Decorah-posten. [volume], February 18, 1898, Image 8

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Fast Stilling.
Bi giver gøde Salgømænt targe
og lønnende Stillinger. Everet til
Distrikter gives jor Artikler, som stadig
benyttes 1 ethvert jjem. Salgsmænd
sælger til sandlende og Familier
Dvert Salg skaber en vedvarende E
terspørgjel. S lgsmænd saar hele For
tjenesten op i s300; siden saar de tre
Fjerdedele as Fortjenesten. Cirkulæ
rer og Prøver srit. Skriv idag.
C. I. Shoop « slo.,
No. 50d etate St. Racine, Wis.
Thøe Alan Line.
Paksagerer til og fra Norge og Tanmart jor
billigite Rrier
» sra Land
Kun e) Dale til Land.
Alt frit ombord paa Tampskibene, ogjaa
Seng klæder.
Megelmassig ugentlig Af
gang; ingen Forsinkelse.
Nye Dampfartøvier.
Castitian, RBRo0o Tons.
Tunisian, 10,000 Tons.
Om Priser, Billetter og Andet henvender
man sig til
AllANK lo.
General Mestern Agentsd, 174 Jadson Etr. Chicago
mÒÀÒdDhn®rn
Seneral Northwestern NentosMinneapolis, Minn.
mo. I e ri
arm. Horsog den krit
for » Daare lDvres og Hu «
paa l en lntei lon bad.
at
m .....
to ariagtan Mani for. i.
J lang at har at O. 11.106
: os andrs Mætker alt Tvedor
rhur i hnetater tagen.
– Fabrinen Kpar an en otore hon
n mon hver 1mmm i Rrng han
– ne 5-5
ad e CaH HtHH- I ON.
188-164 Vest van Buren st. t Uøø Chicago ul
aa -
Hans mærkelige Oplevelser metop
udkommet 1 Bogsorm. Interessant,
iUustreret og spændende Læsninn.
Faaes frit tilsendt sor 50 Cents.
Send enten i Money Lrder, Bankan
visning eller Frimærkſter (stamps) til
– «
0slo Publishing (o..
Minneapolis, Minn.
Glover's
Benklæder,
Stljorter,
Overalls
er de bedste i Verden.
Spørg Deres Handlende efter
dem.
mDDeowrnedcl
os Larm 1 Hovedet aftijwlpos vid
) Brua at W11aon'sa Oommon
«I sense Ear Drunms.
I. Ny vidleonsknbilg ortvjni: For
«J I s «kjøle fra allo andrø Apparater.
- Den eneste slkr«, altuple, Pige:
lære oa uarnlieOre-Tromme 1Vor
den. Hjmiper.hvorl4geridenskn
I: den kejler. Intet Tread- eller sror
la Arrangement. Skrtv oftor Hhh
–T2r rntee. Wl1son Ear Drum Co.,
an Traet Bag, Lonterille, Kr.
Norsk engelsk Brevsormular Bog
.«.Frit...
Mip ud dÊtte Avertitsement, send det samt to 2
Centl sine og Adredsserne til daf Teres Naboer,
vi ilende Dem en fuldstændig norsk-engelsk–red
ess og, indeholdende Jormularer for «aorret
nings- og Venskabsdreve.
Jo. LEACHMAN & SON.
Minneipoiis, Minn.
Ttori Forstørreisesglas, som tor-
SC s stører F Gange. I! at et Haar paa
d raanden qre et stort Taug. Tusin
der af Insekter kan med dette Ølas op.
dages ien eneste Drabe Vand. «rio so Jentd Ten
nye x Ttraaien, en mettoæd inde: hvor
med man lan ie gjennem Træ. Jern eller ry tal Uris
30 Ctøs. «t desyiderligt Glas med forstø.rede Vor
n Pen samt na-
Egn nu portofritsorkunh1 «0 Ugenter ønikes.
Adre–ss-: Nationai Nanuufaetur ng (o. Bor
1a. Omaha. N t. 14b12
o. DD:E De –Q «
Med ee–=sæ
»m 2- her;
: N e
se :
: et
« d 1 .
m os p
| I
o i ø
E Z
em p ; s e ks
s I
Dont Hu a ha R
i Skikkelse as e» Haandmaskine ti at lade vævet
4 Staaltraadajærde De har aldrig seet o ril al
dig ja se ei godt Gsærde! det dai den Maate
4t. et bdelje keyptone en vred
I Fence oT: vil have det dedite Gjtrde, som
stn ajø res as Staalitraad eller hvadsomtelst an »
det Tet er billigt, naar Te ier den ti der Ra
tighed o. der uva tet De saar tjød: det p
i ere kndelamand eller direkte ira odûd ni,
s betaler fragten Cirtuiære i i
Rolle vúkilrinlere
o. rrantn. ... »
j KEvSTont wovtNn wint renct co..
x . I Ruah 3t.. Pearia a
–rt -
Spar Penae
paa en Tgeparator.
san æigr Tem en god Øeparator af bvil
sknrein Standard Manine til en meget
lar Pit tontani. Disse Maskiner er secon.i
hard mer alle periett Stand, da de netop
er bleve aaei over oa tetareret.
Adresie: P O. 1058. Ih cago. I.
(Ssode Vine.
Cal. Portvin, ; Aar gl., pr.Gal..... 85e
Cal. Lortvin, s Aar gi, pr. al... s110
Cal. Sherry, 3 Aar gl., pr. Gal... 81.10
Cal. vrandy, 3 Aar gl, pr. Gal... s2600
Black RBerry lrandy, pr. Gal.... dl10
Ultotol, tediteZort, løs proot pr.djal. 2.0
Alkohol. 2den Kvalitet pr. allon.. s1d;
en extma Aetattng jor Intvakniug Viretererer
ugkt «f i ktar angrende vor Baalidelig
hed v Te «rstee Varer sendt (.0.D.. maa Benge
nok mtdiendes ti! at detaie Expresomtonninger. Nævn
den: –iar naar De ikriver
C. S. Brackett& Co.
lrort rien a Wines.
