Decorah-posten. [volume], May 16, 1893, Image 5

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
( tre rnargang.
Bagge Pinkrud.
En (épisode fra Nrigsaarene.
s at Henrit Kravik.)
alle Bagge Pinkrud, som han til
so idtes – i Præstens Mini
ren s hed han nok Thorbjørn Nil
prrud var en af Veteranerne
jn a07. Af Legemsbygning var han
p i «jæmpeikikkelse, de brede Den
og det vældige Bryst mipdede om
her esk Skogbjørn; en oval høi Pande,
der glimtede et Par brune stik
fede Line, der, naar han talte om sine
srigseventyr, lignede en speilblank Ind
e i Omgivelserne fotograferes i
urtro Omrids; en vældig Ørnenæse
j Napoleonhage dækket af stormru
v sort Skjæg, dannede det karakteri
siste ved Bagges Fysiognomi.
BHagge levede alle sine Dage i den
vesle Husmandspladsen under Vik, og
srævede paa almindelig Husmandsvis
a holde Livet oppe; men i sine sidste
geveaar fik han nogle Pund i Maane
den af Kassa. Enda var der ikke gaaet
op i den norske Stats Bevidsthed, at en
gammel Veteran ti Gange mere fsor
hente en Pension end mange af dise
halvgamle, sorædte Dovendyr, der d
Egenskab af forhenværende Embeds
mænd aarlig indføres som Pensionister
paa Etatssfattigkassen.
Det, som gjorde Bagge Pinkrud vid
tjendt i Bygden, var hans Sikkerhed i
at haandtere Bøssen, ingen kunde sigte
saa godt og træffe saa dræbende sikkert
paa langt Hold som Bagge, og endnu
gaar det ord mandimellem, naar Talen
dreier sig om en god Skyttek: «han er
plent som Bagge Pinkrud», eller «han
e Pinkrud'n sjølv».
Hans mange Historier om sine oste
sorvovne Bedrifter i Krigen ere nu for
det meste gaaede af Minde, undtagen
den romantiske Begivenhed, som bragte
ham Bagge Navnet. Dette bar saale
des til:
De Norske havde i maanedsvis ligget
uirljomme etsteds inde ved Glommen.
Ligeover paa den gnden Side as Elven
laa Svenskerne, som havde indkvarteret
sg paa en stor gjild Herregaard
kaldet Sanne, og levede som Her
remænd, med Norskerne var det nu
bare «væng-om-Slæng»; men ingen
af Parterne viste Tegn til at vove
e Tyst, den ene Dag gik lig den an
den sor største Delen i kjedelig Driven,
Eoven,Gniden opester Væggene aa den
slarve Bondegaarden, som Eieren havde
ladt øde af Frygt for Krigens Rædsler.
Naar Provianten blev altfor knap,
hadde Toldaterne til at fare rundt
Bygden «paa Jagt», som man kaldte
det, sllynt Jagten som ostest gik ud
over stort og smaat Kvæg tilhørende
Omegnens Bønder.
Undertiden, naar der var rigtig
Emalhans i Leiren, hørtes der overalt
en sagte Murren, der holdt paa at blive
en høilydt Protest mod denne evinde
lige Vaabenstilstand midt i Krigen; i
saadanne Øieblikke ønskede alle som en
–- undtagen Officererne – at brænde
løs paa den svenske Ytæv. Men de be
jalende vilde langt sra være de Angri
bdende, saa længe som Fienden viste
Tegn til at forholde sig rolig. Og
Evenskerne havde god Grund til at
lade Sagen bero, thi over paa Herre
gaarden havde de helt «sine egne Dage»,
ruslede om efter Behag i Kjøkken og
sjæelder, uden at Herremanden turde
side et Kny til de ubudne Gjester.
Saa var det en Dag udpaa Høstkan
ten, at de laa og dovnede sig som sæd
vanlig, de havde netop spist op det
sidst Laaret af en stor Præste-Oxe, som
de havde just jaget oppe i Præstegaar
dens Havnegang. Somme laa og so
lede sig paa Bakken ned til Elven, an
dre stod halvt opreiste ester Stuevæg
gen, sit ososerende over hvad Enden mon
blive paa alt dette. En Flok sad inde
i Stuen og bladede i nogle forslidte,
sjarvelvse tortblade; men de søvnagtige
Ulikke og den tiltagende Gaben og Gis
pen gav tilkjende, at ogsaa dette Tids
Eneboeren paa Johannesskjæret.
Kystroman af Emilie Carlen.
Anden Del. Tredie Periode.
Eklibødrengen og Kommandørkapteinen.
Ekyld – men han bliver tro og utrættelig for den, som
Jer ham Penge til at hjælpe hans Moder og Sødskende
»ed. O, Papa skulde blot vide, hvilket Hjerte den
AUeng har! Jeg forsikrer dig, Fader han vilde aldrig
ære istand til at forstyrre dig, naar han saa, hvilken
Pris du sætter paa Ensomheden.
