Newspaper Page Text
Formosa. Japaneserne taber paa Formosa, berettes den 4de ds.; Insurgenterne har hidtil hast overmaade stor Frem gang, og Kvinderne har ikke bidraget mindst til dette Udsald. Japaneserne gaar srem med stor (Grusomhed paa Oen. De sparer hverken Mænd, Nvin der eller Børn. Fra Mashington. Nationens rentebærende Gjeld beløb sig den 31te August til t942,024,323, en Forøogelse af $2,818,418 i August. Reduktionen i Skatkammerets kon tante Beholdning i August beløb sig til 02,110.3271.. Prof. John P. Moore af Colum bia College, New York, skal have Ud sigter til at blive udnævnt til Høieste retsdommer istedetfor nys asdøde Tom mer Jarkjon. Guldreserven minker daglig, men Bondsyndikatet gjør, hvad det kan for at sylde Hullerne. I Fredags depone rede det ø250,000, men samme Dag bled der taget ud af Subtreasury i New York s1,600,000, som sendtes til Europa. Guldreserven er nu lidt un der s100,000,000. Ingen Sukkerpræmie. Controller Bowler i Finansdepartementet erklæ rede den 5te ds., at Loven om Udbeta ling af Sukkerpræmie var grundlovø stridig. Sidste Kongres bevilgede 85,200,000 sor Sukkerpræmier. Or nard Beet Sugar Company af Nebra ska, som havde slere Tusinde Dollars i Præmier tilgode af Regjeringen, ind sendte sin Regning til Controller Bow ler, men han nægtede at betale den og erklærete Loven for grundlovsstridig. Sagen vil nu blive appelleret til Court of Claims og derfro til Høiesteret. Verden ved Aar 2100. Theodor Heryka, som forleden gjorde et uheldigt Forsøg paa at danne en ideal Kosoni paa Skraaningen af Bjer get Kenia i Afrika, har i disse Dage udgivet en Roman, hvori han skildrer os Tilstanden i Verden ved Aar 2100. Det er klart, at Manden hører mere hjemme i Indbildningens Regioner end i Virkelighedens. Ingen bryder sig mere om hans Koloni »Frilandet», som han kaldte den, men man har ikke noget imod, at han fortæller sine Drømme. Herhka betitler sin Roman: »Ude i Fremtiden». Helten i den er Jules Raymont. Han sovner ind i Paris i 1803, og han vaagner ikke sor om 200 Aar. Da er der ikke mere noget Paris, Berlin eller Wien. Hele Nordeuropa er forvandlet til en umaadelig Park, hvor idylliske Hyrder fører et Liv som i det gamle Arkadien. Verdens Hoved stad er da Sicilien, idet hele Oen dan ner en vældig By. Agerbrng drives kun i den tropiske Kone. Forresten er baade Kvægavl og Jordbrug kun til sor Moro Skyld. Hyrder fører sine Hjorde ud paa Græsgang for den For nøielse, det giver og Bønder dyrker Jorden af samme Grund. NMienneskene har for længe siden lært at sølge Bar thelots Raad og ophørt med at spise saadan Mad, som vi nu bruger; de spi ser kun Stene og Mineraler, som den videnskabelige Kemi har sorvandlet til Beefsteg og Grønsager. I moralsk Henseende er Menneskene blevne til Engle. De dør ikke mere, fordi de har opholdt at synde. De syv Dødssynder tilhører den gamle Saga. Livet tilbringes i stille Betragtning. Dog er der ogsaa Fornøielser. Men neskene i det toogtyvende Aarhundrede seiler i Gondoler paa de utallige Kana ler, som gjennemskjærer Sahara, der er blevet en offentlig Have, eller de stiger ombord i de Lysttrain, som farer gjen nem Rummet mellem Jorden og Maa nen. Trainene sættes igang paa en meget simpel Maade. Man oversmør dem med et Fluidum, modsat det der hører til vor Klode, og det gaar, som det er smurt. Der er ingen Nat mer, takket være Anvendelsen af Jordmagne tisme, som frembringer Nordlys i Overslod. Men ikke nok med at Menneskene i det 22de Aarhundrede slipper at kjæmpe mod Synder og Feil, som de ikke mere gjør sig skyldige i; de er ogsaa fri sor Mikrober; for et kemisk Middel har for bestandig udryddet disse af Jorden. Herhka er ikke aldeles skraasikter paa, at Fremskridtet har bragt Menneskene ved Aar 2100 til at give Afkald paa at tale i Prosa for kun at udtrykke sig paa Vers. Det er behageligt, at han ikke meddeler os suld Oplysning angaaende dette vigtige Punkt. Det havde været bedre om han havde forlenet det 22de Aarlundredes