Decorah-posten. [volume], July 22, 1898, Image 5

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Aargang-
23reve fra Norge.
Fra Valdris.
min forrige Brev bebudet fik vi en
« Vaar, og Veiret har været kjøtigt
«u. Vistnok er Sneen borte paa
narterne; men oppe i Lierne og
aaer den omtrent lige fast, og en
«m i denne Maaned vat det Tne.
«ve, jom skulde det været midt paa
Isen paa Vangsmjsøsen forsvandt
,t Uaaraannen er ikke begyndt no
« et nu undtagen enkelte, der ber!
en de ds.; men imorgen er det ri- j
at de fleste maa begynde. Veiret var
aa noget mildere, saa det ser ad
men Gjøgen har ikke mel)t sin An
«om Med Foderet er det saa som
sal meget til, naar Vaaren kommer
g om man end har store Behold
oil det dog ikke hos alle –række til,
« man end spinker og sparer.
solen i Valdris, der de sidste 2 ss
« at oldt paa Grindaheim i Vang,
e sit Kursus den 30te f. M. En
«terrtne underkastede sig Eramens
« det var en Fornøielse at høre, at
e benyttet Tiden vel og tilegnet sig
ide Kundskaber, der er nyttige og
ae jor Livet. Efter endt Examen
Taler af Skolebestyrer Bergsgaard,
nmd. fil. . Alfstad og Tognepræst
yu tog Afskedsfesten sin Begyndelse
sorelsen af Skuespillet «Fieldeventy
den serveredes Chokolade og Kage,
at havde Ungdommen en Evingon.
at delivet og hyggelig fra først til
Fondagsaften den 1ste ds. opførtes
Jeld- ventyret» i Grindaheim Hotel,
hmdelse hermed holdt den berømte
«rviolinist Claf M. Mo fra v. Sli
goneert. Salen var pakkende fuld af
« hvoraf flere var mødt op fra Hu
Ce Skuespillerne høstede atter ri
op ans, og man maa gi dem Kredit
de spillede udmærket. Det var 3die
7inktet spilledes, og mange af Til
mødie op alle 3 (Gange. Nu tilbage
Mo og hans Spil. Havde vi st
Jorhaabninger om hans Spil, saa
sandelig ikke skuffede. Han spillede
«dige Program af nationale Stykker
at noget at høre paa. Flere ktytker
Mantitullen,» «Jenta ved Vogga» og
uttens Mesterstykke» maatte spilles
O. M har nylig holdt flere aon.
nristiania, og om hans Cptræden der |
adet »«Ten 17de Mai»: «Olaft Mo
ja Harinagfela i Møllergaden No. 20.
at stoppa fullt, og alt han spela vart
otteke. Folk klappa som galne og
r nok i Godlag –- som han mest
on han spela alle Slaatter uppatt.
«ta han Tomasklukkelgaten, Liaros
hanmmaren. Springlaatarne fraa
paa han slik, at Folt jprat mest fraa
0 - .
i d bestemt ankom Kronprindsen
'– tl Frydenlund iN. Aurdn! don
; aror han overnattede. Modag
» Joged Palludan. Den 12te fort
ren til (rendaheim i Vang. hvor
Mæantde Mennesker var fremmød:
– modtagen af Sognepræst Sørlie, der
delkfommen. Vangs e l
songeangen. Viceordsører Jørgen
«tm udbragte derpaa et «Leve Norges
o og det besvaredes med et run
dobbelt Hurra saa stærkt, at Grinda
dhorn gav sit Bifald tilkjende.
adsen samtalte derefter med Herreds-
Medlemmer, der var mødt op «in cor
«sster at Middagen var indtagen kom
tadsen og Kavalerer ud paa Hotellets
na og samtalte med Enkelte af For
i Senere afsang Sangforeningen
mdrelandssange inde i Hotellets Vesti
asom: «Jeg vil værge mit Land,»
i Rorringnørdst i Grendom,» «Ja vi
kitt candet» osv., osv. Vangs Sang
at mager udmærket ved enhver Anled
nu prøvede de ogsaa sit Bedste, saa
jang aldeles storartet.» Det er ogsaa
de Ttemmer her oppe under Fjeldet.
hen var ogsaa vel tilfreds med Zan-.
n a dette tilkjende ved at skjænke
hen 0 Kroner særlig til nye No
om et Minde om Mødet. Folket i
am Jeststemning og havde gjort alt
jttt t berede Kronprindsen en festlig
men nu i Vaarknipen og Føre
ija Uugden og Omgivelser alligevel
dot llets Facade var smukt detore
an lander og Kraudse af Lyug.
–t lørlie havde ved Vangs Præste
nsøurt en prægtig Æresport. Kron
od ogsaa til at være særdeles til
»d y odtagelsen, og nogle af hans
ttede at Rang havde vist Kronprin
sorte Afre paa denne hons Reise.
tn og Ordføreren var indbudt til
ti Det er første Gang, at Teres
md t har havt den Ære at se og tale
e g Person. Kronprindsen saa
u daie sygelig og ilte saa stærk, som
st f Nert. Den 13de fortsattes
– llefjeldet. Rognene maatte da
1 paa Slæder, og, da Veiret var
sa det blev god Skare, var det ikke
so stor Vanskelighed at komme
at k heldige. Til Toget over
e18 Heste. Idetheletaget
et ot Indtryk af Kronprindsen, og
» ate af, hvad man havde fore
s Anledningen var der ogsaa
»» port ved Frydenlund og en
heden af Dr. Priny i v. Slidre.
