und
– lLann Shruh, and Flover. ?
trange
Hdited bv Hror G.A. net.
rropagation ot Honde lPlants b)
(uttin».
Grecnchouse plants are gener
ally multiplicd by what is known
as sott cuttings ot the stems. They
arc urually made from terminal
shoots, aithough ifcuttings lower
down the stem can be obtaincd in
the proper condition, they will
reabily root and make good plants.
The plants trom whuch cutting
are taken should be etrong and
vinorous; it stunted by insccts or
byv improper surroundings ot heat,
light, temperature or food, or
«cakencedby cxcessive production
ol flowers, the result will be quite
unsatistactory. |
Whieasott watery growth is
not desirable, cuttings can not, as
a rule, be induced to root readily
atter they become woody, and e
usual test is to reject all cuttings
that when bent do not snap olk,
rather than crush down without
breaking. the later behavior indi
cating that the fibro-vascular
bundles (woody fibers) have
taormed. Cuttings made lrom
stems in that conditionrootslowly
and sparingiy, and the plants will
be wcaker than when made from
those in the proper condition.
For a tew plants like the rose, a
firmer condition of the wood is |
desirable.
Soft cuttings should have a bud
at the top and trom one to threc
inches of stem. Unless a cutting
can be made three inches long
and have ito base in a proper con
dition, it will be better to shorten
it to one inch, and, if necessary,
the length may be even less, its
stem being principally ot valuc to
give a sccure hold in the cutting
bed. Cuttings olthis kind should
have at least one leat, and somc
times from two to kour are lekt
Thnose at the lower part of the
stem should be removed, and the
others shortened. In this waythe
amount ot evaporation will be
checked and the cuttings can be
placed nearer together. Cuttings
should be so handled that they
will not wilt. It is well to usc a
sharp knife, and to cut oft the
stem at nearly right angles.
Niether, however, is really neces
sary, and in many cases the
cuttings can be brooken ofk with
out the use okf a knile. ltk in the
proper condition, most cuttings
will root readily from any part ot
the stem, but with others that vil
root with difficulty, and especialiy
ik tney have become too hard, it
will be well to have a bud near
the base of the cuttings, as roots
arec most readily sent out from
near the nodes.
Rooting Rose Slips.
The propagation ol our favorite
Roses from slips and cuttings
usually receives attention in the
fall. A tavorite method with the
amateur is to place the slips
firmly in the soil and turn a glass
jar over them, allowing it to re
main over the slip untilthesettled
warm weather of the following
spring. Ihis is an excellent plan,
as in almost every instance the
little plant will be tound to be
well rooted and thrifty when the
jar is removed in the spring. and
will soon start into strong sturdy
e y This method of rooting
oses is especially satisfactory for
the tender varieties that would not
stand the cold olf the first winter
(when started into growth in the
summer or autumn) without the
protection ot the close fitting
glass jar.
Fromthe hardy Roses, howcver,
slips and cuttings will strike»
very readily in July or August,
and will become strong enough,
betore hard treezing weather, to
live through the first winter with
very little protection. Tne method
which experienced Rose-growers
recommend for the mid-summer
rooting, is to take oftk the slips
with very little ot tne old wood,
compress wet sand very closely
about the lowerend otthe cutting,
and place panes ot glass over the
bed or box in which the cuttings
are set, and keep tne sand warm
and moist. Hxamine them in a
tew wecks, andit they have begun
to throw out roots, transplant
them and shade trom the heat ot
the sun.
If it is desirable to root the
cuttings in the beds where the
small bushes are to remain–to
avoid the risk of loss in trans
planting–lollow the same process
of compressing wet sand about
the roots, place a large jar over
the cutting and remove it when
the roots begin to start.
Nar to the NMultiklora Rose,
which is probably the most unique
and popular flower sced noveity
that has been offered in a lony
time, comes the Giant Lemoine
or carly-Nowering, ak
1hese are pert. ctly exquiite.
Pants trom «pring-sowed secd
bloom well taus the summer
rither in the open ground or in
pots and the panicles of bloom
arc of mammoth size, colors rang
ing from pure white to deep
indigo blue, some with shades ot
pink or purple.
The Japanese Morning Glorics
arc becoming more popular cvery
s. asthey bccomebetter known.
hey richly des ve special atten
tion at the hands ot cvery lover
ot flowers.
Phryniuum Varicgatum is a
tuberous-rooted, ornamental foli
age plant ot great beauty. While
it is desirabie as a pot plant it
gives the best satislaction bedded
out. Plantit in the hottest and
sunniest spot in your garden and
you will have a specimen that will
attract the atitention ot cvery
passer-by, the luxuriant growtl!
ot green and whute follage making
the plant a very attractive object.
..
En Mindesten.