218 5k dtr. Mlinneapolis, Minn.
Øvøorsor tit adgaa øalvdelen af ndsidnina
i «nu Bint-ølle og Pumpe ved at: bruge hecørah
ump and indmil! «pring. med elje
ak. m. i Brux M Handlende p1ia
talte e t tu i sor tre;
bag om oadem ubde og øolen
i Tee si: enoes ni tpetaliua
« Drc kall ml1abul og;
bDecorah. la
Tecoral) v Omegn.
Ten 11de Februar 1898
Noøneert.
Uørdag Asten gav Musikforeningen
ded Luther College ester en lang Hvile
en Corcert i Gymnastiklokalet. Der
var en talrig Forsamling tilstede. Det
viste sig, at de optrædende havde øvet
sig godt for denne Koncert, da alle
Numere, som gaves, var gode.
Etterat Orkestret havde spillet et
Stykke meget respektabelt, sang det
store Collegekor flere Gange. Koret
sang godt sammen og viste en fortræf
felig Ltdelse, men der kunde gjerne
være sunget med meget mere Liv og
Kraft. Man maa «slippe sig løs» og
synge af fuldt Hjerte. Det bedste ved
Koncerten var «Bandens» Numere.
Den var simpelthen ypperlig, og det er
al Afre værd, at de unge Mennesker
kan spille med saa megen Forstaaelse
og Korrekthed de forskjellige Stykker,
hvoraf entelte var meget vanskelige,
»«klassiste' Stykker. At der er lagt be
tydeligt og alvorligt Arbeide ind j
disse Ovelser, viste sig klart. |
Vi tror, det talrige Publikum hav
de oprigtig Glæde af denne Koncert,
og det er vist et almindeligt Ønske at
faa høre noget ligesaa godt snart igjen
En gammel Settler vandret bort.
Mr. John Scott i Calmar, en af
Winnesheit Countys Pionerer, afgik
ved Døden Torsdag sidste Uge i en Al
der af noget over G9 Aar efter en 5
Maaneders Sygdom. Han var født
i New York State og flyttede i 184,6
til Racine, Wis. Senere drog han til
California og boede i Sacramento 8
Aar, da han i 1860 atter vendte til
bage til Wisconsin. I 1863 ægtede
han Miss Helen Mar Tower, og kom
til Calmar, hvor C. M. & St. Paul
Banen dengang havde sit Endepunkt.
Han var der Handelsmand og Hvede
kjøber. I 7 Terminer var han Mayor
i Calmar, i 18 Aar – fra 186 til
1884 Postmester og Erpres-Agent og
drev samtidig dermed sin Bank- og
Handelsforretning til 1s90. Senere
har han været sysselsat med Assu
rance og Real Estate. Han efterlader
sig Enke og en Søn. Begravelsen var y
en af de største, man har seet i Calmar.
(sn velsignet Arv
Mrs. Jra Benjamin, der i saa man
ge Aar har boet i Decorah, har faaet
den glædelige Efterretning fra en Sø
ster i Nærheden af Syracuse, N. Y.
at en ved Døden afgaaet Søster har
efterladt de to gjenlevende en Formue.
Mrs. Benjamin vil derfor afhænde sin
Eiendom her og flytte til New Yort for
at nyde godt af de saa forbedrede Kaar.
Det vil kommer saa vel med i hendes
gamle Alder.
Skole Affærer.
Ved et Skole-Møde, der nylig hold-
tes i Postville, anbefalede Komiteen
for Beslutninger et Fællesmøde af de
4 Countier, Winnesheik, Allamakee,
Clyaton og Fayette, afholdt i Post
ville den 1ste Fredag ogLørdag i April.
Rapporten blev antaget, og Mødet vil
vistnok gjøre Nytte.
Smaaplulk.
Prof, Chris. Gilbertson, som sidste
Søndag kom tilbage fra Norge, blev
i Onsdags sendt til Fattighuset i Free
port, hvor han sandsynligvis vil til
bringe Resten af sine Dage.
– John H. Johnson og Andrew H.
Lea fra Rud, Fillmore Co., Minn.,
var i Tirsdags paa Besøg i Decorah.
De hilste ogsaa paa «Decorah Posten.»
– Miss Nettie Bergesen reiste i
Tirsdaas til New Hampton for at be
søge Miss Ida Kelson t nogle Dage.
Derfra reiser hun op til St. Paul og
besøger Slægtninge der.
– Gamle G. Guldbrandson besøo
ger Venner og Naboer i Winnesheik
Co. Omkring Midten af Marts rei
ser han tilbage til Worth County.
– Mrs. Paul Brørby fra New
Hampton besøger Slægtninge i Deco
rah.
– Dr. Lew P. Coleman har bosat
sig i Postville, hvor han vil praktisere
som Tandlæge.
– Nils Schjalvig fra Lake Mills,
Jowa, er paa Besøg hos M. Tvedt i
Pleasant Township.
– Henry Heively fra Beloit, Wis.,
kom sidste Fredag til Decorah for at
besøge sin Søster, Mrs. Dr. Conover.
I Onsdags begav han sig afsted til
Rlondike.
– Miss Stella Davidson reiste idag
til Chicago, hvor hun et Par Uger vil
studere de nyeste Moder. Derfra rei
ser hun til West Union, hvor hun har
Ansætielse i en Modehandlerbutik.
Biown'o Brondhial Tromeo
For : ygdomme i Luftroret. Astyma og runcesyg
domme har Brown's Bronchial Troche en mærkelig
helbredende Virtning, » Cents pr. Æske.
RNorsk Lærerinde sra Norge
En norsk Lærerinde, jom foruden ophol
der sig i Prosper, og har været Uærerinde i
Amerika 3 a 4 Aar, øniter Ansættelse ved en
norjt Stole. Adrese: vartha Wolsord,
Box 61, Proøper, sillmore Co. Minn 24b3
Bladmandefærden til
Svden,
Aortsæt else jra 2den Side.