»Tu et meget veltalende, min kjære Georg; og du kan
vel vide, at jeg vurderer og paask,ønner din gode Mening.
Ven jeg tan intet Løfte give dig; jeg kan ikke saa plud
lelig gjøre en Forandring i Vaner, som er bleven mig
kjære. Jundleriid skal jeg tænke over Sagen.
eo turde ikke sorlange Mere for denne Gang.
Ø lan havde vundet, oversteg allerede langt hans
aad
aa an næste Gang traf sammen med Fanny, sagde
han med en inderlig Ømhed i Tonen: e
I ist snde : is j d dig om
g tior vist, sode FJanny, at hvis jeg bad dig
Noget, jom du har meget tjært, vilde du dog væae istand
at gtve mig det – eller hvad tror du? Finder du, jeg
– or mdbildsk7--
Ingenlunde, min gode, kjære Georg – dersom jeg
to et, som du vil have, selv om det var mit store,
muite kvgjerte, saa skal du faa det.
a, hagde Georg leende, «hvis der var Tale om
it begjære et Hjerte, Bdu nok e Fanny, at jeg
ikke vilde være saa nøisom: du har vel lidt mere fjer!
sud Rtaohjerret. Men forresten var det min Mening at
lvrg, om du vil afstaa Noget, som jeg ved, at du i
ne «l ge nogen anden.
fordriv harde tabt sin ellers saa mag
netiske Tiltrækning – de kjedede sig
gudsjammerlig.
Endelig lagde en stor, stærkbygget
Døl Kortbladene fra sig med en sor
trædelig Mine, reiste sig op og saa ud
af Vinduet i Retning af Herregaarden;
men derover var alting dødt og stille.
«Mejner eg ikkje sjølve Kastejn stend
ute i Solvæggen og stejker seg!» ud
brød han om en Stund.
«No vil eg dø og pine stad og sjaa,
om eg ikkje kan faa dessa Svenskerad
dan utor Hjet, her vert so ikkje annat
en iveltihæl hokkesom!»
Kammeraterne hans mente, at dette
vilde være Vanvid, og Kapteinen sagde,
at hvis han kom derover, vilde han
blive smaa som Myg, inden han vidste
Ordet af.
Men Thorbjørn holdt paa sit, han
kunde ligesaa godt falde for Svenskerne,
som at svælte ihjæl, thi dette blev nu
Enden paa Visen, det var han overbe
vist om – og ud skulde Svenskerne, saa
sandt som han hed Thorbjørn Pinkrud.
Derpaa tog han sin Bøsse og put
tede dobbelt Ladning i den og sik saa
en af sine Kammerater med sig og af
sted bar det.
Nede ved Stranden tog de en Baad
og lod sig glide med Strømmen et
Stykke nedover Elven for ikke at lede
Svenskernes Opmærksomhed hen paa
sig. Da de var komne ligeoverfor et
stort Birkeholt, som skyggede sor Her
regaarden, roede de iland.
«Ja, her faar du holde dig med
Baaden parat JIvar! drag den ikke
iland, for det er helst troligt, at jeg ikke
kommer eisemal tilbars.»
Ivar lovede at holde sig Besalingen
esterrettelig, hvorpaa Pinkruden sjer
nede sig paa ægte Indianerfjed gjen
nem Skogen.
nNommen ud af Skogen befandt han
sig foran en stor Rugager, der strakte
sig gul og bølgende lige op til Gaar
dens Udhuse.
Pinkrud'n saa sig forsigtig omkring
og drog Veiret, krøb derpaa i slange
agtig Lydløshed fremad. Nu og da
observerende Terrænet i en halvopreist
Stilling; men alt var dødt og stille paa
Gaarden.
Endelig var han ude af Ugeren og
stod nu foran den store Ladebygning,
som skyggede sor Stuebygningen. La
den stod paa høie Voststene, og skjult
under den kunde Pinkrud'n iagttage
Huset med dets Omgivelser. Døren
var lukket, og der viste sig ikke andet Liv
paa Gaardspladsen end et Par Høns,
der troskyldige gik og pratede om gam
melt og nyt, og desuden beklagede sig
over en stor, glubsk Svenskehund som
gjorde dem Vivet saa surt, da de ikke
fik begynde paa den attraaede Rugnin
gen; thi for hver Gang de havde for
søgt at ruge, saa kom det Bæstet snu
sende – spiste op deres hele Hob.
Han gik forsigtig op til Stuedøren
og hørte netop en storsnudet Svenske
skryde af, at Nordbaggerne ikke kunde
træffe en Svenske paa 100 Fods As
stand, og at man ved Hjælp as en Ko
bjælde kunde tage tilfange en hel Ba
taljon af Bagger.
. Pinkrud'n kneb Munden sammen af
Forbitrelse – hans Øine skjød Lyn, og
han mumlede mellem Tænderne: «raa
ker jeg ikke paa 100 Fod, saa dekeln
snurre mig raaker jeg ikke paa 5.
