Newspaper Page Text
s Brug vore sJy; j s) » Wwell M »!! Ca beaaa tngen steil. De rratialut b de nnrite oa bedste. Mange i –– saad mange Ttøorrelser kEkriv ti! I - od tvatd De ønsker. loomis & Nyman, i 0 y 1 Onio i dddo©dgdddsddèao®Ô;nnmnmpnM_P.hnmÄonpnaNnMÆæoDaauruas Brønd Maskineri Tend efter Katalog illustreren de den gamle Rettable Pech Well Anger. Rok Trills. HOy drauiic Maikineri oiv. frit tilsendr. s Dar rærtei i B over 18 lar, jaa den ikke er nogei Fxderiment u. u THou sov CO. at Eurce sort Fioux Tity Øngtne «e s Irvn Wo:k cljont (i. la ––kl ß TM–- Lightning Well Machinery, J nu Pumps. kir lifts, mn n ! r n o s Ungolnetnr1nes ! I by ak Py Air lompressars. m Ø e temh «mesic Ø C F se s R - nellvorks la – k- j e m y –2 a e ; Dal. Torn h mmmmn Un Kniv om vil sære at et Oor: uden at tnakte eller dræste det fordi den stjærer fra alle tre der paa engang. det et TE–r– 22-2 Dont. Den arbeider humant, raskt o; er var Tuimændia garanteret Høieste Anerkjen delte red vi ori.s Hair. Bentrivende Kata » log frit 4.(. Brasins. (ochranville. Ba. ––––– 9- PEERLESS os s. O0RINDERS –– maler allriland Kornvarer Dd. sær t diandet. grov! y i eer int som leønsket Te 'V – se: den dei ge Slags ô –(rttsø-, Hominno.s.v. e ler lorn med Cot aldeles . – sineri har vi og aa » ØOvert Redstabd garantc red Ctiæter tit terens Mlaco.Joliet. e QQ_) c: 1 – naa! Første Rræmie tog de! o Vor t189un Mammoaoth Poultrn øuidr raa 100 Ider endt frit rr Dost Nogri aldeles nn:: oplyier alt om ær kræ hvdorledet man ital saa Iræmie sr dem og hdorledee man kan tirne store PVenae !t Inærkræar len indeholder smuk lithognasist Tlade af Ir i deret naturlige Farder TFend 15 Centa for Bostporto John BRanscher )r. Boxira. Hreeport. lil i ––––––––––– –- t– rnmtam so Mæs atorrel s). Paa rrrevre ...; den ulklhkker Hantam Kyi!ingar- M,1. tr al 1a JInb wniprer. Cecl. omla Mærre tilngt. sendte fu o. Kataios Burti ere Incubar (v., Spnnaneid. min – – – øØvønø atver Vlenae as t naar de stelled rigtigt Om dette ; v» ak nde mon ti e mamm uth mod nam Øvrre I. de oa dedre end noge' sinde før e, Trykt i Koinrer. Uilleder og ak Beskrivelse at alle ledende Ra I cer af Fnærkræ. Blaner for Høn sehud, prøvede Læaermiddel, Pri n ser paa ærkræ. Æg oiv. Værd a z5. men sendet portosrit sor Bc i Stampt eller Mynt Thee W. MllerC Box m150. Freeport. Ill. e –- Short Horn Bulls. Jeg har nogle saa short Horn Bulls og Kviger tilsalgøs sor rimeiige Priser. Te er well bred og gode Dyr. SEknrw til mig, og nævn » Decorah Posten». M.C. BARC1IAY. 23b2 lonmality, lIn. e Frohandel. Send mig Eder Bestilling sor Havefro, Blomsterfrø, | Græøfrø. Uærbuske. Træer o. v. Send 2 Cento for norsk Havedog. Ptrisliste for 1888 tilsendet frit paa Anmodnig «icnar Z. Arnecsen, Frøavler og Frøhandler, 24b5 Renson. Minn F. I aa: « Ten smukkeste » « Have d da i Deres Nadoskad vil De faa a 1il Sommeren, hvis Te saar » «Maule's Seeds.» øelS. s Min nye Bog om sfro og Blanter 98 indehol » i: alt godt af den Tlags, gammelt oq nyt. Hun dreder as JUuitrationer og i kolørte Plader. Ira » Uſt ti sidst Alt om Havestel Ten sendet trit ti Alle, som medde cr, de saa dete i »«Dec –Vosten–. » H vwMm HENRY MAULE. p 1711 Filberi –t eet. - - FPhniladelphia, Pa ge L Vort Kaal-Frø er det bedste, e taget fra Planter, som er avlet i nordligere Klimat. Bry Eder ikke om dette importerede Frø, men kjød kun det bedste, som fin des. Vore Priser er lave. Vi har det bedste Udvalg af tidlig, ..r - SEltri ter vor Katalog, hvilken giver alle forønskede Opinsnin e ger. Vi sender den frit. Vore store og vel iyldte Pakker sæigeø S jor 2e eller e. Urisen paa h. større Kvantiteter er ligeledes as hlav. Bi er Farmere o irø at P adlere, og kan selvfølgelig sælge det bedste Frø til de laveite Priser. FaARMER SEED Co,, Jarmere ra Arpadler-, ITidlere i Ccago) Laribantlt, min. –»- – - – - aa) – –T––3 ' Thø Famous l ' s ' . ( k , ha i ; Fag ' L I . –K cl an ; os – ? R al T 1 ; aa, i «nl 2- ) , en , – ' ; ne fnl da da 0 –A i l . –! sat Æ –2 e i s*t fuldstændigt Bidunder Ten bedste To » matoi Beiden v. hvad Entw øuniler. e . T f. *=–s Ten et ertra ndiig trrer rigeligt og hele æ. jonen igjennem. Fragten er straalende rød os sinente F1avor. V anten adskiller ig fra alle øondrt ved sin Træ 2kikkelser den staar oprein o. trænger aideieø ingen :1øtte. Ingen. der har en Dave. turde oære den foruden. « F B Etøotee, Frantlin. Tenn, skriver: «Jeg . hat torsogt Teree Ertra Eariy Iree Tomato i des – sidste Aar, oa det e: den fineste Sort. jeg nogen sinde har durket og iec:- « I. E Sautkford, Toccoa, Ga, siger: «Deres tre Eariv Tree Tomato er ligefrem ttorartet. j ho.der sin Frugt oppe uden 2tøtten: Beet, Lewing'– tidlig touna table Varietet. Madish, -car et Turnip. Extra