Decorah-posten. [volume], July 16, 1895, Image 3

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
21Dde Aargang.
e ß – -
NOrge.
errrrere e --t ---- 0-: - ret
an on Dæat.
Det falder mange herover saa va sketigt at sætte sig
ind i de ny: Yenævneljer1 Rorge sor Maal, Vægt og
Benge at vi her vil opføre dem ien Titel. De tid
ligere Benævnelser først. de nuvætende efter die.
1l1HFDHMaai.
rund Enheden hver er Meter, lig 3Foa! lommer.)
i n Klometer lod 1.1 immer om
MÊoter. j Metter.
1 an -63 Centtmoter 1 11mme –» Munmeter.
(m) omtr. s« Meter. 1 Unje 2 Muumetør.
– uaal roR HLYDENDE VARER
nn,,,S,sSs,,S S'SS,2=,S%,%,s,
i mnae us Lner (1 Hør s!ro 1Lter
i rogld Lier; et 114.4 nultter, 4.100
bøder et Hundrede. af øn 1nør.
TM7 rrun
(Grund -Enheden er b–»r Gtam 14 Kvintlin.)
sppund I 1I Kils 1kvindn 1an
æram. a-8 Rn j1 ge orpmmib Ulo
! R i im. | 1 Mai 240 aram.
man
; MN1.
an 1krnen anne son
e duer Grt80 ør. | n v. s
Ekatteprocenten i Kristiania udgjor
Kr. 5.214 pr. 100 Kr. JFormnuen skal
være stegen med 20 Millioner og Ind
tægten med 3.
Rikedal har faaet Telefon og staar
nu i Forbindelse med Sand, Haunge
sund, Ølen og Skonevik og sorøvrigt i
Tclegrafforbindelse med den »øpvrige
Verden»:
Sandefjord og Vrevik feirede den
230e Juni sit 50-aarige Jubilæum som
Kjobstæder. I Sandefjord gaves en
Cerai »Kong Karl» sor 60 a 70. Ar
leidersamfundet arrangerede Jolkesest.
Etygt Uheld. Under Flytning as
Kreaturer fra Ulset i Strøom3næsset til
Evanavolden Sæter i Hoemsdalen
væltede Baaden hvorved 5 Njør og 40
Sauer druknet. Da slere Baade var i
Folge reddedes alle Folkene.
HOvalsfangsten. Jsøolge Finmarkens
Amts Beretning af 12te Juni er til
angivne Datum fanget sølgende Antal
Hval: ved Sørvær 3, Ingø 14, Tu
sjord 6, Mehavn 15, Baadssjord 33,
Jarfjord 40 og Vardø 27, tils. 138.
Ny Toldbodbygning i Trondhjem.
En lgl. Proposition foreslaar bevilget
«2,000 Nr.til Paabegyndelse as Trond
hjems nye Toldbodbrgning, der skal
opføres efter Arkitektt Norums Plan.
Bygningen er i det hele beregnet at
skulle koste 205,800 Kr.
Til Minde om Jomsvikingeslaget
i Jorungavaag er der vakt Motion om
Reisning af en Bautasten paa Gaarden
Liavaag (Hjørungavaag). Her faldt
som bekjendt en Masse Søndmoøoringer,
bl. a. Høvdingen Arumod af Giske for
Vagn Aakesens Haand.
i Indenlandsk Laan. I Storthin
- get resereredes den 25de Juni et For
g slag af Steen, Sivert Nielsen m. sl. om
e Optagelse af et indenlandsk Statslaan
l, paa 12 Millioner Kr. til Forsvars
e piemed. Forslaget besluttcdes henvist
)d til BMilitær- og Budgetudvalget i For
ig ening.
Hestemarkedet paa Lærdalsoren.
Ter var fremmødt en Mængde Salgs
dyr, men Priserne holdtes ikke desto
mindre noksaa stive, især de sørste Dage.
Handelen har dog gaaet raskt fra
Haanden, da mange Kjøobere har ind
sundet sig. Almindelige Fjordheste har
været betalt med fra 250 til 350 Kr.;
storre Heste med 100 Kroner og vel
saa det.
(guldbryllup seiredes Mandag den
22de Juni af sorhv. Handelsmand S.
Bø og Hustru i Trondhjem. Bø var i
mange Aar Eier af den saakaldte Bø
gmard, der brændte i 1873, og paa hvis
(rund Arbeiderforeningen nu staar.
Begge de Gamle, der er henholdsvis
d) og 713 Aar, har i de sidste Aar væ
ret optat i Hospitalsstifteljen og er
endnu raske og rørige.
Norge i Kiel. For hvert af de
Lande, der havde sendt Krigsskibe til
den tyske Kanalaabning, var en Nepre
sentant sor Pressen indbudt til den
store Keisermiddag. Norge var det
eneste Land, hvis Presse blev udelukket.
Som Grund blev angivet, at »Sverige
og Norge var et Land». De to paa
»Prinz Waldemar» tilstedeværende sær
lge Representanter for norske Blade
forlod da Presseskibet.
Ny Kirke i Kvalsund. Kirkekomi
teen har indstillet paa, at der af Oplys
ningsvæsenets Understøttelsesfond til
staaes Kvalsund Kommune i Hammer
fest Præstegjeld som yderligere Bidrag
til ti valsund Kirkes Opførelse 1500 Kr.