Et Knald – et Skria – et Fald
mod Gulvet, og Pinkrud'n var paa vild
Flugt ned mod Elven, med Svenskerne
i Hælene paa sig, der raabte: «Bie no,
Bagge!»
Pinkrud'n bare vendte sig halvt om,
svingede med Sjakoen: «Her bies
ikke!»
Kuglerne begyndte at hvine over
ham, men da Terrænet hældſtde stærkt
mod Elven, skjød de bestandig for høit.
Ved Baaden stod Jvar og fyrede løs
paa en stor, lang Svenske, som halede
stærkt ind paa Pinkrud'n; Kuglen knu
ste hans høire Ben og han holdt paa at
rave omkuld, men strakte sig op igjen,
«Jeg kan jo aldrig vide, hvad du mener, svarede
Fanny, som efter Georgs uventede Udfald med Ravhjer
tet havde svært ved at fatte sig.
«Jeg vil have Vestras-Nisse.»
«Hvad tænker du paa?» udbrød hun med en hjertelig
Latter. «Jeg kan vel ikke forære Nisse bort! Og hvad
vilde du med ham?
«Det er ikke mig, der vil have ham, kjære Fanny!
Men ser du, jeg har tænkt som saa,» – han greb hendes
Haand, som han hjerteligt trykkede mellem sine. «Naar
det bliver Vinter, og Sneen falder omkring Johannes
skjæret, ser jeg bestandig Papa for mig og tænker paa,
at han maaske lider af den samme Sygdom som ifjor;
og du kan være vis paa, Fanny, at jeg aldrig vilde nyde
et Øiebliks Fred, dersom jeg vidste, at han sad der ganske
alene. Tror ikke du, som jeg, at intet Menneske vilde
passe bedre til Selskab og Oppasser end Nisse, der
kunde besorge en liden Husholdning for dem begge og
dog alligevel i den Tid, han fik tilovers, lappe Sko og
Trøier for hele Grafverna?»
«O, Georg, det er et godt, et fortræffeligt Paafund!
Og, skjønt det aldrig har kunnet falde mig ind, at Nisse
og jeg, som er saa gode Venner, nogensinde skulde skilles
ad, er jeg dog hjertelig glad over at kunne vise din Fader
en rigtig stor Tjeneste, Georg! «Men – det vil vel falde
vanskelig at bevæge ham til at tage imod Nisse?
«Jeg haaber, det vil gaa lettere, end man skulde tro
– jeg har allerede talt med ham; og, skjønt jeg ikke fik
noget bestemt Løfte, fik jeg dog heller ikke noget bestemt
Ajslag. Men hvad mener du, at Nisse selv vil sige om
denne Plan7s»
Tecorahe.-Posten. Den 16de Mai in.
ladede og skjød som en rasende, og skjød
to Huller i Pinkrud'ns Sjako. ;
Ivar, der for hvert Øieblik ventede
at se Pinkrud'u eller sig selv falde, stod
nu i Baaden og tænkte halvhøit: «No
er det daa endeli slut paa Moroen sor
mig og - – –* men førend han
fik tænkt Slutningen, kom Pinkrud'n
med Bombefart udover Elvebanken
hoppede i Baaden med saadan Krast, at
Ivar stupte baglænds, og Baaden sor
halvveis over Elven.
Svenskerne drog sig derpaa tilbage til
Herregaarden med sin saarede Kamme
rat, for at begræde Tabet as sin Ma-
Kommen ind igjen i Leiren, raabte
alle som en Hurra sor Thorbjørn Nu
medøl, og Kapteinen rakte ham en sin
Leipzigerkaarde med de Ord: «Sven
skerne gav dig Navn, men var ellers
skrale til at give dig Gaven i Navne
fæste; dette Hullet i Luen er jevngodt
med ingenting, jeg vil derfor paa ægte
nordisk Høvdingevis give dig min
Kaarde ilag med Bagge-Navnet; thi
Bagge skal du fra nu af hedde, og det
har du saamæn «ærlig fortjent, aldrig
saa jeg nogen i hurtigere Løb end du,
og de smaa Nordbagheste er som du ved
verdensspurgte for Hurtighed og Ud
holdenhed – ja, du er en ægte Bagge,
Gutten min!»
Bagge takkede, gjorde et Rundkast
lige for Næsen paa Kapteinen, og
mente det ikke skulde være den sidste
Gang han skjød en Svenske.
«Skjød du en Svenske?» spurgte
man i Munden paa hverandre.
«Ja, somæn gjorde eg so, han bælja
som ein Stut, daa han dat.»
« Det lyder noget utroligt, Bagge, at
du kunde skyde en Svenske gjennem en
planketyk Dør», yttrede Kapteinen no
get vantro.
«Ja vent du bare, so skal du snart
faa Syn for Sagen.»
Ikke længe ester saa man fra Leiren,
at Svenskerne bar et livløst Legeme
bort til Laden.
