Decorah-posten. [volume], June 02, 1896, Image 2

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
stru og 6 Mands Besætning. Lyst
damperen »«Dauphin» med tyve Kvin
der og en Besætning af 8 Mand om
bord stødte mod Eads-Broens Midt
pille og brast i to Dele. Et Under
naa det kaldes, at Kvinderne og to af
Mandstabet fit klynget sig til Bropil
lens Otenbyaning, indtil de kunde
reddes.
Bortseet fra Livstabet her og hin
sides Jloden, vil Antallet af Druknede
i Miøsiøsippten vise sig at naa Hun
dreder. Erkursionsdamperen, der laa
nær Stranden, og de, der for op og
ned ad ølven, sank næsten øieblikkelig,
oa førend de Ombordværende fit Tut
for sig.
(sjendom skade sor Millione..
(ndoa tilnærmelsesvis at ansætte,
hvor stor Tkade paa Eiendom er an
rettet, er ikke muligt ved denne Tid;
men det aaar op i flere Millioner. In
den to Timers Forløb ester Uveiret
bar Morguen overfyldt med Lig, som
var henlagt for Gjenkjendelse. Det
blev derfor nødvendigt at indrette an
dre Liahuse til Modtagelsen af de
mange Tøde, som fremdeles blev bragt
tilstede.
Gast St. Louis synes at have ldi
den største Skade. Her nedblæste
National Hotel, Tremont House, Mar
tel House, DeWolfs Cafe, Herel Mil
ling Co.s Anlæg, Horns Bødkerverk
sted og en Mængde andre Bygninger.
Ligeledes ødelagdes et stort Antal
Aaaningshuse, og i disse vides mange
af Beboerne at have mødt sin Død.
Nær Floden ruineredes Vandalia
Rundhus og Vandalia Fragthus
(hvori 35 Mænd siges at være dræbt)
Baltimore &Ohios Rundhus, Stand
ard Oil Works, to Elevatore og tolv
andre Pakboder. Paa Hjørnet af 7de
og Choteau Aves. blev en Droskekusk
af Stormen slynaget ned af Kuskesædet;
han udaandede strar efter.
Et. Louis Vandverk er ifølge Be
retningerne ødelagt, og Byen er saa
ledes uden baade Lys og Vand.
A. W. Becker af East St. Louis
havde sin Familie over i St. Louis,
og i sin Iver for at komme dem til
hjælp trøbd han paa Knæerne over den
ramponerede Eads Bro. Han beret
tede at slere Kvartaler i Omkreds var
i en Tilstand, som trodser al Beskri
velse, og satte de Omkomnes Tal til
M) eller 20. i
Videre heder det, at der i de ødelagte
Bygninger maa befinde sig mange
ulykkelige Indespærrede, som det vilde
tage længere Tid at faa frem. Alle
Byens Hospitaler var fyldt med Lem
læstede og Saarede; men det skortede
stærlt paa Sygepleiersker og Læge
hiælp.
Til New Nork telegraferedes fra St.
Louis ti Timer efter Ulykten, Kl. 3
om Morgenen den 28de: »Det er kun
muligt paa dette Tidspunkt at give et
løst Overslag angaaende den forfær
delige Ulytkes Udstrækning her og i
East St. Louis. Antagelig er de
Dræbtes Tal omtrent 500 eller 600,
og der er vistnok dobbelt saa mange
Saatrede. Her rygtes om Cykloner i
Moderly, Warrensburg og andre Byer
i Missouri. I Vandalia, Ill., siges
30 Personer dræbt.»
Den ugentlige Markeds
oversigt.
R. G. Tun & Co.'s ugentlige Han
delsoversigt ira New York siger den
30te Mai bl. a.:
Ten sortsatte Guldudførsel, 83,900 -
000 i den forløbne Uge, ansees som en
naturlig Føige af Laantagning og Ind
førsel tidligere paa Aaret og har ikkc
bevirk.t nogen videre Æagstelse. Hel
ler ikle srygtes der sor den nærme
Fremtid, skjønt den politiske Uvished
sor Øieblikke soraarsager, at en Del aj
den Forretning, som kunde gures, blir
udsat, indtil Fremnden ligger mere
klar.
Produktmarkederne er svage og Om
sætningen skral. Hvedeprisen har saldt
3 Centt, og Bomuldsprisen har faldt
en Ottendedel trods vedblivende Ind
beretninger om indtrædende Mangel.
I Bomuldsvare-Fabrikationen er der
en Jormindkelse af 30 Procent i Nor
den og maaske en endnu større Procent
i Syden. Bomuldstilsørselen tyder
fremdeles paa, at Avlingen ifjor var
7,000,000 Baller, og mdeværende Aars
Uskastaing lover at blive større, end
Fortruget har været i noget tidligere
Aar.