Paa Tilbageveien synte Kight og
Doughtry os en Farm i Nærheden af
Byen. To Tyskere fra Wisconsin dyr
kede den. En af dem er gift med en
norst Dame fra ksterdalen. Vi un
derholdt os med hende paa Moders
maalet og fandt, at hun liter sig godt i
Georgia.
Ud paa Eftermiddagen kom Trænet
fra Montgomery, og vi maatte sige
vore Venner i Cordele Farvel. Snart
dalede Solen; og de svære Furuskove,
vi for igjennem, indhylledes i Mørke.
Hist og her saa vi underlige Lys. Det
var Træer og Rødder, som brændte.
Ilden bruges i Georgia til at rydde
Skoven for Jorddyrkeren. Henved
Midnat var vi i Savannah.
Opholdet i Zavannah
Vi tog ind paa Hotel Pulaski, op
kaldt efter en polsk Greve, som kom
over for at hjelpe Amerita i Uafhæn
agighedskampen. Den næste Dag fik di
Anledning til at se os om i Byen. Led
saget af C. N. Kight vandrede vi gjen
nem fornemste Gader og tog flere )ar
ter og Mindesmærker i Øiesyn. Sa
vannah gav et overmaade godt Ind
tryk. Gaderne er smukt brolagte og
renlige. Husene er stilfulde, ikke over
dættes store, men toselige og indby
dende. Er der nogen By i Amerika,
som er skjønnere og mere tiltrækkende
end Savannah? Byen er opkaldt ef
ter Floden af samme Navn og anlag
des i 1733 af den engelske General
Oalethorpe, som siden blev Guvernør
af Georgia, da det som en egen Koloni
adskilles fra Carolina. En Sand
slette danner Byens Grund. Den
brede Savannahflod, som flyder forbi
og skiller Georgia fra det nuværende
Syd Carolina, afgiver en ypperlig
Havn. 18 Mil længere nede blaaner
det store Atlanterhav. Ved Indsei
lingen er der to Fyr og to Forter.
De sidste har en interessant Historie,
men duer nu ikke mere. Nutidens
Skyts vilde paa nogle Timer for
vandle dem til Grushobe. Byens for
nemste offentlige Bygninger er Told
boden, Børsen, Raadhuset, Statens
Arsenal, St. Andrews Hall, Ogle
thorpe Hall flere Hospitaler og Asyler.
Af Kirker la vi særlig Mærke til Je
hovah-Kirken med tiltørende Stole,
opførte af huggen Sten. En Dame te
stamenterede en stor Sum til disse
Bygninger, men bestemte tillige, at
Prækestolen skulde staa høit oppe under
Taget. Det er nok generende for Me
nighedens presbyterianske Prædikan
ter at maatte bøie sig udover for at
tunne se dem, de taler til; men in
gen Forandring tør gjøres, da Tasta
mentet udtrylkelig siger, at de Penge,
som nu holder baade Kirken og Skolen
vedlige og sparer Menigheden for alle
Udgister til Prester og Lærere, skal til
falde konturrerende Samfund, hvis
Prækestolen flyttes ned og sættes paa
samme Plads som andre amerikanske
Prækestole. – Methodistsamfundets
Stifter, John Wesley, virkede i to
Aar i Savannah. General Oglethorpe
fik ham med sig i 1735, for at han
skulde præke for Kolonisterne og In
dianerne; men de to Mænd faldt
snart ud med hinanden, fordi Weseøley,
som dengang hyldede Brødremenighe
dens Lære og Ritus, vilde indføre en
strengere Kirketugt, end Epistopalerne
tillader. Han havde ogsaa Trouble i
Anledning af sit Frieri til Mayorens
Datter. Den Kirte, hvori han talte,
staar fremdeles, men var længe tem
melig forfalden. Nu sættes den i ny
Stand. Af Mindestøtter er der man
ge. En reist over Grev Pulaski, en
anden over General Greene, der i
Uafhængighedssktrigen udmærkede sig
som Friskarehøvding. To Ststter er
indrer om Borgerktrigen. Parkerne er
fulde af smukke og sjeldne Trær, der
iblandt Japonica, som bærer deilige
Blomster. For første Gang paa vor
Reise fik vi her se Palmer.
Past. Eggen traf en lutherst Prest,
tilhørende Generalsynoden, i Savan
nah. Engang var Lutheranerne gan
ste mægtige i denne Egn; men nu er
de næsten forsvundne. I det 18de Aar
hundrede kom mangeSalzburgere over
og grundede Kolonien Ebenezer et li
det Stnkke oppe fra Savannah. Lu
therdommen vandt tidlig mange var
me Tilhængere i Erkestiftet Salzburg
i Tyrol; men den regjerende Biskop var
naturligvis en ivrig Katholit og
bandte paa, at hans Undersaatter en
ten stulde holde sig til Pavekirken eller
forlade Landet. Mange valgte det sid
ste oa blev ved Venners Hjelp i Nord
tystland sendt over til Amerikta. De
agtede sig til Carolina; men Ogle
thorpe sik dem til at bosætte sig i hans
nye Koloni Georgia. Den første Flok
tom i 1734, senere tom flere andre.
Det git de tysk-lutherste Nybyggere
ganske godt; de var flittige og arbeid
somme og forvandlede Vildnisset til
smilende Hvede- og Rugagere. Til
Prester havde de Gronau, Bolzius og
Lemte, og Menigheden udmertede sig
ved tro Lutherdom og sand Guds
frygt. Men da de gamle var døde,
opstod der Uenighed mellem deres Ef
DecorahøoNPosten.–Den 18Bde Februar 1808
tertommere. To af Presterne sørte
en voldsom Strid. I 1774 tom dn
senere berømte H- M. Muhlenberg til
Savannah og Ebenezer for at stifte
Fred. Det lykkedes kun daarlig. I
1787 slog de lutherske Salzburgere sig
sammen med de reformerte Schwei
gere paa den anden Side af Floden.
