Decorah-posten. [volume], May 09, 1893, Image 2

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Fra Washington.
Amerikansk Viais. Minister Mor
ton har begyndt at gjøre stærk! Propa
ganda sor Udbredeljen af Mais som
Wenneskesode. Agerbrugsdepartenwn
tet synes i Virkelighed at ville osre en
stor Del af sin Krast paa at belære
umcrikanerne saaveljom Europæerne
om Maisens gode Egenskaber. Inter
esjen sor Minister Mortons Vedkom
mende kan uden Tvivl søges i den
Omstændighed, at han i mange Aar
har været bosiddende i den største
Mansstat, Nebraska.
*»Jeg tror,» sagde han sorleden, »at
vort eget Folk som en Regel ikke skatter
Rærdien af vor store amerikanske Korn
sort og dens overordentlige Anvende
lighed som Fødemiddel. Den Mængde
Retter, som kan tilberedes af den, er
enestaaende, og jeg ved, at lige meget
hvormange Aar en Mand har anvendt
Mais til Tillavningen af forskjellige
Fødemidler, saa lærer han dog stadig
andre Former, som er nye for ham.
Denne Mangfoldighed i Anvendelsen er
i Sandhed meget vigtig, sor enhver ved,
at Forskjellighed i Føden er det vig
tigste sor Bibeholdelsen af en god
Uppetit.
Hvad angaar MaisensNæringsværdi,
saa er det af Sagkyndige ndtalt, at et
Pund tørret Mais og en lignes
Portion Maismel lavet til Brød,
indeholder mere Næring end to Pund
Kjød. Det er ogsaa oplyst, at som
Følge af Næringsstoffernes Forening i
Maisen er den i Stand til at opholde
Mennesket sor længere Tid end enhver
anden Kornsort under et Tidsrum, da
andre Føodemidler, saasom Kjød etc.,
ikke kan er holdes. Cn omhyggelig Sam
menligning af Analyserne, der udviste
Hovedbestanddelen af sorskjellige Korn
sorter, blev fornylig soretaget af Chef-
Kemiteren i mit Tepartement med det
Resultat, at Maijen viste sig at
indtage en meget høi Plads som
Fødemiddel. Han udtalte: Enten den
bruges som Fødemiddel for at srem
bringe Musller, Kraft, eller som et
Middel til at sede Tyr, viser den sig at
overgaa enhver anden Kornsort, der
produceres i de Jorenede Stater.
» Hvad angaar dens Indjsørelse til
Curopa,» siger Morton, »saa synes dens
varmeproducerende Egenskaber at gjøre
den særlig skikket sor Folk i kolde Kli
mater, og den har yderligere vist sig
vel egnet til Blanding med Rug, Byg
og andre Rornsorter, der avles i disse
Lande, skjont Maisen selv ikke kan mod
nes der. Det er derfor as største Vig
tighed for den amerikanske Maisavler,
at disse Lande bevæges til at benytte
Maisen. Jeg er overbevist om, at hvis
saadanne Forholdsregler træffes, hvor
ved Nordeuropas Folk saar en fuld
stændig Forstaaelse af Maisens Karak
ter og dens virkelige Værdi som Men
neskesøde, kan intet forhindre en stadig
udenlandsk Esterspørgsel ester Føde
produkter as amerikansk Mais. Dette
vil hæve Prisen gjennemsnitlig d Cents
pr. Bushel paa Farmen under en
Periode af 10 Aar.»
I Pensionsbureauet er indført en
ny Regel med Hensyn til Ansøgninger
om Pensioner. Den bestemmer, at alle
Allidavits herefter maa være skrevne
og ikke trykte, hvilket hidtil har været
almindeligt. En anden ny Regel er af
Vigtighed for mange, som ansoger om
Pensioner under Loven af 158vY0. An
sogeren maa have to paalidelige Vid.
ner sor, at hans Vansørhed ikke er for
aarsaget ved et udsvævende Liv, og
disse Vidner maa fremsætte sine Grunde,
hvorsor de tror, at Vanførheden ikke
skrev sig fra et udsvævende Liv.
