Decorah-posten. [volume], February 23, 1897, Image 4

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Decorah og Omegn.
Ten 22de Februar 1897.
– Det hænder sjelden, at to Brødre
fra to forskjellige Stater saar Præmie
paa samme Udstilling, men dette var
dog Tilfældet sidste Uge, idet I. O.
Kjomme sra Spring Grove og Brode
ren N. O. Kjomme sra Decorah fik an
den Præmie for gathørøl orøam
paa Meieriudstillingen i Owatonna,
Minn. Begge fik samme Karakter:
94.83 Points. Præmierne bestaar af
en vakker Sølvmedalje med en Smør
bnt af Guld i Midten.
– I. O. Anderson, Broder af An
nund Aakre, sendte Mandag Morgen et
Carload Heste sra Ridgeway til Crary,
N. Tak.
– Paa Weisers 1500 Acres store
Jarm ved Conover seder man fortiden
400 Stykker Hornkvæg og et stort An
tal Svin, som man udover Vaaren og
Sommeren vil sende til Markedtt i
«Carload Pots».
– Nils Bendixen er med Familie
«tytte. fra Weakon til Derorah igjen.
Han har leiet Mr. Needs Farm og
Melkesorretning og vil yerester sælge
Melk i Byen.
– Winnesheik County Bank er alle-
rede begyndt med at opsøre en Ulbyg
ning til J. Jackw t Møvelbutik, som er
blit sorliden sor Jorretningen. Den
nye Tilbygning vil blwe 22.241 Fod
stor, og desforuden vil der b'ive gjort
en Del Forbedringer ved den gamle
Byging, saa det gamle Lokale vil blive
meget større og bedre indrettet.
– Vor Agent E. S. Thune bedes at
ovgive sin Adresse, da vi har Sager
af Vigtighed at meddele ham.
Minnesota Totalasholds
sagen
synes at skyde ganske rask Væxt. Saa
ledes kom der til Selskabets lDekretær
bare gjennem en Post, nemlig paa For
middag den 16de ds., Underretning
om, at E. E. Løbek havde stiftet en
ny Forening med 46 Medlemmer i
Vining, Minn, og en anden med 17
Medlemmer i Clitheral, Minn., samt
*»Klippen Afholdsforening» ved Bar
nesville og »«Bandan Afholdsforening»
i Renville County havde opsyldt alle
Betingelser for Optagelse i Minnesota
Selskabet. Ved Løbeks Møder har i
Løbet af en halv Maaneds Tid over
100 Personer undertegnet Løstet. S.
Prosessor Pontoppidan sor
Tanmarks Høiesteret.
En Sag, som vil vække den største
Opmærksomhed i Danmark og ogsaa
udenfor, kan ventes i en ikke sjern
Fremtid at ville blive procederet for
den danske Høiesterets Skranke.
Det vil erindres, skriver » Polit.», at
der i sin Tid paa det Pontoppidanske
Synderegister opførte en Historie om
en Tameskrædderinde, Frk. Andreasen,
der mod sin Vilje skulde være bleven
indespærret ien Sindssygecelle. Hun
paastod, at hun var kommen til Pro
sessoren blot for at konsulere ham i
Anledning af en overhaandtagende
Nervøsitet, og at Professoren saa paa
en brutal Maade havde ladet hende
spærre inde. Da lun slap ud, anlagde
hun Sag mod Hr. Pontoppidan men
tabte den.
Nu har hun engageret Høiesterets
sagsører Asmussen til at procedere sin
Sag for Høiesteret, og Hr. Asmussen
har i disse Dage ladet indstevne for
sljellnige Sygepleier og andre af Kom
munehospitale!s Personale til at asgive
Forklaring under de Reassumtionsfor
hør, han har ladet optage.
(n forsynlig Impresario.
For ikke længe siden blev fem srem
ragende Sangere engageret til en Kon
certturne igjennem Sydamerika. Paa
Reisen over Atlanterhavet mærkede de
til sin store Overraskelse, at de allesam
men var Tenorer, uagtet de hørte til
samr.e Selskab.
Da det ikke var dem muligt at indse,
hvorsor Impresarioen hvade engageret
saa mange Tenorer, udbad de sig en
Forklaring af ham.
»Jo, ser I, mine Herrer,» svarede
han; »jeg har en lang Erfaring i dette
Stykke. Jeg kommer nok til at trænge
dere alle sem. Naar I har været i
Syden en Tid, vil JI nok snart komme
til at mærke, at tre om ikke fire as Eder
kreperer af Ulimatfeberen; ester et saa
dant Mandesald vilde jeg staa der op
raad, om jeg ikke havde Reservemand
skab. Mange Aars Reiser i Trope
landene har lært mig Nødvendigheden
af at indrette mig paa denne Maade.
Men læg Mærle til, mine Herrer, hvilke
glimrende Udsigter der bydes dem, som
overlever de andre.»
»God Morgen, mine Herrer!»