«Sagaen vil fortælle om dit Kars
stykke længe efterat vi andre ere borte i
Glemselens Nat», sagde en stor Kjæm
pekar fra Telemarken, og glyttede po
lidsk over paa Kapteinen, der lod som
han ikke forstod Hintet; ymtede noget
om, at han inden Krigens Slutning
haabede at se slere slige Bravør af sine
kjække Gutter.
Nogle Uger var gaaet hen med ægte
Dagdriverliv. Høsten var indtraadt
med regnkoldt Veir, og Svenskerne lod
sig sjelden se udendørs – men saa en
vakker Solskinsdag blev Norskerne var
hele Svenskehoben leiret i Solvæggen
udenfor Herregaardsbygningen, fordelt
i liggende, siddende og staaende Grup
per.
En stor, tyk Kjæmpeskikkelse stod læ
net op til Verandaen og røgte af en ko
lossal Pibe, saa han lignede en reist
Kulmine.
Bagges brune, stikkende Katteøine, der
ivrig iagttog «Stuegrisene», troede at
gjenkjende i ham Major Krøepelin,
gjorde pludselig et Byks: og udbrød:
«Minsanten skulde det ikkje væra
Moro helsa paa Tjukken, lat me skjota
ei Salve, Hr. Kaptein, so dei kan høgsa
me ikkje era ihælsvoltne!»
Men Kapteinen, denne fredelskende
Mand, der hadede Skud og Vaaben
larm mere, end Troldene S. Olaf,
vilde fra først af ikke indvilge heri; det
var jo mod Krigsritualet at skyde under
Vaabenstilstand; men paa Bagges gjen
tagne Begjæring gav han efter i Be
tragtning af den lange Afstand, noget
nær en Halvfjerdingsvei.
Bagge lagde an paa en Grindestolpe
og sigtede baade vel og længe, endelig
brændte han lø3 og mod al Formod
ning stupte Tykken hovedstups ned af
Dørtrammen.
Men overalt i Leiren lød det, at
Mage til Bagge Pinkrud fandtes ikke i
hele Svenskekongens Rige.
Kapteinen gik enda frem til ham,
lagde sin høire Haand paa hans kkul
der, smilte paa sin joviale Vis og ud
brød: i
«Jeg mener min Sandten, du er selve
Wilhelm Tell du, Bagge, eller ogjaa
har du naa'd Tag i Uskeladdens Even
tyrbøsse, som jo traf alt som han pegte
paa!»
Svenskerne vaagnede na op af sin
Middagslur og begyndte at fyre af alle
Livsens Kræster; men uden anden
Virkmng end at et Par Glasrnder gik
istykker.
» » .
Som Asfslutning paa Bagges urigs
bedrister skal jeg meddele en liden Ane!
dot som den Dag i Tag bruges so
Mundheld Mand imellem i Bagge:
Hjembygd.
Det var Vinter, med dyb Sne og
streng Kulde. Nogle as Soldaterne
havde været ude paa Proviantering on
traf paa Hjemveien sammen med ei
Kulkjører der vendtc hjem fra Byer.
Alle, som en hobede sig nu op i Nu
korgen saa den var propsuld som ch
Njødtønde i Slagtetiden. Bonden to
til at «bære sig ille» sor Hesten. Baggc
saa med et polidsk Smil sørst paa He
sten, derpaa besigtigede han Slæde:
nøiagtig paa alle Kanter og sagdeie
alvorlig Tone: «Ja, men eg er mest
ræd sor Slæden eg.» Bonden maatte
le over dette snurrige Svar og hold
op at jamre sig for Resten.
–-fo--
Insekter som Føde.
At der gives Folk, som sætter Pr
paa Insekter som Føde, er vistnok it
saa almindelig bekjendt; imidlertid er
det saa, og det er blandt de australste
Indfødte, at der Aar ester Aar fortæ
res Millioner af Sommerfugle. Paa
Klipperne af Bugong-jeldene samler
disse bevingede Skabninger sig i utro
lig Mængde. Landets indfødte Befolk
ning tænder Baal, ovenpaa hvilke der
dækkes med raat og vaadt Brændema
teriale, saa en tyk )iøg udvikler sig.
Insekterne kvæles og opsamles som et
velkomment Fødem ddel. |
I Tyskland kan min i Mai Maaned
ude i Lunde og Parkanlæg træffe Flokte
af Smaagutter med Ulikspand i Haan
den. Hvad er det, de gaar og samler
fra Træerne, det kan da ikke være Bær
eller Frugt? Nei, det er Insekter, skal
dækkede Torbister, Mai-Kæser, Olden
borrer, som de plukker ligesaa ivrigt
som en Smaagut i sorge plukker Blaa
bær. Det forbauser en sFsremmed, som
ikke er vant til sligt Tyn; de spiser Bag
kroppen af dem, suger dem ud, og paa
staar, at det smager saa nydelig sødt.
sI Tanmaik sanler man Oldenborrer
af anden Grund; de herjer og ødelæg
ger Skovene i den Grad, at Regjerin
gen bktaler for, hvad der plukkes og se
nere opbrændes.
s I Meyxico findes en indfødt Stamme,
der kliner Væggelus paa sine Brødski
ver, ligesom vi gjøur med Smør. Det
er en appetitlig »Sandwich» for dem.
