Newspaper Page Text
stru og 6 Mands Besætning. Lyst damperen »«Dauphin» med tyve Kvin der og en Besætning af 8 Mand om bord stødte mod Eads-Broens Midt pille og brast i to Dele. Et Under naa det kaldes, at Kvinderne og to af Mandstabet fit klynget sig til Bropil lens Otenbyaning, indtil de kunde reddes. Bortseet fra Livstabet her og hin sides Jloden, vil Antallet af Druknede i Miøsiøsippten vise sig at naa Hun dreder. Erkursionsdamperen, der laa nær Stranden, og de, der for op og ned ad ølven, sank næsten øieblikkelig, oa førend de Ombordværende fit Tut for sig. (sjendom skade sor Millione.. (ndoa tilnærmelsesvis at ansætte, hvor stor Tkade paa Eiendom er an rettet, er ikke muligt ved denne Tid; men det aaar op i flere Millioner. In den to Timers Forløb ester Uveiret bar Morguen overfyldt med Lig, som var henlagt for Gjenkjendelse. Det blev derfor nødvendigt at indrette an dre Liahuse til Modtagelsen af de mange Tøde, som fremdeles blev bragt tilstede. Gast St. Louis synes at have ldi den største Skade. Her nedblæste National Hotel, Tremont House, Mar tel House, DeWolfs Cafe, Herel Mil ling Co.s Anlæg, Horns Bødkerverk sted og en Mængde andre Bygninger. Ligeledes ødelagdes et stort Antal Aaaningshuse, og i disse vides mange af Beboerne at have mødt sin Død. Nær Floden ruineredes Vandalia Rundhus og Vandalia Fragthus (hvori 35 Mænd siges at være dræbt) Baltimore &Ohios Rundhus, Stand ard Oil Works, to Elevatore og tolv andre Pakboder. Paa Hjørnet af 7de og Choteau Aves. blev en Droskekusk af Stormen slynaget ned af Kuskesædet; han udaandede strar efter. Et. Louis Vandverk er ifølge Be retningerne ødelagt, og Byen er saa ledes uden baade Lys og Vand. A. W. Becker af East St. Louis havde sin Familie over i St. Louis, og i sin Iver for at komme dem til hjælp trøbd han paa Knæerne over den ramponerede Eads Bro. Han beret tede at slere Kvartaler i Omkreds var i en Tilstand, som trodser al Beskri velse, og satte de Omkomnes Tal til M) eller 20. i Videre heder det, at der i de ødelagte Bygninger maa befinde sig mange ulykkelige Indespærrede, som det vilde tage længere Tid at faa frem. Alle Byens Hospitaler var fyldt med Lem læstede og Saarede; men det skortede stærlt paa Sygepleiersker og Læge hiælp. Til New Nork telegraferedes fra St. Louis ti Timer efter Ulykten, Kl. 3 om Morgenen den 28de: »Det er kun muligt paa dette Tidspunkt at give et løst Overslag angaaende den forfær delige Ulytkes Udstrækning her og i East St. Louis. Antagelig er de Dræbtes Tal omtrent 500 eller 600, og der er vistnok dobbelt saa mange Saatrede. Her rygtes om Cykloner i Moderly, Warrensburg og andre Byer i Missouri. I Vandalia, Ill., siges 30 Personer dræbt.» Den ugentlige Markeds oversigt. R. G. Tun & Co.'s ugentlige Han delsoversigt ira New York siger den 30te Mai bl. a.: Ten sortsatte Guldudførsel, 83,900 - 000 i den forløbne Uge, ansees som en naturlig Føige af Laantagning og Ind førsel tidligere paa Aaret og har ikkc bevirk.t nogen videre Æagstelse. Hel ler ikle srygtes der sor den nærme Fremtid, skjønt den politiske Uvished sor Øieblikke soraarsager, at en Del aj den Forretning, som kunde gures, blir udsat, indtil Fremnden ligger mere klar. Produktmarkederne er svage og Om sætningen skral. Hvedeprisen har saldt 3 Centt, og Bomuldsprisen har faldt en Ottendedel trods vedblivende Ind beretninger om indtrædende Mangel. I Bomuldsvare-Fabrikationen er der en Jormindkelse af 30 Procent i Nor den og maaske en endnu større Procent i Syden. Bomuldstilsørselen tyder fremdeles paa, at Avlingen ifjor var 7,000,000 Baller, og mdeværende Aars Uskastaing lover at blive større, end Fortruget har været i noget tidligere Aar. Uldomsætningen er mindre end 40 Procent af en Uges middelmaadige Forbrug. I Mai omsattes 12,711,000 Pund imod 20,800,750 ifjor og 20,- 159350 i 1.92. Priserne er svagere. omtrent Oalvparten af den solgte Uld var udenlandil. » arlederne for Jern og Staal har « ai talt sig og viser lavere Prijer, toi llerpørgielen i færdige Jern varer er unl ræktelig. Rujern har ja it over 5 Procent i Pris siden 1ste Ur l. Ter er Mulighed for, at Gjen op yjmagen ester Katastrojen i St. LUou ø kan øve en betragtelig Indvir!