Decorah-posten. [volume], November 03, 1896, Image 3

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
23de Aargang.
Den gamle Mand.
Under mine regelmæssige Spadser
ture i den lille By la jeg i Løbet af et
Nar Ugers Tid Mærke til, at en liden,
aammel Mand af et høist agtværdigt
seende hver Dag stod og vented ved
–ationen paa 5-Togets Ankomst.
Taasnart Toget signalisertes, viste
ns Uro sig ved nervøfe Træktninger
; Ansigtet. Naar Lokomotivet kjørte
srem, begyndte han at stjælve over hele
aroppen, og naar Toget stansed, var
han saabevæget, at han var nær ved at
salde omkuld.
tre eller fire Bønder fra Omegnen
stea ud, og derpaa kjørte Toget videre.
- udstødte den gamle Mand et dybt
–t og forlod Stationen med sænket
gode og bøiet Ryg. ;
Øin øvrige Tid tilbragte han som
de sleste Folk. Jeg saa ham ofte ar
eide i sin lille Have eller sidde paa
Trappen til Huset og læse sin Avis.
an talte ikke med nogen. Hvis man
te paa ham, hilste han høflig igjen
« fortsatte sin Gang.
Jeg søgte Oplysninger om ham hos
Byens Læge. .
«qta De mener gamle Vivanden.
Det er en forhenværende Kjøbmand,
noget formuende, som for femogtyve
«ar siden gifted sig med Skolelære
rens Datter.»
«Jasaa .. . han er gift?»
«Ja, og det saa grundig, at han
ter eneste Dag gaar ud for at møde
sin Kone, som han venter med 5-To
aet, og det har han nu gjort i mange
«ar uden at forsømme en eneste
Jeg forstod det ikke rigtig, og Dok
ren lo.
«Iru Vivanden forsvandt en vbakker
Daa efter fire Aars Ægteskab, ser
Te oa mærkværdig nok indtraf hendes
«freise samtidig med en unge Mands
ner i Nabolage. Samme unge
nd havde endog i sin Tid gjort
ldsomt Kur til hende. Det er der
r aanste naturligt, at hendes Mand
ed en vis Utaalmodighed venter
ndes Tilbagekomst...»
I den Ensomheden jeg lever i, blev
min Nysgjerrighed vakt i usædvanlig
Grad, for jeg syntes, at jeg absolut
maatte lære den lille Mand at kjende
og faa vide, hvad det var for For
maabninger og Illusioner, som op
igldte ham. Jeg gjorde hans Be
tendtskab og vandt hans Fortrolig
ved. Og en Dag aabnet han sit Hjer
te for mig.
«Tagen er meget simpel,» sa han,
jeg venter paa min Kone. Folk her
mtring har naturligvis med et haan
at Smil sagt til Dem: «Den Nar
henter paa sin Kone!» Men deres
aaan generer mig ikke. Jeg har ikke
or brydt mig om at fortælle Dem
inden til min Handlemaade, men
–a den synes at dække Deres Forun
oring og Interesse skal jeg forklare det
:ltsammen. Jeg gifted mig med en
vinde, som var meget yngre end jeg,
vakker, behagelig, glad og munter.
Der var intet, som berettiged mig til
at foreta et saadant Vovestykke. Min
eneste Undskyldning var, at jeg holdt
saa meget af hende.
Det dar tunge Aar. Jeg lærte i
den Tid at kjende, hvad Sorg og
Smerte er. Og hvilken Smerte,
hvilken Sorg! At se og vide, at hun,
som jeg elsked saa ømt, næred Uvilje
mod mig, at hendes Hjerte var vendt
fta mig, hendes Hode fuldt af farlige
forbryderske Tanker! Jeg kjæmped
tiapert... men hvorledes kan man
vel bekjempe en ung Kvindes in
sinktsmæssige Uvilje mod Mandens
araanende Haar, hendes forvirrede
Drømme? Kampen mod en ubestemt
Trøm er umulig, og naar den faar
fast Form, er det forsent at søge at
fjerne den.
Men pludselig forekom min ego
ske Smerte mig ubetydelig i Sam
enligning med den Tortur, som hen
– Udelse foraarsagede mig. Hvis
H bar bukket under, havde jeg maa
e dræbt hende; men hun modstod Fri
telsen, og det var mig, som fayørst
tte gi tabt.
Det var overflødigt at skildre den
– rtekamp, som gik forud for min
Beslutning. Nok er det, jeg sa til
in kjære Henriette, jeg anser mig
Msvarlig for din Lykke. Men du
–t ulykkelig. Jeg er altfor mange
tt ældre end du; vore Tilbøielighe
tet saa ulige. Du føler en beret
et Uængsel efter en anden Lykke.
doreslaar derfor, at vi skilles ind
' dere. Reis til Paris. Jeg skal
de dig tilstrækkelig Penge til dit
Anderhold, og du kan blive borte, saa
–nge du har Lyst, uden at du behø
at gjøre mig noget Regnskab for
– Uv. Men den Dag, da du af en
«let anden Grund ønsker at vende til
stal du finde et Tilflugtssted
ø Jeg vedblir at leve alene.
Oun rødmed, bøied sig over min
Haand og kyssed den.
Du er god,» sa hun. »Jeg mod
dit Tilbud, men vær sikker paa, at
eg kommer tilbage.»
