Newspaper Page Text
Markedsberetning. Den de Mal. Maa nan aande. 11 Harrison Surost, Now York. notervr mm MM° smn Hltarsei ao.000 Tubs ataen Mantae Mor «en Hrnenarin er uoan. Hm coramer; imer 1511 Centsa nr und. Æù hetales man 12 onm. -- Decorah Marked. o.... ne pr Bue tt e; mer tttſtt e nosadng=nny om eo Klever. pr. 100 fumd............. et 0.0-1.00 Timoihei. pr. 100 Pund... 2.10 2.90 s. . eo... tmar ni . Emar (oamar)..............thtethtte 1- ? Levende Sin... tie 2.100... e - minneapoltd Produktmarked. tor starre ranter; ved Smaanalg I so narnrilevis tidt hoiero. an cramer- Fia mmdens gds, per m........ nu; rn Htraa pertect goods............ 1) net » o' s. mh}mòn=py=aſt anana…annnancnNankam Iadies raae... rette d ind... dette s – Ø Tacking ker avr–- 1 m. OsT Brick. extra ancy............. e –w 1munertttſtt ay Frimost. No.1.................0.1ttttee 5 – 5 rrnm sl Note 3- 4 FRkRæ Live poultry-Hens...... » –10 Turkayd......................0.00tthetett Ø –8y Ost b al Due id.................. rette b – 1- Hresh, cases included............ 1-... loconds................. tie o y 101TER-vod to ane atock, du... » -10 Ene otaona. Ilnols De Gran Cabbaga, per ib........ «4- 211 aroen onens..... eet 0 –ls Cnoum ber... ttttttte e an ner. H-Fancy Upiand..................... 1.00 01.60 craaml. e ttt 100-.... Donhern Minnesta....... et 08.50 Dammon...................... rettet 002.50 Cantbo.......orrreretetter p.003.b0 nmoths. chots............ eet 0 0-... Tmoins. at to goond........................ 8.00-9.00 o”rrnwyuanydo) dhlÊÈÊÈnIin 4 004 d Orm... rettet 3.00... UORNING- Fancy «hitte, 11b. sæcttions.. 12-13 C1 e nhlte, 11b. octtons.................. M12 I mus Buchknent...............000 et d –ll Hiracied «no............................. B;lr-.... Inuanctel amber............... e tte dhr-.... «Chicaago Produktmarked. Butter- Fra creamery. per .......... 1d a.. s.... reen Srrands. por D............................ 10 –13 Imtitattons, ianoy.................–teettee 11 –13 Daries-Errms............................2.. 17-1 mms................ rettere 00 –u Chee Young Amertcas per D........... 112- Frick, cholor mock.................... 022.0 1 –-..- 1mburger. muli cream.................... 00-11 tnisa cholos.............................. 2 –12æ live rounry- lurkeys. pure... 1urteya lair to good.................. e... d –- Dncens................ tre 8 –.... Puds... Gorse. dut.............. e tteteetſtte 3.00 5.00 Hens– Fresh stock. per doren, cases Incl.... my.... Honas. pvrD............................... 00 –-1n Ben... 2o –23 Fotators -Burdanks.....................etetſte 18 –ls Bobrons...........................15.,..1. I - I Miea..........................5005. 5.0 22 –n seet Potators-Hancy. Du. box........... 2293 –00 TVegetables-Asparngun, 1ybu bor.......... dO -1o Cabbage, per cre....... e 1.2002.00 Untns. grøen, perbu. bo............ e. d – lomantors, obasket corate...............hte 1 0-2.0 1umanew. mere e W Bides- reen salted, all melhta, No.1...... 0- ok e ml.s O. No.)................................. 4- 1 Da. Naa... ter Dit din Taljow-No.1packea........... et 3 –.... D.2.......... tie 202-.... e Tuluthds HØvedepriser. o. nara. an tradtk......................... 61 O.... No. nonherm............................... d1 –d51 Minneapolid Kornmarked. Brvode- No. 1 hard, ontrmck.............. dry.... No 1 nondern............................ 573».... Do. :2 nonderm......................... 268-.... mat No.3..................................2) –-.... No.3 nllorv.............................. 23 –-31. BHavre- do. 1mntte.......... e Ny- llk NRal..............................2.......2. n – 110 Br.............................ttttttttttte B –N Bue da 2............. et 301 – 314 Chicago Rornmarked. Hvde -slmningsrriser paa Beren............ Din Ppot............................ e eteohtſtete 7.0v UONrTANT8Al4M. FHour- Harn hent eprins paents, 1n woon.. 1 4ngr1 d ti hen patents........... eet 3.00 03.20 Hadnhent. takers, nu acn............. 2 22.00 ti ne, dakers........... eie 2.10 02.2 Racaar. inachs.......................... 1.20-1.10 Luner nheat. m wood.................... 3.3.0 D1t Ddeur. m wood......................... 2.222. Miutor uteal. du. 3 red, Iroe an Ddoard...... 1-... DNo.! red. trer on Doard................... 034 Bring nhem–-No.3 lo. bd....... eet Dog... Nu. 31uorø..................--- e Curn-1n store -No.3..................eetee N–20 No.3 Net e – 312 E No 3 hhe............................... By... as 1) eamgjte, tre on buard, No.3....... 114-1514 De. ite.....teetttet 02-20 Ao.1whno.....................0..3..0.2..., 20-203 Rarles- Ha god maittns grades........ »–v Brrds-Fia Do. 1. onack.................. bd -.... Tmathy, lalir to geod...................... 2.2-3.1d Mran................ per 7.00--1.25 Har Cttor man... 13.00-13.00 e Rette 1do la. e No. 2.0.00 11.dv Med... D.00-10.00 Lriana prairte, chotor.....................10.30- .... la rare, god... 0010.00 p Bue urv.................. 1. Oal and nleat etra mine 0- d.d Chicago NKvægmarked. C4A1TLE-Fanc) breves........... i. 2001.40 o0O OrÄÜÖ E EImnooo o. Modtum oterrs, 1v lo 400 bs............ 3.101.060 Common oterrs. 0 140v................ d 03.60 Ferdern, 1w 11.................... 3.00 03.80 btuckern, lee. 2.00 3.00 Bulls. chotæeoera...................... 3.00 3.25 Bulls, pou to chotos......... eie. 2.10-2.00 Covs and betro, enra................... 3.121.1v Conn, 1alr wcthoiov........................ 2.w-3.10 Cono, 10r lo god canners................ 162.33 Venl (aner, e wcholod................ 4.10. o igang 2.004 590 ura e eeetttttetteee 2 00-1 v Teras tel strtmn.......................... 3.12 1.00 len cuns aud bultn...................... 2.10-3.2 Mukers and opnern, per head........... «0.00 e Commaon den, to 0is........... 3.10 2.8 Commn u choten, med... 31-3. Chtos, ad, to vi............. 3.403.500 God en s.... 3.20-3.40 tummun lo la at wwmlite...... 3.003. ne au.......................... 2.10-3.0 Oullv.............................eeeeee 1.2.00 Dmaha Rvægmarked. Hommea- Cannenn...................0 1. i bukke kan: e: Dom and nton......................... 2.20-3.0 Srm- Buk olmaies......................... 3.003.053 0on men Hanjaø iy nvægmarked. ; ooo 3.003. Bulle............... et 1.002.600 o.... m..........................00.10.0.....0. 3.0-3.10 Tamino 0-. Til Salgs! Jeg har en Þrocess ti at Caseo Hardened Solt Uentre og lruc e MMogskjær, saa de ikke brister eller bøes. Cm «ogen med sender mg 11.00 aa la! mm irnde ham 1ocpe» ag Direktioner til at ud jøre da. s. Decorah og Omegn. Ten 280« Man 18a. Uventet Tødsfald. Halvor Bersei af Hesper Township døde sidste Tirsdag, og begravedes idag. For nogle Dage siden var han nde i Regnveir, blev vaad, og sik som Følge deraf Rheumatisme, der gik til Hjertet. Asdøde var en dygtig Farmer, og as holdt i sin Kreds. Emaabplulk. Ben Bear skal atter til Chicago. Han reiser Løordag Aften sor at gjøre Indkjøb af ulæder, da der paa denne Aarstid er Anledning til at faa gode Klæder billigt. Naar han kommer hjem, vil han faa istand et Qquøøn Tag Sala. – En ny Cemetery Association er organiseret med Geo. Phelpø som Pre sident, C. N. Goddard, Vicepresident, A. K. Bailey, Sekretær, E. R. Baker, nasserer, og A. N. Vance, L. L. Cad well, . Heuser, E. W. Hoyt og Henry Clvidge Direktører. Organisationen har kjøbt Kapt. Simpsons gamle Grav plads. – Chinch Bug3 er allerede begyndt at herje Hvedeagrene i denne Del as S–taten. – Ogden Casterton med Familie er slyttet ind til Byen. Han har kjøbt et Hus i den sydlige Del af Byen. – Peter M. Oljon og Søn og Ole C. Rue fra Bratsberg, Minn., kom herned i Tirsdags med Timotheisrø, som de solgte