tidlig. Lâettuce. Early Rarket Teiligf r Prwatbrug. sen. Ønowbvall. En pragtig -Zort ; i vil jende en Pakle hver.af Tree Tomato, Heet Kadish vettuce og Turnip for blot 10e.; Udvalgte Bløomner Fro «ter a ste irø for nette Uret fan saa en Pakte aj ' 17 Bareteter at Bilømmer Froø sor lae. Atter» Pinkt, Art rrhinum, llgnonete.d «pvies Alnøium, lhitk Nigella, Godetia Lansy. la endula tuniad, wect Willam Ø meer kr: saa Crvtun i , e e one 1nske Panusico i! dem som aniter alt rø, vil vi sende en alle af tver søigende ede Pansieo sor kun ve: –eaun s. –uew Cueen, hvid, 1ue Prince, Kina oi : eler sor nc i Z1amp: vil vi sende enten s alle Extra Eariy Tree Tomato, eller en itor d : ms : ere de fajaleg og Mc Lertilat jendt pr s ; med h i ke«sombeln oveønævme. nævn lecorad Posten– al C feed rowern. j ay O., s. Paui. unn. May a Uøo er aldelet paalidelige tom ti nH mon. Adam on ul n bo as nu n «allarma . non a j get: bi Lawn, Shruh, and Flower. ; | egen i. Thnedcedamanand His(antalognue The beautitul and costly annual catalogues from the florists and scedsmen ol the nation are now being sent out in every direction. Alter selecting the seeds and plants we desire to grow the com ing summecr, our orders shouid be sent in early to prevent delay and also to sccure the first choice ok best goods in stock. The day has gone by for the Nlowergrowing houscwite to rely solely upon the contents of sundry little pokes and bags flled with seeds ot her own ratsing. Per haps she still turns to her home filled packets ot Marigold and Candxytutt, but shne has learncd that the choicest flosecrs can be perpetuated true tocolor or mark ing only by seed «aved from first class stock, speciallyisolated from all other varietiecs to prevent ad mixturc. The sccdsman has facilities for this: sne has not; so that for choicest annuals she must depend upon the seedsman. Again, the latter, if enterprising. 1s always bringing to lghtsomething entire ly new in the flower linc, or a double flower in place of an old time single one, or a new color or singular lorm of an old favorite. More than this, tne modern ama tcur, if at all ambitiously inclined, wants perennialsshrubbery, hardy bulbs and summer tubers, vines and bedding plants. Hence comes the delight with which the florist's catalogue that lists these things,is hailed by every flower-lover. And vct. «mchow, there is a great dcear ot grumbling about these same catalogues. It is not always the catalogue that puts the most color on the cover that con tains the most meat un the inner pages: itis not always the secds man who pictures the biggest lo mato and hugest Hollyhock, that sends out the best stock. lhe new variety, the description ot which almost beggars the diction ary ol adjectives, may prove no showierthan some standard sort with but the modest descriptive text oft –«very choicc'; and the novelty heralded to the skies as something marvelously beautikul, may prove a flat tailure. Here arc a tew rules for pro spective purchasers, as learned in the hard school of experience by a confirmed victim ol the cata logues. There are catalogues without number; theretore, Ruirt 1. Be sure of the reliabili ty ok the firm you lavor. It is always in a firms favor that it is well known, tor tlor ists if they persisted in sending out intferior or misnamed stock would find, like Othello, their oc cupation gone. lnheir reputation is as much a part of their stock in trade, as arc their Roses or Gladi oli. And yet we must conlfcss that some ot the leading fNoral concerns, true as steel to their main stock, are yet so--we will put it careless jor a mild term carcless in their cagernesstobring out a long string ot novelties that they will advertise with a grand flourish of trumpets untried stufk that may prove a perfect fizzle in our climate. Or even worse, by exagyerated illustrations andskill tul word bombast, deliberately boost mediocre plants whose chiet merit is their novelty. to the high est seats in the kloral synagogue. Thee conscience of such llorists reminds us of the grocer who felt 1t a sin to put sand in his sugar, but ground peas in his pepper without any compunction. Ihere tore buy your novelties sparingly trom any firm, no matter how pre tentious their catalogue, until act ual trial demonstrates to you whether their conscience is novel ty-hardened or not. Once you find a true firm, stick to it. Rurt 2. Mass your orders. Of course you study the cata logues. Ihat is all righnt. You ought to study them, but don't lose your head over them. Vick ofters some plant five cents cheap er than Childs; Childs offers an other plant five cents cheaper than jeg who in turn is cheaper than Vaughan or Storrs and