Uldomsætningen er mindre end 40
Procent af en Uges middelmaadige
Forbrug. I Mai omsattes 12,711,000
Pund imod 20,800,750 ifjor og 20,-
159350 i 1.92. Priserne er svagere.
omtrent Oalvparten af den solgte Uld
var udenlandil.
» arlederne for Jern og Staal har
« ai talt sig og viser lavere Prijer,
toi llerpørgielen i færdige Jern
varer er unl ræktelig. Rujern har
ja it over 5 Procent i Pris siden 1ste
Ur l. Ter er Mulighed for, at Gjen
op yjmagen ester Katastrojen i St.
LUou ø kan øve en betragtelig Indvir!-
ning pa Jern- og Staalmartedet. Te
m ndore Vietaller viser allesammen fastere
Pr ser.
nutallet as Fallitter i Ugens Løb
var i de Forenede Stater 230, mod
215 øc. I Canada var Nonkur
sernos Antal 20, mod 31 ifjor.
Mpdagelsespolitiet.
Tetektibseberen og det salske Ideal.
Den «ideale» Opdagelsesbetjent –
Helten i de amerikanste Forbryderro
maner – har næsten altid et impone
rende Ydre, som berettiger ham til at
optræde med Anstand og Værdighed
overalt, hvor han færdes. Han er vel
signet med et Par hvasse Øine; de ly
ner srem under et busket Bryn, indbe
fattet i et barsk Fjæs, som er forsynet
med svære Knebelsbarter. Hans store
trastige Bygning er skjult under en sid
Vaabenfratte med Skulderbeslag og
cporættet Krave. Paa Hovedet bærer
han en blød, vidbræmmet Hat, som er
veregnet paa at afparere Stødene fra
hans speidende Blik.
I Romanliteraturen er der bestan
dig sørget for, at Opdagelsesbetjen
tens Personlighed skal passe ind under
hans mystiste Stilling. Men denne
Afpasninag er mangengana saa over
dreven nøiagtig, at Helten sikkerlig vil
de blive mistænkeliggjort bare ved sin
«Hemmelighedsfuldhed», ifald han var
sat til at virke i det praktiste Liv. Han
er en dannet og kundskabsrig Mand,
som forstaar at »føre sig» blandt alle
Zamfundsklasser. Han frabeder sig
al den Assistance, som tilbydes ham,
for at han kan faa Forbryderne fakket,
uanseet hvor vidtløftig Sagen end kan
være. Ingen Væv af brogede, stumle
Planer er saa tæt, at hans Øine ikke
stulde formaa at trænge sig igjennem.
Han kan inddikle sig i en Floke af
Mysterier ved at lade sig optage som
Medlem af Røverbander, der har sit
Tilhold i Morderhulerne i Storstæ
dernes usleste Kvarterer. Og derfra
tan han med Mod i Brystet og Haand
jern i Lommen Aar efter Aar følge den
røde, blodbestænkede Traad opefter,
indtil han naar frem til den fashion
able Verden, hvor han blandt Dagens
Løver og de sinfine Selskabsdamer stil
ler sig frem som en Retfærdighedens
Haandtlanger og arresterer hele Kom
plottet. Alt dette kan han gjøre fuld
stændig paa egen Haand; thi han er
rigtig et Ideal af en Snushane.
Hans uendelige Række af tragisk
tomiste Oplevelser virker tiltrækkende
paa de mange vordende Eventyrere,
som følger ham ved at læse om alt
dette. Og Resultatet er, at der paa
Opdagelsespolitiets Centralstationer
indfinder sig en hel Masse Mennesker,
som lider af Detektivfeber, og som an
søger om at blive optaget i Tjenesten.
Endel samvittighedsløse Spekulan
ter slal have forstaaet at drage sig
Nytte af disse Feberpatienter ved at
sende Cirkulærer ud over Landet og
i lbyde Mænd og Kvinder Ansættelse
som Sporhunde for private Detektiv
agenturer. Mod et Honorar af fra
2.00 til 85.00 har Ansøgeren faaet
sig et »Certifitat» og en Stjerne til
sendt; men siden har Agenturet al,
drig mere ladet høre fra sig.
aa denne Maade er der kommen en
hel Del falske Polititegn i Cirkulation,
og paa mange Steder er de «indbildte»
Detettiver endog i Majoritet. I Chi
cago var der for nogen Tid siden Tale
om, atOpdagelsesbetjenternesStjerner
stulde tjene som Fripas paa alle Byens
[Øporvognslinier, og det vakte den
1ang megen Opmærksomhed, da Po
litiinspektør Schaack protesterede mod
Planen – stik imod sine egne Mand
stabers Interesse. Men Inspektøren
havde sine gyldige Grunde at anføre.
Der var flere Hundrede falske Politi
tegn i Omløb i Byen, paastod han, og
dersom Privilegier af denne Art skulde
indrømmes, da vilde Stjernerne snart
løbe op i Tusindtallet, og hans eget
Korps vilde faa Hænderne fulde med
at stille de falske fra de ægte.