Th:odore Rovscvelt vil sremdeles
blive Medlem as Civil Service Com
mission. Strax ester Clevelands Til
trædelse indsendte han sin Ansøgning
om Assked, men Presidenten opfordrede
ham til at blive staaende. Roosevelt
skal have erklæret sig villig hertil.
Den internationale Myntkonse.
rens, som skulde møde igjen i Bryssell
den 30te ds., kommer ikke til at træde
sammen igjen sørend i November
Maaned.
Brudekrandsen hos de forskjellige
Folkeslag. I Norge bestaar Brude
krand en af Myrthegrene, i Frankrige
og England af Orangeblomster, i Ita
lien og Schweit af hvide Roser, i Spa
nien af røde Roser og Nelliekker, paa
de græske Øer af Vinløv, i Bøhmen,
Krain og Kærnthen af Rosmariner, i
Hessen af kunstige Blomster eller
Krandse, soriynede med mange Baand,
1 Serbien af .Tølv, i Bayern og Tdhle
sien af Guldtraad, Glassten og Flitter;
hos Finnerne og Vendcrne bestaar Bru
dekrandsen as Papir, hos (Grækerne i
Athen as kostbart Filigransarbetde.
Til en Familie i Pest kom der sor
rige Fredag et Klaver, man havde be
stilt. Da en ung Pige jatte sig til
Instrumentet og begyndte at spille, er
ploderede en i Klaveret skjult Dynamu
bombe. Den unge Pige blev haard
saaret.
Den Nloge har mere Nytte af sine
Fiender end den Dumme af sin- Venner.
««
«GViking
tiltræder imorgen sin Reise, skriver
*» Verdens (ang» den 8sde April. Herira
gaar Turen til de norske Kystbyer til
og med Bergen, og sra Bergen seiles
saa direkte 11il New York, hvorester man
ad Nanalveien begiver sig til Chieago.
Ril man virkelig naa Maalet? Kan
«»Viking» klare Reijen over Atlanterha
vet? Ter er lanske ikke saa ganske saa,
som har sine Tvil derom. Men de mest
Sagkyndige, til hvilke ogsaa maa reg
nes Skibets eget Mandskab, mener ube
tinget, at der er al Sandsynlighed for
en heldig Reise, hvis ikke Veir og Vind
arter sig ganske usædvanlig ugunstig.
At saa ikke maa ske, saar vi ønske og
haabe, og en vakker Dag ud paa Som
meren vil vi da ester al Rimelighed
kunne vente telegrafisk Bud om, at Fær
den heldig er tilendebragt, og at »Vi
king» er bleven en af Chicagoudstillin
gens –gærøat attractions».
Det bar Fartmnet utvilsomt alle Be
tingelser sor at blive. Vistnok er det
saa, at Udstillingen holdes til Minde
om Columbus's første Amerikafart.
Men den dannede amerikanske Almen
hed ved nu meget vel – takket være
Horsfords, R. B. Andersons og sleres
Skrifter –, at allerede sem hundrede
Aar før Columbus havde Europæere
besøgt den nye Verden og forsøgt at
grunde Nybygger der, og at disse Eu
ropæere var Nordmænd. Naar der nu
kommer ul at sremvises Kopier as Co
lumbus's Økibe, vil disje selvfølgelig
vække stor Interesse. Men ulige større
vil vel Interessen blive sjor Gjengivel
sen af et Fariøi af samme Type som det,
hvormed Leif Eriksson og hans Mænd
seilede over Atlanterhavet. I endnu
hørere Grad end Columbus's Karavel
ler skiller det sig sra de Skibe, som i
Nutiden anvendes i Langsart, og saa
ved man desuden, at det er bygget ester
en ægte, vel vedligeholdt Model, me
dens de spanske Columbusskibe har
maattet opkonstrueres alene ester Bille
der, der tilmed har været mangelsulde
nok.
