Newspaper Page Text
»sgecorah-Fosten ss –- «- il de de Ju e aa. og 15 og mtommer Tirsdag og Fredag Morgen. e m-+eÆÊ>RfkT}Ìe_e”g”- 3- kzle: Udonnements-Bilkaar: I mplar et Aar .......................... 81.25 os loe an: 6; i e tzemplar 3 Maaneder ..................... .35 e 1 4nøoran-Pøosten og «Ved Arnen til se Iver ge eller Duanmark............ s200 tmm non kan ikke betales for NorgerAbonn er let Byer Udretse: B ANUNDSEN. o.; Draw eo B,. becorah, lona. 2. e 9- Wmags ansi «ge Ab'ygzI. Iuli. Og. »–s l.rr-kſt-:: trrrr- et i M7.m. T. O. T. F. L. j aao Bo | A Al A '«) s 7d S 7 s hans vi ' s ' eo! A4lr Mo 45 6278 9 aa J » s ' ' t.; C111213141516 234 | j la 1- s o) . Mure 1920212223 . .« j .. N 20 26 D 28 29 30 « –,-j- e n 31 –r!–r –rrlrZ «N , ste #%]D Ful Etds Øre. P ak. kan. ve so. De udkomne Nummere af «Ved men tan erholdes jor 25c elira. er. . dens -f Hr.E. S. Thune er .. Y ad t dnøs » *»Tecorah Posten»s riter l' ;t in reisende Agent og »t i, e ø jom saadan bemyn KaQ -uul s. I o) : i ) Ø tigettil at modtage – es O2 nye Abonenter samt e aa -dt 2- Eetaling sor forfal da - – s e o , den kubskription. apoita i B.A unndsen .. 4 63 N M ou e crrrererrrrerrrrrrrer : c . Mon I ritort–ÿ N)ng 1C «Ved Arnen» Nu. 18. Indhold: Et Ord med i Laget.– Den veitsiste Robiunson. –- Mellem e! og sord. Uwsglæden. – Trutkestaben. I yøsel æ.te Børnene i Hjemmet.– Gaader. Indlandet. JDomwmwwa. Landstrygere paa Bandring mod Nord. Den aarvisse Strøm af Tramps wrdover er nu i fuld Gang, meldes ira Siour City. De reiser sammen i slotte paa 8 eller 10, ja indtil 100 her siere. Naar der er mange i Følge nt de ike i Betragtning at forgribe sig aa hele Fragttog, som kommer paa res Vei. Togbetjeningen staar i saa nnne Tilfælde magtesløse og kan ikke n igjen. Hvis den gjør det, vil den hme tilkort; det har noksom vist sig der flere Sammenstød i den senere Miøsourisloden kræver Tilsyn. I Mangel af Penge fra Regjeringen ilat holde Missourisloden i Tømme mm Tiour City nu beskytte Elvebred ne der ved Byen paa egen Regning. den blev tvungen dertil, da Dæmnin «ne hurtig tog til at rase ud i Van tog truede med at afstedkomme ØOde melser for Tusinder af Dollars. Mange Aviser der. *n ny Avis, »Story County Advo ate», har begyndt at udkomme i Ne da, en By paa 2000 Indbyggere. dette er den 4de Avis i den nævnte ?non den 17de i Countiet. (in Veteran sra Borgerkrigen en af de ældste Settlere i Story nty, Teth Humphrey, stedtes Ons v til Hvile paa Kirkegaarden i Ne nda. . 83.1 u ov ) Banksallit i Marshalltown. sommercial Bank i Marshalltown nede ikke sine Døre OnsdagMorgen. Ulakat paa Yderdøren underrettede Ø 1.00 odtfolt om, at Banken ikke vilde blive net igjen, førend Statens Bankin ttor havde foretaget Eftersyn. Præ ænt Lach forklarede, at der den fore- hende Dag havde været et stærkt end paa Banken, og at Banken ikke i saadan Stand med Kontanter, at m kunde staa for et Stormløb en Dag » Oun tilføiede, at Indskyderne vilde sig fuldt udbetalt. Derimod vilde tteholderne kanste komme til at tabe dt. Tandsynligvis vil Banken blive Morganiseret og fortsætte Forretnin- 42 00 3.40 Arving til Millioner. Theodore G. I. Pierce, en adopteret kom af W. W. Pierce i Waterloo, dtog igaar et kjærkomment Brev fra ottland, Oregon. Det kom fra et Ad titfirma, som underrettede ham om, – an var Arving til store og værdi ude iendomme der i Staten og i Visconsin, værdsatte med en rund kum til $3,000,000. Den unge M virkelige Navn er Burnette. an er 27 Aar gammel. Moderen * da han endnu var Spædbarn, og eten tom afdage ved en Ulykte i terloo for henved otte Aar siden. ad P. Burnette, en Broder af den '9 Pierces Fader, døde i Portland, aa for omtrent 8 Aar siden. Det uiked 53.33.40 yn.u Decorah-Lasten. Jircogtiveute Lars ang No. 18 Aa ja ham, som nu har efterladt sin Nevø en stor Arv. Han havde for mange Aar siden nedsat sig paa et Stykke Land, som nu udgjør en Del af Syd Port land, og efter den Tid er Eiendoms dærdien steget fabelagtigt i Pris. Ar den i Wisconsin tiltommer den unge Mand efter John Kee, en Fætter af hans Mor og død for tre Aar siden. Boet bestaar af 2,900 Acres i Racine, Dane, Washington og Grant Counties. Vros. Øausen som Budds stermand. Til den gamle, aftrædende Profes sor L. I. Budds Eftermand ved Jowa Agricultural College er foreslaaet Prof. N. E. Hansen, nu ansat ved Syd-Da kotas Agricultural College i Brook ings. Mlinnesota. n stor Elesant død as Mundklemme Prince, den største Elefant tilhørende Wallace Shows, døde forleden Dag af Mundklemme i Wabasha. Det er ikke saa længe siden, at den samme Prince rent satte sig paa Baabenene og ikke gav sig, førend den havde dræbt Vog teren. Siden den Tid var Elefanten bleven holdt i Ave med svære Kjættin ger som Lænker. Skelettet vil blive sendt til Nationalmusæet i Washing ton. Jones, Foss og Shain Paa det 5Tde Senatorialdistrikts Konvention i Herman sidste Onsdag gjennomineredes E. I. Jones af Mor ris til Senatorbænken, og Louis O. Foss og Jacob T. Shain som Repre sentanter uden Modstand. Osmon Lunn er dod Fra St. Paul strivee: Mandag den 18de Juli døde Osmon Lunn af Hjerteslag i sit Hjem, 1172 Ross St., St. Paul, og blev Thorsdag den 21de stedt tilhvile paa Familiens Gravplads i Beloit Wis., nær sit Barndomshjem. Afdøde havde været bosat i St. Paul siden 1881, var Præsident og General bestyrer for St. Paul Plow Works indtil 1887 og havde siden den Tid væ ret i ITrælastforretningenen. Osmon Lunn var eneste .Tøn af tidligere afdøde Ole Lunn, en af de allerførste norste Settlere i Rok County, Wis. Han var almindelig afholdt og velkjendt i mange Stater. Kom sor nær Meiemaskinen Farmer Andrew Anderson i Spencer Brook, Isanti County, kom for nogle Dage siden sor nær sin Meiemastine, der var i Arbeide, og fik det ene Ben afskaaret tæt ovenfor Ankelleddet. Ry stelsen og Blodtabet havde saadanne Følger, at Lægerne ansaa det tvilsomt, om han kan staa det over. Brand i Princeton Ildebrand ødelagde Onsdag Prince ton Creamery Farmhus. Vog «–edde des det meste af Indholden. Lad F$500 fuldt dætket ved Assurance. Fire Kvinder druknet Under Badning i Minnesota River Thorsdag Eftermiddag nær Morton druktnede Barbara og Rachel Galle, Martha Lorenz og Alvina Reid allesammen under 20 Aar gamle. De res Lig er gjenfundne. «Ro. 1 Oard i Redwood Connty Redwood Falls, 21de Juli. – Den første Hvede af indeværende Aars Av ling her i Egnen tilhørte John Whittett og nedmeiedes sidstleden Tirsdag. Den var af usædvanlig kraftig Vært og blev af Elevatormænd graderet som No. 1 Hard. Farmerne havde Frygt for, at det usædvanlig varme Veir den fore gaaende Fredag, Lørdag og Søndag vilde medføre Skade paa den Maade, at Hveden kunde modnes, førend Arene blev tilstrækkelig fyldt; men endskjønt der høres en Del Klage i den Retning, er Skaden ubetydelig. Mandag dlev Veiret kjøligt igjen, og