I Chicago er der forresten en hel Del
Opdagelses-Bureauer, som er inkor
poreret under Statens Love og drives
for privat Regning. Flere af dem er
repræsenteret i Byer og Landdistrikter
over hele Nordvesten, hvor de gjør en
udstrakt Forretning.
Men den »ægte» Detektiv ser ikke
paa langt nær saa imponerende ud,
som vi ifølge Forbryderromanernes
«Ideal» gjerne vil forestille os. Den
alminelige Deteltiv er hverken mere
eller mindre end et almindeligt Men
neste med et trostyldigtHverdagsansigt.
Han kan godt være stjævbenet eller
puktelrygget, bare han »har Øinene
med sig» og er tro i Tjenesten. Der
næst maa han have en god Hukommelse
og være lidt af en »Menneskekjender»,
for at han paa kort Varsel kan gjen
lalde i Erindringen alle de mistænke
lige Fysiognomier, som han i Forbi
gaaende kommer i Berørelse med. Men
hvor slu han end kan være, faar han
aldrig Anledning til at optræde som
en Vidocga eller en Allen Pinkerton.
Han maa nøie sig med stiltiende at for
følge sit Offer, medens han mangen
gang ikke selv ved, hvilten Sag han
for Øieblitket »arbeider» i eller hvad
hans «Opdagelser» egentlig skal bety
de. Han maa følge sin Chefs Ordre
og faar slet ikke Tid til at trænge ind
i selve Forbrydelsens Mysterier. Man
anstrenger sig tvertimod for at holde
Detektiven i Uvidenhed om Sagens
v. Undertiden sendes der en ny
Sporhund ud for at finde Rede paa,
om den første arbeider trofast i sitKald,
eller om han bare søger at tilfredøstille
sin egen Nysgjerrighed.
Det vigtigste Afsnit af Detelktiv
virtsomheden er den saakaldte »Skyg
gebevogtning», som bestaar deri, at
den mistænkte Persons Bevægelser
iagttages Dag og Nat. Dette Arbeide
maa udføres med den allerstørste For
sigtighed, og for at aflede al Mistanke
om Forfølgelse hænder det undertiden,
at man skiftevis maa sende henimod et
Dusin Detektiver efter den samme Per
son.
Det hemmelige Politi maa nok for
staa sig paa ganske andre Ting end det,
at gaa paa Gaden og skræmme Folk
paa Flugt ved at gjennembore dem med
et Par hvasse Øine. Enkelte af
Mandskaberne maa besidde Kjendskab
til de forstjellige Haandverk, medens
andre igjen maa kunne gjøre Tjeneste
enten i Fabriker, Handelshuse eller
Banker, hvor mistænkte Forbrydere
stal efterspores. I større Byer findes
der ogsaa kvindelige Opdagelsesbe
tjente. De tilhører de private Detet
tiv-Agenturer og optræder gjerne som
Salgsdamer i Departementsbutikerne
eller som «gamle Kunder» hos de for
stjellige Juvelerfirmaer.
En »ægte» Detektiv bør helst have
et fordringsløst Ydre, og dertil bør han
være begunstiget med en god Slump
Taalmodighed, for at han blindt hen
skal kunne adlyde sin Chef. Thi un
dertiden maa han udføre Ting, som
samvittighedsfulde Medmennester vil
tvie sig for at gjøre ham efter. Col.
stabinettet Melinegs Stil
ling.
De smaa monarkistiske Parlaments
grupper spiller i Øiebliktet en vis
Rolle i fransk Politik. Kabinettet
Meline har nemlig Monarkisterne at
takke for, at det ikte strax blev styrtet,
da det den 30te f. M. mødte i Depu
teretkamret og afgav sin Programer
tlæring. Blandt Republikanerne
havde de Radikale Overtaget, og naar
Hr. Meline desuagtet opnaaede en
rigtignot meget kneben Majoritet,
styldtes dette Monarkisternes Stem
mer.
Selvfølgelig undlader de radikale
Pariserblade ikke at gjøre opmærksom
herpaa og at fremhæve, at Kabinettet
Meline lever af Monarkisternes Naa
de. Det betones derhos, at et saadant
Afhængighedsforhold absolut maa
have til Resultat, at Ministeriets Po
litik ledes ind i et reaktionært Spor.
Monarkisterne vil naturligvis kræve
et rigeligt Vederlag for den Hjælp, de
yder, og Hr. Meline kan ikke afvise
deres Fordringer uden med det samme
at overskjære sit Kabinets Livstraad.
Forresten hylder Meline selv saa kon
servative politiske Grundsætninger,
at han sagtens heller end gjerne føier
sig efter Monarkisterne i mange vigtige
Spørgsmaal.
Den moderate republikanske Presse
søger saa godt som muligt at fralægge
Ministeriet enhver Tilbøielighed til at
aaa i Monarkisternes Ledebaand.