TZom Tvar paa Teres Opsordriag til mig
om at udtale mmm Mening om Symaskinen
«Huøvennen,» skal jeg meddele, at den er sor
e; i alle Henseender. Fragt v1.23. E.
T. RNordauist, vosfman, Min.
(GJunnar Rosseland
er vor Agent i Clay og Beder Countier,
Minnesota. B.Anundsen,
»Decorah-Posten»s Udgiver.
Kong Meorg handler.
Stormagterne staar maallose og
ser pan.
Den græske Udenrigsminister Skou
zes har meddelt »«New York World»
solgende: Man ventede i sex Niaa
neder paa, at Tyrkiet skulde sætte i
Verk de Resormer, som EStormagterne
paalagde Sultanen at gjennemføre.
Tyrkerne modsætter sig at danne etSik
kerhedspoliti ( Gendarmeri). Den Idie
Februar begyndte de tyrkiske Tropper
paa Kreta sine Myrderier. De kristne
Kvarterer i Kanea (Pens Hovedstad)
blev opbrændte. Omtrent 150,000
Mænd, Kvinder og Børn tog Flugten
og er nu i Grækenland. I sin For
tvilelse proklamerede Kretenjerne sin
Uafhængighed af Tyrkiet og sluttede
sig til Grækenland. Den helleniske
Regjering sendte en liden Hær til Kre
ta. Den besatte Pen sor at gjenoprette
Orden og Fred.
Fem af Stormagterne har taget de
fire Byer Kanea, Retimo, Kandia og
Sitia i Besiddelse. De kristne er Her
rer over de øvrige Dele af Den.
Ten Eympathi, som det store ame
rilanske Folk og de i Amerika bosatte
Grækere viser os, er os til stor Op
muntring i Kampen sor Kretas Uaf
hængighed, og vi takker hjerteligst.
Til London telegraseres: Faren for
et fiendtligt Sammenjtød paa Kreta
har drevet over; men Brændpunlktet er
nu flyttet til Thessalien (en mest as
(Hrækere beboet tyrkisf Provins i Nord
sor Grækenland). Did sendes nu
Tropper baade af Tyrkiet og Græken
land. Kong Georg kundgjør, at han
personlig vil tage Kommandoen over
Armeen i Nord og hellere dø paa
Slagmarken end blive udjaget af Lan
det. (Han er Kong Christian af Dan
marks anden Søn og blev i 1863 valgt
til Hellenernes Konge ).
Stormagterne vil blive ude as Stand
til at forebygge Krigen i Thessalien.
Ingen af dem vover at hjælpe Tyrken.
Lord Salisburys Ministerium vil øie
blikkelig salde sammen, om det tager
Sultanens Parti. Frankrig er be
geistret sor Grækenland, Italien er op
tændt as kristen Iver, og Keiser Wil
helm agter sig til St. Petersburg for
at slutte Forbund med Czaren. Det
amerikanske Folk raaber Hurra sor de
tapre Grækere, som tog Kreta, medens
Verdens store Magter gned sig i Øi
nene for at komme ester, om de saa ret.
Det er klart, at Kong (eorg opmun
tres af sin Søstersøn, Czaren af Rus
land. En af Dagene resereredes et
Telegram sra den russiske Enkekeiser
inde, Kongens Søster, hvori hun lover
at gjøre alt sor at støtte ham. Tele
grammets Ægthed be viles; men i et
hvert Fald er det et Udtryk sor den nu
værende Stemning. Det græske Folk
driver sin Konge srem og vil sikkerlig
assætte ham, om han ikke nu nytter Lei
ligheden til at gaa løs paa Tyrken.
Intet er ham kjærere end at tage
durable Landstykker sra sin tyrkiske
Nabo og bringe det barbariske Tyrke
rige til Fald. Hans nære Slægtskab
til Verdens mægtigste Fyrstehus maa
dog have nogen Betydning og komme
ham tilgode i den Krise, han har srem
kaldt ved at skride til Handling, medens
Stormagterne stod bundne af gjensidig
Avindsyge og lod Tyrken øve sine Ugjer
ninger midt for deres Øine. Den
ældste af Kong Georgs Søstre er gist
med Prinsen as Wales, Englands vor
dende Konge, den anden er Czar Niko
lais Moder, selv er han gist med en
russisk Prinsesse, og hans ældste Søn,
Kronprins Konstantin, er gist med en
Søster af Keiser Wilhelm. Disse
mægtige Familier vil ikse lade ham i
Stikken ved at sorbyde ham at holde
frem, som han stevner, og jaaledes ud
sætte ham sor det græske Folks Ra
seri. Det maa være ha vet over Tvil,
at han føler sig temmelig tryg.
Store Begivenheder forestaar. Der
vil ikke blive nogen europæisk Krig;
men Tyrkens Dage som Hersker i En
ropa vil snart være talte. Hvad de
store Riger ikke har formaaet paa
Grund af sin sørgelige Uenighed, vil
det lille Grækenland udrette.
Foragte skal man just ikke de smaa;
Tidt naa de, hvor ei de store tan naa.
