Newspaper Page Text
de Aargang. 23reve fra Norge. so Brev fra Sogn. 7o Maaned er min Maaned, siger Ord. anet, og det samme sagde Øjøgen, naar .. 1a raabte efter mig med sit vanlige «de» Med Mai ventes Vaaren at være unmen og dette er som tidligere ogsaa Til «det Aar. Men – Vaaren er i og for sig e klr tocitjelig – enten mild eller kolo, tør Ak e vaad og dog gaar Solen i sit samme er ane staar lige hørt paa sin Bane hver ti «e aa. Og om der vides, at Solen hver Ih de –ai, ftaar lige høit, kunde man dog i e heididl: om den altid har den samme Varme e _thi Veiret i Aar den 17de Mai kan være me gid for denne Tanke. e ft andet Ordsprog sfiger: Juli-Øommer «ver (aaske Vinter. Dette skal di enes om ato er Tilsældet – efter som Rækker af aa tſtt givet os denne Praksis og ladet os i ledirroget gaa i Opfyldelse. a . Garren er kommen, det er sandt, men den da m d oiil magtet lidet med Uinterens mæg – ) tie! de Snemand. I den dybeste Dal og Er Mm Frdens Strand, hvor Snemanden hav-ſt II e det svageste Ben, fik nok Vaaren snart krt it korsæste og ftartede Snemanden saa, ved 20 ne Ugers Stræv, midt op i Liderne, men –t mme: dled det Stop. derne, høi ret oppe i sin kraftige deldefæstede Øtil s tlone sng var den ikke god at sprænge tildage læn eluktrjta i J9vor end Vaaren kjæmped og kjæmped et kzen daode Nat og Dag. Bag Sogns dderste naa gjør reldaaarde indtog den en Stilling, som . maaren endnu ikke har magtet at fordrive den v ons «i Tyt og jevn ligger den truende med ie, ine darruljende ssrostnærter, ofte lige ned i skjonnt tnden, og ret som det er sendes kraftige ve h i hagjalver hen over Dalen. Kort sagt! den .. Man linter er endnu op paa Fjeldet og al tunat ed i Aaserne, da der endnu ikke sees duer « ereste dar Met, bare et jevnt Snedækte, ort Jant. der daa mange Steder anslaaes til 11 Me hed v d tk:. Det er for os utroligt, at den aleptat se Bonde i Aar kan komme tilfjelds med »f. 1arurer paa den Tiden han et vant til edmrren - i Aarene, medmindre et større Pres i j – paa med mild Luft og Regnveir. Og da M ni man sig da et saadant Pres sættes paa, Cie ade Ma ud bedre, det vil paa mange Steder i ein otte Mderne ikke blide ret hyggeligt at være; ktes : 11t det Vand, den mægtige Snemak–se in 1 ardadeN dolder, dil fremkalde en Flom, som ret mange tænker paa med Gru. Dagene ruller ck stitchY tem tørre og kolde, saaat der paa de øverste ajennemen marde fryser det i Berg hver eneste Nat er q eo Maa mange Steder var man for nogle Tager «ist denrndt med Vaaraannen, men maatte itte gen, da et Snekast kom over dem og 1og lukk. At trø: til, som om selve Vinteren di'de t, fast o tlrmme paany. r forjyn Ded Siden af det kolde Veir, saa er det ommejkru jeldsagt, at man ogsaa blider gjæftet af den mgs!e Bondes dærste Firnde, «sFsodermange en» Denne drager med sig mange andre ) ender og sætter mange Bønder t en for oler Kamp. Det er forfærdeligt at se alle »« svrre Ladninger med Hø, der har dæret ) otiet paa Stoppefstederne langs Saogne orden t Vaar hderenesteDampdag, og smerte s 1 al det være at høre den Kumnmer af so! som en saadan Fodermangel fremtdin ; t foruden alt det Slid og Stræd, som «ger med – saa alle Muskler skjælver. og hvor mangen en vaagen Nat maa ikke en attader vonde sig i sin egen Tankes Sved aadanne Aar maa I tro! Maatte ikke no nt Kamp dære til forgjæves, men at de art maatte møde bedre Tider og gladere ar s Ennder. Det maa dor Herre og Skaber lor runde har ih Nan deri saa af det allerede omskrevne dan- Ms fder en Tanke om Vaaren i Sogn, vil ny et gaa over og fortælle smaa Bygdennheder Hensyn i n forskjellige Præstegjæld, idet jeg dil be er na * æmnde i ssjerland, fra hvilket Sted det tid gaa dett jrre ikke har lykkes mig at fortælle noget dog fra! ha. Tet kan detværre denne (kang heller 18. Svin !le dlive meget; men det dil dog visselig in tog ne «ttsrre nogen. e In sjerlan d: Af Døde i dette Aar har vi ter . mnanske saa, nemlig: Aamund Vaarstølen, d Nick Tro Vaadevig, Sidert Hatlestad og Syn menjata da Berge –en gammel Kaarkone til Jo (ke og io danner Berge. Af Bryllupper er der ogsaa rsynet me –te ganske faa, nemlig Cle Olsen Lidal gift et o1 th ned handi Scheie, og ssri’t Bøinm med lettere en 0jertrud Tufthe. achment At nye opbyggede Huse har di følgende: ktionsbo san O. Bøium en stor Fjøsdygning. Hans Mast Tuttte en stor ssjøs- og Ladebygning. An s. –'tt Tufthe et stort Vaaningshus. VPeder er, i rvedal, som tidligere havde et af de største 1201 sanngshus i hele Sogn, og hvilket Hus s?l «ænde for ca. 2 Aar siden, har nu netop op d skuf int en et nyt Vaaningshus, noget større es med md det forrige, og maa visselig være det ;)3 50 ret af det Slags i Sogn, naar undtages –d oote!llrrne. Nils lkcheie et Vaaningshus. tt tødsæther er bestemt paa at flytte hele mit klyngan længere ned paa siendom - i grundet paa, at der Husene nu staar, Ø! «ud at for at blive overfaldt af saavel Sne e n Jordskreder. I Følge Udskiftning har n- sndr Tistad maattet flytte alle sine Huse e ti Syd, saa han nu dor paa sin Eien t; »m der ligger