Hveden modne des til Fuldkommenhed. Der vil ivaar blive høstet en betydelig Mængde No. 1 Hard i Redwood Co. Indhøstnin gen af Byg og Havre er nu i fuld Gang overalt i Countiet. Maisavlingen af giver alle Tegn til at ville yde et godt Udbytte iaar. Frazee daarlig forberedt paa Ildebrand. Tidlig Onsdag Morgen udbrød der Ild i Kjælderen til en større Butiks bygning paa Main Street i Frazee. Den eiedes af Joe Pfeifer og leiedes af Firmaet Brune & Krauz, som netop havde indlagt en stor Forsyning Binde hyssing, efter Sigende værd opimod 81,000. Da der ikte findes noget Brandkorps paa Stedet, blev der givet Alarm ved at pibe fra et Fragtlokomo Decorah, Jowa, Tirsdag den 26de Juli 18B1). tiv, og strax efter hørtes Piben fra Commonwealth Lumber Co., stansede sit Sagbrug og sendte alle sine Arbei dere afsted for at slukte. Hele Byen var snart paa Benene for at redde, hvad reddes tunde. Men naar Nedrivningen af flere Bygninger undtages, var alle Anstrengelser frugtesløse. Halvdelen af den ene Side af Main Street blev et eneste knitrende Flammehav, opfristet af en stærk Vind fra Nordvest. Senere kom Detroit Brandkorps tilstede og ajorde udmærket Arbeide ved at fore bygge Ildens videre Spredning. Man har en Mistanke om, at Ilden var paa sat; men Vedkommende, som leiede den Bygning, hvor Ilden opstod, havde in tet assureret og led et føleligt Tab. John Anderson druknet. En Arbeider i Northfield, John An derson, havde ikte været set siden Søn dag Eftermiddag, da hans Lig i Thors daas fandtes flydende i Elven et kort Stykke nedenfor Byen. Det viste sig, at han var gaaet ud for at bade; hans Klæder fandtes liggende paa Stranden en Kvartmil længere opad Elven. En Sum Penge laa i Lommerne; derimod var hans Uhr og Sko forsvundne. Den Forulykkede, der ikte tunde svømme, har antagelig faat Krampe i Vandet. Hans Hjemstavn var enten Minneapo lis eller Montevideo. LlorD Dahdotn. ANattesrost. Inat havde vi en let Frost paa disse Kanter, strives fra Valley City. Hel digvis er Skaden ubetydelig. DTruknet i Drukkenskab. ' Dennis McCray, 25 Aar gammel, drutnede ved Valley City Onsdag Ef termiddag. Efter at have aflagt et Be søg i en «Blindgris» blev han saa mo dig at han paatog sig at svømme over Elven. McCray var Murer af Pro fession. Ulykten ledede til Beslaglæg gelsen as Blindgrisens Brændevin og hele Herlighed – men ikke Verten. Vvede ødelagt as Oagl Omtrent 20000 Acres med Hvede blev Nat til Fredag ødelagt af Haagl un der et heftigt Uveir søndenfor Cassel ton. Tabet er meget stort. Beregnet saa lavt som 10 Busehls pr. Acre, gik 200,0000 Bushels tabt som Følge af Uveiret. Fra Fargo heder det, at Hve den paa en 18 Mil lang og 1; Mil bred Landstrækning blev ødelagt af Hagl i Cass County, og at det er mindst 15,000 Acres med Hvede, som gaar tabt. Tornado i Minot En rasende Tornado slog ned over Minot Kl. T Thorsdag Aften, læggende 16 Vaaningshuse i Ruiner. Heldigvis kom dog kun saa Mennester tilstade. Uveiret saaes tomme, og de fleste fandt Anledning til i betids at springe ned i Cytlonkjælderen. De af Uveiret ned revne Huse tilhørte W. I. Carroll, John O'Hara, William Jones, Fred Almn, Mrs. Lindborg, W. Youngkin, C. Aurland, A. J. Coryell, J. Prin agell, W. J. Barrett og Anton Holt. Countnhospitalet en toetages Mur stensbyaning, ruineredes totalt. Ser belæssede Fragtvogne, som henstod paa Soo Banens Spor, kastedes af Uveiret 115 Fod bort og knustes