- ning pa Jern- og Staalmartedet. Te m ndore Vietaller viser allesammen fastere Pr ser. nutallet as Fallitter i Ugens Løb var i de Forenede Stater 230, mod 215 øc. I Canada var Nonkur sernos Antal 20, mod 31 ifjor. Mpdagelsespolitiet. Tetektibseberen og det salske Ideal. Den «ideale» Opdagelsesbetjent – Helten i de amerikanste Forbryderro maner – har næsten altid et impone rende Ydre, som berettiger ham til at optræde med Anstand og Værdighed overalt, hvor han færdes. Han er vel signet med et Par hvasse Øine; de ly ner srem under et busket Bryn, indbe fattet i et barsk Fjæs, som er forsynet med svære Knebelsbarter. Hans store trastige Bygning er skjult under en sid Vaabenfratte med Skulderbeslag og cporættet Krave. Paa Hovedet bærer han en blød, vidbræmmet Hat, som er veregnet paa at afparere Stødene fra hans speidende Blik. I Romanliteraturen er der bestan dig sørget for, at Opdagelsesbetjen tens Personlighed skal passe ind under hans mystiste Stilling. Men denne Afpasninag er mangengana saa over dreven nøiagtig, at Helten sikkerlig vil de blive mistænkeliggjort bare ved sin «Hemmelighedsfuldhed», ifald han var sat til at virke i det praktiste Liv. Han er en dannet og kundskabsrig Mand, som forstaar at »føre sig» blandt alle Zamfundsklasser. Han frabeder sig al den Assistance, som tilbydes ham, for at han kan faa Forbryderne fakket, uanseet hvor vidtløftig Sagen end kan være. Ingen Væv af brogede, stumle Planer er saa tæt, at hans Øine ikke stulde formaa at trænge sig igjennem. Han kan inddikle sig i en Floke af Mysterier ved at lade sig optage som Medlem af Røverbander, der har sit Tilhold i Morderhulerne i Storstæ dernes usleste Kvarterer. Og derfra tan han med Mod i Brystet og Haand jern i Lommen Aar efter Aar følge den røde, blodbestænkede Traad opefter, indtil han naar frem til den fashion able Verden, hvor han blandt Dagens Løver og de sinfine Selskabsdamer stil ler sig frem som en Retfærdighedens Haandtlanger og arresterer hele Kom plottet. Alt dette kan han gjøre fuld stændig paa egen Haand; thi han er rigtig et Ideal af en Snushane. Hans uendelige Række af tragisk tomiste Oplevelser virker tiltrækkende paa de mange vordende Eventyrere, som følger ham ved at læse om alt dette. Og Resultatet er, at der paa Opdagelsespolitiets Centralstationer indfinder sig en hel Masse Mennesker, som lider af Detektivfeber, og som an søger om at blive optaget i Tjenesten. Endel samvittighedsløse Spekulan ter slal have forstaaet at drage sig Nytte af disse Feberpatienter ved at sende Cirkulærer ud over Landet og i lbyde Mænd og Kvinder Ansættelse som Sporhunde for private Detektiv agenturer. Mod et Honorar af fra 2.00 til 85.00 har Ansøgeren faaet sig et »Certifitat» og en Stjerne til sendt; men siden har Agenturet al, drig mere ladet høre fra sig. aa denne Maade er der kommen en hel Del falske Polititegn i Cirkulation, og paa mange Steder er de «indbildte» Detettiver endog i Majoritet. I Chi cago var der for nogen Tid siden Tale om, atOpdagelsesbetjenternesStjerner stulde tjene som Fripas paa alle Byens [Øporvognslinier, og det vakte den 1ang megen Opmærksomhed, da Po litiinspektør Schaack protesterede mod Planen – stik imod sine egne Mand stabers Interesse. Men Inspektøren havde sine gyldige Grunde at anføre. Der var flere Hundrede falske Politi tegn i Omløb i Byen, paastod han, og dersom Privilegier af denne Art skulde indrømmes, da vilde Stjernerne snart løbe op i Tusindtallet, og hans eget Korps vilde faa Hænderne fulde med at stille de falske