i en Strækning. Ø Oôjel Distad, der ved Udskiftningen fik sine e H–aaende paa (runden, har ved Siden »» dre Huse paa Maarden opfvrt en ny Wedygning. sra Aurlan d har vi følgende Døde, ne Arne Elanger – boende paa Aur-: –»» ingen som Sknedker. Han var I; Aar me!. Tet bemærkes ved den gamle stræv e Mand, at han lige indtil 3 Dage før Tod stod og arbeidede paa Værkstedet. at Time var kommet og maatte forlade » î mode og en Ligkiste staa halvfærdig ' –»–shn KRagnhild Stegen. Et halvvolser J en i Kristen Borlaug Underdal, Nils O. Anna Stengaard, Ingeborg Mons rmjebe”; –– lunshelle «nten efter John Tuns an po.s iri (Gjesme Konen til Hans paa - og Ivar (hulaksen Flom. ved so i Aryllupper har bi havt nogle faa, nem s. al ' snnudt «ritsen Veum med Clene Un. 1.t, og «et Beum, Hans Torsen Haugleim » luna Sjurdsatter Lerun, Anders Clsen de Til)! med Nristianna fra Søndfjord og Vei ave : j p. A. Frank med Margarethe vo e t begge Svensker og opholdt sig ti A ht i Aurland paa Veiarbeide. sändtidere skal efter filkkert Forlndende fol |0WJ. de dgaa Wgtestad: Zjur S. Vedme med ØGuri Tordsatter jesme og Ole Ostensen Bærekdam med Anna O. Flom Knudt Hansen Gjesme – Lærer i Uærdal –et nylig gift med en Pige fra Lærdal. Af nye Huse følgende: Torsten Kristansen Loden, 1 nyt Vaaningshus, Ole Alfsen Loven, 1 Vaaningehus. Jens Dræge og Guttorm os tilsammen, har under Opførelse en prægtig Krambodbyg ning, der skal staa paa Vollen ret over lkole huset paa nedre Tide af Veien. Tertil be mærket, at ogsaa de samme Personer opjører en Butik frem i Fjeldet i Vaar men er endnu ikke bestemt paa hdilken Pladte. Sjur An driassen Flom har under Opsørelse en Bu tikbygning straks over Myrdalsfossen – hen ne paa Myrdalsleiet. Handelen beregnet med Jernarbeiderne. Hvad Veianlæggene i Aurland angaar, saa antages, at Linjen fra Fretheim til Kaardal aabnes for almindelig Færdsel en Tid i Au gust Maaned førsttommende. Fra JFretheim til Melhus er den aabnet tidligere. Forbi Melhushaugerne gaar den nye Veilinje midt ned i sjeldet i Elvegjelet, gaar over Elven strals nednfor den gamle lille Bro som Cp sidderne paa Melhus brugte sor at komme paa den andre Side af Elven. TDerfra gaar en Bivei henover Fjeldet langs Elden og kommer tilsammen med den gamle Vei ret under Ladebygningen til heimste Gaarden. Denne Nei maatte Staten arbeide ekztra for at undgaa Transportveien over Melhushau gerne, mens Veistykket fra Melhusdroen og til Kaardal var under Arbeide. For Opsfid derne paa Melhus var dette meget heldigt, at Staten maatte ardeide denne Bivei, da Op sidderne neppe havde magtet at koste Veien, da den blev adskilligt kostvhar. COpsidderne havde da fremdeles maattet denytte den de drøvelige Vei over Melhushaugerne. Tunel len frem i Holten mellem Melhus-Kaardal og ret for Trolleskreden vil jeg endnu ikke omskride, da den snart bliver færdig - og dil da beskrive den nøiagtigere senere. Man har der arbeidet fra begge Ender og er netop igjennemkommet. Veien frem paa Kaardal–- matken ligger helt øderste paa Bøerne fort sætter fremoder de ftore Ure ded Sagahøiden, krummer til efterKaardalshølen med en .Itig-ſt ning, saaledes at den kommer op paa nedaste Telen af Sagahøiden og ret over det høieste af Kaardalsfosfaldet, og forener sig med den gamle Vei ded den (rinden, som stod over Veien. Derfra fortsætter den nye Linje over Tverelden i Kaardalshoven – over hvilke er lagt en dakker Bro – og siden ret frem Kaardalshoven. Veien derfra, som fiden strækker sig ca. 40.000 Meter frem over Fjel det lige til Sæteren Hallingschei og som er færdig, skal saa snart Øneen tillader det, paa begyndes igjen og fortsætte lige over Fjeldet til Hallingdal. Et helt romantisk Veianlæg. Rygtet gaar, at Ingeniørerne dil i Tommer drive med en Arbeidsstyrke af 4 a 500 Mand, dersom man kan faa tilsammen saa mange. Tette Veianlæg ligesom alle de i Vinter un der ardeidværende Tuneller, skal jeg en anden Gang omfskrive, da jeg om kort Tid er bestemt paa at tage en Tur derhen og bese samme. Jeg skal kortelig. fortælle om en Tur, jeg havde ind i Gravahalstunellen i April Maa ned sidstleden. Kommet til Sætren Opsæt, der, hvor Tunellen gaar ind i Fjeldet paa Vossesiden, saa jeg vistnok de store 2 Etages Beboelsesbygninger rage over Snemassen samt den store Grusmasse henne i Dalen som en sort Fjelddæg. Jeg var om Sommeren kjendt paa Stedet, men kunde nu ikke kjende mig igjen. Ten nogle og 20 Alen lange Smedje, der stod vel 100 Alen fra Tunel aabningen, var ikke mere at se. Jeg vilde nemlig ind i Tunellen, og jeg maatte spørge en Del Arbeidere, som stod der, hvorledes jeg skulde komme ind i Tunellen. Te viste mig et Hul i Sneen, der gik jeg ned flere Trin som i en Trappe og kom ned i den vældige Overbygning over Skinnegangen udenfor Tunellen og ganske ved Indgangen af den før omtalte TSmedje. Smedjen, som kan rumme 10 Smede med hver sin Smedeavl og Smede sted, samt et mekanisk Værksted med flere Ma skiner, der drives med Elektricitet, Kontor for Melkanikeren, desforuden i den ene Ende et stort Vedhus, der