Velbekomme, Enhver sin Smag. s
– e
Giv Agt, Landøsmænd!.
Atter astrytter vi et af de mange
Breve, der indlvber i Anledning Medi
cinen Kuriko.
Duncan, Ill., Jan. 14. 1893.
Af hvilken Værdi Medicinen Kuriko
er, vil jeg herved bevrje: Min Hustru
| havde været sygelig i lang Tid, hun led
af NRygværk, Hovedpine og Hosteværk
og daarlig Fordøielse, men Kuriko hel
bredede hende, saa hun nu er aldeles
fri disse Sygdomme. En Pige, som
led af Hjerteklap og Hovedpine, blev
ogsaa fuldstændig helbredet ved Brugen
af Kuriko. Jeg anbefaler derfor denne
sremsor alle andre Mediciner. Giv
Agt, Landsmænd, som endnu ikke er be
kjendt med denne Medicin, om I vil
være friske og raske og spare Penge, saa
|kjøb Kuriko. Lars Swanson.
(Gammel Husøsven (til den grædende
Enke): «Jeg haaber, min kjære gamle
Ven Mathisen var beredt paa Døden ?»
Enken (med Lommetørklædet for
Pinene): »«Beredt? Ja det var han.
Han var livsforsikret for 10,000!»
«Aa, Nisse vil Alt, hvad jeg beder ham om! Og
Papa faar let flere Arbeidere, end han behøver. Vær
derfor rolig, Georg! Naar Efteraaret og Stormene
kommer, skal Nisse forsøge at saa et Hjem paa Johan
nesskjæret. Jeg vil bede (sarolus hjælpe mig med at faa
den Sag arrangeret paa en fornuftig Maade.
«Hvor du er omtænksom, god og forstandig, søde
Fanny! Naar du taler alvorligt, kan man aldrig tro,
at du ikke er ældre end fjorten Aar.»
«Og syv Maaneder og tre Uger!» tilføiede Fanny
skalkagtigt.
«Jeg glemmer altid det Vigtigste,» svarede Georg i
samme Tone. «Men du kan stole paa, Janny,» her
blev hans Stemme blødere, «at om jeg end sommetider
glemmer din Alder, saa forglemmer jeg dog aldrig dig;
dit glade, smukke Billede, dine lyse Lokker følger mig
baade tillands og tilsøss. Og, naar jeg kommer i nogen
stor Fare, vil det blive mig en stor Trøst og Glæde at
tro, at dn maaske tænker paa mig.»
«Min Gud, Georg, du faar mig næsten til at græde
– jeg tror, jeg dør af Sorg, naar du reiser...
«Og af Glæde, naar jeg kommer igjen,» tilføiede
Georg.
«Nei, da vil jeg nok leve,» mente Fanny leende, «for
da haaber jeg idetmindste, at du vil finde, jeg er bleven
stor. n
Samme Ajsten, paa hvilken Georg afgjorde denne
Omstændighed med Fanny, vendte Carolus tilbage fra
en Reise til Drammen.
let s l:: iDe
k naar ; te er det dedite ov
:: i l – - .........
D - mod Nen ir Uhr med
; os non tes
1 .*. i a s H r y og s 1rar
– jo an vetiden. Rompa!
d s. hil! Asr s da
» ) ( etyrke og laoi fransk la
, M))1 t– vaale
e. s–-sl )Oaurtiaggang. Pat.- Ear
aa h pement on Trev, omhynm
i Møely aitrukket og gtra
a .l mteret o. Aar U
s overalt 11 aa
.mMmg.
p s! send os detteslvernøsement
. Uu vva e: vt ende Dem itfret
. h s v prrisa mod Mtersrad
Mama anden
ge
ua vieset Tem om. at det er et
m sædvanligt 12 Tollars Uhr og at
m det svarer nmaagngt nl dor
remstilling af det, kan Te betale Ngenten U1(
;; modtkjødø cis y –1. i)
og beholde det. Ui garanterer det som tevngodt med
twilketsomhelst Uhr itl Ø12 og vil tilbagebetal; Pen
ene, naarsomhe't De maatte blive mitsfornøtet m
lo En stor natilog erholdes gratis tusendt
Aa. roenmck Corporatlon,
inneapoli, uinr torp.) Reference: dvmikensom-
Ei; Nationallunk i Min. Napital v.
s v
D3:! e -
W; T c
i 77ao x
4-
Nongelige Norsk Øvenske Post-Dampskide.
Tirekte Fordindelse mellem
New York og Kjobenhavn,
Helsingborg, Gothenborg
og «Christiansand.
Den eneste Linie som anløber svenske Havne
Fra New York fra e,
til Gothendortg via Gothenborg
og Kjødenhavn. os sbrikjanjand
! til New York.