Viennesker med Poesiens Gave end at sende nogle troskyldige vandsmænd til Kenias Skraaninger, tre: de blandt Negrene fandt nok as und og Mitrober, men ingen Sans vr Fremslr dt. x s you wish to learn to write, ask the achool that you purposøe to attend to vend you a specimen ol writing. Hackward scholars, in Prof. Brecken ridge s choolgetmuchdrili in pcakug, in rcading, in opellwg and um arithmetc. Den ugentlige Markeds- oversigt. R. G. Dun «4 Co.'s ugentlige Han delsoversigt sra New yjork siger den 7de Sept. bl. a.: Der kan ikke siges at være nogen egentlig Reaktion i Forretningslivet; men der skal ingen skarp Jagttager til at se, at meget af den hurtige Prisstig ning nu ligesaa hurtig trænges tilbage. Huder var de første til at stige, men har mødt med et Brud. Kols steg pludse lig til 81.40, men solgtes nylig sor 81.10. ØOveden gjorde et Hop paa over 20c, til 84c, men gaar nu trægt sor omkring 65c. Ulden var sen til at stige men har tabt omtrent Fc af Gjen nem)nitsprisen i de sidste to Uger. Jernprisen er fremdeles i Stigende. Bomuldsprisen er sast, stjønt Markedet er stille. Den almindelige Tendens til asstumpede Indkjøb af saadanne Varer, der allermest har været Gjenstand for Prisstigning, viser sig især i Skotøi,i Uld og i enkelte Grene af Jernindu strien. Te kombinerede Firmaer har atter forøget Prisen paa Stangjern med s? pr. Ton og Staaltraadsspiger med 20c pr. Kagge, medens Bessemer noteres 417.40 i Pittsburg. Jernverkerne har fortværende Hænderne sulde. Grunden til, at Jernindustrren har faaet mer end Broderparten af den almindelige Trivsel, maa søges i den. exempelløse Bygning af nye Broer og Opførelsen af de mange nye Bygninger i Byerne samt den Mængde Skibe, som er under Bygning for de store Indsøer. For bruget synes dog nu at skulle minke. Efterspørgselen i Jernbaneskinner er sor Øieblikket ikke meget stor. Nobbermarkedet er ogsaa lidt svagere med store Oplag paa Haand; ligesaa Tinblik med 26,390 Tons paa Lager, udenlandsk og Hjemmesabrikat, og Bly med en 1,500 Tons Omsætning af in denlandsk Vare. I Skotøi-Industrien begynder mange Fabr ker at asskedige en Del af sine Ar beidere, og i Uldtøi Fabrikationer har nogle as Spinderierne maattet lukke aj Mangel paa Lrdres. Omsætningen i Uld, der, medens store Opkjøb i spekulative Øiemed sandt Sted, i Gjennemsmt beløb sig til over 10 Millioner Pund om Ugen, har skrumpet ind. I den forløbne Uge var den saaledes kun 5,3500,500 Pund, mod 71,007,300 i den tilsvarende Uge as 1882. Bomuldsindustrien har opadgaaende Priser og et fast Marked tilhjælpes, men er ogsaa udsat sor at faa en stor Streik paa Halsen til Opnaaelse as høiere Løn. Det lyseste Punkt inden Synsvidde er den enorme Maisavling, der nu er sikret. Mulig indtrædende Frost er nu blot istand til at kunne ramme cn sor svindende Del. Overskuddet vil gaa til Fedekvæget; thi Markedsprisen i New York er kun 35.7c, hvilket er 4c mindre end i forrige Uge. De sidste Tidender om Landets Hve detræskning har nodsaget de bedste Skjønsmænd til at sætte sine Bereg ninger 40,000,000 Bushels høiere. Saaledes vil 4150,000,000 Bulshels, sammen med 10,000,000 Bushels fra ifjor, giv.r et Oplag, der kan mpde al mulig Ejiterspørgsel. Udførselen sra Atlanterhavskysten har kun været 1,317,352 Bushels, Mel iberegnet, mod 2,799,860 Bushels ifjor. Stillehavskystens Udførsel er fremdeles meget stor. Det eneste Farmprodukt, som har været fast i Pris paa Grund af sit øien synlige ringe Forraad, steg fra 8.19c sor spot cotton i forrige Uge til 8.25 i Tirsdags, men har siden havt en svag Tendens trods de officielle Forsikringer om, at UAskastningen er 33 Procent min dre i somme Stater og 37 Procent mindre i Texas. Publikum opdager meget i disse Rapporter og ser desuden, tvad mange Spekulanter ilkle vil se, nemlig, at der gives 3,000,000 Baller amerikansk Bomuld fra isjor. De aar lige Rapporter viser en større Afkast ning ifjor, end man havde ventet, og giver Grund for den Antagelse, at der sindes endnu