Harrison on someotherthing. Now don't pick out a little drib here and a ulittle drib there, ;o cents at one place, so cents at an other, 60,75, and Sl at still other places. lhese little orders are a nuisance to the dealer. They take as much packing and nearly as much postage as larger orders, and away goes the prost. Ihey will fill the orders, but there will be no extras given, no discounts allowed, and you are out beside the cost ot halt a dorzen money orders, and the accompanying cost of stamps and stationery is quite an item. Had all these things been purchased of one firm, even though two or three ntems were a little higner, tne saving would have been considerable. Gt course if one has five, ten or twenty dol lars to spend on the flower gar den, it will pay to divide the bills, but usually it to be avoided. ' Rurtte 3. Choosemostly of seeds or plants adapted to your locaity. I verily believe a third ot floral dappriutmen: arisc trom disre uard ot this rule. Ihe sccdsman |has seeds and plants to suit all tadtes and climates and all are at tractive wheſtn pictured on the cat alogue pages. Nevertheless one has nced to use considerable dis cretion in choosing kfrom the printed page. 5ome okf our best tlowers, letunias, Phlox, Gerani ums, and others, are true cosmop solites doing well anywhere. But many other plants, except in cx pert hands. are poorly adapted to particular cumates or surround ings. The Pansies and Ten-Week Stocks that are truly superb in Wsconsia and Minncsota, arc small and interior in Mississippi and Alabama; the Moonlflower that in the genial Southland is starred with pearly bloom,is a dis appointment in the far North; the |Kose and Portulacca crave the sun, while the Hern delights in the shade; the Nasturtium thrives in in poor, thin soil, but the Canna must have deep and mcllow soil; sand so the category runs. A ragged, illgrown flower is nothing better than a weed, however pre tentious the name under which it was purchased. The secdsman invariably gets the most praise whose plants happened to do the best for us. Jo don't be too se vere in your jadgment of the dis appointing one. berhaps you are ithe one most to blamec alter all. | Rurt 4. keep a dated copy of |your order. | In case your order is not filled in due time vyou can at once turn to this copy and send in a du plicate with your complaint. lIHlalt the time people torget what they ordered, or the date of sending. You cannot expect a floral con scern in the rush ol a busy spring scason to put in halt a day's work looking over filed-away orders for some carcless customer who vaguely states that sne «sent 82to you for plants this spring and nev «er received them,» and not being mindreaders they cannot guess either date or what plants made up in amount the s2 said to have been sent. A reliable housc never rev to replace a lost order when a businesslike duplicate is sent. And, as accidents will hap pen, it is best to be on the sate side and preserve a copy of each s er order. Ilora Masct, Mo. Bor Jernbanerne tilhøre StatenD (ørundigt Svar herpaa af en Jern banemand. Som bekjendt, har Populisterne op stillet paa sit Program, at Landets Jernbaner bør tilhøre Staten. Mange Itte Populister tror det samme. Le dende republitanske Blade har bestyrtet dem i denne Tro. Men under et Fol testyre har en saadan Ordning sine store Vansteligheder. Frantrig staar som et advarende Exempel. Populistbladet Kansas Commoner anfører som Grund for, at Foltet bør eie og styre Jernbanerne, at saa mange Mennesteliv gaar tilspilde under det nuværende System. Herpaa svarer Mr. E. P. Ripley, som er Præsident for Atchison, Topeta og Santa Fe- Banen. Han gaar ud fra The Inter state Commerce Commissions Rapport af 1896 og deler de dræbte i tre Klas ser: Passagerer, Tjenestemænd og an dre Personer. Ifølge den nævnte Rapport blev 181 af Passagererne paa alle Baner i de Forenede Siater dræbte i 189B. Det var vistnot –c tlageligt, at saa mange skulde miste Li vet; men tages i Betragtning, at Lan dets Jernbaner i hint Aar førte hen ved 512 Millioner Passagerer, og at Antallet af dem, som reiste en Mil, var over 13,000 Millioner, bliver For holdet ikke saa galt endda. Interstate- Kommissionen siger, at der paa hver en af de dræbte i 1896 falder 2,827,- 474 Passagerer. Mr. Ripley citerer, hvad en livlig Skribent har sagt i Anledning af disse Tal. «Du vil,» siger han, «maatte reise T72,093,963 Mil med Jernbanen, før din Tur til at blive dræbt tommer, og du maa reise 4,541,945 Mil, før du tan blive saaret. Hvis du reiser 20 Mil hver Dag, 300 Dage i Aaret, maa du holde paa i 758 Aar, inden din Tur kommer til at tage Stade. Hvis der havde været Jernbaner, da vor Frelser