Omhnggelig Betjening. (od Most.
DTirekte Besordrina. Ingen Cmbytning.
Mun skandinaviske Passagerer besordred over
Denne skandinaviske Linie.
Billetter udstedes til og sra alle Punkter i
Skandinavien og Finland.
For nærmere Oplysninger henvende man sig til
SCANDINAVIAN IMMIORATION C0.
e frlovent (en Waat Aurnta,
07 Broaavas, ne rork.101 waahington st Chlcago
Hvortor iveForhnandiernoFortjenest n
: Ø t! s; Ei in. ien
man ra
U at, nu ulatyret Kunde. Mai
: «r anyttot og arant en er Baar. maa
Aar har i været i dennn ret at er
k sM mon
hvad i earanterer aad som levet 1.
s. rager . os fri natalo
m er en af te ment al lten die, unde utnud
oxorb naa. co. us wahann ate Chicar
| T Er i
) CLARE-SPEAKER
'
! ?s
ad mne anden. 1;t vil betale sig a maae Tei
sBgmny1 med d e Nar, da d t ter T
og tilrede sille T m beore
eporg Deres x 111 le De ete 1pv l a t
Thee Clare-Speaker Co
Minneanpolis. Minn.
–-
«ad C
Ro) Da
ø
2
–° k
–
2.
). a f
y ' H
' ;
os ng 2.
| «aio ; 7
da e;
an Pant
U
–– 0-
Ø ?,
–° k
« 2.n
o i .
Ø e ;
a m.
. y aa m I
al --
e
Farnes & Stephens,
handler med
Norske, Danske og Evenske Boger,
Skrivematerialier, Væggepapir,
ke: et stort Lager af Bøger, fine e og bedste
oveller, samt anden VPitcratur, saavelsom
Salmedøgerssamiltebibler og forskjellige re
ngiøre Vøger a alle LZorter.
Wall Faper 5c a 25c pr. Rul, Borders i
rr Send 19c for Prøver. Send 2c
or Katalog over Bøger.
Post-Ordres e prompt. Adreøser
alle Breve til FAREs « aTHPUEN>»,
1817 Washington tve.– Minneaponis,Vunn.
g 109.1v.
Vi. ANR
MAaRrELE-WwOnK.
PETER GJEMS, Propretor.
Jeg har etableret en Marbdle-Forretning
wWillmar, Minn,. hoør jeg anhølder om
Lands3mænds kEøgning.
Cweræo Aars Crtarmng i sFforretningen.
Kun bedste Materialier og først Klasses Ar
baeidere bruges.
Ordres expederes prompt.
JY.C. 8MARTH -a ARNE DERVEN,
ngenteri Nord Dakota
MHM.8CHIBSTED. TOSTEN ARNNESON
Agonter i Minnejøota.
. Breve adresseres til
PETER CJEMS,
nu Waililmar. Minn.
FARME.:
a vil
fjøbe en billig Farm enten vildt
eller op yrket Land i det syd
lige Minnesota, hvor Adlingen aldrig slaar fel,
adresser I. E. Tudker, te Benton, Minn.
2.19.tf.
Det utrættelige, rastløse Carolus havde nu igjen kun
nogle faa Dage at være hjemme i; saa skulde han til
Götheborg; og det traf sig altsaa saa heldigt, at Georg
endnu engang fik den Glæde at reise paa Frifareren i
Selskab med Carolus. Og om det Fornøielige og JIn
teressante ved denne Reise – under hvilken (Carolus,
som han selv sagde, examinerede Georg i Faget – talte
de ofte mange Aar derefter, altid ihukommende et og an
det lystigt Ord eller Optrin derfra; og denne Adspre
delse hjalp betydeligt til at formilde og lindre den Smerte,
Afskeden med JFanny og Jaderen havde efterladt i Georgs
Sjæl.
Og nu sad Letsler atter forladt.
Han havde vel ofte, medens Tønnen var hjemme, følt
Længsel efter at blive rigtig alene; men, da Georg nu
var borte, blev han dog nødt til at tilstaa for sig selo,
at Kjærligheden var en Fornødenhed hos ham, og at der
laa noget Velgjørende i Bevidstheden om, at han havde
et ømt Hjerte i sin Nærhed, om Følelserne end sjelden
eller aldrig blev udvexlede i Ord.
Det kunde dog ikke være anderledes; Sønnen ghtun
dede til Perden, Faderen fra den. Stum bøiede Letster
sit Hoved og sukkede paany, da han betragtede den i sin
lykkelige Sløvhed krybende Skildpakde.
En Dag, da en mere end sædvanlig trykkende Nedsla
genhed laa over hans Sind, aabnede han det hemmelige
Skab og traadte ind i den ubenyttede Smuglerhule.