« «
ædatende Ordfører i Vang T. O.
led 1|21e ds. behagelig overrasket.
r 'ytaar sluttede han paa
» 1 dom sit Virke som Bygdens
d, han som saadan havde fun
» Vangs Herredsstyre satte
– «t for en Judsamling til en
» i ham som en Paaskjønnelse
e Uirtsomhed i Kommunent
s – Indsamling vandt almin
s tning. Herredsstyret indbød
«øde op i Vangs Kommunc
lentant Kristofer Kr. Lerol i
»– verratte waverne, der destod
t Ier: 1 Kasseservice as. tredov-
belt Plet, 1 Merskumspibe med Eølvbeslag
og 9 Slølvtheskeer i tui, alt til en Værdi af
Kr. 1060.00. Paa Gjenstandene var indgra
veret: «Ordf. T. H. Kvale 1-1 84 - 1-1
9s. Fra Indvaanere i Rang.» Nvale tal
tede dybt bevæget, og ønskede, at Vangs Her
redsstyre altid maatte arbeide i Endrægtighed
og Kjærlighed.
Den 1 7de oprandt sur og kold, saa at Stem
ningen ikte rigtig vilde komme op før udpaa
Tagen. Ten feiredes overalt i Talen om
trent paa samme Maade som de foregaaende
Aar. I Vang udgik Processionen fra Fa
gerlid Hotel. Først kom Ungdomssorenin
gen under sit rene Flag, Barnetoget, Uf
holdsforeningen under sin nye Fane og
SEkytterlaget under sit Flag. Efterat Toget
havde gaaet sydover til Kattevold og nord
over til Bøflaten gjordes Holdt ved Nd
gangspunktet, hvor en Talerjtol var opreist.
Lensmand Thune udbragte et Leve Kongen,
hvorpaa Pastor SlSørlie holdt JFesttalen og
sluttede med at udbringe et Leve Fædrelan
det Lærer B. Kattevold talte derpaa for
Børnene paa sin træffende, humorististe Maa
de. Kirtesanger Engeset talte for Storthin
get. Alle Taler modtoges med Bifald.
Sangforeningen og Børnene ved Klokterhau
gens Skole afsang flere Fædrelandssange.
(sfterat Børnene var beværtede, havde (vut
terne Kapløb i S ække, og endel af Smaajen
terne løb omkap. Siden en belivet Fest i
agerlid Hotel, hvor Ungdommen havde en
Sdingom. Alt i alt var det en hyggelig
Tammenkomst; men neppe saadan Begeistring
som de forrige Aar; den srøs vel bort i dette
kolde Veir, og Vang har havt for mange
alladage nu i den sidste Tid.
Lærer Johannes Havre i Rennis og Rem
mens Kreds, der i Vinter har holdt Aften
skole paa Vennis, blev af (sleverne ved denne
nylig foræret et Ankeruhr i Etui som et
Tegn paa Agtelse og Velvillie. Han har !
den korte Tid, han har holdt Skole, vundet
Kredsenes Kjærlighed og Sympathi.
I Nordre Aurdal er nylig stiftet en Total
afholdsforening sor Vestringbygden og Aaberg
under Navn af «Vestringbygden og Aaberg
Totalafholdsforening.» Den tæller nu 55
Medlemmer. Til Bestyrelse valgtes: Ole E.
Aalberg, ssormand; Halvard Westerbø, Næst-ſt
sormand; Haldor Dahl, Kasserer; Johan
Monsen, Ingebjørg H- Westerbø, Kristian
Bjørnstad. Kirkesanger Thorsrud fra S.
Aurdal holdt et Par Afholdsforedrag i
rænden, og det gav Stødet til Foreningens
Stiftelse.
« » v
Ten haabefulde Ungdom Anders Johnsen
Nertrost fra Vang er den 1ste ds. afgnmaet
ved Døden af Nervefeber i Stenkjær, hvor
han var ansat ved et Meieri. Han vat 2.2
Aar gammel, og det var et haardt Slag for
hans Forældre og Søskende at modtage dettt
Sorgens Budskab.
Snedker Knut C. Mika i v. Slidre er nylig
død som sfølge af en ulykkelig Hændelse, idet
han faldt ned fra en Ladebygning paa Ulven,
med den ssølge, at Døden ganske strar paa
fulgte. Han var ganske nylig gift med
Ragnhild Torisdatter Uldeshaugen, og man
kan tænke sig, hvilken tung Sorg det var fot
hans efterladte Hustru. Maatte Gud trøste
og styrke hende! Afdøde var født paa Plad
sen Tokken under Wika og var ca. 13 Aar
gammiel.
Osten Torgerfen Bøhangen (Grov) i Øie
er nylig død, T4 Aar gammel; Rangdi Jug
vardsdatter Kvaalslet ligeledes i Øie s?2
Aar gammel. Pige Karen Ktristofersdatter
Kvale i Vang er nylig død ca. 20 Aar gam
mel. Anne Nilsdatter Kjøs Hurum 75 Aar
gammiel.
John T. Grøv fra Kent, Wash., er nylig
kommen hjem paa Besøg til CLie. Torsten
T. Jevne fra Park River, N. T, kom for en
Tid siden hjem paa Besøg til Vang. De
finder sig vel i gamle Norge og da især i
Barneheimen. Begge havde en hel Haug af
Hilsener til «Decorah-Posten-s Valdris
Korrespondent.
Jeg ser, at Krigen er udbrudt for Alvor
derborte, og vi følger den med stor .Tpænding.
Magatte den ikke blive for langvarig. Nd
vandringen herfra er indtil videre ophørt, da
ingen har Lyst til at tage afsted, før man ser,
hvilken Vending Krigen tager. De, som har
sendt mig Dagblade, takkes herved paa det
hjerteligjte, og, hvis det ikke er ubeskedent,
saa har jeg nok stor Lyst til fremdeles at
modtage flere, da jeg derved bedre sættes
istand til at følge Krigens Gang.
Til den største af «Decorah Posten»s Kor
respondenter, Kr. Bredesen, sender jeg en
venlig Hilsen med Tak for alt, han skriver.
