Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903, January 31, 1896, Image 6

Search America's historic newspaper pages from 1756-1963 or use the U.S. Newspaper Directory to find information about American newspapers published between 1690-present. Chronicling America is sponsored jointly by the National Endowment for the Humanities external link and the Library of Congress. Learn more

{
                  title: 'Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903, January 31, 1896, Image 6',
                  download_links: [
                  {
                   link: 'https://www.loc.gov/rss/ndnp/ndnp.xml',
                   label: 'application/rss+xml',
                   meta: 'News about Chronicling America - RSS Feed',
                  },
                  
{
    link: '/lccn/sn84024501/1896-01-31/ed-1/seq-6.jp2',
    label: 'image/jp2',
    meta: '',
},
{
    link: '/lccn/sn84024501/1896-01-31/ed-1/seq-6.pdf',
    label: 'application/pdf',
    meta: '',
},
{
    link: '/lccn/sn84024501/1896-01-31/ed-1/seq-6/ocr.xml',
    label: 'application/xml',
    meta: '',
},
{
    link: '/lccn/sn84024501/1896-01-31/ed-1/seq-6/ocr.txt',
    label: 'text/plain',
    meta: '',
},

                  ]
                }

Decorah-posten. [volume], January 31, 1896, Image 6
About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

Image: of 8.

Page

All Pages

Issues

All Issues Text | PDF | JP2 (5.0 MB)

Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa), 31 Jan. 1896. Chronicling America: Historic American Newspapers. Lib. of Congress. <https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1896-01-31/ed-1/seq-6/>

