Farmen,Huset og Haven
nhorsrjellige forskrister sor Tæde-
lavning.
1) Fem Pund Fedt, 3 Gallons blødt,
kogende Rand, 1 Pund koncentrated
Potaske. Lad dette koge sammen i d
eller 6 Timer, idet man tilsætter Vand,
eftersom det koger bort, saa det oprin
delige Kvantum bliver tilstede. Rør
ofte omkring. Er Kogningen suldstæn
dig jærdig, da skal Tæben have en mørk
gulagtig Farve, og næsten være saa klar
som Gelee (jølly). Hæld den saa op i
en Kasse, indvendig klædt med Kink,
eller op i en anden passende Beholder,
og, naar den er haard, skjæres den op i
Stænger.
2) Hav 6 Pund Vaske-Soda og 3
Rund ulæsket Kalk op i en Balje; til
sæt 2 Unzer Borax, og nu hældes 5
Gallons kogende Vand over. Lad dette
staa til næste Morgen; da hældes det
klare Rand, som staar øverst, saa sor
sigtigt op i en Vaskekjedel, at alt det
tykke Bundsuld bliver tilbage i Baljen.
Baskekjedelen ( boilør) sættes over Jl
den, og, naar Vandet er varmt, tilsæt
tes 6 Pund klaret Fedt. Kog 20 Mi.
nuter, eller man kan øse lidt deras op i
en Kop, og, hvis det stivner, eftersom
det askjøles, da er det kogt tilstrækkeligt.
Nu hældes det op i en saadan Kasse
som ovenfor nævnt, eller i et andet
Kjørrel, og, naar Massen er kold, skjæ
res den op i Stænger.
3) Opløs en Box Potaske (potash)
i 3 Pints koldt Vand. Smelt b) Pund
klaret Fedt; afkjølet blandes det og Lu
den sammen, og man rører om, til
Massen er tyk. Hæld den op ien
KNasse, lad det staa paa et varmt Sted i
4 Timer, og skjær saa Sæben op i
Stænger.
4) Blød Sæbe. Til 3Gallons Regn
vand sættes en Boxr Potaske. Naar
Potasken er opløst, tilsættes 4 Pund
ssedt, og nu lader man det koge, indtil
Massen er senig. Hæld i Sæbetønden
12 Gallons koldt Regnvand; deropi den
preparerede Sæbe, og rør rask omkring.
Òmldtt"tutlGOuuuâGÊrÉ.E
Hænder det et Aar, at Bærhøsten
slaar seil, da bør man henkoge Rhubarb-
Sast, hvilket sker paa sølgende Maade:
Esterat Stilkene er vel asvaskede,
skjæres de i Stykker paa 1) eller 2 Tom
mers Længde, Skindet maa ikke tages
af. Derpaa har man Stykkerne op i
en emaljeret Gryde, og de rystes godt
sammen. Til 4 Pund Stilke tages en
Quart Vand. Gryden sættes over jevn
Ild og skal koge nogle Minuter, til
Stilkene omtrent er udkogte. Derpaa
siles det Hele gjennem en Jelly-Pose
eller gjennem en Sil, i hvis Bund der
lægges en Serviet, som har ligget i
Vand Natten over. Stilkene staar saa
ledes og siler sig ned i det Kjørrel, som
sættes under, indtil den sølgende Dag,
øg da kan man koge Sasten. Til hver
Quart Sasft J Pund godt Sukker. Det
koges fra 10 til 15 Minuter, skummes
godt under Kogningen, og hældes saa
op. Saaledes staar Sasten til næste
Dag, og fyldes saa paa Flasker; øverst
syldes paa med lidt Kognak. Derpaa
tilbindes Flaskerne godt med Blærer.
Denne Sast er mild og behagelig, og
kan i Sygdomstilsælde suldt ud erstatte
Jordbær-eller Bringebærsast. Rhubarb-
Sast, behandlet paa denne Maade, hol
der sig Aaret rundt.
Derfor! Onkelen: »Nei, i min Tid
gik det anderledes til i Skolerne! Om
nogen fuskede, tog Læreren ham med ud
paa Gangen og gav ham s0 ordentlige
Rap af Spanskrøret – og da kan Dere
tro, at de andre holdt Leven inde i
Klassen.» .
*»Holdt du ogsaa Leven, Onkel?» spør
lille Otto.
«Jeg ? Nei, det gjorde jeg vist ikke.»
»Men Otto,» siger hans lille Søster,
«du kan da vel forstaa, at Onkel da var
ude paa Gangen!»
Hefte, som han selv, nogen Tid efter Nicolines Død,
havde begyndt at fuldfore, og som bar den Overskrift:
«Bernhard Letslers Skriftemaal,
tilegnet hans Søn.»
Paa disse Linier stirrede han længe og eftertænksomt.
«Hvis jeg,» mumlede han, «opdrændte alt dette, hvem
kunde da fortælle ham disse gamle Sagn og Sorg og
Banære, uden hvilke han vilde leve lykkelig, ja efter al
Rimelighed lykkeligere! Dersom Georgs Øie aldrig
hviler paa disse Papirer, vil hans barnlige Agtelse og
Kjærlighed heller intet Afbræk lide. Men,» han suk
kede dybt – har jeg ikke lovet hende det, som saa
gjerne selv vilde løfte Sløret fra den mørke Jortid?