Tdligere er bevilget 8000 Kr.
Firmaet M. Thams & Ko. i Trond
bjem har paataget sig Opførelsen efter
en udarbeidet Plan, beregnet paa en
Byggesum af 10,000 Kr.
Matkrelsfisket. Fra Soggendal skri
des den 18de Juni: Matrelfisket har
gaaet ualmindelig daarlig iaar. Veiret
har været lidet gunstigt, men selv naar
det har været heldigt, har dog ikke no
gen drevet det til mere end 3 a 400
2!k. pr. Skøite, ja enkelte Nætter end
og blot et Par Snes. Jiskerne vil
endnu holde paa denne Uge og ind i
naste, men da vil Fisket være slut med
næsten intet Udbytte sor Fiskerne, da
det lille, de har faaet vil medgaa til
Udgifter. Forhaabentlig vil den korte
Tid, som er igjen til Asslutningen, rette
lidt paa Forholdet. Dette er dog
mindre sandsynligt.
in
ok
nd
ncd
Bededags Henlæggelse til Høten.
Som beljendt stillede Storthinget isjor
en Anmodning til Negjeringen om at
tage under Overveielse at henlægge
Bededag til en Hverdag om Høsten.
Kirkedepartementet har i den Anled
ning indhentet Udtalelser herom sra
Menighedsmøder inden de enkelte
Sogne i Prestegjeldenc og af Presterne
og Biskoperne.
Det sees, at 9504 Menighedsmøder
med 62,244 Stemmer har udtalt sig
sor Bededags Bibeholdelse paa dens
nuværende Plads, medens kun 21 Mø
der med 2,191 Stemmer har anbesalet
dens Flytning eller Ophævelse. Pre
sterne og Bistoperne har i overveiende
Grad fraraadet enhver Forandring;
kun to Prester har erklæret, at de ikke
har noget mod Bededags Aiskaffelse.
122 Menighedsmøder og 30,630 Stem
mer har udtalt sig for Indførelse af en
kirkelig Høstsest, hvilket omtrent samt
lige Prester ogsaa har anbefalet.
Bededag oplyses at have været sest
ligholdt i ver Kirke helt siden Reforma
tionens Indførelse som en protestantisk
Bønnedag, der er traadt i Stedet for
de fra gammel Tid hidrøreſtende katholske
»Gangdage». Efter i længere Tid at
have været en hæddbunden Helligdag
blev den sastslaaet ved en Forordning
1 1680.
Departementet sinder ester de ind
hentede Udtalelser ikke Grund til at
træffe nogensomhelst Forandringer med
Hensyn til Bededag, men vil have sin
Opmærksomhed rettet paa Indførelsen
af en særskilt kirkelig Takkefest om
Høusten. . –
Staten saar betale for sin Hjælp.
I Juli 1889 var der Skogbrand i
Vaaler (Smaalenene), og 4 a 500
Soldater under Oberstløitnant Schous
Kommando deltog i Slukningen. Un
der Branden gav Schou Ordre til, at
der skulde tændes op »Modild», og dette
skede. Miten Modilden blev skjæbne
svanger for en Skog, som ikke ellers var
truet af Branden, og denne Skog gik
med. Nu er det godtgjort, at Schous
Ordre var en daarlig Ordre, idet
Branden efter almindeligt forstandigt
Skjøon ikke paa nogen Maade kunde
kommet til at strække sig saa langt som
til det Sted, hvor Modilden tændtes
op. Eierne af den extra ødelagte Skog
kræver Erstatning af Staten og en kgl.
Proposition soreslaar udbetalt af Sta
ten 3000 Kr. til dem.
Storthinget. Ved Slutnmmgen af
Storthingets Mode den 25de Juni
sandt der en kort Replikvexling Sted
mellem Lindboe og EStatsminister
Stang, hvorunder Lindboe antydede,
at han vilde sremsætte folgende Fore
spøorgsler, der skulde behandles i et
senere Møde:
Er det Statsministerens og Regje
ringens Opfattelse, at Norge ester
Rigsakten er sorpligtet til at have sælles
Udenrigsstyre med Sverig og hvorpaa
begrundes i saa Fald denne Opsattelse;
er Norge ogsaa bundet til sælles Kon
sulatvæsen, og hvis ikke, hvori begrun
der Regjeringen sin Asvigelse fra Stor
thingets Opsattelse?»
Leverpriserne i Finmarken er, ifolg?
Amtmandens Beretning, høist forskjel
l1ge i Fiskeværene. Lavest staar Gal
ten, hvor der betales kun 7 Øre pr.
Hktl,, i Vestfinmarken ellers 8-12
Øre, undtagen Gjæsvær, Kjelvik og
Honningsvaag, hvor den betales med
16–- 20 Øre. I Øsifinmarken er Pri
sen betydelig høiere indtil Kiberg, om
kring 20 Øre, høiest i Berlevaag indtil
25 Øre. Sidstnævnte Pris maa være
ruinerende.
Det var en anden Sag.
«Hvad er der paafærde, Mamie?»
raabte Fruen til Tjenestepigen.
«»Her er et Bud med et Telegram,
Frue.»