Han standsede foran den Plads, han havde gjort Georg
«
i Videnskaben og Erfaringen har tilfulde godt
, as ; jort, at en mild og stadig elektrisk Strøm er det
«in , hed for enhver Eygdom – Tet er derkor det
U aa 7ss elektriske Tiamanlkors giver hedre Tilfredsstillelse
I 7; end noget andet kjendt Helbredelseamiddel. Hos
U: i 2- dette ikke var Tilfældet, hvorfor har saa mange
o. ni hundrede Mennesker sat sig ned og tilskrevet os
n \s linesaa mange Breve til Korseta Lovprisning.
Nodraa af nogle faa af disse Breve giver vi for
ak neden, og vi har t-90.00 for enhver, som kan be
o. p t die, at Brevene ikke er ægte. Vi kan ogsaa med
; ; , s H
.. I Sikkerhed sige, at det elektriske Tiamantkors vil
s s D regulere Z stemet bedre og absolut kurere flere
7 s I Slags Inagdomme end noget andet Middel endnu
' t II opdaget. Tet forebygger ogsaa Ingdomme og
VI bør bæres as ethvert Medlem i en Familie.
e –
Klem lementra,(ary.0., nrenm Thnorderen, 1lerrland
m 1 tak. «rver
eo har lidt af (1gt for 3)ar Jo har Min Kone har været ve en lang Tid med
«ret hundrøder as Mad r uden Nytte til Amerter over hale ait legeme aamt hrim
« parrde Der Kka hrbhet Jeg maa mild. Det elektriske Kors har fuldatæu
ih r hjulpet mix ridundorligt dig kuraret hende os hun «ender Dem «n
af var mæeata la
Eros. artandet, al bsttghr meton rtenn
, i pla. Mnn..r Hhr
in Moder vaer sr so ne Drr hent inajagt vi De tnae o. for hnrilke De
ak ox sig, at Deres Kors har gjort hende vaad da mice –
«aa meget godt Hun kan nu udk» « ait ar kø.as « m Kors mere. Mn Kone
bid i Stadighed on Man hua ikke har Ko, i ser or over et Aar og al ør
vær–t latanl sat gjøre far for 1 aar ln- ne jæ ve an meget at han
deilatiot lade da) ser ariike Do ren. |se lode om det ogøan h
at heder «eude d Kors mere. lange os mer.
–-- Hemry 1.11aumarm, Milam, Minn.,
C. 1. PFetersem. Anmdorer, II, «ak
«akrlver: Jex anrker fra egen Erfaring at «lige at
Jeg «er i hel ste Grad tlfrsds mal det Deres elktrieko Diamantkors or en ypper
olektruke Korn, i kan ikko takke Dem hg Oplndelse. Jeg anbefaler det as en
nok for dets ndammrk øde K–multathr hver. henad mle et mere
e .---
ei med fuldstændig Brugsanvisning sendes portofrit for en Dol.
lar. Seir Kors for - Dollars. Monøy Ordørs, Express Ordres og anbefa
lede Breve kan sendes paa vor Nesiko.
IErortßonGs Druse Dero )t.
«m|2 v. Ditinion Mit. (hin, lll.
y Saa e e rase as aa ese T252 mss
sy n j o
sl an løns laktrisko ; )l: ;
i s' i
an
sor begge stjøon.
Da – Helbreder sikkert uden Viedicin al Svaghed, som er en
r, i; 73 «ølge af Hjernens Cveransttengelse, og u forsigtigt Vel
« e 4 «aa b s
ret 4 I ie æt, saasom Træthed, neivos 2vaghed, Eøvaløøhe, J
–gji vndsot, Rheumatisme, Zygdomstilsælde i Nyrer L
as ei og Blære Rygmarvtl deler, Plager ! KNorørngien,
; s.
e, aa mn e mon
Ø e aa ske Belle indeholder en underbar virkende Krast frem f
e C sor alle andre og indsender en Strømning, der øieblik»
kelig sø– as den, d.r bærer det; hvi kke beta er vi T5000. Beltet heibreder alle sy
ovennævnte og mange andre En domme. I si der er helbredede ved denne vid i
underlige Opfindelje. esterat alle andre har slaaet sent, og vi har i Hundrede af n
Attester baa e fra denne øg en ver anden Stat. Ir. Sandens elcktike Peter og y
Avpliances har været i Hande en oer 45 Aar og er i denne Tid blevne prøvede o al
ynggeligt. Te har gjort stør Uncerverker paa syge Prioner end alle andre eek æ
triske Beltertl ammen. hitte enfot al ø nonle ai oe mange Bevidnelser, vi har s
faaet, og som er Bevis paa, a! Zanden e elt ske Belte er uforligneltige som Del- Us
su bredelsesmidier. . ; s
1 n
De giver suld Tilsredøstillelse. f
Tr. A.T Banden! . Maerille ua de Febr 1øm ;
Min derre! Tet Biite jeg for eet Gru kiøite af Tem, an 1 net Hudet et desiti tes 1
anden Person giver fuld Tiir–døn lleisje. En lame, der bhmmgte f e er en Ug 19 s
siger, at hyn aldrig mere kommer ti at betale e Cent til Toft rer da d –se kke sin uorette saa meget ;)
«wodit jm Deres Øer eo vagtl,
o. Eklund, Din Møoods Handlende
n uw
Nunde ikke vende sig t Zengen, Dr. Tandens elek- s
triske Belte furerede hende. j!