fra de ægte. I Chicago er der forresten en hel Del Opdagelses-Bureauer, som er inkor poreret under Statens Love og drives for privat Regning. Flere af dem er repræsenteret i Byer og Landdistrikter over hele Nordvesten, hvor de gjør en udstrakt Forretning. Men den »ægte» Detektiv ser ikke paa langt nær saa imponerende ud, som vi ifølge Forbryderromanernes «Ideal» gjerne vil forestille os. Den alminelige Deteltiv er hverken mere eller mindre end et almindeligt Men neste med et trostyldigtHverdagsansigt. Han kan godt være stjævbenet eller puktelrygget, bare han »har Øinene med sig» og er tro i Tjenesten. Der næst maa han have en god Hukommelse og være lidt af en »Menneskekjender», for at han paa kort Varsel kan gjen lalde i Erindringen alle de mistænke lige Fysiognomier, som han i Forbi gaaende kommer i Berørelse med. Men hvor slu han end kan være, faar han aldrig Anledning til at optræde som en Vidocga eller en Allen Pinkerton. Han maa nøie sig med stiltiende at for følge sit Offer, medens han mangen gang ikke selv ved, hvilten Sag han for Øieblitket »arbeider» i eller hvad hans «Opdagelser» egentlig skal bety de. Han maa følge sin Chefs Ordre og faar slet ikke Tid til at trænge ind i selve Forbrydelsens Mysterier. Man anstrenger sig tvertimod for at holde Detektiven i Uvidenhed om Sagens v. Undertiden sendes der en ny Sporhund ud for at finde Rede paa, om den første arbeider trofast i sitKald, eller om han bare søger at tilfredøstille sin egen Nysgjerrighed. Det vigtigste Afsnit af Detelktiv virtsomheden er den saakaldte »Skyg gebevogtning», som bestaar deri, at den mistænkte Persons Bevægelser iagttages Dag og Nat. Dette Arbeide maa udføres med den allerstørste For sigtighed, og for at aflede al Mistanke om Forfølgelse hænder det undertiden, at man skiftevis maa sende henimod et Dusin Detektiver efter den samme Per son. Det hemmelige Politi maa nok for staa sig paa ganske andre Ting end det, at gaa paa Gaden og skræmme Folk paa Flugt ved at gjennembore dem med et Par hvasse Øine. Enkelte af Mandskaberne maa besidde Kjendskab til de forstjellige Haandverk, medens andre igjen maa kunne gjøre Tjeneste enten i Fabriker, Handelshuse eller Banker, hvor mistænkte Forbrydere stal efterspores. I større Byer findes der ogsaa kvindelige Opdagelsesbe tjente. De tilhører de private Detet tiv-Agenturer og optræder gjerne som Salgsdamer i Departementsbutikerne eller som «gamle Kunder» hos de for stjellige Juvelerfirmaer. En »ægte» Detektiv bør helst have et fordringsløst Ydre, og dertil bør han være begunstiget med en god Slump Taalmodighed, for at han blindt hen skal kunne adlyde sin Chef. Thi un dertiden maa han udføre Ting, som samvittighedsfulde Medmennester vil tvie sig for at gjøre ham efter. Col. stabinettet Melinegs Stil ling. De smaa monarkistiske Parlaments grupper spiller i Øiebliktet en vis Rolle i fransk Politik. Kabinettet Meline har nemlig Monarkisterne at takke for, at det ikte strax blev styrtet, da det den 30te f. M. mødte i Depu teretkamret og afgav sin Programer tlæring. Blandt Republikanerne havde de Radikale Overtaget, og naar Hr. Meline desuagtet opnaaede en rigtignot meget kneben Majoritet, styldtes dette Monarkisternes Stem mer. Selvfølgelig undlader de radikale Pariserblade ikke at gjøre opmærksom herpaa og at fremhæve, at Kabinettet Meline lever af Monarkisternes Naa de. Det betones derhos, at et saadant Afhængighedsforhold absolut maa have til Resultat, at Ministeriets Po litik ledes ind i et reaktionært Spor. Monarkisterne vil naturligvis kræve et rigeligt Vederlag for den Hjælp, de yder, og Hr. Meline kan ikke afvise deres Fordringer uden med det samme at overskjære sit Kabinets Livstraad. Forresten hylder Meline selv saa kon servative politiske Grundsætninger, at han sagtens heller end gjerne føier sig efter Monarkisterne i mange vigtige