blev født, og du havde begyndt at reise i Aaret 1 og havde reist 100 Mil i hver af Aarets Maaneder siden den Tid, vilde du endnu havt 3,000,- ()0) Mil igjen, inden du stod for Tur til at blive dræbt.» Mr. Ripley paaviser, at Jernbaner ne maatte føre hele Befoltningen i Kansas to og en halv Gang et godt Cuykke Vei, førend det vilde hænde, at nogen blev dræbt. Saa gjør han op mertsom paa alle de Farer, som Jern banedriften møder: Jordstred, Udglid ninger, Flom osv., hvortil kommer den mennestelige Skrøbelighed. Naar alt dette tages i Betragtning, tror han, at Jernbanerne neppe kan beskyldes for at være forsømmelige i Hensyn til de reisendes Siktterhed. Han paaberaa ber sig en Udtalelse i Kansas City Journal, hvorefter The Accident In surance Companies i sine Policer er kjender, at Faren for Ulyttestilfælde paa Jernbanerne kun er halvt saa stor som ellers. Med andre Ord: det er mere nødvendigt at tjøbe en Accident Decorah-Posten.–Den 111e Februar 180B Policy, naar du gaar u d af en Jern banevogn, end naar man gaar ind i en saadan. Dernæst oplyser Mr. Ripley, at 1,861 Jernbanemænd ifølge den nævnte Rapport blev dræbte i 1891, det vil sige 1 for hver 100 Mil, som Trænene tilbagelagde. Han ber Re daktøren af Kansas Commoner og hans nærmeste Venner, at de vil fore stille sig, at de selv driver en Bane paa 190 Mils Længde ved Hjelp af det sed vanlige Antal Mænd, nemlig 450, og spør dem, om de vilde føle sig vis paa, at de da vilde kunne holde den igang hele Aaret igjennem, Dag og Nat, i Rean og Solskin, i Hede og Kulde, i Tordenveir og Blizzards uden at miste en eneste af sine Folk. De Fa rer, som Jernbanetrafiken er udsat for, er mange. Erprestræn dundrer frem over med en Fart af G0 Mil i Timen; Fragttræn maa skynde sig ind paa Si despor over Switches; blindende Sne storme fordunkler Signallysene; der er Is og Sne allesteds; Folkene fry ser paa Hænder og Fødder; Jernet i Skinner og Broer udvider sig i Sol stegen om Sommeren og trækker sig sammen i Vinterkulden; Bolter, Jern nagler og Skruer undergaar den sam me Forandring; usynlige Mangler i et Hjul eller en Axe kan bringe dem til at gaa itu naarsomhelst; nogle Sand korn kan tilstoppe en Del af Lokomo tivet og bringe det til at springe i Luften. Bagom alt dette staar den almenneskelige Skrøbelighed. Af og til kan Telegrafistens Fingre komme til at slaa gale Slag, saa Telegrammet blir feilagtigt, eller den modtagende Telegrafiskt hører galt eller læser galt; en Yardmand gaar i Tanker og giver et galt Signal; den bedste Lokomoti»- fører betænter sig og ved ikke, hvad han skal gjøre, naar det gjelder at handle øieblikkelig; eller han glemmer en Ordre, som han skulde ærindre, el ler han undlader at se paa et Signal, skjønt han godt ved, at Forsømmelsen deraf kan betyde Lemlæstelse eller Død for ham selv og andre. Mr. Ripley ber Redaktøren tænke over alt dette, og sige, om han finder det underligt, at at der i Løbet af 365 Dage paa en el ler anden Vis kan hænde noget, som vil foraarsage, at en af Folkene mister Livet. Derpaa tilføier han, at Træ nene paa Landets Jernbaner ifjor gik over otte hundrede tusende Mil, hvoraf over tre hundrede tusend med Passa gerfart, og dog gik kun en Tjeneste mands Liv tilspilde for hver 431,00) Mil. Folkeneudtrættesikke. I det nævnte Blad hed det, at saa mange af Jernbanemændene lader sit Liv, fordi de maa arbeide mere end de orker. Herpaa svarer Mr. Ripley, at Lokomotivføreren i Regelen har Beta ling for Milen, ikke for Dagen, og at Banernes Embedsmænd altid passer paa, at ingen maa arbeide over Evne. Det er ikke Menneskekjærlighed, men snarere Egennytte, som driver dem til dette. Folkene skal føre Trænene sik tert frem; hvis de er overanstrengte, og en Ulykte indtræffer, kan den komme til at koste Kompaniet en halv Million Dollars. Idet han kommer til den tredie Klasse af Personer, som mister Livet ved Jernbanetrafiken, finder Mr. Rip len, at de kan deles i fire Underafde linger: 1) de, som dræbes paa Statio nerne, naar de søger at komme ombord eller hoppe ud af Træn, som er i Bevæ gelse; 2) Tramps, som stjæler sig ind; 3) de, som dræbes ved Crossings, og 4) de, som vandrer paa Sporet og bli ver dræbte. Interstate-Kommissio nen opfører disse Folk under to Over strifter: «Overtrædere og «Ikke Over trædere.» Rapporten viser, at af 4,- 406 Mennester, som mistede Livet paa en af de fire nævnte Maader, var 3,- 811 Overtrædere, det vil med andre Ord sige, at af 22 Personer, som dræb tes, blev de 19 dræbte, fordi de over traadte Loven og havde gjemt sig paa Steder, hvor Jernbanemændene ikke ventede at finde dem. Europæerneerforstrenge. Jernbanerne i Europa er ofte ind gjerdede med Stenmure og bevogtes af militære Embedsmænd eller paa