mere Bomuld bortgjemt ved Siden af det ubrugte Forraad i Europa. Et stille Marked uden videre flukterende Priser sor en Tid vilde være til stor Velsignelse sor Syden. Antallet af Fallitter i Ugens Løb var i de Forenede Stater 186, mod 219 isjor. I Canada var Konkurser nes Antal 38, mod 417 ifjor. *»Bradstreet's» siger den 7de Sept. bl. a.: Udførselen af Hvede sra Atlanter havs- og Stillehavskysten samt Mon treal beløb sig i den sorløbne Uge til 2,260,000 Bushels, Mel iberegnet, mod 1,871,918 Bushels i forrige Ug. 3,- 207,000 i den tilivarende Uge i 1894, 4,002,000 i 1893, 3067,000 i 150u! og 4,726,000 Bushels i 1801. Første Herre: »«Beundrer De ogsaa Velocipedsporten?» Anden Herre: »«Umaadelig». Første Herre: »De er naturligvis selv Cyclist?» Anden Herre: «Nei, Læge». Decorah-Posten.- Den 10de September 1893. Den sidste ristensorsolgelse i Nina. Thø Baptist Missionary Magazine i Boston har sra Baptistmissionærerne i Ntina modtaget nærmere Underretning om den Kristenforsølgelse, som sandt Sted de tre sidste Dage af Mai og i den sørste Uge af Juni dette Aar. Te legrammer har tidligere meddelt en soreløobig Besked. Beskrivelsen as de indsødtes Raseri og NMiissionærernes Lidelser er rystende at læse. 146 Per soner, deriblandt Kvinder og Børn, som var knyttede til Missionen, maatte slygte over Hals og Hoved og reddede kun med Møie sit Liv. Ester en ilsom og sarlig Flugt, som varede i 14 Dage, kom de i Sikkerhed. Baptistmissionen i Boston havde valgt Szechuan til sit Virkeselt. Denne Provins ligger i det vestlige Kina og er tæt befolket. Ogsaa katholske Mis sioner virker der. Chentu er Provin sens Hovedstad, og den ligger ved en Arm af den store Flod Jan-ti-kiang, som gjennemstrømmer Landet. Bap tisterne begyndte sor o Aar siden sit Ar beide i den sjerne Provins, og alt saa lovende ud. Da kom Jorfølgelsen som et Lyn fra en klar Himmel. Den 25de Mai var der paa en Mængde Steder i Chentu opslaaet en Plakat af følgende Indhold: »Publikum underrettes her ved om, at fremmede Barbarer sor nær værende leier Byslusker til at stjæle Smaabørn, hvoras de udpresser Olje, som de gjør Brug af. Jeg har en Tjenestepige ved Navn Li, jom har set dette med egne Pine. Jeg advarer eder dersor, Godtfolk, mod at lade eders Børn gaa ud. Jeg haaber, at I vil optræde, som det sømmer sig under saa danne Omstændigheder.» Der var ingen Underskrift under Plakaten; men den dumme Løgn, den indeholdt gjorde sin Virkning. Den næste Dag stimlede en Hob paa slere Tujend sammen og gik først løs paa den canadiske Methodiststation, den smukkeste i Byen. Hoben plyndrede den og rev den derpaa ned. Saa vendte de indfødte Røvere sig mod to andre protestantiske Stationer og mod en ka tholsk. Missionærerne søgte Beskyt telse hos Øvrigheden, men fik det Svar, at den var ude af Stand til at hjelpe. Nogle venligsindede indfødte tog sig af de sremmede, saa de kunde komme bort i Løbet af Natten. Nu lød det Raab: Tiden er kommen til at udjage alle Missionærer af Tzechuan!» Forføolgerne delte sig i mindre Flokke og tog sorskjellige Veie til andre Stationer i Provinsen. Til jernere Steder sendtes Løbere med det Bud, at alle sremmede nu skulde forja ges sra Szechuan. Plakater opsloges alle Vegne, og Oprør fulgte. Hver eneste VUssionær maatte tage Flugten. Baptijiterne tror, at de høiere Klas ser af Befolkningen stod bagenfor det hele. Navnlig var Studenterne virk somme. Examenstiden var kommen, og de stevnede ind til de storre Byer, hvor de gjorde megen Kvalm. Saaledes op slog de Suichau-fu en Plakat, hvori de sastsatte en vis Dag, paa hvilken Mis sionærerne skulde udryddes; de Pvrig hedspersoner, som mistænktes sor at ville yde dem Beskyttelse, skulde dræ bes. I en anden Plakat, som var stilet til Pvrigheden, gjorde de opmærksom paa, at saa mange fremmede nu var komne til Byen, og det var ikke godt at vide, hvad de sorte i sit Skjold. Et lidet Barn var lokket ind i en Station, og det var ikke kommet ud igjen. Ophid selsen frugtede. Et Oprør