Vi husker alle, hvor overordentlig
stor Opsigt det vakte, da man for 13
Aar siden i en Gravhaug paa Gogstad
ved Sandefjord fandt et større Skib,
som – skjønt det maatte have ligget i
Jorden omkring en tusen Aar – var
saa vel bevaret, at det kunde studeres i
omtrent alle sine Enkeltheder og trans
porteres herind til Kristiania sor i en
egen Bygning i Unwersitetshaven at op
stilles som den uden Sammenligning
mærkeligste og værdifuldeste Oldtigs
levning, vort Land eier.
Fartøiet viste sig at være gllisie ujæd
vanlig smukt bygget, og Folk, som for
stod sig paa den Ting, blev snart enige
om, at det maatte have været en for
trinlig Seiler. Man vidste vel af Sa
gaerne, at de gamle Nordmænd havdc
forstaaet at bygge gode Skibe; men det
kan næsten siges, at alt, hvad man havde
gjort sig af Forestillinger om deres
Dygtighed paa dette Omraade, blev
overtrufset, da man sik se en authentisk
Prøve paa deres Kunst.
»Vikingeskibet» blev snart berømt og
saa i Udlandet og asfbildet i en Mang
foldighed af illustrerede Blade omtrent
Verden rundt. Ter blev ogsaa forfær
diget en Mængde Modeller af det, lige
fra de smaa, der som kurant Handels
vare sælges til Turister for nogle Kro
ner, til store, der er skilkede til Udstil
lingsgjenstande.
Men da der saa 1 Amerika blev Tale
om at seire 400-Aars Jubilæum for
Columbus's sørste store Opdagelses
reise ved en Verdensudstilling, var der
derover en norsk Mand, som kom til at
tænke paa, at man vel ogsaa kunde
bygge en Gjengivelse as Gogstadskibet i
fuld Størrelse, seile dette Fartøi over
til Udstillingen med norske Sjømænd
som Mandskab og vise al Verden, baade
hvorledes den Skude saa ud, hvormed
Europæere sørste Gang krydsede Atlan
terhavet, og at der endnu var Nord
mænd, som kunde gjøre den samme Tur
om igjen med samme Redskab. Manden
var Hr. Magnus Andersen, som nu skal
være det nye Vilingeskibs Fører.
Da han fik den Ide, som han nu har
faaet realiseret, var han bosat i New
York. Baade der og senere herhjemme
talte han med forskjellige om sin Plan,
der strax vandt stort Bifald. Forskjel
lige Omstændigheder – deriblandt at
der i Amerika længe var Strid om Tid
og TIted for Udstillingen, og at Ander
sen hjemme var kommen i en ny Virk
somhed, som lagde Beslag paa det meste
af hans Tid og Interesse, – gjorde
imidlertid, at han ikke strax begyndte at
arbeide sor at faa Planen fremmet.
Men da Norges officielle Deltagelse i
Chicagoudstillingen var blevet en given
Sag og en Komite i den Anledning var
nedsat, henvendte denne, som kjendte til
hans Projekt, sig til ham og opfordrede
ham til at fremlægge en Udredning af,
hvorledes han havde tænkt sig det hele.
| Han gjorde det, og den Interesse, hvor
med Komiteen omfattede Sagen, var
for ham et lovende Tegn paa, at den
maatte kunne sremmes. Flere sremtræ
sdende Mænd, deriblandt saavel Viden
skabømænd som større Skibsredere og
andre Forretningssolk, traadte sammen
med ham til en soreløbig Komite. Man
besluttede at søge istandbragt en Natio
nalsubskription for at skasse Midlerne
tul Skivets Bygning og Overseiling,
idet man tænkte sig, at naar dette var
klaret, vilde der endvidere ved Ndstilin
gen af Skibet, Udgivelse af en Beret
ning om dets Reise osv. kunne samles et
Overskud, der skulde benyttes som (yrund
sond sor et Alderdomshjem for norske
Sjøfolk.
Der dannedes et talrigt Indbyder
kollegium, omfattende Mænd fra om
trent alle norske Byer, Arbeidskomite
– med Etatsraad Astrup som JFor
mand – valgtes, og Subskriptionslister
udlagdes Landet rundt den 17de Ma!.