rummelig kan rumme 20 Maal Ved. I Vedhuset er ogsaa en Cirkel sag, der drives af (lektricitet og benyttes til Vedsagning, som hver kan tænke – et vældigt Hus. Denne Smedje, hvilket er opført af Graasten, var formelig begravet i Sneen, saa alt Arbeide i denne foregik unoer det tyktle Snelag. En Arm af Skinnegangen gaar og: saa ind i og næsten langs gjennem .Tmedjen. Jeg var bestemt paa at bese Tunellen. nen da den elektriske Belysning var i Uorden, følte jeg det kvælsomt at detræde den under-ſt jordiske Vandring. Jeg lod imidlertid ikke Modet synke, fik mig en –Kaale» i Smedjen, | tendre den og begav mig paa Vandring. Først indover langs Skinnegangen i den 100 Neter lange Overdygning, vassende i løs | Sne, der var dredet ind gjennem de smaa Sprækler. Kommet ind til Aadningen as den virkelige Tunel var der ikke mere Sne, men til (Gjengjæld – for dvert Skridt en uhyggelig dunkel Lyd, der fik mig næsten til at gyse og ved Siden deraf et kvælende Mørke foran mig. Jeg gjorde mig det Svyørgsmaal: skal jeg forsøge at gaa ind, eller skal jeg vende tilbage? Ved Indgangen stod opslaaet en Advarsel til Tunelfarerne, at de maatte være forsigtige sor (9rusvognen og ikke komme den i Veien. Dette var mig og saa en Advarsel og gjorde mig mere ubestemt. Ved en kort Betænkning kom jeg dog tilslut til den Beslutning at betræde Tunellen og ikke lade Maalet for min Reise blive til in. ter. Ind over den store rummelige Hval ving styrede jeg saa mine Skridt forsigtigt og langsomt, speidende tilhøire og venstre. s«kkoet af mine Skridt, blandet med kkoet af de tunge tætfaldende Vanddraaber fra Taget blev jeg tilslut mere og mere vant med, men det forfærdelige tykke Mørke var mig slem mere, da det var saa mørkt, at om jeg holdt den tændte Kaale ned med udstrakt Arm, kunde jeg neppe se ret ned for Benene af mig. Kommet ind ca. 3400 Meiter, og saa nys gjerrig, som jeg var til at se til Oøire og Ven stre, var jeg uheldig nok – ved en altfor rask Øvidding af Kaalen –at slukke den. | Tet gjorde et Sæt i mig, mit Blod vilde ( ftivne, og jeg var paa Nippet til at skrige et soorsærdelses Strig. Jeg var i et uudhol deligt Mørke blandet med en kvælende Tanp som en Røg, saa Aandedrættet var tyngre og arbeidede meget. Jeg dar snart pa det Rene med, at jeg dar i en kritisk Stiling, snart kunde en Grusvogn komme rul de, og om jeg skulde forsøge at flytte mig, ! ade jeg falde og slaa mig fordærvet i den srpe Sten. Tilbage kunde jeg neppe tomn. og frem kunde jeg ikte komme. Efter en tort Tids Sumlen kom jeg dog snart paa at n. dersøge, om jeg var i Besiddelse af Fy t ker. Krampagtige Bevægelser undersøgte irg i en ssart mine Lommer, og til stor 61e fandt jeg Stikter og fik tændt Kaalen ig i. Det maa være oderslødigt at fortælle, at ; senere dled forfigtigere med min Kaale, det er ikte overslødigt at addare for -. nogen af mine Læjere nogeninde stulde træde Tunellen – aldrig at begive sig paa Vandring der, Vinter eller Sommer, m: mindre man er forsynet med Fyrftit:: Min Vandring gik altsaa indover Ende hørte jeg et dump Stød ligesom af et Je spedt, atter et og atter et samt Raslen Sten. Jeg forstod, at jeg snart vilde tra baa Arbeidere og det opmuntrede mig, en: skjønt dare ukjendte Ansigter ventet at faa - Jeg kigte indoder, men kunde ikke se andÊ ded Ojælp af min Kaale end den tytt Taage af Tynamit og alskens Rusk fra Tun. len, og som pakket sig sammen. Pludselic: stødte jeg med Et paa en Grusvogn og skin tede da Lysene as Kaalene, som hver Arbe der var forsynet med. Vognens Længde ansloges til ca. 12 Me ter. Jeg kradlede mig forbi, vekslede nogi Ord med Arbeiderne, der nødig lod sig for styrre og indover bar det videre. Komm ind ca. 600 Meter blev Tunellen med C ladere, da Taget ikte var kommet længer Ter stod opsat vældige høie Statider, hvor daa en ca. 20 Mand paa forskjellige Pladser bar platseret og med hver sin Kaale. At se de ivrige ardeidsomme Hænder for hver sin bligtende Kaale, omgidet as et Afgrunden: Mørke, dar et ØEyn, som man gjerne maa dvæle ved og lade Tanken gaa langt hen pao Kulturens Bane. Paa en liden Afstand fra, viste Lysene sig som en tindrende Stjerne himmel i en mørk Nodembdernat. Indenfor det omtalte Øtatid var opdynget en Mængde udhbrudt Sten, som det dar meget danskelig at komme fordi. Jeg kravled mig nok over, men indenfor blev Tunellen saa tav, at jeg maatte bøie mig for at kunne faa gaa. Nu fil jeg dirkelig Betænkelighed for at reise di dere, men med den Trøst, at da andre Folk færdes der, kun del jeg ogsaa, og dermed git det forsigtigt videre indoder, endskjønt jeg havde en Fornemmelse, som om alt dilde falde sammen om mig. Jeg gik en hel Tid – for mig som en Tid af flere Timer – en delig saa jeg langt inde et bligtende Lys, at ter et, og saa med engang en Mængde Lys. Gjenlyd af Arbeidernes Feisler og Spedt naaede ogsaa mine Øren og inart stod det klart for mig, at her herskede stor Travelhed. Om en liden Tid dar jeg fremme. Her var Lid, her dar Lyst og her dar Mod i Barn paa hver og en. Ca. 20 Mand dar plasseret paa