skede den 5te Juni. Det almindelige Folk havde før været venligt mod de fremmede; men nu lod det sig skræmme af de bog lærde og styrende Klasser og begik al skens Voldshandlinger. I Chentu, Kiating og paa nogle an dre Steder var Ovrigheden mere skræk slagen end Missionærerne og sagde lige ud, at den ilke kunde beskytte dem, hvor gjerne den end vilde. Mere Mod viste Ovrigheden i Jachau og hjalp Nissio naærerne til at flygte. Da Oprøret var igang og Statio nerne ødelagdes, var det ikke raadeligt for Evangeltets Forkyndere at blive. De fjernede sig derfor fra Byerne og ventede paa en Leilighed til at komme bort. I Suichau-fu tog Warner, Wel wood og Finch sine Papirer og sit Sølv tøi med sig sra Byen. JIndsødte Venner ljalp dem til at saa sat i Baade og sørte deres Kvinder og Børn om. bord. Paa lignende Maade kom Mis sionærer med sine Familier bort fra Chentu, Kiantang og andre Byer. Fra Baptiststationerne flygtede i alt 65 Personer. Baadene var overlastede, og Farer omgav de slygtende paa alle nanter. Paa Bredderne af Floden stod hylende Skarer, som tørstede efter Blod. Det regnede og blæste, og Flo den var suld af Kvirvler og Stryg, da det netop var i Flomtiden. Neisen ned til Ichang tog 11 Døgn, og under veis led de alle meget, især Kvinder og Børn. Af og til maatte Baadlagene iland sor at skaffe lidt Mad. Baptistmissionrr W. F. Beeman blev tilbage i Suichau-su, ventende paa nogle indsødte Venner, som havde givet ham Penge til Opbevaring. Om Nat- ten brød Røvere ind i hans Hus og gjorde rent Bord. Han fik sig da en Baad og satte nedover Elven; men hans Forsølgere var ester ham. Pen gene havde han paa sig og haabede at tunne bjerge dem. Da Røverne steg ombord til ham og vilde ransage hans Lommer, hoppede han ud i Vandet; men de stak ester ham med Stænger og gav sig ikke, sør de havde saaet Pen gene sra ham. Nogle vilde dræbe ham, dette modsatte dog Anføreren sig. Han var tilfreds med Pengene. Flygtningerne sra Jachau blev for fulgte af Røvere i Baade, og det havde nær gaaet galt; men da Nøden var størst, afsyrede en af Mussionærerne en Pistol, og de indfødte blev bange og drog sig bort. Mr. Faers af China Inland Mission var alene i en stor Baad med sin Kone og tre smaa Børn. Han kunde ikke styre Baaden, og han havde ingen Penge til at leie en Færgemand eller kjøbe Mad sor. Da kom de flygtende Baptister sra Jachau forbi, og de tog ham paa SElæbetoug. For 13 Uger siden drev Missionæ rerne i Szechuan sine Skoler og Hospi taler og holdt hyppig Gudstjenester. De indfødte syntes at være velvillige imod dem, og den nye Missionsmark lovede godt. Da indtraadte pludselig en voldsom Kristensorsølgelse. Nu lig ger Kirker Skoler og Hospitaler i Ru iner, og Missionærerne og deres Fa. milier er spredte for alle Vinde. Nogle af dem er i Ichang, andre er i Hachow, Shanghai eller paa andre Steder i Kina, medens en Del har taget sin Til slugt til Japan. Det er uvist, om Niis sionsarbeidet kan begynde igjen i Szechuan. Fienden har jaget hver hvid Mand ud af Provinsen, cg lang Tid vil hengaa, inden Skrækken har lagt sig. I Shanghai er der nedsat en Komite af amerikanske Missionærer, som skal samle alle Oplysninger om Forfølgel sen i Szechuan og indsende dem til de Forenede Staters Generalkonsul paa Stedet. Derfra vil de gaa til Minister Denby i Peking og til Udenrigsdepar tementet i Washington. De Forenede Stater maa kunne beskytte sine Missio nærer i et Land som Kina. 2 «JLutheraneren.