anden Maade. Det vilde det ameri tanste Folk iktte taale, mener Mr. Rip lev. Dertil kommer Fordyrelsen. Endog i England koster en Banelinie fire Gange saa meget som i Amerika paa Grund af disse Forsigtighedsreg ler. Hvis man skulde anvende en saa dan Forsigtighed i Staten Kansas, vilde Jernbanerne bare i den Stat komme til at koste to tusend Millioner mere, end de nu koster, og Renterne af denne Sum vilde løbe op til hundrede Millioner om Aaret. Mr. Ripley forsvarer varmt Jern banefoltene mod Beskyldningen for, at de er forsømmelige og paaviser ved Hjælp af statististe Opgaver, at i For hold til Mineantallet flere Mennesker omkommer ved at kjøre, ride, benytte levators, gaa paa Bicycle, tage med Sporbaner i Gaderne eller fare til søs end ved at reise med Jernbane. Der er ingen sikrere Maade at komme frem paa end ved at stige ombord i et Træn. Det viser al Erfaring. Af alle disse Oplysninger drager Mr. Ripley den Slutning, at Folt ta ler hen i Veiret, naar de grunder sit Krav paa, at Regjeringen skal eie Jernbanerne, paa den Paastand, at man da vil komme til at reise saa me get tryggere. For ham selv og andre Embeds mænd ved Jernbanerne tr Sagen gan ste ligegyldig. Om Regjeringen sad inde med Jernbanerne, vilde den be høve ligesaa mange, ja sandsynligvis slere Mænd til at styre og drive dem, som de private Kompanier behøver, og han haaber, at han da vilde faa en lige saa god Stilling som den, han nu har Saa spørges der om, hvorledes Kom panierne stiller sig til Sagen. Det sterkeste Argument for, at Regjeringen bør eie Banerne, er fremsat af T. B. Blackstone, Præsident for Chicago & Alton R. R. Han forlangte det som en Retfærdighedsforanstaltning for de mange, som sætter Penge i Jernbaner ne, og fremholdt, at ingen Indehaver af Jernbnepapirer tvilede om, at disse vilde stige i Værdi, om der var Udsigt til, at Regjeringen vilde kjøbe dem. Ripleytalersom Borger. »Naar jeg er imod, at Regjeringen skal eie Jernbanerne, taler jeg ikke so Jernbanemand, men som Borger,» siger Mr. Ripley videre. Man har sagt, skrivr han, at Regjeringen bør drage Banerne ind under sig, fordi den private Styrelse er utilfredsstillende. Dog er det en Kjendsgjerning, at de bedst styrede Baner i Verden er de en aelste, som alle tilhører og drives af private Kompanier. Næst dem i god Styrelse kommer de af Privatmænd eiede Linier i Holland og Frankrig, medens de af Regjeringen eiede Baner i Frankrig er meget slette. Dernæst er det meget tvilsomt, om Regjeringen har lovlig Adkomst til at erhverve Eiendomsret til vore Jern baner for at drive dem, og det er endnu mere tvilsomt, om Regjeringen, efter at have slaaet dem under sig, kan drive dem inden Grænserne af de forskjellige Stater uden radikale Forandringer i vor Konstitution og i hele Forholdet mellem den enkelte Stat og den na tionale Myndighed. Bortseet fra dette, er den eneste Maade, hvorpaa Regjeringen kan tom me i Besiddelse af Jernbanerne, at kjøbe dem for en rimelig Pris. Denne Pris er anslaaet forskjellig; nogle op giver den til 000 Millioner Dollars, andre til 15,000 Millioner. Lad os gaa ud fra det laveste Tal. Alligevel vilde Summen blive fem Gange saa stor som vor nuværende Statsgjeld. Regjeringen har havt adskillig Møie med at faa laant 100 Millioner eller saa. Men om det end er sandsynligt, at Regjeringen vilde kunne optage et Laan paa 6,000 Millioner, saa vilde det ikke være bra at bringe den til at gjøre det. Renten paa et saadant Be løb til tre Procent vilde blive 180 Millioner Dollars om Aaret. Det er let at snakke om, at Regjerin gen kan yde Almenheden en bedre Tje neste, ansætte flere Mænd, gjøre Frag ten billigere og dog tjene Penge. Er faring viser, at alt, hvad Regjeringen steller med, bestandig var og bestandig vil bli dyrere end det, som Privatfolk har under sine Hænder. For at faa ind Renter for sit Udlæg maatte Re gjeringen forhøie Taksterne forTrans port af Personer og Varer, som Regje ringsbanerne i Australien har maattet ajøre; eller den maatte indskrænke An tallet af Tjenestemænd og undlade at reparere baade Sporet og det rullende Materiel, som Regjeringsbanerne i Italien har maattet gjøre; eller den maatte være Vidne til en aarlig Un derbalance og udskrive Skat for at dække den, som Regjeringsbanerne i Indien har maattet gjøre. del mod Lus paa Høns end en Ømørelse af Kerosine og Svovl. Den bør opbevares i Honsehuset i en godt lukket Blikæske, og om Sommeren maa Baglerne, som Hønsene sidder paa, ofte gnides over med denne Salve. Man kan gjøre dette med en udslidt Rubbersko eller en Skindhandske, saa lar det sig let vindt ajøre. Efterat Hønsene har sat sig op, tager man dem og smører lidt Salve paa Bryst, Ben og under Vingerne, en (sang om Maaneden. Sprøiter