«(Et Telegram! Ak, spørg ham, om
John er dræbt».
i «Han siger, alt, han kjender til, er,
at det ikke er betalt, og at De maa be
tale det.»
«Ak, ak, hvad skal jeg gjure? Her
er Pengepungen, Mamie. Betal ham
alt, hvad han forlanger! Aa, min
stakkels Johan! Jeg anede, da han gik
imorges, at der vilde hænde ham no
get! Vil de bringe ham hjem ien
Ambulance, Biamie?»
«Ja, det gjør de vel, Frue. Men
læs nu Telegrammet.»
«Ak, jeg kan ikke – jeg kan ikke!
Det er Straffen, fordi jeg ikke kyssede
ham mere end tre Gange imorges, før
han gik. Og vort Ægteskab har været
saa kort!»
«Men hvorfor aabner De ikke Tele
grammet, Frue?»
«Ak jo – men det er en tung Pligt;
jeg kan ikke fortælle, dig hvor tungt det
er.»
Fruen aabner slnttelig Telegrammet
og læser:
«»Medbringer en Ven hjem til Mid
dag. James.»
«Aa, det hjerteløse Bæst!» – N. Y.
Morning Journal.
Han: Vilde De ikle onske at De
var en Mand? Hun: Vilde De?
Elangeda nsen hos Pueceblo-
Indianernc.
Hos Pueblo-Jndianerne i Arizona
og New Mexico finder man en Skik,
som har holdt sig iblandt dem i over
300 Aar. Det er den saakaldte »Klap
perslangedans».
s Slangen er hos dem Gjenstand for
afgudisk Ærefrygt i Forhold til dens
Gists Dødelighed. Puebloerne holder
virkelig et Slags uskadelig Slange
som Museslanger, og den forfølger Mu-
sene til deres sjerneste Smuthuller.
Klapperslangen er naturligvis i særlig
Grad hellig, og hvorvel den ilke til
bedes, viser man den dog stor Aærbø
dighed og tror, at den er begavet med
ualmindelige Evner. Enhver Pucblo
by pleiede holde en uhyre Klapper
slange i et helligt Rum og bragte den
engang om Aaret Føde med høitidelige
Ceremonier. I Isleta, New Mepxico,
havde man i Cerro del Aires vulkanske
Huler en hellig Klapperslange, der sag
des at være af en Mands Tykkelse; og
da den i 1887 kom bort, søgte man
længe sorzjæves sor at finde den igjen.
Dette er dog nu næsten hos alle New
BMexicos Pueblos bleven asskasfet; men
hvert andet Aar holdes der endnu i
August Maaned den saakaldte Slange
dans.
I 16 Dage bereder de prosessionelle
«»Tlangemænd» sig til August-Festen.
Siddende i sine hellige Ulippeboliger
og asholdende sig sra al Mad drikker
de kun en bitter The, som er lavet af
en hemmelig Urt, der er en Modgist
mod Slangegisten, og indgnider sit Le
geme med visse Urter. Ide 6 Tage,
som er nærmest forud for Dansen, dra
ger de ud paa Jagt ester Klapperslan
ger, som de kildrer med »Slangepisken»
eller en indviet Kvast Ornesjære, indtil
Slangen vil flygte; da gribes den og
kastes ien Sæk. Disse Jagttog maa
soretages i en vis Orden – mod Ost,
Nord, Vest og Syd, hver sin Dag –;
det vilde være ugudeltgt at bryde denne
Orden. Te sangede Slanger holdes i
et helligt Num, som kaldes Riboa eller
Estufa indtil Natten sør Dansen; da
tages de bort derfra for at renses ved
et Alter, som »Slangekapteinen» laver
af farvet Sand, der ordnes til et mystisk
Moøonster.
Stedet for Slangedansen er en liden
aaben Plads, som vender mod Ost,
oppe paa Klippen, hvor der er udhugget
flere hellige Værelser, der alene kan
naaes ved lange Stiger. I den syd
lige Ende af denne Plads er »Danse
klippen», en natnrlig Spile næsten 14
Fod høi. Midt imellem denne og Rlad
sens nordlige Ende er der en indviet
Hytte af Cottonwood-(Grene og med et
Teppe foran Indgargen, og paa For
siden en ikke dyb Hule, over hvilken der
ligger en gammel Planke m:d et Hul i
den ene Eude. Denne Hule, der kaldes
» Taarernes sorte Sjø», ansees af Syd
vestens Indianere fsor at være Menne
skeslægtens oprindelige Ophav, og end
og dens Navn tør de ikke udtale høit!
Tiden sor Dansen er netop sør Sol
nedgang, og timevis iforveien er Ad
gangene til Pladsen syldt indtil Træng- |
sel. Et Snes Mænd af »Antilope-
Ordenen» marscherer i enkelt Rælke tre
Gange rundt Pladsen og gjennemgaar
saa foran Hytten nogle religiøse Cere
monier. Derpaa indtager de sin Plads
ved Hytten, og 17 Prester af Slange
ordenen defilerer forbi, idet de sirſte
Gange marscherer rundt Pladsen og,
idet de gaar forbi, tramper med den
høire Fod paa den hellige Rlanke for
at undkrrette Aanderne om, at de nu er
ifærd med at srembære sine Bønner.