Newspaper Page Text

Ap Ny Mammoth
d Ah Ponitry Guide sor m
i aa I Ten sfineite Fjærtræ- Bog ncaensinde
Nu ne Ø udgivet; ind hølder næten 100 i
4 Mos der alle trykte i ssarvder, med over
. 1h0 nne Mlustrano er aner uve
I): Blanert for dekv mnenie agt dø»
do: kre Midler g Citite
M. for alle Oønje Svadomme, iamt om,
An hvorledes man skal saa Øønseye dog
I ODavestel til at betale ig, tendere
rorte mit for 15e. John Rausoher. Jr Rosx 111
Hreeport II
«dø ihbUbaT0RS
I.
Var illuatreredeo Honltrs Gntde
f anmmæen men Katalog vil kun
rii Im Alt. hvad dar ved
,,.....,.
- rroriTs IN mn111YV
v! fabrikerer alt Slags Inonbatora, Hralers os al
Andeil. hvi der harer 1! Henmatel untle «m hata
e lor 10 coma (i Stamps ellor soalv. værdt
ar
Reliable lucubator BrooderCo Quiney lll
III
No
GASOMHN- ep 51
mon. -J
AVRORA. i - CHICAGO.- DALLAS,TE
Ponabløe Well Drilling
Rtahleret 1.1 Har Hatant lerpan
Mankinertei tnmnr nl nmkenannh.lat
1ntte hamle m–! Damp os Hæ«stokran s
Vi utrnker Konkurrentør nmwl ertar . s
11urerri kan Arm le j
hHILIY «a I ANHYHILI os» ;
mwatorl, luma aa;
M
French Buhr Mills e
Ræerrøolsr os Modellar. }?
MUreronesto» Mo.– tarnni» s
.... ) n
ni an drivm den on h i. æw
do don ar ren «en
Maliar og Prorer at Mi - i s ;
aratia Alle niangs Mon i 2
maaklnari Hourmbklr f A – Uu
brruma Raller aller hntr m.. -
o.. –
nar m n NHrDvKt «a
so ®%Òllnkda=dd I
Importerede norske
Uldktarder. ha
sFrittilsendt. Gode Agenter onskes
AlLHRED ANDRESON,
1310 Washington Ave. Sonth.
«sDNaar, hvor og hvorledes
at gaa paa Jagt.
Den bedste Hunters and lrapper's Guide. nogen.
sinde fds: Tredte Oplag, copvrighted. En
Ovskritt kostede o: 1t20. Indbundet i unlædes
lund 5 Cents, Skindbind 64 Cents portofrit. Fuld
stændig Markedorapport sendes gratis. Adreose:
Naorthwestern Hide K& Fur(a«.
Nædn dette Blad. Minnøapolia. Minn
Nervøs
i _ for de Idu de
TD e ilie- -
DrON S del. bi «»5 Drops- e e
2- Størrelsen af hver Dosis. Fot
at gjøre det bekjendt vil vi
sende en 25c Prøve gratis til
Irnaor mann)Dctie Blads Umæsere ved Mod
tagelsen af 10c sor Porto og Pakning.
Smerter fordrives øieblikkelig. Tilfreds
stillelsse garanteres. Helbreder Rheumat1s
me absolut; ligesaa Nervesmerter, Iskias
eller Hostegtgt, Smerter i Lænderne, La
grippe, Asthma, Dyspepsia, Rygsmerter,
Katarrh, Søvnløshed, Nervøsitet, nervøs
og neuralgisk Hovedpine samt Hjertesvaghed.
Sælges kun af os og vore Agenter. Et
Husholdnings-Remedium. Skriv ester Cir
kulærer idag. Bedste Reserencer.
Swanson Rheumatic Cure Co.,
167 Dearborn Bt.
CHICAGD0,.-..- - Ill.
Ur –« Tropt»– er Navnet og en Dosis.
Larssens
ovr
röhandel
*
Benson, Minn.
Landsmænd send mig eders
Bestilling for Havefrø, Græsfrø,
Blonsterfrø, Bærbuske og Træer.
Norsk Havebog og Katalog til
sendes enhver frit ved Henven
delse til
Einar v. Arnesen,
Eftersølger as Edward Uarssen.
Benson, - - Minn.
(Fn godt bygget Maskine.
k The lLittle OGiant
i) " Cream Separator er
» tilvirket sor at vare
1- «n,. en Levetid. Den er
I. bygget saa solid, at
den ikke slides ud.
Bøsningerne kan sjer
rrr nes og fornyes til
ÆA hvilkensomhelst Tid;
og Udgisterne sorbundne med Foran
bringer er ubetydelige. En Dollar om
Aaret er nok til at holde en little
Giant istand. Send efter Cirkulærer.
P. M. Sharples,
West Chelter, P1.
Elgin, Illinois.
Rutland.Vermont.
c
o )
I
erholdt hojeste Medalje ved Verdensndstilingen. Har
alle de nreste Fordedringer. Aatalog frit tilsendt.
F. C. AUSTIN MFC. CO.. CHIC4ACD. ILL
v. - FRIT
aa. er sorskaldede Hoveder
. Bi vil paa Anmodning sende
' ; mde Ovtvsninse:
om, hvorledes man lan s1a
DOaar til at dokte raa skalde
; de Hoveder, standse Haarett
v Usfsalden og fssern- Hor dhud
sygdomme. Aore se: Alten
a he m Medical Dispensary
177 E. 3d St.. Cincinnati, 0. an
Nvitke, umte igente, dristige o1ln
n s. vaagne Mæid med liderale Ideer
dog velsignet med kløgtige outiuer,
ønsket for at reise Beitt og vokie op med Landet, dyzne
Htrem, avie Rreaturer og Norn. arugt og Hadesa er.
urave ul. uld og Sølv, saae «vumder– og –2tn.
let», lange fik nedjalt: og prejervere den, deltaje i
frit, og forretmngdforetag nder, samle jammen
Benge oa laane den udi Pen til gode meanter os en
heita til at alæde sig ved en god Debred. Hvis J øne
rr Uirkulær r om Besten ske ill F. I. Wintney, ».