Nu er det bleven hende klart... O, Nicoline, savnede,
tilbedede Engel, du var for ren, for ulidenskabelig til at
forstaa saamegen Daa skab, saamegen Elendighed!»
Letslers Pande sank ned paa Haanden.
Han syntes med et stærkere Jorjæt, end han hidtil
havde været istand til at fatte, at ville vende Tankerne did,
hvorfra hu n skuede ned paa ham. Under Georgs Op
hold i Hjemmet var en Gnist af Fred bleven tændt i hans
Sjæl: han saa Guds Jinger i Georgs Sammeniræf
med Kommandørkapteinen; han saa et sikkert Haab jor
Georgs sremtid; og hans Bekymringer sor den for
svarøløse, i den vide Berden udstøote Søn var ikke læn
ger saa nagende. Han begyndte at ane, at den, der
stod Barmhjertigheden saa nær, ikke burde tvivle om
Fred.
Havde han bløt kunnet dø med den Overbevisning, at
Kirkelige Nyheder.
Dr. Luthar, den berømte tysk-lu
therske Professor, fortalte sor en Tid
siden i et Selskab af Prester og Proses
sorer sølgende mærkelige Begivenhed:
da tog en Nat sammen med min Bro
der ind paa et Hotel under en Reise.
Vi lagde os om Aftenen i hver sin
Teng. Kl. 12 vaagnede jeg ved at høre
en egen knistrende Lyd; jeg er meget
tungsovende af mig, saa at det var mær
keligt, at jeg vaagnede as den svage Lyd.
Jeg lagde mig til at sove igjen, men
hørte atter den samme, og syntes, at
Nogen kaldte paamig; jeg stod opaf Zen
gen og gik hen til min sovende Broder
i den anden Seng. Jeg var ikke sør
naaet derhen, sør den halve Del af Ta
get faldt ned med et sorsærdeligt Brag
og knuste Sengen. Havde jeg da ligget
der, var jeg ogsaa bleven knust. Vi un
dersøgte Taget og fandt, at under de
sidste svære Regnskure havde der samlet
sig en Mængde Vand paa den ene Side
af Taget; Vandet havde opløst Mur
væggen; Lostsbjælkerne havde siget ned;
ny Vandsamling havde fundet Sted paa
det svagt hældende Tag, indtil dette ikke
længere formaaede at bære den svære
Tyngde. Hvoraf kom det, at jeg hørte
den knistrende Lyd, medens min Broder,
som er meget mere letsovende end jeg,
ikke hørte den? Hvem raabte paa mig
om Natten?» Saaledes spørger den
gamle Geistlige. Svaret er ikke vanske
ligt at give for en Kristen.
Hvem kan løse (anden? En katholsk
Kvinde i Louisville, Kentucky, har nogle
mærkelige Ansald. Hver Fredag Kl. 3
Estm. falder hun i en dødlignende Til
stand og bliver aldeles stiv. Udsra smaa
Hul i hendes Hænder og Fødder dryp
per der Blod, idet Hænderne strækkes
ud og Fødderne lægges sammen over
hinanden som ved en Norssæstelse.
Korsmærker as rød Farre viser sig nu
tydelige paa Panden og Brystet. Saa
ledes ligger hun til Kl. s«. Da vaag
ner hun, føler sig svag, men kan endnu
staa op, og den følgende Dag er hun
stærk nok til at gjøre lidt Arbeide. Hun
har havt Anfaldene 100 Fredage; bli
ver svagere sor hver Gang; Lægerne
frygter for, at hun paa den Maade gaar
Døden langsomt imøde; Anfaldene bli
ver mere bestemte og mere lignende en
Korssæstelse for hver Fredag. Flere
Prester og Læger har undersøgt hende,
men kan ikke forklare dette mærkelige
Tilsælde. Den katholske Biskop M. C.
Clasky har nu faaet Konen indlagt til
lægevidenskabelig Observation paa et
katholsk Hospital.
Om EStellet i og omkring vore
Kirker har slere Theologer i Norge
skrevet skarpe Indlæg; og det behøves
vist ogsaa, ester hvad Emissær Folke
stad skriver: «Den yderste Urenlighed
gaar paa mange Steder gjennem hele
Kirkehuset ja lige op til Herrens Alter;
oste har Herrens Hus seet ud som et
Fæhus; jeg har oste seet skidne og la
sede Alterduge, grønirrede Lysestager,
gulnede Messeskjorter, mølædte Mesje
hagler, skidne Prestekraver, tobakslug
tende Samarier, tobakstyggende Klok
kere med national Næsepudsen med Fin
grene, saa Spruten har staaet bortover
Alterringen; Hunde i Kirken og inden
for Alterringen gjørende sit Ærinde
under Nadvergangen, og Kjør, Geder
og Faar i slokkevis paa Kirkegaardene
er desværre meget almindeligt». |
Dette er en skarp Lud; maaske den
kan behøves at bringes i Anvendelse i
vore norske Kirker i Amerika ogsaa? |
Brev sra Norge af Pastor O. O.
