Decorah-posten. [volume], September 12, 1893, Image 8

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Mudstjcnesier.
16de Tøondag efter Tresoldighed.
I Tecorah Menigheds Kirke Tøndag For.
middag al. 101%,
Eon ole ester Gudstjenesten. s
Om Astenen Kl. T)ø engelsk Gudstjeneste.
Ton engelske Klasse aj Konsirmanterne
myuder Ti ddag Estermiddag Kl. !.
S øndagdstoielærerne møder i Præstegaar
den I rødag Aften ul. 1'y.
t hiristian L. Øie; møder Torsdag
Asten Kl. 7)« i Kirkens Basement.
A den Første N. E. L. Kirke om Formid
dagen ti. 101g.
Ton agsslole umiddelbart ester Guds
tjenejten. s
Øm Astenen Kl. 7!; Prædiken for Ung
dommen ved Prof. Unmen. ;
Kvindesoren ngen møder Torøodag Eiter
midt da Nl. 2 hos Mrs. L. T. Hamre. .
unsirmanterne møder Mandag Esftermid
dag Kl. 2.
Marletsberetninger.
11te S ptbr.
Raar-Drede. s Cteago. Miunneapolis
Ro... tett m '
Ro eſthtet) – j
C;)s gaard e tset a
Mo 1 naonhern.......l eet
No. 2nonhern...........e et 0-
Aa an j '
Ro...) Nr- leer
No 1. eet – 41-
O.... vx- 31-
Mo tr (ilvid),......... –- B
Aag Ro... ........–tt at 35-0
NnagNv.3,...........) 4- | 4
Nr. '
T myndi. per () Bo... 3.5 e
tin No.1,..... 2- 1 m–-
Nvrr........... o.. ...........
Noahvede............. –. ti
Bønuuer, ...) 1.0-1.T) 1.702.223
3–kvuteterrr mhrt.. - I «r
g (ood tresh nonhern 1- |mu-
Emøt. ;
Urcamery.sancy. s r:-24 ' 21-2
comtochoice, A)–L2! | 00-02?
Conmai arndes..- 15-16 1-1
Cit !
v ung Amerca sull
crr m an m-– ny m
1. creanm. cheddar, (» (v ' (m–-10
1at2m a hox. .,..) uh ud et
–lmm en. chotee..... N– red os
n s i
Uhoce to fancy Stap- !
pmg aa... 4.0.00 i...
ne r. -2313) ............
Frcdcrnn,......–tt | 203.2 |...........
Tenns,............. 0-20 |.........
C in
Light weight.........) d.øb 8.31 |........ſt–teh
Kongh Packing. | d.M–s.sb ...........0.
Hearr Packmg « Ship
pug....... er! b.10 5.5 ............
kon to choice.....) 83.60-86.00 2.355-3.0
i artræ.
–ond, e. 00-11 os
Kaisknner,..........) 12-14 Mm–
l1d. bi – an
U1d, (nvasket). ....... 24-23 20-2
Dutnthd Hvedepriser. |
7
No. baard..........en eo
Ro 1nonhem, ............. «tes se
Blo. Lnanhem, ....... eneste
Tecorah- Marked. |
Tecorah, 11te Septbr., 18m. |
Ovede No. v pr. Bushel............... e e edsdd
Dverde No. 3 pr. Bushel, ...................... –
Øiaid, en Uo-
Baret nede
Din (Plan)... thterto 00-d
Rlover.......... er tes. 0007.00
Timothp,..................... eet l.0 01.0
Poeter. (nye)......... otte W–d0
æ............ ere 12-
Smør (ein)... 0-
Emør (Creamery),............... e!
Levende Svin,..................t e g.00 3.10
Ilvdrtſt (ildite Uge), ...eree 0-
Jeg er i alle Maader velsornøiet med Sy
maskinen *»Husvennen.» Det er en udmær
ket let og god Maskine. Den giver ligesaa
;: Syøm som en, der har lostet 50 Tollars.
ragten kostede 74 Cents. Mrs. George
M. Rand, Chippewa Faus, Wis. |
Symaskinen *Hnsvennen» er meget godt
Uikt. Ten er en meget pen og god Masse,
3 den er suldkommen saa god en til 5v
ollars Fragt ø[ø Centoe. Gulbrand
IJohnson, Lcemond, Minn.
*» Husvennen» har jeg modtaget og prøvet,
Den arbeider udmærket. De maler til
oiere Priser er ikke bedre end «Huskvennen.»
ragten var 50 Cents Simen Bjørn
en, Holmen, Wis.
R3¡Q.....,...._...MmQ AIl.…..
Decorah, Jowa, 7de Septbr., 1883.
Hr. Redaktør!
Nyheden om vort nylige Tab og
Skade ved Ildebrand paa vort Vare
lager kjendes af de sleste af Deres Læ
sere i Decorah og Omegn, idet de dag
lig ses i vort store Udsalg sra Branden,
men vi ønsker, at alle skal vide det og
ogsaa at bekjendtgjøre, at ester Branden
optegnede vi vort Lager og gjorde Ind
«eretning til Assurancekompaniet om
Skaden. Idag indfandt Agenten for
Hawkeye Insuranco Company sig hos
os og betalte os suldt ud i Henhold
til vort Forslag og vi kan derfor paa
det bedste anbesale Selskabet sor dets
ærlige og libcrale Behaudlingsmaade
under vort Tab, idet vi soler, de har
behandlet os paa en ædelmodig, venlig
og høist retsærdig Maade.