man da tillige det indven dige af Honsehuset med Vand, hvori er opløst noget carboliec acid, og det hvidvaskes en Gang om Aaret, da vil Huset ikke alene se godt ud, men Hønsene ogsaa være aldeles fri for Utøi. Den, som gaar særdeles meget, eller maa staa hele Dagen, foler ofte, at Jødderne er blevne ubehageligt saare. Ind træsfer dette, da bør man snarest muligt stitke dem i varmt Vand, tilsat med to store Haandfulde Salt til en Gallon. Fodbladene holdes saa ned deri lige til Ankelen, indul mau begynder at fole Vandet koldt, og nu gnides de dygtigt med et grovt, tykt Haandklæde. Bliverne Fodderne let saare ved at gaa eller staa meget, er det allerbedst at bruge denne Kur hver Aften eller hver Morgen, gjerne til begge disse Tider; i det Mindste altid, naar man kommer hjem og føler, at Fødderne smerter. Ved et saadant Fodbad taget stadigt, vil ogsaa otte Neuralgi i Jødderne hjælpes paa. Denne Sygdom forekommer ikke saa sjelden hos Heste i eu Alder af 2, 8 eller 4 Aar; den melder sig som oftest med Ooste og en ækel Verk-Assondring fra Næsehullerne. Dyret Postvæsenet. For at støtte sin Paastand om, at alt, hvad Rgjeringen har under sine Hænder, baver tyrt, anføter Mr-. Ripley en Udtalelse af Repræsent husets Komite angaaende Postvæsenet. I sin Indberetning af 6te Januar kla ger Komiteen over, at vort Postvæsen styres paa en alt andet end forretnings mæssig Maade, og den mener, at det vilde være bedre og billigere, om det var i Hænderne paa Privatfolk. Politiste Hensyn. Hvad Mr. Ripley lægger mest Vegt paa, er imidlertid de politiske Hensyn. Der er «50,000 Employes ved Jern banerne i de Forenede Stater. Hvis nu Regjeringen var Eier af Banerne, vilde alle disse Mennesker bline an satte paa politisf Vis. Følgen vilde ikke blot være, at man fit daarligere Folk; men hvilken uhyre Magt vilde ikke det Parti, som sad inde med Sty relsen, derved opnaa! Bare i Kansas kom der til at bli 26,000 flere «Office holders» til at støtte Administrationen, end der nu er. Endda værre vilde de politiske Re sultater blive i Hensyn til Kontrakter om Bygning af nye Linier etc. Skan dalerne og Jobberiet i Anledning af Bevilgningerne til Flod- og Havne væsenet eller i Anledning af Toldloven vilde blive for intet at regne i Sam menligning med, hvad der nu vilde ske. Store Sluser vilde blive aabnede for »Spoils,» om Jernbanerne kom i Po litikernes Hænder. Bygningen af nye Linier vilde udelukkende komme til at bero paa politisk «Pull.»Distrikter eller Stater af en politist Farve, som var ubehagelig for dem, der havde Magten, vilde komme til at vente til Verdens Ende, før de fik nye Linier, medens der i de Distriktter, hvorfra Regjeringens Venner var komne, vilde bli saa fuldt af Baner, som der er Striber paa Ryggen af en broget Kat. En gammel Mand, Og en Kone, angrebne af La (Grippe Et Brev, skrevet til Tr. Hartmmn siger: «Jeg har lidt af Efstervirknin aerne sra La Grippe, og de sloa sin paa mit Hoved og min o Viave. Jeg vidste Ms ikke, hvad jeg skulde aa Ur gjøc, før jeg modtog HJ y Deres Pamphlet og , da begyndte jeg at eo. tage Deres Medicin GaA j Det bragte mug op M s til, hvad jeg nu er. Tillad mg at sige, at der kan ikke udtales for megen Ros om Pe-ru-na; den er et velsignet Læ gemiddel». Hans Kone udtaler sig saaledes: Jeg led af Jruentimmer- Vanskeligheder, Pe-ru-na helbredede mig. Jeg har til taget 15 Pund i Vægt, siden jeg brugt: den.» Et Brev til Dr. Hu mat! ydr saa ledes: »Jeg har itke Oro not ul at ud trykke min Taknemmelighed ior dei gode Rad, De gav nug. Hvert Ord er sandt om Pe-ru-na. Jeg er 67 Aar gammel, og bliver bedre og bedie.» Hampton Simon, Tunsflower, Wast ington County, Alabam.. Lider De af Catarrh i nogensom h lit Del af Legemet, forsog da Pru na. En Bog af Dr. Hartman om *»Winter Catarrh» sendes srit ved a! skrive til, lhø Pe-ru-na Drug Manau facturing C-, Columbus, Ohvo. Assurancemanden (til en Mand, der vil as sureres): «Hvad døde Teres Fader og Moder af?» ' Manden: «Tet ved jeg saamæn ikke rigtig, men det var da ikke noget alvorligt, saavidt jeg ved.» For Florida Frugt eller Land for Hvedednrkning el ler Vinter -Hiem (udmærket Klimat) adresser Horn la East Coast Ry Co.. 95 Dearborn St. Chicago, lll. Middel mod saare Løodder. Øtrannles. Naale-Industrien. Før var det saa, at Verden fik sine sleste Naale sra England; men nu er Tyskland kommet ovenpaa. Jfølge Indberetning fra de Forenede Staters nonsul i Annaberg har Naalefabrika tionen i Tyskland udviklet sig til en saadan Grad, at Tyskerne ikke alene sp.ller Mester paa Verdensmarkedet, men ogsaa tør møde sine engelske Kon kurrenter i de britiske Kolonmer, ja i selve Cngland. Tyskerne har sine sot nemste Naalesabriker i Aach–n, Burl < id, Jserholm, Altona, Nürnberg