Hun reiste samme Aften, og jeg ven
et endnu paa hende.»
Jeg havde intet at sige, og den gam
le Mand fortsatte paa den samme
ukunstlede Maade:
»Man trodde her i Byen, at hun
var flygtet uden mit Vidende. Man
beklaged mig, man lo ad mig. Jeg
holdt mig borte fra dem, og et Aars
Tid efter begyndte mine Valfarter til
Stationen. Jeg ved, at hun tommer
en Dag. Sorgen og Ensomheden
har lært mig meget, ser De. Jeg
har forudset, at det stakkels Barn en
gang blir sveget i sin Kjærlighed og
sin Længsel efter Lykke. Hun vil
maaste gjøre nye Forsøg og opleve nye
Skuffelser; men der kommer en Tid,
da hendes Trang til Fred og Hvile at
ter fører hende til mig.» ;
Jeg fik Venstab for den gamle
Mand, hvis enfoldige Hengivenhed
havde noget ophøiet ved sig. Jeg
mærked snart, at han forresten var no
get indskrænket, men alt, som angik
hans Kjærlighed, hæved ham høit i
Tanter og Følelser.
Jeg fulgte ofte gamle Vivanden til
Stationen. Han gik altid derfra i
samme Sindstilstand. Hver Dag
fodtes hans urokkelige Forhaabninger
paany.
»Hun kommer... der er noget,
som siger mig, at hun kommer. Hvil
ken ubeskrivelig Glæde!»
Saa gik han med lette Skridt og
rank Holdning og svinged triumfe
rende Stokken. Og han tilføied:
»Det er ogsaa paatide, forstaar De.
Jeg er saa bange for, at jeg skal dø,
uden at faa se hende. »
For da vilde hun aldrig faa noget
at vide om min urokkelige Tro paa
hendes Hjemkomst.»
Men ligesaa regelmæssig skuffedes
hans Haab, og hver Dag traf Slaget
ham lige haardt. Denne Gang dør
han af det, tænkte jeg; men ti Minuter
efter var det lykkedes ham at klynge
sig fast til Skyggen af et Haab, og
han sukked naivt:
«Hun er maaske kommet for sent til
Toget. Nu er det snart Jul, saa
kommer hun hjem.»
Og endelig skete det en Dag, at hun
virkelig kom. Jeg forstod det strax
af hans Udraab og Bevægelser. Men
han blev øiensynlig ikke forbauset.
Han gik hen til hende, rakte hende
Haanden for at hjælpe hende ud af
Kupeen og spurgte med lav Stemme:
»Har du havt en behagelig Reise?»
Aldrig har jeg seet en Mand i et
saadant Sindsoprør. Han skjælved
over hele Kroppen. Hendes Vadsæk og
Reisevæske dansed mellem Hænderne
paa ham; men han vilde ikke betro no
gen anden at bære dem, og begav sig
lige hjem efterfulgt af sin Kone.
Det var som et Triumftog for ham.
Han betragted det Forbigaaende med
en Mine, som syntes at sige:
»Ser I nu, at hun kom tilbage!
Havde jeg maaske ikke Ret?»
At hun var blet gammel og styg
og ganske ulig det Billede af hende,
han havde beskrevet mig, betød ikke no
get for ham. Det var jo hans Kone,
som han havde ventet paa saa længe
og kjærlighedsfuld.
Han førte hende i sit Hus. Hun
gjenfandt deres gamle Soveværelse
uforandret, med de samme Møbler,
blot med den Forskjel, at deres store
Dobbeltseng havde maattet vige Plads
for en ny Entkeltseng.
Hun saa dvælende paa ham. Han
kyssede hende paa Panden og sa, idet
han forlod Værelset:
»Dette er dit Værelse, min kjære
Datter.»
Dagen efter fortalte han mig om
deres Hjemkomst og tilføied:
»Gjorde jeg maaske ikke Ret i at la
hende reise den Gang? Hun var jo
reist i ethvert Tilfælde, og saa havde
jeg aldrig mere faaet hende at se. Hun
havde da været ensom nu, levet i et
eller andet usselt Hul, forladt af alle
og grusomt straffet, fordi hun, stak
kars Barn ikke har kunnet modstaa
den Længsel efter Kjærlighed, som
Forsynet havde nedlagt hos hende.»
Et Mode med Bam sen.
Fra Bryggen i Nordfjord skrives til
»Bergens Tidende»: En noksaa for
nøielig Bjørnehistorie passerede for
nogle Dage siden paa Fjeldet mellem
Bryggen Vanelven. En Gaardbru
ger kjørte sent om Aftenen efter en
mislykket Fuglejagt, som han havde
foretaget i Selskab med en Sagfører
fra Bergen, alene over Fjeldet tilbage
til Bryggen. Pludselig blev Hesten
staaende stille og begyndte strar efter at
stejle voldsomt. Da Manden skulde
se ester, hvad Aarsagen var, faar han
til sin store Overraskelse Øie paa en
Bjørn, der staar paa Bagbenenei4a5
Skridts Afstand tæt ved Veien, hvæser
arrigt og slaar Luften med Forlab
berne. Før Manden er istand til rig
tsg at overtænke Situationen, farer
Bjørnen med et vildt Brøl tvers over
Veien, og væk var den. Som man
kan vide, var Hesten bleven aldeles for
skræmt, og det varede længe, før Man
den kunde formaa den til at trætke vi
dere afsted. Formodentlig skyldes
Bjørnens Arrigskab det, at den er ble
ven forstyrret i sit Maaltid; thi da
Manden kom ned til Bryggen, hørte
han, at Bamsen netop havde taget en
Gjed.