Spørgsmaal. Den moderate republikanske Presse søger saa godt som muligt at fralægge Ministeriet enhver Tilbøielighed til at aaa i Monarkisternes Ledebaand. Ministeriet vil, hedder det, følge sine egne Veie og drive en maadeholden re publikansk Politik. Bistand fra Høi refraktionernes Side hverken kan eller vil Kabinettet afvise, men man bør være overtydet om, at Hr. Meline un der ingen Omstændigheder indlader sig paa at fravige de sande republi tanste Principer i det Øiemed at be vare Høires Velvilje og Støtte. I) opaolitiske Kredse synes man dog ikte at have megen Tiltro til Melines Principfasthed overfor Monarkisterne Da hans Kabinet falder i samme Øie blit, de unddrager ham deres Hjælp, vil de jo ogsaa kunne øve et stadigt og solidt Tryk paa ham. Antydninger om, hvad Ministeriet har at vente, fremkommer iøvrigt allerede nu. De franske Høireblade erllærer nemlig, at man hurtigst mulig maa have Klarhed over, hvor langt Ministeriet vil strække sig, idet Monarkisterne selvfølgelig ikke vedbliver at ajøre HaanMangertjene ste, med mindre der til Gjengjæld sik res dem reelle politiske Fordele. Medens Oppurtunister og Monar kister saa smaat drøfter Vilkaarene for fremtidigt Samarbeide, udfolder de Radikale en særdeles ihærdig og kraf tig Agitation, der speceilt tager Sigte paa Senatet og udmunder i Forbrin gen om en Forfatningsrevision. Mod Kabinettet Meline vil en Kamp paa Liv og Død blive optagen, saasnart Deputeretkamret i Slutningen af in deværende Maaned atter træder sam men. Som tidligere omtalt blev Bour aeois skarpt dadlet af sine Partifæller, fordi han – efterat Senatet den 21de April havde negtet at ve Mada aaskarbevilgningen, saalænge det ra dikale Kabinet sad ved Roret – valgte at træde tilbage i Stedet for at fort sætter Kampen. I den første Opburs ning stemplede de fleste radikale Pari serblade ham endogsaa som en For ræder. Han havde paa den stamme ligste Maade ladet sit Parti i Stik ten og kapituleret overfor Senatet, hed det, og der kunde følgelig ikte være Tale om atter at betro ham Ledelsen af det radikale Parti. Det gode Forhold mellem Bour- DecorahøoPosten.–Den 2den Juni 1806. geois og hans Paxtifæller blev dog meget hurtig gjenoprettet. Bourgeois har under almindelige Billigelse overtaget Ledelsen af den Opposition, og Angrebene mod ham er fuldstændig ophørte. Der synes at herske smuk Harmoni og udmærket Sammenhold indenfor Partiet, og hverken Goblet eller nogen anden af de gamle radikale Høvdinger tænker paa eller anser det for muligt at gjøre Bourgeois Førerrangen stridig. Op positionen i Deputerettamret staar med andre Ord i fast sluttet Slagor den, parat til strax at aabne Ilden mod Kabinettet Meline og dettes Hjæl pere. «Skjold -s Aslobning. I Middags Kl. 12 sandt det nye Panserbatteri »Skjold»s Afsløbning Sted sra Orlogsværftet. Omtrent Kl. 12 var begg: de store Telte syldte til sidste Plads. Blandt de talrige Tilstedeværende bemerkedes Konseilspresidenten, Marineministeren, Indenrigsministeren, Kultusministe ren, Finansminist og Krigsmmn steren, begge Rige sFormænd, begge R gsdagens Formænd, flere af Rigsdagens Medlemmer, Viceadmiral Meldal med en Rætke af Flaadens saa vel ældre som yngre Osficerer, Gene ralløitnant Bahnson og talrige høiere Osficerer af Hæren, Guvernøren sor de dansk-vestindiske Øer, Oberst Hede mann, hele Corps diplomatiqus med Damer, Geheimetonserensraad, Borg mester H. N. Hansen, Politidirektøren med Flere. Kl. 12 forkyndte Kanonsalut, at den kongelige Familie med Gjæster ved Kvæsthusbroen var gaaet om Bord i en af Marinens Baade sor at lade sig sætte over til Festpladsen. Ved Væri tets Landgangsbro var opstillet en As deling Marinesoldater, der modtog Herskaberne med militær Honnør. Ma rineministeren førte de syrstelige Her skaber op til Kongeteltet, medens der fra Batterierne asgaves Salut. Her skaberne begav sig langs