* 1. A. lreat Northern Rawiy, ﬅ–2t Paul.
inn, eller til ø. W. bdalloat. weu. Agent. De;
Moinr–, Jowa. man
Den Symaskine qurnen: som jeg
ser as Dem, liker vi saa sd at jeg vil nu
ester en til, hvilken skal dære til Jule
al til en Veninde. Uunit Olsen,
Fra Sjomandømissionen.
(Ved Pastor Bø, New yjor!.)
Jeg tænker, der er ikke saa faa, som
har faaet et Takkebrev fra Tøomænd,
som fik Gaver paa vore Julefejter iaar.
Blandt de Sømænd, som di gav Ga
ver, var ogsaa nogle, som seiler her
paa Kysten, men ikke kunde tomme ler
til Julefesten. M sendte da atter
ned til Mandstaberne, at Kﬅptei
nerne skulde uddele dem. Saal:des
sendte vi ogsaa en Pakke til Kaptein
og Mandskab paa et norst Dampstib
»«Jamaica,» som fortiden seiler paa
Centralamerica. Kapteinens Gave
var fra en ukjendt Dame i St. Paul.
Hun havde selv mistet sin Far paa
Sjøen. Kapteinen har sendt mig
nedenstaaende Brev, og da jeg ikte
tjender Vedkommende, vil jeg offent
liggjore Brevet. Det vil af alle
) Sjømandsmissionens Venner læses
med stor Interesse.
J Aivarado, den 14de Jan. 1896
Kjære ærede Medvandrerske!
Hjertelig Tak sor Teres Venlige af Ode
December med de venlige Ønsker om en
glædelig Jul; tillad mig herved at fremsende
mit oprigtige Ønske for et godt nyt Aar med
Herrens rige Velsignelse for Dem og Deres
– nærmere (yud, nærmere Hjemmet Dag
sor Tag, og vedføter Es. 58, som Stav paa
den tr age Vei under Aaret. Og saa en
hjerte. Tal ligesaa for Deres venlige Pre
sent til en Skibskaptein, tusinde Tak, kjære
Ubekjendte! Te er altsaa en Beslægtet med
os Søfolk, og Te har faaet føle, hvor bit
tert det er at ofre til Havet. Dog lykkelig,
naar Te sidder igjen i den salige Bevidst
hed, at Deres kjære Fader er der, hvor kun
Lys og Fred raader, og at Te skal møde ham
der engang, naar Te er kommet gjennem
Jammerdalen. Saa er der ingen Slkils
misse mere! Tænlt at have en saadan Naa
de, en saadan Salighed! Bi da blot, bi da
blot, nogle Skridt endnu, saa skal den trætte
Fod hvile paa Zions salige Høider. Det
gjælder at holde fast ved, hvad vi har. Her
ren styrke Dem!
Te kan tro, det er stort for os Søfolk,
som færdes borte fra Hjemmet Aar efter Aar,
borte fra Julen hjemme i Familiens Skjød,
at komme til disse velsignede Julefester paa
Stationerne, og der blive rakt endog en
Julepresent, som kjærlige Hænder har faaet
istand. Ter er mangen en graahaaret Sø
ulk, som har været borte i aaredis, der har
grædet sine modige Taarer ved at komme
til disse Fester, se de tændte, straalende
Juletrær, og modtage en Julepresent. Tan
ten kom saa mægtil hen paa Hjemmet, hvor
Far og Mor, Søster og Bror levede, og Jule
aften sang om Jesusbarnet ved Skinnet af
det straalende Træ, Hjerterne fulde af salig
Fryd. Hvor der var herligt, hvor der lyste
og boede Kjærlighed! Nu borte ito Aar, -
han ved ikke, om nogen lever af disse saa
kjære, men i mange Aar glemte, har ikke
skrevet og ikte faaet Brev paa mange Aar;
han har seet liden Kjærlighed; kun den, han
kjøbte for Penge. Nu – der er Træet, der
er Julesangen, der er glade Ansigter rundt
om – og en kjærlig Haand rækker ogsaa
ham en Present! Kjærlighed ogsaa for
ham! nei, det er for meget! Nedad de Kin
der, hvor Taaren har glemt at rinde, der
gaar nu en hel Strøm Angerens Taarer.
Dette blev Vendepunktet; han drog hjem til
Sine, men mere, han kom hjem til sin Gud,
han blev frelst, blev et Faar i Jesu Hjord.
Dette har I, velsignede Kvinder, været med
om, været Tjenerinder i Herrens Vingaard!
Derfor, bliv ikke trætte, om det stundom
synes uden Frugt dette Eders Arbeide; det
er og Herrens Sag. Og det kan jeg for
sikre Dem om, at det Tilfælde, jeg har frem
fort, ikke er enestaaende; – nei, der er
mange, som har kommet til Liv ved disse
kjære Julefester og Sømandsmissionen i
det hele taget. Der er vel neppe nogen Mis
sion, der som denne har baaret saa megen
Frugt. Den begyndte i det Smaa, og man
havde ingen Tro til dens Fremgang. Først
senere, da der viste sig Frugter, kom der
Hjælp, og nu staar Sømandsmissionen som
en vældig Herrens Tjener. Vi har nu mange
Stationer, og underlig nok har Prester og
Assistenter paa disse altid været prægtige
sande Tjenere, som har forstaaet at gaa ind
i Sømandens Tanker og Kaar, ja helt givet
sig hen til sin Gjerning. Man hører altid