Decorah-Postenm.– Den 3die Oktober 1RM.
Geniets Triumf.
Den sidste Halvdel af dette Aarhun
drede er rigt paa mange og
store Opfindelser.
Bed N–-.
Det er ret interessant at kaste et
Blik paa, hvad der er udrettet i viden
skabelig Henseende i den mærkelige
Tidsperiode, der danner den sidste
Halvdel af det nu snart assluttede nit
tende Aarhundrede. Det er mere end
en normal Væxt af naturlig Udvikling,
som karakteriserer disse femti Aar, der
nærmest kan lignes ved en mægtig
Flodbølge af menneskelig Geni og Virk
somhed – saa storartet i Mangfoldig
hed, saa praktisk i Udnyttelse, saa dyb
sindig i Tankegang og saa velgjørende
i Resultater, at vor Forstand næsten
staar stille i Forsøget paa suldt ud at
begribe og skatte det. Det er saa let
at miste Synet for det Vidunderlige,
naar vi først er kjendt med det, at vi
staar i Fare for ikke ret at sætte Pris
paa vor Tidsalders store Fremskridt.
De viste sig først sor os som glimrende
Stjerneskud: vi undrede og glædede os
over dem sor en kort Tid og modtog
dem derpaa som Kjendsgjerninger, som
Noget, der fulgte af sig selv, og er
blevne saa vant med dem i vort dagli
ge Liv, at blot deres Borttagelse vilde
lade os søle Savnet. Hvis vi derfor
nu pludselig blev frarøvet alle det sidste
Halvhundredaars Opfindelser og der
med følgende Komsort, vilde vi sørst
rigtig vide at sætte Pris paa, hvad vi
havde mistet.
Lad os søge at omfatte i fem Tiaar
de Foretagender, vi nu nyder Frugter
ne af.
I det sørste Tiaar (1846-1856)
kommer Symaskinen, Bams kemiske
Telegras, Projekt for Suezkanalen,
Typetryk-Telegrafsen, McCormicks Hø
stemaskine, Opdagelsen af Planeten
Neptun, Corliss Forbedring af Damp
maskinen, Colodion-Processen samt de
»tørre Plader» af Fotografien, Ruhm
korffs Induktionsapparat, Uhrværks-
Laase sor Pengeskab, elektrisk Brand
alarm, Gintles Duplex-Telegras,Wood
ruffs Sovevbgne for Jernbaner, Wil
sons Forbedring af Symaskinen, Hæn
gebroen over Niagara, og Bygningen
af »Great Eastern».
Det næste Tiaar (1856-1866)
indbefatter Atlanterhavs-Kablet, Op
dagelsen af Anilin-Farvestosfene, For
færdigelsen af Papir sra Træmasse,
Opdagelsen af Kulolie i de Forenede
Stater, Strikkemaskinen, McKays Sko
tøismaskine, John Ericsons Monitor,
Nobels explosive Gelatine, Whiteheads
Torpedo og Grundprincipet for Dyna
momaskinin ved Danskeren Hjorth. |
Tiaaret 1886-1876 afssætter et
skarpt Mærke for Begyndelsen af den
mest frugtbare Opfindelsesperiode i
Verdenshistorien. dog ørel
sen af Dynamomaskinen og dens Tvil
lingbroder– den elektriske Motor– ved
Wilde, Siemons, Whitestone, Gramme,
Brush, Edison o. sl. medførte snart den
store Udvikling i elektrisk Belysning og
elektriske Befordringsmidler. Derpaa
kommer Bessemer-Processen for Til
virkning af Staal; Dynamit, St. Louns
Broen, Westinghouse Lustbremse. Den
store Kemist og Menneskehedens Vel
gjører, Louis Pasteur, føiede sit Arbei
de til denne Periode. Gatlingkano
nen fremkom; store Forbedringer blev
gjort i Fremstilling af kunstig Is samt
Askjøtingsrum. Endvidere: Miaski
en for Jorfærdigelsen af piggede
Staaltraadshegn; Kompresseret Lust
fandt Anvendelse i Boremaskiner; Mt.
Cenis-Tunnelen; pressede Glasvarer;
Stearns Duplex og Edisons Quadru
plex Telegraf; Cablecar-Systemet; den
selvbindende Meiemaskine; Hærding af
Staaltraad og Springfjedre ved Elek
tricitet; Lowes Proces sor Fremstil
ling af Vandgas; Maskmeri sor Fa
brikation af Blikdaaser samt »Cash
Carriers» for Butiker.