det nærmeste store Telt sor paa nært Hold at tage det nye Skib i Øiesyn. Ta alle de kongelige og fyrstelig- Gjæster havde naaet Kongeteltet, traadte Provst Schepelern srem paa Pladsen soran og holdt Talen. Ester Talens Slutning gaves Sig nal til Afløbningen, og det store Skrog begyndte at bevæge sig, først ganske langsomt, men pludselig tog det Fart. i samme Øieblik dundrede Kanonerne ira det nærliggende Batteri, og sra den store Forsamling lød sterke Hurraer. Sikkert og elegant gled Skibet ned, soran sig reisende en mægtig Bolge, bag sig den tomme B.dding, fra hvil len tykte Røgskyer steg tilveirs. Majestæterne med Gjæjter sorlod derester Værstet og hegav sig til Kon gechaluppen, der styredes af Komman dør Jacobsen, ledsagede af Marinemi nisteren, Værstschesen, Admiral C. Bruun og en stor Tel af Værstets øverste Uyndigheder. (En Dueel. Før den ameritanske Frihedskrigs Begyndelse herskede der en vis stiniyg Spænding mellem de engelske og de amerikanjte Osficerer. En engelsk M jor, der ansaa sig sornærmet af nap tein, senere General Putnam, sendte ham en Udfordring. I Stedet for at give et direkte Svar bad Putnam imid iertid om en Samtale med Majyoren. Majoren begav sig til Amerikane rens Telt og fandt ham siddende paa et lidet Fad, roligt ry ende sin Pibe. »Jeg er kun en elendig Yankee», b 4yndte Putnam, «og har aldrig i mit riv syret en Pistol as; De vil derjor «nd)e, at De ved en Pistolduel vil have ujorholdsmæssig mange Chancer forud jor mig. Ser De disse to Fade med aurudt? Jeg har boret et Hul i hvert af dem og stukket en Lunte i. Vil De nu tage Plads paa det andet Fad, saa tænder jeg Lunterne, og den, der bli ver siddende længst uden at rykke sig, skal ansees sor Seierherre i Tuellen.» Teltet var syldt med Officerer, der morede sig over det besynderlige Ind sald og sik Majoren til at gaa ind paa Forslaget. Tegnet blev givet. Putnam røg videre paa sin Pibe med største Ligegyldighed uden at bryde sig det ringeste om den sprut tende Lunte. Majoren derimod kunde ikke lade være at skjæve uroligt til sin uUunte. Tilskuerne ansaa det for raadeligst at sortræ!ke, en efter en. Da Ilden endelig kun var et Par Tommer sra Fadet, kunde Majoren ikke mere holde sig. Han sprang op, rev Lunten ud og raabte: »Det er jo sorsætligt Mord. Jeg giver efter!» » Vel, Hr. Major,» sagde Putnam, idet han rolig reiste sig; men det er nu ikke saa sarligt. Fadene er sy.dte med – Løg». Tenchers who wish to raisø their grade in certain branches will find lrot Hhreck onridye roady to help thøem «during Jaly and August. Philip D. Armour er Byens Krø sus. BlandtHavestadens fire fornem ste Slagtermestre – de saakaldte »Big Four» – regnes han altid som den »hestemmende», den, der regulerer Fle stepriserne i Nordvesten, samtidig som han fører Hovedkontrollen over alle Knivstikprocesserne nede ved Union Stockt Yards. Derfor har han end ydermere vundet sig et Navn som den mest indsflydelsesrige af alle Vestens Kapitalister. Armour & Co.s Forretningsvirk somhed arændser til det utrolige. Fir maets Vareomsætning var nemlig i Fjoraarets Løb naaet op til den en orme Sum af –$100,.000,000. I sam me Tidsrum holdtes der i Bestjæfti gelse en Arbeidsstyrke paa ca. 9,000 Mand. Njøbenhavn, 8de Mai. Da en Avisreferent forleden Dag kom for at interviewe ham, gav Mr. Armour endel ganske interessante Op lysninger om sig selv og sin Forret ning. »Hvilke Omstændigheder vil De an føre som Aarsag til Deres usædvan lige Held og Fremgang i Forretnings anliggender?» begyndte Referenten. Mr. Armour klarede Spørgsmaalet uden saa meget som et Øiebliks Be tænkning. : »Min Forretnings Opsving maa jeg tilskrive min egen Driftighed, min Ærlighed og økonomiste Sans,» sva rede han. «Nogen egentlig theoretisk Uddannelse har jeg aldrig havt. Jeg har paa Grund af mine naturlige An læg under Forretningens Gang for maaet at