hver lide af Tunellen med en Afstand af 3-4 Meter mellem hver. Hver Mand havde en Fseisel, 1 Baar og 1 Kaale. Der hørtes Slag i Slag saa tæt som Tromme tolver og bled til et i alt en øredøvende Larm. Inderst inde stod Boremaskinen med sine 2 kraftige Borer, lig Følehornene paa en Enegel, naar disse er vel fremtrukket. Ma skinen, der drives af Elektricitet, bestyredes af 4 Mand – 2 foran og 2 bag. Ten srem bragte en forfærdelig Larm, ingen Menne skestemme kunde høres ved Maskinen. Dette bar et interessant Skue at se den mægtige Gjenstand med sin flere Hundrede Hesters kroft, staa og arbeide sig igjennem det 5600 Meter tykke Fjeld. Jeg stod en Stund i egne Betragtninger og lod Tanken gaa tildage i Tiden, hvor saadant ikke fandtes, og frem i Tiden med det Spørgsmaal: Hvad bliver at se om 100 Aar, hvis Verden staar saa længe og Udviklingen gaar fremad, som den har gjort? En Mand, jeg snart forstod var en Opsynsmand, henvendte jeg mig til, og af ham fik vide, at vi nu befandt os 1999 Meter ind i selve Gravahalsfjeldet. Tet skal ogsaa bemærkes, at Arberiderne saavel som C psynsmændene er meget forekomn ende naar man omgaaet? dem under deres daglige Trræv. Efter at have saaet beseet Maskinen og kastet et Blik over det Hele fik jeg snart Lyst til at være i det Frie igjen, hvorfor jeg begav mig paa Tilbagemarschen. Jeg tør ilkte omskrive, hvor lang Tid, jeg havde trængt til den 1000 Meter lange Spadsertur, men det tør jeg sige, at jeg med det samme folt ingen Lyst til paany at betræde Tunellen. S ogndal: Foruden alt det Stel i An ledning Udstillingen i Sogndal, og som jeg ikke vil omskrive, skal jeg nævne nogle enkelte Nyheder, saasom at Kar! . Foss er gift med Marta Nilsdatter Flaaten, og Peder Nilsen sslaaten med Aagata Barsnæ3 Af Tøde er der følgende: Nils Johannesen Bondevil, Lasse Aaberge, Ingebrigt Fjæren, Marga rethe T. Fjæren, Britha Jensdtr. Fjæren samt en gammel Kaarmand paa æmaarden Olnæs, der tog sig afdage ved at have be lastet sig med Sten og med Vilje gik pan Søen og druknede. (snkelte smaa Eiendomshandler har otsaa foregaaet i Togndal, nemlig: Peder Hove har kjøbt af sin Broder Nils en Eiendom paa Skva i Nærheden af (Irøt til en Pris af Kr. 1,2000. Han er nu begyndt at opføre (rundmurene under sine (Jaardshuse. Mons Njørlaug har kjøbt en Hustomt i Fjæren, paa hvilket han agter at bygge. Detter Fsæren ligesaa. Cl K. Loprtetsnæs har kjøbt af Bager Ril sen paa Rusebakken for en Pris af Kr. am. De 3 ssdstnævnie siges at ville begynde med Handel og mener jeg da, at der i Togudal bliver en Cverflod af Landhandlere, da der tidligere allerede er 9 Stkr. Vil: er nok flere, som er indgaaet i Ægte skab, ligesom der er svært mange, som er af gaaet ved Døden. m,- Refsdal er igjen gift med Tina Andersen, Tatter af Handelsmand Andersen, Viløren. Det bemærkes, at det er Idie (hang, Hr. Reftdal er gift Endre Larsen med Anna (?llingtdatter Holstad, Fnkemano John Jodn sen Fjerestad med Britha (kndresdatter Hol stad. John (yuttormsen Fjerestad med (jøri Iversdtr. Refsdal, Arne Bendiksen Fjære stad med Anna sriksdtr. Tistel, Bager Lartj Nrestofferjen med Njerstine Størtsdtr. Vil øren, tørt Jacobjen Vikøren med Jug (fkriksdir. Stadem, Johannes; Johannesen Hove med Ragnhild Johannesdtr. Præsteteig, Cle Johannesen Trysten med Fredrilte O15- datter Hopperjtad, samt Redaktør Thorsen for Avisen i Nik –«Fogningen,» gifi med Aldertine MWaage Decorah-Postem.–-Den 3te Angust 1898 Tødtsfald er: Cle Hansen Fjerestad, Hans Olsen Fjerestad – Fader og Søn og kun 1 Uge mellem hver. Britha Todiasdtr Tor dold, Hendrik Clsen Halrund Ragnhilde An dertdtr. Halrund, Gunhilde Vitøren, ljer – Olsdtr. Skfrrven, Martha Balvold, Soldei Johnøsdtr. Vikøren, Marta Sjurtdtr. Vikøren, mri Andersdtr. Vitøren, Anna Samnelsdtr. Hopperstad, Madam NRasmut sen, Britha Lassedrr. Tenold, Moder til Anna Læstdalen, Britha Anfinsdtr. Nummedal, Anna Nilsdtr. Littvor samt Synneva Vit «øren – Sobla-Eynneva, det var saa udeldig og bled i Bergen – paa en Snartut hun var der inde i Besøg hos sin Søn. Af ny optørte Huse kan nævnes: Uhr mager Jacobsen har opført et stort Baaninat hus – omtrent ligesaa stort som Poftaabner Rasmutsen sit. Tet staar paa Vollen ret over Veien paa den andre Side til Landhand ler Vanges Bagvei. Lars Vold har opført et net Baaningshus op i Indgjerslet ret over sit gamle Vaaningshus. Elling Stadem har ander Cpførelse en prægtig stor Vadedng ning. Endelig skal berettes, at man i Vik ogsaa har faaet istand en Ynalingsforening estaaende af begge Kjøân. Medlemsantallet meget stort. En egen vakker ssane, dekoreret med en kjæmpende Løve i Midten er indkjødt til Foreningen. Den 17de Mais Procession i Vik var iaar særdeles dakker. Ten var –dnet saaledes: Først Musiten, saa i føl onde Orden: de tilstededærende Cfficerer, Underofficerer og Mandskab. Viks Ung domslag under sin ssane. Tiks Skytterlag under sin Fane og endelig den øvrige Tel af befolkningen, der dilde delta t Proceksionen. Vrocessionstoget, om hvilket maa siges var baade stort og dakkert, dedægede