Det læses med Interesse ogsaa paa denne
Side Havet. Det undrer mig og flere, hvor
ledes han kan saa Tid til at skrive saa meget.
Atter Tak. Han skal snart høre privat fra
mig. Den uye Korrespondent «Ørnnlf» hil
ses med Tak. Til Sambygdinger og Ven
ner min bedste Hilsen. G. (. Uølen.
Vang, 22de Mai 159.
NnNan blinde blive seende?
Ja, siger Dr. George H. Cassidy i
New York. Han har opfundet en Ga,
som under gunstige Omstændigheder
kurerer Blindhed, og som Bevis for, at
hans nye Medicin virker heldigt, anfø
rer han, at han omtrent har helbredet
John F. Martin, der led af «hvid
Atrophi.» (Disse Lægerne er nu saa
stræktelig sæle til at bruge Fremmed
ord. Saavidt jeg skjønner, betyder
hvid Atrophi, at Øiet svinder hen og
at der bare blir en hvid Flel igjen af
det). Sin nye Gas vil han itke nær
mere bastrive, men siger, at den er fug-
tig not til at optage i sig alskens Me
diciner,som er opløste, og at den kommer
ind i Lungerne, naar Patienten ind
aander den. Dr. Cassidn paastaar, at
hans Gas er aldeles uskadelig, og at
han har gjort forskjellige Miratelture
med den. Han er ikte blot ifærd med
at give den blinde John F. Martin
hans Syn igjen; men han har ogsaa
hjulpet Tæringspatienter og kurere:
langt fremstreden Suktersyge (Diavt
tes). Martin maa daglig tomme til
ham og blive sprøitet med Belladonna
og andet, ligesom han maa indaande
den nne (Bas. ;
En blind Millionær, som heder C.
B. Rouss, er bleven opfordret til I:
gaa til Cassidy; men han tror ikte paa
ham.
Fiskerierne.
s –
Loddefisket.
Det blev da slut iaar ogsaa, skrives
den 28de Juni. Opsynet hævedes i
Lørdags, og da faar man ikke vide
mere om det, selv om der endnu skulde
være lidt at udrette.
Der er nu hengaaet over 4 Maane
der, siden Lodden første Gang viste sig
under Land. Saa længe pleier dens
Besøg i Regelen itke at vare. At den
gav sig saa god Tid, har medført, at
Totaludbyttet af Fisket blev større,
end det en Tid saa ud til. Efter Veg
ten at dømme har man naaet omlring
T Mill. Fisk, og det er et Par Millio
ner høiere end Lavmaalet i de sidste
30 Aar.
Af det opfiskede Parti er omtrent to
Trediedele tilvirket til Stokfist og
Rødstjær; Resten er saltet til Klipfisk
og Russefiskt. Efter de opgivne Pri
ser at dømme skulde Gjennemsnits
udbyttet dreie sig om ca. 14 Million
Kroner, kanske noget under.
Seifisket.
Det lader til at skulle bøde endel
paa det magre Vaarfiske. I de nord
ligste Amter har Seifisterne især gjort
det godt. Der er dem, der allerede
nu har tjent bedre, end de ofte har gjort
ved Udgangen af Juli. Men Varen
betales lavt; Sei synes ikke iaar at
finde videre Søgning.
Bankfistet
har hidtil givet et middels Udbytte.
Storegfiskerne tjener gjennemsnitlig
en 30 Kr. Ugen. Mesteparten bestaar
af den saakaldte »«Graafisk» (Lange,
Brosmer, Torst osv) Med Kdveite
har det været mindre bevendt.
Baaden søndenfor og nordenfor
Storeggen har Bankfiskerne gjort
upaaklagelige Affærer. Dette Fiske
tager, ikke mindst nordenfjelds, aarlig
større og større Omfang, og det er en
alædelig Ting. De aabne Baade for
trænger mere og mere og asløses af
dækttede Fistefartøier. De, der har
formaaet at anskaffe sig smaa Damp
baade til Bedriften, gjør de bedste For
retninger.
Et Provinsbkad fremhæver en Ting,
som vedkommende bør lægge Mærke
til. Det oplyser, at daarlig iset Fisl,
som afsendes her fra Landet, neppe
opnaar Halvdelen af den Pris, som
velstelt Vare betales med. Det er ikke
første Gang, at dette er bleven frem
holdt baade paa Fiskerimøpder og i
Bladene, ikke mindst i »Aftenposten.»
Men det synes at være at præle for
' døde Oren. Og dog skulde nu vel Er
faringen have belært saavel vore Fiskere
som vore Erportører om, at reel
Behandling af Varerne er
endnu vigtigere end rig Fangst og stor
Omsætning.
Larefisklet
har slaaet godt til, især nordenfjelds.
Paa sine Steder deroppe tan man ikke
mindes et saa rigt Laxeaar som iaar.
Matkrelfisket
har i de sidste Dage slakket af endel.
Fra Sverige er der i den senere Tid
itte kommen nogen Forsyning, og fra
vore egne Kyster har Forsyningen væ
ret temmelig sparsom. Man skylder
paa Veiret, og der kom være noget i
det.
Paa de udenland;t: Fistemarkeder
raader der fremdeles en Dødvandstil
stand, scm vi ille pleier at være vaut
til paa denne Aarstid. Klipfist ec der
liden Søgning efter, og selv om den
stulde blive mere søgt, saa er Exportø
rerne svært forsigtige, paa Grund af
den Ugreie, som raader mellem Spa
nien og de Forenede Stater. Ny
Stolkfist er kommen i Handelen, men
endnu ved man ikte, hvad Efterspørg
sel den vil faa. Aarets Stokfist er
imidlertid en sjelden vakter Vare, tak
tet være det heldige Tørreveir udefter
Vaaren. Tran og Rogn er lidet søgt;
men Priserne holder sig oppe. Sild
spørges der nu næsten ikte efter. Det
tan ogsaa vare det samme, for nu har
vi næsten itte mere Sild igjen.