til Frøhandler Adams. Prisen paa Grassfrø er saa meget høiere i TDecorah end i de omkringliggende Byer, at det betaler sig godt at komme hid, selv om man maa kjøre 40 Mil. – Cycleløbet mellem Nord. Jad witz og Herb. Headington forrige Fre dag Asten var en ganske livlig Afsære. Napløbet var 2 Mil eller 4 Gange rundt Curtins nye Bane. Det tog 5 Minu ter og o7 Sekunder, og Nord. Jadwit, vandt med Glands. – Sidste Søndag var det 50 Aar siden Vir. og Virs. Cyrus McKay blev ægteviede, og i den Anledning havde de indbudt omkring 60 af sine Venner til deres Guldbryllup. Som et Minde om Dagen blev der overrakt Mr. McKay en guldknappet Spadserstok og Mrs. MecKay en guldknappet Paraply. – Haakon E. Fristad i Calmar Township fik en Overraskelse nu sidste 18de Mai. Tet var 30 Aar, siden han holdt Bryllup med sin Hustru, og hans Svigersøonner glemte ikke Dagen. De kom, lykønskede Svigerforældrene, med bragte et vakkert Spisebord som Gave, og en hel Del gode Sager at dække det med. Familiens 8 Børn, 4 giste og 4 ugiste, saavelsom Svigersønnerne var tilstede for Anledningen, og der seire des en rigtig hyggelig Familiefest. Nok ct Landeveis-Projckt. I Ohio har Kommissæren for Sta tens Veivæsen udklækket en ny Plan sor Bygning af Landeveie. Den skal' hvad praktisk Nytte angaar, overtræfsfe alt, hvad der hidtil er sremkommet i den Retning, og overalt, hvor Kom missionen indfinder sig sor at begrunde sine Theoriers Holdbarhed, møder han udelt Bifald. Den nye Landevei er baseret paa »Hjulspor-Principet» og bliver saale des paa en vis Maade at klassificere sammen med det System, der, som tid ligere berørt her i Bladet, er bleven gjennemsørt i Canandaigua-eDistriktet i New York. I Flugt med Hjulsporene efter en almindelig Trafikvogn graver man to brede Grøfter, som syldes med Sten og Grus. Ovenpaa Gruslaget lægges der rendesormige Hjulskinner, tilvir kede af Pladejern. Skinnerne bør have en Bredde af 5 Tommer i Bun den og have en Sidehældning udover af mindst 1 Tomme, sor at Hestene uden Vanskelighed skal kunne trække Vognen af eller paa Sporet, ester Kjø rerens Ønske. En Landcvei med enkelt Skinnegang vil, isølge Kommissærens Beregninger, komme ti! at koste lidt over 1,000 pr. Mil. Og med de store Fordele, som et saadant Veianlæg har at byde paa sor al Slags Trafsik, uil det sikkerlig vise sig at blive det billigste, som endnu er opfundet. Det paastaaes, at en Hest med Vog nen anbragt paa Staaljkinner kan trække et tyde Gange saa tungt Lrs, som den ellers vil være istand til at føre med sig paa en almindelig Jord og Muddervei., : En Konvention til Drøstelse af L1in deveins-Spørgsmaalet agtes afholdt i Columbus, Ohio, i Løbet af indevæ rende Sommer. Col. Ten bedste af alle Legemøøvalser er – at grave. Terved paavirtes hver eneste Mu skel, Aare og Nerve i vegemet. Man kan ikke sinde noget bedre Middel mod en slet For- Døielse, ingen saa god Kur mod Tungsind, ikke saa god Recept for en god Søvn, intet saa beroligende Middel for overanstrengte e ) Gange om Dagen. At hugge Ved er ogsaa en meget god hegemsøvelln-ueu.. Fra Dyrenes Berden. (sn Søorm. Napteim Shannon og hans Mand skab sangede og dræbte sorleden et Sø uhyre udenfor Caviar, N. J., hvor de hører hjemme. Den underlige Fisk veier omtrent 500 Pund, er 15 Fod lang, har en lys Sælsarve, og smalner stærkt af mod Halen. Hovedet er omtrent to Fod langt, og fra Næsen staar et Horn ud. I dens svære Gab er der to Rader Tænder. Øinene er som paa en Hai, med en langagtig ØPiesten. Kroppen er dækket med en Brynje af Skjæl, som ligner oxyderet Sølv. Rygsinnen er meget liden. I Næsen er der Sprude huller. Uhyret er uden Tvil det sam me, som har skræmt Fiskerne i de sidste ti Aar. Nogle af dem paastaar, at det er en veritabel Søorm. Kaptein Shannon og en Del af hans Folk satte en Morgen sine Drivgarn ud omtrent en Mil nedensor Caviar, da