Tuberkolose og Melk.
I November forrige Aar sandtes ved
Undersøgelses af 10 Melkeprøver
Eladslaboratoriet i Paris i 4 af disse
Tuberkelbaciller. Er det ikke muligt
sor os at følge Kinesernes Exempel,
som aldrig drikker Melk, og som uden
tvil af den Grund srembyder et yderst
ringe Antal Dødsfald af Tubertuloje,
kan vi dog beskytte os ved aldrig at
nyde Melk uden at den er kogt, sterli
seret eller pasteureseret. L sfentliggjø
relsen af saadanne Undersøgelsers Re
mon bidrage
til, at denne Fremgangsmaade bliver
m.re almindelig.– »Norsk Zundhedst.»
Professor (rnst Curtins' Øibliothet paa
7n Bind, hvoriblandt mange Værter an
gaaende den græske Bygningskunst, er blevet
tjødt af en Amerikaner, der vil skjænte det
til Yale Universitet i New Haven i Con
necticut.
Decorah-Postenm.- Den 23de Februar 18BN7.
ulykken ved Harboøre.
Som kortelig meddelt kantrede Man
dag Aften den 25de Jan. en Rednings
baad fra Lillevre ved Iyllands ge
kyst, og Besætningen, 12 Mand omkom.
Om den sørgelige Ulytke meddeler
» Dannebrog» følgende Enkeltheder:
Mandag Formiddag gik syv Baad
lag sra Harboøre ud paa Fiskeri, hvori-
Fiskerierne sra det nærliggende
Fiskerleie Ferring ikke turde resikere at
gaa ud. Det blev meddelt Damperen
«»Vestkysten», der var gaaet ind til
Lemvig, at der var Fiskere paa Havet,
men at dette var roligt, og at der in
gen Fare var paafærde. »Vestkysten»
var imidlertid gaaer ud, men det var
næsten umuligt at bryde Isen, og da
der ved Astentid reiste sig sterk Sne
storm med Tykning, returnerede Skibet
til Lemvig. Imidlertid reiste Havet
sig, og da Harboøreboerne fik Medde
lelse om, at »Vestlysten» ikke foreløbig
kunde komme Fiskerne tilhjelp, gik Red
man
med 12 Mand. Dette fandt Sted ved
Astenstid, og nogle Timer ester fand
tes Redningsbaaden kantret ved Vrist,
en halv Mils Vei sra Udgangsstedet.
Ligene af de elleve Mænd sandtes om
kring Redningsbaaden og den tolvte
Fisker under denne. Den sidste var
endnu levende, da han blev sundet, men
inden Tistriktslæge Jensen fra Lemvig
kunde komme til Stedet, var vedkom
mende død. Kantringen er gaaet for
sig uden Vidner, og hvad der er passe
ret i den mørke Uveirsnat, vil alle Ti
der forblive en Gaade. Fiskerne var
langt ude paa Havet. Antagelig har
Redningsbaaden søgt forgjæves efter
dem og er saa kantret, da Landgang
skulde ske. Forøvrig reddede de 3 Baad
lag sig ded egen Hjelp og landede paa
Harboøre tæt ved sit Udgangssted. To
andre Baade lykkedes det at naa Land
oppe ved Agger, to–tre Mil nordli
gere. Men de to Baadlag maatte alt
saa blive ude paa Havet hele den lange,
frostsulde Vinternat. For at holde sig
varme og vaagne i de aabne Baade
maatte Fiskerne hele Tiden sidde og
puffe hverandre.
Paa to nær var de forulykkede Fa
miliesædre, der efterlader sig 10 En
ker og 24 Børn. Fire af dem havde
faaet Sølvmedalje for sin heltemodige
Færd Ulykkesnatten 21de November
1894, da de, ester lykkelig at være
slupne iland med Fiskerbaaden, øieblik
kelig gik i Redningsbaaden, sorkomme
og medtagne som de var.
4 af de sorulykkede bar synlige Mer
ker af Kvæstelser; de er sandsynligvis
blevne slaaede ihjel ved Baadens Kan
tring. De øvrige er druknede, og da
de havde sine Redningsbelter paa, og
andre Forhold tyder i samme Retning,
maa det antages, at Kantringen er
foregaaet en rum Tid, før den bemer
kedes. Den antages sket paa mellemste
Rev'e.
Med Hensyn til Redningsvæsenets
Optræden, skriver »Verl. Tid.», da har
denne været i høieste Grad korrekt, og
de Mænd, der nu er døde, faldt under
Udøvelsen af sin Pligt, som de opfyldte
uden at vakle. De var alle krastige,
solide og veløvede Folk, fast ansatte ved
Baaden og altsaa ikke komplettered
paa Grund af, at nogle var sravæ
rende.
Dette er den næststørste Ulykke, som
har ramt Harboøre Sogn i Heneende
til Tab af Menneskeliv. Ulykken fra
1893, l vor der druknede 26 Fiskere, er
endnu i sriskt Blinde. I dette Aar
hundrede er der tre Gange sør ind
truffet store Ulykker, der har berøvet
11, 9 og 8 Fiskere Livet. Sidste Gang
skede det i Aaret 1885.