Fedsilden giver sig god Tid iaar.
Omtring St. Hans pleier jo Silde
fiskerne at tunne berette om en god
Del «Syner,» men iaar har man ikke
høoct det mindste. Den kommer not,
faar vi haabe. De Aar, da Fedsilden
har halet ud med sit Besøg, er ofte
blevne de rigeste Sildeaar.
e ---»-
En gammel Forretningsmand formanede
sin Søn til Ærlighed og Retskaffenhed i
Handel og Vandel, «da dette altid svarede
bedre Regning end at være uærlig.»
«Hvorledes kan du være saa sttker paa det,
Far?» spurgte den videbegjærlige Podæ
«Jeg har forsøgt begge Teie, mit Parn,
svarede Gamlingen.
–r' Decorahø-oPosten.
sra Snelandets Hytter.
AN. i i
fM-- s
Fuld Sommer over Snelandet, og i
Turisttrafiken i fuld Gang med et iv- j
riat Mylder af Norskameritanere paa
2 søg hjemme. ;
Past. Falt Gjertsens og Prof. Ri
m tads Møder har nu varet en Uge her |
i nristiania og trukket fuldt Hus i
C. meyergaardens store Bedehus hver
Aften. Det er især Rimestads Sang,
so er saa populær. Igaar var Ri
med paa Besøg hos mig til Mid
dag Herfra gaar Reisen til Byerne
lan Kysten og sydover Gudbrands
dale: og Hedemarten igjen. De har
trytt et helt Oplag af sin Sangbog her
i Kr tiania. y
« » » i
Oppe paa Bakten endnu høiere end
Frede sborg troner den graa solide
Gam!t Aters Kirke. Det er Byens
ældste og ærværdigste Kirkehus, og da
det arønnedes i Bakkerne, fandt jeg sid
ste Sotdag paa at ta en Spasertur
over on lille trekantede Kirkegaard,
som gj mmer Levningerne af nogle af
Norge: mærkeligste Mænd.
Lige ed Indgangen gaar man forbi
den væl ige Granitsøile over nevold
Falsen– (yrav. Paa den staar der ikke
noget andet end Navnet med Fødsels
aar og Tødsaar tilføiet, og det er nok.
Derson man vil gaa bort til de an
dre store Mindesmærker for at finde
Hans Nielisens Hauges sidste Hvilested,
saa gaar man Feil. Den sorte sam
menspigrere Træsøile med det lille
Kors øverit oppe, som hans Tilhængere
satte over am, staar der endnu lige ved
Kirkemuren. Omkring Graven er der
en stor Stenramme, men ikke en Blomst
findes der.
Men de gode Haugianere har benyt
tet Træsøilen godt til at faa sagt, hvad
de vilde, og alle 4 Sider har sin Ind
skrift. Paa den ene Side staar der:
Herunder hviler de jordiske Levninger af
vor Medchristen, Broder og Ven, Hans Niel
sen Hauge. Født paa Rolfsøen i Thungøl
Sogn den 3die April 1771. Død paa (haar
den Bredtvedt i Aggers Sogn den 20de
Marts 1824.
Paa den 2den Side:
Han blev første (Jang gift d. 27de Jannuar
1814 med Andrea Andersdatr., som døde den
18de Decbr. samme Aar efterat have sødt
ham en Iøn. Anden (Gang blev han gift
den 22de Januar 181i; med Ingeborg Marie
Olsdatter, som fødte ham een Tøu og tvende
Tøtre: men hvoraf den ældste Tatter og Søn
nen døde før ham. .
Paa den 3die Side:
Han levede i Herren, han døde i Herren, af
Jesu Naade modtager han Salighed.
Paa den 4de Side: !
Indtil sit sidste Aandedræt holdt han fast
ved den Troe, det Haab og den Kjærlighcd,
som han havde søgt at udbrede og befæste ved
Tale og Taad, ved Skrift og en «ayhristelig
Vandel. !
Det er hans Tilhængeres Prædite
trang, som har faat sit Udslag i disse
lange Epistler.
Hauge var en stor Mand, som har
sat sit Ttempel paa Norges Udvikling
i mere end en Retning.
Det er to store Nationalløgne, som
det norste Folk har levet paa i lange
Tider, og det er, at Landeter fattigt
og frit.
Hauge vilde ikke aceptere nogen af
disse. Og han har faaet Ret. Norge
kan bli rigt, sa Hans, og nu er det jo
indrømmet af alle Nationaløkonomer,
at Norge i Virkeligheden er et rigt
Land med store uudvitlede Muligheder.
Og saaledes blev Hauge den norste In-
dustris Fader. At det var langt igjen,
før Landet blev frit, fik han selv et
indlysende Exempel paa i de lange Aar
paa Akershus Fæstning.
Hauges Virksomhed satte fornyet
Liv i de af 400aarig Trældom sløvede
Nordmænd og idet han gav den søvn
dyssende Rationali–me i Religionen
Dødsstødet med sin friste Kristendoms
forkyndelse. baned han derved ogsaa
Veien for alle de Frisindstanker, som
senere er steget frem og har vundet An
erkjendelse hos Folket. |
Nu er Hauges Navn og Sttrifter
trængt ogsaa til Tyskland, og mange
tyste Teologer har i vore Dage druktet
af hans Visdomskilder.
Blandt hans største Beundrere i
Amerita har vi Mænd som Professo
rerne Dr. F. A. Schmidt og Georg
Sverdrup.