Tr. A. T. Sanden! Cima tinn ade Jan 1rmy
–U Min Herre! Deter mgensøtnøelse t kunne bevidne, at Teres t e Dele hrr væ et den
største Rislgneisse tmg Jinu1nr Ma naa arebes en saa hestng af mat 11 fkte V
kunde vende mia i Zengen. Jes mn e M e a blan i U det og en saakaldet Aati hu m Uf
tic Rina, for hvi ken je betisite ge men nu res itt len plages vannne aa 1 1 sU
gen a' Inm Maa er oa jeg s- dte ester et 1 r ter, ne, bragte Med t og dit agienug
migm n H!t Je sank du atTr er sol tort nelto1 e kelt k- struered- s
kan be niles, uden at ve besværer Jeg te end ter den Ølagdelter til «ll-, som l deraf Ren s
j n mantme Med hømaite!e n
' Vi 1 Uhristian Nel ov u
Vi har! und. devis af lignende Vidnesbyrd fraZkandinaver over hele Amerikt l!
Vort Tame-Tepar ment sorestaars af en krmpetent, gift Dame, der med stor sor
nøielse vil give alle besvgende Tamer ll vaske Lplyøhng t. is
i Beltet sendes srit til Undersogelse. y
Vor illustrerere venske Pimslet inceholder alle mulige Unterretntngeri Anlel u
ning af de uni er» re Bi kntn ras Tr. o1nd n3mæ kværdige Velte, og den sendes n
frit pr. Post. SZvenskt. les og skeives paa or Cssice. udresje: j
THE SANDEN ELECTRIC CO. j
20J Ird –t. 8. Minnøapolis, Minn. 5
s Uigeoversor uarantee Uoan. su
| as aa eee as eee ee e 2525 se
' Delterne echoived o. ai hos ( RUDOLPH & CO
i« er et
Al ald i ulTbINorge Sverige,
Danmark eller sinland til laveste Priser. 0-7 Syv direkte Ruter.
–tnto linien til og sra New Yorlk.
ALLAN & C0., Gen. West. Ag'ts, I74 Jackson St., CHICAGD, ILLINDIS.
Land uden Penge.
Jeg sælger gode, veldyrkede Farme paa Hvedekontrakt.
Halvdelen as Avlingen hvert Aar til Tum og Rente er betalt.
Skriv ester nærmere Oplysninger til or. 1022-2020.
–D 2-. Mnorman o.. Min
e Nland til Dakota!
Udmærket Land, «improved» og »«wild», i Hamlin og tilstødende Coaunttier er
tilsalgs ved Undertegnede. Aeg har «p-oial bargaina i Land deliggende fra 2 5
Mile fra Bryant, en af de driftigste Vyer i Hamlin County, Immigranter, som
ønsker sig et godt og billigt Hjem i det blomstrende Syd Dakota skulle tilskr ve
.10t 0.0. BRATRUD, Bryant, Syd Dakota,
opmærksom paa, og borttog efter nogen Betænkning den
tidligere omtalte Sten.
En let Gysen gjennemsor hans Lemmer; og med
Line, der funklede med mørk Ild, stirrede han ind i
Revnen, men trak sig atter tilbage. Dette gjentog sig
flere Gange, indtil han, overvældet af en stærkere Følelse,
hastigt rev Papirrullen til sig.
Nu antog hans Mine et Udseende, der forraadte en ny
Kamp; han syntes at have en Hensigt, en Ide, som han
bestræbte sig for at banlyse. Med kunstlet Rolighed
lagde han Papirerne tilbage og begyndte at betragte alle
de ham omgivende Gjenstande med en Udholdenhed, som
om han bønfaldt dem om at fængsle hans Tanker.
Men de døde Gjenstande forstod ham ikke.
Med et Slags triumferende Haan, som om der ikke
var noget at gjøre, stak han atter Haanden i Revnen.
Over to Aar var forløbne, siden han her havde ned
lagt disse Papirer.
En mægtig Trang til at gjense og gjennemgaa dem
havde nu grebet ham, skjønt han gyste ved den blotte
Berørelse og dunkelt følte en heftig Lækgsel efter at til
intetgjøre dem, disje Erindringer, som skulde assløre en
Hemmelighed for hans Søn, der – enduu ikke kjendt af
noget Menneske – burde have ledsaget ham i Graven.
Med en hastig Vevægelse greb han Pakker og bar de
nu ind i Kammeret. »
Esterat Letsler havde sat sig ved Bordet og opløst Bund
tet, faldt først nogle ældre Papirer ud af det. Diøse
skjød han strax tilside og aabnede det sørste Blad ide