Britiske Streiker og Lock.
outs i 1895.
I Burnett, som er Medlem af Lon
donbørsens Arbeidsdepartement, har
netop asgivet sin Indberetning om
Streiker og Lokouts i 1895. Indbe
retningen viser, at der var 8s1s Sam
menstød mellem Arbeidere og Arbeids
givere, som sremkaldte Standsninger,
og at 263.158 Arbeidere en Tid kom
til at gaa ledige. I 1894 var der
1,061 Sammenstød og 324,245 Arbei
dere gik ledige. 303 Etreiker i 1885
havde et for Arbeiderne heldigt Udfald.
Af 876 var det 34.6 Procent. I 94
var Procenten 35. Tet samlede An
tal Arbeidsdage, som gik tabt i 1895,
var 53,342,6,2. I 1894 var Antallet
af tabte Arbeidsdage 9,322,098 og i
1893 31,205,062. For hver Person
varede Streikerne i 1895 21.6 Dage,
men Aaret sør 29,3. Ansat i Penge
mediørte den Ledighed, som Arbeiderne
tog sig, et Tab af s5,600,000 i 15895
og af «s10,000,000 i 93.
(stersporgsel.
nan nogen as »Tecorah Posten»s Læsere
give mig nogen Oplysning om, hvor min
Mand J.H. Lund opholder sig, vil de gjvre
mig og mine Børn en stor Tjeneste. Han
reiste jra os den1lte Dec. 158ys. Min Adreshe
er: Mrs. Trine J. O. Lund, Thompson, Ja.
Tet er bedre ikke at give noget end at
give paa urette Sted og til urette Tid. -
Hoileau.
Storthingets Aabning.
Foregik Tirsdag den 2den sFebruar
1810)7.
Statsminister Hagerup læste op
Throntalen, Statsraad Nilsen Beret
ningen om Rigets Tilstand. Presi
dent Steen udtalte det vanlige «Gud
bevare Kongen, Fædrelandet og Bio
derriget». Garden paraderede udenfor
SEtorthingsbygningen.
Throntalen lød saaledes:
Gode Herrer og norske Mænd!
De forenede Rigers Forhold til
fremmede Magter er præget af uforaun
dret Venskab, I det nu forløbne Aar
er Intet indtruffet, som har rokket min
ifjor udtalte Forhaabning om, at det
ogsaa i Fremtiden skal lykkes at bevare
Rigernes fulde Handlefrihed uden at
give nogetsomhelst Tilsagn om Bistand
til nogen af de sremmede Magter un
der mulig opkommende Stridigheder
eller Forviklinger. De Forhandlinger,
der har været sørt angaaende Istand
bringelse af en ny Lov om de sorenede
Rigers indbyrdes Handels-. og S--
fsartssorhold, har ikke ledet til noget
Resultat. De JForanstaltninger, der
vil paakræves ved, at den nugjældende
Lov om disse Forhold træder ud af
Kraft, er Gjenstand for Overveielse.
Blandt de Sager, der vil blive Eder
forelagt, vil jeg særlig sæste Eders
Opmærksomhed ved Forslag til nye
Love om Kirker og Kirkegaarde, om
Ophævelse af Konge- og Kirketiende
om Umyndiggjørelse, om Fraværendes
Deltagelse i Valgmandsvalgene, om
Kontrol med Tilvirkning af og Handel
med Margarin, om Torslkefiskererne i
Finmarken, Planer til delvis Omord
ning af det civile EmbedsJværk over
ensstemmende med Lov af 21de Juli
1894, til Ordning af det militære Ud
skrivningsvæsen, til delvis Omordning
af Armeens Undervisningsanstalter og
til Ordning af Lønningsbejtemmelserne
for Underklasserne i Arme og Marine
samt forøvrigt af tidligere Storthing
forelagte Lovforslag, der endnu ikke as
dette er blevet behandlet og som nu
paany vil blive Eder forelagt nemlig:
Love om geistlige Embedsgaarde, om
Forandringer i Konkurslovgivningen,
om Betaling for offentlige Forretnin
ger, om Forandringer i Værnepligts
lovgivningen samt om Lodsvæsenet.
De af Storthinget besluttede Jernba
neanlæg mellem Tretten og Otta samt
mellem Kristianssand og Byglands
fjord er i afvigte Høst blevet aabnet
for almindelig Færdsel. Det sidst sor
løbne Aars Høst har i det Hele taget
været god, og Landets øvrige Næ
ringsveie med Undtagelse af Fiskerier
ne og tildels Skibsfarten har arbeidet
under heldigere Forhold end i de nær
mest foregaaende Aar.
Idet jeg nedbeder Herrens Velsig
nelse over Eders Gjerning, forbliver
jeg Eder, gode Herrer og norske
Mænd, med al kongelig Yndest og
Naade velbevaagen.