en la Mærke til en underlig Gjenstand i Vandet omtrent en halv Mil nede i Elven. Han gjorde Kapteinen og Fol kene opmærksom derpaa, og de saa, at Gjenstanden bevægede sig hurtig i Van det. Pludselig sprang den op i Luften, og de blev da forskrækket ved at se, hvor stor den var. Uhyret løb saa hurtig gjennem Vandet, at der stod Skum til begge Sider. Det holdt sit Hoved høit op, og det var ikke lysteligt at se, at det stevnede lige mod Baaden. Kaptemn Shannon mente, det var en svær Uliga tor, da det kom nærmere, og han sfik se de lysende Tænder og de stirrende Pine. Da Uhyret syntes at have til Hen sigt at angribe Baaden, gav han Mand skabet Ordre til at væbne sig med Aarer, Stænger, Ørxer eller hvad andet, der var forhaanden, og gjøre sig rede til Kamp. Omtrent 30 Fod fra Baaden sprang Uhyret op i Luften og dukkede derpaa under. Men nu blev det ind viklet i Garnet og vendte sig mod Baa den. Kaptem Shannon stod i Bag skotten med et Harpunjern, og da Uhy ret kom over Vandet, gav han det et drabeligt Slag i Hovedet. Det gik igjen under, seilede omkring Baaden og kom op ved Forstavnen. Det var nu aldeles indviklet i Garnet og blev slaaet ihjel med en Øx. Derester blev det draget iland. En galende Høne. Det er med galende Høner som med blystrende Piger; efter Folketroen faar de en ulykkelig Ende; men det kan og saa træffe sig, at de kommer til Hæder og Værdighed, som følgende Fortæl ling viser. . En Korrespondent til »London Field» havde i 1893 tre Unghøner, som be gyndte at lægge Æg i November. Til 31te Oktober 1894 havde de tre slinke Mødre lagt 589 Æg, uagtet den ene af dem havde for Vane at gale. Det næste Aar lagde de 510 Æg. Ikke engang koldt Veir kunde bringe dem til at stanse sin nyttige Forretning. Eieren tænkte da, at han vilde skasfe sig Askom af dem og satte en Hane ind i Hønse gaarden. *»Nu hører vi en underlig Koncert», siger han; »Fanen sætter i med suld Krast, og Hønen følger med en skin grende Falsetto, to Dage i sidste Uge la de tre Høns 6 Æg hver Dag. Jeg haaber, at galende Høner vil komme paa Moden og blive meget esterspurte». Katte og flere andre Tyr dør, naar de kommer op til en Høide af 16,000 Fod over Havfladen; men Hunde og Mennesker kan stige op til de høieste Toppe paa vor Jord. æ En Hai paa 16 Fods Længde er ny lig sanget i Havnen ved Sydney, Ny- Syd-Wales. Da den aabnedes, fandt man i dens Mave en Hundegrime, en Frakke, en Knortepibe, nogle Kobber mynter og en hel Del Knappenaale. « En Judsender i »Philadelphia Nec ord» skriver: «Mange af de bedste Ka nariesugle fanges vilde ide Forenede Stater. Det sydlige California er suldt af vilde Kanarier, og der er ingen be dre Sangere i Verden. I nogle Strøg gjenlyder Lusten af yndige Melodier. Gutterne slaar de smaa Sangere ihjel med sling–shots, og de agtes ikke stort mere end Spurve. Jeg foretrækker de amerikanske Kanarier sor de importe rede, og der synes ilke at være nogen Fare for, at Forraadet skal slippe op». The Hish and Game Commissio nørs i Maine tæuker paa at indføre den mongolske Fasan i Staten. Den trives godt i den vestlige Del af Landet og opelskes nu ogsaa i Massachusetts. I Pacificstaterne, hvor den for en Tid siden blev indsøort, agtes den som en særdeles madnyttig Fugl, og den gjør ogsaa Nytte ved at ødelægge skadelige Insekter og Orme. Betragtet sra en Jægers Synspunkt, staar den langt over den engelske Fajan, idet den ud mærker sig ved en overordentlig turtig Flugt. Vildtkommissærerne i Maine tro, at den vil kunne leve i Furustaten h-Postenm .