Newspaper Page Text
Farme i Red River Dalen 1 det rene «lay County, Minnejsota, langs Busfalo Med River, tilsalgs paa meset rimelige Jeg er or fulditændige Oplysninger skriv til n. O. Wije, b4 mMoorhead, Minn. –––––– -- Decorah og Omegn. Ten 18de Mai 189n. mr mere tt- trrrrkrrt tmT2:r Normannalaget ved Luther College gav den 10. Mai en Aftenunderholdning i Gymnastiklokalet. Huset var næsten fuldt, stjønt Adgangen tostede 25c. Luther College Ortester spillede et Par Nummere og forbausede atter ded den Færdiahed og Smag, var med det trakterede sine Instrumenter. Nogle sagde dog, at det ved andre Leilig heder har spillet bedre. Gleeklubben lod sig høre og viste sig at svare til sit Navn. Prof. Haldor Hanson benrykte sine Til hørere med en prægtig Violinsolo o1 høstede nye Uaurbær. Miss M. Dahl sang med sedvanlig Kraft og Aplomb en) Sang af Pacius, en af Greig og en af Lindtlad. Tilsidst opførtes Soldater løier» af C. Hostrup, en dansk Prest, som baade i sine Studenterdage og paa sin gamle Alder skrev for Scenen. Stykket er en uskyldig og fornøielig Spøg, som netop passer til Opførelse for College qutter. En af dem maatte agere Dame, oa om hende stod Slaget i den muntre Krig. Udførselen var helt igjennem for bausende god, og de spillende lønnedes med rigeligt Bifald. Alle kunde sine Roller versekt og optraadte sikkert og virkningsfuldt. Et spirende norsk Sprog geni blandt de spillende talte baade Danst og Svenst, saa det stod ester. En dansk Gut røbede sin for Scenen anlagte Na tionalitet ved den Færdighed, hvormed han spillede. Det var som han stulde være scenebant, skjønt han vist aldrig søor har «betraadt Bræderne». n ZEmaapluk. – Mrs. O. E. Nelson fra Moor ead, Minn., er her i Besøg hos Slægt oa Venner – Otto Arneson, Reisende Agent for Deering Harvester Co., er hjemme paa et tort Besøg – Resterne af den fallerede First Na tional Bank er slnttet ind i Cadwells Bygning paa Hjørnet af Winnebago og Main Streets. – Kjøbmand George Smith har kjobt Curtins nye Hus i Part Addition. Ein prægtige Lot i Sydenden af Byen solgte han til O. Casterton for F900. – The Y. M. C. A. er reorganiseret. Dr. L. M. Small er valgt til President og A. N. Vance og W.R. Toye til Vice presidenter. Man vil i Sommerens Løb specielt lægge sig efter athletiske Øvelser. – Milwaukee Banen sælger Billetter til Minneapolis og St. Paul Fredaag Aften den 14de, Lørdag Morgen den 15de og Søndag Eftermiddag en 16de for IG.50 beaae Veie. – Arkitekt Rankin har udarbeidet Planer for Ombngning' af Martin Christoffers»s Hus paa Mechanic Street. Det nye Hus vil blive et rigtigt Pa!ads med alle moderne Bekvemmeligheder. – Følgende TDecorah Folk reiser Lør dag den 15de til Minneapolis for at overvære Ole Bull Festen den 17de Mai: I. Jackwitz, Mr. og Mrs. O. T. Hamre, Mr. og Mrs. O. C. Johnson, Sigurd Halvorson, B. Anundsen, P. Jensen, Prof. Siewers og Otto Drexel. Til Nodlidende i Indien. Siden sidste Ko. er indkommet: i Anders I. Bøe og 1 andre Personer i Albert Lea, 84.00; Mrs. L. Paalson, Lanesboro, Minn., s1.00; A. John, son, Waukee, Jowa, 2.00; indsamlet ved Lilly Peterson, Cedar Lake, Wis., 5.00; L. Lund, Menomonie, Wis., fra Delano Kvindeforening, 811.00; fra North La Mure Menighed, N.Dak., Offer, 13.472. Jalt modtaget 862.47. En af Bidragsyderne skriver: »Jeg dil hermed sende Dem 81.00, som De vil være af den Godhed at be sørge. Det er ikke meget, men jeg er en Arbeider selv, og om alle »«Decorah- Posten»s Læsere vilde give en liden Skjærv, saa vilde det ljælpe til at lindre Nøden for nogle af de Ulykkelige.» n- } B- Hvi Er Man Han EN STEN MOR. æudlitoms tampe til 1he wait M!g.Co., vo E. n—& )ahn m'iÇÞÈtnrnru mnt» Man mer, om er i rkctghbeden den eneste mer aa rette Mani al fin grovt lnt men la nttn er der nu Mæ nede opta »r mat rr k odei; et river 1kke kjedet nu, her ak er bi her banker al vel m,s larm. vi er ntop, hvad Aa. onter la næe kn: «nskrt os umani ner ham; deu kan lgesl men Hu og i enther Bmik. Htntwer Kvinde clter Manuprrm kan tvnli Geni