Uden at være altfor sangvinsk skulde
man vel have ventet, at det kunde gaa
noksaa glat at faa samlet det ikke meget
store Beløb, som krævedes. Men der
var ikke tilstrækkelig længe og krastig
arbeidet sor gjennem Pressen at gjøre
Folk Sagens Vigtighed begribelig;
blandt andet havde Tiden ikke tilladt
det. Interessen var ikke vakt i saadan
Udstrækning, som ønskeligt kunde være.
Paa enkelte Hold selv i Pressen stod
man aldeles uforstaaende og endog ligc
srem fiendtlig overfor det hele.
Følgen var, at det gik temmelig smaat
–2n
5-
an.
e «U
I ak
o æ
ti *
ti at
IehaR Nat)
m,
e–s ; 1 » .
o. er
e r
p as) e ;
n - e se
H- 2222 e
e »
ej
–r
- aa
- Act
s ohan Obit as i g
e N
m
UK
; ))
i ,
den
4 I y
mrl vi)
me
Af tn
d
n Naddard
d,
i
, o
Ak
os) (ih
Ø
o.
N4
; s .J
al n I
et s 7- 3 ; «Mfmy
e. e
unmkae:. 1,4, - ; â sine
e
e L ) e Ø
r e -
e e e e
–
e – – –- e - .îíb
22 d F
, h e –U U
«i s C s ,
» V M i : I
E y- os –
i 2- Øsll.
d -
– / . f
-Js e ÖD4 «sgl
h«V - ni: : e .
e er e Ak – 4-
aa; Fl ne: e t e e
e ja eAg e, ak
e25-s eI; s e tr e
i : –- –:2 M - 2- -
e, e
ane e ne e- I ad 7-
res 22 9) 24 r
Vers e - v
5- ; Ø - v.
os t n V c I ; I2 –
I an v ur. aa g op as agl
og veg
)
K
F – os
U l I ,
–Ml
i ss
stp
Man Dd
«hn far
h –t
e –j e s
2.2 e -
i 2- m
er
2-
« f H –
2
–M
Ak
n nN:: ml
har været mindre end de Fartøier, man
i gamle Dage brugte i Vikingefsærd og i
Langfærd i det hele taglt – at det nær
mest har været hvad man nu vilde kalde
en Lystkutter. Dette saar imidlertid
staa hen som en Gjætning. I alle Fald
er Skibet det største as de tre i Skandi
navien forefundne Fartøier sra en gam
mel Tid (man har foruden det Tune
baaden sra Smaalenene og Nydams
baaden fra Slesvig, hvilken sidste sor
resten nærmer sig Gogstadskibet i Ttør
relse). – »Vikings» Længde i kun 23
Meter, dens største Bredde vel 3 Meter
og TDybden 1g Meter. Man vil altsaa
se, at Skibet er slankbygget og lavt.
Hvad Udseendet angaar, minder det
ellers nærmest om Nordlandsbaadene.
Tisse har da ogsaa været benyttede som
Forbilleder sor Rig og forskjelligt andet.
» De høie Stevne er prydede med Dra
gehoved og Dragehale. Saa var Skik
i gamle Dage og Gogstadskibet har vel
ogsaa i sin Tid været smykket paa sam
me Maade.
Seilsøringen har været et lidt vanske
ligt Spørgsmaal at klare sor dem, son
har havt med «Viking» at gjøre. Af
h-Posten.– Den Øde Mai
Decor
med Subskriptionen. Der kom Tilbud hele. Det er saaledes vist ikke mindste
ndenlands fra om større Beløb, saaledes Tvil om, at netop saaledes som «»Vikling»
om o000 Franks fra »«Nøw vork» har Gogstadskibet i sine Relmagtsdage
Herald»s Eier, Bennett; men skjønt de seet ud. Endog ide aller mindste De
kunde være srist-nde nok at tage, hvad taljer lar man søgt at fomme Origina
man kunde faa, tlev Tilbudene afslaaet, len saa nær som muligt. Der kan næv
og man saa Tiden an, indtil man her i nes et betegnende Exempel: Skibet er
Landet havde faaet samlet nok til i alle som bekjendt klinkbygget, og nu har det
Fald at bekoste Fartøiens Bygning med. hændt de gamle Bygmestre, at de af en
Ifjor Høst kunde man endelig fatte eller anden Grund er kommet til at sætte
definitiv Beslutning om, at det skulde et Søm bagvendt ind og klinke det paa
bygges, og Arbeidet blev overdraget den urette Side. Paa selvsamme Sted
Hr. VBærstseier Chr. Christensen paa er det selvsamme gjort paa det nye Far-
Framnæs ved Sandefsjord. Den nær- tøi. Man har ment –og med Rette
meste Leder af Bygningen var Hr. Carl-s) at skal alt være ligt, saa skal det
sen sra Marineværstet paa Horten, der være det indtil det yderste.