Givet paa Stockholms Slot den 30te
Januar 1897.
Tyrkekrig i Chicago.
Grækenland har taget Kreta i Bc
siddelse, og Tyrken i Konstantinopel
sidder og undrer sig paa, hvad han skal
gjøre. »Tør jeg slaa til?» spør han
sig selv og tæller paa Knapperne i sin
Trøie; »ell.r skal jeg vente, til Stor
magterne gir mig Lov?» Hans forhen
værende Undersaatter i Ch cago er
mere snare i Vendingen. De sælger
Gulvtepper paa Gaden og er ofte Na
boer til Grækere, som sælger Bananas.
Igaar fik Hamidieh Illa Bey se, at
Perikles Trichonopolis satte op et saa
uforskammet Fjæs i Anledning af, at
en græsk Prins havde indtaget Kreta,
at Sinne bed ham, og han gav sin
Harme Luft i en Strøm af tyrkiske
Skjeldsord, der lød som Raketter. For
at give dem Vægt sendte han en Lad
ning gamle Rugs ind paa sin Nabo.
Grækeren blev ikke C var skyldig, men
bombarderede Tyrkeren med raadne
Bananas, ledsagede af græske Adjekti
ver af to og tre Endelser. Ten inter
nationale Krig var i god Gang, da en
Politibetjent kom til. Han telegra
ferede ikke sørst til Præsident Cleve
land, som aldrig blander sig ind i
udenlandske Stridigheder, for at hører
hans dybsindige Mening, men greb
uden videre de kjæmpende i Kraven og
sorte dem paa Stationen. Jorhaa
bentlig vil Krigen dermed være endt.
Det er lidet tænkeligt, at Cleveland
nu, da han staar paa Faldrebet, vil
tage sig af den tyrkiske Teppesælger l
gesom han tog sig af Dronning Lill.
Da jeg nu har brugt den nye Symaskine
«Huøsvennen» i 6 Maaneder, kan jeg bevidne,
at den er i alle Tele god os tilsredsstillende
og ligesaa god som de Maskiner, der sælges
nu for uv Tollars. d. EUuand,
Goodyear Wis.
Tilsalgs. Paa Grund af kTygdom
er tiljalgøi(lenville, sydlige Minnesota,
et godt otel med 12 Rærelser, «Feed Barn»
sor 12 .Tpand Heste, Buggnsknr, G&ranary,
uornerib, 2 gode Bronde os Potter. Alt
er nilsalgs sor 1,500. En Tel as Hotellets
Inventar medfolger. or nærmere Oplys
minger tilskriv Peterilstkad, lenville, Viinn.
20a
Et grufuldt Myxrderi.
Serx Mennesker findes ihjelslaaede i
et Farmhus nær Winona, N. T.
Hvorer de Skyldige?
Bismarck, N. D., 18de Feb. En
haarreisende Opdagelse blev gjort idag
nær Winona ved Missourifloden, 30
Mil nedenfor Bismarck. Ser Men
nester fandtes myrdede i Thomas Spi
cers Farmhus.
Imorges var John Spicer, en vel
kjendt Farmer, draget ud efter et Læs
Ved, og da han halvanden Mil fra sit
eget Hjem passerede forbi sin Broder,
Thomas Spicers Eiendom, hujede han
som sedvanlig sin Hilsning til Fami
lien, men fit intet Svar. Da han
havde gjentaget sit Tilraab flere Gange
med samme Resultat, hoppede ham ned
af Vognen og gik op til Huset, hvor
han bankede paa. Da han fremdeles
intet Svar fik, aabnede han Døren,
men veg forstrækket tilbage som lam
slaaet af Skræt ved at finde gamle
Mrs. William Waldron, Mrs. Spi
cers Moder, liggende død paa Gulvet
med et gabende Hul i Hovedet, hvorfra
Blodet endnu randt.
I næste Værelse fandt han Mrs.
William Rouse, Mrs. Spicers Datter,
og Mrs. Rouses Tvillinger, to Gutte
børn paa halvandet Aar, liggende døde
paa Ottomanen. Mrs. Rouse var
bleven slaaet flere Gange i Baghovedet
med et tungt Egetræs Bordben, og
Børnene var øiensynlig dræbt paa sam
me Maade.
I Stalden fandt John Spicer Ligei
af sin Svigerinde, Mrs. Thomas Spi
cer. Der var et dybt Hul i Hovedet og
et stort Saar over Hagen, sandsynlig
vis frembragt med en Ør.
John Spicer skyndte sig tilbage til
Winona, hvorfra en Flok Borgere un
der Anførsel af Countiets Deputy Co
roner ledsagede ham tilbage til Scenen
for de frygtelige Massemord. Under
søgelserne fortsattes, og nu blev Tho
mas Spicers Lig fundet i Kostalden,
lemlæstet paa den mest grufulde Maade.
Hele Familien var bleven myrdet med
Undtagelse af to Døtre af Mr. og
Mrs. Spicer, hvilke tilfældigvis be
fandt sig borte fra Hjemmet, da Ugjer
ningen fandt Sted.