Nuværende Biskop i Oslo Bispe
dømme, Dr. Bang, vakte for en Del
Aar tilbage fornyet Interesse for
Hauge baade her i Landet og i Tyst
land ved sit udmærkede Strift om ham,
og Bang var udentvil dengang en Til
hænger af Hauge. Nu er han blit en
af den Aandøretnings skarpeste Mod
standere.
Sitktert er det, at Hauges Navn vil
sent glemmes mellem Norges Fjelde,
selv om den simple Trætasse over hans
Grav paa aamle Alkers Kirkeaaard
stulde raadne væk. Men den Grav
strift som hans Tilhængere har sat paa
den, er en Karatkteristit baade af Hauge
og hele Retningen – sandhedstro og
nøiagtig. Og det Vidnesbyrd den bæ
rer, vil leve længe mellem Norges
Fjelde.
Den 22de Juli 18Bh8
| I Anledning af mine Brev fra Gud
brandsdalen har jeg fsaat en meget an
erkjendende Skrivelse fra Hr. A. Han
son, sau Claire, Wis., hvori han spør
ger, hvor mange Prestegjæld der er i
fEudbrantsdalen. Hertil skal jeg svare, |
at saavidt jeg kjender til det, er der 12.
Disse æ: Faaberg, Gausdal, Øier,
KRingbu, Sollien, Søndre Fron, Nor
dre Fron, Vaage, Loen, Stiater, Dovre
og Fesje. Nogle af disse har flere Kir |
ker (Annerer). Vaage saaledes har 3:!
Gudbrand dalen har nu ca. 60,000
Indbygaere. Den, som kjøber gamle
Sager paa Lillehammer heder Sand
vig – LUndlæge Sandvig. Han kjø
ber kun norske Sager. Bergens
Musæun eller Universitetet her i Kri
stiania tir imod alle Landes Kuriosi
teter af etnografisk, geologisk eller anden
Interesse. Forøvrigt siger jeg de man
ge ærede Brevstrivere saa mange Tat.
Eftersom jeg vinder over det, skal jeg
svare hvec af dem.
d « « «
Mlintsen er kommen med angande
Løv, dustende Frugttræer i hvide dei
lige Blonster og mildt Veir. – Nor
ges fagreste Tid. Duften af. Martens
tusinde Blommer og det tunge Løv
trænger sia ind over Byen fra Haverne
udenom, –a Fualesangen gjenlyder i
Skog ca Lund overalt – Norges
Sommer med Midnatssol og evig Dag
sender sin blide Hilsen over Havet og
rører ved Mindets Strenge i hver
længtende Barm
Olav Kringen.
mml.eU.e.
Lidt om Franklin. |
Hun gjorde meget (godt. |
i Havde Benjamin Franllin ikke dæ
ret, vilde Forenede Stater ikke været,
hvad de er idae. Og Washington
) vilde itke ta' kunnet fuldbyrde sit store
Verk. Washington var en af de bedste
Mænd, Historien ved om, mens Frank
mon mageløs. »«Gjerninger
ne priser Mesteren,» og her er noget af,
hvad Frantlin udrettet:
i Han grundet Philadelphia Biblio
thek, det første i Rætten af de Hundre
der lignende Bibliotheter, som fulgte
efter.
s Han redigerte Koloniernes bedste
t Blad, der blev et Mønster for Tusinder
i af gode Blade.
e Han lærte Forretningsfolt den
e Kunst at avertere.
«» Hans lille Strift »Den fattige
Richard» var fuldt af Vid og Vis
dom og bragte enfoldige Sandheder i
et greit Sprog til Tusinder og atter
Tusinder. Det Skrift er endnu mer
værd end mange tykke Bøger.
Det var ham, som mer end nogen
anden gjorde sit til, at Philadelphia
længe var Ameriktas Mønsterby.
Han opfandt «Franklin-Ovnen,»
der blev en Velsignelse for mange, der
ikte havde overslødigt med Brænde, og
han gav sin Opfindelse bort til Folket.
Han har Æren for vort Postvæsen
og vore «Postofficer.»
Han var en ivrig Forkjæmper for,
at man skulde slippe frist Luft ind i
Husene til sig.
Han gjorde overmaade vigtige Op
dagelser paa Elettricitetens Omraade,
de vigtigste, som til Dato var gjort.
Han var Sjelen i den Kamp, der
bragte frem den første Høistcle i Penn
snlvania, og han protesterte til sin Død
imod, at man skulde benytte Skolen?
Fond til Undervisning i «døde Sprog.»
Derimod oar han meget ivrig for le
vende Sprog.
Han grundet »«American Philosoph
ical Society,» det første Selskab i sit
Slags i Amerika.
Og han havde i 30 Aar Ledelsen i
Koloniernes bitre Kampe mod den tn
gelste Regjerings Tyranni.
Hans Hjælp var af stor Betydning,
da siennsylvaniis Hospital opretledes.
Han dannet Miilitærafdelinger i
Uhiladelphia, overtog Kommandoen og
git ud mod Indianerne, der havde
ajort Oprør cg slagtet og plyndret paa
det værste.
Han var den virkelige Forfatter as
Traltater og Love, der endnu den Tag
idag binder Staterne sammen i Union.
Mere end nogen anden var han imod
Englands Bestemmelser om Stæmpel
stat, og gjennem hele sin Virtsonile.,
men især som Bladudgiver og Sttri
bent, gjorde han mer end nogen anden
til at sprede politist Oplysning blanot
Masserne. Dette var kansle Frant
lins største Virte i Livet.
Han opdagede (holfstrømmen.
Og det var ham, som fra Kina hen
tet den Ide at inddele Skibene i mange
vandtætte Rum.
I lUaris bragte han Fredsunder
handlingerne til en for Amerita seirig,
ærefuld Afslutning. i!
Han arbeidet til sin Død sor Neger
slaverietø Afskaffelse, og om han i det
Spørømmaal var altfor langt forud so
sin Tid, var han dog paa rette Siden.
