Agenter
onskes, til mod god Betaling at for
bandle Varer, som nødvendigvisbruges
saavel i skandinaviske som amerikanske
Familier. Cnhver, som ønsker en løn
nende Beskjæftigelse, eller vi sorstasse
sig en aod Wfortjeneste, vil sor frie
Rrøver, Cirkulærer, o.. v., behage at til
strive
C. I. Shoop « Co.,
Nr. 605 State Street, Nacine, Lis.
Nan De læse Engels!
Orid saa, skiiv til Land Commissioner
UroatNorthern Kailway.Et.Panl.Minn.,
cster en sint iUustreret Lamslet, indeholdende
suldstændige Oplysninger om, hvorledes og
vorden frit Reateringsland eller billigt
ernbaneland i Minnesota kan faaes.
Sendcs frit.
4M))Steel Wheels
os : Staggered al Spokes.
us ; nød etl at for Deret M
trsstt ––M.
o. N
Maade at saen lav Rogn paa. Alle
Slag Etørrelser af oiul doer
élas meddea' ltred nata og iri
òmon=anoÒG,, om,
I.emti Tollard ugentiig kan let tjeneo
Ôs Utrne: on tes i entver Egn for Hon. W. I
rart tore og enete dog Ane klirst nanle'
inde. Agenter tager
t Tem sor bedragerike
t Udithr i
Company,
v. Tnrw
Agenter ønsktes
Tr. Fridthjos Nansens storirtede Bog on
hand deromte Opdagelser og Reise paa
«MAram– i Potartave
t hans Levnctelød. Med 100 Jlustratoner. Sæ!
bdnrtigt. Romplet Udstyr tor Ajenter sendedporto
brd Modiagel en af Centø. Ekrw strax ti
an al Hil,
lares de Buudinx. hleango. lll.
Trit
For skaldede Hoveder.
»
Bt vil sende pr. Post trit Ov
9 nening om. tw rledeo Haar kan
lringes 11l at ÊÑor: vaa et skaldet
) a - rorcod, –a eota Affalden lorbin
des. og domme i oovedhuden
« srerne Adreøse:
D - Aitenhim Med bispensar;.
i / lept.1 HBox 779.
Cincinnati. Ohio
ADAlMi
sd Tnt rtnct man
Maal v ron virø
Foncathat atands
s. Cannoi dag. –
stet Ha now oatalone 11
taale utthe Hest e:
t1arm Hhencø Malde.
at ellawn and Cemetrs nes. s
M..1. an, Joliot. 1mnaola
Spar Penge
paa en Teparator.
Jeg kan sælge Dem en s;) Sevarator af hdil
fetsombelst Itandard Maskine ti! en meget
lav Pit tontant. Ditse Maskiner er second
hand. men alle i perjekt Stand, da de netop
bi
Udrerie: P O. wW7v. Chicago, Ill.
Dr. Nansen.
Aagenter onskes or Tr. Nansend beromte
Bog. Bi vil sonde Agenters Provebog frit til
enyver ved Modta elsen af –© Cents i Frimærker
sor Postvorto. Gode Penge at tjene. Skriv strax
til North american Publishing Co..
Dept. V.....................Chiengo, IUinois
1
Jalgsmænd onskes.
IDamer eller Herrer for vore –tnndard Odgnver
Aibum,. Her, Famile VerlonsAtlas og de
hto lerntst aælelge Subskriptioneboer 1
Handlen. Dit Art» de, bestemt Territorium,
Ur: e p e er Rouen:
Bkriv *t at! os pan lk om yøning.
«Thue Htort Øearkoru Eok (o..
– 415411 Dearborn str., Chicngo.
Tjen en Bicyelc.
sund Second Hand Whee's.
Te ionrnjellige Sla.s Fa
brikata. Caa gode som nne.
to ti 10. Ny otgh ørade
Model. fuidstænd g ga
ranteret 81. uul 253. ſtOpe
cieli Ciearing czale Sen
des hvorsomhelst vaaPrøve
Vi dil give en vederhægti
af æ– Angent i hver Bu til frit
Brua en Bicycle som Lrøve for at faa dem indført.
Vor Rezutaton er veltjendt overalt i Landet. IEtriv
strax for at høre vort specielle Tilbad W. ny. noad
CyeleCa.. Chicago. Ul,
«iurforSvinekolera
Mierodia. den nye og underfulde Opfindelse og
Nur for Ivinekolera, kan endnu ikke erholded i Uand
handlerierne. Den maa bruged i Man Juni og Juli
o1 bør bestillet uopholdeligt. Microdian aaranteres
at forebygge Ivinekolera, naar den bruge ifølge un
v unjen, eller ogiaa tilbagebetales Pengene.
En Pakke indeholder Behandling for ø Svin for en
Uge. Tend » Ctsø. for en Patte eller S100 for tre.