Ordenens Kaptein naar Hytten, og
Processionen gjør Holdt. Han knæler,
trækker frem af en Sæk en stor Slange,
som han holder med sine Tænder om
trent 6 Tommer bagenfor Hovedet, og
staar op igjen. Antilope-Ordenens
Kaptein lægger nu sin venstre Arm om
den andens Hals og »formilder» med
sin Slangepisk den vrede Klapperslange;
og saa sætter de to Kapteiner afsted i
Dansen. Den næste Slangeprest træk
ler nu frem en anden Slange, en anden
Antilope-»Partner» slutter sig til ham,
og saaledes videre, indtil enhver af de
17 Slangeprester har en Slange mellem
Tænderne og en Antilop-»Partner» i
Dansen. Parrene danser paa denne
Maade henimod Klippen, derfra mod
Nord og saa rundt tilbage til Hytten.
Ved et vist Punkt i Kredsen kaster alle
Slangemændene ved en rask Bevægelse
af Hovedet mod Venstre sine Slanger
mod Klippegulvet indenfor Ringen,
danser saa tilbage til Hytten efter en
ny Klapperslange og gjør saa atter en
Rundtur. Danjserne er malet sorte til
Munden, derpaa hvide til Halsen, saa
mørkerøde til Beltet med Danjeskjørter
til Knæerne og Klapreredskab paa Be
nene. De tre tiloversblevne Antilope
mænd samler Slangerne sammen sor
at bringe dem tilbage til Hytten, og
ofte kan de have 5 eller 6 Slanger i
Haanden paa engang. Dersom disse
viser Tegn til Niodstand, kildrer de
dem med Slangepisken, indtil de vil
slygte, og saa griber de dem som sør.
I en Dans bruges undertiden saa
mange som 100 Slanger, og tre Femte
dele af disse er Klapperslanger, hvis
Tecorah-Posten.
Hugtænder ikke er trukne ud. Cn Nei
sende, Mr. Lummis, saa en Slange
dans i 1001, og en af de dansende blev
bidt i det høire Kind. Hans Partner
tog ganske koldblodig Dyret bort oaq
kastede det paa Marken, og Tanien
fortiattes uden at forstyrres as en saa
ubetydelig Hændelse. Biddet synes
ikke istand til at skade disje Danjer-.
Tansen ender med et Etormlød hen
til Danscklippen, hvor Slangerne kastes
i en Hang. undertiden 1 Fod høi og 4
Fod i Diameter. En Løben rundt
Hangen; Bestænkelse med indviet
»Cornmeal»; derpaa griber hver af
dem en Del Slanger, iler asst:-d mod
Kompassets fire Hjørner,oz idet de naar
Bunden af den saakaldte »«Mesa», en
hellig Indhegning, slipper de dem fri.
Tsse Ceremonier varer fra en halv
til en Time og slntter ved Solnedgang.
Ta trækker Danserne sig tilbage for at
rense sig ved Urter, som kun de kjender.
(n sund Tjæl gjor en sund
Nrop.
»Cn sund SEjæl i en sund Krop!»
Dette gyldne Ord, hvori Slægters Er
farng er nedlagt, er særlig i vor Tid
bleren Parolen for dem, som lige sra
Barnets sørste Skoledage vil bekjæmpe
Sygdom og Sygdomstilbøieligheder
ved Legemøøvelser og Sport. Ved
legemlg Udvikling vil man modarbeide
aandelig Overlæsselse. VRed at sørge
sor Tlægtens fysiske Sundhed, vil man
bevare den aandelig srisk.
Man behøver bare at se paa det af
den ncrske kongelige Skoletommission
nys osfentliggjorte Forslag til forandret
Ordning af den høiere Almenskole sor
at overtyde sig om, hvilken stor Rolle
Omsorgen for Ungdommens legemlige
Sundhed spiller i alle Forhandlinger
om Skolens Ordning i vore Dage.
» Det er i vor Tid – udtaler Kom
missionen – reist et stedse stærkere urav
paa, at de høiere Skoler ved direkte
Foranstaltninger, navnlig gjennem en
videre sremdreven Undervisning i ym
nastik og Haandarbeide, skal sørge for,
at Elevernes legemlige Udvikling skal
holde Skridt med den aandelige.» A;
de to Bind, hvori Kommissionen har
nedlagt sit Arbeide, holder ogsaa i Hen
seende til Tykkelse det, hvori Resulta
tet af Undersøgelserne angaaende Sund
hedstilstanden ved vore høiere Gutte
og Pigeskoler samt Fællesskoler er med
delt, omtrent Skridt med det, hvori
Forslaget selv og dets Begrundelse er
meddelt.
Kommissionen har i det hele aldrig
under sine Overveielser tabt af Syne
det sortrinlige Middel til at holde Sjæ
len sund, som en sund kropslig Udvit
ling kan give. Og ligesom Almenheden
ganske vist med Glæde vil modtage den
Underretning as Kommissionen, at »den
norske Skoleungdom ifølge de anstillede
Undersogelser i legemlig Udvikling ind
tager en gunstig Stilling ligeover or
andre Landes», saaledes vil den ogsaa
visselig vide nommissionen Tak sor, at
den har ofret Børnenes legemlige Sund
hed en saa indgaaende Overveielse.