tilligemed alt sit Indhold. Hønsene ribbedes fuld stændig for Fjær. En god Del Kvæg dræbtes ogsaa. Det hele Ødelæggel sesverk paa Bygningerne medtog kun nogle faa Sekunder. Derefter paa fulgte en Haalstorm, som for ilde frem med Kornagrene. : –nd Dakotna. «udog Tramps er i Eftersporgsel | Fra Siourx Falls strives Thorsdag: | Nordvestens Farmere er i en slem Kni be, angivelig som Følge af Krigen. Det stulde dog synes, som om det lille Til stud af Soldater fra Vesten.ikte kunde gjøre nogen mærkbar Forskjel i Sta tens Affærer; for Farmerne er Situ ationen ialfald pinlig, nu da han bør indhøste sit Korn. I tidligere Aar kan det have været trangt nok sommetider at faa den tiltrængte Arbeidshjælp; dog har Farmerne ved at benytte sig af »Tramps» kunnet greie Arbeidet paa et Vis. Nu derimod er ikke alene Far mersønnerne dragne i Felten men endog de Herrer Omstreifere glimrer ved sin Fraværelse. «Jeg har aldrig været ude for noget sligt», bemærkede en af de største Farmere i Syd-Dakota idag. «Forleden Dag kjørte jeg ind til Byen nær min Farm for at faa Folk til Høstarbeidet. Jfjor kunde jeg med Tirsdags-Udgave Lethed ha faat 200 – iaar fandt jeg kke en eneste Mand, som var ledig og øgte Arbeide. Hvis der i Østen fin tes arbeidsledige Folk, saa bør de kom me herud. Vi maa skasfe os Hjælp aa en eller anden Maade; ellers vil dor blive Farmere, som taber sin Av ng.» Paa Farmen arbeides der Nat som Dag. Jenter saavelsom Gutter i N milien presses ud til Arbeide, de faar ikke hjælpe; men Kornet maa ret des saavidt gjørligt Udbyttet blir en Fjerdedels større end ifjor. Oøstudsigter i Blad OØills. Jarmerne er næsten færdig med Ind høstningen af Smaatornet i »«Blak Hills» Landet, berettes den 20de ds. fra Deadwood. For somme Steders Vedkommende kan den imidlertid ikke aodt kaldes Avling heller. Ligefra 5) Mil over Grænsen ind i Wyoming og nedad Dalstrøgene saa tangt som til Chenenne River kommer der Beretnin ger fra Farmerne om, at næsten over alt er Hvede saavelsom Havre nedmeiet til Foder for Kreaturerne, og at en stor Del endog ikte egner sig dertil. Paa den Tid, da Kornet trængte allermest til Rean, forblev det varmt og tørt endnu henimod et Par Uger, i hvilken Tid alt brændte op. Dette gjælder dog kun det Distrikt, som ikte har sør aet for Irrigation. Hvor Farmerne har benyttet sig af Overrisling, er Agrene i den ypperligste Forfatning. Vi havde itte saa lidet Regnfald i den forløbne Uge; men det kom for sent til at kunne gavne Smaakornet. Kvægbeiterne der imod er frisknet til med en frodig (ræsvært. lebraska. Maisavlen er tilfredsstillende Statens Jordbrugskommission i Lincoln erklærer, at de Beretninger er agrundløse, som siger, at Maisen har lidt meget af Varmen og det tørre Bir. Riatignot tan den være mindre god paa enkelte Steder, men ellers er Udsigterne i det hele betragtet endnu de bedste, og Regn inden en Uge vil ikke komme for sent. I de sydlige Nebra ska Countier viser Træstningen et bedre Uddntte pr. Acre, end Farmerne gjorde sig Forventning om for et Par Maa neder siden. Wiscrconnn. Wilsons shv. Postmester berøver sig Livet Robert P. Getty, tidligere Post mester i Wilson, har begaaet Selv mord. Han druknede sig Nat til Ons dag ien liden Dam. Wilson ligger paa Omahabanen, 9 Mil søndenfor Glen wood. Getty var G0 Aar gammel. Han efterlader sig en ung Hustru og to smaa Børn. Man har ikke kunnet fortlare sig Motivet til