bo ulsl. Da. us den d naar tale. Hanolrude ja; al ger 1 m vis. HEnlver Laner af dette 1 lad. tn at ule nmdk, at t en «mt Lan. maa okrive ti Rump ane skraa rrmuren lur viaor'. I ag al narre paa Hngrlor. Det store Tupply vonscilChicago, D R. Eagle & Co, 65 og –0 Wabash Ave., anjør et storartet Tilbud i dette No. as Bla det. Dennegang er det i Fisk, og deres Pri ser er mageløst lave. Aldrig har vi hørt om jaadan pris paa Fisk. Det ar et af deres mange Exempler paa at spare Penge sor Jolket, saadanne som de stadigt gwer Prøve paa. Vore Læsere burde denytte Anlednin gen. Tette Firma er et as de paalidelngste mail m| Opmærlsomyedrn paa ceres»Binder Twine». I flere Aar har de sorlangt de laveste Priser paa Twine, og den vil ti euhver Henjrende gwe Tatissactivn. Te garanterer Alt, hvad de sender ud, og har Te ikke deres No. 10 natalog, jaa send ester en. Det vil spare Tem Penge. solketallet paa Hawaii, Amerikas nye (srhvervelse. Der er nylig holdt Folketælling paa Hawaii Øerne, og Resultatet er netop meddelt Regjeringen i Wasbhington. Dag: bliver snart disse Øer en Provinds af de ForenedeStater og det er interessant at vide, hvad slags Folk der bor paa dem. Som nedenstaaende Tabel viser, udgjør Amerikanerne ikke fuldt 3 Procent af Folkemængden og kun kun lidt over 2 Procent af den mandlige Befolkning. Dog er det de, som raader Grunden. Det er Amerikanere, som nu styrer Hawaii, og i Følelsen af sin Faa tallighed ønsker de at komme ind under Uncle Sams mægtige Beskyttelse. Ulig sin Forajænger er den nuværende Admi nistration i Washington villig til at an nektere Oerne. Det norske Folk er ogsaa representeret paa den solvarme Øflok ude i Stillehavet. I Førstningen drog en og anden norsk Amierikaner derud for at friste sin Lykke; men i 1883 kom et stort Følge fra Dram men til Kristiania, ført did af en Agent for Sutkterktongen Spreckles. Agenten hed Lorange. De norske synes at trives der; men de vil gaa tabt for den lutherske Kirte, hvis intet Samfund sender Mis sionærer ud til dem. Den indfødte Befolkning minker Aar for Aar, og gule Asiater vil blive de her stende, om Tingene faar gaa sin egen Gang. Japanesere og Kinesere udgjør tilsammen henved halvparten af Øernes Beboere, og de har en Tendens til at for mere sig som Fluer i Juni. Portugi serne er ogsaa talrige, og gjennem dem ril den katholste Kirke søge at vinde Herre dømme. Listen over Øernes Befolkning lyder saaledes: Hawaiiere 31,019, Japanesere 24,- 407, Kinesere 21,616, Portugisere 15,- 191, Halv-Hawaiiere 8,485, Amerika nere 3,086, Englændere 2,250, Tyskere 1,432, Sndhavsnegere 445, norske 378, franske 101, andre Nationaliteter 600. Af Mænd er der 72,517, og Kvinder 36,03. Der er kun faa gule Kvinder, nemlig 5,195 japanesiske (omtrent en for hver femte Mand). Der er 216 norske Mænd og 162 norske Kvinder. Blandt de 3,0866 Ameritanere, som behersker Ha waii, er Kvinderne ligeledes ganske vel representeret, idet deres Antal beløbe: sig til 1,11. Hvad Krig koster. I Dage som disse, da der tales saa meget om Krig, turde det ha sin Interesse at fremdra nogle Exempler paa – ikke blot, hvad de aarlige Rustninger koster, men –de Pengebeløb, som gaar med til Krig. Disse fæle Tal alene burde være tilstrækkelige til at gjøre Krig afskyelig i Almenhedens Øine, ja endog til at stræmme Regenter og Statsmænd fra at indlade sig paa sligt. Man burde be tænke, at disse enorme Summer dog er Frugt af arbeidende Folks Sved og Myøie. Oprørskrigen paa Kuba, som nu har paagaaet i omkring to Aar, har allerede tostet Spanien ca. 560 Millioner Kroner og desuden ruineret en af Landets rigeste Kolonier. For et Aar siden beregnede Underholdet til den spanske Styrke paa Øen at gaa op til 635,000 Kr. pr. Dag. Siden er der sendt store Forsterkninger over, det tilsvarende Tal for Tiden anta ges at beløbe sig til 1; Million. Spa niens Mandtab er ukjendt, men af de overlevende er en stor Procent sendt til bage til Hjemlandet – for altid legem lig ruineret af Klimatet og Strabad serne. Saa stor har