Bergh. Han skriver blandt andet: »Jeg
har nu lært baade morke og lyse Sider
at kjende i mit gamle Fædreland; det
gaar en mørk Fremtid imøde baade i
religiøs og politisk Henseende. Fritæn
keriets og Splittelsens Aand har langt
større Magt i Norge end i Amerika.
Det norske Folk har været plaget i
umindelige Tider af store Skatter, et
Georg vilde ære hans Minde, uden Anelse om, at nogen
Plet klæbede derved! Men dette var formeget forlangt
– han maatte ikke leve pletfri i Sønnens Erindring.
Og endnu var dette Sind altfor stolt til at føle sig til
freds med den Hengivenhed, der udspringer af Pligt og
Medlidenhed.
»Men hvorfor skulde han netop foragte mig – drog
Skjebnen mig ikke med sig? Senere kom Følgerne; dem
beredte jeg mig selv, og for dem har jeg jo undgjældt
med et forskjertset og uselt Liv, en fredlss Mands Liv.
Men hvad er det for elendige Skingrunde, jeg nu jager
efter! Nei – hvorledes Georgs barnlige Følelser end
dømmer – hans Retfærdighedsfølelse maa dog altid
sordømmel!»
Han samlede Papirerne sammen. Et Brev faldt paa
Gulvet. Da han tog det op, faldt hans Blik paa Un
derskriften: «Richard Tank.
Letsler for heftigt sammen, kunde neppe løsrive Blik
ket fra dette Navn, som hans Læber sagte gjentog.
»Richard Tank... Richard Tank!» sagde han endnu
engang med lav, smertelig Stemme. «Er du ikke bleven
hævnet nok?»
forfængeligt Soldatervæsen og alle mn
lige Slags Pensioner; nu brister vel
Folkets Taalmodighed snart; Sociali
sterne gjør alt for at saa en Revolntion
istand; Fritænkeriet gjennemsyrer Fol
ket; Religionsundervisnengen indskræn
kes i Skolerne til en Ubetydelighed, den
søges aldeles asskaffet; naar dette er
naaet, er Maalet suldt». – «Hold sast
ved det du haver, at Ingen skal tage
din Krone fra dig».
Pensionsfond for Prester begynder
at træde srem som en Pligt ogsaa inden
den lutherske Kirke herover. I alle de
store Kirkesamsund overalt i Kristenhe
den sørger man sor sine Prester, naar
de bliver gamle og svage og ikke sor
maar at arbeide mere. Nogle Sam
fund har gode Alderdomshjem, andre
Pensionsfond, atter andre rige Under
støttelses Kasser, hvor de udslidte Pre
ster saar et sorgfrit Ophold. De tyske
og engelsk-lutherske Samsund har ogsaa
nu begyndt med saadanne Indretnin
ger, for paa en værdig Maade at redde
sine tro og affældige Sjælesørgere fra
Sult og Nød. Hvad har de norsk-lu
therske Prester at vente, naar de ikke
formaar at tjene sit Brød mere? Mange
gamle, udslidte Prester kan give Svaret
og har allerede givet det; Svaret er:
Fattigkassen eller Nød.
ngleaabenbaringer er General
Booths, Frelsesarmeens Leders, sidste
Tilslugt for at holde sin Indflydelse
oppe. Det kommer nu an paa, om hans
Toldater er villige til at følge ham paa
det nye Felt. Han fortæller, at Enge
len, som førte Loth ud af Sodoma,
aabenbarer sig daglig for ham, giver
ham Raad og Trøst og Veiledning.
Han fremviser ogsaa et Brev, som denne
Engel har bragt ham fra Gud selv. I
dette Brev hedder det, at hans Blad,
»Warcry» (Krigsraabet) læses med
megen Interesse blandt Himmelens
Engle og Uander, ligesom hele Frelses
armeens Krigsplan og Kampe ledsages
af de himmelske Beboeres Forbønner
og bedste Ønsker. – Ind i Spiritua
lismen skal nu al Galskab havne. |
Nøden i Hedningelandene er stor
baade legemlig og aandelig», skriver
Oline Hermanson fra Kina. »Folke
masserne iler frem og tilbage; for det
meste gaar Menneskene barhovedet og
barfodet. Kvinderne bærer sine Smaa
paa Ryggen; Mændene trækker store
Læs gjennem Gaderne; Smaabørn,
sorte og nøgne, springer gjennem Ga
derne ester os overalt og udstrækker sine
Hænder for at faa lidt Mad. En hel
Del af disse Mennesker har intet Hus
eller Hjem; de ligger paa Gaden om
Natten eller sinder sig et Skjul hist og
her; de fleste er næsten nøgne eller har
et tyndt fillet Stykke Klæde over sig.
Sidste Nat frøs 60 ihjel paa Gaden, og
det var dog ikke svært koldt; naar stær
kere Kulde indtræffer, fryser der ofte
i hundredevis ihjel om Nætterne; det er
saa almindeligt, at Faa bryder sig derom.
Inspirationslæren optages nu me
get almindelig til Forhandling ved de
forskjellige Konferencer og Prestemøder;
som holdes inden den lutherske Kirke.