Selvmordet. Fra West .Tuperior. I West Superior Byraad indbragte Borgermester Dietrich forleden Dag et Forslag til Resolution om, at Water, om fjerne sine Buelys, Ledninger m. m. fra Byens Gader, og at City-Clerken skal avertere efter Anbud paa Bue- og Naftalys til Brug i Byen. Dette Skridt blev billiget af Byadvokaten og til stemt af Byraadet. Ovennævnte Fir ma og Byen har ikke kunnet staa i Baas sammen. Nlichtjigan. Øøster en stor Ovedeavling Farmerne i det sydlige Michigan driver nu paa med den største Avdling Hvede, de har faat paa 20 Aar, medde les fra Niles. Afktastningen overgaar de fleste Farmeres Forventning. I mange Tilfælde har Udbyttet været 33 til 35 Bushels pr. Acre; en og anden har fsaat indtil 42 Bushels. Ogsaa Frugtavlen er overmaade rig – bedre end nogensinde før, siges der. Nye Peaches er allerede bragt paa Marke det. ; Illinois. Falder død om i Kirken (En ældre Mand i Moline, Swan Johnson, faldt død om i Kirten der steds Onsdag Aften. Han havde netop aflagt sit Vidnesbyrd om sin Tro paa Gud og sagt, at han kun ventede paa at blive kaldt bort, da hans Stemme svigtede ham; han sant ned i sin Stol og døde uden Kamp. Han led af Hjer tefeil. – »Majestic» ankom Onsdag til Liverpool; »«Germanic» afgik fra New York. Forskjelligt Nær Sun Prairie, Wis., havde Isaac Bradleys 2aarige Datter i Tirs dagøs vandret sig bort i en Kornager paa Faderens Farm, hvor Høstmaski nen arbeidede. Da hændte det frygte lige, at Barnet blev indhentet af Ma skinen, som i næste Nu havde skilt Ho | vedet fra Kroppen. i – Nær Taginaw og 8 Mil norden for Fort Worth i Texas stansedes silde | Onsdag Asten et sydgaaende Santa Fe Passagertog af masterede Røvere, som med sine Revoldere tvang Lotomotiv føreren til at styre ind paa et andet Spor. Sheriffen, Byens Politi og mange bevæbnede Borgere fulgte senere Banditternes Spor. Endnu vides in tet om Udfaldet. | - Den engelste Damper »«New foundland,» lastet med et Forraad af ' Levnetsmidler, blev Tirsdag taget af »Moyslower» paa Høiden af Cienfue gos, ind i hvis Havn den styrede. T løse Tkud foran Bougen tvang «New foundland» tilføie, hvorpaa »«May fslower» sendte ombord et Prisemand skab, som bragte Fangsten til Charles ton, T. C. «Newfoundland» forlod Halifar, N. S. den 5de Juli. «May flower» havde fem Cubanere ombcrd, som var blevne optagne af den blo terende Flaades Skibe. De havde ta get Flugten fra Havana og andre Havne paa Cuba for at undgaa Hun gersdøden, som truer mange af deres Lidelsesfæller, da Tilstanden med hver Dag forværres. – Den nye Adressebog for Chicago var sorleden Dag færdig fra Bogbinde riet og viser sig større end nogen anden Adresjeven i de Forenede Stater. Der er omtrent 539,000 Navne. I 1890 viste den optagne Skolecensus, at Ind byggernes Antal var 33 Gang større end Antallet af Navne i Adressebogen det samme Aar, og beregnet ester dette Forhold skal Byen altsaa iaar have en Befolkning paa 1853,000 Sjæle. I den kjæmpemæssig store Bog ovtages 163 Side udelukkende af Navne med Johnson og 12); Sider med Smith. (n Laundrymand bærer det døds triste Navn Death. (æeorge Washington forekommer 10 Gange; Abraham Lin coln er en Arbeider paa Sndsiden; Ulysses S. Grant er Kontraktør, og William MenKinley har faat Ansættelse som Butikbetjent. – Man har beregnet, skriver et Blad i St. Louis, at stulde den nuværende Ktig fortsætte og vare et Aar, vil Om kostningerne, bortset fra Tab af