sig nnder Musik fra Oren, og Veien til venstre og op paa Fksercerpladsen, gjorde Holdt rundt en dlaterstol, der ved Anledningen var reist med Alagstangen. Talerstolen betraadtes først af Ctetrit Gregersen, der udbragte et Peve sor Konge og Fædreland. Cderstløitnant Sol heim holdt en lang og deldalgt Tale i Anled-ſt i tng Dagen, Lærer Hage en gribende Tale for AIædrelandet og det norske Folk, Distrikts æge Bennedich en velment Tale for vort iorsamlede Storthing. Hver Tale afsluttedes med et 9 dodbelt Hurra for hvert Taleemne og med Applaus af Musiken. Terfra fort attes Processionen tilbage igjen, paa Veien «orbi Præstegaarden og ned til Kommune ; huset, hvor den militære Procession opløstes. Ungdonølaget og Slkytterlaget fortsatte ned daa Crten, rundt Hopstots Butik og tilbage dotjen til Kommunehuset. Tet skal bdemær tes, at det vakreste, som var at se ved Pro os !lædt i Nationaldragt. Maatte ret mange | Ntinder rundt Sogn tage Exemplet efter Vils Nuinder og koste sig Nationaldragt og pryde q med den istedenfor høie Skuldre, Tnøre. liv og Fløielsband. Det dil de a!dr;g angre Dbaa Fra Brække Sogn i Ladviks Præstegjeld al berettes, at Hans Larsen Brækte er gift ied Martha Monsdtr. Asheim. Kari Tor ensdtr. Engesæther har ladet opføre et præg-ſt at Vaaningshus. Hvad Veitommunikatio e» angaar deromkring, saa er dette meget ardeligt Ttel nu om .Ttunder. Visselig er Vei fra Hauland og op til Uærgeland un. er Opførelse. En Vei fra Takle og ind ti «trkke blev særdig i afdigte Vinter. Dette inlæg er vel de eneste, der i sidste Mands Minde er arbeidet. Om det saa skulde interessere nogen, sla! je1 omskrive lidt den sidste Vinters Fiske ved Vatalden, ssrøiskjerna, Tamsø og Buelandet. Tamltlige de ved Batalden fremmødte Jti stere var i Aar særskilt vel udrustet baade med Iot og Torskefiskeredskader i bedste Tro over, at Fisket skulde slaa vel til, da der ifjor var et særdeles godt Sildefiske om end noget min dre Torsk. Jaar blev det mindre Sild op fiktet, endskjønt en Mængde Sild var under Land Veiret og Strømmen var aldeles for kjert. Hans Husefest var heldig alligevel. Ja at sige særdeles heldig, idet han sik et meget bra Steng uden for Nære ved Kjin. LUigeledes Lats Husefest fik ogsaa et bra Streng. Følgende Brug havde slaaet sig tilsammen, nemlig Lars Husefest, Hans Husefest, Walde op Brug fiskede ca. 4000 Maal Tild og blev solgt med en Middelspris af 7-8 Kroner p»r. Maal. Notbrug var fremmødt i Overslod, ja ige til Harstad i Norland. Silden var stor Fedsld (Vaarsild) og blev erporteret til «ng land Cptkjødere var der nok af. Gjennem. snvrisen for Setionen var Kr. «.) for Nld og Kr. 1.0 sor Garnsild pr. Maal Otidderne paa Batalden, nemlig Cle Vot tolsen og Johannes Bottolfsen havde slaaet sig lsammen og var særdeles hetdig med sine Nortdrug. De opkastede ca. 7000 Maal og sik n Pris mellem 7- 8 Kroner pr. Maal. Pan hver Lct tjentes ca. g0g Kroner, som man siges var bra tjent paa den korte Tid og for den, som intet havde at resitere lorskefisker ved Batalden ;log mindre til, da –trøm og Storm var ugunjtig, saa at Fi sken stod forlangt tilhavs. staiskjerna-Uremanger var der ogsaa et godt I ildefiske og havde blevet særdeles godt, hvis Strømmen ikke havde dæret ugunstig, thi t Stæng paa ca. 79000 Maal med Red skab oa alt Tilbehør tog tilsammen tilhavt. Tor!efisket derimod var særdeles vellylker, jaa man ikke kan mindes et saadant. Ca. 14 Millon blev opfistet. Ud Tamsø var ogsaa meget Sild, mer gik ikke under Land saa man kunde faa fat i den ned Not. Senere blev der noget Torke siste for Indbyggerne der omkring. saa. 1800) St. Skreitorsk blev opfisket der, og dette er det mærkeligste, at dei tidligere al drig har dæret fisket Torsk. Ved Buelandet dlev orsaa bra Sild for de, der for Liedliltet var der, da Silden seg under Land, men den gik straks tilhavs igjen og dermed slut. kan dil jeg for denne Gang afslutte mit Brev med Ønsket om, at ret mange i Ameritka som udvandret fra Sogn, vilde bestille hver et ksemplar af –Decorah-Posten» og sende sine Familier eller en god Ven her i Soan da jeg forsikrer eder om, at dette vilde dære dem en særdeles kjær (have, da der spør. ges med Iver efter –«Tecorah-Posten- Te, der allerede or saa heldig at have faaet den sig tilsent, faar neppe læie den selv, sørend der er 19 om ham for at faa laane den. Lad mig saa snart faa høre, at –Tecorah Pojten bliver sendt hertil rundt alle Steder. Termed vil jeg dringe Slægt og UeÊuner min varmeste Hilsen og mine bedste Cusler om at Tere alle hinsidetr Ceeanet maatte i alle Tele faa have det godt og vel Sogn, I01e Mat 15yn Napoleon paa Elba. Ten store Kriger havde et Hjerte. Ten uhyre Litteratur, vi allerede be sidder om den første Napoleon, er nylig bleven forøget med en Bog af Leon Ø. Peltsier, Professor ved Universitetet i Montpelliee. I Bibliothelet i den sydfranste By Carassone har man fun det nogle Optegnelser af Pons de l' Her ult om Napoleon under hans Op hold paa Elba (ved Vestkysten af Ita lien), og paa Grundlag af disse inter essante