–, *» Samfundet» og «Luthersk Kirke blad» er slaaet sammen til et Blad, som heder »Lutheraneren» og er den Forenede Kirkes Organ. Det er 4 spaltet, 16 Sider stort, pent udstyret og indholdsrigt og interessant. Pri sen er s1.200 om Aaret, men naar Abonnenternes Antal er naaet 15,000 vil den blive nedsat til s1. Den elektriske Mand. Ved Niagara-Faldet vil der maaske snart blive anlagt en Fabrik for Til virkning af ekektriske Biandfolk – ikke Mesmerister eller denslags Dødelige, men Automater, som kan løbe ved Elek tricitet. De har bygget en saadan Mand deroppe i Tonawanda t lillle, (Goddard « Co.s Verksted, hvor der laves Merrigorounds eller Karuseller. Denne Mand har været at se paa Byens Gader. Det er en Opfindelse af Philip Perew, som har sikret sig Patent paa den, skjønt den endnu ilke paa langt nær kan ansees som praktisk anvendelig. Det eneste Manden endnu kan bruges til, er at slæbe en Vogn omkring i Byens Gader. Ten Model, fsremvist paa Gaderne i Tonawanda til Befolkningens Fornøielse og til Ære og Berømmelse for en vis Sæbe-Ar tikel, maa nærmest kaldes primitiv. Manden er unifsormeret som en Land sens Kriger og trækker en svær, tung Kjærre med stor Lethed, medens sra Kjærrens Sider flagrende Tøiskilter lovpriser Sæbe eller Piller, eller hvad det nu er. Det var en original Aver teringsmaade, og den gjorde god Uirk ning. Det sjeldne Skue var forlokkende for Byens Smaagutter, der dannede saa tætte Sværme i Gaderne, at en Politikonstabel maatte tilkaldes for at jage dem væk. Denne Mand var «ne syv Fod høi og modelleret ester William F. Shee han, hvis himmelblaa Øine skuffende var gjengivet her. De Mænd derimod, som ovennævnte Firma vil «sætte i Omløb», skal drives med Oplags-Batterier, og hver enkelt vil blive sorsynet med en Fonograf, der kan snakke om alt muligt, udbrede sig i velvalgte Ord om denne eller hin Pa tentmedicins Fortrinlighed, ja endog holde politiske Valgtaler. Automaterne med sit Esterslæb kan reguleres til at gaa saa langsomt eller hurtigt, som man vil. Ved simpelthen at oge den elektriske Strøm ved at vri paa en Tommeskrue kan Manden med himmelvendte Øine bringes til at humpe nedover Gaden hurtigere end nogen Bicycle-Rytter i vor Tid. I Tidens Løb kan det endog hænde, at Automaterne vil kunne udvikles eller konstrueres til at gjøre bvadsomhelst Kropsarbeide, saa at Arbeidsmanden med en kritisk Mine kan sætte sig ned og røge 23-Cent Cigarer, medens en ſtkare elektriske Mænd farer omkring og gjør alt Arbeide! – – - ! Generositet. Der er unegtelig mange gavmilde Mennesker i Verden; men hvor saa er ikke de, hvis Liv præges af ædelmodig (enerositet – Gavmildhed, der ud øves uden Spor af Tanke paa til Gjen gjæld at erobre eller derved gjøre sig fortjent til andre Menneskers Hyldest, – Gavmildhed, der saa at sige er Ud tryk for et ubevidst Instinkt, som bun der i et virkelig ædelt Hjerte. Salmedigteren John Mason Neale var en af de mest generøse blandt Mænd og gav oste bort sin sidste Skil ling, fortæller Youth's Companion. Bogstavelig esterlevede han Forskriften om, at man skal «give enhver, som be der om Almisse», og foreholdt stadig sin Hustru og sine Tjenere, at de aldrig maatte lade en Betler forlade Huset, førend han havde saaet noget – en Skilling eller et Stykke Brød. Mrs. Neale, hans Hustru (der ind saa, at saadant neppe kunde gaa i Længden, eftersom Tiggernes Antal stadig sorøgedes, da de jo paa JFor haand vidste, at de ikke skulde bede for gjæves) søgte at opøve sin Mand til at sige til Betlerne: »Guld eller Sølv har jeg ikke; men hvad jeg har, det vil jeg give dig, – modtag min Vel signelse.» Og saa gav hun ham hver Dag en vis liden Sum til Lomme penge. Men den gode Mand asslog sin Hustrus velmente Forsigtighedsregler, dem det var ham mod sin Natur at fsolge, og vilde ikke forhindres i sin Fremgangsmaade. En Dag, medens han sammen med en geistlig Ven var paa Veien til Jern banestationen, blev han standset af en Tigger, der kjendte hans Hjertens godhed. Neale gav ham hele sin kon tante Beholdning – den Shilling, som hans Hustru kort sorud havde givet ham til Jernbanebilletten. | Billetsælgeren gjættede, hvad der havde hændt, idet han saa den gode Mand famle omkring i sine Lommer ester Pengestykket, og rakte ham Billet ten med et Forstaaelsens Smil. *«Neale,» sagde hans Ven, »jeg er sikker paa, den Tigger var en Bedrager.» »Det blir alene Vorherres Sag,» svarede Neale, som, trods han var lærd og kjendt i tyve Sprog, ikke var besjæ let af store Tanker om den politiske