Amcrican Medical Co., 144 La Calle St. Chicago.
o Ugenter pnstes.
I; h, n- r
An,
..,. e ; s
1HHRliMHLY, simple og sammensat Trac
tonogttantertatie Tampmaitiner er tigtig
tJ « naode Mastiucr. Te tntaneportable Tamp
natmuei et tra du 15 Heste nratt og Trac
i 111 net sra dtil «Te et den størst mu
lige uacaon pawct, lette at jætte Tamp paa,
* I
i ts m
3
s. n
i t simple stærke og vartae Kjedlerne giort
- as det dedite ttaal Plader srr Damp:
rt tediet tntrte or »» Lunds Trys. Ild
e Natensu Tider er omgtvet af Rand De er
madbrikeret sor at mode alle hunders Fordrin
sgst ger. Mere om dem i vor Hatalog, jendes frit.
e M.RUmMELryv CoO., La ronTt,.inD.
.N2TsaI3T-HE
! . e... 1 . k)
HAVE A FENDE tv
turnallkmnmdsot storkand
that mill kep prace b
k ta
bur
I.nos'-TR Ò S,
. One that wlll «or
–oar atork In and sonr
netæhtr «out.Ito name la
1 11
I hartman Stockade
e d I 1 «mnatrueted of tne
2It n "non
I Ö that it takes up its uwn
rpansionacontrac
«tiun ad 1- «con mical.
It ments every requtrement of th»farm at a coat min
i...
up. an antpn hst upomapplanon. Addresa
.
HARTMANMFG.CD. EllwoodCity,Pa.
V(¿0A
e
Man huv
Umcaeu, 1LL.
j 7T 1a
! 12 Nnanwar.
; o» ; Net rann.
Zpar .kmor.
bruge godt Smør til
Mad jor Ualve, Grise
og Øøns? Det er
« mlig den skummede
Melk sra Dairy, men
ver U:z: Smør kau
11grs ud as den med en
aa littls Giant (ream
Øeparator Nu er den Tid, da der
spildes mest, sordi Me!ten stivner hur-
tg'. Undgaa dette Tpild, spar paa
Urbeide og lav bedre –mør.
P. M. Sharples,
Men Identrr. Pa.. ain I. Runand, i
Hr. Ole og Bjorn Lekj
vold i Aal.
I gamle Dage brugte Hallingerne som
Værge et Vaaben, de kaldte Heltydno, et
Ølaas Hellebard.
aa Heltydnoen var der et meget langt
Claft, der naaede mere end i Høide med
Manden, naar han satte Øren ned paa
Jorden. Bønderne brugte dem overalt
som Stave, og hver Mand mødte vedKtir
ten med sin Heltydno. Man satte denne
fra sig i Kirkesvalen, og naar de saa
tom ud af Kirten igjen, var det en fæl
Larm ude i Svalen, sør hver Mand fik
sat is i n Heltydno. Larmen derude blev
endnu større paa Grund af Skriget samt
Stramlen af Hallingernes Skotøi. De
brugte nemlig i den Tid almindelige
Støvler og Sko af ubarkede Huder.
Naar disse Sko blev tørre, laat der over
maade stærkt i dem.
Der var derfor ordentlig Vaaben
larm og Krigsgny ude i Kirkesvalen,
medens man trængtes forat faa fat paa
hver sine Vaaben. Man kan da ogsaa
vide, at de gamle Bawer ikke taug stille
derude i Trængslen.
Nu havde Aals Præster længe ivret
mod, at Bønderne skulde komme til Kir-
ken med Krigsvaaben. Men ligemeget
havde det hjulpet, og lige nær var de.
Øallingerme holdt paa sin Heltydno. Der
var oasaa skrevet til Øvrigheden om
Braaket, men akkurat lige meget havde
det hjulpet, og Hallingen gik paa Kirke
sti med sin Heltydno ligesaa fripostigt,
jom han bar den til Sæters og overalt
hvor han ellers gik udenfor Huset hjem
me. (n eller anden kunde altid finde
paa at rispe ham lidt med Kniven, og
hvorledes skulde han da slaa fra sig, om
han ikke havde sin Heltydno.
man
Fogden Lars (formodentlig Lars Tøn
der eller Lars Mikkelsen, der var Fogder
i Hallingdal efter hinanden omtrent paa
den Tid) kom da paa Thinget i Aal med
KNongebudet. Almuen mødte til Thinge
paa Leksvold, hvor der dengang var
Ihingstue (den staar der endnu.) |
Bjørn Leksvold var en stor og sterk
Mand i Aal. I den Stue, hvor Bøn
derne samledes for Thinget, trakterede
Bjørn alle Bønder med Øl, og Ølbol
lerne gik rundt i Stuen. Bjørn raadede
da Bønderne til at nægte at levere sine
Heltydnoer, om Fogden krævede det.