–Den 29de M selv i strenge Vintre, og den vil sand synligdis blive indført iaar. m Den Borneos offictelle Blad indehol der under Dødsfald følgende Sørge budskab: «En gammel Ko tilhørende Regjeringens Hjord, kom til sin Død den 14de ds. ved at falde ned i en dyb Grøft, hvoraf den ikke kunde komme op igjen. Hvilket herved sørgeligst be kjendtgjøres». Der er Farer allesteds. »Saa De var en Nybygger i Vesten i fordums Tid?» »Ja», svarede Graaskjæggen. »Og De levede derude blandt fiend ske Indianere?» «Ja. »Gik med en Rifle i Haanden og ven tede hver Time at saa en Kugle i Li vet?» *»Det var noget sligt, ja». | «Jeg tænker oste paa, hvor frygte ligt et saadant Liv maa være. Det spender uden Tvil Nerverne slig, at en maa bukke under inden kort Tid. Man gaar jo med Livet i Næven, og et Øie blikz Mangel paa Agtpaagivenhed og Aarvaagenhed maa bringe en Døden». »Aa,jeg tror ikke det», svarede Graa skjæggen. »Da jeg kom tilbage fra Vesten, var jeg 60 Aar gammel og havde ikke et graat Haar. Jeg steg ud af Jernbanevognen og skulde over Ga den. Da hørte jeg bag mig en øredyø vende Ringen og Skrigen, og noget gav mig et Puf, som sendte mig hovedkuls mod KNantstenen ved Fortouget. Jeg saa mig omkring og blev opmerksom paa, at jeg paa et hængende Haar kunde været overkjørt af en elektrisk Spor vogn. Jeg har aldrig været i saadan Fare blandt Indianerne. Jeg gik ind i en Saloon tæt ved sor at faa en Opstiver for mine rystede Never. Medens jeg stod der, kom to Fyrer i Ordstrid, og den ene tog et svært Ølkrus og sendte det bortover. Det traf ikke hans Kamerat, men det gik en Sextendedels Tomme sra min høire Tinding. Jeg skyndte mig ud og vandrede op over. Da jeg skulde over Gaden ved et Hjørne, tog en Politimand mig i Skul deren og snudde mig rundt saa fort, at jeg blev ør. Jeg forstod ikke, hvad der var iveien, da der ingen Sporvogne var at se; men da fik jeg ØPie paa en, som kjørte i rasende Karriere for at naa frem i rette Tid til Jernbanetrainet. Længere oppe i Gaden skreg en til mig: »Pas dig!» og da jeg hurtig vendte mig om, faldt en svær Istap ned paa det Sted, jeg netop haade for ladt. Jeg gik til et Hotel og stevnede fremad mod Døren, da en greb mig i Armen og spurte, om jeg vilde forkorte mine Dage. De var i Begreb med at heise en »Safe» op i anden Etage og faa den ind gjennem et Vindu. Jeg var neppe kommen afveien, sør Touget brast og »Safen» faldt ned i Gaden. Træt som jeg var, gik jeg tidlig til sengs; men ved Midnatstid blev jeg vækket af en Klokke, og jeg fik høre, at Huset stod i Brand. Jeg maatte bjerge Livet ved at glide ned ved Hjælp af et Toug. Det havde været vanskelig at vække mig, fordi jeg sov saa haardt. Neppe var jeg kommen ned paa Gaden, sør Taget faldt. Da jeg næste Dag saa mig i Speilet, la jeg Mærke til, at der var graa Streger i mit Haar og Skjæg. Nu ja, jeg tænker, der er Farer ide civilise rede Byer saavelsom ude t det vilde Vesten». Seiler paa en sovende Hval. Kaptein J. C. Hunter, som fører Dampskibet Umatilla, har været ude i mangen Dravat; men den 16de April hændte der ham noget, som han ikke havde prøvet spr. Han seilede omkring de forræderske Klipper ved Kap Flat tery og kom ind i Stræderne. Skibet skred srem med passe Fart, da Udkigs manden meldte, at der sorud laa noget, som lignede en kantret Skonner. Uma tillas' Kilkerter vendtes mod Vraget, og Kapt. Hunters øvede Øie saa strax, at det var en svær Hval, som laa og slød. Ilke et Øieblik var at spilde. KNaptein Hunter vendte Skibet ret mod det sovende Uhyre og gjorde Signal til Maskinisten, at han skulde sætte suld Damp paa. Nogle Minuter ester rendte Skibet mod Hvalen, saa den blev kløvet næsten i to Dele. Da Pasjagererne sølte Stødet, kom de sarende op paa Dækket. De sik se, hvad der var hændt, og lod sig bero lnge. Et Par af dem havde Fotogra siapparater med og tog Bllleder af den tlwvede Hval. Kapt. Hunter gjorde Skibet tlar af Hvalen og tog siden Forholdsregler til at nyttiggjøre dens Spæk. Ulyret havde en Længde af 00 Jod. En gammel Blomsterbuket. I en ægyp tisk Mumies Kiste er sundet en Blomster butket, som nu er indlemmet i Museet i Kairo. Blomsterne havde endnu delvis sin naturlige ssarve, uagtet