LOkonomi. Hans oposfrende Tilbøieligheder lev nede ham ingen Tanke paa sin person lige Komfort. Naar hans omsorgs sulde Hustru saa, at en ny Klædning var en absolut Nødvendighed, maatte hun vente, til han om Afstenen var gaaet tilsengs, idet hun da fjernede hans gamle Klæder og lade de nye til rette over Stolryggen. Ofte kunde han ved saadanne Leiligheder trække paa sig den nye Klædning uden at mærke nogen Forskjel. Den sidste Vinter, han levede, over raskede han sin Familie ved at spadsere ud i et Par Oversko. En saadan Luxus havde han jo aldrig undt sig selv, og han forklarede, at det var, sordi hans Sko og Strømper ofte havde været gjennemvaade tre Gange om Dagen; men man vidste snart, at han nu var begyndt at bære Oversko, fordi hans vaade Strømper og Sko gav hans Tje nere saa meget at bestille. Hans Godhed mod Tyr var ligesaa udpræget som hans varme Følelser oversor Menneskene. Under Kvægsyg dommen sandt Farmerne ham oste knæ bøiet i Kostaldene, hvor han opsendte varme Bønner for de lidende Dyr. Ester dette blev det Skik at sende Bud ester ham i denne Hensigt, naar Kvæ get blev angrebet af Sygdom. Han pleiede, da han var Rektor ved Sack ville College, at raabe Kuskene an, saa han kunde faa Anledning til at fodre Ægslerne med Gulerødder. | En Dag saa han nogle Karle mis handle et Æjel, og hans Hjerte blødte for det stakkels Dyr. »Se her, Gutter,» sagde han, «ved I, hvem det var, som engang red paa et Æsel?» Jo, det var da Guds Søn. «Nuvel, kom det ihu,» sagde Neale, »og lad det afholde jer fra at være grusom mod de umælende Dyr. Lov mig, mine kjære Gutter,» fortsatte han, »at I aldrig mere vil mishandle eders Æpller.» Karlene lovede og holdt Ord. Col. Utaknemlighed. Den menneskelige Utaknemligheds Dybde er endnu ikke bleven maalt, siger et engelsk Blad. En ung Mand an strengte sig fornylig over det alminde lige sor at kunne bevise en ham ukjendt Person en Tjeneste; men til Tak for sin opofrende Tjenstvillighed høstede han kun personligt Tab og en utaknem melig Kvindes hadske Ræsonnement. Et værdifuldt Spand Heste var »«lø bet ud», og den nævnte unge Mand havde sent paa Astenen fundet dem næsten stivsrosne, idet de slæbte Re sterne af det smukke Sæletvi efter sig i en assides Gade. Han bandt dem sore løbig til et Træ og var isærd med at varsko en patruljerende Politimand, da Hestene pludselig sled sig løs og satte ud mod de ikke langt borte liggende Jernbanespor. Ogsaa denne Gang sik han standset dem, men besluttede nu at søre dem med sig til sit Hjem, der laa over en Mil borte. Her gav han dem Staldrum Natten over og betalte næste Dag for et Avertissement i Avi sen i den Hensigt at finde Eiermanden. Men hvor bestyrtet blev han ikke, da han erfarede, at et Fruentimmer i Dameslilkelse, Hestenes Eierinde, havde sat sig i Besiddelse af sin Eiendom ved Politiets Hjrlp, idet hun paa Statio nen – for at undgaa at betale Dusør eller Erstatning for Annonseringen – havde ladet endel ufordelagtige Bemærk ninger falde om den tjenstvillige Mand. Ikke alene blev han saarende insul teret; men næste Dag, da han indfandt sig hos vedkommende » Dame» for at faa sig godtgjort sine kontante Udgifter til Avertissementet, lod hun ham paa sin bidske Maade vide, at hun slet ikke sølte sig i nogensomhelst Slags Gjæld til ham, da hendes Heste ikke var draget ordentlig Omforg for og ikke have faaet sit Morgenfoder! – Havde Hestenes Eierinde vist Taknemmelighed istedetsor Utak, kunde den unge Mand maaske ved senere Lei ligheder have følt sig opfordret til at vise sig oposrende og ridderlig. Man den vil neppe umage sig, naar han næste Gang ser et Spand Heste springe løbsk! s Col. Hvad Hagen og Kjæven kan sortaælleſte. Folk, som giver sig af med at studere Ansigter og af de sorskjellige Træk og Linier at læse sig til vedkommendes Karakter, pleier at hævde, at man af Panden kan slutte sig til Ens Intelli gens, og at Næsen og Kindet er de bed ste Raadgivere, hvis man vil slutte sig til forskjellige moralske