om Presten paa Stationen og Assistenten,
at de er gjilde Folk. «Gaa til ham, Gut,
han vil hjælpe dig med det bedste Raad, og
ham kan du trygt stole paa». Ja, saa er det,
og da forstaar De, hvad Sømandsmissio
nen er blevet til. n mægtig Løftestang
inden denne Mi–sion er ogsaa Prestefruerne
og Kvinderne i det hele taget med summe For
eninger. Ja, Gud Herren velsigne hvereneste
Kvinde, som arbeider for os Sømænd, de
har med sit Arbeide og sin Kjærlighed lært
os, hvad der er Kjærlighed, og at der erxiste
rer Kjærlighed ogsaa for Sømanden. Hvor
mange Bidrag har ikke Kvinden ydet Mik
sionen ved sine Arbeider, – ja de velsignede
Nvinderne!
ud. M51
- Ninneapolis
For en Tid siden kom en Sømand til
London en Lørdag for sent til at faa sin
Afktlarering. Han faar Indbydelse til Jule
festen i Kirken paa følgende Søndag, gaar
derhen, da han var uden Penge for at gaa
et Sted. Han faar sin Present, en strikket
Trøie, inden hvilken der laa et Brev, hvori
stod skrevet følgende: «Jeg, som har strikket
Trøien, er en gammel Moder, som havde
tvende Sønner. Den ene er død her tæt ved,
og jeg ved, hvor han er; den anden reiste fra
mig for 10 Aar siden, og har ikke ladet høre
fra sig, og han har brudt mit Hjerte! Tu,
som faar denne Trøie, skulde du have en
Moder hjemme, da glem hende ikke, du ved
itke, hvor bare et Brev fra Sønnen kan
glæde Moderhjertet.» Brevet i Trøien traf
hendes Søn, som ved Læsningen sad der
badet i Taarer. Næste Dag fit han sin Af
tlaring, sendte den hjem til sin Mor og bag
efter drog han selv. Dette er en sand Be
retning.
Næsten ombord paa hvert norsk Seilskib
sinder man nu nogen, som søger Herren; og
det er dog stort. Herren har velsignet og
vedkjendt sig Gjeruingen, som er i hans
Navn.
sFfrembær for Kvindeforeningen paa Deres
Sted vor hjertelige Tak for Arbeidet til
Missionens Fremme. Der er mangen tro
ende Sømand, som varmt beder for de vel
signede Kvinder rundtom, som arbeider for
Sømandtømitsionen, og som saa stort glæder
og fryder øs til Julen med sing Arbeider,
at ogsaa vi langt borte sra Hjemmet skal faa stepig os l(lhr.
lidt af den hjemlige Hygge. Ja, Herren vor e Unne Johanne5dalter h hr;
(yud velsigne lider alle, han styrke og bevare Fossnæs, Sandsvær (28), Tjenestepi
Eder i Jesu Navn! ge Sigrid Jacobsdatter Holme hos
Jeg er fra Kristianssund N., har dæret ) Olaus E. Holme (27), Tjenestepige
herude i ssart mellem Amerika og Destindien Bolette Christine Larsdatter Øvrebø
lidt 3«s en s. hos Johannes B. Storesund (27),
tvende Børn, fødte i Brooklyn, herude, saa) Jg; .NQven
ti e
er: D. Brun, Master of S. Ø. «Jamaica-,).' e
(are of Møsrs Bennett Walsh & Co., 18 tie Skougstad hos Grosserer Englh.
ØBroadway, New York City. Andresen, Kristiania (27), Tjeneste-
Saa tilslut, Farvel og lev vel; hjertelig) pige Ingeborg Knudsdatter Sør-
Tak for al Deres Venlighed! Deres Present strand hos Knut (. Avedal, Lavik (27)
vil altid være et kjært Minde. Ubelkjendt
med hverandre her, haaber jeg, vi mødes his
set; dertil hjælpe og bevare Herren os i sin
Naade
ud med os og hos Eder for Jesu Skyld,
Amen! (der ærbødige
D. Brun.
Medaljen for lang og tro
Tjeneste
som i 1888 indstiftedes af »Det kgl.
Selskab for Norges Vel», er for 1895
af Direktionen tildelt følgende Tje
nere: Tjenestekarl Kristen A. Elia
sen, i Tjeneste hos Handelsmand J.
F. Hansen, Bjarkø (Tjenestetid 60
Aar), Tjenestepige Inger Margrethe
Olsdatter Ugdal hos Hans S. Ugdal,
Aafjord (I6 Aars Tjeneste), Tjeneste
pige Inger Nilsdatter Teland hos
Tønnes P. Auslaugnes, Søgne (54
Aar), Tjenestepige Regine Pettersen
hos Frøken Lydia S. Walnum (53),
Tjenestepige Marit Torkildsdatter
Bjærktum hos Ole Bjærtum, Vuku,
Værdalen (50), Husjomfru Johanne
Johansdatter hos kgl. Fuldmægtig
Tollef Hansen, Bjørnstad, Ø. Toten
(50), Tjenestepige Synneve Jensdatter
Telle hos Thomas Monsen (48), Tje
nestepige Tori S. Egeland hos J.
Norland, Høgsfjord, Stavanger (47),
Tjenestepige Inger Halvorsen hos
Fru L. Schroder, Tvedestrand (46),
Tjenestepige Karoline Mathisdatter
hos O. Tjosaas, Mjelle (46), Tjeneste
pige Karen Estendatter hos Morten
P. Satberg, Beitstaden (45), Tjeneste
gut Ole Rasmussen Eskeland hos
Lars T. Eskeland, Gjerstad (44), Tje
nestegut Jonas Larsen Stangeland
hos O. Nilsen, Aalgaard Uldvarefa