Mænd og Skibe, beløbe sig til mindst sø00,- 000,000. Napoleon Krigen skal have kostet ngland og Frankrige mindst se 00 000,00, og Krimtngen kostede de deri deltagende Nationer F1,500,- 00,000. I den franst-tyste Krig var Udgifterne ogsaa 31,5,00000,00; men hertil kommer den Sktadeserstatning, Frantrig maatte betale Tystland, $1,- mMMMM) foruden Asstaaelsen af (flsasz-Lothringen; saa de samlede Udgifter godt kan sættes til $3,000,- (00,000. Uafhængiahedøtrigen for over 1()) Aar siden kostede vort Land, saavidt man har kunnet beregne, $133,- o000,000, medens Borgertrigen lrævede 38,000,000,000. Hertil maa føies Renterne af den Gjæld, som stabtes ved Krigen, og som siden 1861 ikte har andraget til mindre end 32000000, 000; endyderligere hvad der udbetales i Pensioner, til Dato 82,138,560,- 926.72; altsaa tilsammenlagt over $12000,000,000 – og Enden er itte endda. NUNJdvandringen sra Norgc. har i de senere Aar vist stadig Tilbage gang. Saaledes udgjorde Antallet af Udvandrede i 1897 for det hele Land 4961, mens Antallet i 1596 udgjorve 6679, i 1895 6207, i 15944 5642 og i 1893 18,778. Den samlede Urvan i 1593 18,778. Den samlede Udvan dring over Trondhjem udgjorde i 1597 s92 og i 1893 67T70. Paa Maane derne Marts og April falder som Re gel den største Udvandring. Fra Søn dre Trondhjems Amt seeø i f. A. at ha udvandret ialt 218 Personer, hvoras 130 Mænd og 838 Kvinder. 37 er Børn under 14 Aar, 143 mellem 15 og 29 Aar, 36 mellem 30 og 4 og - G5 Aar og derover. Fra Nordre Trond hjems Amt udgjorde Udvandringen i 1597 134, hvoraf 79 Mænd og 55 Kvinder og i Romsdals Umt 272. Li ster og Mandals Amt viser den største Udvandring i f. M. nemlig 740, menø Finmartens Amt derimod kun fremvi ser 9 Udvandrere. vobe-Nummer 1421I. Fra andre Lande. Aa det si er n Den tyske Keiser opholdt sig den 12te Juli i Molde. Kabelgrammer har ilte før fortalt, at han ogsaa iaar er i Norge; men i Anledning af et Ord, han lod falde, kom de med det tilslut. Han laa som sagt med Hohenzollern udenfor den vakre Romsdalsby, og da der her vrimler af Engelstmænd i Sommerti den, bad han nogle af disse ombord. Samtalen kom naturligvis ind paa Krigen. »Spanierne fortjener at miste alle sine Nolonier, fordi de skyder saa slet,» sa Neiseren. Disse Ord fand tes værdige til et KNabelgram, og saale des fit vi vide, at den bøie Potentat atter seiler lanaø Noraes Kyst. ' Nommer srem Den anden amerikanske (rpedition er kommen til Manila. China kom (sftermiddag den 16de Juli, Zealandia, (solon og Cenator om Morgenen den 17de. Underveis døde fire Personer: en Løitnant, en Sergeant og to Solda ter. Fcrresten var alt vel. (rpeditionen ajorde en srobring, medens den stevnede frem mod sit Be stemmelsessted. Den heiste nemlig det amerikanske Flaa paa en Ø, som i Na belarammet kaldes Make JIsland; men det skal sandsynligvis være Watts Island, tilhørende Marslhall Gruppen i Polyhesien. Tilstanden i Østen er temmelig bro aet. Aguinaldo er ærgjerria o; betrag ter sig som selvskreven Præsident over Filippinerne. Han blaffer og skyder allesteds og tar Livet af adskillige Sp1- niere, medens han gjør endda flere til Fanger; men nogen afajørende Seier vinder han ikke. Hidtil har han holdt aode Miner med Amerikanerne; men der er al Grund til at frygte for, at han med Tiden vil bli en brysom Fyr, og at han kommer til at efterligne (har cia paa (suba. Admiral Dewen skal have isinde at indtage