Med det næste Tiaar (1876-1886)
opstod en Stjerne af sørste Rang paa
Opsfindelsens Stjernehimmel. Jern
banen og Telegrafen havde allerede
gjort alle Folkeslag til Naboer, men
det stod tilbage for Graham Bels-Te
lefson at oprette et endnu nøiere Sam
menknytningspunkt mellem den store
talende Menneskefamilie, der bragtes i
stadigt Samkvem ved den tynde Traad,
sølsom for og meddelsom af den men
neskelige Stemme med Tonefald og Efs
tertryk tusinder af Mile. Saa kom i
Rækkesølge Jablochkoffs elektriske Lam
pe, Fotografering ved elektrisk Lys,
Cigarettemaskinen, Ottos Gasmaskine,
den store Forbedring og Udvikling af
Skrivemaskinen, Forbedringer i Spin
deriet, emaillerede Jernvarer for Kjøk
kenet. Edisons Fonograf, bogstavelig
talende for sig selv, sremstod forbedret
i denne Periode; gjengivende den men
neskelige Stemme og enhver Slags
med forbausende Nøiagtighed. Hvem
kan benegte, hvilket Forraad as interes
sante og belærende Ting der vilde have
været til vor Raadighed nu, havde Fo
nograsen sremstaaet i en langt tilbage
liggende Tidsperiode og Voxcylindrene
været opbevaret? Stemmen af vore
hedengangne Forsædre, af Demosthe-
nes og Ciero, ja af selve Kristus, som
han talte til Folkemængden, vilde have
været en levende Virkeliggjørelse og en
uvurderlig Arvepart for Menneskehe
den, I denne Periode finder vi ogsaa
den første elektriske Jernbane igang
Berlin, Fuldkommengjørelsen af Ideen
at opspare Elektricitet i særlige Batt
rier ( Akkumulatorer), Sveisning af
Metaller ved Hjælp af Elektricitet,
Elevatorer for Passagerer, Konstruk
tionen af Brooklynbroen, Udvindingen
af mange nyttige Mediciner, Farve
stoffer og Disinfektionsmidler sra Kul
tjæreprodukter, samt Processen sor
Fremstilling af Alluminium.
I det sidste Ttaar (1888-1896
fremstod saamange Opfindelser af saa
stor Vigtighed, at det er vanskeligt at
fremhæve nogle af dem, uden at løbe
Fare for at gjøre Uret mod andre.
Pullmans og Wagners Jernbanevogne
og Vestibule-Træn, Harvey-Processen
for Pantserplader, kunstigt Silke, rog
frit Krudt, Automobiler eller hesteløse
Vogne, Jilinskis Dynamitkanon, Mer
genthalers Sættemaskine, sættende og
støbende en hel Linie ad Gangen og
gjørende Fyldest for fire Typografer,
Welsbachs Gasbrænder, Krag-Jørgen
sens Rifle, Roentgens Anvendelse as
Katodestraaler i Fotografien, Edisons
Flouroskop i Forbindelse med Roent
kens Opfindelse, Teslas Opdagelser
paa Elektricitetens Omraade, samt Ki
nestoskopet– disse er nogle ai de nyeste
Opfindelser, der endnu interesserer og
beskjæftiger Verden, medens de store
Fremskridt i Fotografien, Bogtrykker
pressen, Skrivemaskinen og Bicyklen
endnu holder os i maalløs Beundring.
– Der er fire Aar tilbage af dette nit
tende Aarhundrede, og Ingen kan for
udse, hvilke Overraskelser Videnskaben
endnu kan berede os, før vi begynder
at skrive 1901.
Naar vi betragter alle disse Frem
skridt fra et fsfolkeligt og geografisk
Standpunkt, er det interessant at no
tere sig, hvem der er Banebryderne og
hvor de findes. Det viser sig da, at
alle de store Opfindelser og Opdagelser
er skeet indenfor det forholdsvis lille
Belte af Jordkloden, der indbefatter
den kaukasiske Race under Indflydelse
af kristelig Kultur; og endvidere maa
der lægges Mærke til, at Amerikaner
ne har Æren for de allerfleste af vor
Tids store Opfindelser.
Det her givne Overblik, skjønt nød
vendigvis kortsattet og mangelsuldt, la
der dog tilstrækkelig af de store Opfin
delser sremstaa som Milepæle paa
Fremskridtets store Alfarvei og fylder
os med Beundring for den stadig vir
kende, alsidige Menneskehjerne. Bo
rende sig ned i Jordens hemmelige
Gjemmer har Geniet fremlokket Natu
rens skjulte Forraad af Gas og Olie,
sprængt Døren til Skatkammeret og
beriget sig med Guld og Sølv, ja
ovenikjøbet srarøvet Moder Jord hen
des Stamtavle, hvorfra Geologerne
kan aflæse 60 Millioner Aar af hendes
Levetid. Tittende ind i den usynlige
lille Verden har Mennesket ved Hjælp
af Mikroskopet opdaget den mindste
Bacilles Tilværelse og Væxt. Bru
gende Teleskop og Spektroskop har han
steget op i det grændseløse Rum foro
ven og udregnet Størrelser og Afstan
de af Stjerner Millioner Mile borte.
Lynet har han gjort til sin Leiesvend,
og hans Tanker iler dybt under Van
det hele Verden rundt; hans Stemme
sarer hurtigere end Vinden, og livløse
Genstande er bragte istand til at gjengive
hans Tale; Niagarafaldet er lagt i
Sæle for at føie sig ester hans Vlllie
og alle Naturkræster er blevne hans
lydige Tjenere. – Man fristes til at
spørge: Mon dette ikke er Alt? Og
det synes næsten utænkeligt atter at
kunne opvise Magen til Resultater i et
saa forholdsvis kort Tidsrum. Men
lad os ikke glemme, at da alle disse
Ting, der nu synes naturlige nok sor
os, vilde være blevne betragtede næsten
som Mirakler af vore Forfædre, saale
des kan ogsaa en ny Tidsperiode med
søre Muligheder, hvorom vi nu slet ikke
kan gjøre os noget Begreb.