voxe mig ind i alle dens En keltheder – fra smaat til stort. Rige Mænd »fødes» ikke i Forretningsver denen; de skaber sig selv ved sin egen Udvitling, forudsat at de tre nævnte Grundbetingelser er tilstede. Jeg kan som Exempel herpaa anføre, at jeg har havt Hundreder af flinke Bogholdere i min Forretning; men af disse har de 95 Procent været uskikket som For retningsmænd, fordi de har manglet den fornødne Foretagsomhedsaand, Redelighedsprincipet og den økonomi ste Sans.» »Men hvordan kan De være istand til med fuld Tryghed at manøvrere og styre en saa udstrakt Forretning som denne?» »Det er Organisations-Theorien ajennemført i Praris. Den allerførste Betingelse er at have paalidelige Mænd i Tjenesten. De fleste af mine Folk har været hos mig i henved 20 Aar og begyndte med smaa Lønninger. Hver Mand blev anbragt paa «sin rette Hylde» og fik Anledning til at arbeide sig fremover efter Fortjeneste.» »Hvad er Deres Mening med Hen syn til Monopolismen i Forretnings verdenen, Mr. Armour? Tror De, at den virker til Skade for det store Pub litum?» »Nei, da; netop det modsatte er Til fældet. Departementsbutikerne og de store Handelshuse er istand til at sælge sine Varer langt billigere end de min dre Handlende, derfor er Monopolis men at foretrække. Smaaslagterne henvender sig gjerne til Kongressen og klager over, at de større Slagterhuse undersælger dem. Folket faar sine Varer altfor billigt, – og derfor stal Armour «& Co. ikke faa Lov til at eri stere, deri ligger Aarsagen. Hele Dy ret, med Undtagelse af Strubepiben, præpareres for Handelsmarkedet. Vi har store Fabriter i Forbindelse med vore Slagterhuse, hvor alt »VBraget» ved Hjælp af kemiske Processer og sund Fornuft blandes sammen og for vandles til Penge. Vi har vor egen Tøndefabrik, egen Sæbefabrik, eget Limkogeri, Trykkteri osv. Hvad der for andre Slagtere vilde være værd 50,000 i Raaprodukter, kan vi i Aa rets Løb forvandle til Lim og faa det solgt for 81,000,000. Benene sorte rer vi og sender til andre Verdensdele. De aller fineste udskibes til Japan, hvor de opnaar en Pris af 8150 pr. Ton. I Forretningsanliggender er det altid den stærkeste, som gaar af med Seiren. Slagtervirksomhed og Missionsvirksomhed er to høist for stjellige Ting.» »Ja, hvordan forholder det sig med Deres Samaritangjerning i Armour Institute?» spurgte Referenten. «Jeg har hørt Tale om, at dette Foretagende har kostet Dem henved 344,000,000, og der er faa Rigmænd, som ofrer en saa dan Sum paa veldædige Øiemed, me dens de endnu er i levende Live.» »Ja, det er sandt nok. De fleste testamenterer bort sine Gaver efter sin Død; men en saadan Fremgangs maade vidner ikke om nogen synderlig skarp Forretningssans. Mit Systen er langt mere økonomisk. Jeg betaler $100,000 aarlig for at holde JInstitu tet gaaende og faar i ren »Tilfreds stillelse» mindst 10 Procent Rente af Pengene. Jeg fører selv Overopsynet og kan spare paa Kommissionsudgis terne, medens jeg samtidig har denFor nøielse at kunne uddele Stjældsord til dem af Betjeningen, der ikke vil aiøre sin Pligt. Gamle forhærdede Chicagos rigeste Mand. (n Narakterliste, udfærdiget og nd- stillet af ham selv. Syndere og udlevede Fyldefanter har jeg ingen Sympathi for. Det er den opvorende Slægt, jeg vil være med paa at hjælpe srem, og for Tiden findes der i Institutet ikke mindre end 700 fattige Gutter og Piger, som jeg forsøger at omdanne til samfundsnyttige Menne ster.» «Undskyld, at jeg kommer med et personligt Spørgsmaal, Mr. Armour. (Er De en Kristen?» »Jeg har kristne Synsmaader. Jeg er i Favør af, at man ved Kjøb og Salg regner akkurat 16 Unzer paa Pundet, og at der under Vexling kom mer 100 Cents ud af Daleren. Men jeg tilhører intet bestemt Kirkesam fund.» Og idet Avisreferenten griber sin Hat for at forlade Kontoret, har Chi cagos rigeste Mand allerede fordybet sig i Gjennemlæsningen af