med Christensen deler Afren sor det ud- Eom Forbilledet er «Viking» bygget
v Arbride. Den de Februar as Egebord, naturligvis af udsøgt gode
unde «Viking» løbe af Stabelen, og Materialter. Bordene er ikke saa sær
eas vel og farefulddeles tykke, og der kan kanske være dem,
set es ne Jstid kom | som formelig bliver forskrækkede ved at
en i. v e hgv været be- de tyndeste af dem kun er 12-16 Mil
rede. g ser, og hvor limeter, altsaa nærmere en halv end en
ets Indredning er fuldført. hel Tomme. Men selv Egebord af saa
» liden Tykkelse taaler, jo meget; det er
seige og stærke Sager. I den Bord
gang, hvor Hullerne for Aarene er an
bragte, gaar Bordenes Tykkelse op til
over det dobbelte.
Naturligvis er »Viking» i et og alt
en saa nøiagtig Gjengivelse af Gogstad
sk.bet, som det har været muligt at faa
i Stand. Paa det gamle Skib mangler
af selve Skroget kun Stevnene; men
disse har man kunnet opkonstruere med
Retledning af Skkrogets Faøon i det
Ø
I Ê 3:.;
T in. –D
I -4 M O
s. ak
e tre.
er ha e
aa M: e 2
e e i |2
ÛZ e
e.
– e
Z e –RE
e
e - er
A- Tag Anatrgon,
Vane for.
– – – – «u-–
ad
1
m to
) )
AR,
–n
Aa id
e r
-«U ; i
7- A20 m 2;
, ne r y
r i n,
b
e i a
«2: i e -
– lre
i; « an,
r71 fø mMm r
.m
er Marnnoé mon
Sagaerne sremgaar det, at de gamle
Nordmænd paa sine Fartøier kun brugte
et Raaseil; men hvorledes dette var med
Hensyn til Form og Dimensioner i For
hold til Skibet, ved man intet om.
Nordlandsbaadene har imidlertid her
som sør nævnt tjent som Mønster, og
det tør antages, at man omtrentlig har
truffet det rette.
Masten er til at lægge ned, naar man
ikke har Brug sor den, særlig naar man
skal ro. Dens Høide er ca. 16 Meter.
Seilet er omtrent 8s Meter bredt i
Overkant (ved Raaen) og 12J Meter i
Underkant. Muligens kommer man
ogsaa ved Leilighed til at bruge en Fok.
– Seilet er «stavet» i hvidt og rødt.
Stavet er ogsaa det Tjeld, som skal
spændes over Skibsrummet, naar man
ligger i Havn. Ude i aaben Sjø bru
ges en almindelig Pressenning.
Noret er et Sideror efter gammel
Model, anbragt agter om Styrbord.
Noget moderne Styreapparat har man
ikke troet at behøve, trods enkelte har
i; at uden et saadant kunde man
umuligt klare sig.
Meget bekrcmt faar Mandskabet det
18093.
– Det er ikke ved sin Størrelse,
«Viking» imponerer. Antikvar Nico
laysen mener da ogsaa, at Gogstadskibet
T
sad e
til
i)
4un
Y . »! I
aa i
e, ct
as e
4- e -
et e
e e -
er 2-
E e
: e –- ;
e -
; en
e: e - .s
22
-- –
Ch mine
i N
donun Ur nCt
–d
–
C2
s ni :
D s t
;; ; –
e;
Eargs HEonkit
f d
i; FE
aa P7
De.
ve
trak M
nok ikke ombord. Dels af Hensyn til
den trange Plads og dels af princip
mæssige Grunde har man kun anbragt
saa faa moderne Indretninger og Be
kvemmeligheder som muligt. Køier vil
saaledes ikke findes. Naar Folkene skal
sove, saar de med Tæpper omkring sig
tage Plads rundt omkring paa Tiljerne
eller hvor som helst det ellers kan falde
sig.