Ministeriet vil, hedder det, følge sine
egne Veie og drive en maadeholden re
publikansk Politik. Bistand fra Høi
refraktionernes Side hverken kan eller
vil Kabinettet afvise, men man bør
være overtydet om, at Hr. Meline un
der ingen Omstændigheder indlader
sig paa at fravige de sande republi
tanste Principer i det Øiemed at be
vare Høires Velvilje og Støtte.
I) opaolitiske Kredse synes man dog
ikte at have megen Tiltro til Melines
Principfasthed overfor Monarkisterne
Da hans Kabinet falder i samme Øie
blit, de unddrager ham deres Hjælp,
vil de jo ogsaa kunne øve et stadigt og
solidt Tryk paa ham. Antydninger
om, hvad Ministeriet har at vente,
fremkommer iøvrigt allerede nu. De
franske Høireblade erllærer nemlig, at
man hurtigst mulig maa have Klarhed
over, hvor langt Ministeriet vil strække
sig, idet Monarkisterne selvfølgelig ikke
vedbliver at ajøre HaanMangertjene
ste, med mindre der til Gjengjæld sik
res dem reelle politiske Fordele.
Medens Oppurtunister og Monar
kister saa smaat drøfter Vilkaarene for
fremtidigt Samarbeide, udfolder de
Radikale en særdeles ihærdig og kraf
tig Agitation, der speceilt tager Sigte
paa Senatet og udmunder i Forbrin
gen om en Forfatningsrevision. Mod
Kabinettet Meline vil en Kamp paa
Liv og Død blive optagen, saasnart
Deputeretkamret i Slutningen af in
deværende Maaned atter træder sam
men.
Som tidligere omtalt blev Bour
aeois skarpt dadlet af sine Partifæller,
fordi han – efterat Senatet den 21de
April havde negtet at ve Mada
aaskarbevilgningen, saalænge det ra
dikale Kabinet sad ved Roret – valgte
at træde tilbage i Stedet for at fort
sætter Kampen. I den første Opburs
ning stemplede de fleste radikale Pari
serblade ham endogsaa som en For
ræder. Han havde paa den stamme
ligste Maade ladet sit Parti i Stik
ten og kapituleret overfor Senatet,
hed det, og der kunde følgelig ikte være
Tale om atter at betro ham Ledelsen
af det radikale Parti.
Det gode Forhold mellem Bour-
DecorahøoPosten.–Den 2den Juni 1806.
geois og hans Paxtifæller blev dog
meget hurtig gjenoprettet.
Bourgeois har under almindelige
Billigelse overtaget Ledelsen af den
Opposition, og Angrebene mod ham
er fuldstændig ophørte. Der synes
at herske smuk Harmoni og udmærket
Sammenhold indenfor Partiet, og
hverken Goblet eller nogen anden af de
gamle radikale Høvdinger tænker paa
eller anser det for muligt at gjøre
Bourgeois Førerrangen stridig. Op
positionen i Deputerettamret staar
med andre Ord i fast sluttet Slagor
den, parat til strax at aabne Ilden
mod Kabinettet Meline og dettes Hjæl
pere.
«Skjold -s Aslobning.
I Middags Kl. 12 sandt det nye
Panserbatteri »Skjold»s Afsløbning
Sted sra Orlogsværftet.
Omtrent Kl. 12 var begg: de store
Telte syldte til sidste Plads. Blandt
de talrige Tilstedeværende bemerkedes
Konseilspresidenten, Marineministeren,
Indenrigsministeren, Kultusministe
ren, Finansminist og Krigsmmn
steren, begge Rige sFormænd,
begge R gsdagens Formænd, flere af
Rigsdagens Medlemmer, Viceadmiral
Meldal med en Rætke af Flaadens saa
vel ældre som yngre Osficerer, Gene
ralløitnant Bahnson og talrige høiere
Osficerer af Hæren, Guvernøren sor de
dansk-vestindiske Øer, Oberst Hede
mann, hele Corps diplomatiqus med
Damer, Geheimetonserensraad, Borg
mester H. N. Hansen, Politidirektøren
med Flere.
Kl. 12 forkyndte Kanonsalut, at den
kongelige Familie med Gjæster ved
Kvæsthusbroen var gaaet om Bord i
en af Marinens Baade sor at lade sig
sætte over til Festpladsen. Ved Væri
tets Landgangsbro var opstillet en As
deling Marinesoldater, der modtog
Herskaberne med militær Honnør. Ma
rineministeren førte de syrstelige Her
skaber op til Kongeteltet, medens der
fra Batterierne asgaves Salut. Her
skaberne begav sig langs det nærmeste
store Telt sor paa nært Hold at tage
det nye Skib i Øiesyn.
Ta alle de kongelige og fyrstelig-
Gjæster havde naaet Kongeteltet,
traadte Provst Schepelern srem paa
Pladsen soran og holdt Talen.