Rædselen for denne Krig været i Spanien, at mange For ældre med Beløb paa omkring 11 Kr. har fritjøbt sine Sønner for Udsktriv ning. Omtkring 3 Mill. Kr. er paa denne Maade tilflydt Finansdeparte mentet. For de store Krige er Udgiftsbeløbet ufattelige. Krimkrigen kostede England alene 1,300 Millioner Kroner, og af de T50,- 000 Mand, som faldt under Krigen, kom de 20,526 paa England. Borgerkrigen i Amerika kostede den uhyre Sum 37,000 Millioner Kroner, og Mandtabet gik op til 503.000. For dette Beløb vilde man ha kunnet frikjøbe alle Sydstaternes Slaver. Den franst-tyste Krig kostede Frank rige alene nær G Milliarder Francs for uden en Skadeserstatning paa 5 Mil liarder Francs, mens Mandtabet beløb sig til 290.000. Siden 1850 er omkring 2 Millioner Mennester blit ofret i Krig. Man bur de heller ikte glemme den Mængde Dyr, som stryger med i Krig, og de uhyggelige Lidelser, som de er udsat for. Heste og Kameler i hundretusenris er blit Kri gens Ofre. Bare under det engelske Felt tog i Sudan i1885 ombragtes 4000 Ka meler. Et Øienvidne har bestrevet, hvor ledes de arme saarede Kameler kravlede omkring paa sine Knæ overalt i Ørkenen. Foruden de ktjæmpende falder ogsaa en Mængde andre Mennester som Offer for Krigen. Saaledes opfiskedes efter Kri aen mellem Rusland og Tyrkiet tusenvis Barnelig fra en Flod i sidstnævnte Land. | Te moderne Rustninger kræver dog overordentlig meget større Summer. For de . europæiste Stormagters Vedkom- mende alene gaar fortiden de aarlige Ud aifter til Krigsrustninger op til en sam let Sum af ca. (00Millioner Kr., hvil tet er en Forøgelse i de sidste 12 Aar paa 637 Mill. . Denne Tingenes Tilstand kan ikke vedblive i Længden. Men hvorledes skal det ende? «ovad James læstc. »James, vil du gaa ned i Kjælderen efter lidt Kul, Vennen min?» bad hans Kone, som var ivrig sysselsat med sit Arbeide. »Ja paa den Maade gaar det altid», sagde James med ærgerlig Mine, idet han lagde Bogen fra sig og reiste sig op fra sin magelige Stol. j »Paa hvilken Maade?» »Jo,» forklarede han, »saasnart du ser, at jeg holder paa med noget, som mo rer mig, saa har du noget, som jeg skal udrette. Saa du ikke, at jeg holdt paa med at læse?» «Jo, kjære Ven, og jeg skal selv gaa efter Kullene». . «For at du siden kan fortælle alleMen nester og din Mor i Særdeleshed, at du selv maa bære Kul op af Kjælderen. Nei jeg skal gaa. Lad mig bare lægge en Bret paa den Side i Bogen, hvor jeg er kommet til.» Han gjorde saa, og medens han knur rende var paa Veien til Kjælderen, tog hun Bogen og opdagede, at det var en Kjærlighedshistorie, og at han havde standset ved følgende Stykke: »Min elskede, naar du bliver min Hu stru, skal jeg skaane og bevare dig for enhver Møie og Besværlighed. Den skar pe Vind skal ikke skjæntme dit fagre An sigt. Dine smukke Hænder skal aldrig blive nødt til at befatte sig med n get ubehageligt Arbeide. Dine Ønsker skal være mig en Lov. Din Lykke...» James kom netop i det samnme tilbage med Kullene, som han satte ifra sig, idet han sagde: »Her har du dine Kul. Lad mig faa Bogen!» Hoslighed kosker ingen Penge men ikke saa sjelden hænder det, at det koster Penge at være uhøflig. Her en Dag stod nogle Koner rundt en Fiskekjærre paa Torvet og pruttede paa Flyndreknipper. En af dem havde lagt tilside et Knippe og holdt paa at tinge det ned nogle Øre. En yngre Dame, som skulde ha' Flyndre, kom og saa hen til Kjærren og var da saa uheldig netop at ta fat i og vilde betale det Knip pe, som var lagt tilside. Men da blev der Huskestue af. Hun, som havde lagt det tilside, reiste sig formelig paa Tæerne og brølede om »Fantepak i Silkekjoler, – Silkemadamer, som vilde stjæle Brø det fra Munden paa Fattigfolk. –Om hun var saa fin paa det, at hun ikke kunde se, at hun havde kjøbt det Knippe; men det var vel saa, at Fattigfolk ikke havde Ret til at kjøbe saa fin Fist; Spet flynderen var vel bare til for Folk i Sil teslør osv.» Den unge Dame prøvede paa at for tlare, at hun ikke vidste, at det Knippe var beslaglagt og