Mrs. Rouses Mand og Fader til de
to myrdede Tvillingee – William
Rouse – havde et Par Dage forud be
givet sig afsted til Cannonball-River
Landet for at ordne lidt paa en Ranch,
han nylig havde kjøbt, og til hvilken
han agtede at flytte hen med Familien.
Der blev sendt Bud til ham, og han
blev truffet paa Hjemveien, kun 15
Mil borte.
En Ligsynsjury opnævntes, og Ef
terforskninger for at finde en Lede
traad til Ugjerningsmændene be
ayndte; men der var lidet at gaa efter.
Nogle tror, at det er Indianeres Verk;
saadanne har fornylig i flere Dage væ
ret seet at streife omkring i Egnen ved
Winona. Juryen adjournerede til næ
ste Morgen.
Myrderiet maa være begaaet enten
tidlig imorges eller sent igaaraftes.
Bevæbnede Mænd er sendt ud i alle
Retninger. Overfor Winona befinder
sig Fort Yates, hvor for nærværende
er stationeret flere Kompanier Fore
nede Staters Tropper, og disse er og
saa sat i Bevægelse for at indhente
Forbrynderne.
Thomas Spicer beskrives som en
roligsindet Mand, der ingen Fiender
havde skaffet sig, saavidt vides. Lige
saalidt kan man paa andre Hold finde
nogen antgelig Grund for Ugjerningen.
Oscar.
«–Zaren bliver langsomt
sorgivet-.
Jaren og hans Hustru er begge syge,
og der gaar uhyggelige Rygter i St.
Petersburg om, at deres Sygdom sky -
des længere Tids Forgistning. »Jar
og Zarevna er blevet langsomt sorgi
tet». »Rygtet har faaet Næring aj
den Kjendsgjerning, at en hel Del aj
Vinterpaladsets Kjølkenpersonale er
arresteret eller afsat.
I Jorbimndelse med disse Rygter
nævner et engelsk Blads Wienkorrc
spondent, at der baade i Wiens, Ber
lins og Kjøbenhavns Hoskredse den
Dag idag troes fuldt og fast, at Alex
ander den 3dies Jernhelbred havde
været undergravet ved længere Tids
Forgistning, dengang han i 1891 saldt
som Offer sor en Sygdom. Det er
fuldkommen sikkert, at Enkekeiserinde
Dagmar tror paa dette.
Utak ikke altid Verdens Vvon.
For ca. fire Aar siden vilde en ung
Mand fra Hudiksvall reise til Umerita,
men han manglede Penge. Han bad
derfor en sammesteds bosat Arbeider
om at laane ham 20 Kr., hvilket han
ogsaa sik, uden at Arbeideren haabede
at saa dem igjen.
Nylig sit – isølge »Hudiksvalls
Alleb.» – Laangiveren et Brev sra
mon
skal du have,» skriver Afsenderen; «thi
havde ikke du tjulxet mig over, saa var
jeg aldrig bleven den, jeg nu er»;
Byg dit Slot, men tag dog Agt,
At du ikke kroner Tinden
Med sit stolte Spir, forinden
Du har Grundvoldøsstenen lagt.
Først maa Grunden mures stærk,
Helst man bør paa Fjeld den lægge;
Værnet saa af Tag og Vægge,
Førend det blir helstøbt Værk.
Langsomt gaar det; Flid og Mod
Fordrer det – og vaagent Øie;
Saa vil skride Fod for Fod
Drømmens Borg med Zavnog Møie.
Er den sent, men sikkert reist,
Ton da Flag fra Taarnets Spidse;
Er med det dit Løsen heist,
Bliv det tro til allersidste.
Fattig.
Naar en fattig ømt dig beder
Om en Hjælp til Mad og Ly,
Og du stolt hans Bøn asleder,
Elukkes Haabets (Gnist paany.
Mangen Stakkel bør du yde
Hjælp i al hans Nød,
Vil du Næstebudet lyde,
Giv ham af dit Brød.
Skjærven, som en Enke gav,
Den var meget liden;
Men det varme Hjertelag
(hav den sidste Hviden.
Gerladjes Sydpolserpedi
tion.
8 Nordmænd m:d.
Foruden Kaptein Bryde, der beret
tet skal sungere som Kjendtmand paa
Jsen, er til den belgiske Sydpolsexpe
dition under Ledelse af Kaptein Ger
lache, som for Tiden opholder sig i Kri
stiania sor i dens Omegn at øve sig i
Skiløbning, sorhyret paa Kaptein Bry
des Hjemsted Sandefjord og Omegn
til den 22 Mand stærke Besætning,
begge Styrmænd, Baadsmænd og
Tømmermænd, to Matroser og cn
Skytter.
Ajreisen sker i Juli førstkommende.
Størsteparten af de preserverede
Tager tages sra Moss Preserving Co.
(Fisk og Grøntsager udelukkende der
fra ).