Det er ogsaa meget nødvendigt, thi Bi
belens Inspiration er vel det Lære
punkt, som mest af alle angribes nu for
Tiden. Maatte kun nu den lutherske
Kirke ogsaa i denne Sag løfte Ordets
Banner høit og føre an til Seier over
den sørgelige Løshed, hvori de refor
merte Samfund her i Landet er saldne.
Kolonisations-Planerlæggesidenne
Tid meget oste baade af katholske og
lutherske Ledere. I det nordvestlige
Oregon ordnes der for Tiden en stor
Koloni af Lutheranere, særlig tyske;
Tilbudene fra Landkompanierne er sær
deles gunstige.
Megtgers Veterinary Ointment for
Scratches, Galls, Grease Heel, Con
tracted Hoofs o.s.v. O. Strands Drug
Store og R. Engbretsons Drug Store.
(2)
y-Nosten.– Den 168de Ma
Decor
Nrisnedsættelse.
For dem, som besoger den forenede
Nirkes Aarømode i Minneapolis,
Minnesota, Juni 7 l15de1893.
Alle Jernbanrr vstensor Ch ago har lovet at befor
dre dem, som dejeger Aar mødeti »tnneapolts, frem
og t ibage for 14 fara
sømgend- Regler bede taget:
Naar man reiser til mø 1 ter man en almindelig
full løre ticket og aar a' den tittonsagent, af hvilk.n
man kjøber den, et Certisitit e uvitterma for, at
man har betalt kul! fare Tente nvittering leverer
man ved Mødet til mig, for at jeg kan bevidne, at Bed
kommende har været tilst.d- red Mødet. Ved at srem
mie dette Cert fikat y ø tanonsajenten, faar man
jaa gaa hjem sor en Trediede! at den a mindelige Pris.
Las paa, at den Agent, a' hvilken du jaar Rvitterin
gen, st mpler den, ellers ø den ikl e anldig. s
. storsømmer man at faa let maa man betale
fare hjem.
Alle, jom biwaaner Mødet ltænd og vinder, Dele
gater og øjæster, iaar Reruk ton. ll
Vor man ved en Bane, om a ar direkte til Minnea
polts, maa man kjøde Billet ti! Minneapolis; man kan
ikke standse ov.r nojet Sted paa Beten, hverken frem
|elle tilbage.
æs Gaar man med mere en en Bane, maa man faa
Certifikat for hver an, man køder Titet
De Stationer t l hvilke man maa sjøte Tiket, dersom
man ikke kan køde Tidet ticckte til Minreapoltt, er
snmgende:
Med Chicago æ Northwest-rn Banen tl Winøona,
Minnesata Tity, Humbrota Waseca, Dodge Centre,
Owatonna, Kasota, Ft. howaro Jct, Reenah, Osh
kosh, Aberdeen, Alton, Cnata, Elmore, Dayton,
Dakota lity, Ogden, Gifford, to Balley, Marshall
|town, Cedar Rapids, Alinton Fulton Jet., Elkvy eller
Watertown. sforresten vil «hcajo, St Piul, Minne
polis 4 Omaha Banen-Agenti Minneapolis godkjende
asleNort western Jernbanens Jertifikater, hvis Tidketen
er kjøbt dmekte til Minneapol
Med Illinons dentral R K tl Chicago, Madison,
Lyle, Cedar salls er Adi nu
Med Jowa Tentral R. R til Mason City Junction.
Med Milwaukee, Lake høre W stern RR. til
Milwankee, New London Juncton, Marshsield, Rhin
lander eller Ashland.
Med WabashR.R til Cticigo, Ottumwa eller Des
Moinea
M d Chicago AltonR Rt! Chicago eller Joliet
Med Green Bay Banen tit her ilan eller Winona.
Njober man Billet til nogen andei end ovennævmte
Etationer, faar man ikke Retukton.
I Nn. Kildahl,
den otenede Kirkes Sekretær.
Bekjendtgjøorelse.
Om MØud vil, blir deri Bthinta Menighed, Moody
Co. S. D, Past. Nummedal Kald, afholdt et Sam
ta emøde fra 17de til og med 19e Mai førstkemmende.
Te, der kommer vestensra reiser paa Milwaukee
Banen til Egan, hvor d-– ski ter Tran, og derfra til
Trent, hvor 2kyds vil møde.
De, som kommer fra Nord og Øud, gaar paa Great
Northern Banen og stiger af i ja ver, M nu., hvor de
vil finde Zkydø.
De, der kommer fra Øst paa Hailinzton Banen,
stiger ligeledes af i Jasper.
Lut erske Kristne, Prester Uægtolk, er venligst
tndbudte.
Samtaleemnet er: 1.Kor 9.247.
Herren velsigne Mødet!
sslandreau, S. D., i Mai 1t9.
G. O. Skaret.
Soeialisternes Fordringer syldest
gjorte. Ifølge Figaro» sammenkaldte
en stor parisisk Judustridrivende nylig
sine tre hundrede Arbeidere og hen
vendte sølgende Ord til dem:
»Mine Herrer! Man maa følge med
sin Tid. Jeg har taget den Beslutning
at lade Eder alle faa Andel i min For
retning».
Ulmindelig Jubel.