Det nye Samfund bestod en Tid; men
nu er det for længe siden opslugt af
Methodisterne og Baptisterne, saa kun
nogle faa Rester er tilbage.
Samtidig med Redaktørflokken fra
Nordvesten kom et stort Følge af Lum
bermænd fra Ohio, Pennsylvania og
andre Stater til Savannah. De blev
Byens Gjester, da Georgia er en Lum
berstat, og mener du ikke, at vi fattige
Bladmænd fik nyde den samme Asre?
Nogle Skøiere i vor Flok indbildte Ne
daktionen af »Morning News», at
Nonsul Halle Steensland eier mindst
5 Millioner, og at han har tjent denne
respektable Sum ved at udgive et
norsk Blad. »«News» kunde derfor
Morgenen efter vor Antomst overrste
sine Læsere med den Besked, at der i
Nordvesten var norsk amerikanste Re
daktører, som havde gjort en phenomi
nal success, og at nogle af dem nu var
i Byen. Om Eftermiddagen foran
staltede Savannah By en Udflugt, og
et (rxtratog gik med Lumbermænd og
fremmede Bladfolt ud til Tnbee
Island, hvor der er et Badested. Paa
Veien havde »«Decorah-Posten»s Kor
respondent en uventet Anledning til at
tale med en Ætling af General Schley,
som var Forstander for Militærstolen
i West Point, da Borgerkrigen ud
brød, og siden faldt i et Slag. Han
stod paa Sydstaternes Side, og hans
Søn tjente som Militærlæge under
Stonewall Jackson. Den unge Mand,
hvis Far og Bedstefar saaledes var
knyttet til Konføderationen, kom og
satte sig ved min Side og begyndte en
underholdende Samtale. Han bor paa
Familiens Stamgods ved Savannah,
og da vi havde verlet Visitkort, havde
han den Artighed at indbyde mig til
sit Hus. «Her i Savannah», sagde han, |
»har vi ingen Millionærer, men hel
ler ingen Fattigfolk. Alle er mere
eller mindre velstaaende. Her er ingen
Klasser og ingen store Kløfter i Sam
fundet. Byen dirver en ganske livlig
Handel og udfører aarlig omtrent
Million Baller Bomuld.»
Da vi kom frem, sik jeg for første
(Hang, siden jeg steg iland paa Ameri
kas Grund for snart 23 Aar tilbage,
ajense Verdenshavet. Jeg blev rørt,
da mit Øie atter kunde dvæle ved dets
blaa Bølger, som jeg ved skyller op og
saa til det Land, hvor min Vugge stod,
og hvor jeg tilbragte den største Del
af mit Liv. Hvor ofte har jeg ikke
nynnet med Arnljot Gelline hoøBjørn
son:
»Havet stunder jeg mod, ja Havet,
Hvor fjernt det ruller i Ro og Høihed».
Nu fik jeg se det igjen! Vi skyndte
os ud af Trænet og forbi Badehusene
ned til Stranden. En sligStrand hav
de jeg aldrig set før. Den er saa jevn og
saa fast, at det er en Lyst. Det var
Fjære, da vi var der. Stranden
laa som et uhyre Salsgulv med en
liden Helding ned mod Vandet. Man
kan kjøre med Hest eller Bicycle, uden
at der næsten vier sig Spor efter Ho
ver eller Hjul. Og saa lang og bred
som den er. Det er ingen Overdri
vele at sige, at Halvparten af Chica
gos Befolkning kunde faa Plads paa
den. Mænd og Kvinder streifede om
kring og plukkede op Skjel. Neppe no
gen af os vendte tilbage uden at med
tage en saadan Erindring. Jeg bad
Havsbølgerne bringe min Hilsen til
Norge.
En Oysters Lunch ventede os oppe
ved det største af Badehusene. Her
var det ikke nødvendigt at forsikre, som
Verter gjerne pleier, at Østersen var
fersk. Den var levende! Svære Bun
ker af den skuffedes op paa to store
Jernplader, hvorunder var opgjort
Piger i Butiker,
Kontorer eller Fabriker er især udsatte for
kvindelige Sygdomme, navnlig dem, der
stedse maa staa op. De er ofte ude af
Stand til at udfore Deres Arbeide, paa
(rund af heftige Tmerter.
i, Naar de første Syr
M Itomer vise sig, saas
» æW Rygsmerter, Ømel
V i L ænderne, Hovet
de Ø ne, –vimmelt
an Mathed, ho
5 S d eo
. 2 ti h
/ hed,
T Ø,
i
h
bør de straks s
! ve til Mrs. Pi
» ham i Ur!
Mass., og meddele Tymptomerne. Hun vil,
da opgive dem nønagtigt, hvad de har at
glore.
Wrace B. Stansbury, Pratt, nansas, si
ger: «I as cftige merter i LUwmo
deren og gestokkene, og Rygsmerten var
srngtelig. so havde Hvidflod i dens værste
Jorm. Saaledes slæbte jeg mg giennem
Uwet. Tilsidst skrev jeg til Mro LUmkham
efter Raad. varet kom hurtigt. Jegtæste
hendes Vrev omhyggeligt og bestemte mig
til at bruge hendes veg table Conpound.
Ester at lave brugt 2 «lasker befandt jeg
mig meget bedre, men ester Brug af u Fla
sker var jeg lelbredet.»
Ild, og naar den var passe varm,
slængtes den op paa et langt Bord,
hdor der laa Knive. En Østersspis
ning, som vel ingen har seet Mage til,
begyndte. Millionærer og arme Blad
mænd kappedes om at tage til sig.