«»Bidenskabens Ofre.
Mange Mennesker, som ikke just kan
regnes til Videnskabsmænd, »experi
menterer» med sin Mad, og Resultatet
af sine Undersøgelser overlader de saa
Verden i Artikler med Overskrifster som
» Hvorledes man kan leve for 5 Cents
Dagen» eller lignende. For ikke lang
Tid siden stødte jeg – skriver en en
gelsk Journalist – paa en Ven, som
er anlagt for det experimentale, og han
havde for Tiden sin Opmærksomhed
henvendt paa et Næringsmiddel, som
man mildest talt maatte kalde besyn
derligt.
Han havde læst, at et eller andet
Sted i Verden omsatte man TLhe i fast
pressede Blokke. Han tænkte sig nu,
at Theblade, taget op as Kanden, ester
at der var trukket The af dem, let
maatte kunne sammenpresses i Blokke
og bli Føde. Resultatet svarede imid
lertid ikke til hans Forventninger, for,
skjønt han let nok fik presset Blokker af
Thebladene, var det ham umuligt at
saa dem ned bagefter.
Vviange saadanne Experimenter sore
tages af Doktorer af virkelig viden
skabesige Grunde. Hvad saaledes en
vis Dr. Sturk gjorde, og som endte
sørgelig sor ham selv, maa kaldes mo
dig handlet. Fra den 24de Juni til
den 26de Juli dømte han sig til en
Diæt paa Vand og Brød. Saa til
føiede han Sukker. Den 11te August
spiste han saaledes 24 Unser Brød og
16 Unser Sukker, og dette er rimelig
vis Gjennemsnittet af, hvad han daglig
spiste i sin Experimenttid. Tet er ikke
at undres over, at han, som han selv
siger, tilslut indtog denne Føde »med
den allerstørste Væmmelse sor den».
Hans næste Diæt bestod as Vand og
Brød med COlivenolie, og den sde Sep
tember var hans KNræster saa astaget,
at han knapt orkede at vakle over sit
eget Værelse. Saa forsøgte han med
Melk og Vand og Brød, med Vand og
Brød og ristet Gaasekjøod, med Vand
og Brød og kogt Lrekjød, med Brød og
Sulkervand, med Vand og Brød og
kogt Kjød o.s.v.
Senere prøvede han med finsigtet
Mel med Honning og fugtet med The
eller Rosmarin. As Melet blev der
sammen med Honningen lavet en Pud
ding. Hans sidste Tiæt bestod af
Brød, Ost og Rosmarin, og dette syn
tes at have givet ham det sidste Stød,
for esterat han den 18de Februar havde
indtat et sligt Maaltid, blev hans Upas
selighed saa stor, at en anden Læge
maatte tilkaldes. Trods alle dennes
Anstrengelser døde imidlertid Dr.
Sturk den 23de i samme Maaned.
En amerikansk Doktor experimente
rede ogsaa med Vand og Brød en fjor
ten Dages Tid, men han tog saa meget
til sig, at han følte sig lige stærk og
sund bagefter.
Skibbrudne Sjøfolk er oste nødt til
at experimentere med Føden. Ved en
saadan Anledning levede den ene Del
af et Skibsmandskab paa bare Sukker
og de øvrige paa bare Tobak. Te
første døde af Skjørbug, mens de andre
gik klar af den eller i hvert Fald hurtig
kom sig af den.
Der findes Folk, som ogsaa foretar
slige Experimenter med Dyr. Saale
des sik en Hund bare Hvedebrød
bagt af bare Hvede og Vand –at
spise, men døde efter 50 Dages For
løb, mens et Æsel, der kun fik kogte
Risengryn, kreperede i Løbet af to Uger.
Paa den anden Side levede en Hane
sidstnævnte Diæt udmærket i maa
nedsvis.
Kaniner som under en Experiment.
Mands Haand kun fik et Fødemiddel
det være sig Korn, Byg, Græs, Kaal
eller hvadsomhilst – døde regelmæssig
ester en fjorten Dages Tid, mens en
Hund, der kun fik hvidt Sukker og
Vand, som den i Begyndelsen aad og
drak med vildt Begjær, syntes at trives
udmærket de første s Dages Tid. I den
anden Uge begyndte den derimod kjen
delig at afmagres, og t den tredie Uge
mistede det stakkars Dyr baade sin Liv
lighed og sin Appetit. Den blev Dag
for Dag svagere og døde endelig, 32
Dage efter at Experimentet var begyndt.
Aandeligt Overarbeſtide.
Af en meget interessant Urtikel i
«Sundhedsbl.» under ovenstaaende
Overskrist hidsætter vi følgende:
Der er i den senere Tid lagt et stort
Arbeide i at faa indskrænket Arbeids
tiden for Kropsarbeideren, og det synes,
som om Resultatet skal blive det, at en
Normaldag paa 8 Timer vil blive lov
fæstet omkring i Landene. Efter vor
Mening er Løsningen ikke meget prak
tisk, fordi det forskjellige Kropsarbeide
fordrer en forskjellig Tid. Der er Ar
beider, hvor en 6 Timers Dag kunde
være nok, og andre, hvor 10 Timer
ingenlunde er til Skade sor nogen.