brik (43), Tjenestepige Berte Marie
Hansdatter hos Jørgen Hansen, Berg
i Raade (43), Tjenestepige Ingeborg
Johannesdatter Selseth hos Daniel
Olsen Selseth, Ibestad (42), Tjeneste
pige Oleanne Korneliussen hos Hans
I. Balsnæs, Trømøssundet, (40),
Staldkarl Hans Olsen Holakerholen
hos Peder Bj. Holager, Lesje, (40).
–t. Paul, Minn
Tjenestepige Oline Haatensdatter
Hovde hos Enkefru Hanna Rynning
(38), Tjenestepige Anne Marta Eriks
datter hos Sivert Bynen Vuku, Vær
dalen, (38), Tjenestepige Kathrine
Nielsen hos Chr. Hansen, Holmestrand
(38), Tjenestegut Rasmus Olsen hos
Gudbr. O. Tollefstuen, Sellsverket
(37), Tjenestepige Lovise Nilsen hos
Enkefru Charlotte With, Namsos,
(37), Ijenestepige Anne Nilsdatter
Straadalen hos Ole P. Straadal,
Værdalen (37), Ole Nilsen hos P.
Vestgaard, Storeelvedalen, (35), Bud
eie Johanne kKtristensdatter hos
Do. Do. (35), Tjenestepige Lovise
Ludvigsdatter Hegrenæs hos Jakob
A. Hegrenæs, Vevring, (35), Tjeneste
gut Hans Ottesen Dingen hos Peder
O. Nordgulen, Gulen, (5), Tjeneste
pige Berit Andersdatter Sende hos
Johannes P. Sende, Vuku, Værdalen,
(34), Lars K. Langeland hos Fru
Anna Blom Bratsberg, Skien, (34),
Husholderske Maria Bjørnsen hos Ba
ger A. Schistad, Molde, (33), Budeie
Inger L. Haga hos Anders E. Hesbo,
Haugesund, (33), Tjenestepige Ellen
Margrethe Nilsdatter hos Rasmus
Johnson Skar, Stegen, (33), Hushol
derste Kjersti Kristensdatter Baasum
hos Sogneprest I. Stub, Jevnaker,
(33), Tjenestepige Karen Amundsen
hos C. A. Arnesen, Skøien, Enebak
(32), Tjenestepige Ida Olsdatter Kal
land hos Erik O. Nordvik, Vevring
Søndfjord (32), Tjenestepige Grethe
Anna Haldorsdatter hos Erik Bertel
sen Moum, Grong (32), Husbonds
tarl Samuel Svendsen hos Marie
Treider, Aas (32), Anna Sofie Olsen
hos Familien Meyer, Egersund (32),
Husholderske Jonetta A. Næstvold hos
Kapt. Sommerschield, Værdalen (31),
Tjenestedreng Ole Mathisen hos L.
Bjørneby, Grinder, Grue (31), Tjene
stevige Berthe Marie Larsen hos
Stibsreder P. Ugland, Arendal (31),
Tjenestepige Oline Hansen hos Over
lærer S. Wleugel, Trondhjem (31),
Helmine Kihl Hansen hos P. Chr.
Nikolaison, Strimmelen, Tromsø
(30), Staldkarl Anders Syversen hos
A. H. Ree, Stange, (30), Tjeneste
pige Gurine Sørensen hos Skibsreder
P. Ugland, Arendal, (30), Tjenestepi
ge Margrethe Christensen hos Kjøb
mand Otto Riis, Skien, (30), Hus
jomfru Helene Kruse hos Boghandler
I. W. Cappelen, Kristiania, (30).
Tjenestepige Gunhild Haraldsdat
ter hos Nils K. Brekke, Solum,
Stien, (20), Tjenestepige Tone Knuts
datter hos Bjørn K. Øverland, Sel
jord (29), Tjenestepige Marie Helge
sen hos E. Eriksen, Ulvestad, Eids
berg, (29), Tjenestepige Else Marie
Hansdatter hos Edvard Johnsen,
Sandstrand, (29), Tjenestepige Anne
Olsdatter hos Andreas sergesen
Dalsbotten, Bremanger (29), Tjene-
Decorah-Posten.–-Den31te Jannar 1896.
Tjenestepige Marthea Hansdatter Ny
en hos A. J. Houg, Vaaler, Solør
(27), Tjenestepige Oline A. Nilsdatter
Hvidbergsgaard hos John Aadnesen
Kadeland, Mandal (26), Tjenestepige
Birthe Hansen hos M. Vauvert,
Porsgrund (26), Tjenestepige Maren
Hanna M. Pedersen hos Fru Eleo
nore Martens, Kristiania (26), Tje
nestepige Marie Ingebretsen hos Jo
nas Baade, Stavanger (25), Tjene
stepige Elen Katrine Røragen hos An
ders Olsen Kojan, Røros (25), Hus
holderske Oline Johnsdatter Aune hos
Oberst H. Fougner, Stenkjær (25),
Gaardsdreng Martinus L. Nost hos
Johannes Nost, Rissen (25), Budeie
Anna Halvorsdatter hos Torjus O.
Mijelland, Gransherred (25), Tjeneste
pige Johanne Nilsdatter hos Ole Hel
gesen Semb, Borre, (25), Tjenestepige
Othilde Kortner hos Agent H. Arne
stad, Porsgrund, (25), Tjenestepige
Signe Torgrimsdatter Hovde hos
Torbj. og Ole Sigurdsen Hovde,
Gransherred, (25), Tjenestepige Tri
ne Hansen hos T. Bonnevie, Laurvik,
(25), Tjenestepige Brithe Johannes
datter Kraakaas hos Paul R. Laagø,
Sulen, N. Bergenhus, (25), Tjeneste
pige Andrine Larsdatter hos J.
Seierstad, Lunde, Ø. Toten, (25),
Tjenestepige Berthe Gurine Pedersen
hos Pastor H.Erichson, Hamar, (25),
Tjenestepige Marie Syvertsen hos
Bankchef I. S. K. Schiog, Hamar
(25), Husbestyrerinde Rønnaug Hel
gesen hos Seip, Helgerud, Ringerite
(25), Tjenestepige Belle Amalie Lar
sen hos A. I. Freberg, Sandefjord
(25), Tjenestepige Brita Johannesdat