Altsaa: Hold Kroppen sund, om du
vil bevare Sjælen sund! Det er en Hc
vedhjørnesten sor vor Tids Opdragelie.
Saalangt er ogsaa vi ganske enig.
M…en det er noget mere, vi gjerne vilde
havt med i denne Forbindelse, men som
vi savner i Kommissionens Indstillun;
ligesom i andre Arbeider om Legemt
ovelsernes og det legemlige Arbeides
Nytte.
Vi vil nemlig hævde, at om det cnd
er saa, at en sund Krop er en væsentlig
Betingelse sor at skabe en sund Sjæl,
saa er det paa den anden Side ikke
mindre sandt og paaagtelsesværdigt, at
en sund Sjæl ikke skabes bare ved en
sund Krop, og end videre, at en sund og
stærk Sjæl ogsaa formaar at gjøre en
svag Krop sund og stærk. Saa mægtig
er nemlig Sjælens Herredømme over
Legemet.
Tet er dette, som ogsaa saa udmær
ket er fremholdt i den store Tænker
Imanuel Kants lille Skrif: «Om SEin
dets Kraft til ved Forsættelse alene at
blive Herre over sine sygelige Følelser.»
Det er nu vel 100 Aar siden Kant for
fattede det nævnte Skrift efter Foran
ledning af Professor C. W. Huseland,
som i 1824 udgav det forsynet med en
Fortale. Det er i dette Skrift – det
sidste, denne store Mand har efterladt
os – saa meget, som baade Læger og
Skolemænd cg Almenheden burde kjen
de, og som enhver ester vor Mening bør
praktisere paa sig selv.
«Vi benægter – siger Professor
Hufeland i Fortalen til Skristet – al
deles ikke Legemets Indflydelse paa
Aanden; men ligesaa paafaldende, ja
endnu større er Aandens sysiske Magt
over det legemlige. Den kan opvække
og helbrede Sygdomme; den kan dræbe
og kalde tillive. – – Hvor ofte er ikke
de sværeste Sygdomme bleone helbre
dede alene ved Sjælens Glæde, Opløs
telse eller Opvækkelse.» Og videre:
«Jeg siger ilke sor meget naar jeg paa
staar, at Størstedelen af vore langva
rige Nervesvækkelser og saakaldte Kram
per ikke er andet end Sjælens Sløvhed
og Ligegyldighed, Følgerne af den
Slaphed, hvormed man giver ejter for
Legemets Følelser oz Til lyundelse.»
Efter vor Erfaring synes der baade
hos Forældre, Læger og Skoler at
herske en alisor stor Tilbøielighed la
overje Betydningen ai, hvad en staalsat
Vilje, en energisk Kamp for store og
gode Formaal formaar til at lægge
Kræfter i en svag Krop, og sorjage en
stor Tel as de RNamper.er, som nu er
SElkyld i saa mange Skoleforsommelser
og saa megen Fairljæling og Forvak
ling sra Ekoledagene af og helt ud
igjennem ens senere Liv. Vi siger med
Huseland: »Er det !lke ligesan godt
muligt og meget bedre, at indbilde sig
at man er rask; og dil man ille derved
ligesaa godt kunne styrke og vedlige
holde sin Sundhed, som man ved det
modsatte nærer sin Sygdom ?»
Emannuel Kant havde, som han selv
fortæller i sit Slr.ft, paa Grund af sin
slade og trange Brystkasse, som kun
indrømmede Hjertets og Lungernes Be
væg:lse liden Plads, et naturugt An
læg til Hypokondri, som i hans yngre
Aar grændseſtde til Livslede. «Men den
Betragtning, at Aarsagen til min Hjer
tebeklemthed maaske blot var melanisk
og ikke til at sorandre, bragte mig snart
til ganske at glemme den; og medens
jeg solte mit Bryst beklemt, herskede
der Ro og Munterhed i mit Hoved
– –. Jeg har beholdt Bekleutheden;
thi dens Aarag ligger i min legemlige
Bygning. Men ved at bortvende Op
mærktfomheden sra disse Følelser, som
om de aldeles ikke angit mig, er jeg
bleven Herre over mine Tankec og
Handlinger».
Hærdingen af Sjælen, Indprentnin
gen as Viljens iagt over Legemet er
vel altsaa noget, som Skolen ligesaa
meget bør sætte sig til Opgave som
Hærdingen af Legemet ved Gymnajtik
og Sløjd, eller rettere meget mere.
Slapheden, Slovheden, Mageligheden
er det den sremsor alt skal modarbeide.
Det er den stoiske Filososis Dustinø et
abstine (vær udholdende og asholdende)
den skal lære Ungdommenoptil atprik
tisere, sor at deraf denne Ungdom en
gang skal blive Mænd og Kvinder med
»en sund Sjæl ien sund Krop.» Ten
skal lare Ungdommen, at Nervøsitet
oste bare er en indbildt Syge, en Frugt
af en svag Tro paa Vlljens Krast, og
af seig Undvigen as at optage Kampen
med Følgerne af Lverforfinelser, Bla
serthed og andet sin de siegcle-Væsen.
Den skal arbeide for at befri Fremti
den for «trætte Mænd». Den skal be
geistre Ungdommen sor vor Tds store
Kulturarbede i alle Retninger og vise,
hvorledes dette Arbeide kræver alles
Deltagelse, og hvorledes Teltagelsen i
det ber ger Deltageren med en Glæde
og Lykke, som lønner Anstrengelsen.