og Schwalbach. I A«chen, Karl den sto res By, tilvirkes 50 Vullioner Naale om Ugen. Følgende Tal viser, hvor ledes Udsørselen af tyske Naale har voxet. I de 8 Aar, som hengik fra 1880 til 1887, udiørtes tyske Naale af alle Slags – Brodernaale Heklenaale, –toppenaale, Synaale og Maskinnaale – til en Vegt af 11,600,000 Pund, og Værdien var 812,,00,000. De næste 8 Aar gik det endnu mere sremad. Da udsørtes 15,000,000 Pund, og Vtr dien var femten Millioner Dollars. Den uhyre Tilvæxt i Rroduktionen skyldes sornemmelig Udsførselen til Chi na, hvor Tyskerne suldstændig synes at være Herrer paa BMarkedet. Andre Lande, jom ind ører tyske Synaale, er britisk Indien, Frankrig, de Forenede Stater, Østerrig-Ungarn, Jialien,Tyr kiet, og de nordiske Lande. Konsulen siger tilslut. »Under Be skyttelse af sin Regjering har Tyskerne bygget op en Naaleindustri, som paa byder Respekt i hele Verden. I Først ningen efterlignede de den engelske Fremgangsmaade; men deres høiere tekniske Indsigt satte dem snart ijtand til at opdage Manglerne ved det engel ske Fabrikat og de engelske Maskiner, og de sandt paa noget Nyt. En Iv dustri, som for saa Aar siden var t sin Barndom, har voxet op til at blire af national Betydning. De tyske Naale sabrikanter optræder nu paa Verdens markedet og seirer alle Vegne; dog hol der de sig helst til nye Pande. Fint Arbeide. En fransk Juveler har ifølge et Lon donblad udført det Kunststykke at for færdig et Seilstib i Miniatur as en eneste Perle. Seilene er af Blcdguld, Mast og Ror m. m. af Diamont. Ski bet staar paa en Plade af hvidt El fenben. Hele Greia veier mindre end en halv Unze eller omtrent et Fjerde dels Lod gammelnorst Vægt. Men naar vi kommer saa langt som til Seilskibets Kostende, saa faar vi høre, at Eieren værdsætter det til $5000. Det saa at si mikroskopiske Arbeide kommer kanske op til, hvad før i Tiden er frembragt af lignende Ting; men noget særligt Fremskridt er det vist not ikke. En Oswald Northingrus forfærdiget i sin Tid 1600 Elfenbens tallerkener, som han fremviste for Pa ve Paul den Femte, og disse 1600 Tal lertener havde Plads i en Kurv ikke større end et Pberkorn. De var saa vidt synlige for det blotte Øie. I 1578s forfærdiget en Londonsmed en Laas, der var sammensat af 11 Stykker. Naar den var færdig og Nøglen sat ind, veiet den mindre end et »(Yrain». Videre gjorde han en Kjæde af Guld. Der var 13 Lænker i Kjæ den; men naar Smeden var færdig med den og havde fæstet dens ene (–n de i Laasen og den anden til Nøglen, hængte han hele Stellet om Halsen paa en almindelig Husflue og fandt, at den saavidt kunde bære det. Sligt kan man kalde fint Arbeide. TZubvskriber pan–»«Tkolemesteren–-. En Dollar. Prøovenumer 5 Cents. Adresse: C. Berg Oxnas, Syre, Minn. 22b10 sturer, æder ikke synderligt og asmagres. Varer sat dett Tid, sætter der sig en stor Knude under Kjæven, og nu tom det an paa saa snart som muligt at faa denne til at udtø sig, tbi opnaaes dette, da er Jaren overstaaet. Tet et de godt at anvende, hvad Dyrlæger kalder en blister pleier ogsaa at bruge varme Omslag – kogende Øtan Pose, men dette kræver mere Tilsyn og Stel. Saasnart kan føle, at Bylden er bleven blød, kan man stikke oul og faa Verken ud; meget fortyndet carbolic aci kan svrøites. Lidt Bran-Sorpe, nogle opskaarne saitit' Ro eller Grønfoder gives for at skaffe los Afforing; otte et hvad der skal iagttages for at redde Dyret, selv i meget skelige Tilfælde. »Norsk Havetidende» siger, at det er nødvendigt stjære Iulketsbærbustene, forat de skal kunne give et 09 bytte. Fornemmelig gjelder det at at stjære bort al» oit lavvorende Grene, hvilke i Regelen gjør korte o Aarsskud og derfor bærer smaa Bær. I Alminde ad ner man, at Grene, som er J eller 6 Aar gamle, oøt ! bort; nogen bestemt Regel i saa Maade kan dog irenene afsktjæres saa nær Nodhalsen som mulig, der stjæres bort saa mange Grkne, at der kommer Lyd os Luk mellem (srenene. Og en Stiktelsbærbusk, som sta udviklede Bær, maa overhovedet ikke have mange Grene; er fordelagtigere, at den er noget for glissen end io e Af de mange Rodstud, som fremkommer efter ring, maa de overflødige – de, der ikke er Pladd so, nes. an Beskjæringen udføres om Vinteren eller tidlig om– En Bog om N;t sygdomme. DOdr. Shoop har skrevet e. rende Resultatet af en PUetret angaaende Nyresygdomme Ten er skrevet for at redde Lidelser. Den er oprigtig, ê hvem som kan helbredes og kan. Enhver, der har tynmt sygdom, behøver denne » Vand, som skrev den, ved hv. tomer betyder, og hvorlede: standses. Bogen forklarer, hvorlede: d holder Nyrerne i Virksomhed Liv, hvorledes Dr Shoop( iRøstorative) har gjort det an og hvorsor han tilvirkede den: Bogen hendes srit, saa at en kan skrive ester den. Ten er. reddende Bøg. Adresse: lr 2nd SEtreet !., Racine, Wis. A COLLEGE C Eng EDUCATION A et For 82 domn an 82amonth, og Pconwtnssvvs ŒSVV Rhonthand. npglinn Branches Net Na tivo, Steam, Marine or Gaa mr osl, Mechanioal or s. t,,. an at. R riorgtion Chemitr, us ra e N ø mar ng u i 43 colksts. s ' in. Architectural or s. hin v ing. Nurraring ant e nm | y U in: D. hite tag M Meota attern rattin« rehit.e. i i or Machine Desgn p s. tøtun Er) an i llllliii„ Wo hareo helpad tom tions snlarios. rare an co nnn deri fg Den fuldt ud ægte ti . er den. s«omerrtatlig at aa Hnlckory tog hauk. verken d nt Hickors oller 1ar H. Aa . i. . tes hlees Hiekory Et 1 nn) I rmaner vogse, hotat ata s eller araaøt pak mat a h dl H aarener det Hele ne Moro end den aa et om arrr os Nrislistettll ekluh. uHEO.Hn.LEE.Bah Ereter ve Paa Henstand s og Aaentur til den første Ansøgertenhvervokta et Par as de Berømte O. l1.C(. Svin, to af hvilke velede 2B06 Pund. Beskrirelse frit. uisendertil alle 211. ter og fremmede Uande. t.. 8. –1LvER O0. 2871 8ummit øt., Cleveland, 0. –TkLence ind Deres Larm: med et godt Fence billigt e an mRml e i THE ADVANCE WOVEN wint it som iælges direlte til Farmeren, fFrajgtent tior, det er det beoste Jence tabriteres Vor Plan vi føo ger i Tal, sparer ioi Jar Lrosit, jom vandelsmanden viide berige ger Prisen jaa ned. at det overtmaair vu wiaskinen baade i Billighed og Kvaittiet hængende Gjærrd-: alle –taaltraade vævet oi andre; injen øoje Ender; Gdtaaltraadene kan slipve. Briserne særdeles lave ed ter Uirkulærer og. ertra speciel Didcouit for Fam ADVvANCH HI NCH O.. 10dst Per H j ni s. slaa os ) aa - di roste: mener vønie Prosit Nogt, enhve: vponse ode ved. Høns føler sig ilde. na. de pl ges af Uuøo,som suger dereoUt blod, ødelagger Livesriskved 1 under«raver Dvelbreden Mod i sindes i lee's Lice killer en er stydende: De smører den paabda» Æ lerne, i Rederne, paa Bægaene o i ræder Uuøo, Fluer Bugd an ter aicblittelig Pris øøc al Vor Ø «bumZo forebygier 1 yelbreder Ronup, opjsvumet ved, Cholera ojv. Itorleos sat dc Priser og «Hvorledes ti vm Vinteren sended frit end til Postage for Prove Bord aeo n.lreto. ret ... Sag Dered Ved g vs nas ugg uaekaene. d) «eigdo l e MEr i s m. e e oIl1) Med en Fo din; Cawing Machine. 9aotd Mand i) Timer TSend efter hun srit. den viser de seneste Forbedringer burd sr Tusinder Ten forne Ordre ikrets HOl DING Al MacHhltco. 4 ti o. Chlinton Itreet. Chicaeo Gode Vinr. Cal. Portvin, 3 Aar gl., pr. (al... Cal. Lortvin, 6 Aar gl., pr. al... Cal. Sherry, 3 Aar gl., pr. al. Cal. Orandy, 3 Aar gl., pr al... Black Berrv Brandy. pr. Gal.. Alkohol, bedste Zort, 188proot pr al Alkohol. 20en Nvalitet, pr.Gallon. s Ingen ertra Betaling for Indvakni Utt til Udgiveren af dette Blad angaaende Pa hed a vis De ønsker Varer endt (mat | nok med endes til at betale xpresomtonmjtt. | dette Blad, naar De skriver C.S. BrackettC iroceriess Min. vi - ; n i 218. 5th dtr, linneapoli \li –Øtihkhielsbærbuskens Beshjæring 24de Aar, de Aargang. er i 1000 Tatere og være i Norge. ret ældste Brær rae er det ! «ristia og itm gj Zkoleborn, der « Folkeskoler er der »rne ta Lærer Jens Andel eds, Slemdal, er a tke, Jartsberg vægernc Antal n8, Tandiægernes s mes 137. ger Likk ber Ulder ogt Afsked. Etatior 1 Restbanen har nd af 2ygdom. rundmurene til d Rognsfosjen eri æ Aasnæs er der s nssorening med Hr. ard jom sFormand pludseligt Todsfali hnsen i Pstervaag Evensker i Norge. i nu være 38,000 er Svensk. Til Vaaren skal L gynde at plante Sko ed Skolestyre skal kkolebestyrer Asla har jundet en Ste Raabenet er ind er Musæum (saarden Kallesta hørende Jacob Aasl at il Ivein Gaaser n ubekjendt Ved Fevigs Jernsl tbsreder Otto Tho ampskib paa 1400 T I Tyldalen er da andforening. Bestyr . Retten, Nils Sø Tidstnævnte sor Ztorthingøpresiden edred er i den senere dret, og han vil mnmøde paa Storthir hrgens nationalethr jings Zamlinger, on )0 Gjenstande, er gens Viuseum kkovsalg. Ved de mibureau har (By. Enarum solgt sin ugseter Muller. ss Indbyggere Tersom dett t altjaa Byen siden tg i 1891 voxet m æmporten as Is in og Irland udgjo 481 Tons. Isen rge og havde en und Iterlin ølektrisk vysanlæg dlegges i denne T red) og Meinich 8 med det Første, –ht de medens dette skrive hjalmar Johansen, v har fra Etockolm æde i Urmeen so tl bar han svaret I sster Monrad. D i slal mdlertidia a or Monrads f ninger. Han faar Uiæg til sin Stip konmer op Prose condmore æognderi enig havde Møde i de Januar, hvori bl dledes om – øerettels wre og F Urnat beondledes ul, er hvad der kan sjat Gamling. L an borg pac 13de T 1 ved usiken spillet sort op med Eprmgdans un Uddepinen Addedinen saar n Depe su et 0 tulære it, at slig Bin her : Uliaiteon skul NOrk( han ve