Lntkeligt det Land, som i en van
skelig Tid har en Mand som Frantlin:
Taalænge Ameritanere raader Ame
rita, vil Franklins Navn og Minde
faa Hjernerne til at bante af derettige!
Stolthed og inderlig følt Talnemlig
hed.
Et og Andet fra Solor.
(Af A. K. Holberg.
Jeg er nu ivaar kommen tilbage til
Amerika efter et næsten treaarigt Op
hold i det gamle Land. Da det maaske
kunde være af Interesse for Solunger
ne her i Amerika at faa høre lidt fra
Hjemtralterne i Norge, skal jea forsøge
at fortælle lidt om Et og Andet.
Hvad Tiderne angaar, saa er de gode
i Solør nu. Det som gjør de gode Ti
der, er, at Tømmeret er i høi Pris.
Det er som bekjendt megen Skog i
Solør; men nu om Aaarene slider den
ilde. De fleste Bønder driver flot
lever over (svne – Skogen maa staa
for Alt.
(n Masse Tømmer hugges –en
Mænade Arbeidsfolt maa til, og Ar
beidsprisen blir bra.
En bra Tømmerhugger kan tjene 3
og 4 Kroner Dagen. Dette er bra
imod, hvad det har været sør i Tiden,
–- desuden er Levnetømidlerne billige.
Efter min Mening arbeider Bøn
derne sig til raka Fant, slig som de nu
driver, og det om ikte svært længe hel
ler.
(Gaardene blir drevet formeget paa
Hærkslært, og fordetmeste er de pante
bundne. Naar saa Skogen ikke mere
orker at skaffe Indtægt – hvad saa?
– Bardus i Boret med Alt, og det vil
da slet ikke bli nogen lystig Tilstand,
naar det indtræfsser. Som bekjendt
gaar der nu Bane fra Kongsvinger og
op til Floberghagen Flisen Station
i Aasnæs.
Man spaadde, at det ha, naar den
tom, skulde blive et rent Eldorado i
Sølv . Fabrikernes Piber skulde
hvine i hver en Braa; men disse i
ber er fremdeles tause som (Yraven.
Dog en Industri blomstrer frodig i
Solør– SagmIllerne.
Af disse er der en Mængde Bøn
derne skjærer nu selv sit Tømmer og
sender det til Christiania, og det sva
rer vistnok god Regning.
Reiser du op Solørbanen, kan du
ved hver eneste Station se kjæmpemæø
sige Lagere af færdigstaaren Last. Men
med Sorg maa du se paa al denne Last,
for du ved at her ligger en Viarv
en Marv i dobbelt Forstand baade
Skogens og Bøndernes.
Solørbanen er gaat med Tab und
tagen nu; de sidste to Aar har det vel
været et eller to Tusind Kroners Ind
tægt.
Hvorfor det gaar med Tab? Jo,
sordi der efter Linjen omkring alle de
slotslignende Stationsbygninger gaar
og driver et stort, fint uniformeret og
tostbart lønnet Personale uden at be
stille noget videre. Hænder det sig en
gang, at de arbeider lidt mere end
vanligt, er de saa hovne og sinte, at
en almindelig »«Raabarked» en ikke
godt kan komme i deres Nærhed. Det
er stor Trafit paa Solørbanen; men
hvad hjelper det? Som bekjendt fin
des der i Solør næsten ingen Fore
ninger. Mange har været startet, men
døde væk strar. (Yrunden er, at
Solungerne af aNturen er slige, at de
vanskelig kan temmes, men vil gaa
sine egne Veie, saa der maa en egen
Kraft til for at lede og faa Ret paa
Solungen, og den Kraft er ikte født
endnu.
Dog nu de sidste to Aar har det væ
ret drevet ihærdigt med at faa samlet
Solungerne sammen i Foreninger.
Aasnæs har gaat foran. Det er især
der, at det ser ud til at gaa. Først
har vi Aasnæs Arbeiderforening.
De, som gik i Spidsen og fik startet
den, var Skinnegangsformand Eibak
og Advokat Gunnar (Yundersen.
Med denne gik det over al Forvent
ning godt, for den tæller vist 4 a 300
Medlemmer. Den har nu sit eget Lo
tale fiks og færdigt, og et prægtigt Lo
tale er det – det koster vist en -7000
Kroner; det staar ved Kjelmyren et
Stykke opmed Veien ovenfor Handelø
hboden paa Per Sktkjølhaugens (Yrund.
»Kjeldvang» er Lokalets Navn, og det
er nu omtrent gjeldfrit ogsaa. I første
Etage har Landhandter Bern. Holm,
Søn af Nils Knappum, Butik.
Den gamle Boden leier Holm; men
den staar øde – det er for at holde sig
Konkurrent fra Livet. Holm har stor
Afsætning; hans Bror Nils og Kor
poral Tosten Sktjøthaug, Søn til Lars
Sktjøthaugen, er Handelsbetjentene
hans. Men tilbage til Arbeiderfor
eningen. Fra først af var Hr. Eibak
Formand, men nu er Hr. Lærer (rik
Olson det.
Hvorledes det vil gaa Foreningen er
det ikke godt at sige, om den har saa
dan Enighed, at den kan gjøre noget
(Godt; men jeg er tilbøielig til at tro,
at den ikke har det, – der har ialfald
vist sig Tendents til Splid.
Ungdomsforening er ogsaa ivaar
blet startet deroppe med en 3040
Medlemmer; men jeg ded ikke mere
om det, da den er blet sat iværk, siden
jeg reiste. Desuden har vi i Aasnæs
en Landmantssorening med Hr. Gun
nar Søfsgaard som Formand alt
sammen startet paa et Par Aars Tid.
(3odt gjort, Solunger! Ilte sandt?