ter Stamneshagen hos Anders K.
Strømme, Brudevik (25), Tjenestepig:
Karine Johannesen hos kgl. Fuld
mægtig Th. Boeck, Kristiania (25
Aars Tjenestetid.)
De nye Skud-Vaaben.
vil i fremtidig Krig gjøre en hel anden
Virkning end de tidligere Slags
De rækker meget længere, de affyres
med langt større Hastighed, de skyder
sikrere, der vil gaa mere Krudt til, og
langt flere Liv vil gaa tilspilde. En
Nutidens Riffel f. Ex. vil paa en Af
stand af 3 til 4 Tusinde Yards gaa
tversigjennem 3 Mennesker, hvis de
staar opstillet bag hverandre og knuser
Ben uden videre. Paa længere Hold
vil i et kommende Slag sandsynligvis
skydes paa større Afstand end før, thi
stod Armeerne saa nær hverandre, som
de før pleiede, vilde Række nedskydes ef
ter Række. Røgløst Krudt vil gjøre sit
til, at der skydes med større Sikkerhed.
Alt dette er nok alle enige om; Kir
urgene mener det samme, men paa
samme Tid tror de, at Skudsaarene
ikke vil være saa farlige og slemme at
behandle som før, thi Kuglen vil med
Lynets Fart fare gjennem Krigeren,
ikke rive op hid og did, men gjøre et
helt, rent Hul. Naar nu hertil kom
mer, at hele det militære Lægevæsen i
den sener Tid er bleven betydelig for
bedret, og man nu forstaar sig langt
bedre paa de antiseptiske Methoder
(at hindre Forraadnelse og Bakterier,
saa har de Haab om, at mange Saa
rede har Udsigt til hverken at dø eller
blive Krøblinger. |
Foredrag for
(Af
Mine unge Venner!
Vi skal idag gjøre en Reise ned til
Mexico. Det er som J ved, og tan se
paa Kartet, den sydligste Del af
Nordamerita og vor nærmeste Nabo
mod Syd. Allerede af denne (Grund
brude vi derfor have Interesse for det.
Men der er, som vi senere skal se, og
saa andre Ting, der gjør dette Land
interessant.
Mellem den sydlige Grænse af Ca
lifornia, New Mexico, Arizona og
Teras paa den ene Side og Syd-Ame
ritas Fastland paa den anden stræk
ter der sig en uregelmæssig Trekant
af Land, som fra en Bredde af 1800
Mil lidt efter lidt afspidses til en
smal Jordtange, som er mindre end 50
Mil fra Hav til Hav. Den øvre og
største Del af denne Trekant er Mex
ico. Dets hele Fladeindhold er om
trent 764,000 Mil, hele Længden paa
Vestsiden er 1900 Mil, medens Bred
trent 764,000 Kvm., hele Længden paa
lige Del til kun 130 Mil i syd, hvor det
støder op til Mellem-Amerita. Om
endskjønt Landet har en Kystlinje af
6000 Mil, er der kun faa Bugter og
bare 3 eller 4 gode Havne.
Dette Land er det altsaa, vi vil be
søge. Vi skal tage Jernbane ned til
Galveston, Texas og derfra Sjøveien
til Vera-Cruz, som er Merxicos største
Søhavn paa Altlanterhavsiden og
hvorfra vi saa skal fortsætte Reisen
ind igjennem Landet. Byen er bygget
i en Halvcirkel mod Sjøen og er ganske
regelmæssig udlagt. Gaderne, som
er bredere end almindelig i de tropiske
Lande, løber i øst og vest fra Havnen
og gjennemskjæres i rette Vinkler af
ander, der gaar i nord og syd. Byen
er godt befæstet ved en stærk Mur og
andre gode Fæstningsverker, samt ved
et Kastel paa en halv Mils Vei ude
fra Strandbredden. Byen er ikke
sund; dels fordi Kloakerne er aabne
Render midt i Gaderne, dels paa
Grund af det usunde Klima og dels
paa Grund af det omliggende Lands
Beskaffenhed.
Langs med Atlanterhavet begræn
ses nemlig Mexico af en bred Land
strækning, som Spanierne kalder »ti
erra caliente» eller den hede Egn, fordi
det har den Temperatur, der findes
mellem Vendekredsene. Aldeles ud
tørrede og sandige Sletter ligger her
blandede med andre af den yppigste
Frugtbarhed og med næsten uigjen
nemtrængelige Tykninger af vellug
tende Blomster, i Midten af hvilke
optaarner sig Trær af den herlige Vert,
som kun findes i det hede Jordbelte.
I denne Ørken, der er opfyldt af den
herligste Vellugt, lurer den dødbrin
gende Malaria, som sandsynligvis
fremkommer ved Forraadnelsen af
stinkende Plantebestanddele i en varm
og fugtig Jordbund. Aarstiden for
Galdefeberen, eller den saakaldte Vo
mito, som herjer disse Kyster, varer
fra om Vaaren til Høstjevndøgn, da
den stanses af de kolde Vinde, som tom
mer fra Hudsonsbugten. Disse Vin
de gaar om Vinteren ofte over til
Storme, og idet de farer ned den at
lantiste Kyst og den krumme merikan
ske Golf, bryder de med en Orkans Ra
seri løs mod dens ubestyttede Strand
heder og de nærliggende vestindiske