Ester Talens Slutning gaves Sig
nal til Afløbningen, og det store Skrog
begyndte at bevæge sig, først ganske
langsomt, men pludselig tog det Fart.
i samme Øieblik dundrede Kanonerne
ira det nærliggende Batteri, og sra den
store Forsamling lød sterke Hurraer.
Sikkert og elegant gled Skibet ned,
soran sig reisende en mægtig Bolge,
bag sig den tomme B.dding, fra hvil
len tykte Røgskyer steg tilveirs.
Majestæterne med Gjæjter sorlod
derester Værstet og hegav sig til Kon
gechaluppen, der styredes af Komman
dør Jacobsen, ledsagede af Marinemi
nisteren, Værstschesen, Admiral C.
Bruun og en stor Tel af Værstets
øverste Uyndigheder.
(En Dueel.
Før den ameritanske Frihedskrigs
Begyndelse herskede der en vis stiniyg
Spænding mellem de engelske og de
amerikanjte Osficerer. En engelsk M
jor, der ansaa sig sornærmet af nap
tein, senere General Putnam, sendte
ham en Udfordring. I Stedet for at
give et direkte Svar bad Putnam imid
iertid om en Samtale med Majyoren.
Majoren begav sig til Amerikane
rens Telt og fandt ham siddende paa
et lidet Fad, roligt ry ende sin Pibe.
»Jeg er kun en elendig Yankee», b
4yndte Putnam, «og har aldrig i mit
riv syret en Pistol as; De vil derjor
«nd)e, at De ved en Pistolduel vil have
ujorholdsmæssig mange Chancer forud
jor mig. Ser De disse to Fade med
aurudt? Jeg har boret et Hul i hvert
af dem og stukket en Lunte i. Vil De
nu tage Plads paa det andet Fad, saa
tænder jeg Lunterne, og den, der bli
ver siddende længst uden at rykke sig,
skal ansees sor Seierherre i Tuellen.»
Teltet var syldt med Officerer, der
morede sig over det besynderlige Ind
sald og sik Majoren til at gaa ind paa
Forslaget.
Tegnet blev givet.
Putnam røg videre paa sin Pibe
med største Ligegyldighed uden at
bryde sig det ringeste om den sprut
tende Lunte. Majoren derimod kunde
ikke lade være at skjæve uroligt til sin
uUunte.
Tilskuerne ansaa det for raadeligst
at sortræ!ke, en efter en.
Da Ilden endelig kun var et Par
Tommer sra Fadet, kunde Majoren
ikke mere holde sig. Han sprang op,
rev Lunten ud og raabte: »Det er jo
sorsætligt Mord. Jeg giver efter!»
» Vel, Hr. Major,» sagde Putnam,
idet han rolig reiste sig; men det er nu
ikke saa sarligt. Fadene er sy.dte med
– Løg».
Tenchers who wish to raisø their grade
in certain branches will find lrot Hhreck
onridye roady to help thøem «during Jaly
and August.
Philip D. Armour er Byens Krø
sus. BlandtHavestadens fire fornem
ste Slagtermestre – de saakaldte »Big
Four» – regnes han altid som den
»hestemmende», den, der regulerer Fle
stepriserne i Nordvesten, samtidig som
han fører Hovedkontrollen over alle
Knivstikprocesserne nede ved Union
Stockt Yards. Derfor har han end
ydermere vundet sig et Navn som den
mest indsflydelsesrige af alle Vestens
Kapitalister.
Armour & Co.s Forretningsvirk
somhed arændser til det utrolige. Fir
maets Vareomsætning var nemlig i
Fjoraarets Løb naaet op til den en
orme Sum af –$100,.000,000. I sam
me Tidsrum holdtes der i Bestjæfti
gelse en Arbeidsstyrke paa ca. 9,000
Mand.
Njøbenhavn, 8de Mai.
Da en Avisreferent forleden Dag
kom for at interviewe ham, gav Mr.
Armour endel ganske interessante Op
lysninger om sig selv og sin Forret
ning.
»Hvilke Omstændigheder vil De an
føre som Aarsag til Deres usædvan
lige Held og Fremgang i Forretnings
anliggender?» begyndte Referenten.
Mr. Armour klarede Spørgsmaalet
uden saa meget som et Øiebliks Be
tænkning. :
»Min Forretnings Opsving maa
jeg tilskrive min egen Driftighed, min
Ærlighed og økonomiste Sans,» sva
rede han. «Nogen egentlig theoretisk
Uddannelse har jeg aldrig havt. Jeg
har paa Grund af mine naturlige An
læg under Forretningens Gang for
maaet at voxe mig ind i alle dens En
keltheder – fra smaat til stort. Rige
Mænd »fødes» ikke i Forretningsver
denen; de skaber sig selv ved sin egen
Udvitling, forudsat at de tre nævnte
Grundbetingelser er tilstede. Jeg kan
som Exempel herpaa anføre, at jeg har
havt Hundreder af flinke Bogholdere
i min Forretning; men af disse har
de 95 Procent været uskikket som For
retningsmænd, fordi de har manglet
den fornødne Foretagsomhedsaand,
Redelighedsprincipet og den økonomi
ste Sans.»