et langt Brev, der bærer Poststemplet »St. Louis». Brevet omhandler en Lad ning Syltelabber, som blev afsendt for fire Uger siden, men som ingen har modtaget, og ingen kan sinde Rede paa. Col. Stavangermanden Knud Olsen er af den japanesiske Regjering tildelt en Orden samt et Gratiale as 200 Tollars sor under sidste japanesisk-kine siske Krig at have udvist Konduite og Frygtløshed. Han har i de sidste 5 Aar været Fører af et af det store ja panesiste Dampskibsselskab Nipon Yu son Kaishas største Skibe og havde un der Krigen Anledning til at yde den japanesiske Regjering betydelige Tjene ster og udvise Mod og Foretagsomhed. Knud Olsen er Søn af en sattig Husmand i Strand og blev som liden Gut i antagelig 8 Aars Alderen ind lagt paa Amtssygehuset her i Byen for en beskadiget Fod. Under sin Henlig gen her fattede den daværende Økonom ved Sygehuset, Steffen Løvold, Inte resse og Godhed for den venlige og opvakte Gut og tog ham til sig som sit eget Barn. Han blev holdt paa Kongs gaard Skole, og mange sra den Tid vil erindre ham under Navnet Knud Lø vold, som han mest blev kaldt. Han skildres af sine Kjendinge fra den Tid som en kjæk Gut og brav Kammerat. En Tid ester Konfirmationen tog Knud Olsen tilsjøos og levede nok ligesom Terje Vikens Kammerater en Vinter, kan hænde to »med Landlov i Sus og Dus», men han blev snart kjed af dette indholdsløse Liv. Han slog sig nu ned i Kalkutta, hvorfra han senere reijte til Yokohama og kom der ind som menig Sømand i det nævnte Dampskibssel skab, hvor han paa Grund af sin Dyg tighed strax blev lagt Merke til. Han lagde sig nu ester Navigationen og tog ester kort Tid de udsordrendes Exa mener. Knud Olsen er ugift, men har ind rettet sig koseligt paa sin Villa i Yoko hamas Nærhed, hvor ogsaa enkelte 2ſtkibssørere hersra har behagelige Minder. Han opholder sig naturlig vis kun her, naar hans Økib er i denne Hdavn, og det stal da være hans største Jornøiels. at træffe Kjendinge fra –tavanger. Han vides ogsaa gjenta gende i ktilhed at ha sendt Midler til veldædige ODiemed. Dampskibsselskabet Nipon Yusøn Kaishas er nok egentlig ikke noget Tulkkestel. Det satte uylig igang 4 nye Dampskibe paa NRuten Yokohama–- rondon paa hver 7,000 Tons. Flyttet yiunesten. Paa Foranledning af arkæologisk Vliuseum i Kjøbenhavn har shv. Lærer Nissen sra Nanders sor nogle faa Dage siden ladet foretage alytning af den Runesten, der stod i Nirkegaards hegnet ved Hune kirke. Stenen kom ul at staa ved Kirkens Eydside, tæt østensor Vaabentuuset. Runejtenen har iolgende Indskrijst: Urkti, Pvrkil, Pvrbivrn satu stin Runulfs hins ra papath fapur sins. Dette er udtydet jaaledes, at der skal være 3 Eønner, der har sat denne Gravsten over deres Fader, og han skal, ester hvad der sor tælles, have boet i »Dommerborg» i Hune Sogn, hvor der i sordums Tider skal have været et større Herresæde. Nu bestaar »Tommerborg» kun as tre Boelssteder. Før SEandslugten har Hune Sogn været frugtbart ester For holdene i dsse Tider og tillige tæt be solket, hvilket særlig de mange Grav høie og andre Viinder sra Fortiden ty der hen paa. I ældre Bøger berettes det, at der i Hune Sogn engang har været ikke mindre end 7 større haarde, der alle beboedes af Adel, men disse Gaarde saavelsom mange andre Bebo elsessteder har maattet bukke under sor Sandflugtens odelæggende Virksom hed. Fruithurst, Ala. Byen Fruityurst har over 1,000 Ind- Nm [kandinaver. Et vv 000 votel. Godt Vand og godt u ima. Njøb en 10 Ucres Aimndhave, kun 100.00, med 2Acres veplaniede paa lette Betalungø- Vilkaar. Om to Aar, naar Vinhaven bærer suldt Udbytte, bringer den Dem mindst g150 pr. Acre hvert Uac. Ekri strar ester (sirkulære og Kort. Frit til alle. )A. Westerluu K (o., Fruithurat, Ala At ni « CE Mere Sorstand er ofte fordret at af være «holdt ude gjøre, pr al skine end hvad skal med dens frierdigelje. Det in til