Øer.
Gjennem denne brændende hede Egn
maa vi reise, hvis vi skal komme ind i
Landet; men efterat have tilbagelagt
nogle Mil vil vi merke, at vi er komne
op ien renere Dunstkreds. Lemmerne
faar igjen sin Spændstighed, og vi
aander friere; thi vi tryktes ilkte
længere af den lumre Hede og den be
rusende Vellugt nede i Dalen. Og
saa Naturens Udseende er forandret,
Ungdommen.
0)
og Øiet sværmer ikke nu blandt den
brogede Mangfoldighed af Farver,
hvormed Landskabet dernede var malet.
Vanillen, Indigoen og de blomstrende
Kakoalunde forsvinder, jo længer vi
tommer frem. Sutkterrøret og Bana
naen ledsager os endnu, og naar vi
tommer omtrent 4000 Fod i Veiret,
ser vi af det uforanderlige Grønsvær
og af Ambratræets rige Løvverk, at vi
har naaet den Høide, hvor Skyerne og
Taagen sænker sig ned paa sin Van
dring fra den merikanske Golf. Det
te er den evige Fugtigheds Egn; men
vi hilser den dog med Glæde; thi den
siger os, at vi er komne bort fra den
dræbende Vomitos Indflydelse. Vi
har betraadt »tierra templada» eller
den temprerede Egn, hvis Karakter
ligner det tempreredes Jordbeltes.
Naturomgivelserne bliver nu storarte
de, ja endog frygtelige. Veien slyn
ger sig langs med Foden af mægtige
Bjerge, som fordum skinnede af vul
tansk Ild og endnu lyser i sin Kaabe
af Sne, der tjener Sømanden som
Fyrtaarne mange Mile tilsøs. Rundt
omkring ser vi Spor af deres fordums
Brand, idet Veien gaar langs med
uhyre Lavastrækninger med utallige
fantatiske Skikkelser, hvori den glø
dende Strøm er bleven formet, naar
den størkner paa sin Vei.
Det kan hænde, at vi, dersom vi la
der Blikket glide nedad en Skrænt
eller næsten bundløs Kløft ved Siden
af Veien, dybt nede kan se Jordbun
den gløde af det varme Beltes rige
Blomsterpragt og mest spraglede
Plantevert. Saaledes fremtræder
i denne malerisk Egn paa en og samme
Tid de besynderligste Modsætninger
for vore Sandser.
Stiger vi saa høire opad, kommer
vi ind i andre Klimater. For første
Gang ser vi nu Marker besaaede med
Hvede og andre europæiske Kornsorter.
Imellem dem opdager vi Plantninger
af Aloen eller Mageyen, som for Mer
icos oprindelige Indbyggere var af
saa stor Vigtighed. Nu opnaar Ege
træerne en kraftigere Vert, og de
mørke Gransktove fortæller os, at vi
har betraadt »tierra fria» eller den
kolde Egn, den tredie og sidste af de
store, naturlige Terasser, hvori Lan
det deles. Og naar vi har klatret op
til en Høide af -8000 Fod, sætter vi
Foden paa Toppen af Andesbjergene,
denne store Bjergkjæde, som, efter at
have strakt sig gjennem Syd- og Mel
lem-Amerikta, trænger ind i Mexico og
der udbreder sig over den uhyre Høi
slette, der paa en Strætning af næ
sten 200 Mil beholder en Høide as
mere end 6000 Fod, indtil den gradvis
tager af paa de høiere nordlige
Breddegrader.
dTvers over denne Bjergvold stræk
ker sig i vestlig Retning en Kjæde af
mon noget af
det høieste Land paa Jorden. Deres
Tinder, som rager op over den evige
e
lighed over de høitliggende Bjergslet
ter nedenfor; thi stjønt disse kaldes
»kolde», har de dog et Klima, hvis
Middeltemperatur ikte er lavere end
Mellem -JItaliens. Luften er overor
dentlig tør; stjønt Jordbunden af Na
turen er god, er den sjelden beklædt
med de lavere Egnes yppige Plante
vert. Den har ofte et udtømt og godt
Udseende, hoilkit dels kommer af den
større Fordampning, som finder Sted
paa disse høitliggende Sletter, og dels
uden Tvil af Mangel paa Trær til at
beskytte Jordbunden mod Sommerso
lens sterke Paavirtning. Før Spani
ernes Erobring af Mexico var Hpi
sletten tæt bedækket med Lærketrær,
Ege, Cypresser og andre Træsorter,
Tilberedning af mindre Ølags Hhkind.
Katte, Hunde, tamme Kaniner, Ekorn, Lam og mans
Smaadyr med pent Skind kan give et smukt 4tvet
man blot forstaar sig paa, hvorledes det skal beredes.
er give en Anvisning, som ikke er meget vanskelis
ølge.
S kindene lægges f. Er. i en Balje eller en rengjot
skjæring, og 7 eller s Quarts rent, koldt Vand hætde– d»
det staar over dem. Der lader man dem ligge et To»
Blod, Slim og hvad der ellers kan hænge ved dem, ny
løser sig op. Saa tages de altsaa efter 24 Time Forls
af dette Vand, og hvert Skind lægges, med Kjødsiden
en glat rund Trækavle, et gammelt Ovnsrør kan og s
det. J denne Stilling arbeides det over med en stor sløv