Bordet fik stadig ny Forsyning fra
Gruen; men atter og atter forsvandt
den som Dug for Sol. Nogle kom
ihu de Advarsler, som »«Decorah-Po
sten» har givet mod at spise raaØsters;
men de spiste ligevel det fik ikke hjelpe,
om de blev fulde af Bakterier, Mikro
ber, Baciller eller hvad det nu heder alt
det, som Lægerne i vor Tid har det saa
travlt med; den ferske Østers smagte
for godt, til at de kunde la være at
sætte tillivs saa meget, som Maven
kunde rumme. Foruden Østers fik
man deiligt Smørrebrød; Drammer
og Ll var der ogsaa nok af. Nogle
skrød siden af, at de havde spist 100,
200, ja 500 Østers ved Festen paa
Tybee Island. Saa begyndte man
med at holde Taler. Byens Mayor
var den første. «I denne Kreds er det
bekjendt nok, at jeg ingen Taler er»,
sagde han og tog et Manuskript op af
Lommen; men han fik ikke Lov til at
bruge det, da Forsamlingen ikke var i
det Humør at den vilde høre paa en
kjedelig Oplæsning. Mayoren blev
afløst af Dommer Phallant, som i klin
gende og velformede Sætninger bød
Byens Gjæster velkommen. En af
Lumbermændene svarede. Saa talte
Hr. Oppedale og samlede derpaa nogle
af Bladmændene til en dobbeltkvartet,
som meget smukt sang: Ja, vi elsker
dette Landet» og høstede stormende
Applaus. Peer O. Strømme steg
nogle Trin opad en Trappe og holdt
paa klassisk Engelsk den bedste Tale, vi
fik høre paa Turen. Han oversatte de
første Linjer af den norskessædrelands
sang, som Forsamlingen netop havde
hørt, og gad derefter en træffende Ka
rakteristik af Nordmændene i Amerita.
Man kalder os norske, sa han, fordi
bi enten er født i Norge eller er Børn
af Forældre, som indvandrede fra vort
gamle Land; men dog er vi først og
fremst amerikanste Borgere. I dette
Land bruger vi vore Kræfter og er
dets Love lydige. Vi ber ikke om no
gen særskilt Bestyttelse eller Naade. De
indfødte behøver ikke at komme til os
og nedladende klappe os paa Skulde
ren med den Forsitring, at de vil tage
sig af os. Vi kan greie os selv. Og
han fortalte om Manden, som hadde
en Kamp med en Bjørn og bad til
Vorherre. »Jeg ber ikke om «at du skal
hjelpe mig», sa han; »jeg er fornøid,
naar du bare ikke hjelper Bjørnen. Da
skal der bli en Kamp, som Verden ikte
har set Mage til. Taleren takkede for
den varme Modtagelse, som var bleven |
os tildel. Sydens Folk er hjertelige
og høviske: «The most politø gøntlø
man in the world is the an
gøntleman.»
Hr. Strømmes mandige Ord gjorde
et godt Indtryk. De stolte Lumber
mænd begyndte at se paa os.
Th. Bothne.
Torsdag Morgen reiste de fleste af
Selskabet, hvoriblandt den vægtigste af
»Decorah-Posten»3 Repræsentanter,
til Jacksonville, for at standse en Dag,
medens sex, halvsyv af os blev tilbage i
Savannah til Lørdag Morgen. Vi
havde nemlig Indbydelse til at spise
Middag ombord i den norske Bark
»Isabella,» Kaptein Knudsen af Kri-
stiania. Skibet, der eies af Konsul
H. J. Stange af Kristiania, maaler
mellem 900 og 1000 Tons, er særdeles
vakkert og efter Kapteinens Forsikring
en ypperlig Seiler. Nei, men hvor
hyggelig og lun Kapteinens Kahyt
var, rummelig og vel indrettet i alle
Dele, hvidmalet og forgyldt, og naar
saadanne Landkrabber som Strømme,
Oppedale, Cigar-Krog og Hamre kun
de befinde sig saa inderlig del, som de
ajorde, saa er det ikke at undres over, at
en helbefaren Kok, som jo er vant til
at bevæge sig i Kapteinens Kahyt, var
i den syvende Himmel, efter ikke at have
seet et Saltvandsskib i 34 Aar. Og
saa som vi spiste, og gottede os, med
norsk Mad, vel tillavet. Ja, vi ha v
dedetgodt, lige til Klokken fire om
Eftermiddagen. Kaptein Knudsen
har faaet Plads i vor Erindring som
en behagelig Mand og prægtig Vert.
Om Afstenen var vi indbudt til Sel
skab hos Skibsmægler Jonas Ander
son, af Firmaet Dahl og Anderson, og
de prægtige Mennesker, Mr. Ander
son og hans elskværdige Hustru, gjorde
det rigtig hyggeligt for os. Foruden
os Fremmede var tilstede C. G. Dahl
og Frue, en Mrs. Jensen, Amerikaner
inde, hvis Mand fortiden reiser i Eu
ropa, og Frøken Winther. Frøkenen
er meget musikalsk og underholdt os
med Musik paa Violin og Piano.
Mrs. Jensen forstod Norsk ikte saa
lidet, og hun kunde le med os, naar det
traf sig saa. Vi fik ikke Lod til at gaa
til Hotellet før Klokken to om Natten,
ja, vi fik ikke Lov da heller, men vi gik
alligevel.
Hr. Anderson er født i Sandefjord
i Norge, og da Nedskriveren har været
der paa Stedet i to Aar som Læregut,
blev vi strax gode Busser. I Slut
ningen af 50-Aarene var Bedstefade
ren, Jonas Andersen, en af Sande
fjords største Skibsredere, og jeg
kjendte ham godt, det vil sige, paa den
Maade, som Læregutter ialmindelig
kjender Skibsredere i det gaml-ſt Land.
«as – tk a
Om Formiddagen reiste vi med
Sporvogn til det berømte Brnaventure
Cemetery. Denne Kirkegaard er ikke
videre vakker i kunstnerisk Henseende.