bad om Undskyldning; men det var, som at snakke til Stormen, og saa drog hun sig skyndsomt bort. –- Mærkelig nok fik den grove Kjærring endog Støtte af den anden, der stod i Nærheden, og som ogsaa havde tat af et KNnippe. Om den agrovkornede Kone er der vi dere at berette, at hun nylig fik hjem fra ØOstlandet en Datter, som der var ansat i god Tjeneste. «Hun var flink, men arov i Munden,» sa Herstabet, saa de heller vilde betale end beholde hende. En anden Datter maatte for kort Tid siden møde i Forligelsestommissionen for upassende Opførsel mod sin Husmor, og en ung Søn har nylig faaet gjenta gende Mulkter for Storsnudethed og brutal Opførsel mod Politiet. Er der nogen som tviler paa, at Mo ren har sin store Part og Skyld i, at disse Børn, der forøvrigt er flinke Folk,er som de er, og maaste har en broget Frem tid foran sig. Vær høflig, hvor du end er, og ikke mindst i dit eget Hjem. Af ingen lærer Børn saa meget godt eller ondt, som af Moderen. For JForstoppelse, Galdesyje og so vedpine tag Rocky Mountain Tea. Til salgs hos alle Truggister eller per Po hos Madison Vedicine Co., Madison, Mi83. Havre. En ersaren Læge har sagt til en Meddeler i –Astenposten», at hvis vi spiste mere Havre, saa vilde ikke vor Døtre være saa plaget as Blegsot og Blodsattigdom, som de nu er. Havren er det mest jernholdige Næringsmitd:ſt vi har, og i den er Jernet tistede i den Form, at Fordøiels sorganerac kan faa juld Nytte af det. Se bare paa Nvin derne i de Egne af Landet, lvor Havre er det sornemste Brodlorn. »Havre brød, Havresuppe er det bedste Middel mod Blegsotten», sluitede han. Ten eneste perjekte Vaar-Tonc iosy Mountain Tea. Tilsalgs hos alle Truggister eller per Post hos Ma ison BViedicine Co, Madison, Wisd. (slsfkov er en meget populær Syndebuk blandt Kvinderne. Deeorah-oNPosten.– Den 14de Min Aand. Jeg sad paa mit Værelse og ventede paa, at de skn!de komme Patienter. Men der kom ingen, tiltrods for Kjæmpe stiltet paa min Dør, hvor nedog mine Modtagelsestimer var sat. Disse «Mod tagelsestimer» var i Virkelighetren Sov timer. Jeg havde kun praktseret i 14 Dage, men havde endnu ikte befriet et Menneste for nogen Sygdom, der var nemlig slet ingen kommet. Pludselig bantede det paa Døren. »Vær saa god!» En elegant tllædt Herre traadte ind. »Hr. Doktor Frisch?» »Jaha, hvormed kan jeg være Dem til Tjeneste?» »Ak, Doktor, jeg har slige frygtelige Smerter i den høire Fod. Vær saa elsk værdig at se efter, hvad det er». Hvor havde jea ikke længtet efter min første Patient oa hvilken Hjertetlap havde jeg ikke havt i den Anledning, og nu stod jeg der og kunde ikke røre mig af Stræk og Forfærdelse. Jeg saa nemlig gjen nem min Patient og ind paa Stolen, paa hvilken han sad og Vægstykket, som han maatte skjule, hvis han havde været af Kjød og Blod. »Hvad gaar der af Dem?» spurgte han, da jeg forfærdet stirrede paa ham. »Be undrer De min Gjennemsigtighed? Ja, det er Skade. Det hænder saa sjelden, at vi faar Tilladelse til at vise os for enkelte Mennester, men gjennemsigtig er og blir vi bestandig.» »Ja, men hvem er De da?» spurgte jeg ham forfærdet. »Mit Navn var før Ernst Giese. Jeg døde i 1852, og nu har jeg tiltraadt en to Maaneders Rekreationsreise. Saa længe har jeg Permission. Men nu er De kanske saa elstværdig at se paa min Fod!» Skjælvende tog jeg hans Fod i Haan den og »saa» at en Knogle fuldstændig var brukket. Jeg meddelte min Patient dette. »Ja, ja,» mente han, »man blir gam mel og skrøbelig. I 1880 var jeg endnu ganske frisk. Men hvad er det, De nu tar Dem til med min Fod? Kan De ikke binde Knoglen sammen med en Staal traad?» Da Knoglen var tilgjængelig uden nogen Operation, gjorde jeg virkelig dette. Da jeg nu var færdig sagde min uhyagelige Gjæst: »Hvorledes stal jeg egentlig faa betalt Dem? Penge har jeg naturligvis ikke. Jeg kan kun tilbyde Dem at paatage Dem min Slilkkelse en Dag og være usynlig!» Det var et lokkende Tilbud, og da han dertil forsikrede mig om, at der ingen Fare var forbunden dermed, indvilgede jeg. Han