En Del Gjensta»de, som de gamle
Vikinger ikke kjendte, tager man imid.
lertid med. Dertil hører søorst og fremst
Kompas og andre Navigationsinstru
menter, Sjøkarter og lignende. Desuden
naturligvis Lanterner, Kabys med mo
derne Komsyr og Kogeapparater, Pum.-
per og forskjelligt andet. Efter Over
reisen kan man med Lethed fjerne de
Ting, som mest vilde skade det ensartede
din Sjøankere og Bølgedæmpere
haves ogsaa.
Mandskabet saar sine solide Egetræs
Ekibskister til Forvaring af private
Eiendele. Den sælles Forsyning af
Mad- og Drikkevarer anbringes for det
meste i Rummet under Tiljerne. Far.
tøiets Bygning er saadan, at anden
Ballast end Provianten og Vandtankerne
behøves ikke.
Der er 16 Par Aarer, som dog vel
ikke kommer til at blive brugte særdeles
meget under Færden. Som nævnt stik
les de ud gjennem Huller i Skibssiderne
m ikke be
nyttes, dækkes af indvendige Laag ).
Under Roningen kommer Mandskabet
til at sidde paa dertil anbragte langs
løbende Bænke. Fuld Brug af Aarene,
der altsaa kræver 32 Mands Betjening,
kan man i alle Fald ikke gjøre, sør man
som paatænkt i New York har suppleret
Besætningen. Man vil nemlig der søge
at for yre det nødvendige Antal af de
norske Sjømænd som paa den Tid fin
des der. Det er ogsaa væsentlig op
Kanalen fra New York af at men træn
ger til at ro, skjønt antagelig ogsaa
Slæbning vil blive benyttet.
Udenbords langs Siderne og over
Aarehullerne befæstes lange, pølsefor
mede Flydepuder, stoppede med Ren
haar. I Havn hænges til Dekoration
en Række Skjolde langs Rælingerne.
Skjoldene er afvexlende sorte og gule.
«Om «Vikings» Flag har der været
skrevet en hel Del, uden at det har ført
til det Resultat, at det unionsmærkede
Flag er bleven erstattet med et rent.
Baade blandt dem, som har bidraget til
Skibet, inden Arbeidskomiteen og vel
ogsaa inden Besatningen er der vistnok
principielle Tilhængere saavel af det
rene Flag, og man har besluttet at lade
det have sit Forblivende ved, hvad der
først var bestemt. Vi skal ikke her nær
mere udtale os om dette. Som sig hør
og bør, sører man ogsaa som Hilsen til
den nye Verden et forenede Staters
Stjernebanner, og fra Mastetoppen vajer
en rød Vimpel med sorgyldt Løve og
Skibets Navn i hvidt. Til Hverdags
nøier man sig med Flag af almindelig
Dug, men ved høitidelige Anledninger
heiser man Silkcflag; man har fuldt
Sæt af begge Slags.
Atf Baade haves soreløbig kun en,
som mange vistnok tilmed vil finde at
være noksaa liden. Den er stærktbygget
og af moderne Skibsbaadsform.
Ankeret er af gammeldags Facon med
Træstok.
* « «
Besætningen er helt igjennem første
Rangs Folk. Der har været saa mange
at vælge mellem af dem, som har meldt
sig (over 280 ), at man har kunnet være
endog meget nøieregnende. Ter er kun
antaget yngre Mænd med praktisk Sjo
mandskyndighed og for det meste ogsaa
teoretisf Uddannelse – de fleste har
Styrmandsexamen –, med de bedste
Vidnesbyrd i enhver Retning og sriske
og stærke.