I Ennigdalen afsløredes den 26de
Juni under stor Høitidelighed en Min
desten over den fra Krigen med Sverige
i 1716 bekjendte kjætte Klokter Ole
Svendsen Batte paa Id. Ids Ung
domslag har AÆkren af dette Foreta
gende. Mindestenen, en ; Meter høi
Granitblok, er reist paa det Sted, hvor
han den 8de April 1716 faldt, da han
i Spidsen for 200 Bønder angreb den
svenste Afdeling, der bevogtede En
ningdalens Bro. Ved Afsløringen
idag dar fremmøodt en Mængde Men
nester, Id Herredsstyrelse og Id Stnt
terlag under sin Fane. Sekretær Aas |
veien holdt Talen. I varme Ordlag
stildrede han, hvordan denne Mand i
Fredens og Ufredens Tid gjorde alt for |
sit Fædreland. Hans sidste Ord til
Bønderne: «Gaa og gjør deres Pligt!»
var ligesom hans Daad og Død en
Maning for os til at værge Landet ud
ad og byage det indad. Efter Afslø
ringen affyrede Id Skytterlag 3 Sal
ver over Mindestenen, hvorefter man
sang: »vJeg vil værge mit Land». Ung
domslagets Formand Lærer Raustøl
overleverede Stenen til Kommunens
(sie og Forvaring. Ordfører Kristen
Hansen Berg takkede og udbragte e!
Leve for Ungdomslaget, hvorefter man
sang »Ja vi elster». Den enkle, men
stemnigsfulde Fest gjorde et stærlt
Indtryk paa den forsamlede Mænade
I Nærheden
af den tyske By Friesach havde man
nylig i en Mur fundet slere Dyretnok
ler, der upaatvilelig – efter forstjel
lige Videnstabsmænds Erklæring
stammede fra Tiden før Syndfloden
Nu har imidlertid et tyst Blad været
ubarmhjertig nok til at fremkomme
med en helt anden Forklaring. I Be
agyndelsen af det 15de Aarhundrede
byggede Riddersmanden Dietrich v.
Quitgow, der den Gang laa i Feide
med Friedrid) den 1ste af Hohenzollern,
en Borg, som blev kaldet Friesach, midt
blandt ufremkommelige Sumpe og
Myrer, og netop paa det Sted, hvor
Friesach nu ligger. Denne Borg, hvor
til Quitzow havde trukket sig tilbage,
blev beleiret af Friedrich den 1ste, og
da Quitzjow saa, at han maatte bukke
under for Overmagten, besluttede han
at foretage et Udfald, og saa selv for
søge at flygte forklædt som Lands
knægt. Om Morgenen den 8de Fe
bruar 1414 undkom han gjennem
mange Farer, idet han blandt andet
maatte lade sin Hest, der var af ganske
usædvanlig Størrelse, blive stikkende i
en af Sumpene. Og Benene af denne
stakkels Hest har man nu fundet
og det er dem, man vil have til at til
høre Tiden før Syndfloden.
Hvorfor er Norge
saa langt foran Sverige med Hensyn
til nyttige Reformer? Dette Spørgs
maal disktuteredes forleden ganste ivrig
paa et større politisf Møde i Werm
land. Følgende Resolution blev vedta
get: Mødet finder, at de vigtigste Aar
sager til Norges Overlegenhed overfor
Sverige hvad angaar nyttige Refor
mer er følgende: 1) De svenste Smaa
bønders urokttelige Træghed og Lige
anldighed for Alt, som itte berører
Kampen for det daglige Ophold. 2)
Pengemændene og de Raadendes Paa
passelighed i at haane og forfølge alle
politisle Bevægelser i Folkets brede Lag
som »«samfunds forstyrrende». 3) Den
svenste Overtlasses stadige Skrynt af
Sveriges uovertrufne Folkeoplysning,
»Frihed» og Lykke, hvilket dysser Fol
tet ind i den Tanke, at ingen Reformer
behøves. 4) Det norske Folts Opdra
gelse fra Barneaarene til Kjendskab om
sit Lands Grundlov og Borgernes Ret
tigheder. I) Norske Ministres, Stor
tingsmænds og Præsters humane og
oplysende Optræden i Foredrag og
Distussioner, ved Folkefester og poli
tiste Møder. 6G) Det norske Folks store
Offervillighed af Tid, Møie og Penge,
hvor det ajælder almene Formaal.
kom GDHNaostkontor
i Magelhaensstrædet fungerer en liden
lyømalet Tønde, som er læntet fast til
den nderste Spids af Forbjerget ved
Indseilingen, men svømmer frit paa
Vandet. Ethvert sorbiseilende Slib
sætter en Baad ud for at tømme denne
eiendommelige Brevkasse eller lægge
Breve i den. Altid skal dette »Postkon
tor», som nyder Bestyttelse af alle Ver
dens Flaader, have udført sin Tjeneste
med en Puntktlighed, som intet lader
tildage at ønste.
py
; Jarmen. Hulet. Haven. i
Ret
Larmen on fhaven.
Hhedigeret as en praktisk Farme
At (akle vo (slGrain).
I Forbigaaende er det allerede ble
vet sagt, at det at stakke Hø er en
Kunst, som blot saa er i Besiddelse af,
og dog er det endnu mere vansteligt at
stakte Hvede, Havre, Rug og Byg.
For at lære denne Kunjt rigtigt, er
det bedst at gaa i Skole hos en, om
tan og bil lære fra sig; thi en Dag i en
saadan praltist Undervisning er mere
værd end om mange Dage antendtes
til at læse selv de bedste Afhantlinger
om, hvorledes dette Arbeide sijal udofø
res. Dermed er ikke sagt, at al munt!-
lig eller skriftlig Undervisning er anynt
tig. Er den ordnet og anlagt paa rette
Maade, saa kan den megetmere danne
Grundlaget for en ret Indsigt i selve
Tingen
Det, som altid maa staa som det
vigtiaste og absolut nødvendige er, at
Stakten holder Væden ude. Dersom
dette ØOiemed opncaes, da er Udseen
det en Biting.