mumlede nogle uforstaaelige Ord, og pludselig saa jeg mig selv sid dende i min Lænestol, men jeg hverken kunde føle eller se mig selv paa Sofaen. Bare der, hvor jeg vidste, at min høire Fod maatte være, følte jeg Smerter. Det var en ganske egen Tilstand. »Jeg – det vil sige Mennesket ved mit Skrivebord – lo: »Nu, hvorledes synes De om Dem?» »Lidt komisk, men er jeg da virkelig usynlig?» »De maa prøve. Gaa for Exempel ind til Deres rakre Nabo, Frøken Bertha.» Jeg studsede. Hvorfra vidste han om min tilbedte Bertha, Bankier Goldreichs Datter? Havde han da ogsaa faaet mine Tanker samtidig med Legemet? Jeg gik hen til Goldreichs. Døren gik op, uden at jeg behøvede at aabne den, jeg soretom mig som en Røntgens Straale. Jeg klappede Berthas Kind uden at hun mærkede det og overbeviste mig om, at jeg aldeles sittert var usynlig. Saa gik jeg tilbage til mit andet Jeg. Der var imid lertid kommen en Herre, som Doktor Frisch – ikke jeg men den anden – un dersøgte. Resepten, som Manden fik, var til min Overrastelse den samme, som jeg i dette Tilfælde ogsaa vilde have gi vet. Honoraret lagde min Stedfortræ der i det lille Skrin, hvis hemmelige Laas han med Lethed aabnede. «Hør», sagde han derpaa, »gaa De tun ud og mor Dem. Jeg vil kun be mærke, at De har Magten over mig, og at i Ombytningen af vore Personlighe der ster efter Deres Ønste, men ikke før imorgen tidlig. Farvel!» Og jeg gik. Alt, hvad jeg den Dag hørte om mig selv, spotter enhver Bestri velse. Man ved virkelig aldrig, hvorle des man blir omtalt af sine Venner, naar man har en Usynlighedskappe til sin Raadighed. Blandt andet hørte jeg, at to Slyng ler aftalte et Indbrud, de om Natten vilde gjøre hos Goldreichs. Jeg sprang hjem, underrettede mit andet Jeg om Sagen og bad ham at meddele dette hos Goldreich. Han snoede i mine Snur barter og vi gik derhen. Hr. Goldreich mar meget taknemmelig for den vigtige Meddelelse, og inviterede Overbringeren as Nyheden at spise med sig. Jeg saa hvor ivrig min Stedfortræ der gjorde Kur til Bertha, cq da tendes For nogle Minut? git 1d af larcl'et, sant han paa Knæ for hende og erklærede hende sin Kjærlighed. Og hun – aa, Bertha, – Perle blandt Kvinder – hun mon tysse hinanden slig, at jeg ikke vidste, om jeg siulde revne af Raseri, eller jeg stulde hoppe i Taget af Glæde. Mai 1R97. Da Hr. Goldreich igjen kom ind i Rærelset, blev han først vred, men da Bertha begyndte at græde, maatte han give sig. For hvert Kys som – Giese gav »min» Bertha, saa han ertende bort paa mig, og jeg blev mere og mere rasende. Men nu fandt jeg paa noget for at hevne mig paa tam, jeg begyndte at danse omkring i Stuen og det saa over givent, at mit andet Jeg, begyndte at skoggerle. Bertha begyndte at surmule, fordi han ikke vilde fortælle hende, hvor for han var bleven saa lystig. Aftenen gik, og vi kom tilbage til mit Hjem. Giese gik tilsengs, som jeg plei ede at gjøre, og jeg satte mig ved Vinduet, indtil jeg paa hans Snorken mærtede at han sov. Nu tog jeg en Flaske Cloroform ud af mit Medicinskab og bedøvede den snor kende. Og saa – trat jeg to Tænder ud paa ham, som i lang Tid havde pla get mig. Saa var jeg kvit dem uden Smerte og uden Bedøvelse – to Ting som jeg havde Angst sor. Nu vækkede jeg den stakkels Fyr af Bedeoelsen. og da han overøste mig med Bebreidelser, gik jeg min Vei. Jeg gik paa en Kafe og morede mig quddommelig. Ikke en Tanke paa min List forstyrrede mig. Da jeg kom hjem, stod Giese allerede ved Døren og bad mig indstændig om at bytte med ham. »Har De Smerter endnu?» spurgte jeg. Nei!» »Ja saa bytter vi», og i samme Øie blik var jeg mig selv igjen. Men min Ven var forsvunden. Han havde vel hat nok af de to Jærler. Bertha er nu min elskede lille Kone, men jeg har ikke fortalt hende Historien. Hvilket Ansigt vilde hun ikke sætte op, hvis hun havde faaet høre, at en anden havde faaet hendes Forlovelseskys, og at jeg ikke var mig. Siden den Gang har jeg ikke seet min Ven Giese. (t Barns Liv afhænger oite a', hvordan Blodets Tilstand