Det bar nu bort paa Thingstuen. Fu
ten reiste sig der ved Bordet og fremførte
Kongens Bud og Bøn til Bønderne i
Aalsgjeld om at levere sine Heltydnoer.
Hvis det stulde komme til at gjelde Lan
dets Forsvar, skulde de faa dem igjen,
sagde Futen. |
Bjørn Leksvold steg frem, da Futen
havde sat sig, og sagde, at Bønderne næg
tede at levere sine Vaaben. Futen reiste
sig atter og sagde, at det var i Kongens
Navn han gik, og at det ikke var nødven
digt at have Vaaben. De brugtes kun til
at forstyrre Kirkefreden, og naar, de
tom ud af Kirken, sloges de ofte med Hel
tydnoer og Knive. Dette vilde Kongen
have en Ende paa.
Da sprang Bjørn Leksvold op og
raabte: »Hvis du ikke øieblikkelig tier
stille, stal mit starpe Staal mærke dig,
saa du længe skal hugse, at du har været
paa Thinget i Aalsgjeld. Er det ikke
ret, Sognemænd?» spurgte han Almuen
og gik med hævet Øxe hen mod Fogden.
»Jo, jo», raabte Hallingerne som en
Ytand og hævede Heltydnoerne.
Futen Lars blev herover saa ræd, at
han tabte al Fatning, kom sig ud af
Thinghuset og sprang aandeløst hen til
Præsten i Aal, Hr. Ole, som boede et
Etytke nedenfor i Ner-Aal ved Kirken og
var bekjendt vidt og bredt for sin ual
mindelige Styrke. Futen var saa for
stræmt, da han kom til Præstegaarden,
at Hr. Ole troede, han var bleven syg.
Endelig fik han spurgt saa meget ud af
Fogden, at han skjønte Sammenhængen.
Præsten gik da opover til Thingstuen for
at tale med Folket. Da han kom opover,
havde Bønderne samlet sig paa Veien ved
Sundre. Præsten bad dem lystre Kon
gebudet og levere Heltydnoerne. Hertil
svarede nu Bønderne ja og sagde, at det
altid havde tjent dem tilgode, hvad Præ
sten havde raadet dem til. Men Bjørn
Uelsvold vilde ikke levere sin Heltydno og
sprang mod Hr. Ole med hævet Ørx.
Præsten greb fat i Skaftet, og saa vre
des de en Stund om Heltydnoen, indtil
Hr. Cle blev ved den; han gik derpaa
hjem. Bjørn og alle Bønderne reiste og
saa hjem.
HBjiørn Leksvolds Hustru hed Astrid.
Hun var stridbar og stolt af Natur og
eagede altid Bjørn, naar han ikke syntes
hende bestemt nok. Astrid var gram, da
hun hørte at Hr. Ole havde taget Baab
net fra Bjørn, og lod sin Mand høre me
get om Kvelden. Om Natten var der
| stille, og om Morgenen blev de enige om
at sende Bud efter Præsten. Astrid hen
tede et stort Ølkrus og skjænkede Bjørn,
som blev halvt syg af den stærke Drik.
Ollet harde hun brygget før Thinget for
at spænde Bjørns Muskler og reise alt
hans Mod og al hans Styrke. Medens
han drak, var hun henne og ledte op hans
største og bedste Kniv og slipte den: Da
hun kom frem til ham med Kniven, saa
Bjørn paa den og sagde, at der var nogle
Rustflækter igjen paa den, spurgte, hvor
| for hun ikke havde slipt den bedre.
| »Tet er noget Blod igjen paa den af
den Mand, du dræbte borte paa Stave.
vr skal man
Decøorah-Nosten.– Den 14de Mai 1897.
Det vil egge dig at se gammelt Blod paa
Kniven. Det skal blive Glæde at se denne
sidde i Bringen paa Præsten», sagde hun.
Øjørn greb sig nu selv kraftig over
Armene ovenfor Albuerne og sagde: «Jeg
har dog stærte Sener, Astrid. Der er
Jern i dem.»
Præsten kom. Bjørn sad da i Høi
sædet.
«Goddag og Guds Fred!» hilste Pre
sten og kom frem til Bjørn for at række
ham Haanden.
«Goddag», sogde Bjørn og reiste sig i
Høisædet men sprang derpaa lige i Bry
stet paa Presten og vilde jage ham Kni
ven i Bringen. Hr. Ole gik med en tyk
Stok, og med den slog han Bjørn over
Armen, saa at Kniven faldt denne af
Haanden og paa Gulvet. Dermed saa
gik Hr. Ole.