Det er tre Officerer – Kapteinen,
første og anden Styrmand –, en Ste
wart og otte Mand til, som skal udgjøre
Besætningen under selve Atlanterhavs
reisen. De er under Jagttagelse af de
førnævnte Hensyn valgt saaledes, at de
fdt muligt representerer forskjellige
Landsdele.
Hele Mandskabet har for Reisen an
lagt ens Dragt, der er smagfuld og
klædelig,– mørkeblaa Benklæder, Jakke
og Hue og graa Vest. Foran paa Huen
bærer de som Kokarde en liden Gjengi
velse i Emalj af Skibets Navnevimpel.
Osficerernes Distinktioner bestaar kun i
henholdsvis 3, 2 og 1 forgyldt Stjerne
paa Jakkekraven.
Kapteinen er altsaa Magnus Ander
sen. Han er født i Larvik 28de Novem
ber 1857; hans Fader var Skibsfører.
Han gik paa Borgerskolen i sin Fødeby,
kom tilsjos, da han rar 15 Aar, tog 17
Aar gammel Styrmandsexamen, blev
for han havde syldt det 19de Aar, Før
stestyrmand ombord paa et større Skib
og ?22 Aar gan mel selv Skibsfører.
Han gjorde saaledes en rask Karriere,
takket være sin Energilog sit gode Hoved.
Medens han reiste i Langfart, for det
meste med amerikanske Skibe, fattede han
Planen om at seile over Atlanterhavet
– «østenfra – i aaben Baad. Fra Vest
as var Turen gjort af flere andre sør
med ganske smaa Skuder, men rigtignok
Dæksbaade. Han valgte til denne Reise
en almindelig Arendalssjægte, der blev
dødt «Ocean», og sammen med sin nu
dærende Andenstyrmand paa »Viking»,
Christensen, tiltraadte han Seiladsen
Vaaren 18860. .
Foretagendet vakte betydelig Opsigt
og Interesse baade herhjemme og i Eng
land, og det vilde vistnok være lykkedes,
hvis ikke extraordinært uheldige Om
stændigheder havde stødt til. Med den
lille aabne Baad af kun 19 Fods Længde
seilede de to Mænd det meste af Atlan
teren, indtil de kun havde 270 engelske
Mil igjen til Newfoundland. De havde
været ude i svære Storme, gjentagende
kuldseilet, mistet Instrumenter osv. og
ansaa det tilsidst for raadeligst at vende
tilbage til Europa med et engelsk Far
tøi, som de mødte.
Eenere bosatte Andersen sig sor no
gen Tid i New-York, hvor han sammen
med Ijømandspræst Hansteen oprettede
et skandinavisk Øjømandshjem, der un
der hans Ledelse vorte til en betydnings
fuld Institution og endnu bestaar. Han
fratraadte dets Bestyrelse i Slutningen
as 1889 for at reise hjem og overtage
Posten som Redaktør af «Norges Sjø
fartstidende», hvilken han fremdeles in
dehar.
Da »Viking» omtrent var e y
get, valgtes han af Arbeidst,,
stemmig til Skibets Fører, at:
som han forresten ester hele f. I
ning med Sagen matte bar ny
ven til. ske selv
; Andersen er en meget enes
intelligent Mand og fortrafs,
mand. I Egenskab as Ja
lige bliver det ham, son loe
skrive det nye Vikingetogs ni
Førstestyrmand, Jo, Gus
dersen, er sødt i Fredritsstad
bruar 1850 og er ældste Mand
Han begyndte som ganske ung at mbo
paa et Kontor, men havd- aa a
at se sig om i Verden og reiste s
med 1864 med et engelst Ekid as
England, hvorfra han i; Aar s,
paa længere Farvande. I En: i
han ogsaa to Examener. rart
Den tredie af Officererne paa
king», Andenstyrmanden Christen
stensen, er sødt i Risør 1834, da s
tilsjøs fra han var 141 Aar, og E
Styrmansexamen i 1; Aarsalder
Rasmus Elias Rasmussen, n
Bergen 1854, Sjømand fra s.
har taget Styrmandsexamen, seilet
alle Farvande Kloden rundt og og
ellers oplevet meget. i
Oscar Soelberg er sødt 15zg I;
ler (Solør). Sjømand lar han d
siden 1874, har Styrmandsuddan
og har saret vide om i Verden, i,
meste paa Australien.