Aktstykker har Professor Pe lissier udarbeidet sin Bog. Franskmanden Pons de l' Herault var 1 Aar yngre end Keiseren og int tog mange høie Embedsstillinger. Født 177: dar han frøst Marineofficer, der estet Artilleritommandant; saa Poli tiker Bergvertsdirettgr, hemmelig Agent, Præfekt eller Amtmand under det forste Keiserdømme, Julimonarkiet og Republiken af 1848. Elba er rig paa Metaller, og her var han Direktør for Bergverkerne, da Napoleon ifølge Wienertongressens Beslutning fik den lille O som sit Rige, efterat han kort iforveien havde styret halve Europa. Den store Keiser landede paa Elba den 4de Mai 1814. Pons de l' Herault var oprindelig Republikaner og en ivrig Modstander af Napoleon Bonaparte, da tan saa, at denne vilde søre Frank rig ind i et nyt Enevælde, men forso nede sig snart med ham og blev paa Elba hans troeste Tilhænger og Raad gider. I sine efterladte Papirer sætter han Napcleons Person i det hele i et gun stigt Lys. Han stadfsæster, hvad der er sagt af andre om Keiserens kraftige Virtsomhed for at udnytte Elbas Hjel pekilder og forbedre Forholdene. I Omaana var han ligesaa behagelig som aandfuld, og han taalte, at man sa ham imod og kom med den usminlede Sandhed. Som Exempel paa Napoleons ØOm hed som Fader og Søn sortæller Pons de l' Herault følgende: »Han kom i den største Bevægelse, naar man blot nævnte Sønnens Navn.» (Gutten var født 20de Marts 1811 og var saaledes kun 3 Aar gam mel, da Faderen maatte sige ham Far vel for aldrig mere at se ham igjen). »Keiseren havde et svagt Hjerte, saa stert hans Sjel end dar. Hvis man havde draget sig hans Følsomhed til Nytte, kunde man opnaaet mangt og meget. Da han en Dag havde fortalt mange smukte Ting om Sønnen, søiede han til: «Jeg har næsten en Mo ders Ømhed for ham, og jeg skammer mig slet ikte ved det. Det er mig umu lig at have nogen Tillid til en Mand, som ikte elsker sine Børn.» En anden Gang bladede han i en Bunke med Staalstik, som en Bror af General Bertrand havde ført med sig fra Rom, da han kom til Elba paa Besøg. Pludselig fik Napoleon se et Billede af sit Barn. Tet er mig umu lig at bestrive Klangen i hans Stemme, da han raabte: «Min Søn!» Mindet derom staar altid levende for mig. Napoleon dækkede sit Ansigt med begge Hænder og gjentog atter: «Min Søn!» Der indtraadte en lang Stilhed; vi vovede neppe at aande. Han git ind i sit Arbeidsværelse, luktede Døren og blev der en god halv Time. Han var ganske rar at se paa, da han kom ud igjen. »Napoleon blev ogsaa bragt i en overordentlig Bevægelse, da hans Mo der kom til Elba. Han, som eller var saa rolig og næsten aldrig lod sit An sigt forraade, hvad der rørte sig i hans indre, skjulte nu intet. Da Moderen steg iland, blev alle forbauset ved at se, at han græd, idet han omfavnede hende. De tilstedeværende Englændere vilde ikte tro sine egne Øine. Var dette vir lelig den samme Mand, hvem de alle Dage hadde hørt skildre som et Umen neste med et Hjerte af Sten? »Moderen fik paa Elba et eget Hus, som ganste var indrettet paa italiens! Vis. Ogsaa Maden blet laget paa italiensk. Om Søndagen. spiste Nopo leon regelmæssig hos hende og spillede Whist om Aftenen. Hun vilde altid spille om Penge og vandt gjerne. For Moro Sknld lod han hende undertiden tabe og fustede i Kortene, hvorover hun stadig betlagede sig. «Madame,» sa Napoleon, «du er rig, du har Naad til at tabe, medens jeg er fattig og maa vinde.» Hver Gang Spillet begyndte. hørte man den samme Klage af Io deren og den samme Undfkyldning af Sønnen.» Man pleier at sige, at Napoleon ar vede sine tlassiske Ansigtsdrag og sin sterke Aand af Moderen, den kloge Corsicanerinde Lætita. Hun skal al drig have sæstet nogen rigtig Lid til. at den overordentlige Lykke, han gjorde, vilde vare; derfor gjemte hun omhygge lig alt, hvad han med rund Haand gav hende i sine Velmagtsdage, idet hun tænkte, at det vilde komme del med, om det Fald, hun anede, skulde indtræffe 'Da Ulytten brød ind over Sønnen, sparede hun intet Offer for ham. Hun orerlevede ham i 15 Aar og døde i Rom 1836, 86 Aar gammel. I sin (i sidste Leveaar var hun blind og kund paa (rund af en Skade i Hoften ikke komme ud. Da Napoleon var Keiser, satte han sin Moder til Overbestyrer inde af alle Velgjørenehdsanstalter i Frankrig. Som saadan udfoldede hun en overordentlig Virksomhed og blev delsignet af Tusender. Gamle Soslkende. Den ældste Mand i Finsland er Cla Rasmundsen Omsland. Han er født paa Nedre Kleveland i August 1707, altsaa 101 Aar, om han lever til i Au gust dette Aar. Gamlingen er endnu ligesaa aands frisk, som da han var 20 Aar gammel. Indtil den senere Tid har han gaaet tilfods til Kirken, ca. 5 Kilometer fra Hjemmet, Han kan endnu stelle med ad skilligt baade ude og inde. Tærlig Om hu har han for Hesten; og alt det, som vedkommer Gaardens Drift, vil han ha nøie Greie paa. Af Ola Omslands Søskende leder en Søster af ham i Søgne. Hun skal være ca. 99 Aar og gik i sin Tid sammen med Ola til Non firmation for Christian Fredrich Flei scher. En Broder af dem lever i Bjel land. Hvor gammel han er, kan ikke sikkert siges, men antagelig ikke lidet ud over de M Selvmord i Norge astager. Antallet af Selvmord, der i Tids e - senere aftaget i Forhold til Folte mængden. Det aarlige Antal Selvmord pr. Million Indbnggere udgjorde i Aarene 1826-30 81 Tilfælde, 183.840 108, 184145 198, 1844-55 1090 1851-55 108, 1856-60 94, 1881 65 85, 1888-70 T68, 1871-75 75. 