Manila, førend (en. Merritt kommer. Tet er godt at være særdig ibetids, mener han. Agui naldo har jo ertlæret Filippinerne for en uaf–ængiag NRepublik ca sat sia selv i Høisædet. I disse Dage har han ud nævnt et Kabinet. Det kan hænde. at de europæiske Stormaater vil benytte sig af Omstændighederne, om Amerika ikke stynder sia. De slikker sig om Munden efter hver sin Flok af den vakre Samling paa 1200 Der, som bærer gamle Kong Filips Navn. Ril ind i Frankrig Skal Spanien beklippves endnu mere? (ft Telegram fra Madrid sor tæller, at der i Barcelona er mange, som ønsker, at Frankrig maa lnde Hjertet op i Livet og komme for at un derlæage sig den Provins, hvori VDa-- celona er Hovedstad. Den kaldes Ka talonien og støder umiddelhart op til Frankrig. Da Karl den store (ded 814) var fransk Konge, erobrede han KNatalonien og lod Landet styre af (jre ver. Først i 1137 blev det igjen span'!. Frankrig kan saaledes ajøre gamle Krav gjeldende. I flere Henseender er Katalonien den mest fremstredne Uro vins i Spanien, fordi Folket der har fulgt nogenlunde med Tiden. Barce lona er den fornemste Handels- oq Fa brikstad under spansk Flaa. Ideen om en Tilslutning til den franske Republit griber mere og mere om sig, heder det; men den bliver neppe ajennemført. Nan Tewen, Far vil dn til injen »Hvis Manila ikte imidlertid over giver sig, vil Admiral Dewey ved Slutten af denne Uge begynde at bem bardere Fæstningøsverkerne ved Byen,» melder et Telegram af 18de Juli fra Hona'onag. 1ste Regiment staar alle rede færdigt ved Paranaque, to NMil fra Manila. Spanierne var svært hovne, saalænge de haabede, at fâadiz flaaden skulde komme (den ventedes den 16de Juli); men de blev lange i Ansig tet, da et Krigsslib bragte den Besked, at Cerveras Armada var ødelagt. In surgenterne slyder paa Spanierne fra begge Sider af Manila; wen de kan in tet udrette mod de sterkt armerede Fcr ter. weneral Wenler en mistænkelig Perjon Den for sin Grusomhed paa (uba navngjetne (Jeneral Wenler har efter sin Hjemkomst til Spanien spillet en tvetydia Rolle. De sidste Efterretnin ger gaar ud paa, at han underhandler med KRepublikanerne, og at en Flerlhed af disse har besluttet at forene sig med ham for at modarbeide Christina og hendes Ministre, om de gaar ind paa Fredsviltaar, som er altfor haarde. | Flere sindrige Republitanere der «iblandt den gamle Castelar, advarer æ . Man fo *» . lo To t ji e i «;U an . udtommer Tirodaa og Fredaa Morgen. e - vertissementer maa in leverea eneit hver Mandag og Tordaa Mo gen Avertementer indtagea ikke ito paa hinanden støiende numere medm ndre det utryk elig sorlan ae» ovis et Avertøement, der først sømmer ind ! T adaarnumeret!' Er orlanges indiry'kei 1 bange, vil dettømme in 101adgtnumere Hreve, der ndø holder Averttsementer, øm det haster med, bør mæ «an Averi die meent det uedre d1ørne paa løow ooluten. udtommer Tirodag og redag Morgen. sit Parti mod at have noget at gjøre med Weyler. Ved første Leilighed dil han, mener (sastelar, spille Magten over i Hænderne paa Carlisterne, som kun venter paa at faa et Paaskud til at begynde en Revolution og en Borger krig. Et Rygte siger, at Regjeringen agter at arrestere Weyler og Martkien af Cerralbo, som er Hovedagent for Ton lsarlos. Spioner omgiver nu alle betydelige Alersoner i Spanien. Regjeringen har tabt Tilliden til de fleste ledende Mænd. Ikke alene republikanske Høvdinger, men endog