I ethvert Fald: Den, som gjennem
sin Viljekrast har disciplineret sit Le
geme, trænet dets Organer til at gjøre
sin Pligt, til at taale og ikke give tabt,
i Sandhed bedre rustet sor Livskampen
end den, som alene kan fremlægge en
Lægeerklæring for, at han har et sundt
Legeme.
Ten Læge, som dersor bedst raader
for vor Sundhed og vort Velvære, kan
vi have i vort eget Sind.
Ingen anden Læge sormaar at gjøre
Legemet saa snndt som en sund Sjæl.
Maatte derfor ogsaa denne lide af
Zkoleungdommens Hygiene blive til
børlig taget i Betragtning.
«Loan kjendte ham illke.
Otes, Tenn., d. 260e Marts 1805.
Dr. P. Fatrney, Chicago, Ill.
Jeg er saa fri herved at sende Dem
mine bedste Hilsener, thi jeg søler, at
jeg er Dem megen Tak skyldig for det
gode, Deres Medicin har gjort Bien
neskeslægten. Jeg tror suldt og sast,
at den har forlænget mit Liv. En
gang tilbød jeg Tem 8100.00 sor at
kurere en alvorlig Sygdom, jeg havde
paadraget mig. De tilslr.v mig, at
Te ikke drev nogen »Assurance-Forret
ning.» Jeg kjendte Dem ikke dengang
og sagde derfor: «Han kan ikke kurere
mig, ellers vilde han have modtaget
mit Tilbud.» De tilraadede mig at
bruge Deres Kuriko, og sagde, at den
vilde helbrede mig. Jeg troede, det
var rart, at De ikke vilde modtag: mine
Penge, men jeg fulgte Deres Unvis
ning og blev helbredet, saa jeg derved
saa Deres Ærlighed og min Daarskab.
Ten har helbredet saavel Rheumatisme
som andre Sygdomme, vi i UAarenes
Løb har gjennemgaaet, og det er idag
sorste (Bang i 20 Aar, at min Familie
ikke har en Flaske Kuriko paahaanden.
Vi bruger ingen Piller eller andre Me
diciner.
Vær af den Godhed at expedere et
Dusin Flasker snarest mulig.
Med Agtelse
Thomas Berry.
Glem ikke, at Dr. Peters Kuriko in
gen Apothek-Medicin er. Den sælges
udelukkende af lokale Kuriko-Agenter.
Kjender De ingen saadan, skriv direkte
til Fabrikanten, Dr. Peter Falrney,
Chicago, Ill.
Enhver har i sit Liv en Erindring,
der behersker og udsletter alle andre.
Det er ostere Erindringen om en Sorg
end Erindringen om en Glæde.
iik
UMBER I» UNiON LUMBER CD,
ry
her Lumbtſtr iti mhøolejale Bryn tit F m;tt »y «rg: i ner; i lr;!
MU I silde ide din Broat jo: «de: je i Disreliea la fuu otte Pumder
for Eders Penge ø nao nmrekte tnl m1141
UNION LUMUBER COMPANY. WIEONA, MINNESOTA.
DN «- ! i –– lr
in »
MN
A Hvorfor? Fordi din Lever og dine Nxyrer ere
V.' s s. i Norden. I NUareviis har Husmødre
o. Ø – ) ?
sj I over Landet brugt
- .
s – dDr.1].H.Mclenn's
e j –UT-Iever og Nyre Lalsam
med de bedste Resultater.
Forsøg den og Du vil samtykke med de Tusinder som sige at den er
et «Usorligneligt ØOjäilpemiddel» til at helbrede Sygdomme i Leveren,
Nxyrerne og Blæren, Qvindelige Sygdomme og Sukkersyge (Bright'a
Disense). Til Salgs overalt («) 81.00 Flasken.
Thyer Dr.3. H.McLenn Medicrine Ca., 5t. Lanis, Mo.
Fru Therlod olmes.
Hun vendte sig pludselig til en
Mand, som sad ntlvenstre sor hende
i Sporvognen, og sagde:
–De «spigred paa en Dormttte
hjemme hos Eder imorges. Forsøg
ikke at nægte det – jeg har de klareste
Beviser.
– Ovorledes ved De det? spurgte
den overraskede Mand.
– Ter er Mærker ester den paa
Teres Knæ, og Teres venstre Tommel
finger er ombundet, hvilket viser, at
Te har truffet den med Hammeren.
De har desuden en Ligtorn paa den
venstre Jod. Nægt det ilke?
– Jeg har en Ligtorn, men
– Jeg vidste det deraf, at Te ilke
kan holde Foden stille, og at De af og
til faar et smerteligt Udtryk. Te er
forøvrigt gist for anden (ang.
– Hvorledes i al Verden kan De
vide det? spurgte han og blegned.
–Af Deres Frakke. Teres første
Hustru pleiede altid at byrste den, naar
De gik nd. De har ogsaa et lidet
Barn ljemme.
– Ja, en Gut paa tre Aar, men
– Jeg saa det af, at han havde
stoppet den Dulken der i Tires Lom
me, da De legte med ham. De er og
saa meget adspredt. Tet nytter ikke at
nægte det.