er. Udvet ge Midler er i sig selv ikte istand til at sjerne de smert.fu de Eacr og N-ſt slet, der undertiden imndsinder sig. Tet er nødvendigt at gaa dybere: Livs vædsken maa rense: for dens Urenh der, søorend Helbreden kan ve de til bage. Følgende Brev sra Moline, Ill., in deholder en rørende Beretning om en Moders Prøvelsſt.r, og hvor lykkelig hun blev, da den elskede lille kom sig igjen. »Da min ældste Søi var omtrent 6 Maaneder gammel, blev tan meget syg af Kjertelbetændelse oq den saa kaldte engelske Syge. Jeg jorsogte alt, og raadspurgte 9) Læger, men Gut ten blev værre og værre. Ten ene Kjertelbyld afløste den anden i Unsig tet, og Øinene blev saa svært angrebne, at vi alvorligt srygtede sor, at han skulde blive blind. Ester 2 Aars Æng stele og Uidelse fik jeg høre om en Me dicin kaldet Kuriko og kjobte en Flaske deraf. Jeg gav ham en Theske Morgen og Asten. Resultatet overgik langt mine høieste Forhaabninger, thi Unsig tet, som hidindtil havde været opsvul met og rødt, blev nu esterhaanden mer og mer normalt, Kjertelbylderne for svandt, hans Mave kom i Orden igjen, hans Øine blev stærkere, saa at den lille, som hidindtil ikke havde kunnet taale Dagen, nu var istand til at taale Solens sulde Ly3. Hvad beviser dette? Jo, det beviser, at Tr. Peters Kuriko virkelig er, hvad den udgives for at være, nemlig blodrensende, og jeg skulde paa Menneskeslægtens Vegne ønjke, at praktiserende Læger vilde tage mere Notits af denne Medicin. Alt hvad jeg kan sige er: Æite være Dr. Fahrney, han har gjort en stor Opfindelse, der sortjener Millioners Tak. At ovenstaaende Beretning er i al mon lige Forhold, kan alle mine Naboer b.- vidne. Til Slutning skal jeg sige, at jeg staar i en stor Taknemmeligheds gjæld til Fabrikanten af denne Biedicin. Mrs. AmandaNilson, 321-109th St.» Tr. Peters Kuriko render, gjennem Blodet, bele Systemet – gjør baade Børn og Voxne sriske og lyktelige. Land! Land ! Land! d od!! Land!!! Der er Rum sor Tettlere paa godt og srugtbart Prairieland i Steel Co, Nord Datota. Pris sra *7.»0 til 810 pr. Acrc. unun Sæ0 kontant, Resten Crop hayment. Hjemsøgers Excurjsivn gaar derud 15de Mai. Er De interesjeret i Land, saa bvr Te idag tilskrwe Ole Ol)on, Nasjerer, Hawley, Clay Co. Minn Dr. Hoeghy, som har opholdt sig en Tid i Berlin, skriver, at hau venter at være til bage i Minneapolis omkrmmg den 26de Mai. Den rige Frk. Pettersen: «Ja men, Hr. Premierløitnant, vil Te ogsaa vedblive at elste mig, naar jeg bliver gammel og styg Premierløitnant Hansen galant): –Te tan maaske blwe ældre, Frøten, men De kan umu lig blive styggere.» Løitnanten gaar endnu og undrer sig over, at han fik en Kurv. Tag om Vaaren Rocky Mountain Tea. Tlilsalgs hos alle Trugister eller per Post os Madison Medicine Co., Madison, Wis. I Krokodillens Mave. Den ædte Mand røbede dem. Hvem skulde tro, at et saa forbryderisk Dyr som en Krokodille tunde blive taget i Justitsens Tjeneste og lede til Opdagel sen af en Forbrydelse? Og dog er dette steet paa følgende Maade: I Bangkalang paa Pen Madura var der nylig en Indfødt, der blev ædt af n lætkersulten Kaiman. Hvem Manden var, vidste man ikke, men kort Tid efter lykkedes det at slaa et Taug om Kroko dillens Flab, trække den op til Landet og dræbe den. Man sprættede den op og fandt i den nogle menneskelige Knog ler, nogle Tøistumper samt to falste Sølvdalere, der var eftergjort efter Lan dets Mynt. Nu havde Politiet i lang Tid vidst, at der var falste Penge i Omløb, men det var ikke lyttedes det at faa fat i Falsk myntneren. De Tøistumper, min fendt i Krokodillens Mave, tydede paa, at den ædte Mand ikke var fra Bangkalang, men derimod fra Bolega Byen, og da det var sandsynligt, at der var en vis For bindelse mellem Tøistumperne –a de fal ste Dalere, begav Politiet sig til Bolega. Her fik man snart at vide, at der virke lig var forsvundet en Mand. Man un dersøgte hans Forhold, fandt snart ud, hvem han havde omgaaedes med, og da man var kommet saa langt, gav man sig til at undersøge hans og de andre