Under al den Diskussion, som har
været sørt om Arbeidsdagen, er lidet
eller intet udtalt om Aandsarbeideren.
Men ogsaa han har en Arbeidsdag, der
ikke uden Skade kan overskrides, og
overskrides den, volder dette en Stil
stand, en Tilbagegang i Evne hos an
gjældende der er meget vanskeligere
repareret, end hvor det gjælder almin
deligt Kropsarbeide.
Vi frygter heller ikke for, at vi over
driver, naar vi paastaar, at Overar
beide blandt Aandsarbeiderne nu sor
e ô
nogensinde har været ved Kropsarbei
det. Den, som kunde kige indom Hjem
mene hos de mange Aandens Arbeidere
og der optage en Statistik over over
slidte Hjerner og Nervesystemer, vilde
faa et mørkt Billede af Virkeligheden
sor sig.
Spørg Lægerne, de er de eneste, som
her faar se bag Gardinerne; spørg dem
om, hvad der fremkalder det triste for
pinte Udtryk, de blege, sorgsulde Ansig
ter i dette og hint Hjem, og du vil faa
høre det atter og atter: «For smaa
Indtægter til at klare Hjemmets Ud
sifter, maa hænge i, arbeide sent og
tidlig, sor lang Arbeidsdag, sor lidet
Hvil.» Følgen har været Tøvnløt hed,
Hovedpine, Neurastteni (Nervreslidt
hed), Overspændthed, Nedstemthed,
Livstræthed, Sindssygdom. -–- -
Vi ønsker ingen Normalarbeidsdag
for Aandens UArbeidere, vi ønsker suld
Frihed for dem ogsaa; Tiden er deres
egen Eiendom, og mmgen maa kunne
blande sig ind, forbyde og befale der.
Men vi vil give dem Raad, tale til de
res Forstand og haabe paa bedre T
der. -!
Naar en Muskel bliver overarbeidet,
kjendes det, og man tager sig ganske
uvilkaarlig en vil eller et Maaltid
Mad og kan derpaa sortsætte. Naar
Hjernekrasten er udtømt, mærkes det i
Regelen ikke, sordi den synes at have et
Reservefond, der ikke er bestemt til at
tages as, uden i yderste Nød ( Syg.
dom )
Det mærkes ikke, men det skulde ial
fald hos de sleste kunne være mærket
især paa en Ting, og det er Søvnen.
Denne er særlig Hjernens Hvile, men
den bliver, saasnart Reservefondet an
gribes, ikke længer tryg og rolig. Ten
ec som en nødvendig Modvægt borte,
Søvnen er halv vaagen, og Tankerne
flyver omkring i Drømmenes Hvirvel,
Søvnen er ikke fuld Søvn længer; i
mange Tilfælde bliver den under disse
Forhold for længere Tid rent borte.
Vil du være fornuftig, saa læg UAr
bedet bort ved 6-7 Tiden og søg
Hvile oa netop den Hvile, som næst
Søvnen er den bedste for Hjernen, nem
lig legemligt Arbeide, Gymnastik, Sport
og lignende. Naar du saa senere søger
Søvnen, vil den komme sund og dyb,
og Morgendagen vil finde dig i din
fulde Krast til srugtbart Arbeide.
Det aandelige Arbeide sører sent
eller tidligere til aandelig Fallit.
Vi ved, at vi taler ikke forgjæves
her, sortsætter Forf. Mange, mange a)
vore Læsere søler det, ved det, at hvad
der er sagt, er sandt.
Nervesygdomme, hvis Register
tæller over 100 Arter, vil ikke sorsler »
i det uendelige, men ogsaa gaa tilbag,
tvunget gjennem bedre Forstaacl),
gjennem en mere almindelig Erkjen
delse as, at aandeligt Overarbeide man
ophøre. Sindssygdommene, der i det
sidste Par Tiaar mangesteds næsten er
fordoblet, vil ikke mer o; mer y
Usylerne.
Altsaa ikte ham. – Politi
betjenten: »Der var ikke andet i Man
dens Lommer end tre Knapper og et
Lommetørklæde samt en kvitteret Reg
ning.
Konen: »«(«n kvitteret Regning!
ja da kan det ikke ha været min Mand»
or Børn under Tand Frembdrudei.
Et Lnl!! og krnl e
men, s
vet brugt t øver se mit Aatrat Niltonet as
Mødre, sordme:Bøprn under iland ren
hrudet, med uldkomment Held Ilibero
liaer Barnet, øpogjsr Summerne ti
ler al mærte, hel breder Bind foltk oger
det bedste Middel mod Diarrhoe. Eælges af Apote
kere ien over Ti af Verden. Pas paa at jorlange
Mere. winalom aa Booth ng Ryruap, 111 – 1
anden Slags. Femøg jnv «entø Flasken.
Ajolesom lervindt lært, ted at benytte Mrant og ; Tailor
Ilytem for Tegninmy af Møntter og Tilskærtng as Nlædningøstykkeror Damer
o. o Børn Momplet pr. Post 81.25. Mor aølk-lnatrartor, der met
1øiger Instemet, er en Bog paa 20) Zider, og man lærer deras, hvorledes
' aal skal tage. sit itu iaa og Alt hvad de: trænmet sos at gjøre
istand en pen Dragt; hvorledes Hals oa Striped oods skal vasse sammen.
e Nrtaver tilskjrre» og sidde got, Ærmer tnd sættes, og en hel Mænnade andre
I ! nyttige og vraktiste Runk, der er aldeles nødvendige sor at kunne gjøre Nl–d
– mnger, der sid»er got, og er moderne. Tette er netop noget for unge Biger os
nnd \ Be uudere. Satitfacrion garanteres; hvis ikke betale Øengene tilbage.