–- Jeg –-
– Hvis Te ikke det var, vilde De
ikke have sioppet Servietten i Lommen
istedetsor Lommetørklædet og heller ikke
gaaet ud med Ter-.s gamle Hat.
– Te har Ret, men
– Natnrligvis har jeg Ret. D-ſt,
res nuværende Hustru er ikke videre
huslig. |
– Nej, det er hun ikke, men hvorle
des i al Verden ved Te det?
– Deres Frakke er jo fordærvet ai
Myøl, der mangler to Knapper i Deres
Vest, og ester den Maade, hvorpaa De
slytter den høire Fod, forstaar jeg. at
De har et Hul paa Itrømpen. Mig
lurer ingen.
– Men «svinde! udbrød han, idet
Sveden perlede af hans Pande, De
maa være
– Fru Sterled Holme3, win Herre
For Børn under Tand Fremdrudet.,
«somme oa ve et vaaemiddel.
MAs in oW aO0oi Hiin e vHUP e btle
vet drugt t over temtt Aar af Millioner af
Mydre, sor derena »prn under land- nrtem
brudet, med suldk mment oeld. Daudero
liger Narnet bi pddator «unmerne, stil
ter al Emærte. helbredet Nind-tolit oger
det bedste putdel mod Diarrhoe. Caælzes af Apotr
kere hil! Tel af Verden. Paa paa at forlange
mÊ ne so –g layrun. ;i, –ingra
antea t ags. gemeog tyve Uuentø llalten.
Beljendtgjørelseſt.
Red Wing Lutheran Ladies Semtnary be
gynder, om (ud vil, a ter sin Virksomhed
Mandagen den Øde September. En stor
Tilstrømni.g af nye Eleder ventes. Tet vil
dersor være godt, om man milde melde sig
itide. Regjelen er, at ingen optages, som er
under 15 Atr. dog Undtagelser kan gjwres.
Der undervijes i alle engelske Fa; samt
Musit – Instrumental og Vokal Musik,
Husholdnt g og Haandarbtide.
Da jeg tommer til at benytte Zommerfse.
ren til at reise i Skolens Jnteresse – samle
Lenge til Afbetaling af jælden, som hviler
paa Bygnngen, og jaa E ver til Tkolen –-
er det bedst, at a'le Indmeldelser og anden
Brevveksling angaaende Skolen sendes til
Vtir. Ø. L. Hjermstad,ied Win1, Minn. Fra
15de August vil min AdreB3je atter blive Red
Wing, Minn. 70.9 H. Ullen.
Adrcøſttseforandring.
Rev. E. Ballestads Adres)je er: Thor,
Jowa, Borx 41.
Todssald.
Dadssaltaanmeldeller i Nbonnentertd Fami
lier optanes gratis, dog kan vt ilke alje
Pladd sor de almindelige lange Taksigeljer.,
der saa godt lan sfremsored privat bande 1l
Præster, Navoer og Tlægin uger. For der,
oa Hnmeldelscr af mere end almindelg
rænagde, maa oetaled Uentspr. rinie. Vi
soruri atter, at ønhver, som indsender Tødt
haturanmet deler. ærer disdleinierøgareitee
la derelter.
Podegaarden.– Min kjære Rand Cle lostenson
as, t oed Tøden den Ite lault ester » Uro [Dygelighed,
men med sin Ninda fulde Vrotd hed. Det siojre Tøgn
fik han nrampeansald. Han var sødt den 21de s
1-31 i Nang, Balders, kom til Amerika i 171 og be
satte ig ved –ilver 1ate, Vør:h o.. Jøwa. Dan ejter
lader 13 10 Børn, som med mig degræder Tabet aj en
kjær gader. n «ut, Kar gammel, er jor 3 Uar liden
vandret sorud 11! in Jrlser. – hred med hans Støv!
»ari Jøervdatter Porgaarden.
Tilvtr tie, lowtr. .
De glan d. – Taa ntjendtijørts herved tør sraoæ
rende iæzt og Venner, at det b hqajede Gud i sin Via
dom at derituloe vor kart luile 20n Uornell Oltver.
Hans Dage var ikke mange. men fulde af lrængjel og
Møie. Han døde den 211t Juxt on degravedes den Ttde,
1 Nar. 1 Maaneder o; l T gjt gammel.
Høit var da elsket, dydi er du savne!
Cle HOegnlano. Eéisel Hmtland.
Dtjian, Joæva.
Aacnter onskes.
her k t ile en ken en
– a selv; hor teneste uhnre;
ldrøtse Mig (o. X 1y. ra drodie,
ti. 11.1
Laonnende Besljæstigelse.
3.00) mere ad Føortienette om
tardtr et ; vat attiske. reltmøje osv. Bilo
leder Bia r.a« 2. Tubderman,
? Et. Paul, Minn
I eldredes htemme (sorsealet) Bog tknt.
rok «e Tr. tu. «a. Rice,
! m lle, I fserson Jo. N h
–
ærritl !!
Mit elektrik– Nelt– og Vattert sendes trtt paa Vrø»-ſt
' fitet it prøve det. Tr. Iudd, Detroit. My.
