. To Heste blev
saa ilde medfarne, at den ene strax maatte
slagtes, og den anden kommer antagelig
til at lide samme Skjæbne. En Nno
kvalies af Røgen. Over 40 Svin
brændte inde. For nogle Dage siden
slog Lynet ned tre (Vange paa en Dag
paa det samme Sted, som nu er ned
brændt, dog uden at antænde.
Offentligt Slagteri i Stodholm.
Dette længe esftertragtede Maal synes
nu sor Alvor vedkommende Myndighe
der at have taget sig af, idet der i Nær
heden af Vartayamnen paagaar Under
søgelser sor kommunal Regning om,
hvorvidt et offentligt Slagteri hensigts
mæssig kan anlægges der.
Frost i Iuli. Natten mellem 21de
22de Juli frøs sensiblere Vexrter og
Skud bort i de øvre Dele af Pitea Sogn
samt paa et Par andre Steder. I de
øvre Dele af Lenets sydlige Trakter har
Veiret en længere Tid været meget koldt.
Direkte Trævarendsørsel til Afrika.
Et Forsøg paa saadan Udførsel vil i
disse Dage gjøres af en Exportør i
Sundsvall, som asfsender en Bark direkte
til Kongo med Trælast.
Hvorledes Ugreien
begyndte.
En Sagfører, der havde en Skilsmis
sesag paa Haanden, fik forleden Tag
følgende Brev fra Seattle som Svar paa
Forespørgsel, om Vedkommende havde
noget at vidne i Sagen:
Dir Sør, Je baarda Med dem folka
Og trnbbelen Eraisa, daa Hanses Mor
kom Tu paa han en vissit, daa ho Kjem
Ju stømbla ho over en Kredil, Som
var Lemna i haalen. What I3 det,
Sigjer ho. Detta er Kredilen, som me
ha Kjøbt for den lille Daaggen vor,
Sejer sællienn. Aa bløsha, sor dei hadde
kje vort givft more than 2 maaner. Han
Ola baia enddaa den Kredilen Paa spik
kelesien. Aa Neiggu lel, segjer gamle
mOr, Som er mykje van paa de; eg trur
eg gaar te Tavane aa staner der eit
Bel men Daa han oLa xsplena, at han
hadda baia'n paa Okksjen, kula ho
gamLe moR ner. Men jo meir ho kula
ner, des mædare vart ho Sellienn. Ner
morning, daa Ti setta seg te Brækfesten
seier Sællienn Du Ju tæk Koffi. Ei
dont kær faar Koffsi, Svarer ho. Ei
Totte, Du alt drak naaffi eg, mor,
Segjer han Ola Indid, da gjer eg naak,
naar eg Er tu home. Jamen e eg saarri,
atte du Ikje e tu home, svara Sællienn,
So kunde du mæka di eigen Naaffi and
Ola seg Ei wud laik, atte du skulde mæka
di eiga Koffi, wail du er Her, aa Sæl
lien segjer. Indid, Du skulda boila
mite aa kipa House for Sonen din, buh
buh buh buh, eg will gaa tu may haame
aa Stana der, aa kreia gjorde ho, saa
hard so hun kunde. Du lyt hugsa, Seg
gamlemoR, atte Gutten min e very per
tikler paa de. Je sku ynskje han gamle
Ola ha Dde vore meir Pertikler paa Det
ja daa hadde Han Vel inkje merriet Ju,
saa Seg Sællienn. Daa blev Gamle
kjæringa sa perrelaisa, at ho dat endda
down, aa Inkje kunde ho faa Orde
fram, fyr ho ketsja sin sekken VinD.
Maj Daater, segjer ho daa: Ei tænk,
ju hæd bettre kipa Tongunen din, seigjer
ho Gamle Mor, faar ho svika jamt Ing
lis, wen sji is mæd. Ja hadde not so
mykje so ain Bed, befar ju mærria han
Ola. Mæn Daa ho Sxællienn kalla
Modder in Laaen sin for ei old Pelik
ken, skulde dei kipa Piis elder han vilde
iroa dei out. Tetta e aal, ei naa ebaut
it; men hvissom Atte ju vil naa-a ma-ar,
so eeg te Sørvis, and ju kan kalla paa
meg. : C
En stridbar Nektor.
Den 31te Ostober 1573 blev Morten
Andersson ansat som Retor ved Kri
stianssand Skole, fortælles i «Fædre
landavennen.»
Han viste sig imidlertid som en Mand,
der op traadte med saa liden Værdighed
og gjorde sig skyldig i saa mange Øyn
der, at Bispen indgav Stevning til Non
sistoriet over ham.
I Stevningen anklages Morten »sor