Fredrik Oscar Frantjen er den, ig
i Egenskab af Stew tt skal e
Madstellet ombord paa Utj s
er sødt i Sandefjord 1.55 og as
sjøs strax efter Konfirmationen
Johan Eriksen er sødt paa so
1863. Som ganske ung har han
Orlogstjeneste i 8 Aar og taget En
som Underofficer i Maren. Tas
har han været i Amerika i en ;A
Tid og faret med Nystjartørr
Yachter.
Bent Nygaard er født i Live
1864. Han har værct tlijøs, sra
blev voxen og til nu, hovedsagelig y
længere Farvande og med Teilliary
I 8 Aar har han været Ityrmand
1 Aar Skibssvrer.
Severin Martinius Immonsenerj
1865 i Sandnes ved ktavanger. s
blev Sjømand strax ester at vare!
firmeret og har siden været i saavel
den- som udenrigsk Fart indtl in
Aars Tid siden.
Johannes Bruun Moller ar i
1868 paa Ramsø i Søndre Trondhjn
Amt. Han er Søn af forhenvæn
SItor:hingsmand Moses MNøer.
Lars Løkke er sødt paa Røraas lo
men har under hele sin Cpvækst bo
Trondhjem, saa han kan regnes for
ritabel Trønder. Han gik tilsjøs!
og har mest faret paa UAmerika.
Jens Bing er Mandskabets y
Medlem og dets eneste indfedte tn
anienser. Han er nemlig sødt hs
1873 og er Søn af Ingeniør N.
Bing.
»Viking» afgik fra Bergen den ste
I vort forrige Nov. ajtrykte vietV
fra en 83aarig Mand, der fortalte
at han som Gut havde kjendt Vedst
deren til den nuværende JIndehave
den bekjendte Medicin Tr. Peters
riko. Idag kan vi atter have Fow
sen af at meddele en –krwelse
gammel Borger i Missouri, som og
udtaler sig om den gamle Tottor.
Oriarville, Saline Co. Mo, Feb.?!l.
Tr. Peter Fahrney:
Ved at gjennemlæse Deres blad'J
lederen» kom jeg til den 2latmnz,
De maa være en Sønnedon eller n
sons Søn af den Tr. Peter, det
gyndte med Kuriko. Ul FJoødjelel
Kentuckier, men har nu levet i M
souri i 52 Aar og er nu fulde ni
For 60 Aar siden sortalte min sl
meget hyppigt dm de Omstændigb
under hvilke der blev sendt Ud
»gamle» Dr. Fahrney til den! Bu
omtalte Virginiapige samt om hen
vidunderlige Helbredelse. Naar jth
ved meddeler dette, vil enhver e
forstaa, at det er for at bekræfte?
heden af, hvad De herom har sort
»Veilederen».
I mange Aar har jeg nu len
stille og roligt Liv paa (rund
voldsom Nervøsitet. Jeg har det
maadeholden Mand i alle Nydelitn
tagen i at prøve alle Ilag Med
og Recepter for at lindr. mine ni
Saavidt jeg forstaar, kan man nl
holde Kuriko i flydende F.,
mig derfor en s? Lasse. Drre s
imødesees. e orn
«ivilisationstegn. ønTykt
viser en Vild fra Iydbavsvetnt
Forevisningen en Tag la
Vilde med Tyskerens egen din
Øl, og drikker den enc Fik
anden, hvorover en af Tilskuet
trykker sin Forundrinn. «s
«Ja,» siger Impr( ja i
forbauset over, hvormøgt ja
tillivs. I Begyndelsen, dø p
var en rigtig Vild, ((d han » tit
en Halvflaske; men nu hans
mere civiliseret, taaler han
uden at bli det mindste anlødk
–- 'ht!
Meygers File Oinm»t
altid. Sælges iN. Eng i
Store og O. Strand –
Store. -
---- «rkø
Kapitolieti Whits
30 Millioner Do!!at–.