Chas. Hexom
John Hexom
OEITICA4CGO
SKANDINAVIEN.
Som tidligere nævnt, er Hundreder af |
vore Landømænd i den senere Tid vendt til
bage ti Fædrelandet af Mangel paa lon
nende Arbeide og vedvarende daarlige Ud
sigter sor den kommende Vinter. En Tel
1..r taget Kursen over Tyskland, andre over
England, Skotland og JIrland. men største
Delea af vore hjemreisende Landøsmænd har
snlgt med og deltaget i vore direkte
TEkandinavisle Ertursioner,
som afgaar fra Chicago hver Uge med vore
egne Extratog og under Uede se af vore egne
Jolk hele Veien lige til New York, med Und
log:!!e af nogle Ttmers Ophold ved Niagara
saldet.
Ved Ankomsten til New Port transpor.
eres Passgererne drekte og uden Bekost.
ning til Tamperen, som afgaar direkte til
Skandinavien, uden at anløde uogen uden.
landst Havn.
Kun skandinaviske Passagerer indskrives.
Red at følge med vore Crkursioner undgaar
man Ophold t sremmed Land. JIngen
Fare sor
nNvarantæne,
naar man reis.r med Thingvallalinien. Be
tivem Reise. Kun Landsmænd til Reisetam
merater. Ingen extra Udgifter, og desuden
ligesaa billige Billetter, som med fremmede
Linier.
Send efter am.
A.Morter ren & Co.
140 s. Ninzie It., Chicago, Ill.
e eo Man
n n
J Tjernagel,
Neal Estate, Bonds,
i NMortgages,
s Cnicargo de Decoran.
Decorah og Omegn.
Ten 12te Sept. 180)
Winnesheik Connty Fair.
Te specielt opstillede Præmier til
atdt Følgende:
s Miss Bessie Allen og Miss (Jove tog
| Pramier sor best display ok ne)
vor; den sørste M T Torsens Præ
mie, den anden R Schrubbes.
' Mrsø. S W Fields og Mrs.C I ne,
binson vandt Præmier for bedste Slags
Vaskning og Strygning; den første
NRiste & Haagensens Præmie, den anden
|B O Marlhs.
| Mrø. C B Morss fik O P Thomp
sons Præmie sor bedste rag oarpøt.
Ellis Johnjon tog C H Valders og
Ø C Tarvestads Præmier for bedste
Kart over Jowa og bedste ølueational
work.
Alma Jadw y- E W Spurrs Præ
mie som peneste lille Pige under 1?
| Aar.
B O Dahly– C Trzeinskis Præmie
for bedste Par Vognheste.
(Geo. Moore– HO P Johnsons Pre
mie sor det bedste matchød tøam.
s WC Nuhols–l1st National Banks
PRræmie for bedste Shropshire Buk. |
Fred Jewell–C N Goddards Præ
ak for vakreste Barn under 1 Aar.
| Udstillingøreisende.
Nedenstaaende Personer reiste til Ud
tidingen sidste Uge:
E.O Schjeldahl,
H. A. Regue,
Henry C len,
Chas. Olsen,
| T: F. Ness,
M. (Yrindeland,
| L. Hanson, :
Mur. og Mrs. Cle Korsrud,
H. (i. Busness,
C. O. Sagdalen,
Hans Melbraaten,
N. M. Verg,
F. H. Anundsen,
K. Thompson, Hustru og Datter Ida,
Albert Johnson, Moder og Søsteren Clara,
I Amundsen, Hustru og Tatter.
M. O. Dalvey.
Sheriff Norgard og John Nesstad
reiste Torsdag Aften til Verdensudstil
lingen.
Miss Magda Hansen, Mrs.BO Dah
ly og Datter, og Mrs. A R Severson
og Datter Miss Mabel reiste til Chi
cago igaaraftes, og vil være borte et
Par Uger.
0-
Emaaplulk.
Flødeprisen sidste Uge var 16 Cents.
– Telefonofficet er nu i Fred. Ro
senthals Store.
– Lewis F Nelson er Deputy under
Sheriff Norgards Ophold ved Verdens
udstillingen.
– Levi Fossum, Søn af Lars Fos
sum, har kjobt en Andel i Tarvestads
Forretning.
– Or. Skræddermester David Lee er
tilbage fra sit Besog ved Verdensudstil
lingen.
– Mrs. K Larsen af Ada, Minn.,
der har tilbragt en længere Tid hernede
blandt Slægt og Venner, reiste hjem
igjen sidste Uge.
– Mres. U Heyerdal, der for nogle
Aar siden boede i Decorah, og Mrs. N
E Nelson, der slyttede herfra for en 15
Aar siden, glæder i disse Dage sine
mange Venner i Decorah og Omegn
med sit Besøg.