»Men hvordan kan De være istand
til med fuld Tryghed at manøvrere og
styre en saa udstrakt Forretning som
denne?»
»Det er Organisations-Theorien
ajennemført i Praris. Den allerførste
Betingelse er at have paalidelige Mænd
i Tjenesten. De fleste af mine Folk
har været hos mig i henved 20 Aar
og begyndte med smaa Lønninger.
Hver Mand blev anbragt paa «sin rette
Hylde» og fik Anledning til at arbeide
sig fremover efter Fortjeneste.»
»Hvad er Deres Mening med Hen
syn til Monopolismen i Forretnings
verdenen, Mr. Armour? Tror De, at
den virker til Skade for det store Pub
litum?»
»Nei, da; netop det modsatte er Til
fældet. Departementsbutikerne og de
store Handelshuse er istand til at sælge
sine Varer langt billigere end de min
dre Handlende, derfor er Monopolis
men at foretrække. Smaaslagterne
henvender sig gjerne til Kongressen og
klager over, at de større Slagterhuse
undersælger dem. Folket faar sine
Varer altfor billigt, – og derfor stal
Armour «& Co. ikke faa Lov til at eri
stere, deri ligger Aarsagen. Hele Dy
ret, med Undtagelse af Strubepiben,
præpareres for Handelsmarkedet. Vi
har store Fabriter i Forbindelse med
vore Slagterhuse, hvor alt »VBraget»
ved Hjælp af kemiske Processer og
sund Fornuft blandes sammen og for
vandles til Penge. Vi har vor egen
Tøndefabrik, egen Sæbefabrik, eget
Limkogeri, Trykkteri osv. Hvad der
for andre Slagtere vilde være værd
50,000 i Raaprodukter, kan vi i Aa
rets Løb forvandle til Lim og faa det
solgt for 81,000,000. Benene sorte
rer vi og sender til andre Verdensdele.
De aller fineste udskibes til Japan,
hvor de opnaar en Pris af 8150 pr.
Ton. I Forretningsanliggender er
det altid den stærkeste, som gaar af
med Seiren. Slagtervirksomhed og
Missionsvirksomhed er to høist for
stjellige Ting.»
»Ja, hvordan forholder det sig med
Deres Samaritangjerning i Armour
Institute?» spurgte Referenten. «Jeg
har hørt Tale om, at dette Foretagende
har kostet Dem henved 344,000,000, og
der er faa Rigmænd, som ofrer en saa
dan Sum paa veldædige Øiemed, me
dens de endnu er i levende Live.»
»Ja, det er sandt nok. De fleste
testamenterer bort sine Gaver efter sin
Død; men en saadan Fremgangs
maade vidner ikke om nogen synderlig
skarp Forretningssans. Mit Systen
er langt mere økonomisk. Jeg betaler
$100,000 aarlig for at holde JInstitu
tet gaaende og faar i ren »Tilfreds
stillelse» mindst 10 Procent Rente af
Pengene. Jeg fører selv Overopsynet
og kan spare paa Kommissionsudgis
terne, medens jeg samtidig har denFor
nøielse at kunne uddele Stjældsord
til dem af Betjeningen, der ikke vil
aiøre sin Pligt. Gamle forhærdede
Chicagos rigeste Mand.
(n Narakterliste, udfærdiget og nd-
stillet af ham selv.
Syndere og udlevede Fyldefanter har
jeg ingen Sympathi for. Det er den
opvorende Slægt, jeg vil være med paa
at hjælpe srem, og for Tiden findes der
i Institutet ikke mindre end 700 fattige
Gutter og Piger, som jeg forsøger at
omdanne til samfundsnyttige Menne
ster.»
«Undskyld, at jeg kommer med et
personligt Spørgsmaal, Mr. Armour.
(Er De en Kristen?»
»Jeg har kristne Synsmaader. Jeg
er i Favør af, at man ved Kjøb og
Salg regner akkurat 16 Unzer paa
Pundet, og at der under Vexling kom
mer 100 Cents ud af Daleren. Men
jeg tilhører intet bestemt Kirkesam
fund.»
Og idet Avisreferenten griber sin
Hat for at forlade Kontoret, har Chi
cagos rigeste Mand allerede fordybet
sig i Gjennemlæsningen af et langt
Brev, der bærer Poststemplet »St.
Louis». Brevet omhandler en Lad
ning Syltelabber, som blev afsendt for
fire Uger siden, men som ingen har
modtaget, og ingen kan sinde Rede paa.
Col.