Elolens beklagelige Undergang, sorma
stelige Levnet og Ræsen med usømme
ligt Slagsmaal, Ringeagt for Bispen3
Paamindelser og Trodsighed.
Af de Vidnesbyrd, som blev asgivet,
synes det at sremgaa, at disse nlage
punkter var det om »«nsømmeligt Slags
maal» vistnok vel begrnndet.
Det oplyses, at Morten har »slaget
en Nvinde tilblods,» da hun engang
kom og krævede ham for (»jæld sor Øl
og Brændevin.
Med kAirk.værgen kom Morten i
Strid om en Ttol i Kirken. Da han
ikke kunde saa sin Villie, oversaldt han
uirkevargen udensor Kirten og slog
ham med en Ttok.
Nirkeværgen var antagelig ilke noget
Lam, som lod sig banke as en Relitor.
Han tog Mdrten om Livet og kastede
ham i den dybe ne. Der laa de da
en Stund i det bløde, men kolde Leie.
Kirkeværgen laa ovenpaa, Rektoren un
der, blodig i Ansigtet ester Skrammer
sra Nampen. I sin høire Haand holdt
han uirkeværgens Paryk, og med sin
venstre, hvorpaa han havde Handske og
Mufsfe, holdt han sin Modstander fast,
indtil Folk kom til og skilte dem ad.
Paa Skolen rasede naturligvis agsaa
denne stridbare Herre.
Ole Hansen Bager, «Hørrr– ted
Skolen, bevidnede, at Morten nogle
Uger ester Paasken 1678 var kommen
ind fra sin Lektie (Nlasie), iført uappe
og Nrave og yppede Strid med Læ
reren.
Denne sortæller: »Da jeg med gode
Ord raadede ham sra sit Forsæt, siden
Skolen var et Sted, hvor Skkkelighed
burde observeres, blev han rasende og
slog til mig med Riset, hvilket Slag jeg
modtog og blev i min Lekse. Han greb
nu min Stok og gav mig nogle Slag i
Hodet, saa Blodet randt. Forat und
gaa videre Slag begav jeg mig under
Stokken indpaa ham. Han slap nu
Stokken og greb mig i Haaret og, som
jeg var kommen over Bænken udensor
min Lekse, skiltes vi sra hinanden.
Strax derpaa greb han atter om Stok
ken, men, da jeg sik den fra ham, greb
han mig i Haaret, og af Nødværge
maatte jeg gjøre det samme med ham.
Da han ei kunde saa Bugt med mig,
raabte han paa Tisciplene i sin Lekse, at
de stulde komme og trække mig i Haaret
og slaa mig. De kom strax, men iste
detsor at fuldkomme Mortens forarge
lige og ublu Begjæring, tog nogle hans
Hænder af mit Haar.»
Det maa have været et Syn, hvorved
Eleverne har frydet sig, dette Slags
maal i Klassen mellem to Lærere. Det
var vistnok af de Ting, Gutterne med
(læde tog Exempel af!
I et Svar paa disse Vidnesbyrd er
klærer Rektor Morten dem for Løgn og
Falskhed at være. Han blev deg af
Konsistoriet fradømt sit Embede.
Den lærde Ekole har sagtens siden
den Tid havt mangen stridbar Rektor,
men neppe har nogen senere gaaet en
saadan Bersærkergang som Morten An
dersson.
BRær snil mod Dyrene. (En i Ble
kinge nylig afdød Dyrlæge udtaler i et
Heste esterladte Optegnelser sølgende
bemærkningsværdige Ord:
» Jeg vil formane Alle, som eier Dyr,
til aldrig at være uvenlige og slemme
mod dem. Lad aldrig Dyrene fryse,
sulte eller anstrenges formeget! Fæst
aldrig nogen Røgter, som er arrig og
slaar Dyrene, thi derved slappes Dyre
nes Evne til at udøve den Virksomhed,
til hvilken de er skabt. En Ko kan
være velsødt og ved godt Hold, men
melker dog mindre, dersom den bliver
strengt og uforstandig behandlet. Hold
ikke slere Dyr, end du godt kan søde.
Dersom man skjøttede og hjalp Dyrene
rigtig omhyggelig, medens de var friske,
skulde Sygdomme sjeldnere forekomme
og mindre Lægemidler behøves, thi de
fleste tjørs Sygdomme har sin Aarsag
ligegyldig og daarlig Skjøtsel.
»Fadervor» paa 365 Sprog.
Russerne fvrundrer sig over den store
Ophævelse, den udenlandske Presse gjør