Af Uandhandlere har vi i Aasnæs
en Mængde. Øamle V. Pie og ligele-
des hans Frue er døde. Negaarden,
hvor han handlede, er nedbrændt,
men nu opbygd rigtig prægtig igjen.
En Slægtning af gamle Lie, han heder
ogsaa M. Lie, handler nu der.
Nede ved Floberghagen ved Statio
nen har vi to Handlere, nemlig Bjerk
næs og Ilsaas. Ilsaas er fraAamodt.
Nede i Aasnæsgrænden har vi atter
igjen to – Ole Aasnæs og Arne Sa
aerud Holm paa «Kjeldvang». (Yuld
brandsen, som en Tid var Betjent hos
Lie, handler paa Kornstad. Brand
vold i Gretviken og Daarstad i Pos
aasen.
Udstrakt Kredit bruges hos alle, men
det er til stor Stade – den burde være
banlyst. Hvad Døde og lifte angaar,
saa vil jeg indskrænke mig til kun at
nævne nogle Faa fra min Fødebygd
()jæsaasen, Annexr til Aasnæs. F
drik Svenneby, Sjøli, har paa den
korte Tid af lidt over to Aar mistet tre
af sine Børn vorxne allesammen
Fridtjov, Helga og Bottolf. Fridtjov
var Landhandler i Vaalbætken i Waa
ler. Bottolf har i mange Aar været
i Amerika. De døde af Tæring alle
tre. Axel og Cleane Liberg er døde
gamle begge to – døde af Alderdoms
svaghed. Sønnen Fredrit reiste til
Amerika for et Aars Tid siden –, men
kom hjem strar. Var bare borte en
5-6 Uger. Eli Broen er døv. Mar
tin Tøvaasen, Opsalrønningen, døde
ivaar; han havde vist Feil i Hjertet.
Baade ældre og yngre »Songutten» er
døde. John Njelson Kværnhaugen,
Mons Nilsen Opsal, Karlot Nerby,
Njærnronningen, Arne Melønæs.Søon
dre, Anton ØPgaarden, Bjørnbykværn
er døde alle Folk i sin kraftigske Al
der. Død af Tæring næsten alle. Njel
(Glorvigen, Lars Skybar og Syver
Isaksætre, tre bekjendte Bønder er
døde. Min Mor døde i Julen in
af Saar i Maven efter ; Ugers Syge
leje. Ole Sjøli, ældre, døde ifjorhøst
af Mavesygdom.
Af giste skal jeg nævne nogle faa:
Hans Bjergaard og Pauline Kager
næs, Myren. Korporal Oskar Wester
og Karen Christiansdatter Krogen.
Wester er Jernbanebetjent paa Fred
rikshald. Korporal T. Skjøthaug og
|Sofia Meiningen. Paul Svensgaard
og Luise Alfhilde? Nilsen – en Dame
fra Fredrikstadkanten. Svensgaard
er Jernbanebetjent dernede. Otto Di
germandhaugen og Anna Svensson
fra Østmart, Sverige. slrit Eriks
moen, Bagaasen og Datter til Ola
| Torichaugen. Jeg husker ikke hendes
Navn. Frk. Olivia Liberg, Datter
til Otto Liberg, er forlovet med Hr.
Kandidat Peter Dyen, en af Delta
gerne i Welmanns Polarexpedition,
saa der blir der vel et bra Bryllup
snart.
Presten i Aasnæs nu hedder Bugge,
og det er en bra Præst. Den forrige
Præst Heltberg døde.
I Sjøli Stoletreds er Frk. Marie
Sjøli Lærerinde. Svensgaard er
fremdeles Stolelærer hans Søn As
bjørn var nu ivaar ifølge med mig hid
til Amerita. Asbjørn er Agronom.
Han reiste til Slægtninger i Colorado.
Læser du disse Linjer, Asbjørn, saa
vær flittig hilset! Frk. Bergliot Sven
neby, Sjøli, er Lærerinde ved lve
rums faste Amtsstole. Nei, jeg faar
vel snart vide hut, som Svensken siger,
og slutte. Jeg kunde ha skrevet mere;
men jeg er ræd for Redaktørens Pa
pirkurv. Bistnot kan mit Produkt
tomme did lel; men naar det blir for
langt, er da Udsigten enda mørkere.
Jea har en Mængde Bekjendte i
Anmerika, og de af dem, som læser dette,
hilses saa flittig. Det er mange af
Eder jeg skulde ligt og vexlet Breve
med; men jeg ved ikke Adressen. Jeg
skulde meget ha ønsket, om En eller
Anden af mine Sambygdinger havde
villet skrevet til mig, saa jeg kunde ha
faat hørt, hvorledes de lever. Min
Adresse er: 1904 Ell St. Chippewa
Falls, Wis. Dermed tilslut en flittig
Hilsning til »Posten» med kjær Tak
for al den gode Læsning, den har
bragt mig i Norge.
«ist i hundre Aar!
I en Landsby i Nærheden af Buda
pest høitideligholdt forleden et AÆkgte
par sin Hundredeaars Bryllupsdag.
Indtil ganste nylig har de, der ingen
Slegt har, selv maattet ernære sig, men
nu er det blevet bestemt, at Ægteparret
fremtidig af Kommunen skal have et
vist Beløb at leve af om Aaret.
Det er dog et Spørgsmaal, hvor
lang Tid de vil kunne nnde godt deraf,
efterat de har tunnet høitideligholde en
Bryllupsdag, som man ikke engang
har nogen Benævnelse paa.