Stavangermanden Knud
Olsen
er af den japanesiske Regjering tildelt
en Orden samt et Gratiale as 200
Tollars sor under sidste japanesisk-kine
siske Krig at have udvist Konduite og
Frygtløshed. Han har i de sidste 5
Aar været Fører af et af det store ja
panesiste Dampskibsselskab Nipon Yu
son Kaishas største Skibe og havde un
der Krigen Anledning til at yde den
japanesiske Regjering betydelige Tjene
ster og udvise Mod og Foretagsomhed.
Knud Olsen er Søn af en sattig
Husmand i Strand og blev som liden
Gut i antagelig 8 Aars Alderen ind
lagt paa Amtssygehuset her i Byen for
en beskadiget Fod. Under sin Henlig
gen her fattede den daværende Økonom
ved Sygehuset, Steffen Løvold, Inte
resse og Godhed for den venlige og
opvakte Gut og tog ham til sig som sit
eget Barn. Han blev holdt paa Kongs
gaard Skole, og mange sra den Tid vil
erindre ham under Navnet Knud Lø
vold, som han mest blev kaldt. Han
skildres af sine Kjendinge fra den Tid
som en kjæk Gut og brav Kammerat.
En Tid ester Konfirmationen tog Knud
Olsen tilsjøos og levede nok ligesom
Terje Vikens Kammerater en Vinter,
kan hænde to »med Landlov i Sus og
Dus», men han blev snart kjed af dette
indholdsløse Liv. Han slog sig nu ned
i Kalkutta, hvorfra han senere reijte til
Yokohama og kom der ind som menig
Sømand i det nævnte Dampskibssel
skab, hvor han paa Grund af sin Dyg
tighed strax blev lagt Merke til. Han
lagde sig nu ester Navigationen og tog
ester kort Tid de udsordrendes Exa
mener.
Knud Olsen er ugift, men har ind
rettet sig koseligt paa sin Villa i Yoko
hamas Nærhed, hvor ogsaa enkelte
2ſtkibssørere hersra har behagelige
Minder. Han opholder sig naturlig
vis kun her, naar hans Økib er i denne
Hdavn, og det stal da være hans største
Jornøiels. at træffe Kjendinge fra
–tavanger. Han vides ogsaa gjenta
gende i ktilhed at ha sendt Midler til
veldædige ODiemed.
Dampskibsselskabet Nipon Yusøn
Kaishas er nok egentlig ikke noget
Tulkkestel. Det satte uylig igang 4 nye
Dampskibe paa NRuten Yokohama–-
rondon paa hver 7,000 Tons.
Flyttet yiunesten.
Paa Foranledning af arkæologisk
Vliuseum i Kjøbenhavn har shv. Lærer
Nissen sra Nanders sor nogle faa
Dage siden ladet foretage alytning af
den Runesten, der stod i Nirkegaards
hegnet ved Hune kirke. Stenen kom
ul at staa ved Kirkens Eydside, tæt
østensor Vaabentuuset. Runejtenen har
iolgende Indskrijst: Urkti, Pvrkil,
Pvrbivrn satu stin Runulfs hins ra
papath fapur sins. Dette er udtydet
jaaledes, at der skal være 3 Eønner,
der har sat denne Gravsten over deres
Fader, og han skal, ester hvad der sor
tælles, have boet i »Dommerborg» i
Hune Sogn, hvor der i sordums Tider
skal have været et større Herresæde.
Nu bestaar »Tommerborg» kun as tre
Boelssteder. Før SEandslugten har
Hune Sogn været frugtbart ester For
holdene i dsse Tider og tillige tæt be
solket, hvilket særlig de mange Grav
høie og andre Viinder sra Fortiden ty
der hen paa. I ældre Bøger berettes
det, at der i Hune Sogn engang har
været ikke mindre end 7 større haarde,
der alle beboedes af Adel, men disse
Gaarde saavelsom mange andre Bebo
elsessteder har maattet bukke under sor
Sandflugtens odelæggende Virksom
hed.
Fruithurst, Ala.
Byen Fruityurst har over 1,000 Ind-
Nm [kandinaver. Et vv 000
votel. Godt Vand og godt u ima.
Njøb en 10 Ucres Aimndhave, kun 100.00,
med 2Acres veplaniede paa lette Betalungø-
Vilkaar. Om to Aar, naar Vinhaven bærer
suldt Udbytte, bringer den Dem mindst g150
pr. Acre hvert Uac.