meget let Sag at gjøre t slank og jamme har saadant et lottanet dseende, at en mod. e Fabrikant end McCorm gen i falde i samme Snare» k h riferer en Maskine cn Sæss om de er nødsagen at op o eller Srsoner fenere. een rdi en god Optndel de e paa sin Plads det er ermed sagt, at det ere ad Tin for en Bo. eller Slaamaskine ; Undsly en Maskine t–n dedste Anbefaling er, at den besidder en fel; i dens Uonstruktion Busk tte hver Dag i Aaret: Mesor, midk Maskiner gjør Urbeide, vor andre slaar Feil. e Fabrikanterne af McComt Maskiner har været i Virksomhed i63 Aar. Lang Ersaring bar ært dem at fabrikere de bede Budere og Slaamaskiner. eithalsr ad as ve mick No.s Staal-Slaan ave os Mcda mick Mais-Høstmastiner er anelig i Plet errkrg er Tenete Brug barhed og lang Darahed. sabrikeres, sælges og zaranteres at McCormick Harvesting Nachine o. » Chicago. Agenter overalt. Basta! Basta! Bast er Navnet paa den af os ira Ttkindinadin indførte blørensende Meditn. Ten bedre der o'te, hvor alt andet har et Ten ve Sundhed og Lnkke Til alle der endnu et har forsøgt denne Men ude i1ge del bredende Egenskaber, vil vi net itor tit (Medicin sor 20 Dag.) for hav ti oCama Benyt vort Tilbud. rev. tt ar « Narls Lever Piller, be ste og unte de mod Forstopvelje, ere! e, T–immelded os uvirtsom Lever Fors o portotterer alt ved ad g!!n at 10 Uenut-, som god lan e g 1et Vrev. Skriv idag. BASTA MEDICAL (0. Parkville. Hartford (o. . vad Nytte er dt til at holde Fa hvo Te ikke sælger uden? o. ta to fForyvr Dem om vore høie Priser, æliger. .R. H RIE s VWool Commimie in! St Ko; En eiendommelig og ops vækkende Alssloring. Den engelske Kardinal Manning døde for nogle Aar siden, nød ikkeb i England, men særlig overalt i katholske Verden en stor Anjeelst havde en mægtig Indslydelse. En hans varmeste Venner og Veundrt hans juridiske Raadgiver, fik efter ha Død i Opdrag ejter Kardinalenz D bog og fortrolige Breve at skrive Biografi, og har udført dette un stadig Beundring for den afdøde, samtidig med en mærkelig Uadented Ærlighed. Følgen er da bleven at denne Biograsfi af mange ansees et rent Vrængebillede as den asd Nardinal, der ester samme har vær selvsyg, usand ester Folkegunst jage Pralat. Det bliver Jorfængelig og Egennytte, der drev ham ti e den prestelige Stilling. drev længe Dobbeltspil idet hans den engelske Kirke, men arbeidede Katholicismen. Det var samvitight løs Slnhed, som ester hans Tid komst sra Rom drev ham til at st den daværende øverste katholske for selv at indtage hans Piads. Intriger sogte han altid at spærte tro Ven», den begavede og fintfol Newmanns Veie. J Rom var d Indslydelse paa Paven eneslaae Det var hans Værk, naar Togmet Pavens Ujeilbarhed sik den Form, det sidste Koncil i Rom gav det. indtager sølgende Udtaletjer af sien: »Ut være Fader for Uatikan cilet, at spille en ledende sit ved klæringen om Pavens Ujeidarted kunne i egen Person forkynde den slutning, at høre Banlysningetnt slyngede var sor Manning en overjordisk Glæde. Han bnsigt dede af Henrykkelse og straaledt ubeskriveligt Udtryk af Seiersgle Om hint Koneil selv staar det bl. » Fornemme Damer hvervede Stem sor Ufeilbarhedsdogmet og smis snart den ene, snart den anden ellet sig paa anden Vis med klog D' mati af de værdige Jædr«, som modtagelige sor Overtalelje eller V beidelse». Det er ikke at undres paa, at blandt Katholikerne og ærlig l nNardinal Manning Beundrett mange, som er rasende over denne grasi og endog taler om at gjøre svar gjældende mod Forfaitern. underlige derimod er dette, as har skildret sin beundrede den gaa og at han sremdeles næret Beund sor ham. Realisten kjender Mennestt» y Mennejteheden. Idealijten tidt steheden, men itte Mennestene. sr d det m dt , tilhørt siden i En ylie as jeg ha ju ; s den an tte udtt ne t imele dn dø MM- bdaal iler 0( der Del nen tlene sta )mmi: 1 1 ändel ker ss Et Nundig N Er