1876-80 72, 1881-85 68, 1888 90 68, 185910 H5 6G5. Hvad angaar Aarsagen til Selv mord, er det vistnok ikke uden Inter esse at fremhæve, at netop i det Tids rum, da Antallet af Selvmordere hos os stod paa sit høieste, nemlig i Tredive og Firtiaarene, havde ogsaa Brænde vinsdrikken taget Overhaand. En røogsnldt By. Som den mest røgsyldte By i Ver den kan vistnot Sheffield i England betragtes. Dens altid formørkede At mosfære er endog bleven et Ordsprog i selde England. En Læge, hvem hy- agieniske Undersøgelser har været over draget, har bekjendtgjort en interes sant Beretning, som ganske drastisk an skueliggjør de derværende Forhold. I Sheffield forbruges aarlig M Mill. Centner (3000 Millioner Pund) Kul paa et Areal af omtrent 30 engelske Kvadratmil. Efter Kullenes Indhold af Svovl beregnes, at der aarlig med Regnen falder 750,00 Centner Tvovl snre til Jorden; det vil sige 2,000 (sentner paa hver Kvadratmil. Naar man sammenligner disse Forhold med de tilsvarende i London, hvor Luften jo egentlig heller ikke er berømt for sin Renhed, saa forbruger London ganske vist omtrent den samme Mængde Kul som Sheffield, men i London er Are alet, paa hviltet det forbruges, 235 Kvadratmil, altsaa paa det nærmeste 8 Gange saa stort som Sheffields Stør relse, og den nedfaldende Svovlsyre kan da kun sættes til 2500 Centner for hver engelsk Kvadratmil. Og saa ligger London heldigere end Sheffield med Hensyn til Vindens (kvne til Bortdri velse af Røgmasserne. I Hvorkor plages og lide, I e « naar Døsorem ringe Pengesnm ran saa –s Sandhed og Liosk i e u S a e Oun og Liovskra « « . ; I nss ) I , ; Hvøv forstandigt handler ikke den sh som an- V ) f i – vendar en liden Pengesum til Indkjøb af dat , «i Berdensberømte s 1 s. k Dr. Sanden's Elektriskø Beltø. | Hjeblikkelig ester Jførelsen af Beltet, fornemmer den lidende den velgjørende elektrisk A Zirøms Virkninger og inden kort Tid ophøre alø Smerter, Sundhed og Livskraft gjen. ives, Livet saar en ny Jateresse, Energi og Livslyst kommer tilbage og Patienten se s. som et nyt Menneske. Hvillen anden Hendt Behandlingsmaadøe end den mderbar! virkende elettriste trøm, som tilsøres Kroppengjennem mit Belte, kan give Patienten saa M tndelige Beviser for Lindring allerede ide første Timer, ester at man er begyndt at høe nytte den? : Tet kureret med fuldstændig Held Rhenmatisme, Lamhed, Dvøpepsia, Katarrh, alle Sygo domme i Maven, Nyrerne og Leveren, alle Nervesygdomme, alle Kvindesygdomme, m. sl. m. sl. -. h „Sundhed og langt Liv» er Titelen paa en rigt illustreret Bog, som sendes e aldeles gratis oa portøosrit til enhver som indsender sin Adresse. Denneværdifulde –ss ; Bog, som bør læsed as enhver Mand og Kvinde, giver Dem fuldstændig Underretning om p? alle de Sygdomme, som garanteres at blive helbredede ved mit derdensderømte Belte. k Jea er den svage Mands Doktor. ny) Jeg siger Dem som Mand til Mand, som en Læge med tredive Aars Erfaring, ad! Û– s. alle Tilfælde af slappende Sygdomme: Impotence, unaturlige Krasttab, Barieocele, usnidstændig –e e eller svag organis! Udvikling et. etc, vil der blot findes et sikkert Lægemiddel, og ded er Natu as j To rens største Gave, den galvaniske Strøm af Eleftricitet, som den gives gjennem mit elek. II 1riske Belte. Skriv til mig og opgiv Navn og Adresse og jeg skal sende Dem aldeles e 3 aratisog pøortosfrit mine tø Bøger: «Tre Klasser as Rænd-- og «Sundhed ktyrke oa Bigor--. De beskriver i tydelige Ord de Virkninger, som søolger as Ubetænksomhed i Ungdommvn og senere Udsvævelser, samt oplyser Tem om hvor let og sikkøt De kan blive helbredet i Hjemmet. I Om De har forsøgt Mediciner og de ikke hav udrettet noget, eller om De har sorsøgdandre elektriske Beltør vg da ille har sormaaet at helbrede Tem, saa anmoder jeg Dem venl ast om at skrive til mig, da jeg paatager mig kronisle og haard naktede Tilfælde og gjør det med Lofte om at kuune helbrede, naar alt andet har slaaet fejl. Jeg har uden at spare paa Udgifterno soretaget de største og kostbareste Forbedringer as mine Belter, og de er de eneste, som benyttes og andesales ad de prak tiserende Læger. Jeg forsikrer Dem ærligt og aabent, ad om De har forsøgt noget andet elektrisk Belteend mit, saa hav De ikke før benyttet et paa virkelig videnstabelige Grunde fsorarbejdet Belte, selvølgelig ikke det bedste, og paa Grund deraf har De heller ikke opnaaet det bdstø Resultat. Vil De skjænke mig Deres Fortrolighed! Ønsker De mit Raad ellen min Formening om Deres Sygdom? Det koster Dem ingentmg. Skrivd til mig idag ester Bøgør og Anvisningar e) IDr. 42.4. 