Astrid var rasende, og Bjørn var baade
vred og stur. Nu havde de en Søn som
hed Einar, stor og sterk, men mindre
haard af Sind end Forædrene. Ham
æggede de ivrigt til at hevne Faderens
Ydmygelse. Især var Astrid over ham
hele Dagen for at faa Gutten til at gaa
til Ner-Aal og dræbe Præsten. Endelig
sik de arbeidet Sinnet op i Gutten, og
om Nvelden gik han til Prestegaarden
for at øve sin Daad. Han bankede paa
hos Presten og kom med ladet Bøsse ind
paa hans Kammer, hvor Hr. Ole sad
ved Bordet og læste i Bibelen. Som (i
nar nu havde lukket Døren efter sig,lagde
han an med Bøssen og vilde skyde Præ
sten. Men i det samme sprang Hr. Ole
op, holdt Bibelen foran sig som et Skjold
og gik hen til Einar.
»Einar, Einar, du evner ikke at sende
Døden mod mit Bryst», sagde Hr. Ole.
Og dermed saa datt Bøssen ned for
Einar, og Skuddet gik af paa Gulvet.
Præsten bad ham nu sætte sig. Einar
gjorde saa, Præsten skjænkede ham sin
Bibel, og de taltes sammen til langt paa
Kveld. Einar angrede, hvad han havde
gjort, og forlod Præsten som et bedre
Mennesle.
Vrede, Skam, Ukfreden hjemme og
mørke Anelser havde den Dag grebet
Bjørn Leksvold saa stærkt, at han blev
syg, og Sygdommen gik over til Helsot.
Da sEinar ud paa Natten kom hjem, var
Faderen død, og Astrid havde ladet hans
Lig bringe ud i Klæven (et lidet Kammer
ved Siden af Stuen). Der laa Bjørn
med aabne, brustne Øine. Synet af
disse Øine greb Einar saa stærkt, at han
gik og jamrede sig, fordi han troede, Fa
deren ikke havde faaet Fred i Døden.
Astrid gik ogsaa frem og tilbage i Stuen.
Hun havde slaaet op alle Døre og Vin
duer, men det var hende dog for kvalmt
og varmt inde, og stjønt der brandt flere
Talglys og en stor Flamme paa Arnen,
klagede hun dog over, at der var for
mørtt i Stuen.
Bjørn blev begravet, og Feiden var
endt.
Andre fortæller disse Tildragelser lidt
anderledes. Bjørns Endeligt stal itte væ
re kommet saa braat paa. Han skal no
gen Tid efter Tildragelsen i Thingstuen
have anstillet sig syg og efter Astrids
Raad budsendt Præsten. Da Hr. Ole
kom, skal saa Bjørn have faret op af
Sengen og anfaldt Præsten med Kniven.
Præsten slog Kniven ud af hans Haand
med en Stok. Paa Dødsleiet skal Bjørn
have taget Løfte af Einar om at hævne
ham – Faderen – paa Præsten.
Forøvrigt er Beretningerne lige.
Hr. Ole kaldtes Præsten i Folkemunde
og kaldes saa endnu. Hans fulde Navn
var Ole Madsen Engelstrup. Hr. Ole
var stærkere end alle samtidige Mænd
i Dalen, og naar det gjaldt, brugte han
sin Styrke. Forøvrigt var han noksaa
snild, naar alt gik efter hans Sind. Han
var en saare gudfrygtig Mand. Han
afskaffede mange gamle Ceremonier ved
Gudstjenesten, hvilket Bønderne i Hal
lingdal havde holdt fast ved siden den
katholske Tid. Dels ved Magt og dels
ved Mildted fik han sit igjennem, skjønt
han ofte fandt lang og haard Modstand.
Orermænd taalte han ikke gjerne og hav
de vanskeligt for at komme ud af det mned
sine overordnede. Han var Halling med
Liv og Sjæl og vilde tage Bønderne paa
sin Maade og i sin Tid. Han lagde
sig op i al Bedrift og drev som en Bonde,
byggede bl. a. Sag og Kværn, havde flere
Gaarde og mange Processer.
As Much
Food
mmmmmmmmmm.
is contained in four
Pillsbury's Best
as in five pounds of other flour.
We only use wheat rich in
gluten. We
analyte it.
f All wheat
that islacking
h is sold.
r- I makes
1 s more bread
: o bener bread.
whiter bread,
s than any
as other klour.
Pills s Best feeds the world
All grecers sell it.
»«(oon Hread and How to Manke I
our i pane moklet fra. Ank
ronr er for tor write
Plaburrs Minneapolls
En spansk Konge
bor i et simpelt Logihus i London.
En Reporter for et Londonblad har i
i et simpelt Logihus opdaget en Mand,
som paastaar, at han er ret Arving til
den spanske Throne. Han har opslaaet
sit Paulun i Millman Street i Blooms
bury, paa en af Londons Udkanter.
Kongelige Personer, som lever i Land
flygtighed, pleier ajerne at foretrække det
glade Paris; men denne Potentat nøier
sig med et smudsigt Logihus i Englands
røgede Hovedstad. I hans Historie er
der imidlertid noget, som svarer til hans
Ophold i Nærteden af et Foundling
Home. Hans Navn er Manuel Silva;
dog kalder han sig ogsaa Don Della Pagz.
Han er en midaldrende Mand og har et
eiendommeligt Udseende, som i Forbin
delse med hans blege Ansigt og et Par
lysende Øine altid gjør Indtryk. Da
man spurte ham, om han virkelig er
Konge af Spanien, svarede han: »Ja,
jeg er den rigtige Arving til Spaniens
Throne; jeg er Tronning Isabellas før
stefødte Søn. Hun, som blev afsat og
nu bor i Paris, er min Mor.»
»Hvorledes tom man til at forbigaa
Dem?»
»Ah, min Historie bunder i mystiske
Omstændigheder, som jeg ikte kan for
klare. Jeg blev født i det kongelige Pa
lats i Madrid den 12te Juli 1850, og
hvis De ser efter i Times, vil De finde,
at en spansk Prins den Dag saa Lyset.»
»Det maa da antages, at De blev
bortbyttet med et andet Barn, som un
dertiden hænder?»
»Nei; men det blev kundgjort, at jeg
kun levede i ti Minuter og blev begraven
i de kongelige Børns Gravkjelder i Es
curial.»
»Og det var ikke Dem?»
»Hvorledes kunde det være mig? Hvis
man finder mit Lig der, skal jeg opgive
mine Krav paa den spanske Throne. Jeg
blev ikke begravet der; jeg døde slet ikke.»
»Man sendte Dem bare til Skot
land?» :
»Ah, De er meget aløg, siden De paa
min Udtale kan høre, at jeg har læst En
gelsk i Skotland. Ja, man sendte mig
did; men siden boede jeg en rum Tid i
Amerika, og jeg troede ikke, at De kunde
høre, at min Accent er skotsk.»
»Men det var da besynderligt, at man
bar sig saaledes med Dem.»
»Ah, der var hemmelighedsfulde Om
stændigheder ved min Fødsel. Noget
særeget var hændt.»
»Og hvad var det?»
»De maa ikke spørge mig. Jeg kan
ikke fortælle det uden at blotstille høie
Personer, som opholdt sig ved Hoffet paa
den Tid. Men hvis jeg kunde aaben
bare, hvad jeg ved, vilde det blive de mest
romantiste Hofmysterier, som nogensinde
er fortalte. Som Sagen nu staar, maa
jeg holde Tand for Tunge. Jeg maa
overlade til min Moder at bringe Af
sløringerne.»
»Staar De i Forbindelse med hende?»
»Jeg har skrevet til hende flere Gange,
men ilke faaet Svar. Jeg tænker, at
mine Breve er bleven opsnappet. Jeg
har ogsaa udstedt flere Manifester til det
spanste Folk; men Regjeringen har un
dertrykt dem uden Tvil paa Dronning
Christinas Forlangende. Det skal dog
itke vare længe, førend det spanske Folk
stal lære mig at kjende.»
sÖhvorleded er dette?
Vi tilbvder 3100 Belønning for hvilketsomhe:st Til
sæ.te af Catarrh, som itlke tau kurere ved Uall's
atarrh (ure.
F. J. Chenen & Co., Toledo. O.
Vi undertegnede har kiendt F. J. Cheneyn de sidste
15 Aar, na anser ham for at være en helt ud hæ derlig
Mand i alle orretningdanliggender, og for at være
fyielt ijtand til at udjøre alle Firmaeto Forplg
West «& Truax, Wholsale Druggists, Toledo, O
Walding, HRinan æ Marvin, « -
Hall's Catarrh Cure tages indvortes os virker di
rette paa Blotet og Systemets Ilimoverslade. frie
7) Cents pr. Flaske. [ffléSælges hos alle Truggiher.
Testmonter arat s. e e
«all's Ja iepiller er de bedste. (Mai.)
Resultat Fodring giver. At avle Tyr for Salg og ikk. i det
Mindste faa særdeles god Betaling for, hvad de har fortæret,
det løuner sig jo rentud ikke.
For at faa den største mulige Profit ud af Svin, bor
man slagte saa mange, man kan, hjemme paa Farmen og af
Slagtet lave godt swaet Landsens Smult, Skinke og Bacon.
Mange vil kjøbe og betale vel saa god Pris for saadanne
Produkter lige fra en JFarm, som de ellers betaler.
Det er en stor Feil at benytte en Raane (boar) af blandet
Race; Handyret bør altid være af ublandet Race, thi ellers
vil Griseslaget gaa mere og mere tilbage, og der vil ikke blive
nogen Ensartethed i Yngelen; MNongrels af den Slags vil
man faa liden (Glæde af.
Gjennem nøiagtige Forsog er man kommen til det Resul
tat, at det er temmelig nær umuligt at fodre saaledes, at et
Pund Flest kan produceres med FJordel, esterat .Tvinet er over
et Aar gammelt. At holde Svin, til de har overlevet 2 Vintre,
er en forældet Methode.
Jodrer en Farmer paa Svin, som er over 9 Maaneder
gamle, da kaster han aldeles meningsløst al Profiten fra sig.
Ter er desværre saa mange, som ikke forstaar dette, uagtet det
er sagt dem og foreholdt dem, og tydeligt bevist for dem, at
det er saa.
Nu er der indtraadt en heldig Forandring i Svinemarke
det fra det, som var Skik og Brug for endel Aar siden; den
gang søodde og gjødde en Farmer sine Svin sor at sælge dem
alle paa engang, og der var ingen Tale om at sælge en Slump
nu, en anden da. Nu er der lSpørgsmaal efter sede lTvin
Aaret rundt. Dette er særdeles fordelagtigt, fordi Arbeidet
da bliver mere fordelt, og Resikoen virkelig mindre; desuden
faar man da Anledning til at sodre med større FJordel.
-) Sommer Maanederne skulde en Farmer, som driver
Det er saa i Livets Leg.
Tet er saa i Liv og Leg
– mens vor Skjæbnes Traade spindes
det, vi syntes helt os sveg,
og som Tab vi helst vil mindes –
det har kanske git os mest
Grund til Livets Glædefest,
gi't os lyse Idealer, Ö
som de tyngste Stunder svaler.
Tet, som syntes haablsøst tabt,
var dog ofte Livets Vinding –
det har Mindets Blommer skabt
til ea Krans omkring vor Tinding
Ndnske længst vi rykked frem
mod vor sande Lykkes Hjem,
naar vi Nederlaget misted,
og det Dyreste vi misted.
Olav Kringen
(slasfsabrikationens Frem
skridt i de senere Aar.
Paa Grund af den omfangsrige An
vendelse der gjøres af Glas i det dag
lige Liv, er dets Fabrikation en af de
vigtigste, som nogensinde har lagt Be
slag paa Menneskets Snille. Ingen
anden Industri – med Undtagelse af
Tilvirkningen af Beklædningsstosfer –
har i saa høi Grad bidraget til Men
neskeslægtens Komsfort og Civilisatio
nens Fremskridt. Uden dette nyttige
BMateriale vilde saadanne Videnskaber
som Kemien, Medicinen og beslægtede
Fag. der har gjort saa store Fremskridt
i de senere Aar, endnu have besundet
sig i en Tilstand af slere Aarhundreder
bagud for Tiden.
Glassabrikationen er en af de æld
gamle tekniske Industrier, og dens op
rindelige Hjem var, ester al Sandsyn
lighed, ÆAkgypten. I det britiske Mu
sæum i London findes et Løveloved af
Glas, hvis Hieroglyfer de bedste Auto
riteter har udtydet og tlefundet at
stamme saa langt tilbage som 2,400
Aar sør Kristus, og paa Gravmælet
over Beri Hassan, som er fra omtrent
samme Tidsperiode, er Glaspusteriet
tydeligt afbildece. Saa meget er altsaa
vist, at Glasfabrikationen existerede for
over 4000 Aar siden. Det allerældste
Glas, har i Hovedsagen den samme
Komposition som visse af Nutidens
Glasarter, og Tegninger og Be|trivel
ser af Glassmelterier for over halv
sjerde Aarhundreder siden viser disse
at have været konstruerede ligesom vore
nuværende – med Undtagelse natur
ligvis af Timensionerne. Tet frem
gaar altsaa herai, at Principet i Glas
sabrikationen lizesra den æloste Tid ikte
har undergaaet nogen Forandring,
hvorimod i de senere Aar Processen sor
Tilvirkningen lar været underkastet to
bemærkningsværdige Modisikationer.
Den første af disse gjælder Maaden at
smelte Glasmassen eller Materialet
paa, og den anden Haandteringen af
Glasset ved Fremstiltmgen as V rerne;
disse to Forandringer har sat Fabr
kanterne istand til at reducere Prisen
ganske betydelig paa Glasvarer. Fra
umindelig Tid op til for saa Aar siden
blev Materialet smeltet sammen i store
Gryder eller Potter (hvoraf de største
Nutiden kunde rumme fra 1000-1500
Pund Glas); men disse Smeltepot
ter er nu blevne asløste as firkan
tede Smelteovne, byggede af ildsaste
–ten og af saa uhyre Dimensioner, at
te største af dem kan have en Behold
ning af over 425 Tons smeltet Glas.
Vindusglas, Flasker og mange andre
Slags alnundelige Varer produceres
nu fra saadanne Smelteovne, som har
gjort det muligt at hidiøore en stor Be
sparelse baade i Brændsel og lede
krast.
Den anden Forandring i Fabrika
tionen – den i Haandteringen af Mas
sen bestaar i at forme eller støbe Glas
set ved Maskinpresning. Processen
afviger fra den gamle Maade, som be-
stod i at puste Glasjet ind i en Form,
t vorved altsaa kun Udsiden fik bestemte
Omrids, derved at man nu beuger baa
de en udvendig og indvendig Form;
denne sidste presses ved Maskinkrast
ned i Glasset, og derved opstaar de
nudeligste Varer, der kan ælges til saa
forbausende billige Priser. K–.
Benedigs Tyvekoster.
Tet lyder sorunderligt, men dog er
det saa, at de sleste af Venedigs Se
værdigheder er stjaalne Varer. Over
Portalen til St. Markuskirken findes
en Indskrift, der med megen Selvret
færdighed oplyser den Fremmede om,
at de fire berømte, antike Bronceheste,
som staar øverst oppe, blev stjaalne og
bortførte til Paris af Napoleon den
Første, men ester Fiendtlighedernes
Ophør igjen tilbagegivne til sin rette
Plads. Dette berømte Firspand, et
Arbeide af Billedhuggere under Keiser
Neros Regjering, har imidlertid en be
tydelig Omslakken at se tilbage paa. I
det trettende Uarhundrede, da den blin
de Doge DTandulo anførte det 4de
Korstog og unter dette ankom til non
stantinopel, blev Hestene erobrede fra
denne Stad, hvortil de forud var sørte
af Konstantin den Store, som havde
stjaalet dem sra Rom, hvor de prydede
Triumfbuen til Ære sor Keiser Tro
jan, der ester al Sandsynlighed havde
«laant» dem sra den sor Reiser Nero
byggede Triumfbue.
Nero døde Aar 68 (ester Kristus)
saa man vil se, at disse fire Heste baade
er temmelig gamle og har jet iglidt om i
Verden inden de nu har jaaet sast Op
hold i Venedig. Men dette er ikke alt. |
Man kan næsten sige, at hvis alt kom
tilbage paa sin oprindelige Plads, vilde
der ilke sindes mange Viærkværdighe
der i Venedig. Ten bekjendte vingede
Løve paa St. Markuspladsen hører
hjemme i Syrien; de firkantede Søiler
ved Dogepalads.t er stjaalne sra Akgyp
ten; de smukke Alabastistøtter i Markus
kirken hørte oprindelig hjemme, siges
der, i Kong Salomons Tempel, og
endog de hensmuldrende Levninger as
selve Evangelisten Markus, der ligger
under Høialtrets Guld og ak
der, er stjaalne fra de koptiske Kristue i
Alexandrien. K-.
(n mavespisende Mand.
Forleden Dag døde i Fredericia en
Veteran fra de første slesvigske Krigs
aar. Ten gamle Kriger, Knud Nnud
sen, undergit i 19d0 en Operation, da
han holdt paa at dø af Sult fordi Spi
serøret snøred sig sammen. Prosessor
Studsgaard aabned da den Syges
Mave og srembragte en kunstig Vei til
Fordøielseskanalen. Gjennem den der
ved frembragte «Mund», har Knudsen
indtat Næring i de sidste 17 Aar.
I Munden var anbragt en Gummi
slange, hvilken Næringen tilsørtes Ma
ven ved Hjælp af en Tragt. Naar den
Gamle kom til Byen og tog ind paa
Gjæstgivergaarden, var han Gjenstand
for en meget generende Opmærksomhed.
Han besnlte som Regel et Glas lunken
Melk og to Æggeblommer. Tisje
rørtes sammen i Melken til en slydende
Velling, og saa aabned han sor Vesten,
fremtog sin Tragt og spiste. Jøvrigt
befandt Nnudsen sig vel og saa srisk og
kjærnejund ud. For Smagens Ekyld
tygged han paa SCulker eller Peber
mynte. Den gamle kunde ha tjent
store Penge paa at lade sig sor–vise.
Han modtog en Gang et Tilbud paa
1000 Kr. Maaneden, men asslog det.
National Publishing Co.,Chicago,
Ill., ønsker Agenter til at sælge deres stor
artede illustrerede nye Bog »«Nansens Reise
i Polarhavet». TlTe deres Avertissement ien
anden tpalte af denne Avis thi
paa Tvine-Avl gjode en hel Mængde Svin og sled
levende om Høsten enten til Opljobere, der forsender dem
vende videre til de store Handelsmarkeder eller ul «Padil
Houses», hvor de slagtes, hugges op og nedsaltes.