Nedaktører af bekjendte kon servative Blade forfølges af Detektiver. mm,) Følaen er, at vilde Rygter opstaar, ud bredes og troes. Carlisterne gjør, hvad de kan. Fra Madrid skrives til London Standard, at Regjeringen stadig mod tager Tidender om, at lsarlisterne er virksomme. (æhjennem Phyrenæernes Fjeldpasser fører de Vaaben og Am munition ind i Navarra, Aragonien og Natalonien, og det synes, som Øvrighe den paa beqge Sider af Fjeldet lukker Øinene til. Carlisterne ved, at de har (Yeistligheden paa sin Side, og de op træder derfor med stigende Dristighed. (shristina og Sagasta tør ikke under de nuværende Forhold møde dem med den tilbørlige Kraft. Nogle af de militære (huvernører har mere Mod end Regje ringen. De har beslaglagt Carlist blade og truet Urostiftere med Straf. De i Madrid koende (sarlister siger, at Dpstanden snart vil begynde i dele Spanien – ikke blot i de nordlige, men ogsaa i de vestlige, midtre og sydlige Provinser. ti Tet kan man nok tænke. »Jo mere jeg blir kjendt med de ind fødte,» skriver en NKorrespondent i Ma nila til London Daily Mail, «des mere bliver jeg overbevist om, at de ikke er modne for Selvstyre. De mang ler (rundlaget for Civilisation og er ikke istand til at holde Orden og vise Lndtnhed tndbyrdes. sknhver liden Høvdina tror, at han er skabt til at vare Den Uuzons øverste Styrer. Det ajør en ondt at se, at slige Mennesler sbm de indfødte skal have prnglet en europæisk Nation som den spanske. »Her er nok af Fødemidler; men Folk har ingen Penge at kjøde for. Aguinaldo føler sig krænket over, at Amerikanerne holder ham i Tømme og ikte vil tillade ham at gaa frem, som han ønster.» Fmaanyt – Tronning (Christina af Spanien var den 21de Juli 40 Aar. Hun fei rede sin (eburtsdag i al Stilhed, da Tilstanden i Landet forbød enhver lar mende Festlighed. Paven og nogle Suveræner sendte Uykønskningstele arammer. – Den Skade, som Nrinsen af Wales sik i sit Knæ, da han faldt i en Trappe hos Baron Ferdinand Roth schild ude paa Waddesdon Herregaard, er mere alvorlig, end man tænlte. Han maa holde Sengen i flere Uger. Prinsen er ikke længere nogen Ungdom, da han er født i 1841, og en Skade i NKnæstjælen læges ikke saa fort, naar man nærmre sig s0 Aar. Prinsesse Alexandra af Wales har ogsaa ondt i sit ene Knæ og maa bruge Stok. (Fortsættes paa 4de Tide.) «rubedrist paa (uba. dTett findes paa Cuba tildels meget rige Malmforekomster. Især er der god Tilgang paa Jern og Mangan, ligesom der cgsaa findes en Del Kob ber. Før udvandt man ogsaa adskilligt (uld; men paa Grund af de rige Op dagelser i Amerika og Akfrika er der gaat betydelig tilbage med Guldpro duttionen paa Den. Halvdelen af de Forenede Staters Indførsel af Jern malm, nærved 400,00 Tons, kommer fra (uba. De digtigste Jerngruber ligger i Nærheden af Santiago. Den største af disse tilhører et amerilansk Selstab, og dens aarlige Produktoin har belødet sig til 36,000 Tons. Dog er dette Kvantum paa (Yrund af de uro lige Forholde i de sidste Aar betydelig formindstet. Mangan Foretomsterne er ogsaa værdifulde, og man har paa dette Omraade vovet at optage Kon turrancen med Rusland. Paa Grund af indbyrdes Krige og Urcligheder har ogsaa denne Industri lidt meget, for nærværende ligger den aldeles nede. Alle Gruber og ligesaa ogsaa største Telen af den øvrige Industri eies af Ameritanere, som imidlertid forme delst Urolighederne i det sidste har lidt betydelige Tab.