Sider ved Ka rakteren. Vil man derimod give Greie paa, om vedkommende er modig, ener gist og tapper, saa skal det være mest hensigtsmæssigt at stadere Hagen, for sikrer Fysiognomisterne. Ingen as os pleier at sætte Mod og Tapperhed i Forbindelse med en liden, spids eller afrundet Hage, og Skam saa den Maler eller Billedhugger, som fremstiller en Slaghelt f. Ex. uden at give ham en solid, bred og kraftig man kan sige martialsk–Hage. Kun [Skade for disse Mennesker, at en af Verdens tapreste Mænd, Gustav Adolf, ester Billederne at dømme, savnede en slig Kriger-Hage Men en slig Undta gelse er Jysiognomisterne ikke pligtige at tage Hensyn til, og den vigtigste af dem Lavater, skal han hede, har sormet følgende Sats: »Jo større Hage, jo større Mand!» De gamle sagde ogsaa, at en liden Hage skulde tyde paa Tro løshed, og JFysiognomisterne konklude rer: en krastig, bred, tverskaaren Hage betyder skarp Intelligens, Bestemthed og Beslutsomhed, og især skal de Kvin der, der er prydet med en slig Hage, ikke være at spøge med. En Fysiognomist sortæller: For en Del Aar siden kjendte jeg en Mand, der gjorde adskillig Lykke paa forskjelli ge Omraader, men han formaaede dog ikke at slaa helt igjennem. Han havde romersk Næse, vakre, store Øienbryn, fine graa Øine. Han begyndte altid og Alting godt, og det var ogsaa nær ved at ende godt, men saa glap det». Vor gode Jysiognomist spekulerede sig baade gul og grøn over dette; Panden bra, Næsen udmærket, og Øinene rent en Lyst at skue; men ikke destomindre gik det skeis. Saa barberede Manden en Dag Skjegget af sig, og da saa vor Jysiognomist, at han havde en af disse smaa skjæbnesvangre Hager. Nu hav de han Opløsnmingen paa Gaaden–den lille Hage og den svage Underkjæve var det karkieristiske og kunde forklare Mandens Ulykke. Hr. Fysiognomisten søler sig endnu ikke tryg paa, at man tror ham, og han soger derfor sin Tilflugt til Historien. Tag, siger han, for dig Billeder af store Personligheder, f. Ex. Cromwell, Bis marck, Napoleon, Peter den Store etc., og du finder der en Hage, som er baade bred og kraftig. I det Hele taget er disse Herrer Fysiognomister saa sikre i sin Sag, at selv om Engelen Gabriel kom til Jorden og gjorde Underverker, saa vilde de bare blaase ad ham, hvis han havde en liden Hage. Nei, en bred, solid Hage maa der til. Kul i Alaska. Mange kløgtige Folk i Alaska begyn der at grunde paa, hvorvidt der ikke skulde være mere Penge nufortiden i Landets store Kulsorekomster end ide meget omtalte Guldgruber, hvis Ud bytte i den senere Tid paa langt nær ikke har svaret til Farventningerne – det vil sige i Sammenligning med de store Ud.æg, der er forbundne med at komme srem til Gruberne og leve der, medens Guldet udvindes. Guldfore komsten har, kort sagt, vist sig over vurderet. Men slere Sagkyndige, der i den senere Tid har undersogt Kulsorekom sterne i Kystregionen, tror, Nulgrube drist helt sra Begyndeljen af vil gire et net Overskud. Paa Østkysten aj Cooks Indløb er der en stor Kulaare, som er 22de Aargang. sine fulde sem Fod tyk, og som i Ebbe tiden ligger aldeles bar. Alt, som er nødvendigt sor at skaffe sig Kul herfra, er at tage en Brækstang og hakke det ud i saa store Stykker, som man ønsker. En nylig foretagen Undersøgelse af denne rige Forekomst viste, at tyve Fod nedensor den første Aare sandtes en anden paa sex Fods Tykkelse, og tre andre Aarer blev fundne i den umid delbare Nærhed. Allesammen er de horisontale og strækker sig mange Mil langs Kysten. Store Mængder af dette Kul har været brugt af Dampskibet »Chehalis», der gaar i Rute mellem Juneau og Cooks Indløb, og Skibets Førstema skinist siger, denne Kulsort er mere hensigtsvarende end de britiske Colum biakul, ligesom de i mange Henseender er bedre end hvilkensomhelst anden Slags Kul, der kan faaes paa Stille havskysten. Et Firma i San Francisco sendte ifjor Vinter en stor Bark og en Flad bunding samt nogle Kulgravere til Stedet. Barken blev ladet ien Fart; de dermed forbundne