Bole gafolks Hytter. Resultatet var overra stende. Man fandt Forme, Smelteovne, Redskaber og andet, som en Falskmyntner har Brug for til sin Profession. Saa bleb et halvt Snes af de durk drevne Malaier puttet i Hullet, hvor de endnu sidder og bander Krokodillernes Falsthed. . – – -––-–3 – –Hh Lidt om Opinm. Opium er den hurtig indtørrede Mel kesast, der udflyder af Frøkapslerne paa Valmuen »«Papaver Somniferum» naar disse ridses med Knive, saaledes at kun Overhuden ajennemstjæres, efterat Blom sterbladene er faldne af Planterne. Idet Sgften flyder ud, er den hvid; men naar har siddet Natten over paa Kapsler ne, er den bleven mørt af Farve og tyk kere af Konsistens. Den brunlige Opiumsmasse har en bedøvende og ube hagelig Lugt og en modbydelig, meget bitter Smag. Opiumshøsten i Persien tager sin Be anndelse i den første Halvdel af Mai Maaned. Man gjør med særegne Knive Indsnittene i Valmue Frøkapslerne og lader i Løbet af den paafølgende Nat Melkesaften vælde frem af Snittene og flyde ned i rummelige Kobberkar, i hvilke den opbevares indtil den halrveis størk nede Masse skal tages under Behandling. Den udtages da af Karret og underka stes en Række Manipulationer, hvis Øie med er at koncentrere Melkesaften og bi bringe den en vis Fasthed. Enhver af Arbeiderne har liggende for sig et Bræt, der er ca GO0 Centimeter langt og ca. 30 Centimeter bredt; af Opiumsmassen ta ger han da et Kvantum paa ca. 400 Gram, som han ruller frem og tilbage paa Brættet og derpaa lader henligge ud sat for Solvarmen i en halv Snes Mi nuter indtil den igjen er bleven temmelig fast. Arbeideren sætter sig derefter hen i Skyggen og bearbeider endnu i nogen Tid Massen med en liden slad Jern spade indtil den er bleven tilstrættelig tør og fast. Hermed er Arbeidet dog ingenlunde as sluttet, idet nemlig de forstjellige saale des behandlede Mængder af Opium sammenarbeides til en Masse, som der efter opvarmes over en svag Kulild, ind til den er bleven blød som Ler; Massen deles da atter i mindre Dele, som be handles med Jernspaden af Arbeiderne, til den har faaet en bestemt Grad af Fasthed. Samtidig har den antaget en smuk lysegul Farve. Opiumen er nu særdig til Forsendelse; den indpattes i Kvanta paa 400 Gram i Tinæster, der indsyes i Lærred eller Læder. Det me ste af Opiumen forsendes naturliavis til Kina og Ostindien, men ogsaa i Persien dyrkes Opiumsrøgningen forholdsviis stærkt. Forandringer af Jordoversladen i den hi storiske Tid. Ved en Sammenligning af et Kart over Kanton «zurich fra li7 med et fra den nyeste Tid, har man fundet, at der her er foregaaet betydelige aeograsiste Forandrin ger ide sidste Par hundrede Aar. Næsten alle Indsjver er blit mindre, og mange af dem er aldeles forsvundet: af det gamle Narts 1 i) Ejøer er nu blot 67 tilbage. J Wjennemsnit er der 19 pist. mindre Ekogland, og det med Vin beplantede Areal er blit 25 Procent større En Kvinde opofrer sig sjelden for noget, undtagen hun tar Pant i en eller anden ind bildt Fremtids (odtgjørelse. e En simpel Katarrh-Kur. Jeg har behandlet KNatarrhi henved semti Aarog be dvirt:t slere Nure end nogen lpectalit i Medicinen– Or storie. Da e nnart maa træde tilbage sra attiv Praria, grundet paa høi Ulder, vil jeg sra nu af ssnoe Ueyand. i Òog Auren, som anvendt i min Praxis, srit og iranteret til enhber Lajer heras, som lider as denne væmmelige farlige og møodbydeiige Ingdom. Dette er et oprigtigt Tubud, jom det staar Enhver jrit at modtage. Tuitnv : Prof. Lawrence, 110 West 22nd Et. New Yortk. aa - ––- –––– - - for syge Folk. En sikker )nar on varig nur mod Fotstoppel)e, slet fordøielje, Tyøpeps.a, nervøo DHovedpine, Nyre og Uevrer ſt–2ngdomme, i varligt Blod, Mheumatitme, Ko pulence ov. Tusinder a; Bidneobyrd sra taknemlige Berioner, som er blevne turerede. Bi sender en Ur de diaje af Medicinen srit og iranteret. Te løder ingen Riiko og sparer Tottorregnminger Gode Agenter øn sled. Tiitriv Egrptian Drug Co.. Station E, Now York. 2)de Aarga Markedsberety SVereinin Den øde at « Tecorah Marted –mor Natry and ere. e. Rug. pr. Bud... nu s Fæ. Dr Eushel.......... ud Klover. pr. io rund... arl Tumæathel. pr. 00 raa an Levende du... 1-. 