En Stal lan se pen ud og være daar
ligt staltet, og den kan være gansle
simpel af Udseende og være særdele
godt stakket. Den, som lægger an paa
Udseendet alene, paa Nynttens Bekost
ning, forfeiler fuldsiændigt sit Maal.
Lykkeligvis kan disse to Egenskaber
acdt forenes. Der behøves itke bedre
Vidneebyrd om, hvad en Farmer duer
til, end at betragte de Stakke, han om
Høsten sætter op. Er disse slakte
skjeve med Toppen faldefærdig, da er
det unodvendigt at spørge nøiere efter
hvad Tlaas Stel Eieren har paa sin
øvrige Sager.
For at bygge en god Stat maa
Baandene være jævne i Rodenden og
af middels Størrelse. Dette maa re
auleres med Binderen.
Tet siger sig selv, at Baandene bø:
være tørre helt igjennem, før de læg
ges i Stak. Er de raa i Midten, vi!
de mugne, til Stade for Halm og
(Grøn. Stedet, hvor Stakten stal staa
er oftest afhængigt af lokale Forholt
samt af, hvad der stal gjøres med Hal
men. Jalfald maa det ikte være ien
lav Dump, hvcr Vand kan blive staa
ende. Af »Rails» og andet lignende,
kan der bygges et Underlag saapa:
høit, at Stakten bliver lidt op fra Jer
den. I regnfulde Aar er dette hen
sigtøsmæssigt, men det har ellers de:
Ulempe ved sig, at Mus og Rotter faa:
des bedre Anledning til at øve sine
Ustytter, dersom Stakten bliver staa
ende en længere Tid.
Der er itte mange, som foretrætker
at bygge firtantede Stakte, da dertil!
hehøves endnu mere Tygtiglted cc
Ødelse end at bygge dem runde, son
jo er det almindeligste.
Det aller høveligste er at have 4.4
Stakke paa hvert Sted, hvor der slai
tærstes.
For de store Maskiner, som nu er i
Brug, maa der levnes et Rum mellen
Stakkene paa 7 a 8 Fods Bredde.
Hvilten Form eller Skap Stakten stal
ventes at faa, naar den bliver færdig,
maa vedkommende have socr Øie allerede
den Gang, Grundvolden lægges. Lige
saa vist som Bygmesteren planer sit
Hus, før det sættes op, og ved paa
Forhaand, hvorledes det stal se ud
ligedan maa den gjøre, som skal faa en
stitkelig Stat istand. Det gaar itle
paa Maafaa.
En Stat, som skal indeholde en
Læs maa ved Jorden have en Vidde
af mindst 12 Fod i Tvermaal.
I Midten af denne Cirkel gjøres da
Begyndelsen, derved at nogle Baand
sættes op, som om der skulde sættes en
»Shock.» Trindtomtring sættes nu
Band efter Band, indtil den passende
Vidde er naaet. Baandene maa læg
ges paa skraa, og helde med Rodenden
nedover omtrent midtimellem fladt og
en Halvvinkel.
Lige fra første Begyndelsen er det
bedst at fylde godt op i Midten og holde
den saa fast som muligt. Med en kort
staftet Høgaffel tan der da paa denne
Grundveld lægges en Rast med Baand,
dog saaledes ordnet, at der ovenpaa
Tovenden af denne Rast lægges samti
digt en anden Rast saa meget længere
ind, at man kan gaa paa den. Saale
des bliver man ved at lægge Rodenden
af Baandet ud til Bændelen paa den
næst foregaaende Rast.
Paa den forste Halvdel af Statkten
maa den yderst Rast lægges lidt ud
hver Omgang saaledes, at, hvis Stot
ten er 16 Fod i Tversnit ved Bunden,
saa burde den 6 Fod høiere op maale
en 20 Fod tversover. Det vil sige, der
maa udvides 2 Fod og mere til alle
Tider. Gjøres der formeget af dette
saa er der Fare for, at store Stytter
af Stakten vil glide ud og ruinere
hele Arbeidet. Lægger man en bred
Bund og drager Stakken ind hele
Veien op, saa vil den blive for flad,
naar den er seget sammen, cg vil ikte
holde Ræden ude.
Her er altsaa det kildne Puntt,
som enhver Nybegynder har saa stor
Decorahø-oPosten.–-
Vanskelighed med at klare. Kunsten
bestaar nu i dette, at Baandene lægges
slig, at de øvre Lag binder dem som
ligger under, samt at lade de nderste
Lag eller Raster være løse, medens de
indre lige til Midten er tætpattede og
godt sammenluugede.
Naar nu Stalten har naaet den
Høide, at den skal drages in, kan
Baandene lægges endnu mere bratte;
nu er der ikke Fare for Udglidning.
Det, som altid maa haves for Die er,
at Tyngden af Staktens Top vil trytte
Midten ned, er da ikte denne sclid,
men giver efter, saa vil Baandene paa
Udkanten af Stakken snart ligge med
Toppen ned og Roden helde op, altsaa
som en Tragt tage Væden ind, istedet
for at holde den ude. Holdes Midten
hele Tiden vel fyldt og godt nedtram
pet, saa er der ingen Fare.