Tmaagrisene skulde oplæres til at æde saa saa s
som muligt og maa have en Afdeling for sig selv, saa den
komme ind til Moderen gjennem smaa Aabninger, mer
ikke til dem; thi ellers sluger den i sig den Mad, som se
gtisene skulde æde op uforstyrret og for sig selv. J Aln |
delighed vil de kunne æde, naar de er 4 Uger gamle, ny |
kan de uden Skade vænnes af. Bran er den bedt i
har sor Uovitling af Ben- og Muskel-Systemet, og s
ved liden af vil tjælpe betydeligt Melk er natmlhig
mærket.
Man har Erempler paa, at en Farmer har beholdt Þ
samme Grijepurte som Avisdyr i hele 12 Aar, fordi den
saa udmærket i alle Venseender; dette er dog en ten Und
gelse; har man en extra fortrinlig Purke, bør man æ
den paa for Askommets Skyld, men dog aldrig behotde d
længere, end nl den er 6 eller 7 Aar gammel. )aal d
medens den tygger, hotder op sit Hoved, ligesom en so al
er dette Bevis for, at den holder paa at miste sine ende,
at det derfor ilke vil lønne sig at føde paa den længere
Udt Træ–Kul 2 eller 3 Gange om Ugen givet 'l s
som zjødes, holder deres Fordøielse i udmærket Orden
man dem udelulkende med Corn, og de er indestænat' ien
stor Binge, da er nemlig Maven let udsat for at ephod
megen Eyre; dette forebygges ved Kul, hvilket de i slige
fælde sortærer med Begjærlighed, og tillige bidragtt del
at de hurtigere bliver jede. Den Erjaring er ogjaa al,
det er heldigt at anbringe Aske saaledes, at Svinent har
23de Aarga
DE LAVAL »jagy»
CREAM SkPg jo
De Laval Alpha «B
tors er de bedste og de
solgt over 1,00 af dm.
augeas olr de slette ujnn
men. e Lavals Tehur;
som Betingelse for
drſt i enhver Henseende
as
«2-
yN
(ImrnovrD Barns o..)
De Laval Sevarators sparer sov ult
pr. Ko for hvert Aar, hvi det gang,
fulgtes; de sparer En at ge
om Aaret over, hvad en andc centrisge
Separator kan gjvre. jjhgi
Send efter splinterny Vabty eller Dai!
Separator Katalog No. 251; mddor:
righoldigt om praktist Dary
Randolrh & Canal Sts., n 00.
CHICAGO.
33ì¡ſtîìîì
.722)
I at s '
St Hllll /
II: H:T
ret ttHtnt;
ske ning
F. 3 – ŸÇJsòdchtht
ge Er e It,;
..... e: ;
Tamino
non n «a
Udvidelse og Zammentræknina
er hvad Ledet: de fleste Wi
Maade paa hvilken vi aidles
Vanskelighe i nonstruktionen
Tet er en Grund, hvorjor det va
Fuldstændige Oplyeninger i t
Nenstone Jena
lænnerr end andr
«onstruction–- frit.
Keystone Wovren Wiro blonde (v
No.8 Rush St. Heri
Thi
Hign COrade W heel:
til aavbrikvr ser. an
e B50. Matalog tilsended iri
) ; 0 ANgenter onlileo.
k non
Hane St. & Austin Ave CHIauo
man at
Det lønner si
altid at have et Middel i Husa
som erstatter baade Doktor o
Apotek. Mangen langvari
Sygdom vilde være bleve
kvalt i Spiren og mange
Daler sparet, hvis man
rette Tid havde anvendt d
rette Middel. En anerfjen
Familie-Medicin er
Dr. Peter's
RKuriko
for Lever- og Galdesyge, Uheum
tisme, Forstoppelse, Maveonde
Asmagring, almindelig –vakkel
og alle Sygdomme, som hidror
fra en daarlig Tilstand af lode
ææ Hav altid dette Middel i Hus
Sælges kun gjennem specie
Lokal-Agenter. Hvis den ik
er at erholde i Nabolagct, skr
efter en Prøve-Uass:.
Adredsen er:
Dr. Peter Fahrney,
112-114 S. hoyne Ave., CHlICAG0, l
ti 'h
m' n
et a
ni Br
an
m!
ut
! e s
ny
aa ovet de a
sta-4
i øu
pro
nedgra
Ad!
flot
Assk
danger
har ind
y C1mn
plkapel
Roe
kin
ra B
mteen
Irond
nt Da
m Pri
ned til
ber D
Fijes
Uelem
Lar
Ude U
ktien
300,0
TUra
M)
Ingen
M
end
Uytken
u Bret
Olsen
ideg lo
hed jor
djs s
Uend
lmmel
ntg s
v. de