deres Alder neppe er under 3000 Aari i 1896. Ilvorstanker. Hesftigt Sind. Man hører ofte Folk tilstaa, at de har et heftigtSind, og det paa en Maa de, som om de istedetfor at beklage det, snarere gjør sig til deraf. Naar man, for at sige nogen en Behagelighed, ro ser den Elskværdighed, han ved en be stemt Leilighed har lagt for Dagen, hvor tidt faar man da ikke til Svar: «Du tager storligen feil, jeg er et af de heftigste Mennesker i Verden» – og det i en Tone, som om han slet ikke fandt, at der var noget urigtigt deri. Der er noget i høi Grad besynderligt ved denne – man kunde uden Overdri velse sige Iver for at udpege hos sig selv, hvad enhver kjender for en Feil. Ingen vilde dog, hvis det blev sagt til ham: Jeg anser dig for et sandheds tjærligt Menneske, svare: Nei, jeg ly ver altid; lige saa lidt vilde en Kvinde, naar hun roses for aldrig at blande sig i andres Sager, svare: Tvertimod, der er intet, jeg hellere gjør, end at bag vaske andre. I det mindste vilde ingen give noget af disse Svar med det rolige Alvor, hvormed man tilstaar at være heftig. Mon der til Grund for denne Inkonsekvens ikke ligger en Misfor staaelse af, hvad Heftighed egentlig vil sige, og hvorfra den har sit Udspring? Der er ikke faa Mennester, det synes, at dette alt andet end misundelsesvær dige Karaktertræk er Udtrykket for mange fortræffelige Egenskaber. At være hidsig betyder, efter som den Slags Mennesker ræsonerer, det sam me som at være ædel, storsindet, fri for Egenkjærlighed og – efter at der er gaaet en liden Tid – forsonlig. Men jeg paastaar, at det betyder nøiagtigt det modsatte af alt dette. Dersom en Mand er hidsig, dersom han hurtig bli ver vred uden Aarsag (jeg lader ude af Betragtning den retfærdige Vrede, som tun kommer af gode Grunde, og som er noget andet end Heftighed), da er han ikke ædel, thi han tager intet Hen syn til deres Velvære, som omgiver ham; han er ikke fri for Egenkjærlig hed, thi man kan sikkert sige, at i ni Tilfælde af ti optændes hans Vrede ved en indbildt Uopmærksomhed imod ham selv, og den faar Lov at blusse op som en Illumination til Ære for hans egen Ypperlighed; han er ikke forsonlig, fordi om han maaske snart tommer i Ligevægt igjen og endog bli ver fuldkommen høflig mod sit for dums Offer, er hans gjenvundne Lige vægt ikke andet end Glemsomhed – saaledes at forstaa, at han har glemt sin egen Hidsighed; men at glemme en Fornærmelse, man ved sine egne hef tige Ord har tilføiet en anden, er paa ingen Maade enstydigt med at tilgive Fornærmelser, man selv har modtaget. Sidst af alt – han er ikke storsindet. Jeg er overbevist om, at et heftigt Sind er et ufeilbarligt Kjendetegn paa en indskrænket Forstand og Mangel paa aaandelig Rækkevidde. Dersom Sin det var stort nok til at se Tingenes rette Sammenhæng, til at se, hvor nedvær digende en saadan Heftigrus er, og dersom det kunde se dette hurtigt ved et Tankelyn – vilde Udbruddet blive afledet. En rig Vært viste sig meget haard mod en sattig Enke. Hendes Søn, en liden Gut paa otte Aar, var Vidne her til. Han blev senere Maler og frem stillede denne mørke Scene paa Lærre det. Efter mange Aars Forløb kom omtalte Vært tilfældigvis til at se dette Billede. Han blev bleg, skjælvede over alle Lemmer og tilbød sig at betale en noksaa stor Sum for at blive fri for dette Syn oftere. Saaledes er der ogsaa en usynlig Maler, der paa Sjælens Baggrund henkaster et Livsbillede, der afspeiler alle Lidenskaber og Handlinger fra vor jordiske Tilværelse. Evigheden vil aabenbare alt. Vi skal da se vort Jordeliv oprullet for os. -- Ø Blev tilsidst fundet i Ame rika. I dette Land, hvor saa mange gode Opfindelser foregaar, maa en Ar. tikel være rigtig god for at vinde An seelse. Ved at gjennemgaa de forskjel lige Ting, som er opsundne, finder vi i dette Land, at der ikke nogetsteds er saa meget som i