Man maa vade i Sand over det Hele,
men der er mange vældige Monumen
ter og mange Slags Trær, saasom
Palmettos, Water Oak, Kristtorn
(Holly) og Naaletrær. Mange af disse
Trær, ikte Naale- eller Palmetræerne,
er bedættede med Mose, en Slags
Snylteplante, som Løvtræerne der
nede, paa lavlændte Steder, er saa
fuld af. Det er et storartet Syn,
Skade blot, at man ikke undertiden kan
have Anledning til at se disse Trær
dækkede med Sne, i Lighed med de
gamle norske skjæggede Grantrær.
Man kan ikke tænke sig noget vakrere
end at spadsere i dette »Fairyland»
mellem store og smaa Trær, aldeles
bedækkede med denne forunderlige
Mose eller Skjæg, der kan opnaa en
Længde af 4 a 5 Fod; især tar «Holly»-
Trærne, med sine smaa, røde Bær ly
sende gjennem Skjægget, sig yndigt ud.
Paa Kirkegaarden er en uhyre lang og
mere end 100 Fod bred Alle af mæg
tige Water Oak Trær. Grenene af
disse Trær slynger sig sammen i Top
ten, og alt er tildækket af Snylteplan
ter og Løv; i den anden Ende ser man
gjennem en ganske liden Aabning,
(grundet paa Alleens Længde), den
blanke Sø. Det er et Syn, som man
kan nyde i mange, lange Minuter.
Denne Alle har en Historie, men som
Nedskriveren ikke erindrer mere af, ad.
at for mangfoldige Aar siden en ung
Mand plantede Træerne til Minde
om sin afdøde unge Hustru, og da han
selv blev gammel, testamenteredes
Landstykket til Byen Savannah for at
benyttes som Kirkegaard.
Paa Turen tilbagelagdes 4410
Mile for dem, som havde den længste
Vei, nemlig fra
Grand sorks til St Paul.......... 322
St. Paul til Chicago............... 430
Chjicago til Evansville, Jndtana.....
Evanøville til Nashville, Tennessee... 196
Nashville til Montgomery, Alabama . 304
Montgomery til Zavannah, (eorgia.. 340
Savanna til Tampa Florida........ 430
Tampa til Way Cross, Florida...... 333
Way Cross til Montgomery......... 300
Montgomery til Nashville........... 34
Nashville til Evansville............. 196
Evansville til Chicago.............. 287
Chicago til St. Paul............... 480
St. Paul til Grand jorks....... 322
| Vi var 25 i Følget, og tilsammen
reiste vi 110.250 Mile, hvilket efter
2 Cents pr. Mil vil deløbe sig til
$2,756.00. Det er for galt at kaste
bort saa mange Penge – for Jern
banekompanierne.
|« * «
' »Posten»s digre Representant kunde
ikke have været rigtig i sit Es, da han
skrev om »the Oyster bake.» Alt for
liden Begeistring, Far! Jeg kjendte
En, og vi var Lidelsesfæller i 18 Ti
mer, som gaflede i sig meget mere end
200 Østers. A.
« .
Krydseren »Maine.»
Sprængt i Luften i Havanas Havn.
– Over 250 Mennesker omkom
mer og mange lemlæstes.
Ossficererne reddes.
Onsdag Morgen den 16de d3.
bragte Telegrafen den sørgelige Nyhed
udover Landet, at de Forenede Staters
Krydser »«Maine,» som i de sidste Par
Uger har ligget i Havanas Havn,
Tirsdag Aften Kl. 9.45 var sprængt i
Luften. Hidtil foreligger ikke fuld
stændige Oplyøninger om denne Kata
strofe, men det fremgaar af de korte
Telegrammer, at de fleste af Mand
skabet sov, da Ulykken hændte. Man
formoder, at over 100 Personer drædb
tes og ligesaa mange lemlæstedes. Af
Officererne savnes kun to, Løitnant
Friend W. Jenkins og assisterende
Ingeniør D. R. Merritt; men det er
muligt, at disse havde Landlod. Den
spanste Krydser »Alfonso den 12te,»
som laa i Nærheden af «Maine,» gjor
de alt muligt for at redde de ulykkelige
Sømænd. Af de Saarede kan man f.
faa nogen Oplysning; de siger, at de
sov, da Ulykken hændte.
Explosiionen var forfærdelig vold
som. Den rystede hele Byen Havana,
og der er næsten ikke et helt Vindu
igjen. |
Den spanske Admiral Manterola
beordrede strar alle Baade i Havnen
afsted for at redde Mandskabet, –
Havanas Brandfolk deltog ogsaa i
Redningsarbeidet, det samme gjorde
ogsaa de militære og civile Autoriteter
i Byen.
Kaptein Sigsbee sendte følgende Te
legram til Flaadeministeren: Maine»
sprængt i Luften i Havanas Havn Kl.
9.435 og ødelagt. Mange saarede og
udentvil mange flere dræbte og druk
nede. De Saarede og andre er om
bord paa det spanske Krigsstib og
Ward Linjens Damper. Send Lighi
house Tenders sra Key West ester
Mandskabet og Dele af Udrustningen,
som endnu er over Vandet. Ingen
havde andre Klæder end de, de havde
paa.
Den offentlig Dom bør suspenderes,
indtil nærmere Rapport. Alle Offi
cerer antages at være reddede. Jen
kins og Merritt savnes endnu. Man
ge spanske Officerer, indbefattet Repre
sentanter fra (Jeneral Blanco, er nu
hos mig og udtaler sin Sympathi.
Sigsbee.»
»Maine» var et Krigsskib af anden
Nlasse og var anseet for at være en af
de bedste Krydsere, vi havde. Det var
byaget i Brooklyn i 1890, var 318 Fod
langt, 75 Fod bredt og havde en Dræg
tighed af 6,6682 Tons. Den havde fire
10-Tommers og ser 6-Tommerø Bag
ladningskanoner i Hovedbatteriet, syv
6 Pundere og otte 1 Pundere hurtig
skydende Kanoner, fire Gatling Kano
ner og fire Whitehead Torpedoer. Det
havde kostet 82,588,000 og havde en
Besætning paa 350 Mand.
æ –- v
Senere: Dagbladene for i Torsdags
beretter, at 253 Sømænd omkcm under
«»Maine» Katastrofen i HavanasHavn.
24 Officerer redded:s og 2 savnes; 18
Sømænd reddedes uskadte og 59 er mer
eller mindre lemlæstede. Man formo
der, at Explosionen fandt Sted i et
Krudtkammer eller i et Oplag af Sky
debomuld for Torpedoerne. Af de
reddede Somænd bar 15 skandinaviske
Navne. Af de Omkomne er mindst en
Fjerdedel Skandinaver.
Lyder som et Mirakel.
«æ«n Sngdom, spottede vægevideaskaben paa
to Montinenter, kureret ved Brugen
af et simpelt Huømiddel.
Gonzalez, Tex.. 13de Nov. 1897.
Vær af den Godhed at offentlig
gjøre følgende, som jeg nedskriver i det
Haab, at det vil være Gavn for Al
menheden. For omtrent 10 Aar siden,
medens jeg stod i den tyske Arme, paa
drog jeg mig en frygtelig Sygdom.
Hele mit Legeme blev bedækket med
Udslet. Stabslægen undersøgte mig
og diagnosticerede det som Skab
(»psoriasis»). De bragte mig paa Ho
spitalet, hvor jeg gjennemgik en streng
Kur, men uden noget Resultat. Jeg
blev derefter sendt til Colbergs Salt
vandsbade og tog regelmæssige Bade
i Sjøvand, men til ingen Nytte. Min
Sygdom vakte Interesse 73 de høiere
Militærlæger, iberegnet Generalstabø
lægen og forskjellige andre Stabslæ
ger «en Periode af tre Aar. Tilsidst
foreskrev man Arsenik for mig. Jeg
begyndte med en Draabe tre Gange om
Dagen og forøgede lidt efter lidt Do
sis'en til 19 Draaber tre Gange om
Dagen. Desuden maatte jeg tage et
varmt Bad hver anden Dag. Man
gned mig ind med Grønsæbe og bør
stede mig med en Hudbørste, dyppet i
hedt Vand, indtil Blodet begyndte at
pible frem gjennem Huden. Det er
vanskeligt at forestille sig de Lidelser,
jeg maatte udholde. Udslettet for
svandt imidlertid lidt efter lidt. Jeg
forlod Armeen og reiste til Amerika.
For omtrent et Aar siden føltk jeg mig
srygtelig syg og elendig. Jeg vidste
ikke hvad der feilede mig, og ei heller
vidste nogen af Lægerne. Min Hu
stru fik mig til at forsøge en Medicin
ved Navn Dr. Peters Kuriko. End
skjønt jeg ingensomhelst Tiltro havde
dertil, kjøbte jeg en Flaske og begyndte
at bruge den. Jeg havde blot taget den
en kort Tid, da jeg, ded at bytte Under
tøi, blev forskrækket over Synet af mit
Legeme. Det var bedætket med Udslet,
tykkere end nogensinde. Jeg syntes at
føle mig bedre; men Udslettet var
frygteligt. Min Hustru bad mig ind
stændigt om at vedblive med at tage
Medicinen regelmæssigt. Efterat jeg
havde brugt op etpar Flasker, for
sdandt Udslettet. Jeg kunde skjønne
at Kuriko drev Sygdommen ud; thi
Udslettet faldt af mit Legeme i forme
lige Skjæl, slig en Masse var der. Ge
neralstabslægens Behandling havde
drevet Sygdommen ind i Legemet iste
detfor ud. Jeg føler mig fuldstændig
frisk nu og er Dem meget tatnemme
lig. Jeg tror ikke der er mange Til
fælde lig mit, men jeg ønsker dette of
fentliggjort, saa at det kan komme li
dende Mennesker for Øie.
Deres forbundne
e Ernest Neubauer.
Dr. Peters Kuriko har været brugt
med aldrig svigtende Held i Behand
lingen af alle Blod- og konstitutio
nelle Sygdomme. Den er et Middel,
som synes at indtage en Stilling for
sig selv. Den er enestaaende i sit
Slags. Den er ikte at erholde paa
Apotheker, men sælges af lotale Ku
riko-Agenter eller kan erholdes direkte
fra Fabrikanten. Skriv til Dr. Pe
ter Fahrney, 112-114 So. Hoyne
Ave., Chicago, Ill.
Eftersporgsel.
nan Nogen give mig Oplyøning om Pe
der Hans Clastuen fra Ring paa Ringsaker,
Norge, om han lever, og i det Tilfælde, hvor
han og hans Familie opholder sig? Sidst
in han bo i Trempea.
leau Co. Wis. Skrw til Ole Monjsen, Fer
tile, Poik Co. Minn. 20.b.2.
al
– China bar betalt 20,00, hvil
ken Sum Frantrige forlangte, fordi
Ingeniør Lyaudet i 1895 var bleven
bortført af Røvere.
74de Aar
j i .
Farme tiljalgs,
p
En udmærket god Farn daa »
frembydes herved tiljaige ti as
Landet ligger i Polt «o., ejs p
, Settlementer i Omegnen »0 L. r .
dyrket og Resten «fencet- ind ti g »
tages for Halvdelen af La. da '
alingen
frterende for den halve Avtina pton
Kun 6pCt. Rente. Paa; er. sdm
atmen a
god Cottage, en stor Barn mod
med Nu
godt Vand og alt forresten i g,, er
«al m
; sen
| 10 Acres Farm tilsalgs i Pet Co est
88 pr. Acre, 24 Mil fra et C«... pIue
y . 2 ! Otemem rymi
Mil fra Jernbanen. Betaling i ni
Sum kan tages i Heste, om det hl
| Reslekterende henvender sat an
Tidende» Crookston, Minn e
-
j. I 1 , s d
)) (I kD i 19. .