»For det sorløbne Aar viser Aarsop
gjøret et Tab af 1,500,000 Francs.
Det ser daarligere og daarligere ud med
Forretningen; men sra idag afer I alt
saa allesammen med at bære Tabet».
Indignerede Hyl.
»Ja, mine kjære Venner, det nytter
ikke at hyle, – hver af os maa bære
vor Del ellers spiller vi Fallit».
–– – – – – –
Træksugle
mellem denne og den anden Side af det
brede Atlanterhav, med andre Ord Tu
rister, Handelsreisende og Søfolk, Agen
ter, Dampskibskapteiner, Skibslæger og
alle mulige Slags Reisende, Emtgran
ter og Nybyggere skatter og bevidner de
forebyggende og lægende Egenskaber ved
æeellers Mavebitter for Søsyge,
valme, Malaria, Rheumatisme og alle
Uregelmæssigheder i Mave, Lever og
Indvolde. Mod den skadelige Indsly
delse af Klimaet, daarlig kogt eller ufor
døielig Føde og urent Vand er den det
bedste Sikringsmiddel, og har været an
sct for det af det reisende Publikum sor
over en Trediedel af et Aarhundrede.
Ingen Form af malarisk Feber sra Ca
lentura Feberen paa Pacifikhovet og
Mississippi Feberen til deres mildere
Asarter kan modstaa den lægende Ind
flydelse ved denne Bevarer og Opret
holder af Helbreden, en sand Velgjer
ning for Personer med svageligt Hel
bred eller udsatte for Sygdom. ( Mai.)
Mama (paa Bal, til sin Datter):
Morer du dig, Vennen min ?»
» Nei, jeg gjør ille det».
«Hvad er iveien da?»
«Jeg sa til Mathiesen, at jeg ikke vilde
danse med ham, og han saa ikke det Gran
lei ud for det».
Fjerde Periode.
En gammel Sømand paa Landjorden.
Trettende Kapitel
Efter Asskeden fra Carolus og Frifareren var Georg
vandret en god Stund gjennem Masthuggets Labyrinther,
da han endelig standsede udenfor et lidet gulmalet Hus,
der var prydet med en kasseret Gallionsfigur. Den
forestillede Krigsguden Marts.
«Her,» sagde Georg til Bæreren, der fulgte ham med
Vadsækken, «her maa det være.»
Han traadte ind i Forstuen. Og, hvis man sra det
Ydre kan slutte sig til det Indre, kunde Georg trykt have
svoret paa, at Madam lItormbom var en Kone med den
strengeste Ordenssands.
TAfseet fra Gadens egen mærkelige Properhed udenfor
Huset, var Sandet i JForstuen saa jævnt, som om man
var gaaet over det med en Rullestok, og Grankvisterne
lagsmed Væggene var arrangerede i Figurer, om hvilke
man vel ikke kunde sige, efter hvilke Originaler de var
kopierede, men som dog udmærkede sig ved de zirligste og
pynteligste Former.
Georg bankede sagte paa den nærmeste af de tre Dore
i Forstuen, og med sand Fornøielse hørte han strar sin
gamle Foresattes Stemme:
*»Kom ind!»
Georg esterkom Opfordringen, og den første Gjen
stand, der mødte hans Blik, var den gamle Stormbom,
der sad midt i et lidet Kammer, med en stor Bunke Seil
189)1.
«t Opraab til skandinaviske
Amcerikanere.
| Konger har været utaknemmelige – Re
publiker er est r Ordsproget det samme. Den
Tak, vi skylder Union-Soldaterne, er bleven
!sendræ tigt og ufuldkomment udtrykt. Hvis
deres Minde skal ydes Retfærdighed, maa den
nuværende Generation gjøre det. Erindrin
gern- fra Unionskrigen vil snart være gaaet
ind i Historien. Snart vil vort Folks sam
smenjatte Karakter være udviklet i en mere
bestemt amerikansk Type. J Bevarelsen af
Untonen og i Udviklingen af denne nye sa
rakter har de skandinaviske Amerikanere tkke
taget og ikke lovet at tage nogen ringe eller
uværdig Tel. Med Rette stolte af en gam
mel og ædel Afstanmmning, vil de amerikanske
Borgere af skandinavisk Oprindelse føle sig
dobbelt stolte as Forfædre, som var Lands
mænd med Lincoln, Grant og Sherman
dobbelt stolte ved at finde det Famtlienavn,
de bærer, optegnet blandt Unionens Helte.
Gyør vi vor Pligt, vil disse Navne i stort An
tal findes paa Berømmelsens varige Mindes
mærker. For os og vor Ef'erslægt vil det
være et behageligt Tilbageblik, at da Faren
truede vor Nation, stillede Norden sig i Ræk
ker for at «holde vort Land paa Verdenskor
tet og vort Flag i Himlen», Nordboernestra
ditionelle Mod og Frihedskjærlighed havde
slaaet faste, skjønt hurtige Rødder i ameri
kansk Jordbund; at sra Tusinde skandinaviske
Emtgranthjem blev der rekrutteret hele Kom
panier, ja Regtmenter, hvis tapre Tjenester,
ligesom dem, der skyldes »«15de Wisconsin»,
søiede Glans til Unionsarmeen; ogsaa at vor
Marines Opkomst i høi Grad skyldes en John
Ericssons Sindrighed. Mange af de Sol
dater, som gav dem selv som et Offer for de- |
res adopterede Land, hviler under Sydens
Grønsvær, uden at deres Hvilepladser er
mærkede blot med en Sten eller Tavle -
«Ukjendt». Men deres Minde maa ikke, skal
ikke visne. For disse Helte, en og alle, lad
os opreise et Mindesmærke, værdig deres
Ihukommelse, en Ære for os og en Lærdom
for Efterslægten.
For at opfylde denne ædle Tanke er 1he
Scnudinavian American Memorial A–o
ciation bleven dannet, alvorlig bedende om
Deres Medhjælp og Understøttelse og opsor
drende Dem til at blive Medlem af Selska
bet. Medlemsbidraget er kun en Lollar, ved
hvis Betaling et Medlemstevis tilsendes.
Der vil ikke blive nogen Afgift. Kapitalen
vil blive reist ved Medlemsbidrag og frivil
ligt Kontingent, Foredrag etc. Alle Bidrag
bedes sendt til Seljlabets Kasserer, Kapt.
Charles Kittelson, (Ex-Statskasserer og Pre
sident for Columbia National Bant), Min
neapolis, Minnesota. Nedensor er Navnene |
paa det første Board okf Directors. Paa
dem og deres Ejtersølgere vil Ansvaret for
rigtig Anvendelse af Midlerne hvile. Stør
relsen og Formen for det paatænste Monn
ment maa nødvendigvis afhænge af Fondets |
Størrelse. Stedet for Opførelsen vil blive
en Sag for Afgjørelse i Fremtiden.
K. O. Jerde, President,
Madison, Mimn.
«. J. Lomen, Sekretær,
St. Paul, Minn.
Board of Directors: Knute Nelson, John
Lind, F. S. Christensen, Charles Kittelson,
F. P. Brown, E. H. Hobe, K. O. Jerde, G.
I. Lomen, P. W. Chantland, Cle Falk, J.
R. Lindgren, A. E. Rice, Otto Steen, T. A.
Rossings og Peter Hendridkson.
Sæletoi og Buggy. Frit Tilbud.
Et ø10 Sæt Sæletøi for kun 4.55. En
ø100 Top Buggy for kun 49.75. Du kan
undersøge Varerne i din Hjemby førend du
betaler en Cent. Send ester illustreret Ka
talog, som giver Kjøberen Priser, der er la
vere, end hvad Forhandlerne betaler. Send
Adresse og denne Notits til Alvah Mfg. Co.,
44 W. Cuincy St. Chicago, Ill. 31.19.1y
Tunghørt. For endel Aar siden kom
en Bonde fra Jæderen til Stavanger
med et Læs Havremel. Han var om
trent døv og indrettede sine Svar, som
han troede, han blev spurgt.
Kommen ned paa Stavanger Torv
opstod følgende Samtale mellem ham
og en Kjøbmand.»
Kjøbmanden: «God Dag.» –ſt
Bonden: »Havremel.»
Kjøbmanden: «Hvad er det, du har
at sælge?»
Bonden: »En Ort og 16 Eklling sor
Spandet.»
Kjøbmanden: »Vil du have Ju
ling ?»
Bonden: »Tet kunde jeg have faaet
paa Sandnæs og sluppet at reise helt
til Byen.»
Brug Mr. Angle &æ Worm Wood
Dil Liniment sor Ophovning og For
strækning. Faaes i
R. Engbretsons e |
O. Strand & Co.s Drug Stores. |
(2)
foran sig. Han var sysselsat med at sy Seil; men for
Øieblikket havde han travlt med at kradse Asken ud af et
Pibehoved ved Hjælp af en Merilespiger.
»Naa, velkommen, min Dreng, hjertelig velkommen!
Jeg har allerede ventet dig i flere Dage og har Noget,
som ogsaa venter paa dig, din Krabat!»
«Hvad kan det være, Farbro'er? Havde Jarbro'er
sagt Nogen, saa vilde jeg have troet, at Madam Storm
bom muligens med Godhed havde imødeseet min An
komst.»
» Det kan du være vis paa, hun har gjort! Men det
var ikke hende, jeg mente. Naa, du kan give et Haand
slag, mærker jeg, ligesaa godt som en gammel Øømand!
Jeg sagde til min Kjæring og du skal faa se, Georg
at det er en Kjæring, som siger ser: »Mo'er,» sagde jeg,
»jeg har, takket være min Rectisicator, gjort den Treng
til en rigtig Gut, hvem jeg med Tiden vil faa Æie af.
Du maa love mig at behandle ham som din egen Søn.
«Hvad svarede hun derpaa?» spurgte Georg, nysgjer
rig efter at faa en Ide om sin tilkommende Husmoders
Sindsstemning imod ham.
»Svarede? Hun svarede akkurat som en Kone med
hendes Jorstand burde svare: «Det kommer an paa,
hvorledes han ter sig.» Men hvor har du dit Tøi,
min Gut? Mo'er er gaaet ud, for at indkjøde en Bid
fersk Kjod til Middagen; derfor kommer jeg vel til at
vise dig Kammeret.»
Ligeoverfor Flagskipper Stormboms eget Værelse laa
et lignende lidet Kammer, hvor At var indrettet paa det
Pynteligste til den nye Gjæst. Ethvert Møbel syntes at
være nøie afpasset efter Værelsets Øtørielse og efter
ys; 2-:
i e s
Betragt disse Symptomer: Hoved
pine, Tilstoppethed i Næsen, Afsondringer,
der synkenedi akrerlkr irigeli
Mængde og af en vandig og bitter Ro
ter; til andre Tider tykt, pigt, klæbrigt,
blodigt, raaddent og stinkende; svage Line,
Susen s:: Orene, Dør; ubehagelig
Aande; svækket Lugte- os e
almindelig Legemøsvækkelse. Ulle disse
Symptomer ytre sig ikke paa en Gang;
maaske har De kun nogle faa af dem; men
de antyde Katarrh.
ODg i t af Dr. Sages Katarrh
middel har i Sinde at kurere Dem, uan
eet hvor slemt eller gammelt Tilfældet er,
vis De blot vil give dem Tilladelse dertil.
Hvis de ikke La dette, ere de villige
til at betale Dem vov kontant. Tette
mene de ogsaa, akkurat som det staar trykt.
De tilbyde Dem rs eller en sik
ker âtlkrede!e hvis De vil bruge deres
Medlicin. Men hvis de ikke vare sorvissede
om redeei vilde de aldrig tilbyde
Dem Pen
Aldeles FRIT. Sorg
oT MMMÆet med Farve-BMeder oa aiver
fuldstændige Oplysninger om alle dore b–G
tjendte as og Pi ANOER
liiia ovr kontant eller paa lette
Vilkaar, læmpede efter enhvers Ouske.
Orgler 0133.00. Pianoer 135.00.
Tøi Eend efter en Natalog strar.
ere Cornish & Co.. an
i BHHI «e Belt the World!»
2.0 rnousanos CURtD
; ad sr
3. ud I DNurina 18vn,
«e: ak Un- of Neafnena. Rheumatlam.
i æ ssn Ur ei: Len
eNr inee l;o.
s. as - P r webn's Lt utvrtne ter
i s4 Er tric os m
e 1 y HRHR. 1H1 paa Dook 10 centa.
J B. B BLIBS.lowa Falla. la.
da
ne
e løs
35 d vi
v e. ;
iUr«g ser psj
Lod ikg p
kan ;;
e -4»
3Ø s e ?
To ; –A
Tend os Cders Navn og
Adresse, og vi vilsende Eder
frit vor nye Katalog og
Priskurant over Uhre,Kjæ-
Der, Ninge osv.
Sond os Eders Uhr for Reparation. Vi er
praktiske Uhrmnagere fra det gamle Land og
4 af vore Uhrmagere er ogsaa udlært der.
Vi kan derfor reparere alle Tlags saavel
gammellands Uhre sonr am ritan ke.
ROVELSTAD Bill'S,
Wholesaleand Retail Jewelers.
EllN.ILL
Dr. Juddo elektriske Belte
Mit Prøve frit, Tet nil helbrede
Eder. Ungeledes elektriske Urok
bind. Opgiv Maal samt Midjen eller Nu
meret paa Benklæder, Alder, Beskjæ tigelie,
Øundhedst:tstand. Tet koster ikke noget at
over!tev sekder om. at mit Belte er det bedste.
Dlii. B.JIDbD. Detroit. Michignn.
I Agenter ønskes. 22.11.26cow
Bronde- os neri as ait 1ans for Boring
– efter Rand, 8, C11ve, ødruberarv«ide,
Grøfstegravning, Pumpning, med Bind eller Damp,
Tampkjedler o.s v. Det vil betale non at se ide
2b Cents for en Fucncoved amed 1») U lee. l'hø
Amerirnn Well sorksa, Uurori len,
Dallas, Texas; Syudney, s S W. – 9. la.
TD nnrrn nmn
. I ROCKER WAdrR
ft f har vi sig at va e d u mest
i ; i dc mm ine
j – – mauguffwæwaununnnnnn
e... e an. au
A « 1 ' q I.
aa: 1ai10d Ztut er
aa iad p– puu en T me, marent u
I den ka vant paa t a
' Rock–r Washer Co
til. Vnyu. til
UDEN STANG. Et; og i ' Er-
BELVSTYRENnNDE D , ; Yidunier
in Gen srana Ø o j s
unttaaøn
Inats naa anlio e os an. a Hil s
rs , ad æl.
as ,
Een Floomand V do. nds istedet
latedet for t–s se –yv Acres om Dagen, to
d At Fire H–ei Rpana- en! Furen, paa
4 I ; Landet
eilc h Ims Ak Fra Rremorn forbintrer Ploven iat aa
) I ene I i e
maa ha e tes e s
i : e Lnrr.
i ør se L -
aa
e i , kun C et s
n 1 45v. e s sj as 4 f. as I , -
e d e. e
1. aa - man ni Man Axero Furøor. lettere ne
an Mmj e N aa, Trakning
Rund eo ne n M en nen anden rlrtamlita
de e... du if I nmmm en naa at «as l t
min –as da e Behaa os omform du til en enkeit Flor i
Vmxaten af Furerne, e io. j Mad V aa munter.
Rammen os anden e e Fahrikert til at akjæro Øtnd, nrad an an
"o. y e o
veonatre-ld, l4 ller 11t romm.ra Akaar s
Tr»kanlng rednceret vi airo apeolello lrier of rrorent
ÒÍÉÉnÖSœEN„0o mullge. e; Blilliuger paa nuder, hvor «i ae as ør
nrø.
ONOMIST PLOW CO., Soutn Benda, Indiana.
Vor Bog » Fun op tho Ferm » ui ul alle, som omtale dette Biad.
dens Fornødenheder, der skulde bebo det. Man kude
aldrig begribe, hvorledes saamange Artikler kund as
Plads; men ved Sindrighed, Smag og en liden Aag
nng hist og her paa udstaaende Kanter var Alt bleven
sammenpasset og saa nu ud, som om det var opvore!!
selve Kammeret. Det Heles Uoseende indvirkede k!
paa Georg: han følte med Henrykkelse, at han her øde
blive lykkelig.
Efterat hans Bærer havde kastet sin Byrde ned paa
Gulvet, faaet sin Betaling, og Georg selv havde begyndt
at vende op og ned paa de indflyttede Sager, sagde
Stormbom ien Tone, der forraadte en Ømule slet
dulgt Uro:
»Hør nu, min Treng, dette er jo et stort Kammet tør
en Sømand, der altid er vant til at stuve sig ind med
den størst mulige Knaphed?» ,
«Javel er det det, Farbro'er; det er ligesaa stor jom
Chefens eget Sovekammer.» .
»Netop derfor vil jeg bede dig om ikke at odsle ned
Pladsen; for, ser du, ved slige Unoder kunde du let
vænne dig fra Ordenen ombord. Stuv nu det bo!
Bagage smukt ind, min Gut – og skrab dig altid
af paa Jodjernet udenfor Døren, for ikke at trakke
overflodig Ballast med ind! Du forstaar?»
Georg saa imidlertid ikke ud til at forstaa hm.
Tette var et nyt Slags Præken, som den Gamle ald
havde holdt ombord, hvor han blot indskrænkede sig
den Orden, der burde indprentes med Rectificatoren.
«Mo'er,» vedblev Stormbom med et fortroligt
«gjør rent i Jorstnen hver Onsdag og Lørdag –h»
holder af Properhed: det har har (ært af mig. Haød
19de Aargan
DR. M. NA
er fraværende paa in i
Hans Praxis er odei i
examineret Læge fra nrit
Kontortid ø til 2 o,
| Trug Ttore
SCANDINAVIA. WAUPAc, w
Tmmmmm35m .-.- - .
Norst L«..
s f
p
s bi
er nu hjemkommet ester et c...
spitalerne i Berlin, hvor ha; i Do
studeret nyeste Behanditmg as lt ha
(Moder) Sygdomme, samt Øie er:
sygdomme. Lren
Office:
2O0 IiIcor 1.27 I
MinNEAPoLis. min,
18.18.t.
S. E. BOECKMA)N
–ItTTI
F. TiLLitr
Norske Læger. '
22,6 E, 7T1E 1TR--.
8T. PAUL. Min,
18 18.1
F.,
Dr.F.L.No:; i,
skansinavisk Læge og Kirurg.
Behandler Næse og Strubesygdomme pd
Elektricitet. Kirurg for The ir. \
ern Railroad. Bylæge for Ada og so,
af Norman Coutv. Ada, vtinn.
e
Endicott Arcade Buildin
Robert Str, - - ST. PAUL, yhy
4.19.tf.
M –ŸÌÏ:TT –––
Da .
0rs. 6. CHRISTESEN
mm
os A. 6UNDERSkh,
) Norsk eramtnerede Læger
OFFICE: T Uberas Blot.
« Gørner 3rd æ nUearl tre
over Bellerues Dru –tore
LA CROSSE.--- wisCoNsNn
O. B. M. GEHRENS, i
1De H« REN,
norsk examtneret Uæge. s
m
Oatarrh, Kar- and Throatdiconao
m.mn.t.
NR sljoenn
Examineret Læge fra Kristiania Universitet
Albert Lea. Minn.
an
RIUPTURZ
i
s. Nr–!T!y
«m ktenkkktrl
C('!NEl) 0 k0
-n ; )
sJa j) h a Pi)
k at: HFinnncial letferen
p Finar NaAriona ha
»o. h Wo rekor yon to
e. Us 2.500 an
aUptiatlon. No Døkentionkrom bi nø
Writonænarantooto atmolutaly(nn maa
ti nreot thorot without nu k
runn maler wlonæatnn din. ramt
ion I o. 0- dend for Circula..
THE O. E-. MIl-LER CO.
Suite B18 Cuanaranty tonn Bl–hy.
minmEAPOLIS,. MINN.
Løn eller Rommiissiøn
1 t tul nt i t lo: e
e a Ti e det er 1
arran,
kester.
sendt
tet, in
komm
Kirke
den
paa k