Patent Mediciner. Der er fuldt op af Mediciner, som bringer til at gro og til at hele op, men indtil for kort Tid siden troede man, det var umuligt at faa Haar til at voxe paa et skaldet Hoved. Tilsidst er vi kommen over dette Tvivlens Sta dium; vi vaagner op og finder et Mid del, der ikke alene saar Haaret til at gro paa et skaldet Hoved, men som og saa helbreder alle de forskjellige Syg domme, som et Menneskes Hovedhud er udsat sor. Dette vidunderlige og nu berømte Middel er tillavet af en norsk Trnggist og sælges som Mexican Cabello Vigor sor 81.00 Flasken, eller 3 Flasker sor v2.50. Tilsalgs hos Joseph C. Giere, Box 2405, Hayfield, Minn. o Ô[tnm3$nE3ÂÏM;e– Dyrederdenens Rigdom. Der er til Dato beskrevet omtrent 360,000 forstjelige Slags (Arter) af Dyr. i e M lys, ET sdht 4.2 er det nødvendige middel, og kvindesygdomme. Til salg overalt mod 1.00 pr. Flaske. Dr. I. H. McLean's Medicine Co., St. Louis, Mo o. 00002ccp>_)o0 0.0 Farmingland i Red River Dalen tilg Hvis I ønsker vildt Land, kultiveret Land, godt Farmi land i Red River Dalen, Minn., til lave Priser o; paa lette ne og hvis I ønsker nøiagtig Oplysning og en ret Beha ling i Kjøb af Land, saa skriv til mig. jsss 1al vil i mpt besvarede. COeorge E.Perloy, prompt bej Moorhe Minn Referencer: Hvilkensomhelst Bank i Moorhead Minnelert to n da Sprit af Sagflis. For Hr. JFabrikeier Bache-Wiigs Regning er der sidste Vinter i Kristi ania anstillet nogle interessante Forsøg med at lave Sprit af almindelig Sag slis. Forsøgene er gjorte med Bistand af Hr. Kemiker Simonsen og Hr. In gentør Langberg. Man har tat 500 Kilo tør Sagslis, tilsat denne med 1320 Liter Vand og 8 Kilo Svovelsyre. Denne Blanding er rørt sammen i en Kjedel, hvor den er ophedet med Damp paa 130 Punds Tryk. Under dette Tryk har Blandin gen staat i 15 Minutter. Saa er Dam pen fjernet hurtigt. Derefter tappes alt slydende af Kjed len, hvorpaa ogsaa Sagslisen tages ud og presses. Paa denne Maade faar man igjen omkring 1200 Liter Væske. Denne Væske hældes nu op i Be holdere og bringes i Gjær. Derester destilleres den, hvorved Svovelsyren og Vandet sjernes fra dem. Destillationen foregaar paa et Apparat, og man saar da omtrent ren Sprit som Produkt. Ogsaa den saaledes benytttede Sag slis tror man at kunne sinde endnu en Anvendelse for. Man har skikket en Sending af den til Tyskland, hvor man mener at kunne lave Edikke paa den. Ovenstaaende kan suppleres med føl gende Oplysninger: Spiritusfabrika tion af Træaffald er et gammelt Pro blem. Hnudtil har det paa Grund af de betydelige Fabrikationsomkostninger ikke lønnet sig. Hr. Kemiker Simonsen, der i en Uarrække har arbeidet paa Problemets praktiske Løsning, har ester talrige systematiske Forsøg sundet en Methode, der er meget lovende, og hvorpaa han har udtat eller søger Pa tent i alle Lande, hvor der kan bli Tale om at drive denne Fabrikation. Hr. Simonsen er tildelt Polytekniske For enings Guldmedalje for en Afhandling om det her gjældende Emne. De For søg, der nu foretages, gjøres alene sor at konstatere, at de vundne gunstige Re sultater ved sFFoorsøgene i det Smaa ogsaa gjælder i det SØtore. Hr. Bache-Wiig, der er interesseret i Sagen, har med sin bekjendte Interesse og Offervillighed, naar der handles om Udviklingen af vor Industri, saaet disse tildels meget kostbare Forsøg igang. At Sagen er as overordentlig stor Be tydning ogsaa for vort Land, sremgaar deraf, at der i Europa produceres om kring 13 Millioner Hektoliter Sprit pr. Aar. En saadan Fabrikations Ind slydelse paa et Lands Potetesdyrkning og derigjennem paa et Lands Landbrug i det hele skal vi muligens senere kom me tilbage til. For Tiden drives der Forhandlinger med forskjellige uden landske Firmaer om Salg af Paten terne. | mrEE°NKNIÊM°NM-T3NDREGIÔ2MçRNMRMR Mere eÖ-- Et sorheret Hus. | En engelskindisk Officer beklager sig i et