: k s Gode BetingelsertorAgenter. runt latternCo..214Clark St. Chicago.lll.
«ayrant's System» erholdes ved at subskribere pai «Tecorah-Posten», naar 2.00 indsended.
Netop ud kommen:
23ier og BiHol0.
Af DA. Jacobson
Af HForkatterens Forord:
Erfaring maa ofte kjødes dyrt; men ved at benytte rsari
Bad os Brprr; kaj e etriiadir for en De as aarl dig na. igtennem
re da Unskylidning for, at jeg indlader m! as
tgndi i g paa ecorah-Pøosten» at dbe
ond! Em e. jonr unægtelig trænger megei Bely3ning, inden man bltver fortrolig
Hvem har ladet Høonningen smage sig sødt, og ikke tillige ønsket at have ltgesaa K;
Nlekning til at producere den som f. Ex. Smør og Æg? i; den store sslerhed er Di
hold en aldeles fremmed Sag; det enejte. man ved, er, at Bierne stikker, og, er man da
ikke i Besiddelse af den Kunst at kunne tiylle, saa tør man ikke india e sig ud. Vor
Tid er en Opfindelsernes og Fremtids Tid i alle muiige Rtnngee.r.
Dette gjælder da ikke mindst Bihold eller Bijjøtel. Saa stor ssorskjel som der er
imellem den aammeldagse Zigd og den moderne «Binder» til at høste Agerens Ørøde
med, ligesaa jtor Forskjel er der ogsaa mellem den gamle Halmkube den moderne
Ramkube. Hensigtsmætøsigheden i denne sidste til at samle hes en rade for
Enhver, naar de to stilles 210e om Side Mærlkes bør det, at, ligesom Amertka er gaaet
Spidsen for de sleste nye Lpsindelser og Forbedringer i Urbeitsbesparende Mastiner, saa er
dette især Tilfældet med alle Appatater, som nu bruges iet forstandigt Bigold. Som
Exempel paa, hvor fortjent vort Uand har gjort sig i denne Retning, kan nævnes: Da det
norske Storthmg for nogle Uar siden udsendte en Stipendtat for i alle Lande at samle
op; angaaende Biskjøtsel. da beretter denne Stipendiat i det af ham Ø
udgivne »Bi-Blad» meget omstændeligt om sit Besøg ide Forenede Stater o nada, at
han der erholdt de mest dærdisulde Forraad af Kundskab i dette Fag. Han Jer Blade
og Bøger, – som alle Bigolidere her kjender, – som Authoriteteri de oigtigste Spørgø
maal. Kunde det lykkes mg ien Række Urtikler at fremyolde de vigtngste huntee søm
behandles i disse samme Blade og Bøger, og da især den praktiske de som jeg selv ved
no4le Aars Bihold har bragt i Erfaring, da er jeg vis paa at have hjort en nyttig Øter
ning.
I Den umaadelige Rigdom af Honning, som aarlgaars gaar tilspilde lige omkring os,
bare af Mangel paa lidt Foretagsomhed og ringe Ousny; er en stor øm, jeg kunde
næsten sige en Synd. Flutigere os mere fordring3iøse Skabninger, end Bierne er, har
vor Herre ikke skabt til at tjene os Mennesker; hvorsor da ringeagte denne Tjeneste, dare
(;d det sordrer l1dt extra Bryderi at sætte sig ind i deres Levevis og lære deres Lrt og
atur at kjende?
Hvor mange Ubehagel'gheder foraarsagede af vore s: maa vi ikke taalmodig:
finde os i for den store Nyttes cr de p os? Paa samme Maade er det
1 et her omhandlede Sag, blot at Nytten i Forhold til Omkostningen og Arbeidet er
langt større.
Bi egen vil jeg tillade mig at oplyse: angaaende tekniske Ord og Udtryk, saa
velsom adskilligt angaaende Faget, vil jeg benytte de her i Landet mest drugie, lettest o:-
staaede engelsk og halvengelske Ord, fordi Meniningen vil derved bedre kunne fattes, end
om udelukkende «orst Spicg brugtes.
T I DorroT-I>p.