. ' 1.215:
Ponabls Well Drilling
e .,
Man mer ni konmmnela Drd«,
aad –l amp os nenrntt. V! na
trlrr Knu 4. i tre Ka
mon arnua var e
KELLY & TANE YHIll.L
3421 20 watarlon, lown.
)odt Land billigt!
(Godt Land billigt!
Et hundrede tusinde res godt Jerndane
andi Ottrr Lail, Deder. O
rd, Wadena, os ane:
Biirne ÒÒI$to À!m o abE e,
ere. ta er urocet Rente. Brusr
vand, To 1tte Lpdurlede arme. Io
t en» an et dasatte vaa dette Hand det
si te Aa ; . n. Murran, kharena.
Minn. 7441.
Jern- C O
bane LaUAN
tilsalgs til lav Pris og paa
lette Betalingovilkaar.
NMlinoit lemral Railroad Co. tilbyder paa lette
Hetalingtniikaar og til lad Pris 110000 Ucre ud
vi at Fragt- Oave- Ngerbrugt- og Eng-Pand, deliggen
d i
DET SYDLIGE ILLINDOIS.
Belskabet er oalai tnteredseret og vil henlede deri
særlige Dpmærtsonte, paa um,00 HAret uandt den
beronte
i Misøssissippi,
liggende lang aed oa tilhørende Yazoo « Mustostroi
Valley Railroad lo, og hvo lket land Selskabet til d
der til lav Pris og lang Øetalngsatid. Øæruige Bøh
kremmeligheder og vettelser tilbyde dem,som vil reise
og undersø tse Landitrækntager daade i Syd I
nott og i Nigoo Dalen, Miji. For nderligert Ym
st e ser, hort og Opl ninger skr til eller deløn Ø.
PÞ. Stene. 1nd Lommitsioner. Nr. 1 I
aa res B. MeGinned, ntt la
so s.
e --:
py . .
Fast Eiendom.
1ilsalgs eller tilleie.
1d mærket Fkarm tilsalgs.-
270 Acres i Madison Townsnp,. 7 Miil
sra Tecorah og 3Mil fra Ridgewany, med 40
Acres Skov 11; Miil fra Farmen. Mur
stenøbyning, «-d Lade, Granary og andre
Improvments, godt rindendeBVand,2 Brønde
og god Vindmølle. Alt tndgjerdet. Sæl
ges paa lette Bikaar. Man henvende sig
til E. R. Baker, First National Bank,
Tecorah, Jow1. e. UnrT:
s.» tilsalgs eller tilleie.
I Ct vus. to Ztager, 1 Bærelser. i Syd
Tecorah. god Lade og <typarteer 24 Lot,
sælges billigt, hvis Handel kan st snart.
Man henvende sig til E. R. Baker, Firit
National Bantk. dlktn.T
æTilsalgs.–«odt Hus med Lade,
–æ VUrønt. U sterne o.s.v. Man henvende
sig til ).C. Tarvestad, Musikhandier. 52.t.tf
Før tilsalgs. – Den bekjendte
t) Zequim Jarm (0ø0 Acres) 215 Ml i
Snd for Hancok, Stevens Co., Vemn. er
tiljalgs paa meget ge Bilkaar Der
er –») Acres under TDyrkning, et 2 Etages
Vaammngshus 25«34) med 10 Værelser, 1'1
tages «bar» (40x110), Granary 1
Etate (25,4, Corn Cridbetce. Ligeledes
o.
«»Lasture». Tette er en udmærket (jrain
eller Stok Farm og kan sælges under et eller
i mindre Partier. Man tilskrive C. C.
Bratrnd, TZiour Falls, S. Dak. 70.5T
Tarm tiljalgsø.–120 Acres be
e ltggende i Tecorah Township. Sec. 24,
3 Mli Skudølt jra Tecoray paa Frankville
Veten, kjendt som Tortel Hansen Farmev.
Mindst 160 Icres under Plogen, adskillig
Skov, godt Vano, baabe Brond med Bind
myøolle o; aod Vandspring, gode Bygninger,
storr Murjtenshus, god Staldbyanmger og
godt (hraary. Farmen er godt indgjerdet.
«tarmen kan srlges nuder et eller delvis.
vigeledes to Lotter i Hanjens Additnon,
Wei Decorah, Man henvender sig til John
vegg, Tecorah, Jowa. E. P. Johnjo an
viser. 7T84I
Oustes. – Oayfsield, Dodge Co,,
vi nn., er Stedet for en due ig 2ko
mager med endel Kontanter. For nærmer
Underretn ng tiskriv John Blessum, Bor
s. Hansield, Mian.
Omnskes.– Enten at sælge eller og
saa en Kompagnon til at omdanne et
stort Creamery-Samlingsplan til Separator
plan. Manden maa forstaa Smørlavning
samt have Cpsyna med au henhørende ti
Cr ameriet. Reslekterende behage at hen.
vende sig mundttiy eller skriftlig uø ldberr,
Parker, S. Talo a. 76 BT
Omstes. Nogle Øer til at lære
Trtejømaking dos Miss M. Tavidson,
404 Jesfferson St.. Decorah. Jowa. 76.tfsT
Jeg siger Tal sor Snmaskinen –Husven
nen.» Ten er en god Masline, som jeg er
veljornøret med. 50 Cents i Fragt. Clas
D. Præstløkken, Blalk Kiver Ja, Ur.