Ekri strar ester (sirkulære og Kort. Frit
til alle. )A. Westerluu K (o.,
Fruithurat, Ala
At ni «
CE
Mere
Sorstand
er ofte fordret at af
være «holdt ude gjøre, pr al
skine end hvad skal med
dens frierdigelje. Det in til
meget let Sag at gjøre t slank
og jamme har saadant et lottanet
dseende, at en mod. e
Fabrikant end McCorm gen
i falde i samme Snare» k
h riferer en Maskine cn Sæss
om de er nødsagen at op o
eller Srsoner fenere. een
rdi en god Optndel
de e paa sin Plads det er
ermed sagt, at det ere ad Tin
for en Bo. eller Slaamaskine ;
Undsly en Maskine t–n dedste
Anbefaling er, at den besidder en
fel; i dens Uonstruktion Busk
tte hver Dag i Aaret: Mesor,
midk Maskiner gjør Urbeide, vor
andre slaar Feil. e
Fabrikanterne af McComt
Maskiner har været i Virksomhed
i63 Aar. Lang Ersaring bar ært
dem at fabrikere de bede Budere
og Slaamaskiner.
eithalsr ad as ve
mick No.s Staal-Slaan ave os Mcda
mick Mais-Høstmastiner er anelig i
Plet errkrg er Tenete Brug
barhed og lang Darahed. sabrikeres,
sælges og zaranteres at
McCormick Harvesting Nachine o.
» Chicago.
Agenter overalt.
Basta! Basta! Bast
er Navnet paa den af os ira Ttkindinadin
indførte blørensende Meditn. Ten bedre
der o'te, hvor alt andet har et Ten ve
Sundhed og Lnkke Til alle der endnu et
har forsøgt denne Men ude i1ge del
bredende Egenskaber, vil vi net itor tit
(Medicin sor 20 Dag.) for hav ti oCama
Benyt vort Tilbud. rev. tt ar «
Narls Lever Piller, be ste og unte de
mod Forstopvelje, ere! e, T–immelded
os uvirtsom Lever Fors o portotterer
alt ved ad g!!n at 10 Uenut-, som god
lan e g 1et Vrev.
Skriv idag.
BASTA MEDICAL (0.
Parkville. Hartford (o. .
vad Nytte er dt
til at holde Fa
hvo Te ikke sælger uden? o. ta
to fForyvr Dem om vore høie Priser,
æliger. .R. H RIE s
VWool Commimie in! St Ko;
En eiendommelig og ops
vækkende Alssloring.
Den engelske Kardinal Manning
døde for nogle Aar siden, nød ikkeb
i England, men særlig overalt i
katholske Verden en stor Anjeelst
havde en mægtig Indslydelse. En
hans varmeste Venner og Veundrt
hans juridiske Raadgiver, fik efter ha
Død i Opdrag ejter Kardinalenz D
bog og fortrolige Breve at skrive
Biografi, og har udført dette un
stadig Beundring for den afdøde,
samtidig med en mærkelig Uadented
Ærlighed. Følgen er da bleven
at denne Biograsfi af mange ansees
et rent Vrængebillede as den asd
Nardinal, der ester samme har vær
selvsyg, usand ester Folkegunst jage
Pralat. Det bliver Jorfængelig
og Egennytte, der drev ham ti
e den prestelige Stilling.
drev længe Dobbeltspil idet hans
den engelske Kirke, men arbeidede
Katholicismen. Det var samvitight
løs Slnhed, som ester hans Tid
komst sra Rom drev ham til at st
den daværende øverste katholske
for selv at indtage hans Piads.
Intriger sogte han altid at spærte
tro Ven», den begavede og fintfol
Newmanns Veie. J Rom var d
Indslydelse paa Paven eneslaae
Det var hans Værk, naar Togmet
Pavens Ujeilbarhed sik den Form,
det sidste Koncil i Rom gav det.
indtager sølgende Udtaletjer af
sien: »Ut være Fader for Uatikan
cilet, at spille en ledende sit ved
klæringen om Pavens Ujeidarted
kunne i egen Person forkynde den
slutning, at høre Banlysningetnt
slyngede var sor Manning en
overjordisk Glæde. Han bnsigt
dede af Henrykkelse og straaledt
ubeskriveligt Udtryk af Seiersgle
Om hint Koneil selv staar det bl.
» Fornemme Damer hvervede Stem
sor Ufeilbarhedsdogmet og smis
snart den ene, snart den anden ellet
sig paa anden Vis med klog D'
mati af de værdige Jædr«, som
modtagelige sor Overtalelje eller V
beidelse».
Det er ikke at undres paa, at
blandt Katholikerne og ærlig l
nNardinal Manning Beundrett
mange, som er rasende over denne
grasi og endog taler om at gjøre
svar gjældende mod Forfaitern.
underlige derimod er dette, as
har skildret sin beundrede den gaa
og at han sremdeles næret Beund
sor ham.
Realisten kjender Mennestt» y
Mennejteheden. Idealijten tidt
steheden, men itte Mennestene.
sr d
det
m dt
,
tilhørt
siden
i En
ylie as
jeg ha
ju ;
s
den an
tte udtt
ne
t imele
dn dø
MM-
bdaal
iler 0(
der
Del
nen
tlene sta
)mmi:
1 1
ändel
ker
ss
Et
Nundig
N
Er