Brev til Bladet Standard bittert over, at de engelske Love ikke anerkjen der, at der existerer Aander og Spø gelser. Officeren, der dog optræder anonymt, har nemlig oplevet søl gende: | Han var vendt tilbage til England paa Orlov og leiede sig et malerisk, gammelt Landsted for en aarlig Leie af 200 Pund Sterl. Stedet benævner han i Brevet »Silverton Abbey». In gen sagde ham, at det var fsorhexet. Strax da han havde taget sin nye Bolig i Besiddelse, blev det ham og hans Familie paafaldende, at de næsten ikke kunde saa noget Tjenestetyende til at tage Plads hos sig. | En Ujten i Høstens Tid merkedes et saa srygteligt Spektakel fra et af Vin duerne, at Stuepigen af Skræk saldt i hysterist trampe. Husherren løb ud men fandt ingen. Pigen oplyser di hukkende, at det var bekjendt, at det var En, der «gik igjen», og hun fortalte nu en længere Histørie om de frygtelige 22de Aa – I Lever-ſt on Nyr. Sygdomme benbarede gjenner: Nnma Keumatisme, Appetitlsny nes Tunge, Stya aandedrit Svaghed, Nrastlöshed og kroniøt Halstatar Dr. I. Ø. MeLeang Lever- og Nyr- Balsam i alle milde som kroniske lever. ny Ting, der knytter si ti «Til Abbey». «Da Vinteren kon» sortæler ceren videre, «og Ntterne th gere, gjentog det samme Øl Den ene Nat ester den anden, gt gjennem Huset med en tændt Lam den ene Haand og en ladt se den anden, men jeg sandt ingen. Møblerne stod paa deres hlad endskjønt jeg tør svere paa, blev rørt ved dem. I levende sen var at opdage i Værelserne, oz dar der hørt Fodtrin. Guvern beklagede sig over, at en stor med sorte, buskede liubryn oi fandt sig hos hende, naar tun la Seng, og ligesom vilde kvæle hen En Aften var vi kjørt til 9on den nærmeste By. Outrent ved nat vendte vi tilbage. Ur gante holderske – et Mennelle med nerver – rystede over hele iro Skræk, da hun lukkede op ior os før vor Ankomst havde et tøt gjenlydt i Huset. Barnepigen, vaagede over et af Bornene, der sygt, hørte ogsaa Ø kriget og me det kom fra Korridoren –me var ingen. En anden Nat, jeg laa vageni Seng, saa jeg tydelig Døren ga Jeg greb min Revolver og lød ti ren, Lampen i Korridoren br klart – men der var ingen at ingen havde kunnet unt slippe. Resultatet blev endelig, at Cfi og hans sfamilie maatte opgire verton Abbey» som ubeboelig. Et Eier anlagde Proces mod COsfi for Kontraltbrud og vandt Proc Officeren beklager sig nu od Loven ingen Medhold giver tan for Værten, men hans Cagsører ser ham om, at de engelsle Lo anerkjender «Aander». Muligvis findes der nu en et Lord, der vil holde sit JIndto; sorhexede Hus. Ellingsen lurede ham Gamle Ellingsen kommer ind Barberstuen for at blive barbettt. Som sædvanlig blir han over med en hel Masse C øorgma han ikke skulde ha »«2lampoo, vedvask», «Haarsornyer» og lig og den Gamle modstaar paagad den ganske tappert. Ondely Barbereren, om han wuljald !!! klippe Haaret sit. «Deres Haar begynder alt ujevnt,» siger han. «Ja, men jeg liker det bedst sig det er.» «Det er dog længer, end det være», tryglede Barbereren. * Tror vist ikke det». «Det ser mig ud, som om de skulde været Sax i det ja Menneskealder». «Nei, det har det vel heller ikk ret,» mente Ellings.n. Dermed reiste han hagtt løstede paa Parykken, unde bl thronede den deiligste aant blank og skinnende som et Etrudse Cabinett – eller - Philosophist Mester som indeholder Manden, hvorpaa man ved Ø af et besynderligt Crakel la erholde Forkundskab | om tilkommende Begivenhed Oversat efter et tyst Man kt (det bekjendte), fundet Bonaparteds nabint ester Slaget ved Lewjls ŸŸŸŸnn- -.-_— Den originale Kopi er n' opbevart! sords Univer)ittt. Pris indbunden 25 Jents Udresje: Ø. Unund Decorah aenrlat emplat emdlar rorah- gunmitsion se Land her. s. 7.M ;l ! 18 111 9l 2: 3% ? jjlø l iskan a 200 Aussernes V i) Jront Andredet. - nde St D. ugeon; , Cha n, Jnsp lount t Mar g, der tge ede a Dag jave gj la h at hey