Naar der er Anledning dertil, saa
er det ønsteligt, at Læsset kjøre gaa
andenhver Side af Statten. Kan dette
ikte ste, saa maa der mindes om, at
Stakken altid vil, naar den siger sam
men, helde bort fra den Side, tvor
Læsset stod, og det af den paatagelige
Grund, at Statten paa den Kant bli
ver fastere og paa den modsatte Kant
løsere og derfor siger den til den løsere
Side. Dette maa ogsaa tages med i
Beregningen ellers vil Toppen om en
Tid helde til en Side og følgelig tage
Band ind.
For at fæste Toppen, tages en pas
selig tyt glat Stage 5 a 6 Fod lang.
Den ene Ende stiktes nedover en 4 æsrod
oybt og til den øverste Ende sæstes saa
et Par godt sammenbundne Baand,
som danner den øverste Top paa den
sardiggjorte Stat.
Yuirt on Ujøonnttenet.
Niedigeret af en prattiit HOnomod
(lelee as Ribs.
«Kibsene pilles af Stilterne og styl
les godt, saa tnuses de med en Potetes-
Stamper og haves op i en Granit
Gryde. De maa røres i, af og til, saa
de itte lægger sig ved. De toger lang
somt en halv Times Tid, saa hældes
de op i et Dørslag, og man stamper
J)em godt for at faa saa meget af Saf
en med, som mulig. Derpaa hældes
Saften op i en Jelly-Bag» enten af
»«Cheese Cloth» eller af Flannel, og
Posen hænges over en Krutke og fæstes
til to Stole, saa Saften kan faa Anled
ning til at dryppe ud. Saasnart al
Daften er kommet ud, maaler man den,
sætter den over Ilden og lader den toge
20 Minuter. Man maa stumme den
slere Gange under Kogningen. Der
paa har man lige meget Sutter, som
der er Saft op i Gryden, og rører sta
dig i det, til Sukteret er smeltet. Saa
snart den har kogt op, efterat Sukkeret
er kommet i, stummer man den godt og
den burde da være færdig, men for Sit
terheds Skyld kan man prøve den
først. Det sker paa følgende Maade:
En Theskaal sættes paa Is, saa den
bliver aldeles told, derpaa hældes en
Theske , eller saa, af Saften herpaa,
og den sættes paa Is et Par Minuter.
vis den da sætter Skorpe og ikke ren
der udover, er den færdig, hvis den ikke
stivner, maa den koges lidt længer. Saa
hældes den op i »Jelly-Glasses» og
og man lader dem staa uden Laag til
(Jeleen er aldeles kold. Derpaa smel
tes »Paraffine War» og heldes over,
Laagene sættes paa, og Glassene sæt
tes bort paa et mørkt, tørt Sted.
Bringebær-Tast.
Til hver Pot Bær tages 1 Kop
Vand, hvormed de sættes over svag Ild
at safte sig, og faar et langsomt Op
tog uden jevn Omrøren. Saa hæl
des de i en «Jelly Bag» af Cheesecloth
og bindes fast til en Stot som lægges
over to Stole, og Saften drypper da
ned i en Krukke, eller stort Fad. Dagen
efter, naar al Sast er udrunden, veies
Saften lige med Sukker, blandes sam
men og koges 10 Minuter fra det før
ste Optog; omrøres flittig, skummes
vel og hældes op i Fad til næste Dag,
da den tappes paa tørre Flasker og kor
tes, hvorpaa Korken afskjæres og har
pikees.
Fløiels-Pudding.
Hertil behøves 2 Kopper Vand, 3
Kop Melk, 1 Citron, 3 Spiseskeer Corn
Starch, ) Kop Sukker (Granulated) 2
Spisesteer pulveriseret Sukker, 2 Æg,
1 Theske Salt og 2 Spiseskeer Smør.
En halv Kop af Vandet sættes tilside
til at opløse Corn Starchen i, og Re
sten sættes over i en »«Double Boiler».
Saasnart det koger hældes Corn
Starchen, som først er opløst i den hal
ve Kop Vand i, og dette toger ti Minu
ter, hvorpaa det revne Stal og Saften
af Citronen hældes i. Ømør, Sutkter
oa Ækggeplommerne røres godt sam
men, Melken blandes i og den hele
Masse hældes op i den togte Corn
Starch. Efterat dette er godt blandet
sammen, hældes det op i en Pudding
form og steges med sagte Ild F Time.
Den 22dDe Juli 1808.
A–ggehviderne pistes stive, derpaa røres
de to Skeer med pulveriseret Sutter
og dette smøres ovenpaa Puddingen
saasnart denne er stegt. Saa sættes den
ind i Ovnen igjen, med Ovndøren
aaben, en 20 Minuters Tid, til Ægge
hviden er blevet fast. Den kan spise
enten kold eller varm.
Bringebær-(fddike.
5 Pund Bær, 5 Pund Sukker og ?
Pot Eddike. Bærene lægges i et Fad,
overheldes med Eddiken og 4 Pot
Vand; staar et Døgn i Kjelderen eller
paa et kjøligt Sted; siles langsomt
uden Krystning, kun mod Slut klem
mes de lidt med en Ste. Sukteret og
Saften koges som den forrige. Man
kan ogsaa tage til hver Pot Bær I Pot
(omtrent Kop) Eddike og til hver Pot
Saft 1 Pund Sukker.
Sursyltede Ribs.
Hertil behøves 7 Pund Ribs, 1 Kop
stert Eddik 1 Kop Ribs-Saft, 7 Kop
per Granulated Sukter, 2 Unser hel
Kanel og 1 Unse hele Nelliker. Kryd-
derierne haves op i en liden Pose, saa
sætter Edditen, Ribs-Saften og Suk
tkeret over i en Gryde, og saasnart det
koger hældes Ribsene i. Dette koger
langsomt 1 eller 1; Time, det maa
være saa tykt som Gelee, naar det er
færdig.
Italian (sream
2 Unse Gelatin opløses en halv
Time i nok Vand til saavidt at staa
over den. 2 Kopper Melt sættes over
Ilden og saasnart den koger hældes den
op i 3 Æggeplommer, som er piskede
godt med 41 Spisesteer Sukker og 3
Theste Salt. Dette sættes paa Ov
nen igjen i en »«Double Boiler» og saa
snart det begynder at blive tykt røres
Gelatinen, de 3 stivslagne Æggehvider
og 1 Theske med Vanilje i. Dette slaaes
godt, og hældes saa op i en Form og
sættes paa Is for at blive stivt. Spi
ses med Fløde og Sukker til.
Naar Ugler staar paa Bagt.
Det er ikte saa ligetil at blive over
faldt af Ugler, det fit en Kone paa
Brandval Finskog føle her forleden
Dag. Ualen havde sit Rede i Nærhe
den af Veien. En Dag skulde en Kone
bortover, men ikte blev hun varskoet af
Uglen, sør denne slog ned i Hovedet paa
hende og klorede saa voldsomt at Blodet
flød rundt hele Hovedet. Da Konen
begyndte at skrige paa Hjælp af alle
Livsens Kræfter, forlod Uglen sit Rov.
Den blev formodentlig noget skræmt af
Skrigene. Konens Saar var saa store,
og Blødningen saa strid, at hun maatte
tage sit ene Skjørt og vikle om Hovedet,
til hun tom hjem og kunde forbindes.
Nogle Dage forud blev en 15 Aars
Gut overfaldt af den samme Ugle, og
han fik ogsaa meget slemme Risp i An
sigtet, som hovned op. Da Ole H.
Løvhøiden fik Besked om det sidst ind
trufsne Overfald, gik han strax afsted
med Geværet sit og skjød Uglen over i
de dødes Rige, saa nu kan man atter
færdes trygt paa Finskogen.
Det norsk-danske Overtempel af
Templar-Telskabet
asholdt sit Aarsmøde i Milwaukee, Wis, den
29de og 30te Juni. Tilstede var følgende
(smbedsholdere: Chef I. E. Figved, Mil
waukee, lekreter W. Ager, s*au slslaire,
Kasserer L. D. Oftedahl, Sup. for Bpøprne
templer Miss Lizzie Isaacson, Oouwcck,
Mich., og Vagt Nels A. Nelson, Chicajo.
Foruden tolv Telegater var fremmød: en
hel Tel Besøgende fra forskjellige Templer.
(hefens Rapport oplyste angaaende det i
Terminens Løb udførte Arbeide. A. Verge
havde reist i slere Maaneder i Telskabets In
teresse og andre havde ogsaa gjort Arbeide i
Selskabets Interesse. Et godt Samarbeide
havde været mellem Bestyrelsens Medlemmer.
Tekretærens Rapport viste et Medlemøantal
af 956, fordelte i 21 Templer – en JForø
gelse af 225 siden forrige Møde. Kaøsere
rens Rapport udviste en Kassebeholdning as
5.25.
Følgende smbedsmænd blev valgt focr
næste Termin: Chef, I. E. N. Figved, K.
Anton Bergh; Sekretær, Wm. Aget Nasse
rer, (mma Johnson; M., Cle I. Moe; V.
Martin Gunderson og John I. Rislow.
Til Superintendent for Børnetempler gjen
valgtes Miss Lizzie Isaacson. Trusteer:
John Sitjander, Martin Gundersen og John
Christensen.
Ter blev besluttet at oprette en Vegravel
ses- eller Hjælpekasse inden Selslavet. Ten
skal bestaa i en Udligning af 25 Cents ved
Toødsfald. Ethvert godtstaaende Medlem,
der ikke lider af nogen dødelig Sygdom, skal
have Aogangøsret til Fondet.
Det internationale Tempels Chesf Ad. Pc
terson tilbød at give s Tollars til et Or
ganisatoinssond forudsat, at Selskabet selv
kunde tilveiebringe 150 Tollars til samme
Øiemed. Tilbudet blev med Tak modtaget.
Det blev besluttet, at Selskabet lader trytke
en Serie af illustrerede Afholdøplakater til
Avrteringøbrug i Lokaltemplerne. Der slal
ogsaa anskajsses en billigere Templarnaal, og
en Komite blev nedsat for at udarbeide
Haandbog og Konstitution for Juniortempler.
Adelsten Berge blev engageret som Selska
bets Agent paa et Aar begyndende 1ste Au
gust med en Løn af 50 Tollars pr. Maaned.
Mandag Aften holdt Templet «(manuel
en vellytlet Modtagelsesfest for Delegamr og
Besøgende.
Næste Aarsmøde vil blive afholdt i West
Tuluth. Minn.
Mama: «Aa, desværre, Jakob, jeg tror
ikke du ved, hvad det er at være snil.
Jakob: «Jo da, Mama. Det er at gjøre,
hvad en ikke har Vyst til.-
Stumper og Stykker fra
Ost og Dest.
» 1.1.
1. Regler for civiliseret Krigssørelse
Siden den nu paagaaende Krig med
Spanien begyndte, har Regjeringen
opfristet Generalordre No. 100 af
24de April 1863, indehcldende Regler
til Beføolgelse af de Forenede Staters
Armeer i Felten, og sendt den omkring
til Hærafdelingernes Befalingøsmænd.
Krigslovb eller Beleiringstilstand
forklares simpelthen som militær Au
thoritet overensstemmende med AKri
gens Love og Vedtægter. Et Sted,
Distrikt eller Landstab, som besætte
af en Fiende, stilles som Følge af den
r Besættelse under den indtrængte og
besættende Hærs Krigslovd. Denne
strækker sig til Eiendom og Personer,
enten de er Fiendens Undersaatter el
ler de er fremmede. Naar det lader
sig ajøre, bliver Krigsloven for enkelte
Overtræderes Vedkommende bragt i
Anvendelse af Krigsretter, men TDøds
domme skal itte fuldbyrdes uden efter
meddelt Bekræftelse af den høieste
Myndighed, forudsat at Sagens Be
staffenhed ikte kræver, at der maa
handles hurtigere, og da kun med
| Overgeneralens Samtykke.
Krigsloven bør tages mindre strengt
her og der i Landskaber, som er fuldt
besatte og indtagne. Militær Nød
vendighed tillader al ligefrem ØOdelæg
aelse af Liv og Lemmer i Kamp mod
bevæbnede Fiender, og det samme gjæl
der ogsaa andre Personer, hvis Øde
lægaelse tilfældigvis er «uundgaaelig»
i de væbnede Sammenstød, som Kri
gen medfører. Militær Nødvendighed
indbefatter ikte Grusomhed, det vil
sige, Paaførelse af Lidelse for denne
egen Skyld eller af Hævnlyst, eller
Lemlæstelse og legemlig Bestadigelse
undtagen i Kamp, ikke heller indbefat
ter den Pine for at fremtvinge Til
staaelser. Den tillader List men ikke
Troløshed.
Hvor saadant er rimeligt, dil Befa
lingsmænd underrette Fienden der om,
naar Hensigten er at bombardere et
Sted, men det er intet Brud paa al
mindelig gjældende Krigsbrug, om
man lader det være. Overraskelse tan
være nødvendig.
Man vil ikke gribe til Gjengjældelse
eller at give Lige for Lige bare for at
hævne sig, men kun som et Tugtemid
del til egen Betryggelse og desforuden
forsigtigt og naar det er uundgaae
ligt, det vil sige, Gjengjældelse stal
kun udøves efter omhyggelig Under
søgelse af det forefaldne Tilfælde og
Bestaffenheden af de Ugjerninger, som
kræver Gjengjældelse. Jo lrastigere
Krigen føres, desto bedre for vedlom
mende Folt. Skarpe Krige er korte.
En seirende Hær bemægtiger sig
alle ossentlige Penge, lægger Beslag
paa al bevægelig offentlig Eiendom,
indtil nøiere given Bested fra dens
Regjering, og tager til Nytte for sig
selv eller sin Regjering alle Indtægter
af fast Eiendom, tilhørende den fiendt
lige Regjering eller Nation. Spørg
maalet om Retten til saadan fast Eien
dom bliver uafgjort under den mili
tære Besættelse og indtil Erobringen
er fuldført. |
I fiendtlige Lande, som de besætter,
vil de Forenede Stater anertjende og
beskytte Religion og Moralitet, utvil
somt privat Eiendom, Indvaanernes
og specielt Kvinders Person og de hus
lige Forbindelsers Hellighed. f
Rømlinger fra den amerikansle
Hær, som er traadte over i Fiendens
Tjeneste, er hjemfaldne til Døodøsstraf,
hvis de falder i Hænderne paa de For
enede Stater. Det er imod den nyere
Tids Krigsbrug at beslutte i Hævn
lyst og Had ikke at ville give Pardon
Udposter, Skildvagter og Forpost
Vagter bliver ikke skudt paa uden sor
at drive dem ind, hvis man ilke har
faat en bestemt Befaling, almindelig
eller speciel, til at skyde dem ned.
Hvis Nogen med Hensigt tilføier en
allerede fuldstændig kampudygtig Fi
ende nye Saar eller dræber ham eller
giver Befaling til at dræbe ham, stal
han have sit Liv forbrudt, hvis dei
bliver bevist imod ham.
2. En farlig fsirbenet Passager.
' En engelsk Adelsmand eiede en ben
galst Tiger, som han solgte for en høi
Pris til den berømte zoologiste Have i
Antwerpen, Belgien. Nogen Tid ef
terat Handelen var afsluttet fit Diret
tøren for Dyrehaven et Brev fra Kap
teinen paa et netop anteommet Stib;
denne beklagede sig høiligen over, at
en Tiger, som han skulde bringe Diret
tøren, for nogle Dage siden var und
sluppen fra sit Bur og git løs paa
Dækket. Det var lyttets at faa byg
get et Slags Barritade tværsover
Daættet, saa at Matroserne kunde
komme tilveirs og Skibet manøvreres;
men hele Besætningen var i stadig
Frygt for Dyret.
Direttøren skyndte sig ned til Hav
nen og saa Skibet ligge et Stykte fra
Land; ingen Mennester var at se, 11en
Tigeren spadserede, som det synie-,
med veltilfreds omtring paa sin Del
af Dæktet. Direktøren fik Sltibet
bragt nær ind til Bryggen; det var i
(bbetiden, og Dækket laa saameget la
vere end Bryggen, at der ikke syntes
at dære nogen Fare for, at Dyret skul
de undslippe ad den Vei. Kapteinen
sagde, at man regelmæssig var gaaet
tilveirs og havde heisct Kjød ned til
Tigeren, som holdtes i stor Overflod;
kun denne Overflod paa Mad var det,
som afholdt Bestet fra at overfalde en
del Heste, som var anbragt paa Dæk
tet paa et saadant Sted, at Ingen hav
de vovet at bringe de stakkels Dyr hver
ken Hø eller Vand paa flere Dage.
Direttøren og hans Hjælpere gjorde
nu istand et Slags Bur, der synes at
have været en oventil aaben Kasse med
en Falddør, der holdtes oppe med en
Snor, paa Enden, hvor Indgangen
var. Denne Kasse, forsynet med fri
stende Kjødstykter, blev nu heiset ned
paa Dækket. Tigeren lugtede til Kjø
det udenfra, men brød sig itke om det.
Imidlertid sagde Direktøren til
Kapteinen: «Hvorfor valgte De ilkte
heller at skyde Tigeren end at sætte
Deres Folks Liv i Fare?» |
»Meget gjerne skulde vi have skudt
Tigeren,» svarede Kapteinen, »men der
fandtes itte Stydevaaben ombord.»
Direktøren var nu bestemt paa at
fange Tigeren levende, hvis det lod sig
gjøre. Han heisede «Fælden» op igjen,
forsynede den med nye Lekterbidstener
og heisede den saa ned igjen, men Ti
geren vilde ikte gaa hen til dem.
Imidlertid var det saa langt ledet, at
Flodtiden kom igjen; Vandet steg og
bragte Skibsdættet næsten i Høide med
Bryggen. Tilskuerne gav sig paa
Flugten; inden faa Minuter vilde Be
stet let kunne springe iland. At give
en bengalst Kongetiger Anledning til
at spadsere frit omkring i Antwerpens
Gader var ikke raadeligt. Politiet lod
derfor Direktøren vide, at Dyret uden
Ophold maatte stydes. |
Dirittøren vidste ikke, hvad han
skulde gribe til; men en liden Gade
gut, som ikke havde taget Flugten med
de Andre, gav den befriende Tanke.
»Tigeren er itte sulten,» sagde han,
»men kanste den er tørst.»
Dette Vink blev strax fulgt. Man
trak Buret op, satte en Balje med
Vand derind og heisede det ned paa
Dækket igjen. Det virtede; Dyret
styrtede ind i Buret og gav sig til at
drikte med Begjærlighed. Man slap
nu Falddøren ned, og Tigeren var san
gen. («st. Youths Comp.)
Langsomt og fort.
Bevægelse i et SZelund.
En Regnemester har udarbeidet føl
gende Liste: en Snegl gaar en halv
Tomme i et Setund; en vandrende
Mand 4 Fod; en Hurtigløber 23 Fod;
en Flue slyver 24 Fod; en hurtig Skøi
teløber gaar 38 Fod; en Brevdue fly
ver 87 Fod; et Lokomotiv, som gaar
60 Mil i Timen, løber 88 Fod i Se
tundet; en Svale flyver 220 Fod; den
hurtigste Cytlon man kjender, gaar 380
Fod; Bølgen ved Krakatoa gik 940
Fod under Jordskjelvet paa Sunda
perne den 27de August 1893; Jordens
Vandskorpe ved Ækvator gaar 1500
Fod i Sekundet; Maanen gaar 3.250
Fod; Solen 5. Mil; Jorden 18 Mil;
Holleys Komet gaar, naar den er iSol
nære, 235 Mil i Sekundet; den elek
triske Telegrafstrøm gaar 7,000; In
duktionsstrøommen 11.040; i KNobber
hylster gaar den elektriske Strøm
21,000 Mil; Lyset gaar 180,000 Mil;
et Skud fra Leydens elektriske Flaske
aaar gjennem et Kobberhylster paa en
Sertendedels Tomme i Diameter277,-
100 Mil i Sekundet, og det er den stør
ste Hurtighed, som er bleven maalt.
Naar man skal bade.
Man klæder sig af fort, kaster sig ud
i Søen paa en (Bang – staar ikke tvil
somt paa Faldrebet en halv Times
Tid og beundrer sine Tær, – bevæger
sig sterkt i Vandet, enten man nu kan
svømme eller ikke, og bestiger saa Land
jorden efter 3-5 Minuters Forløb.