MMarlleDsVeretn
Den 17de Feb as
_
' HØyvedevrisen i sorstjellige Byer ,
New Yot– Mai... ..., i –'7
St. Lonis-iai.........tttt!.
Minneapolis–Kontant.. l
Tuluth–Kontant........... ; (v)
| Toledo-Konant........ –
| MuwaukeerMma..........ÚÔ
Tetroit- Konan........ C
| Balimore-Kontan....t
| Liderpool-Mai...........D«n ø
Etutningøvrijer paa Chicago
Hvede--....Feb.........d1.)041 s ?7
tim.... e... 1.08 dr
| Anli.................. as h
s fept.....«o otte. 040 I 7
s Mais--Feb.............. .9 n
| Mai............-..... 2 :
: n og
e s.
Havre-sfeb............. .64 e.
Jult.................. «4« V
s Decorah Marted JInd
| Smør, pr. Pund.............. 1ak e
s Æg. pr. Dusin............... 10 - c
| Poteter, pr. Bushel........... 33 - rû
| Havre, pr. Bushel.............ſt–1
s Mais........................ v -
|Rug, pr. Bushel.............. 23
| Flax.............. 0-
Kløver, pr. 100 Pund.........81.00-
Timothei, pr. 100 Pund....... 1..8-
Urvende [fvin, pr. 100 Pund... B 60-
Twin «MGitn Ttodyard-.
s Horukvæg–Stod.rs......... 3.60
s KRjøor............ 1.10
svin...... eet eeet. 3.97
f Faar og Lam................ 3 03
..- -
' Tnd Et. Paul Kvægmarked ni
s Hornkvæg–Kjør og Etudr.... sl.400 U
e føler og Fee dets... rne
e... tra.
SEiour City Nvæamarlked.
Hornkvæg–Kjyør og at «er....dB «s i
Stockers og Etikers....... 3.0
din. ere 0.00
Kansad City stvægmarted ;
| Horukvæg–Bulls............t2 os
s Stockers and teeders...... 1.00
Evin– Bulk ok sales.........
JFaar–-Muttons.............. 3.1 Ma
Lambs.................... 1.02 dtr
–- endt
' Tnd-rmaha avagmarked. Nit
Hornkvæg–- Cows and heiters s. vist n.d
' eeilers g i0ld
I Diockers and feeders...... 36
Evin–- Buik ot sales......... 3.3 idder
Vaar– Westerns............. 10 i n
Cambta...........te– . 41.5 en
' aa tle s
et. vonid Nuaægmarked d,
mma
Hornkvæg–Cows and heiters.g! os i,
otockers and tecederns...... 2.0 hid
an: le !
Faar–Muttons.............. 1.00 as)
| –ænluth Ovedevr er. i
-. n e)
s Nontant-No.1 Haid............ l! led de
j No.1 Northern...............
s No.2 Northern.............. m;
minneapolid øve eprijer fV
s On track–-No.1 Hard....d øsk et na
s No. 1 Northen........ «1- g
No.2 Northyern........ .914- Pen
Kontant–-No.1 hard........... slutte!
| No. 1 Northeri........ .dv - i
No. 2 Northern........ v3k- e
een
nn5SrCCnTTnfíOPOO-O—PÁp hsi
Mel- First patents.......... 9.0) i
s Second patents........... 1.9 se! da
'Mas–Ndo. 3.... «tit 1- havde
s No.4...... eet ttt 2
s Havre-No.3................–1 – noget
j No.3 white.................,;, MWRd:n
| Byg– Feed grades....... . .
F la... otte ––th 1.20) «sj
aa styldi
| RNew hørt Provu imarted y dil I
Smøur– MWestern creanery... 14k pll
i Factory................ 11.5 paa
Æg–N y). og Penn........ »–ff»- han
i BVestens................. et 1227
D)t e
minneavold produkmatked sore
| eSmvr Creameries.......... 11 Hode
| DValiries......... et e
Æg–Cases ret.............. Chrif
Du Primosi, No.1 og 2..... »- de ud
| Dresscdpouinry–-naltuner.. » v..
| Pund............. et ?tt a
| Ænder............ eet
hæs... eet
Ævler–--arlots, as to variety 2.9 J
Uug, pr. Vu.......... e y;
Dvovedtaa, pr. Ton........ os!
Voteter. pr. Bu. i Ca: Lo:!s... »» bMmttren
atricoao Prorntimarked nat
Smør Creameries........ » C ham
Dairies.......- s.... M
Dretsed pouliry–-Raltuner... yl,
Oplud.............. eet og st
Mnoer................ ;|TOa
hæs e ..
Æg–dirictly fresh, luss ot.. don
Poteter, pr. Bujyel........... «so 6gt
Ly, pr. Bu............. eog oi
Dud er... ttt la ll i
Tag... et 21' Fæn
| mn ::N anst
nontantsatg ih aao ; s
Me:– Hard spring wheat e s end
Dott wheat patents..... t t
Biunteryvedemei–dtraignts.. – I
Rugmel,i Sætle......... o. c
s tre WV - t
Vinteryvede– No.3redin store. sit
No.unmd...........–- e da
VRaaryvede--No. 8 in store...» Nt
No.2............ et da.
Mai –No.2m store....... as)
No.N......... et sl
Davre–- No. 2in store... La
No.ywnite.......... ti
Rug–No.n, to go in store... e yd
Nv.3........-eettettt an
Byg–- Malting grade s.... 0ot
. Feecd lots...... e ttttttt' al N,
Frø– No.1 Hvrfrø......... 3- alt
Ttmotheisrø.........ſteſte e «so sor
ne ,
Hø– Timothet, chac e... sd
Upland Prairie, choice.. (« sen
Lalm– inghalm....... «- N
HOvede- og vavreljalm..... An
E- –- hver
) »
British Columbia.
mmm,
)daho o1 Britiiy CUolumtiia klid arise )
Biletter sæigeøs til Alaska til tit in. I
I. Arnel. men de
(Meijon « Noda
minn