Provianten beregnes for 2 Aar.
Ved Kap Horn indtages den sidste
nulsorsyning og derfra fortsættes syd
over.
»Tilgang og Ekfter
sporsel.
Prof. Thurston bestrider i Scinece
den gamle Lære, at en forøget Ester
spørsel bringer Prisen paa en Vare til
at stige, og at en forøget Tilgang paa
en Vare try!ker Prisen ned. Læren
kan være sand, naar man holder sig til
et kort Tidsrum; men i Længden vil
en sorøget Esterspørsel og et udvidet
Marked sorringe Prisen ved at frem
virke en mere økonomisk Tilvirkning
eller Produktion. Som Exempel næv
ner han Udvindingen af Kobber ved
Lake Superior. I aarevis har der
været Konkurrance mellem saadanne
Gruber som Calumet og Hecla, og de
har hele Tiden tjent Penge. Udvin
dingens Kostende er formindsket til det
halve af, hvad det var for en Menne
skealder siden, og Arbeidslønnen er
gaaet ned i Jorhold; dog er den større
end før Paa. Verdensmarkedet bestem
mes Prisen paa en Vare af, hvad dens
Frembringelse koster, med Tillæg af en
passende Profit for Kapitalen. En
Forretning beror paa, om dette Resul
tat kan opnaaes. Hvis Profitten er
urimelig stor, kommer Kapitalen til,
og der bliver Konkurrance. Tilgang
paa Kapital srembringer nu den mo
derne Kjendsgjerning, at forøget Ej
terspørsel trykker Priserne ned.
–b »
Anelser.
Følelsen af, at en eller anden Fare
eller Ulykke forestaar, er en af de vid
underligste Joreteelser inden Mystikens
Verden og ansees, støttet paa en Mæng
de historiske Fakta, for suldstændig mu
lig. Ta Marie Antonette mødte Bryg
geren Santerre i Parken ved Trianon,
følte hun pludjelig, at der sor en Gys
ning igjennem hende, og hun var syg i
flere Tage bagester. Saavel ved KNon
gens som ved Dronningens Henrettelse
var det ham, som anførte National
garden.
an...
Det nye Ztiles Hotel.
Forleden Tag havde vi den Fornøielje at
ve os i dette prægtige Etablissement, og
vor gamle Ven John Sktles viste os omtkrimg
| fra øverst til nederst; han kan med Rette være
stolt af, hvad han nu tan byde Publikum;
den hele Bngning er rummelig og indrettet
efter de mest moderne Principer. Osjicet er
smukt og og rummeligt, .Ipiseværelset er en
| hel Zal, hnggelig og lys, og uhøktenet udsty
ret med Imag og alle nødvendige Oushold
| nings Bekvemmeligheder. Ethvert as Ho
tellets Værelser opvarmes ved Tamp, Vand
lednmg sører til hver Afdeling as Hujet, og
to store og lyse Zample Rooms, vpvarmede
ved Tamp, sindes lige ved Tiden as Ossicet.
Eieren og Bestyreren, Mr John Tnttes,
har boet i Decoray, sor der var,nogenBy De
corah, og er en as de bedst tjendte Votel
værter t Nordvesten; hans Episebord er al |
tid fortrinligt udstyret og smagjuldt. Han
fortjener de bedste Lnsker af os alle.
Markedsberetnin M |
Hvedepriserne i sørstjenige Byer
Cohntaer Slmninasprts paa ere ) !
Now Vort-Mai............ an
I. ouls-Mat............. ; –t dy
Mmneanpolts O.... «nm
e...
Toledo Cn..................ttt m
Muwaukes Ch... trak
Deatt Oh... een
Banimoro-C as... trang
Lwerpool red... ttn
-
Tecorah Marted
smar– Dairy and creamery......
Polster.................... e o..
Nar, pr.uonel................ –ttt – –..
Ung. pr.mn)................. tre 3
Byæ. pr Bunel................. ;;: . o)
Lmtro (Unn).................... –v a
Rlovor. pr. isd pund.............. trtttt
lmmothel. pr. wvruna............. res
Tvende Brin..................... as
as « 14
Tuluth Hvedeprijer
No.1 nara-Cash.............. o.. 1l
No.1 Northern............... i: Ø);
No. - Northern..................... lun
Minneapølis Hvedeprijer
Nao. 1 hara-On track............ . qa
No.1 Northerm................... Nat
No. 2 Normham..................st s I
Kontantsalg i Chicago
Hvedemel-Hard andsoft nheatina. -
Mais No. 2. m store... e,
Havro No. 3, tro on boara.........
nu o. o.... la
By Hairto god malting raae und
Ho Chotes Upiand Hrairte and man
Uaum- Choicø rre straw,d»; mneat at v. :
e 3-
KRontantsala i Minnecapoliø
Hvademel-Mrst Patenta, per bi. ... 1øg
docond Patenta, pyr vrl................ .. 3.0 i
FoderNo. eo. per o. r
Conrse oorn meal and craoksd orn n.. 01.:..