Terernere ne af Catarrh i denne Tel af
Lander ed a' alle andre Sngdmme tls:mmen. og
ind il de faa stdite Aar a» aad denn- e for at
være ubeltredelg I mange Aa erklrrede ægerne
Uatarrt for at vare en øokal Engen oi toretrev
sil Behanding Tenne lokale Øch ud in slo; al id
i, oa tægetn erkti rede dertor ren; for
uheidredelig Bidenssfaden har –iit, at Uatairh er en
konnmnutonel Ø: om. on den tr–ngøer konstitutiøn i
Beba»d ing e «t Uatarry lUure, sad ikeret aj ?
I. Chenen A do. loledo. Chio er den eneite konhi
tunon-lle uur paa Markedet Ten tages indvorteø i
Toierira o a ertil en Thetetuid ke vinter
direk e paa Blodet og venemet– Eliwoverstade. De
mon
kan helt rede. end ester Uirtulærer os Fflmonier.
as; s e e en
saa. alle Trugaiiter 7v Cenrs
Vall'sø Famiiepiler er de hede. (Juli)
Pain-U iller.
s. man
'Perry Davia.)
«t sikkert og trygt Middel i ethvert Tilsæl
de og i alleslags Mavesmerter er
Pain - Uiller.
Tette er et jandt Bidnesbyrd, og ikke kan
det nogensinde stadfæstes nok.
Det er et simpelt, sikkert og hurtigvirken-
de Middel for
Nrampe, Hoste, Rheumatisme,
(«olie, Forkjølelse. Tandpine,
Neuralgia, Tiarrhæa, NKighoste.
2 Etørrelser 256tø.og530atds.
Hav den paa Haanden. Tag Dem
lagt sor Farsalskninger sltjøob
kun den ægte
Perrn Tavis.
–ælges allesteds.
QU)ì7ïî)27ï703IìùIì22ìîïìîì]))î
aa ) «@
; s. ; b A
i I
aa... «uorsr.r I
naae... reai rrnnirna rmna
! e d ,
Taarne. n4n, raa man. Or- U s
an.
o-.i ny, \ i.
an e nabe. at aa. mat os tr. I
«m t HForsösg den frit
e t w var non
i la (Tl–2I
'cw
j v. f so in han ean
r as
! n I i
1: » s. ge s. |
21 «
æ: Ma aor aaos ner an
–– aa aner tn. mer man
ÒÙoÞònù_NffILNgSneſt…y.y,Þ>Û en,…n,, e e J
185-104 est van huren st. n206 cmeara.m
B k:.. kni. ir Yy
ni n. lhwr mo maa
roO da de. ner irn.
II e –
kal hil i ner
æFrit til Alle.
Bi sender aldeles frit baade til Mænd og
nNvmd ten Wite at Tr. larldergs noder
træsfelige Blodkavsler» det sikreste Middel
mod an tndeltg Svaghed, Ne krøonisk
uatarrh, Rheumatisme, iygeliige tyrer og
Ur er Rrastluey;d tyndt os daarligt
Blod, daarlig Appetit os «ordøietse samt
2øvnløahed og Forstoppelje.
Skriv strax on adresser til
Internatianal lo! Oo.,
anuth Bend, Ind.
Dr.E.Hubbell.
PjE and RIPTURE
SEpecialist.
1:8 H. Alrth Str., St. Paul, MiInn.
si b)laf lllkllk
Undervisningen begynder 14de Sep-
tember næstkommende.
Gautter og Piger optages som Elever og
sættes i Nlasser, der passer til deres Udvik
ling, saa de ikke behøver at spilde Tiden med
at læse over igjen, hvad de før har lært.
Skolen har følgende Kursus:
1. Collegiate Department.
Claanloenl Canrae paa 4 Har for ut
ter og Piger, der har gjennemgaaet et Aca
dem eller en omskole, som forbereder Ele
ver til Ftatsuniversitetet.
2. Academic Department.
n) Preparntory (ourse paa 4 Aar
sor Mutter og Piger. som vil forberede sig
til det klassiske Kurjus nævnt ovenfor.
b) Entliøh (onrse paa 4 Aar for
(putter og Piger, som vil have en mere grun
dig Uddannelse i praktiske Fag for Exempel
Engelsk, Norsk, Tysk, Mathematik, Boghol
den, etc.
3. Munsc Department
sor ut er o; Piger, om ønsker en grundig
Uddannelse i Instrumentalmuljik.
Katalog i det engelske Sprog sendet frit
til Alle, jom ønsker at blive mere bekjendt
med Slolen.
Skriv til Bestyreren
Th. N.Mohn,
NORTHHIELD, MINN.
sl€l'Cnl(aa(a(PJPJJ'' (\(J(s( ( 'JJ,tt e_n-. i...
aa en Rd-Mplle og pnumpve ren drs; ni:
ny ni Uhndmill! «pring. 1medtilelſt
rtaniereds 0,» i Brus Om) Handlende paa
kan nke har dem. da skrw ti os for e s
Trin aer oraiw Ørøndend Dyvde og Møn
de du
«tre. « 5 o;
i tn
(sode Vine.
Ual. Portvin,2 Aar gl., pr. Gal...... Be
Ual. 1orivin, s Aar at, pr. Gal.... s110
Cal Sheirn. 3 Aar gl., pr. Gal.... 21.10
Ual. trandy, 1 Aar gl., pr. al.... s2.80
Black Bre Hrandy, pr. Bal...... s1.10
Alkohol, bedste Zort, 198 proot. pr.Gal. 82.20
Alkohol, 2den Nvalitet, pr. djallon.... 1.83
Angern ertra tetalmng for knmiaa.
til udi ren as sen bo angggnde dor vaulisi,
e
dette biad naar Te skriver.
C.S. Brackettdæ Co.
ureriess Win–,
21o ath otr. Minneapolis, Minn.
Ny Bog
I)
ling
sam
Digt s
om ERmRtIToOnnapr.
Pris 25 Cents.
B. Anmnmndsen,
DrCconan. 10wa.
Adredie: