Newspaper Page Text
TDecurah vy Omegn. Ton 21de Juli 1808 (rand Operahud brændt. Mandag Aften henimod Kl. 10 op dagedes Ildløs i Grand Operahus. Flammerne slog allerede ud gjennem den bagerste Del af Taget, da man sorst saa Ilden fra Gaden, og før Brandfolktene kunde paabegynde Sluk ningsarbeidet, var den Del af Taget i et Flammehav. Den sterke Vind fra Syd drev Ilden fremover Taget, og inden en halv Time havde den naaet Taarnet i Fronten af Bygningen. Kl. 11 var hele Taget ruineret og det meste af det var faldt ned. Brandjanene ar beidede as alle Kræfter, men paa Grund af Bngningens isolerede Beliggenhed havde ikte Vandstraalerne den Virk- ning. som de vilde have havt, hvis man kunde kommet lige ind paa den bræn dende Bygning, men man fik dog dæm pet Ildens Voldsomhed saa meget, at Heden ikke antændte Bygningerne paa den anden lide af Gaden. Decorah Club mistede en Del af sit kostbare Indbo, men Tabet er dækket ved Assurance. A. Paulson havde sit Udsalg af Ta petpapir i en af Butikerne i sørste Etage. Hele Oplaget blev meget beska diget ded Vand. Hans Tab anslaaes til $s700. Assurance 44M0. Western Union Telegraph Co.s Kon tor blev ogsaa oversvømmet af Vand, men Skaden der er ikte saa overmaade stor. Hvor stor Skaden er paa Operahus bygningen vides ikte endnu med Be stemthed, men den er sikkert større end Assurancen, som kun er 87,000 paa Bygningen og 3,000 paa Inventar. Hele den øverste Del af alt Trævirke er aldeles ruineret og Galleriet, Stole og Gulve er ogsaa meget besktadigede af Vand og Ild. Det er ogsaa muligt, at Murene kan være delvis beskadigede af den sterte Hede. Man kjender ikke noget til Ildens Opkomst, men det antages af mange, at det er mangelfulde elektriste Traade, som har antændt det let fængelige Stof i den Del af Bygningen. Grand Operahus blev bygget for nogle faa Aar siden og kostede fuldt færdigt 23,000. Det vil blive gjen opbygget saa snart som mulig. Ö Dødsfald. Mrs. Gertrude S. Bidne døde Tirs dag Morgen hos sin Søn Ole Bidne i Decorah. For lidt over en Uge siden tom hun til Decorah for at søge Læge hjælp,men hun afkræftedes saa hurtig, at hun ikke tunde komme tilbage til sit gamle Hjem i Pleasant Township, hvor hun har boet i over 40 Aar. Af døde var omkring 74 Aar gammel og var blandt de første norske Indvan drere til Winnesheit County. Hun efterlader Mand og 4 Børn, Peter Bidne og Mrs. T. Stone i Pleasant Township, Kjøbmand Ole Bidne i De corah og Mrs. G. Johnson, som bor i nordlige Minnesota. Begravelsen fandt Sted Torsdag Eftermiddag fra Big Canoe Kirke, hvor Pastor Seehuus forrettede. . Anna Fossum, Datter af Mr. og Mrs. Lars Fossum i Canoe Town ship, døde den 19de ds. efter længere Tids Sygelighed. Afdøde var 22 Aar gammel og var født og opvoxret paa det gamle Hjemsted i Canoe Township. Be gravelsen foregit sra Big Canoe Kirke idag Formiddag. Pastor Seehuus forrettede baade i Sørgehuset og i Kir ken. Smaapluk. – John A. Gordon og Hustru var i Decorah sidste Tirsdag for at kon sultere Dr. Hoeg. – Western Union Telegraph Co. har efter Branden i Grand Operahus flyttet ind i Leonards Bygning ved Si den af Erpreskontoret. – Miss Clara Hegg, som for nogle Uger siden graduerede ded Statsuni versitetet i Madison, Wis., tom hjem idag. ; –Mr. og Mrs. Edgar Anderson, som har tilbragt nogle Uger paa Be søg hos Slægtninge i Decorah og Om egn, er reist hjem til Crary, N. Dak. Broderen, Oscar Anderson, ledsagede dem. Han tog med sig en Vognladning Heste, som han vil sælge deroppe. – Rob. Amundsen, som arbeider sor »Decorah Republican», har faaet et Par Ugers Ferie, som han tilbringer i Minneapolis. – Hjalmar Larsen, som for nogle Maaneder siden, fit et Par Fingre knust under Koblingen af Jernbane vogne, er nu saavidt bra igjen, at han er reist til Austin, Minn., hvor han er ansat som Bremser. –A. H. Groves, W. E. Teskey og Martin Christopher har slaaet Leir ved New (Jalena, hvor de vil tilbringe en tort Ferie. – Mrs. Nels Egge og Miss Clara Egge fra Lark, Jowa, besøger Slægt ninge i Decorah. ' – Sidste Lørdag blev en Tramp, omkring 25 Aar gammtc, cverkjørt og dræbt af Trænet mellem Calmar og Ossian. Liget var forfærdelig sønder revet, og Liasynøjuryen kunde ikte fsin de nogen Oplysninger om, hvor den ulntkelige Mand hørte hjemme. – Mrs. Peter E. Haugen reiste i Mandags til Lac qui Parle Co. for at besøge sin Datter Mrs. Ashley Ellidson, som bor nær Marietta. – Peter Holland, som bor i Nord for Decorah, blev for to Uger siden rammet af Solstik og er nu alvorlig sna. – Albert Siihring, som i længere Tid har ligget under Lægebehandling i Milwaukee, er kommen hjem og har godt Haab om at blive helbredet paa beaae Oine. – Mrs. Inger Tobintson Schmidt fra Milwaukee er hjemme paa Besøg hos sine Forældre Mr. og Mrs. Haa ken Tobiasson. op ovd c orcl) an » grevinks po o – oPJo s l- ekspedition asreiser i disse Dage sra London Det er et eiendommeligt Sammen træf, at Jordens nordligste og sydlig ste (*gne kommer til samtidig at blive udforstet af Nordmænd. Sverdrup ved Nordpolen, Borchgrevink ved Syd polen, hvad kan man mere forlange paa en (hang? skriver »V. (.» Carsten Egeberg Borchgrevink er født i Kristiania i 1834 og Søn af Nasserer i Hypotekbanken Borchgre vink. Hans Deltagelse i »Antarctic»s Ekspedition til Sydishavet i 1894 turde være vore Læsere bekjendt. Det er ved sine Redegjørelser for de paa denne Færd indvundne videnskabelige Resultater, at Borchgrevnik først vandt Ny oa Navn. Den Ekspedition, Hr. Borchgrevink nu staar i Begreb med at foretage, er udrustet af en Londoner Millionær, Eieren af det bekjendte Tidsstrist »Strand Magazine» og andre Tids skrifter og Blade, Hr. Newnes. Hr. Borchgrevink har af denne liberale Riamand saaet fri Hænder til at ind rette sig efter bedste Sktjøn og Onske. Hr. Borchgrevink satte sig straks igang. Den norske Hvalfanger –Pol lur,» der er bygget efter Tegning af »Fram»s Bygmester Colin Archer, blev | indkjøbt for Ekspeditionen. Det er et prægtigt Skib, som nu er bleven yder- | ligere udbedret. Ved Fredriksstad Uærksted faar det indsat nye Kjedler og | ny Tripelmaskine paa 400 Hestetræfter. Stibet er omdøbt til «The Southern Cross,» »Sydkorset.» I Ekspeditionen skal deltage 32 Mand, hvoraf s som Videnstabsmænd. Hr. Borchgrevink selv vil fungere som Botaniker og Kartlægger. Særlig Vægt vil blive lagt paa de magnetiske Observationer, og der bliver to Mand til at udføre disse. Forøvrigt medføl ger Doktor, Meterolog, Geolog, Joolog og Præparant. Besætning forøvrigt udgjøres af nogle og tyve norsle Is havsfarere og skotske Sjømænd samt tc Lapper. Ekspeditionens Formaal er foruden at anstille specielle videnskabelige Un dersøgelser at søge at ajøre geografiske Opdagelser. De sydpolare Egne er endnu for Størstedelen »«Terra incog nita,» og man tør derfor vente sig, at en beludrustet Pioner Ekspedition som Hr. Borchgrevinks vil vende hjem med mange smukke Resultater. | Veludrustet bliver Etspeditionen, takket være Mr. Newnes's sjeldne Li beralitet. Der er ikte sparet paa noget i Hr. Borchgrevink har med Hensyn til Udrustningen og Provianten til aodegjort sig alle Erfaringer fra tid ligere Polarekspeditioner. I London medtages en Samling af To sibiriske Slædehunde, og fra Strøm. mens Trævarefabrit medtages forar beidede Materialier til 3 Tømmerhyt ter til Brug paa Isen eller iland. Ekspeditionen kommer til at vare i 2 Aar, men er provianteret for 3 a 4 Aar. Hr. Borchgrevint har havt mange Vanskeligheder at tjæmpe med, før han fik sin Ekspedition istand. Han har herunder vist en sjelden Viljefasthed og Udholdenhed forenet med Energi og Dygtighed, – Egenstaber, som i høi Grad kræves af en Polarforster. –» –o Leverens Ansvar. Tet er ikte al mindelig anerkjendt, hvilket umaadeligt Ansvar, der paahviler Leveren. Der som den bliver slap og træa, indsinder der sig almindelig Svækkelselse, og hel Organismen gaar langsomt tilgrunde For at opkvikke Leveren og holde dens Virksomhed vedlige, brug Dr. Peters Kuriko. Den renser og styrker Blo det og gjennem Blodet hele Organis men. Den vil ikke tillade Leveren at »dra sig unda». Dr. Peters Kuriko maa ikke sammenlignes med sædvanlice Apothekermediciner. Ten sælges ikke paa Apotheker, mer direkte til Almenheden eller gjennem Lr kal-Agenter Man henvendte sig til Tr Peter Fahrney. 112-114 So. Hoync Ave., Chicago, JIl. Vore Soldaters Uniform i en «nglænders Oine. En Norrespondent for London » Times», som allerede i Mai medfulgte Tranøportskibet «Gussie» ned til Cuba, striver om vore regulære Troppers Uniform og Udstyr blandt andet: »De Forenede Staters Soldater er i mange Henseender de lettest udstyrede Fodsolk, vi kjender. Dette var det Re sultat jeg kom til, da jeg idag havde undersøgt en Menigs Udstyr her om bord. Der fandtes ikke en Børste i hans Randsel. For nogle Uger siden havde jeg seet tre hos en spanst Infan terist. s Den amerikanske Randsel er simpelt hen en Lærredspose af samme Facon som de europæiste Randsler men mere praktist. Dog er det ikte Meningen, at denne Randsel skal bæres paa de svære Marscher. ' Her bærer Soldaterne, naar de er i fuld Marschorden, en Kappe med stor Krave, et Uldtæppe, Halvdelen af et Teltdække og en Telt Opstiver i to Af delinger. (eværet kan ogsaa bruges som Opstiver, siger de Soldater, jeg har talt med om dette. Paa denne Er pedition er Kapper overflødige, og det er latterligt, at Tropperne sendes til Troperne i aldeles de samme Unifor mer, som de vilde bære om Vinteren paa den kanadiske Grænse. Fortiden er Situationen dog ikke oærst, fordi der endnu ikte har forekommet Marscher, og de kommanderende Officerer tillader den liberaleste Fortolkning af Begre bet: en korrest Uniform. | Paa den Tur, »«Gussie» har gjort til Cuba, har hverken Offiecrer eller Mandstab nogensinde havt Uniformer paa, undtagen ved Mønstringerne. De 50 Mand, som gjorde Landgang i Nærheden af Cabanas den 12te Mai og gav sig ikast med 500 Spaniere, lod Trøierne blive ombord og sloges i sine blaa Flanelsskjorter. Af Officererne havde enkelte Sabel, andre ikke, men alle havde de Revolvere. Ingen Or dre udstedtes i saa Henseende, – det edrnledes til hver Mands personlige Smag og Skjøn. Jeg har oplevet he dere Dage ved tyske Manøvrer end dis se paa den cubanske Kyst, men jeg har aldrig hos Keiser Wilhelms Sodater opdaget den mindste Hang in at slappe paa Tjenestereglementet. Mine tyske Venner tror fuldt og fast, at det er det sorte Halsbind og den varme Uniform, som har gjort Preussen til en stærk Nation og det vilde være en utaknem melig Opgave at søge at forstyrre dem i denne Overtro. Af Klædningsstykker medfører den amerikanske Soldat følgende: Et fuld stændigt Skifte af Underbenklæder, Skjorter, Sokker, Snørestøvler og Uni formsbuxer. Den Soldat, jeg taler om, havde dobbelt Forsyning af Sotker, Lommetørklæder og Undertøi. Han havde ogsaa Tandbørste og Kam. Dette er Udstyret for de svære Marscher. For den lette Marsch, som er den sædvanlige, breder Soldaten til en Be ayndelse sit halve Telt paa Jorden. Det er af Størrelse som et almindeligt Rei seplaid. Ovenpaa dette breder han at ter sit Uldtæppe, ruller det op som en lang og smal Pyølse, efter først at have fordelt alt sit Tøi inde i det. Derpaa binder han begge Ender paa sin Uld tøirul sammen, – ikke fast, som i den tyste Arme, men mere i Hesteskofacon, og knytter for med et Taug, som holder Enderne sammen og samtidig lukter for Posens Indhold. Naar saa denne hestestoformede Indretning slynges over Mandens Skuldre, øver den intet ubehageligt Tryk paa Brystet. Vægten er fordelt paa den mest praktiste Maade. Den værdifuldeste Gjenstand, Pro viantsækten indeholder, er en stor Tin top, som kan bruges til mange Ting, blandt andet til at koge Kaffe i. Na turligvis har hver Mand Kniv, Gaf sel og Ske, alt i et stort Skind-Etui. Patronbeltet indeholder 100 Patro ner, som er fordelt rundt hele Livet i en dobbelt Rad. Bæltet er mærkvær dig let. Det er af Bomuld, indviet med et andet Stof, som hindrer det i at krybe eller blive løst. Støvler pudses aldrig paa Exrpeditioner som denne. De Toldater, som holder Vagtparader, har oørstede Uniformer, men det er kanste andre, som gjør det for dem. De Forenede Staters Soldater har altsaa i Krigstid intet at holde rent, undtagen sine Geværer og sine Bajo netter. De bærer itet med sig nogen se mhelst Remedier til at pudse Knap per, Støvler eller nogen af de mangfol dige smaa andre Fiffigheder, som an sees for at være saa vigtige, for en god eunropæisk Soldat. Disciplinen har været udmærket de tre Gange vi har været i Ilden; Sol daternes Lydighed har været lige saa fuldkommen, som jeg har seet den i fêuropa, og med Hensyn til Ro under –lden cg Akkuratesse i Skydning har det, jeg har seet, været meget tilfreds –illende. En »West Rcinter» er for en ameritanske Soldat, hvad en Adelsmand er for den preussiste. Un Decorah-Posten.–- der Affæren ved Cabanas udstedtes Ordrene lige saa rotig som eller», og Foltene udførte sin Gjerning ligesaa uanfægtede som Mlatroserne ombord paa en Orlcgømand. Alt dette noterer jeg, fordi det er første (Yang de Forenede Staters Trop per har været i Ilden siden Borger trigen, og fordi jeg mere end en Gang har hørt europæiste Officerer udtale sine Tvivl om, hvorvidt det var muligt at danne en Arme af Elementer saa vidt forstjellige fra dem, de var vant til. Jeg har hørt Tyskere paastaa, at en Of ficer itte kan gjøre Regning paa sine Mænds Respekt, medmindre han viser sig i Uniform. Her ombord har det ofte været vanskeligt at skjelne Office rer fra Soldater, naar Uniformerne var af og Epuletterne ikke synlige.» Derimod finder Englænderen at vore Blaagutters Uniform slet ikte er saa pen, som den er let og praktisk. Det er noget nær den styggeste Uniform han har seet, siger han. Paradeuniformen tror han er bleven bestemt af en Del umilitære Politikere og Skræddere i Washington, hvis Begreber om mili tær Pomp er bleven forvirrede ved Mindet om St. Patricks-Dags Pro cessioner og Frimurer-Tilstelninger. De har ladet sin tarvelige Smag gaa ud over den taalmodige Arme, saa at vi ved enhver europæisk Manøvre kan udfinde, hvem der er den amerikanske Militærattache, blot ved at se efter, hvem der har den mindst soldatermæs sige Uniform. Paa Slagmarken findes der imidlertid ingen politisk Skræddere og Uniformsreglementet fra Washing ton tilsidesættes hensynsløst. Fra andre Lande. (Forts. fra 1ste Side.) Tyusterne og Amerika Det oplyses, at den tyske Regjering har fralagt sig al Skyld for Admiral Dietrich's Optræden paa Filippinerne. Vossische Zeitung har i en opsigts vækkende Artikel erklæret, at der ttæn aes en Redegjørelse for Tyskernes Stemning mod Amerikta. Den engelste Presse har Interesse af at stifte Uven stab mellem de to. . Bladet minder om, at Tyskland al tid har indtaget en venskabelig Stilling til de Forenede Stater, og at dette især viste sig under Borgerkrigen. Paa den anden Side har Tyskerne mødt for stjellige smaa Ubehageligheder af Spa nierne, men kan dog ikke lade være at beundre deres Tapperhed. I Hongkong ligger det britiskeKrigs skib Immortailte, ført af Kapt. Chi chester. Paa Spørsmaal af Admiral Dietrichs om, hvad han vilde gjøre, hvis Tyskerne i Manilabugten la sig iveien for Admiral Dewey, skal Kapt. Chichester have svaret: «Det ved bare en Mand, og han heder Dewey.» Dette tydes saa, at England vil op træde ved Ameritas Side, om noget kommer paa. Telegrammet fra Hongkong angaa ende dette Spørsmaal og Svar maa bekræftes, sør man kan tro det. Den tyste Konsul i Hongkong har givet Konsul Wildman en utvetydig Forsikring om, at Tyskerne staar i det venskabeligste Forhold til Amerita nerne. Admiral Dewey skal have sagt til Admiral Dietrichs: »Jeg vil gjennem søge tyske saavelsom alle andre Skibe, om jeg finder for godt.» Lsterrig og Spanien Til London Times skrives fra Wien: »Om Commodore Watson angriber Spanien, ansees det her for givet, at Amerika nøiagtig vil holde sig til Fol teretten. Derfor vil Europa ikke have nogen lovlig Grund til at protestere. En upaakaldt Indblanding vil kun have til Følge, at Storbritannien slut ter sig til de Forenede Stater, og det ligger ikke i Europas Interesse at paa skynde Indgaaelsen af en engelsk-ame ritanst Alliance. »Man bliver her mere og mere mis fornøiet med Spaniens Politik, og man begynder at tro, at kun nye Ulyk ker kan bringe den spanste Regjering til at bede om Fred. »Det viser sig, at Spanierne i San tiago havde Fordelene paa sin Side, og dog overgav de sig! Det vætter For bauselse.» Mindesten over Hahnke Som det vil erindres, omkom ifjor den tyske Løitnant Hahnke ien Fos i Nærheden af Odda i Hardanger, me dens Hohenzollern laa i Bugten. Han var med i den Livgarde, som ledsagede Keiser Wilhelm, og hans uventede Død vakte stor Sorg. Nu har Keiseren la det opreise en smukt Mindesten over ham. Forleden blev den afsløvet med stor Høitidelighed. En hel liden Flaade tom fra Kiel til Odda, og Kong Ostar sendte Harald Haarfagre af den norste Marine. Telvfølelse. Faderen spørger den Raarige Karl: «Ovem er du mest glad i, enten Manta eller Papa?» ; Narl: –Papa!- Moderen: «Hvorfor det da!» Narl: «Jo, vi Mænd maa naturligvis hol de sammen!- Den 22Dde Juli 189R. Blandkorn. Slaal, Onkel! Vi har allerede saa smaat begyndt vore cilivisatoriste Virksomhed paa Hawaii. Forleden Dag afsendtes til Vestkysten 16 Jernbanevognladninger Øl fra Schligs Bryggeri i Milwautee. Fra Seattle stal'det med sørste Damper sendes videre til Honolulu, de hamaiiske Lers Hovedstad, hvor det er bestemt til at sætte lidt Stemning i de store Fest ligheder, hvormed Øgruppen formelt skal indlemmes i de Forenede Stater. Uden Milwauteeøl tan jo ingen ordent lig Bordstaal drittes. En lærd Mand har regnet ud, at de 16 Vogne indeholdt akkurat 614,400 Glas, og da de hawaiiske Øer har om treni 70,000 Indbyggere, blir det paa lag 9 Glas paa hver – altsaa kan den ganske Befoltning, Kvinder og Børn iberegnet, bli saa passelig snydefulde, naar det store Slag skal staa. Hvis Brygget smager dem – og det er høist sandsynligt at det gjør – saa vil Schlit oprette enFilial i Honolulu. Og da skal nok de brune Borgere af vor nye Søsterstat ude i Stillehavet snart blive »amerikaniseret.» Tysk Tullsnak. Den, som ikke har andet at gjøre, kan jo ligesaagodt til Tidsfordriv læse følgende Smaabiter pluktet ud af en Artikel i det tyste Blad »«Kølnisches» Zeitung». Som man vil se, er det hele brygget sammen strax efterat Shafter havde landet paa Cuba, og strax efterat Camara havde forladt Spanien: - »At Admital Camaras Eskadre vir kelig er afseilet, synes dog at have ind jaget Authoriteterne i Washington temmelig megen Skræk.» j (Joda, de skalv nok i Buxrerne, da de hørte det.) | »Med den philippinske Hovedstads Fald turde Magternes Indblanding ogsaa tage sin Begyndelse.» (Deres Indblanding begyndte for resten før, men saa blandede Dewey sig j i deres Indblanding.) Den ameriktanske Trusel om at sende en Flaade til de spanske Farvande reg ner det ærede tyske Organ for blot og bar Knaldeffett, som ikke er værd no gen Kommentar. Videre: »Den storskrydende General Shaf ters Foretagende paaCCuba maatte man strax fra først af betragte med Mistro, da han allerede Dagen efter sin An komst foran Santiago sendte hjem et Telegram om den elegante og glimrende gjennemførte Landing, der som bekjendt endnu ikte er tilendebragt. Nu stikter kan fast i Sandet med sit svære Ar tilleri, har ingen Heste og Muldyr til Transport, ingen Uniformer til sine Folk, – og derhos begyndte den gule Feber, den frygtede »vomito», at rase mellem det udmattede Mandskab. Der begynder ogsaa at ytres Tvil, om man overhovedet uden betydelige Forstærk ninger vil kunne udrette Noget mod Santiago, og om Tropperne i det hele taget vil kunne staa sig under Opholdet i det morderske Tropeklima, og McKin ley angrer bitterlig paa, at han ikke alligevel udsatte Felttoget til Høsten.» . (Ja, den arme Præsident skal være rent sønderknust over dette Feilgreb.) 900 Aar gammel Ost. | En Thora Scheel fortæller i »Mor genbladet», at der paa Island er fun det nogle Ostelevninger af saa ærvær dig Ælde og saa megen historist Be tydning, at de sikkert vil bli kostelige Skatte. De stammer fra ingen ringere | end Bergthoras (Njaals Hustrus) Spiskammer og maa altsaa være næ sten 900 Aar gamle. Men det bedste er dog, at de stadfæster Beretningerne i Njaals Saga, Perlen i hele den i landske Sagaliteratur. Osten, der nu er en benagtig, opblæ ret Masse, blev fundet i 1885 af den islandske Oldforsker Sigurdus Vig fusson. Da der jo har været opkastet Tvil om Sandheden af de Beretninger, som findes i Njaals Saga, foretog den nævnte gransker Udgravningerne paa det Sted, hvor Njaals Gaard efter aa. gaens Omgivelse stulde have ligget. Ved disse Udgravninger, striver Thora Scheel, stødte man 3 Alen under Jorden paa et ca. 2 Alen dybt Aslelag. Dybt nede i dette fandtes de omtalte Levninger af et hvidt temmelig porøst og vandholdigt Stof forurenset med Aske og Sand samt en hel Del smaa ufuldstændig forbrændte Trækul stykker. Finderen kom af flere (runde paa den Tanke, at man her havde for sig Rester af et Skyr (en islandst Sur melksost, norst-Skjør) fra Rjaals For raadsktammer. Professor Storch blev den, der paa tog sig det meget vanskelige Arbeide at undersøge og nærmere bestemme det fundne mystiske Stof for at konstatere dets Oprindelse. Og han har nu efter sin Undersøgelse og sin videnskabelige Betæntning kommen til det Resultat, at man i det omtalte Stof har for sig Levninger efter Ost, tilberedt af sur Mell. Nu har man at sammenholde hermed Beretningen i Sagaen, hvoraf det fremgaar, at man paa Bergthorskvaal havde store Kvanta af sur Valle netop, da Branden fandt Sted, hvilke tyder paa en forudgaaende større Ystning. Der staar: »De (Njaals Fiender) tog nu Ild og gjorde et stort Baal uden for Døren.... Da kom Nvinderne dels med Vand og dels med sur Valle og slukkede Ilden for dem.» Siden tændtes saa Ilden ved Hjælp af en Høistak oppe paa Loftet. Njaals Gaard nedbrændte i 1011. . Hvordan det nu er eller ikke, saa blev ihvertfald Professor Storch i Anled ning af Undersøgelsen valgt som Akresmedlem af det islandske »«Forn leifafelag», og eBrgthoras Ost er ble vet et af Historieforskningens faste Punkter. Ørnulkf. La Crosse og Omegn. Brand. Jo, i Søndags fik vi ligesom Veder lag for det vi blev snydt for Fyrværke riet den 4de Juli. La Crosse har ikke paa mange Aar havt et mere storartet Fyrværkeri. Men det var fælt, som det kostede. Det var Segelke-Kohlhaus Trævare fabrik midt nede i tykteste Tømmerdi striktet, som var kommet ibrand, og før Brandfolkene blev Situationens Her rer, laa en hel Del af tre Kvartaler i Ruiner. Den store tre-Etages Fabrik bygning, der alene optog et halvt Kvar tal, forvandledes næsten helt og holdent til en Stenur, da saa mange af Mu- rene styrtede ned. Paa den anden Side Case Street brændte en Masse Bord stabler tilhørende John Paul Lumber Co. Alt var tørt som Halm, og det var næsten et Vidunder «at Brandfol kene kunde faa Ilden standset midt paa denne store Bordtomt. Paa den øvre Side af 2nd Street brændte John Paul Lumber Co.s3 store Staldbyg ning; alle Hestene blev reddet. Et Par Smaahuse ved Siden af gik ogsaa med. Beboeren af et af disse sad rolig foran sin Trappe og nød Skuet af den bræn dende Fabrik, indtil hans eget Hus stod i lys Lue. De forsøgte at drive ham væk ved at sætte Vandstraalen paa ham, men forgjæves; han maatte omsider føres bort med Magt. – Gnister fra det store Ildhav sløi over hele Byen og brændte Hul paa mangen Paraply; dette stulde hænde endog saa langt borte som paa Planteveien mellem Nord- og Sydbyen. Hvordan Ilden var op staaet, synes at være en Gaade for alle. Det begyndte at brænde tidlig Søndag Eftermiddag, og lige til Mandag Kveld var nogle Slanger i Virksomhed paa Brandstedet. Om Natten kunde Skinnet fra Branden let sees fra Ho kah og West Salem. Det samlede Tab anslaaes med et rundt Tal til 8110, e Smaaplulk. Normanna Sangkor har nu beslut tet i Forretningsmøde at deltage i den store norste Sangerfest i Duluth den 25de August. Inden den Tid agter Sangerne at arrangere en eller anden Slags Tilstelning forat faa sit Reise fond forøget. – weorg Stangl, en af Byens gamle Møbelhandlere, gik i forrige Uge Konkurs. – I Synodemenighedernes Udflugt til Galesville i Søndags deltog om trent 200 Personer. En hyggelig Tur ertlærede de alle. – En stor, staut Soldat i brun Seildugs Uniform vakte forleden Dag Opsigt paa Gaden her. Det Rygte kom ud, at det var en Spanier, men det skal nok alligevel ikke være saa. Som godt og vel er, for vi brændte op alt vort Krudt den 4de Juli, saa nu kunde enhver ve lbevæbnet Ranglefant let indtage hele Byen. – Et to Aar gammelt Barn tiltø rende Ole Andersen i Town af Burns faldt forleden Dag ned i en Balje med kogende Vand og brændte sig rent for dærvet. – Ole Egen, en Farmer ved Half Way Creek kjørte i forrige Uge løbst med en Meiemaskine; han faldt af, fit Maskinen over sig og tog alvorlig Skade. – Pastor L. S. J. Reque fra Half Way, og Thora Hjermstad, Datter af Pastor Hjermstad, feirede Bryllup i Gaar, den 21de. – Ekfter den nylig optagne Stole- Census har man regnet ud, af La Crosse nu skal have 31,734 Indbya gere. Byen vokser altsaa ikke saa over lag fort, men det er da saavidt vi gaar frem og ikte tilbage. – Avlingen rundt Landdistrikterne her skal have taget lidt Skade af den stærke Hede i sidste Uge. – Diamond Jo Damperen »Du buque» havde i Mandags Nat et slemt Uheld, idet den under en Storm stødte mod et Jernbanebrotar tæt ved Wino na. Den store Damper blev saa ram poneret, at den sank paa grundt Vand; ingen kom tilstade. – I Tirsdags fit vi den første Regndraabe siden den 2den Juli. Det maa vist have været fælt til Storm rundt om os, for Telefon og Telegraf traade er i Ugreie paa alle Kanter. –En Patient i Sindssygeasylet i West Salem ved-Navn Even Chyristian son, hjemmehørende i Mindcra, for søgte i Søndags at tage sig afdage ved at hoppe ud fra en Balton i 2den Etage. Skjønt Høiden var 22 Fed, tog han ikke videre Slade med Und tagelse af en Slramme paa den ene Fod. Den ulyltelige Mand er 20 Aar gammel. Kvaliteten af »«Toboggan» 5 Cents Cigar er omtrent lig med 3 for en Quarter Cigar. Røg «Toboggan», den bedste 5 Cents Cigar for Pengene. 46bJ Vuelta Abajo Hovana Tobak brugt i »Winnesheik» 10 Cents Cigarer vil tale sor dens nvalitet. Forlang »«Winnesheit» Ci garer, og de vil altid røge dem. 46b3 Lidt om Montana. Siden 1862 er der i Montana ud vundet Guld og andre Metaller til en Værdi af omtrent 750 Millioner Dol lars. Minedristen er klogt og forsig tigt fremmet i Montana, og der har al drig manglet Kapital, naar en praktisk Undersøgelse først har bevist, at Kapi tal kunde gjøre noget. Hidtil er, kan man se, saa godt som kun tloret paa Overfladen, saa det er i Virkeligheden en kommende Generation forbeholdt at vise Verden noget større af de Rigdom me, Bjergstaten gjemmer paa i sine Fjelde. Af betydelige Mineforetagen der i 1897 kan nævnes Ruby Minen nær Bernice, Gold Coin Minen nær Cable, Stray Horse Minen ved Win ston, Kennett og Monitor Minen ved Virginia City, samt Gold Flint og Snowshoe Minerne i Flathead Co. Disse Miner bare har forøget Indtæg terne fra Montanas Bjergverksdrift det sidste Aar med Hundretusinder af Dollars og skaffet lønnende Arbeide til ret mange Arbeidere. Da Agerbrug og Havedyrkning ogsaa betaler sig særde les godt mange Steder i Montana, og der er vidtstrakte Beiter og ilte saa li det af godt Høland, ser det ud til, at Bjergstaten har Fremtid for sig. I 1896 solgte Montana Kreaturer for omtrent 9 Millioner Dollars og Sauer for omtrent 3 Millioner. Videre tog man ud Kul for ca. 3 Millioner og fa briterte forskjellige Ting til en Værdi af 83500,000. Metaller, især Guld og Kobber, tog man ud for omtrent 81,000 for hver stemmeberettiget Bor ger i Staten. Hvad Agerbrug og Ha vestellet beløb sig til, er itte ta't med, men blev vist en ganske vakter Sum. Montana har ogsaa prægtige Stoge og et rigtig sundt, godt Klima. En Ulempe ved Agerbruget, især i visse Strøg østenfor Bjergene, er tidlig Frost. Paa Vestsiden af Bjergene skal man imidlertid ikke være udsat for den Fare. En velkjendt, velagtet Nordmand, Hr. Edward Larson, forsøgte for nogle Aar siden at faa grundet en norst Ko loni i Tetondalen, østenfor Fjeldene altsaa; men saavidt undertegnede ved, var han vist ikke synderlig heldig med sit Foretagende. Det var paa en Maa de kjedeligt. Det skulde være bra, om Nordmændene her, hvor Anledning ga ves, kunde danne norske Kolonier, hel digt og bra i flere Henseender. Just derfor er det dobbelt kjedeligt, naar et sligt Foretagende mislyktes. Om det heltud mislykkedes for Hr. Larson er mig ikke bekjendt. Br. En Toøre i et Aøg. Et vistnok enestaaende Tilfælde hændte en Mand her i Byen forle den, idet han i et forresten normalt Hønseæg fandt et Tosørestykke, skriver »Stavanger Avis.» Hvorledes Pengestykket er kommet ind i Ægget, kan dære noget at spekulere paa. ssra Barnekammeret. Tanten: «Naa lille Marie, hvad Slags Historie skal jeg nu egent lig fortælle dig?» «Aa kjære Tante, fortæl mig et Eventyr, hvori der forekommer uhyre mange Rosiner og Mandler!- Onskes.– Norsk Bogtrykker. – En slink ung Nordmand, som har lidt Pen ge, kan sikre sig et godt og lønnende Bog trykkeri paa lette VUkaar. By i Opkomst. Adresse: Box 242, Haysield, Minn. 47by Lutheranladies'Seminary, RED WINCG, MINN. Det 5te Skoleaar begynder den 6te September 1898. Send strax efter den nye Katalog. Den giver Besked om Alt vedrørende Skolen. Læs den nøiagtig igjennem. Det sidste Sko leaar var Elevantallet 125.. Skolen har nu 12 Lærere, og) 1 Depart ments ok Instruction nemlig: Classical Course 5 Aar. Scientitic Course 5 Aar. Normal Course D Aar. Seminary (oursc 1 Aar. Domestic Kconomy 2 Aar. Conservatory ol Music bo Aar Art Department 3 nar. Elever, som er her det hele Ekoleaar, faar 310 i Asslag. For 831.10 Ugen iaar altsaa disse Elever Underviøsmng t de almindelige Fag, samt Haandarbeide, Kjolesvm og Vah lavning. Endvidere er heri ogjaa iberegnet nost, møbleret opvarmet og oplyst Værelse og Vask. Baade gamle og nye Elever bedes om at melde sig J! snart som muligt. glem ilte at sende ester den nye natalog. Den saaes stit ved at jkrive til Undertged; 46b .AlLEN. 249e Aarg | Drs. Duncan «Wa Tantlæger, tan træssez;. Spvring Valley, Mit i Breston, ede yde itr tul de; | Chaisield, vinn. lite 04 f vde Ju Houston. Minn. 13e, ja ja Lanesboro, »inn 16de os Leeahaut C rove. Blinn syede Ju Stewar.ville, Viin, 10 og as Tænder trætte: e beide garantcres. d nden Smerte, Miarkedsberein iarkeDsbertini Den 21. Juli Hvedevrisen i sorstjentg, New Yoit– Juli... | Ø bi Juni... Minneapouns–Jun.. | TulutyKontani.....tttt Toledo–Rontant...... | MitwauteeKoutani.. i: Detroit-nontan..B– Baltimore–nonan. Livderpoor-Jun..ttt Elutningøprier paa G hieaao Da . | Hvede-Juli........... to æt; o.: o! Dit... kar Mai Juli............ | Øtpt,... i... got den «a3 ; apre-Juli........... 231 ret os Mail1800)............ e s 0òmm | Smør. pr; Pund.............. 1 | Æg. pr. Dusin........... | Nye Poteter, pr. vusya.... « | Havre, pr. Bujyel............. 19g Mais, pr. Bushei............. 39 | Rug, pr. Busyet...... in... | Variey (Bygj........... f. |Flax.«.................... KNløver, pr. 100 Pund... Timotyer pr.100 Pund....... 2.4 Levende Svu, pr. juv Lund. 3.5 s –nlnuith Øvedep er. Kontant–No.1 Had... No. 1 Northern.......... No.2 Northern......... Ö Minneapotis øve epriter On track–No.1 Hard....s0 094 | No. 1 Notthern.... kdd i ' No.2 Northern....... di–- Kontant–No.1 Hard......- | No. 1 Northern....... sg -– RNo.2 Northern....... .do –- Montantsalg i Minneaponn Mel– First patents..........403 | Decond patents........... 41.4 Mais–No.3.... ........... 04 s No. aa... 305; j Davre-No.3..............u Nv. 3 whitø................21 Byg– Heed grades........ 0S man Rua–Nv. 2................. 411 Flax.. e... | Montantsata i naa ' Mel– Winter wheat patonts.. 410 Hard Sprmg patents...... 1.1) Straights................. 3.50 hlugmel........ e. 3.3 Vinteryvede–No.31ed....... RNo.Ired.................. N Vaarhvede-No.2............ 1) No.1 Noriyein............. ...s Mais–No. 3, k.o.b.......... 814 No. 3 ycliow.............. 33'; Davre–No.3 fk.ob....... No.3 white............ 2) Rug–No.2, to go in store... |. Note i Byg–- Malting grades...... |, Frrg lots................. Ftø– No.1 Hørsrø........... 1.00 Timotheyrø............... 2.0 Rløverjrø.... ............ Hø–Timothet, chace........ 90.0 | Prairie, choice............ 4.0 Halm– Rughalm............. 0.0 a bede- og pavrehalm......... s mew Nort Produktmarte Smpør– Western creameries. | Factory................... U i. gid... eo 1? ge... otte minneapolid Produktmartked Emor Creameries. 141; s Dalries................... 1! Æg–Cases incl............. 0 Oh– Primost, No.1......... 11 Bricie, Nu. 1.............. o Live poultry–Kalkuner.... 1 | DMb..................... 1 Fkrine chuckens.......... ! da as... I Ler– sto variety........ 3.1 | Løg, pr. Bu.................. 00 Hovedkaa', pr. Crate......... | Poteter, nye, pr. Bu........ «ahicaaoProdukimarked Smør Creameries........ 19' Dmæmiex................... 1! Livepoultry–Ralkuner...... » e: o nder,................... Gjæs, pr. Dusin............85.0V Æg–dtrictly kresh, loss ott.. I Nye VPoteter, pr.Bu.......... Løg, pr.eæl................. vu det oo-mrLrÊLl- 2 Cnhicago Nvægmarked. Evin-Light................83.1 Mincd................... 3.0 Heavy.................–t–tt 3.3 al! :::::.::::::: 3.80 Hornkvæg– leeves....... ! Cows and heifers....... 2.50 Texas steers.............. 3.09 Stockers and teeders..... 3.10 Faar– Nativo sneep...... Westerns................– 1.1 Lambs...............–h–th t00 o. H Ransas City Kvægmarkod. Hornkvæg– Bulls....... Stockers and feeders.... ESvin– Bulk ot sales......... ; Faar–Muttons............. Tambs.................–tht 3.20 HM Et. vonid Kvægmarled. Hornkvæg– Cows and heiters.s? os Stockers and feeders.... Svin................tttttttt as Faar–-Muttons........... s Lambs.............. et. End-Cmaha anvægmaiktd Hornkvæg Cows and heiterst) Stockers and leeders.... : o Evin– wight...... Mixed...............–tt–– 3a; Heavy............ e Bulk of sales......... ; s iad3=onsnan treSnueII.- Lambs...... et Siour Gitn avæ mat Hornkvæg-–Njør og nawe...dn Stoders og Yearling s.... evmn.........eeeteee et saar........ſttt.t-htttettttt End Et. paui væa mat Hornkvæg- njøi og Kvter. k3 s Stoderd.......... eet; 55 Svin ............t e 1.10 m