HChoies to ny... des
Tmotny.............................. i: «0-4
i
Mave did. 3 mit... e
ByæCommon................. hj en
Manlnx rndøs............... e rn
RnuxNo........... :; i»
–h Nu...
Minneapolisd Produktmarted.
Ømer-Creameries.................. .... od an
Da... i
Æg rroahnock...................... e: man
Ddrcomls al cold storange...... os d –-d
NRNew Nork Produttmarted.
BamarFnctory.......... 1 an
Mestorn renmers................... ..–s N –s
Rlalns................................... 1 -
Mostorn...............................1 i
dtate and rennsrvnnin................. .. Ibla-»
–-
Ghicaago Produktmarted.
Ømar-Creameries....................... ad
Dalri s.... . ) -n
Æ3a- troah ak... per .10 -lay
| Patater According to au alt»... U –nl
Øwøoøt pornmos, bdr)........ 13
okmì2nSsnnnvnnmnsY”ö…,Yá Y on «s.
| ureen tønted, euneigbts, do.2.... -...
Dal o.... o. k
Tailow- dv.1 pucked................... ..o I I
Nok... «th -.
r–-n
Ghicago Nvægmarked.
men
Hornkvæg-Slasto Ugo............ mod i, «s
Uroen tornd....................... 0,300 1.5
Tivarende Ugelifjor............. 3.100 o. «
Svin- sidst Uæo.................... 186,000 »
Uuen torul....................... 106,700 u
1 svarende Uge ifjor........... .. 148,00 Ml
Faar-StdsteUgs................... 60,000 o,
Ugon orud....................... 03.300 du
11svarende Uge itjor.......... 11.10 tav
on
Steara, common to good.................B 0-4 0
btaers, chotoe to tancoy................... 4 S
Nativo cows and hetfers, chotreé o.... 0401
Bula................0.000 000.0... ... 140-102
Cows oommon to rrime.................. 1800-10
Caivon, commæon to nes... 0.0:
Rorkvrs an toslors........................ 3.04.)
svin.
Mon...
Minad anl bucrmmy........................ 3.030
gen... 3.03.0
ru....... rettere 3.030
raa an.
Nag... dreiede 3.dt
Wentorns........... atter .010
Tamby... e... tre 1.00 9.40
e --
MAansas Ctty Rvægmarked.
Hornkvæg- dteckers and trraora........ tre
Nattvø cows and høeifera................ 1.04
Nu nørs..................i 3.002
Bullg................ ter. 03.1
lemacomy...........................,.. 1.310
Svin-Bulk or snles.......................... 3.130
tmnagrløs................................. 3.023
Faar Muttons............................. 2.093.0
lumre de)
KOmaha nNvægmarked.
Hornkvæg- Camers..................1 1 15.1
Bltockers and fveders...................... 3.041
Cons andhelln........................ r.8v 10
Svin- Buik ofsates.......................... 3.0-1.00
Haar– Ddalnedand vmestorns....
Ium...... ere bo
Et. vouis Kvægmarked.
Hornkvmæ-Nntves..................... s 3 vto s
Stockers and feeders.................... 1.00
Sving 3.038
Mhnel........... eet 8.0.12
Nenyr....... eet 3.103
Faar Munona............... ret 3.001
Tamb s.... 0db
isconsin Tobakømarted.
oInnon
den lotak, som endnu er tæjen paa ter Hu
den or mink»t bety øilgt, os den nye an lo
blive lenaa grundig udsolgt som «ud at»
nu er saa ivrigt ttersogt. Sandsynilgvis der
vi tage, naar Packlng dæsonen slutter er»
paa alslas gammel Tobak er faste neden opad»
timde lendens; det «aamme kan ogsaa tag men»
– h.-
Hra denne Station er 1 stdate Uso atsendt av
Ladntn«rr eller 1.40 Kaaser. raa daw al
Hil erporterat 1400 Kasnor Clgartobak.
Drøo. Duncan « Way,
Tandlæger, kan træffes i:
Fountain, Minn., 17de og 18de Feb.
Wykoss, Minn., 1de og de Feb.
Vayfteld, Minn., 22de og 23de Feb.
Lyle, Minn., 24de og 20.0 F.
Ttewartville, Minn., 260e og 25de æ'td.
[Spring Vallen, Miunn, ljste til de Marts
Tænder trætkes uden Smerte. Alt A»
beide garanteres. 52.1).
Viking Bread.
Under denne Benævnelse ha y
begyndt at lave godt Flad n
fabrikmæssigt. For lettere at y
ne forsendes og haandterc, s
det lavet i smaa firkantede 2t) .
af passende Tykkelse. Om ikke ø
i Udseende saa dog i Kvatitet
det maale sig med det bedste. r
laves as bedste Sort Mel. ey
du Grocery- Handler estet j
Kan faaes gjennem Whole)a
Handelen. i
k ForsøgViking-Bread de! s
ranteres at være rende
viklvG BREAD Fart –
Btory City. - »