Eide. 15. f! a'tø k:rfſt OtddenMmadoden «
de... a 1s. Allty's To: m-ssanger............... –1
Inden... 0:6 1. uoananmaemaskine (Eractor). sort
1. Ovem bør ho de Bier? dvilke Krav stilles der min. et...
2 Inutken Race at Die døt corettættee-.... 10 18 Nat en Edærm forlader uden. Ovad da
) ilke clags Ruder bør væigeo).......... magre)... to) Dd
«Om h5maarodend delliggenhe), Skygge, RNare. 19. Røverdier. Fordoldtregler mod...... dv
Ruder og Jodrimg................ 16 20. NiSygdomme. rt! Brood.. Lod paa Bier aa
v. B– Literatur. Mere om sfodring og Kjød a! i. vonn uahøsten. t 'oene og ttalierm ere to
Vi... der 19 lomer. Don)... oros
a. Biernes Udbredelse t Amerika. Bistik o; Mm d» m. sit: ledes troet tan ne... ol
del mod amme.......... ti R. hen tender. Dimmlen (Ret Mod). maa
7. Boe Imoker og Du dabit,. Bedanditng at og Morter... o.. os
Bimk........................ 4 2-. Megrn Sværmtng. dDonmingdug. bug
a. Iegn paa, at en tolon er uden Dronning... nes i rtgddddJjobn- n
9. ei at de. m ti At ver Doghvede mander
10. Runstg Begkam(Foyndation) oa dens Nytte » æ«. Dertde i mod Fimeron. sodring. eo
11. Ureallabe undskao angaaende Biernes Esca De... ride
ret 01t7. Viav!l idet Støro... ge tre 1
12. Iheoretisk Nndervioning og dend Anvendelse. dLonntg som Føde -og Ida «os
glæggende nrbeiderbier... ...... m 29, Ø ernesd Overvintring. der med Nonne i.
13. Ovalaing af Tro inger, Dannelien af v. Overvintnnag i Nldrt..................
Nu... ner NI. Oreronmt I IÒs
14. Eværmnmna og at k.d Eværme. Teltng 3:!. thi net de Ø
eller Forøgelse at aotoner........ « aa ud male ter dvec I anedi da.
Pris inbunden 35 Cents.
Adresûú B. ANUNDBEN,
Daecorah, lowa.
(–n Hest dod as Zkræl.
Idet en Mand fra sfiene i Sand
herred forleden kom kjørende forbi
(æhogstad med et Læs Korn og intet
ondt anede, skeede det høist besynder
lige Tilfælde, at Hesten – idet den
pludselig blev overrasket af et Jern
banetog – blev saa betaget af Skræk,
at den omtrent øieblikkelig segnede død
om.
Tilfældet, der unegtelig er sjeldent
interessant, medfører distnok des
værre et betydeligt Tab for vedkom
mende Mand, da Hesten ikke var as.
sureret, skriver Sandefjords Blad
3die d3.
Den Symasktne reen; som jeg
kødte as Dem, liker m saa n) at jeg vil nu
sende ejter en «s hvilken skal være til e:
present til en Bemnde. Bullitkt Cisen,
Uyoice, Minn.
Fast Eiendom.
tilsalas eller tilleie
Onskes. – Nogle Uger ønskes til at
lære Njolespm. Marthine Tandson,
401 Jlefferson Str.. Tecoroh. Ja, sa.t'.
Ünsles:
– on mere ad ort henne om
f3.000 Dog! garantere so –l ver vÊr
tager et Ugentar hor dor pair ti ke, rel t osv. Iil
leder 1 t4 2 –uderman. de D.1 i. han. Minn
oB-oe aa... 1...,
net Anna ln
s. A
Jean O. Nar vor.
25.222 O12 B2un. 1011|!
MBedstet Landet
Med Aant paleret mnmÌ
Bue. et Øæt rttta Siren;
Harvix og kØog; alt for
t-–- lIcækivn! iri t! oo
til den h meste Uriv Gut
tar sr g1 tit høiere Pria. Hutoharver ir1
ø e Prau end efter Priliste l T 1)
u.! i, Aa stN
n1!; Man k
1RL1.« «lAhk HEATER
Pak aa
Sparer dobbelt ail Rontsnde
1 un aAIlB0n
Dun er lavat ak ham nagr ¡
Jarn at at at. naa ,
raejrn, d«ar ruatr, man O. a s
lnllatn, om ameltør og al i
ak mmar l4ak Den Hver an al
ÊÎmnOoff$vÔffhnn,nnee)nye ny, . –
«var. lhnr«r ikka at Nytta, sov ;
naar deraknltanta op den; «a
nrmandar «amna os mor Kul... :
Kur os Vdiskd os af i:
«tøn nlt –lan lran da. En 1l
den ut an ptd _-
Maa FOoDER FORMAIERZ?E,
HAKKEMASKINER «& MAJIArBKALILERE.
' Hnanda for fri Katalæ.
o. w runt a bomr co..
110 Wator atrøøt. BaTAVIA. II
0!N Til I! I.
h vy
da b-:n !
» i
s s mit
«
! ; 2.
maa dauuld;- æ
e... rz
Cm n
aa z '
4 Ø 1
) n U
I u
i e
in af gg Pl
uh, in luk aa
at al »
1! I e aldeles
ny sor a Maane
rit «Uittle fem Time
neeper For 10 Uts. emra vil vi sende et rteger!
Uhrkjæde og «harm»«. ken sendes tilbage, hvi
det ikke varer til Beskrivetien. for en Klub paa ,
m res 4 Ø; øitr!r! oner æ Timen
vers. høouth Publishing Co., Tept.vv, wostonMash.
i m mn
;
; did at
j s i,
! g: .
netop hvad Enhver
yører Bier æns;
a iden Teter ile
mumdbug, eller et bil
at uegetøi, men den
»rtæiler eie 111
des hvad Tid det
' ellver Nitel dun
ng «Classe, fuldt so
mteret hiligeu re
daarlige Tidtmaa
re. untie (em kan
itid lloler sfor
o Cts. leller 25 to
ts Sten) vil vi
nde vort illustrerede
ad Nouth sammen
ebd 2as vore – Ua