1. BALRMNDHHDNDIJ. .rs BuRD Aa Da... Ê os) eo nEW rvromat Crrv. ov ase dele bra j p Den e presse Jorden . t en t til vore, tætte Baller - svare 1 os e; Lod; ìſtîïî° sad om har en stor da aettet; som ttæ- n sp siden D ntratt, om er et attøre. red Ø den «f m. Al al og varig og aaerl Faa – thi dit m ; ane H4A gad ich i e aa» tork .lrug kkr Henem e os s ..:-.:: Andagt vaa aøie ttul og er let at tætte at 12 – rart Ja SPENCER,6387tii îO )YIIY)=Y.)Y)Y)) X 5a5x5a5x5551}].l.]I II I]2I].2)24..….\|ſt|ffîMAÍdAO!ldb\/òfpv€6Çsè©kteeh5)))y… en. e _) Perkins Vind-MIller I deres torsjeniage Former ou Tora « madrtterede DT ser at møde ane ve man ramme f S har er en Maren. . . - Ter ter mon delt as Tr» beli «af –mal, men eller man V e. C3k ne m en: usle ti : s an to dum e nv . e ha han at an. bi. - RNorer Direct-3tlotion Itaalmæøller s «er monne paa Dmyrte og mrngdarhed. ; f maaske ts5 \ 1 1–m r d t s; der naa h anrne trantede Vore Mach Geæeared mæller samme tanstukt i de! bo. s a t eir idet «i a ort ser at aa lig det daara ei: «og mt nøetnatalte ile m. om Vore Mld HNeliable Træ-PUøller Horn Breve i17 Mar oa har optnmidt hvad Fordring. han havde. tem drage ren. Te hadiikeresk 11a t motten matan, og i Dtørrelier fra fue: naa de s han naar an men ni ei an j ir ni I. saar da hata an. M ender den tit paa Ranmodning rrunms ni ur on. man r Mmna maa. Imd. ,S,,......,....,,,,,,, ,...) 0,5, ,,,,,,, o m_2R i ti I og ' os laae an) ; ys ll (i lI ænureresa as DROls esterat serten Tolktorer havde feilet at tmrøro. – wanson Rheumatic Cure Jo. 1871 Tearbdorn ktr., Ur: Mtnne derrer! Jeg ønsker at takke Tem sor Teres storartede Medrin »n DROPFs og sortalle Tem, hvad den har gjort sor my Jeg havde Rheumatitme i tre Aar og led aa svært Bmer ter at teg ikke kunde jove det ringeste om Natten. Jeg kunde ikke gaa en halv Ml, uden at hvile fire eller sem Mange M i høtre Fod var fordærvet og jeg dar nſtsi bleg. Jeg var behandlet as 1 Toktorer, men ingen as dem gav mig andet end mtdlerks «hjais Zaa brugte jeg Teres ridunderlige »n DROFsS» og nu kan jeg ardede med aa stor Lethed som nogennnde tidligere, og jeg øn'ker at takke ud og Dem jor Cr dre dele Ter er suldtop as Jolk, som kan bevidne min Helbredelse. Tatnemmeltg suldt, Deres Henry (yoole, Toledo, Ala., 19de Marts 18m Taa srisk og sund som nogensinde. I>wanson Rheumatir fure lo Chuago. Mine Herrer! Det er med ssormøtelse jeg meddeler Tem, hrad »3 HROFS» har gjort jor mig shr otte Nar blev jeg haardt angrebet af inslamatorisk Ryeumatiølme og dar opl eo for tre Maaneder. ag kunde ikke slytte mig uden Hjælp, og har nden a drig været fri for Ømerter; mme a har været itive, til Uder saa jtive, at jeg ikke kunde gaa for omtrent «at siar an grebes mine Arme, og jeg har lidt undet det mere o4 mindre indti sor «s Nger da jeg forskatsfede men haste reen D Ro, den bedste af alle Medier, og ester at have taget 1o lojer, var Imerterne aldeles væk I vedblev at tage Memn cinen indiil Flasken var tom, og irgy er jeg saa sund og sriskt som høog l-: sinde har været, al tte og Nervøtet er sor vundet fra min Led. oa mtne mer er saa bøielige jom nogeniinde. Jeg er Aar gammel og har døet her :: mery County ovlmons i». Uar, og jeg er særdig naarsomhelst til at synge Loøvsange «g DROFS». 1.C. Iannehill, Joffern, Ill, 3die Marts 1808. »GDROFS» helbreder Rhenumatisme, Sciatica, Neuralgia, Dyspepsia, Rygsmerier, Asthma, Høsebder. Katarrh, Søvnløshed, Nervøsitet, nervvs og neu ralgisk Hovedpine, Preværk, Hjertesvaghed, Tandpine, Pagrippe, Malaria, kry bende Følesløshed, Brondhitis og beslægtede etg Etore Jlasker (300 Tosis) 1.00, 6 Flasker sor dvs00. Agenter ønsket i nye Territorrer. Skriv til os idag. Agent sor Norge: N. Skaar, Allegaden No. ;, Bergen. Swanson Rheumatio Cure Co., IBJI69 Dearborn Str., Chioago, iilU.LA. ti i Don. d rords arm. HForsög den frit ter »w e Dmm «in Hnm m i tn tam ne b non an e. Men s. as r i... 1 An al rt 1- OoOaGrjabp s 5,5... s J s.... 1. 1: m o u-Á I man narre hmo,»btkY,Yn3n=5mnn f 189-1604 est an Huren at. non cChoago n e ff9ff9MMMMM90999M9M9MfMM0M00fHo Dr.E.Hubbell. PILE and RUPTURE Epecialist. 1:38 H. Airth Atr., At. Panl, Minn. fft i det deilige Nordve – sten. i udbnder tilsal;s efter vor populære «Ciop Paymen: Plan» det allerbedste Farm land i de srugtbareste Tele as Minnejota samt .Ønd- og Nord UMakota. Hvis Te har en god Hele, er villig til at arbeide og selv kan skaffe «Team* og de nødvendige Farm redskader, kan vi sætte Tem paa en Farm i et udmærket Nadoskab, hvor Te kan levet AIred, og denne Farm kan Te om nogle faa Aar eie nden Gjæld. Besøg os eller skriv t.l os efter nærmere Oplyøninger. honhwestern Land Companies st Panul, Minn. Dats nrnh Natten» nb-nml (Gode Vine. i s Cal. Hortmn, ad Rar gl., pr Bal... 91.10 se! Lr ei: al. ør. Gal.... 1.10 (al. brandy, ar gl., pr. .... lo) e k Alkohol, ort,! ook Aa 2den Kvalitet, per Gaar 3 e g hed ivmle «nster Uarft ak « maa a meer attraae totalnger. dette Blad, naar Te skrtver C. S. Brackett& Co. rare riem i Win«e-n, 219 Ith Itr, linnenapolls, Mimn. Digtsamling af - o.... !ER To... Pris 25 Cents. Adresss. VP. Anundsen, udi nrconan. 10wa4.