i Anledning af det i London udkomne
Nunstverk »«Jadervor» paa 300 Sprog.
De paaviser nemlig, at der i Peters
burg allerede i 1570 under Titelen
«»Mønstre paa Typografiens Typer og
Skriftstøberi ved det keiserlige Viden
skabs-Akademi,» fremstilledes et lig
nende, men endnu mere fuldstændigt
Kunstværk. Det indeholdt nemlig »Fa
dervor» trykt paa 365 sorskjellige Sprog,
deriblandt ogsaa i Skrift for Blinde.
I 1571 udgaves endogsaa et Tillægs
hefte – »Fadervor» paa endnu 31 an
dre Sprog – hvilket as de russiske
Blade ogsaa blev betegnet som et Vid
under af typograsisk Kunstfsærdighed.
; e:
her ovtages orati». voøa fin «i i «a;-
PVla ø sort de aimindetige lange laae.
drr saa andt tharentøores prøv de til
PYræ ter. R drer og Hægtninier For ver,
ø nnmeidel er at mere e a maret
Vængde maa hetateøs s. ntope viie. 1
sraviæner at ner. om inden er To
saldøoanmeldelser i troe Lkinierog ren ﬅ
Ug derefter. .
Ost –-Taer mat to herved ath n–te
a øre sor ir værende lagt og Vaner. at det dehg dø
hen ian khadøm at bdørikatde verira nl et e
kjo min høi elske»ne Mand Cle P. Culy i en ner
naar o1 Maaneder øm dø al ti Uro an paa sa
reiser den 19de Juni 1, eier « Mwn ter harrde
ti deljer. Ajvøde esterlaer 9s dastru og Børn.
daræder ladet at en lær tælle gøm hurer
Fred med hans dtøø, vi net være aa Maade
– oøhte O. lCnalla,
søvt Ber rud.
kindred. Gass so, s. Tarota. den 1He ha at 19n.
e
Jahnion det bleven min tunge rod at med
døie –iægi os kjendt». at min kjære kone Ingeor
Jøhnson, sødt lredskatb tkn døde den mte «i mi
et s Daget hardt aqøelte ien Alder a' 97 Nar os
Mit neder hun blev degraven via os hun net
gard den Øde ult. Aidødeeit r arer i s –ørn. om
med mig søler an tenhær Modet ontaru.
red med hendes tøn vist net ære hno i Mine
Paa mine o1 ørn Aygne
Ida Iohnsan «u H. loynseon.
Davis. ill, den 1hte huan 19!
–––––
Helland – Det denenm er herne– ser rart
rende Ølæ tog Bennt, at det de jgede herren at dart
tie ira dette aa. som jeg vil hid, tik et de–re riv- n
kære Hustrn –trøsi hell to, øn votodien ira Nordie
– nda Ihororn, Norngg. van død den e I ter
k Maaneders h ardt 29ltte. og var ed i rød w
Aar aammel kem »ørn beg mer med min let n
sær Moder o1 ueale.- ––-
red med henden 2189 ve! net være hentes Mimte'
–tenn tre D 1 nn
Nøa. 411 –1. nvu- 2, Minn vis, Min
–
Magerhatzgen. – Tetei bleven var tuaze vou
bekjendigjøre jor fraværende tlægt oa Venner a: tea
aloise «ud tog hie mit et høt let mer
rase Madel den de luli al. e ter et tort men h ardt
Ønueleie as Tirueh bundet alder var ? har og 1
Maaneder ime as øm de græder lum at e
dyrrdar Tattero: en...
Derren gan. erren tog. harent Naon være lovet
rars O. Mogery gen lortne . M ger japn
Derond:. Pol! miu
e
A1ørnen an Tet er blevet min tut e ad at de
fhendigøre for iranærente t1ø11 ot Uenmer at t(
o....
et vedre ssv min hørt lisksde unra den «de R«nil 1
ten Alder ai At M ander og 2 Tag dwire
Børn drgræder med man as en tælU1 møore: o;
tro e «tte yYerlhgnei oære hend a Minde
Utartun1d Minn Mattias ørgenior
«kan inaven– og «Norden– bedes optage.
-- os:
Fast (iendom
tilsaltgd eller tilleic.
ARnertjtiemenier. nom –karm til an
selqr-, «hur nllaer –lnete len, –nnrt
ofv., vil jra nu as invrastes jor 1 sent vi Ord or i
Gang. ntelter Bagnaver. 1 ør Føordogiteo nu «
Navn regne joret Uro noutementer: vr itte.»
jages aj Betaling, tagen ikke denjyaul.
Ovskes. Mur». Vrecenridge ønsker
– Piger. For en sorst N asss Nok b.-
talis s4 pr Uge og for an en Ue
Ovskeo. (fn slink norsk Pige tor
almindeligt Huar eitce. Man henven
de sig tit Mrø. H. Ø. Meijer, Broadwan.
n1.11.2
Oviskes. Un flink Pige for almin
deltgt Husarbetde Mrø. M Pperrn
Tilsalgo. Hus tilsalgs eller til
Bytte sour Land Adresse: Bøi 191t,
Tecorah, Jowa. mit
Smed onstkes. En god Plogsmed
o1 Hestekoer kan faa stadigt Arbeide ho-
O. P. Ejipe, Bode, Jowa. )n
Tilalgs. Omkring 214 Acres
Land, hvorpaa s. VBelboerlseshus, Ud
husbygmnger, »Trill Well», osv, e tilsalgs
Landet er beligendet STpumgsield Towuship.
3'ø Mit fra Tecoray. Johannes T. Hed
daien, Tecorah, jowa. 4n
Esterjporgjel.
Ester pørsler indtagei her–iter sor en halo Ø m h
Ord. «n Øogstav, 1 «*x. Jordøgstav til et Navn, tez
nes ør ordo unt Averti sementi –Decorihe Uøiten
læses antagelig af 1,0 ul1 0,00) hver Uugze Ur
ussementer, det ikse ledsage at Vetalinz. tages ikke
Deniyn ul.
Ten alter de, der kan give mig nogen Or
lnøn ng om min Søster uaren ssarrie) Bal
fkeu og hendes Mand Mr. unnut korio
Halkken, vil gjøre mug en stor Tjeneste. Sitst
jeg hørte fra hende, var i August 19h0, og da
var deres Adresse Bloommgton fri pen
nepin Co. Minn. Underretning bedes sendt
til Petter Bakken, Wall Lake n O. Otter
Tail Co, Minn
Oplysning ønskes om min i Amerila so:
svundne .øn, som vi ikke har u fra paa
to Aar. Dakota var d(t sidste Sted vi hørte
s ham. Hans Navn er Engel Willumje:
undheim, og har opholdt sig Ametika en
ca.1 as Aar. sit han er død, sormoder
vi, han har eftertadt sig lidt Formue, da han
altid var en ortentli og stræhnsom Mand;
vi, hans Fsvrældre, er aamle Folk, og det vil
de være os overmaate kjær at iaa estcr
ham, hvad der tilkom o. Uillum Mttlesen
Mundhetm, .Etrandebarm, Korge.
Underretning ønskes om mine Brødre Jo
ren og Kristian Thorsby fra ørue t
olør; sidst æg hørte fra dem t Februar
184), opholdt de sig i Hayward, W5. Mina
Thorsby, Box 311, Lndington, Muh. 0.5
Den, der kan give mig Underretmug om,
hvor min Broder unudt Larsen UPresterud
opholder sig, vil gjvre mg en stor T eneste.
Det er over et Aar, siden jeg høcte noget om
, Da var han i (hoodhue Co, Minnesota
n er sødt i.Litre Slidre, Balders, Norge,
os har været heri Landet » Aar. das:
Ole Presterud, Bor 42, Walesield, Michigan.
M.117.3
DRA.C.SMITH.
Spectalist i
Lien- og Orensygdomme.
OFFiCE :
Ovenpaa i Barthels Bygning, en Tør øst fra
fra Jirst National Bank.
Zkomager,
ﬀ1116, 01:2 o0rr e.
Specialist i Afp1isning, Tilskjærng og
Notling t alle Faconer af Skotøi.
Modtager Bestillinger paa
Ttøvlero; Zko or Damer o;q Herrer
o1 aaranterer søor at de vil paøsce.
Udfvrelse af det bedste, fineste og mest solide
Arbeide, som Nogen kan erholde i større og
mest fashronable Byer; giver de fineste og
bedste Materialier, der er 1 Markedet Al
svrste Alasses Arbeide.
Reparationerudsøores smult, sol d
og billigt.
Modtager Bestillinger paa alt simpelt o;
grøvt Arbeide, pluggrt og haandjyet.
Kom og forsøg om jeg kan!
51.ts. O. A. Ningdhill.
ø2 Sko i Landet hos
De bedste v. e

Decorah-posten. [volume], August 26, 1891, Image 7
About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Connect with the Library

Find Us On

Subscribe & Comment

Download & Play

Questions

Decorah-posten. [volume], August 26, 1891, Image 7 About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Connect with the Library

Find Us On

Subscribe & Comment

Download & Play

Questions

Decorah-posten. [volume], August 26, 1891, Image 7
About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903