saa Kjød, Fedt, Slintrer og alt Saadant stafses godt t»
dette er af stor Vigtighed.
Saa koges 4 Quarts Vand sammen med 1 Pund
(Alum) og et halvt Pund Salt, indtil de to sidste Bes»
er aldeles opløste i Vandet. Da tages Kjørelet, hvor
ningen er foregaaet, af Jlden, og denne Blanding helt
22De Aar
af hvilke nogle, som endny fin i
bage, ved sin uhyre Større, s
at Nøgenheden snarere tan tilla,
Mennestet end Naturen. Og s.
ste Spaniere førte virkelig en e
hensynsløs Krig med Ttoven e
første Puritanere, da de ton da,
til Nordamerika, stjønt de s
abde
mindre Grund dertil, end disse. n
Omtrent midtveis par Fastlay
meget nærmere det stille Hav endt
lanterhavet, paa en Høide af ham
1500 Fod kommer vi til Metita
rømte Dal. Den er aflang af ø
kelse, omtrent 67 geografiste Vi
Omfang og omgiven as en megy
Vold af Porfyr, som Naturen sme
have anlagt for at bestytte den n
fiendtlige Indfald. Jordbmy
som fordum var belagt med et I
af deiligt Grønsvær og tæt i
med herlige Trær, er ofte nøgen ny
mange Steder hvid af en Saltsm
som er foraarsaget ved Vandensy
tørring. Fem Indsøer udbredt
i Dalen og indtager en Tiendedl
dens Fladerum. Paa de mod
Bredder af den største af disse
kener, som siden Azteternes Dag
aftagen meget i Omfang, laa Un
Mexico og Tezkuku, Hovedstedem
de to mægtigste og mest blomstra
Stater paa Høisletten, hvis Hii
– tilligemed de gaadefulde
mers, som gik forud for dem –fy
viser nogle af de største Tilnern
til Civilisation, der fordum sar
paa det nordamerikanste Fastlan
Af disse Stammer var Tolte
de mest iøinefaldende. De ton
denfra, uden at man ved, fra hvi
Egn, og kom ind paa den metit;
Høislette sandsynligvis for Tlun
gen af det 7de Aarhundrede, al
en 200 Aar, før Harald Hat
samlede Norge til et Rige. Naurl
vis kan vi kun have liden paalid
Kundskab om et Folk, hvis ktr
Beretninger er os tilintetgjort,
som kun er os bekjendte fra Ta
blandt de Nationer, som kom efter)
Dog er disse almindelig enige on
Toltekerne var meget kyndige i U
dyrkning og mange af de ndti
mekaniste Kunster, at de var du
Metalarbeidere, kort saat, at de
de egentlige Ophævsmænd til den
vilisation, som senere udmærkede
ne Del af Fastlandet. De anlagz
Hovedstad i Tula, nordenfor den
ikanske Dal, og Levninger af nm
omfattende Bygninger, som endn
at se i forstjellige Egne af Ny Tpm
tilstrives dette Folk, hvis N
»Toltet» er gaaet over til ai blina
betydende med »Bygmejter
Toltekerne havde udstrakt as
redømme til de fjerneste Grænjt
Mericos Høislette; men efterat
høi Grad var blevne svækkede ded
Hungersnød og uheldige Krig,
svandt de fra Landet ligesaa il
og hemmelighedsfuldt, som de
komne. Nogle af dem blev vel
bage; men den allerstørste Del
bredte sig sandsynligvis over Mel
Amerika og de nærliggende Ler a
den sydligste Del af det nudæen
Mexico findes endnu majestætistes
ner, som man mener striver sig
dette mærkværdige Folk.
Besynderligt. Professoren i Historit
nu staar I der igjen og ved ingen Ø
Ting... Jeg har ialmindelighed til
store Forbauselse lagt Mærke til, at Ø
vakre unge Piger i langt høiere ørad
drager sig Edres Opmærksomhed, end
de gamle Grækere tilsammen.
Et simpelt Middel. Fru A.: –hvt
bærer De Dem dog ad med at komnt
godt ud af det med Deres heftige !
Jeg vilde forlængst være løben min
Fru B.: «Det er meget simpelt.
gjør alt, hvad der behager ham, og
alt, hvad der ikke behager mig
jet faldet
ide nye
e at vm
e ekv
Af r
sødt
Byer,
kom
røg
avnefosg
Af To
; Milli
lave
roner.
Til d
endte L
ed Udsl
t Værd
Ekods
lvdalen
ti disse
ren K
ammis
i i T
r nu 84
Af d
m fin!
3,740
Eolg
aaler
olgt til
sosjen
Urskaug
Til s
simb
d.N. e
nordlige
Jens A
Past.
son sor
Bibelkr
i Tyskla
Eom
Ascht
l)rieg.
de Frar
Tele
dal-T
dedlinit
Veenba
slpper
den D
ha ilt

Decorah-posten. [volume], January 31, 1896, Image 6
About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Connect with the Library

Find Us On

Subscribe & Comment

Download & Play

Questions

Decorah-posten. [volume], January 31, 1896, Image 6 About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Connect with the Library

Find Us On

Subscribe & Comment

Download & Play

Questions

Decorah-posten. [volume], January 31, 1896, Image 6
About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903