At blive i Vandet et Kvarters Tid
udmatter en unødigt, gjør en slap og
svimmel efter Badet. .
Naar man kommer iland, bør man
ikte benytte den almindelige Taktit at
lade sig tørre af Solvarmen, men bru
ge Haandklæde, helst saa grovt og
haardt som muligt. En rigtig radikal
(Ynidning med et sligt Sækkelærred
gjør brilliant Virkning.
En fornuftig Mand eller Kvinde
bør ikte bade sig mere end høist en (hang
om Dagen, ialfald ikte i Egne, hvor
Vandet er altfor salt. En hyppig Bad
ning under saadanne Forhold tar for
meget paa Kræsterne.
Underlivøolidelse.
Skriv til mig sor in Prøve as den Medi
dictn, som fuldstændig har helbredet mig for
den lvide Flod, Inslammation og Ned
falden aj Livmodcren. » edicinen er billig
og Tebandlingen an foretage» i Hjemmet
uden nogen Læges yjælp. Vrs. L. vuonut,
South dend, Ind. ubogn
24 e Aarg
»«ALPHA-DE Ly
CREAl SEPARATd
il o. De
n an
nm.. ratoro
os : har at
2-) red
T: es atitaa
au M'ÚÛ ;
«as. anbetale as
e sal Terersictee
; er
as i
e !
œkV 1
rt
e
e »
I e L ?. de
Maa I aa I
k ekj ny
THE Dr LAval i
an
Billige og gode
0REAM SEPARATd
Te kan indipare en go.
be nan decondø–
tors. Jeg har vumdr. e
Mit Laget er i god etand og u
dig Forandring.
P. O. Bo 10758, m
,,,,,
Land tilsalgs.
4.000 Acres opdnitet ind, tilhøre
H. Canfie:ds esterladte Bo o de gende
Vacisic Banen i Late Part net Con
sota, og i Cass County nar Fargo.
Jordbunden er sort, rig Mad som i R
len. Striv til Thomas v. vanegd.
Vark, Veker Co, Minn
A od
i Lac-qui Parle Co., Min, tiljalat
og paa gode Betingelser da det et y
at gjøre at sælge ud.
(.) ). ROLLIN«S. m
411b4
i det deilige N
H) Ei – æ sten. -
Vi udbynder tilsaljs ej
«C op Payment Plan» d
land i de irugtbarestſt
samt Ind- og Nord U0!
en god Helse, er villig ul
kan skasfe «Team» og de
redskaber, kan vi sætte
et udmærket Nabojkab,
Fred, og denne Farm kan
Aar eie uden Gjæld. Bo
til os ester nærmere Op
Northwestern Land Compani
8t Panl, Minn.
Omtal *»Tecorah 1
AMERICAN I
Amcerika og kkandina
PHILADELPHIA LIVERPO
hver Uge.
Alle de Damvskibe. som anvſten
de Ruter, seiler under belik
nøitraie 211de. som ikk: raui
kan ingribed eller hindre) –n
derne mellem de Jorenede ti
nien.
UBllletter til og fra d
Øvækige. Tanmark on Fin
Norr Ophold Eng
de skandiniriske Lande
Mellemdæ od Pas ere erholder ti! i
te i tuldst rndia Udruining sort Ret en, aa
Ah
Svise- og Trikke Nediate. Mengjørel
–piseredskaterne udjøred at Ielita
arteſter.
JFortrinlige Bekvemmelt heder tl
Pi r.
Bexler o; Money Orders tilja as
Pokale Agenter i alle de jornemte
nede Øtater.
INTERNATIONAI Nar lo CoMl
143 La Salle Otræet, chcago
Over Atlanicren p
B DACE,.)
med den gamle pv
(i AND
t Birkiomhed 5n Nar, men an g
De nye dovbelipropetede Tamyk
Lid
H
620 Fod lange, 12.050 Ton 0,099 det!
... de største, fik og mjt elegante V
UMBRI4, E URI AURANIA,
o20 Fod lange. s )09 Ton l4 d
samt andre sludende thad»
Fra New i; nrer –orda
I Bostøon Thordag
Directe Forbindelser oa hun
I To aso s T1
mms meri da oa Ztandinav
Uovertrufne Betvemlg heder Tatang ſt
og Mellemdækø paodagerer i an
dækopatjagerernes bagag nu net
rden Toldinjveltton: ligena nt
Senqklæder og Madkar hviler
F. G. ni in. Mgr, Deardorn Rand
Al. mb C0., Gon. e
os I»
(En storartetHal
En vakker Kvæg. og saare am
1000 Acres, gode Bygninger nkt
City, Jowa. Pris g15,n»). Øtrv
GEO. E. wiCKE
Fort Dodge, lova.
Altenburger- Testame
Vor Herres og Frelja
Jesu Christi
Nye Testamte
med Fortaler og Anmærkning
Dr. Martin Luth
samt med
M. Beit Dieterichs Zumm
Franciscus Vierlings
Fortaler og Slutningsbønnet til
lerne, med Weimarbibelens s
Inboldsangivelser og Aavend
til St. Jakodi Brev 0
Johannis Aabenbaring.
givet paa Waisenhujets Forlag
E. J. Hommt.
Oril, godt tndbundet i Ekinddind,
mujendt, 82.00. NU
D. mnunde
Decart