– Hr. H H Herreid, Hotelvært, har
taget sig en Tur til Stephen, Minn,,
sor at tilse sin Farm deroppe. Skulde
der være en eller anden, som vil sub
skribere paa »Decorah-Posten» eller be
tale forfalden Subskription, saa vil Hr.
O O O. være til Tjeneste.
| – Mr. JFish har i sin Have paa Ri
ver Street avlet nogle her rent sjeldne
Tomatoes. De af den store Kaliber
veier adskilligt over et Pund hver, men
han har ogsaa Dverg-Tomatoes; de
ligner store Ribs – hængende paa en
Stilk.
– Vi gik forleden Dag ind og besaa
os i Ben Bears Butiklokaler. De er
storartede, heltud elegante. Og de Op
lag af Klæder, som der findes, er ma
geløse, og saa smukt ordnede, at det er
beundringsværdigt. Betjeningen nu,
som altid, sorekommende, og Priserne
saaledes, at de, der ikke har kjøbt Klæ
der paa et Par Aar, vil blive aldeles
overraskede ved at høre, hvor lave de
nu er. Gaa imndom, se selv, og spørg
selv.
The Story of a RKiss opføres for sør
ste Gang i Decorah as Miss Madeline
Vrerli og hendes Selskab Mandag Af
ten den 18de ds. Miss Merli begyndte
|Sæsouen i Philadelphia.
Prof. Breckenridge siger, at Skole.
direktører indehar en meget ansvarsfuld
Stilling; at de skylder Distriktets Børn
i god Skole, en Skole, i hvilken Bør
nene opdrages til lykkelige, nyttige og
intelligente Borgere. Næste Uge vil
Pros. Breckenridge forsøge at paavise,
hvorledes Direktørerne i høi Grad kan
understøttes i sit Arbeide. :
» Miss Madeline Merli, den italienske
Økuespillerinde, vil opsøre det brilliante
Komedie-Drama The Story of a Kiss
' Grand Opera House Mandag Afsten
den 158de ds. Bllletter er tilsalgs hos
Sø sra Onsdag den 13de Sep
tember.
Decorah-Postem.–- Den 12te Zcptember 1893.
Bikingeskibetømodige Fører
over Atlanterhavet, sra Norges Kyst
til Amerika, Hr. Kaptein Magnus An
dersen, holdt Torsdag Asten i Grand
Opera Honse Forelæsning ikke blot over
denne sin enestaaende, saresulde og vel
lykkede Fart, men ogsaa over en, han
tidligere sammen med en eneste Kame
rat, Christensen sra Arendal, sorsogte
paa, nemlig at krydse samme Verdens»
hav i en liden aaben Arendals-Snekke.
Or. Professor . Bothne introduce
rede Hr. Kaptein Andersen, og fremholdt
i et heldigt, kortsattet Foredrag det
Etorverk, Kapteinen havde ovet, ved nu
helt ud praktisk og faknisk at have vist
Rerdensnationerne, at en saadan Daad,
som Leif Erikson havde udført sor 900
Aar siden, det samme kunde en kjæk
Nordmand ogsaa udsøre i vore Dage.
Tette maatte i Virkeligheden slaa alle
de mange i Tidernes Løb sremsatte
Tvil om Leif Eriksons Reise og Opda
gelser af Marken; thi her havde man
for sig Manden, der havde øvet samme
Bedrist, det vil da sige Overfarten, og
det vistnok i et langt mindre Fartøi.
Naptein Andersen talte, ligesom Pro
sessor Bothne paa Cngelsk; heldigere
kunde det vistnok været baade for ham
og os norske Tilhørere, om han havde
talt sit Morsmaal, især da ikke mange
Amcrikanere var mødt srem. Forelæs
ningen var nemlig paa langt nær aver
teret nok, og dersor heller ikke besøgt,
som den fortjente.
Hr. Andersen gav en grei og oply
sende Fremstilling af de gamle Vikin
ger og deres Vedrifter, dog tillod na
turligvis Tiden ikke at dvæle længe
derved; thi hans to atlantiske Reiser
var jo Hovedpunktet i Foredraget. |
Ja, hvormeget af Farer havde ikke
den Mand oplevet, og hvor stærkt et
Indtryk gjorde det ikke paa Tilhørerne
at kunne se de smukke, naturtro Billeder
as, hvad der var soregaaet til de for
skjellige Tider derude paa det oprørte
Verdenshav, hvor de to dumdristige
Søsolk tumledes om paa sin sørste
Reise, bogstavelig med Baaden hvælvet
over sig en enkelt Gang, og for menne
skelige Øine uden Udsigt til Frelse.
De blev tilsidst, efter megen Selv
overvindelse, dog nødt til at lade sig
tage ombord paa et Skib, og med dette
kom de og deres Farkost i sikker Havn.
For »Viking»-Fartens Vedkommende
viste han os gjennem smukke Laterna
magica Billeder baade det oprindelige
ved Sandefjord udgravede Vilingeskib
og dette nye, hans »Viking,» bygget al
deles efter Mønsteret sra Oldtiden.
Man kunde saa at sige følge med paa
hele Kaptein Andersens Fart; thi det
ene Billede asløste det andet, lige fra
Kristiania til Ankomsten til Chicago.
Jubelen, hvor det mærkelige Fartøi
lagde ind, saavel i Norge som i Ame
rika, var uhyre, og sent vil Mindet
derom glemmes af de Talrige, som fra
Stranden vistede sine inderlige Farvel
hilsener, for saa manges Vedkommende
tunge af Tvil om heldig Overreise.
Men frem de kom, saa og vandt, al
levegne, og overalt er disse kjække Vik
inger blevne modtagne med den Aner
kjendelsens Jubel, som med Rette til
kommer dem.
Kaptein Andersen oplyste, at Skibet
»Viking» kanske vilde gaa over i Smith
sonian Institutes Eie.
Ved Joredragets Slutning sorestil
ledes »Viking»s yngste Mand, Bing,
for Publikum. Han viste, hvorledes
»Viking»s Mandskab var klædt, naar
det var svær Storm og koldt, og des
uden gav han en Illustration af, hvor
ledes »Vikingerne» laa tilkøis.
Ester Foredraget drog ifølge Indby
delse en hel Flok ned til Hr. B. Anund
sens Hus, hvor der gaves en Reception
sor Kaptein Andersen. Sangforeningen
*»Luren» sang nogle af sine bedste
Numre, hvorpaa udmærkede Forfrisk
ninger serveredes ved et Bord, som
straalede i de norske Nationalfarver.
Senere tilbragtes Astenen med Taler
og Sang.
Paa Forsamlingens Vegne henvendte
Prof. Larsen sig i en anslaaende Tale
til Æresgjæsten, Kaptein Andersen.
Han vilde gjerne, som Aviserne siger,
sige nogle faa og velvalgte Ord. Men
var ikke hans Ord velvalgte, saa var de
ialsald velmente. Herover er vi alle
Amerikanere, men vi, som er udvandret
sra Norge, sølger det gamle Land med
levende Interesse, og vi er stolte over.
alt, som tjener til Norges Afre. Vi
er stolte over, at vi kan være sammen |
med Kaptein Andersen, som har udført
en for sig selv og sit Land saa ærefuld
Bedrift. Vi takker ham for, hvad han
har gjort, sor det Mod, han har vist,
og vi ønsker ham al Lykke paa hans
fremtidige Færd.
D'PRICE
Tet eneste rene Croam of Tarter Pulver.–Jngen Ammoniak; ingen Alun.
Bruges i Millioner Huse. – I 40 Aar det staaende Mærke.
I sin Svartale ytrede Kaptein An
dersen, at det var som Nordmænd,
«»Vikingen»s Fører og Mandskab havde
gaaet i Vei med sit Foretagende.
»Viking» og alt, hvad der staar i For
bi delse med den, var et Avertissement
sor Norge og den norske Nation, og
han vidste vel, at de norske Udvandrere
herover holdt Norge i kjærlig Erindring
og var stolte af det gamle Land. Norge
er i en vis Forstand et sattigt Land.
Det er tungt og haardt og kræver an
strengende Arbeide as sine Sønner og
Døtre. Norge er som en Moder, der
sidder i trange Kaar og stræver og sli
der. Men en saadan Moder holder
Børnene netop af den Grund saa meget
mere af. De, som er opdragne i saa
danne Naar, bliver bedre Mennesker og
Borgere. Det viser ogsaa Nordmæn
denes Forhold i dette Land. De bliver
gode Borgere og er vel seet af Landets
egne Børn. Ogsaa i gamle Dage satte
Nordmænd et godt Stempel paa de
Folk, de kom mest i Berørelse med. De
lærte Folk at skatte Frihed, Selvstæn
dighed og Lovlydighed. Han vilde, at
Forsamlingen i denne Stund skulde sende
det kjære Fædreland en venlig Tanke.
Sagføorer E. P. Johnson henvendte
sig i en engelsk Tale til de tilstedevæ
rende Amerikanere, og han fremholdt
med Varme Betydningen af »Viking»s
Færd.
Ligeledes holdt Hr. Holm en kort
Tale paa Engelsk, men Referenten vor
da ikke tilstede, og kan derfor ikke gjen
give noget af Indholdet.
Decorali Buildine and Loan
Assvejation.
Denne Institution har nu bestaaeti to
Aar. Forretningen kunde vel kanske til
enkelte Tider været mere blomstrende,
end Tilfældet har været, men jamen
har den bidraget i stort Mon til at
bygge Byen op, og dette er en let Sag
at bevise. Ved Hjælp af den er der
opsørt 23 nye Huse. Til dette Øiemed
har Associationen bidraget 11,250, og
Værdien af disse Bygninger er opimod
s30,000. Sidste Aar gav den ind
skudte Kapital 11x; Procent i Renter,
saa det viser sig at være en heldig In
stitution baade for dem, der laaner
Penge der, eller sætter Penge ind. Sæt
f. Ex. at man tager 5 Aktier paa s100
hver, og for hver af disse betaler 60
Cents pr. Maaned. Det er beregnet,
at Aktierne vil være indbetalte paa 8
Aar – det vil sige, man har altsaa
indbetalt «288 i Kontanter, hvilke giver
En i Rente og Rentesrente »212, saa
han trækker ud 8500, naar Alktiebeløbet
er indbetalt. Direktørerne er B Anund
sen, A K Bailey, S R Potter, E W
Holway, C N Goddard, (» Q Gardner,
A M Perry, H Elvidge, I W Daub
ney og E I Curtin. Hvert Laan, som
bevilges, maa tilstemmes af en Majo
ritet as Boardet, før det udbetales. Den
1ste Oktober vil en ny Række Aktier
kunne kjøbes. For alle Oplysninger
Selskabet vedkommende henvender man
sig til Sekretæren E I Curtin.
Josef Rovariks Koncert
i Grand Opera House Tirsdag Asten
den 11te September vil blive en stor
Nydelse for Musikelskere. I fire Aar
har den talentfulde unge Kunstner havt
Undervisning paa Violin af de aller
bedste Instruktøorer i Prag, Bøhmen,
og nød der den største Anerkjendelse,
endog af den keiserlige Kammervioli
nist.
Mur. Kovarik har fortrinlig Assistance
i Mrs. Jessie Ervin-Marsh, Misses
Ella Treat, Cora Auchmoody og Celia
Kovarik, Mr. John J. Kovarik og John
E. Kovarik samt Sangforeningen »Lu
ren.»
Billetter hos Schrubbe, 50, 35 og
25 Cents.
Til det 15de Wisconsin Re
gimecnts Læsere.
Det »15des» Historie afbrydes nu i
» Decorah-Posten»; vi finder, at Por
trætterne er sor fine til at ta sig godt
ud paa Avispapir og onsker ikke at fort
sætte med Biografierne uden Portræt
terne. Bogen blir mellem 5 a 600 Si
der stor, og vil ester vor Bestemmelse
udkomme ved Juletider. Alle Soldater,
som ønsker at bli med i Bogen, maa
snarest muligt sende ind sine Portrætter
og skriftlige Bidrag. Der er endnu ad
skillige, som ikke har meldt sig.
. Med Agtelle.
O. A. Buslett, La Crosse, Wis
10,000 Mennesker døde. Fryg
telige Oversvømmelser har midt i for
rige Maaned hjemsøgt det nordlige
Kina. Ikke mindre end 1,400 Land
boere er druknede alene i Staten Chun
tienpu og 10,000 Mennesker er omkomne
i Kiang Tung.
Luther College.
Til Collegets Aabning Torsdag den
7de September Kl. ø samledes Skolens
Lærere og 105 Disciple, som da var an
komne, i Collegets store Sal. Tilstede
var ogsaa Jowa Distrikts Formand,
Pastor V. Koren, Bestyrer for Sioux
FlUls Normal School, Pastor H. B.
Hustvedt, og Pastor N Xavier.
Ester Afsyngelfen af en Salme op
læste Collegets President, Prosessor
Larsen, Tavids 1ste Salme og srem
holdt i Tilknytning til dette Guds Ord,
hvorledes Disciple og Lærere burde
sorholde sig paa en Skole, der som Lu
ther College først og fremst skulde være
kristelig.
Ved Skolen fortsætter i Aar de samme
Lærere som isjor med Undtagelse af, at
istedetfor Pros. v S Regue, som nu er
Nonsul i Rotterdam, er kommen Prof.
Jens Ness, der har flere Aars Erfaring
som Lærer, og som i det sidst forløbne
Aar var knyttet til Statsuniversitetet i
Minnesota.
Den gamle Skik blev ogsaa befulgt i
Aar, at oplæse Navnene paa Disciplene.
Der fandtes at være 105 tilstede ved
Skolens Aabning, men senere paa Da
gen kom der flere, saa at Undervisnin
gen den følgende Dag begyndte med
114. I Lørdags var 121 ankomne.
Ter er Udsigter til, at der i Aar
vil blive ligesaa stor, om ikke større
Søgning endog end i de sidst forløbne
Aar. Der er mange nye Indmeldel
ser, hvoraf adskillige er for høiere Klas
ser, saa at den første Klasse i den egent
lige Collegeafdeling begynder med 30
Disciple.
Bestyreren forklarede i Korthed de
vigtigste Regler, Disciplene har at be
folge under sit Ophold ved Colleget.
En noget forandret Tidsorden vil i Aar
blive besulgt, idet Undervisningen vil
tage sin Begyndelse Kl. 7:45, istedetfor
8 som tidligere. Dette skyldes den Om
stændighed, at Andagten, som før hold
tes lige før Undervisningens Begyn
delse, nu bliver henlagt til Kl. 10, for
at alle Skolens Lærere og Disciple kan
være tilstede ved den.
Der blev oplyst, at Synodens
Kirkeraad har sattet Bestemmelse om,
at alle Disciple herester betaler en Dol
lar aarlig til Collegets Bibliothek.
Tidligere har Skolens to nederste Klas
ser været fritaget for at betale denne
Kontingent.
Pastor V. Koren henvendte sig i en
kortere Tale til Skolens Lærere og Di
sciple. Han mindede Lærerne om den
store og betydningsfulde Gjerning, de
har at udføre som Ungdemmens Op
dragere. Mange af de unge Mænd,
som nu nyder Undervisning ved Skolen,
vil om en 20 Aar indtage ledende Stil
linger i Samfundet, og det gjælder for
Lærerne at meddele dem en saadan
Sinds- og Aandsdannelse, at de vil
bruge sin fremtidige Stillinger til sin
og Medmenneskers Velsignelse. Di
sciplene formanede Taleren, at de skulde
beflitte sig paa alt, som var ret og søm
meligt, og at de skulde være besjælede
af den rette Samfundsaand, som vilde
bringe dem til at gjøre det, der kunde
være Collegets Navn til Ære. Tusin
der af Mennesker om i Landet følger
med levende Interesse Luther Coleges
Gjerning. De glæder sig over alt det
gode, de hører om Skolen, og det er
dem til stor Bedrøvelse, hvis de skulde
høre noget ufordelagtigt om den.
Fredag den sde paabegyndtes det
regelmæssige Arbeide; alle Klasser er
nu igang, og Lærere og Disciple har
med Liv og Lyst taget sat paa den Gjer
ning, som skal gjøres i det nu paabe
gyndte Skoleaar.
Brev fra A. Sollid.
Til » Decorah-–Posten»!
Vi, som skal reise Hjem med Thing
vallalinjens Dampskib » Hekla» fra New
York den Øde ds., er nu samlede her paa
Mortensens Kontor i Chicago, alle saa
vidt jeg kan se velfornøiede og i bedste
velgaaende. Her gaar rigtig lystigt til;
et Musikkor spiller skandinaviske Melo
dier her udenfor Døren, og de danske
Piger har ikke forsømt at tage sig en
–vingom med sine Venner og Slægt
ninge til Afsked, rigtignok tildels med
taarefyldte Øine. Ester sigende skal
der talt blive omtrent 300 Passagerer
med »Hekla», og da dette vistnok er bare
SØkandinaver, saa er det at haabe, at
Turen bliver behagelig. Jeg vil her
ved benytte Anledningen til at udtale,
at jeg med Glæde har erfaret, at Folk
her paa Kontoret behandles samvittig
hedsfuldt og humant. Expeditionen er
hurtig og grei, alt Tøi besørges mærket
og kjækket og transporteret med stor
Nøiagtighed. Der skal isandhed megen
Taalmod til paa et saadant Emigrant
og Billetkontor, da alle trænger paa og
vil have sine Ting ordnet i en Fart.
En utrolig Mængde unødige Henven
delser og Paastande gjøres stadig af de
med Jorretningsordenen ubekjendte Rei
sende. De Reisende vilde saa ordnet
sig bedre og i det hele have det hygge
ligere, om de tog det medstørre Ro, end
Tilfældet mangengang er.
Idet jeg altsaa tiltræder Hjemreisen
til Norge, bringer jeg herved Slægt og
Venner alle min Hilsning og Tak for
alt Godt. J vil senere høre sra mig
om Reisen her i Bladet Farvel!
A. Sollid.
Miss Madeline Merli, den dygtige
Skuespillerinde, optræder i Grand Ope
ra House Mandag den 18de September.
Billetter tilsalgs hos Schrubbes.
Specialkonserens og Ordi
nation paa Washington
Prairie, Ja.
(»Ev. Luth. Kirketidende».)
Fra 22de til 24de August sidstleden holdtes
det sædvanlige Høstmode af Tecorah Spe
c alkonserens hos Past. V. Koren paa Wash
inqton Prairie. Samtlige Prester var til
stede paa 2 nær, og vi kunde alle, ligesom i
gode gamle Dage, have den Hygge at bo
sammen i Prestegaarden. Vor Misøstonær
sra Utah, Past. E. Skabo, deltog ogsaa med
os under hele Mødet. De bekjendtgjorte
Forhandlingsgjenstande var: 1) Gode Gjer
ningers Nødvendighed. 2) Hvad kan vi
gjøre for at ruste vore Menigheder overfor
den moderne Bibelkritik. Til Referenter var
tidligere valgt: Past. St. S. Reque for før
ste Sag, og Past. E. Hove for sidste Sag, der
optog den længste Tid af Forhandlingerne.
Sidste Dags Formiddag Torsdag 24de
August optoges til Ordination i Kirken sor
to unge Brødre, som havde modtaget Kald
til det hellige Embede, og som begge var
fødte, døbte og konfirmerede i den nærmeste
Omegn.
Pastor J. A Ottesen holdt JIntimations
talen og oplæste Ordinandernes Levnetsløb,
som meddeles nedenfor.
Ordinationen udførtes af Jowa Distrikts
synodes Formand, Pastor V. Koren, som tog
følgende Ord as 5te Mosebog 31, 7.8 til
Text: Og Moses kaldte paa Josva og sagde
til ham for hele Jsraels Oine: «Vær frimo
dig og stærk! Thi du skal gaa ind med dette
Folk i det Land, Herren tilsvor deres Fædre
at ville give dem, og du skal uddele det til
Arv mellem dem. Og Herren, han, som gaar
for dit Aasyn, han skal være med dig, han
skal ikke slippe dig og ikke forlade dig, du skal
ikke frygtes og ikke ræddes». |
De Prester, som assisterede, var Prof. L.
Larsen og Lresterne S. S. Reque, E. P.
Jensen og I A. Ottesen.
De forelæste Levnetsløb lyder saa:
Johan Linnevold er født den 3die Sep
tember 1868 paa Washington Prairie, Jowa.
Hans Forældre, hvem han altid vil mindes
med dyb Taknemlighed, er Jørgen Linnevold
og Johanne, født Sivesind. Han er baade
døbt og konfirmeret af Pastor V. Koren.
Esterat han havde suldendt det syvaarige
Kursus ved Luther College, hørte han i tre
Aar Jorelæsninger ved Luther Seminar, og
bestod i Juni d. A. theologisk Embedsexa
men. Han er kaldet til Prest og Sjælesør
ger sor Hayfield, Evanger, Kasson og Ro
chester Menigheder i Dodge og Olmsted
Counties, Minn. Han er sig ikke bevidst, at
have anvendt noget af Gud sorbudt Middel
for at komme ind i dette hellige Embede.
I Følelsen af egen Uværdighed og Udyg
tighed er hans Haab og Bøn om Hjælp og
Kraft sra Herren. At saadan Bistand maa
skjænkes saa rigelig, som den saare trænges,
de! forhjælpe ham mange Troendes For
bøn!
Henry Solum er sødt den 17de September
1867 i Spring Grove, Minn., af Forældrene
Elling Solum og Ambjør, født Bjøre. Han
blev den 11te Juni 1882 konfirmeret af Pa
stor St. S. Reque. Han kom derpaa Høsten
1883 til Luther College i Decorah, og efterat
han havde gradueret dersra. studerede han
tre Aar ved Luther Seminar i Robbinsdale,
hvor han ved den fra 27de Mai til 8de Juni
holdte Afgangsexamen blev funden dygtig
til at overtage det hellige Prædikeembede.
Han har modtaget Kald til Missionsprest i
Teadwood og Omegn i Syd Takota.
Han er sig ikke bevidst at have brugt ngget
af Gud forbudt Middel for at komme ind i
denne Kaldsgjerning. Maatte Gud give ham
Naade og Krafst til at blive en trofast Arbei
der i hans Vingaard, dertil beder han om
denne Menigheds og andre kristnes Forbøn.
Næst Gud takker han sine kjære Forældre,
som saa trolig har hjulpet ham med Raad
og tillige givet ham saa god Anledning til at
studere. Dernæst takker han Pastor St. Ø.
Reque, som altid har vist sig som hans sande
Ven og som en god Raadgiver.
Herren høre de Bønner, som ved disse
tjære Brødres Ordination srembares for dem
af den forsamlede Menighed. Han velsigne
det Ord, som blev prædiket for dem, og sætte
dem til en Velsignelse sor dem, som de skal
arbeide for, saa (»uds Navn kan forherliges,
og mange dyrekjøbte Sjæle frelses ved deres
Tjeneste. I. A. O.
Tilvirkning as Aluminium
paa Dalsland.
I Vinter meddelte vi, skriver » emaa
lenenes Amtstid.», at man paa Dals
land havde fundet stare Leier af Ler,
skikket til Fremstilling af Alumininm, i
Nærheden af et stort Vandsald ved
DTalslands Kanal samt at man omgik
kes med Planer til Anlæg af en Fabrik,
hvor Aluminium ad eleltrolytisk Vei
skulde udvindes af Leret. Nu er der
under Navn «»Henrikson Alumininnm
Trust Kompani» dannet et engelsk-svensk
Bolag med Bestyrelse i Uddevalla og
Overbestyrelsen i London, hvilket har
til Formaal »ester Hr. Heuriksons ra
tionelle Methode at uddrage Aluminium
af Lersorter, der skal sindes i uhørte
Mængder paa den nordvestre Dal.»
I Udlandet har man paa slere Ste
der – bl. a. i Neuhausen pr. Schafsf
hausen og i Paticroft pr. Mancheiter
store Fabriker sor Aluminiums Udvin
ding af Lerjord ved Hjælp af Eleitrici
tet ester nye Processer, der har reducc
reret Prisen paa Uluminium enornit.
Derom kan vi henvise til de netop ud
komne 9o Hester af den stockholmske Pro
sessor Dahlanders Bog »Elektriciteten».
Jo billigere man kan fremstille Elektri
citeten, desto større Udsi;ter til Løusom
hed, og billigere Elektricitetski der end
Vandfald har man vel ikke.
For Sverige som for Norge med vore
mangé ledige Vandsald tør Jremstilling
as Aluminium – Fremtidens Metal,
som man jo gjerne kalder det – tunne
blive en værdifuld Fremtidsindustri.
Har man Overslod paa Aluminium-Ler
nogle faa Mil ind i Dalslaud, ligger
det nær at tro, at deslige Lerieier kan
findes ogsaa nær ved Fredriks ald;
Vasdrag.
Sikre Dem Plads strax til Mijs Lta
deline Merli i Grand Opera Hous-.
En Mirakelmand. .
Mr. Romi!y, den britite.. g;
paa Stillehavskysten. foæ t ner
Historie sra Fiji Settlenen..
lige Dage: js
»En hvid Mand vandrede o.,
Øerne, og de Indfødte kastede i
ham og tog ham til Fange.. ;
for Manden var det, at han hav.
Korkben. Han syntes ikkeme,
om det Slags Folk, i hvis han,
var kommen, og endua mindre likte bar
deres Ansigter, da de med Grin og Gri.
maser gjorde Ild op inde ien sit. Odu
Imidlertid forsøgte han at hot o.
Miner for ikke at røbe sin Anist i bad
om Noget at spise. Mad blev og aa
foran ham, og han brugte sin ste
dekniv til at skjære den op mloe.
For hver Bid eller saa stak han K ni
ven ind i sit Korkben med saadan at
at den sad fast deri. Øboerne stirrede
paa dette med Forundring og Jo er
delse. Efter at have spist, bed.
mB
for meget; de var betagne as og
lod ham gaa. Jmidlertid synte. de
have angret dette en Stund ser. og
kom atter ester ham. Men Manden var
rigtig smart; han gjorde nogle Bevæ
geljer, som antydede, at han vilde skrue
af sig sit Hoved, og de tog formelig
Flugten.
£rnrrſtÂrnm;;nzGnr5ÿÞ3+7-g-T7]ÀÛÀ8
Selvmodsigeljer.
En Mand kan uden Frygt begive sg
ud paa den sporløse Prærie for at møde
en Flok vilde Bøslſtr, eller han kan uden
at gyse trænge gjennem et astrikans!
Yunglekrat, skriver en Damei Til hits
Men han kan ikke komme ind i en fancy
wool shop for at sammenpasse en sær
lig Farve uden at svede srygteligt og
tilsidst løbe sin Vei uden at have udsørt
sit Hverv.
En Mand kan uden at sige et Ord
udholde Amputationen af et Lem, men
han kan ikke have et Senepsplaster paa
Brystet uden at skrige himmelhvit.
En Mand kan bære Tabet as sin
Formue med største Ro, men han kan
ikke tabe sin Kraveknap paa Sorckam
mergulvet uden at blive lynende jint.k)
En Mand kan smile under Barber
knivens Pinsler, men han kan ikke træde
med sin bare Fod paa en liden Stist,
nden at udstøde et frygteligt Hyl.
En Mand kan gaa 40 Mil paa en
Dag og ankomme rask og frisk ved Slut
ningen af Reisen, men han kan ikke
passe en Baby en halv Time uden at
klage over, at han er fnldstændig over
anstrengt.
En Mand kan med den yderste Nø
agtighed beregne Omkostningerne ved
Suez Kanalen, men han kan ilke net
bedømme Prisen paa en Damehat.
En Mand kan staa fem Timer ien
frygtelig Solhede og se paa et Ctiet
spil, men han kan ikke sidde ti Øanuter
ved Siden af et sygt Barns Leie, uden
at falde i Søvn.
En Mand kan besidde en Tamson!
fysiske Styrke, men han kan ikke hjælpe
at tage Malerierne ned ved den aarlte
Foraarsrengjøring, uden at føle sig
fuldstændig udmattet at Arbeidet.
En Mand kan skrive en Bog on
Kvindens idiotiske Modeslaveri, mev
selv kan han en varm Sommerdag spad
sere gjennem Byen med opsmøgede
Beuklæder, uden at anse sig selv sor en
Idiot.
En Mand kan sværge evig Troskab
til en Kvinde, og dog tillade hende at
sagsoge sig for Brud paa Ægteskab
løste. Kortsagt, en Mand kan være os
er den forunderligste selvmodsigende
Skabning paa Jorden. ! |
Et talrigt Publikum vil møde op
Grand Opera House den 18de Zepte
ber. Sørg strax sor Billetter. |
Mangen en bankerot Mand kan b»
vidne Umuligheden af samtidig at hold»
Hovedet over Vand og Whisky. |
e
stre benytter
De bedste aa de bedst de
lier – Tømmer, Sten, Kalk, Cemment, 2a)
–- og hvad ellerd de bruger til Cpores»
as en Bygnmmg; de beskjæftiger kun dſt bedst
Arbeidere og betaler de bedste Lønnin,
de saar bedre Priser for deres det
deres mindre omsorgsfnlde Konkurienter ih
de jaar altid de bedste Kontrakter; de maltt
deres Urbeide med
Fuldstændig ren
Bly-Hvidt,
sabriteret ester den gamle tyske Met!tode mt
langsom Ædening. og med en af nedensta»
ende Ttandard Brand:
»Iguthern'», sød døal"
»Uøtjigr», «Chigman.
Til Farver anvender de National Lad Cok
rene Blyhvidts Tinting «olors. e»
ver sælges i smaa ander hvoraf hvet
tilstræks.lig til at meddete 25 Pund sf
staændg ten Blyhvidt dea ønskede s.,
Dele Branudd af fuld 1–nd:g ren ulyhrt©
og National Lead Co.d Jintitig lod
overalt sor Dclg hos de Kest beljt»
Handlen ei Ciling s
Hvid du tænder raa at male, vi det pr
tale sig for dig. sende til os efter en ve;
indett de Drigennger som v! bi :
mangen Dessar; det vil blot toste dv
Pol it at yr e det.
NATIONAL LEADC0
1 Brondlway, Now York.
St. Lois Branch:
Clark Ava, & Tenth I. se.lovis,