Udgifter var yderst smaa, og Ladningen bragte Spe kulanterne en klækkelig Indtægt. En Kulgraver har allerede squattet paa 600 Acres af dette Land. Mange an dre sølger hans Exempel. ! Splittelse er deri Høire, siger »Landsbladet» og mener, at hele Splittelsen skriver sig fra en blot og bar personlig Uvilje mod Statsminister Stang – ved Siden af en paa Uvi denhed bygget Kritik over enkelte af Ministeriets Handlinger. »Landsbladet» representerer det mest konservative Høire. Ser man saa hen til andre af Par tiets Aviser, saa viser Misnøiet sig i en stadig stigende Grad, der naar sit Toppunkt hos »«Ørebladet» og »Vest landsposten» og »CEidsvold», om det forøvrigt gaar an at regne de to sidste med til den konservative Presse. Og hvad denne Knurren inden Par tiet i sin inderste Grund gjælder, er Forholdet til Sverige; det er det na tionale Spørgsmaal, der ligger bag. En stor Del af Høire begynder her at nærme sig Venstres Standpunkt, og Bevægelsen er saa stærk og hurtig, at Regjeringen holder paa at blive staa ende igjen saagodtsom alene med det gamle Standpunkt, som Partiets Ud vikling forlader. Verdens mindste Fristat. Den mindste Republik paa Kloden er Travolara, der ligger paa Pen af samme Navn, og som befinder sig en otti Mil i Syd for ØOen Sardinien. Tavolara er en Ø omtrent en Mil i Tiameter og beboes tor Øieblikket af 55 Mennesker – Niænd, Kvinder og Børn. I Aaret 1836 gav Karl Albert, da Konge over Sardinien, Overherredøm met over den lille O til Bartoleoni- Familien, og i 46 Aarregjerede »Kong» Paul den 1ste i Fred og Ro over sit Rige. Den 30te Mai 1882 døde han. Men kort sør sin Død kaldte han alle sine tro Undersaatter til sig og erklæ rede som sit alvorlige og inderlige ØPn ske, at ingen af hans Slægt skulde estersølge ham som Regjeringens Over hoved paa Pen, men at han ansaa det som bedst, at det gode Folk regjerede sig selv. Efter dette sidste Ønske kunde ingen Kandidat til den ledige Throne findes blandt den Afdødes Familie, da deres »Konges» Ord var Lov. Saa ledes sorblev den lille Ø uden Over hoved i sire Aar. Men tilsidst, i 1886, erklærede Be folkningen sit Rige for Republik. Kon stitutionen ger Valgrettigheder til baade Mænd og Kvinder. Præsiden tens Embedstermin er 6 Aar. Ingen af Embedsmændene modtager nogen Løn. 1 Hun (drømmende): » Tænk, August, idag om en Maaned er vi gifte». Han (aands fraværende): »Ja, ja, lad os være glade, saa længe vi kan!» Lulu Madison (til en Veninde fra Chicago): «Min Mama har allerede været gist i ti Aar». Mabel Porkchop (overlegen): »Pyt, min har været gift ti Gange!» Yøor Børn under Tand.spremdrudet., «somme os velprdvet Øagemtiddet. MRs. winsLOw's SOOTHINQ BYRUP er dle vet brugt i over jemti Aar as Millioner as Mødre, sor deres Bgrn under LTand-grem bdrudet, med suldkomment Held. Detdero ltger Barnet dlødatør øummerne, stil ler al mærte, heldrederBind-Kolitk og er det dedste Viiddel mod Diarrh oe. Ealgea af Apote kere llk:; Del as Verden. Pas paa at orlange Mere. Winelow'e Boothing Øre: ; sen anden ØElags. Fem-og-tyve Cents Flasten. At Prof. Breckennidge's school no stu dent hnds his expenses more than the circular states. HACAs–-20fn m er nu beboet af 02 Skandinaver og 50 til yar tjubt vand den. Te er alle meget fornøiede med at være i et mildt Nlima, hvilket roses af alle. vrandomænd! Ovorfor under søger I ikte Foryotdene i Miss. hvor I kan arbeide ude Aaret rundt; s;;; Varmen ikke er saa stært om Sommeren. som i Norden; hvor man altid kan paaregne god Høst; hvor godt Land faaes sor sra « til 810 pr. Acre, i Forho d til Beliggenheden og »«Improve ments», paa lette Vilkaar. Billig Reise for alle. Exkursioner afsgaar fra Cyicago den anden Uvrag i hver Maaned. kkriv ester den nye, illustrerede Bog. ndrese: TOEITTT –22.. B1R2. en tal Southern land Agent. Room 9.161 Randolph Otreet. Chicago, Ill Det indtit Penge ligere ak i 1 kan 1 Lod diss dels Akt nes en! Pol ren vis Tol dag Kal nu hel! er! Tes lere det pac Mi Do! 1m Re 16, be ko i