1- Øvedepriserne i forstjenige By Chtengo- Slutnlngspris aa Bere. na e Now rorka.......... sig Toleld Oh... ti ti at Minneapolis Øvedepriser No. 1 hara-On traek....... s No ! Northern.........–tt –xr No. : Normern.......... tit Tulnth Øvedepriter No.1 narn-Cnan........... . No. 1 Northern.........rhrtrhrhrhrr Ry Nonhern...........t–tt –r et f. MKontantsaig i Ghieago Nvedemel-Hard andsvnt whøeat baers . Mats- No. 2, in toro.... lo Uavro- No. 3, trøø on var... nu Notar Byg- Hatrto gooa male ;! sjjs as Hø-Choies Upland rrairte an Ham Chotes restran... ih Kontantsata i Minntcapolig Hvoaomel-Flrst Patenta, per br op an Second Fatents. per dri. t FoderNo. i leed. per ton.... so Cuarse cormmeal ad aracked a ug He-Choloe totanoy.......... Je ss mon... Moro. Uro Ro. 3 non ud No. e. e i 1 ung yomm an... Man raader... nu Du. Et o. la... i otte 4- Mtnneapolio Vroduktmarted mer Croameries..................... e Mur lrrøanatet....................... 1- Gtteago Produtimarted ØSmerCreameries.................10 n Punes......... o. d - 4g tbreah slorl...................... s d lotetor Acarling to qualit». s N Nxyv Foteter. pr. vrl....... ; donen potnmegy vri...................... .- MNDË]ÌE]SSOOOÖÓYr l.... 1- Urern tit, 1.ntigbto d e (alt. o.... 5- Calk, N 1- pailow du.) paekvu...................... Iu e 1- MNew Nhort Produttmarked Smermactory.......................... so Vetern crenmer................. n - rum.................................. 1- UxWutorn................... «- Dialo and Hrennsyvania................ lny mrr- End-Omana Rvagmailed Hornkvæg- Cumens...............11 1æ Stor) rs and ferders................... 113- Dus mi heitvn................... ).v svin- 1uhk olmls......................... at- Haar Daineoand nodteru s.... 1.0- Et. vouis Nvægqmarted. MHornkvmg–Nattvos ohippmmg storru.....s a b Stockhors and feodeors...................18- Svm- lgh......... tit 2- . ne... nu Umions.............................. v.0- Tum......................0..0.6 4005 Kansad Ctty Rvægmarked. men Nattvo cows and hetlfers................- e - rulila........................ i 2.05 en coms............................... –V in 1unornmles..................... 3- tmangrløv............ e. eeertehſt 2.10 ruaruunns............................ ?.2- Tnm,..-p.eeeeret 3.0- Ghicano nvægmarked. non Røara, choteø to faney................n Ø Storm, common lo genl............... 9- Coms mul høllors, chorov to pr in... 4- Caows common to rime...........1 1- UCalvean, common to tmes............... 10- Dtockars und 1euders........................ 1.0- dild. len... eier Mined and bmonerv................. 1- in... eet 3.1 s run 014 een vi Weosterns, rulk...............................3.1 PORTABLE WELL DRIl 4 MACHINER « Etableret 187 ? esk «atenter. Maskn i Z Ø mm : Damp- og Hest nta't etir jiri illustre.et naialog kHLLY « TaANHvYlliLlL. vwaterlov. lovs Dominion-Linie (Boston Servict. O. SO. «rtursiøner tit SZkandinavien med den une yurnagse rende Ppaiado ampl Ca Ur so) kebor nadal Dto la Roson: de 2h0de Mi l øm 3die Juli ul 12 sform. ; Tamperen «Canada» er for Tiden at traf nveste Tamp artøi sor Paøssa er ned tale er tndende Patado n 2t al, har dobbelt Prop llee, det da tætte og brandsfri Aidelinger, samt adililte IM sor ,4 og re: er. «aor videre Oplysninger tilstriver Johai tartey ase Uenøral en 10) dtate 5t, Rston G – ellet p e us Rroh»rg. enøoral Med r 69 K KinxaieIt.. Chien e Tand! Opdyrkede saavelsom uopduth i Lac qui Parle og Cottonwood Cou! for Zalg billig og paa lette Vil T Countier er saa vel kjendte sor deres Jordbund, at Anbesaling er over E. H. HOBE, 313 Jaekson 8t. 8t. Paul, sſt Ø et! aarn? a æ«remr! gaa ftmge, ramt Jernve melig let. - aun! Clan og Inund Teu Arnen anra. _Ô- n dasse! ad. B hdene e End jn Gris ity paa alte, , hva ntebre hele. t ikke bil ga ied, ht me o Ulednir A. O kJnto I ank