TDecorah vov Omenan.
Ten de Tecermber 1800.
Tødøsald.
Andreas Johnson, som ien lang
Rætte af Aar har drevet Stomager
vertsted og Stohandel i Decorah, døde
Onsdag Morgen Kl. « efter lidt over
2 Ugers haardt Sygeleie af Nyre og
Lungesygdom. Afdøde var omtring
so) Aar gammel og har boet henved
25 Aar i Decorah. Han efterlader
Ente og 5 Børn, en Gammel Modet
og to Brødre, Helmer Johnson heraf
Byen og en Broder i Drammen. Nor
ge. Begravelsen finder Sted Søndag
Eftermiddaa fra Onnodelirten.
Juleiræsester
sor Søndagsstolebørnene holdtes i
de to norst lutherste Kirler i Decorah
Andendaas Aften.
I Snnodetirten aabnedes Festen
med Afsyngelsen af Salmen Her
tommer dine auame Smaa.» Børnene
sang derpaa «Glade Jul,'
Pastor Stubh oplæste Juleevangeliet,
overhørte Børnene og holdt en kort
Tale til dem. De tyste Søndags
stolebørn deltoa ogsaa i denne Fest.
Efter et Par Sange af disse Børn,
KNatekisation og Offer blev det store
frugtbare Juletræ høstet og Festen
sluttede med Ufsyngelsen af Salmen
»Lov og Tat og evig Ære.»
Decorah Menigheds Kirke feirede
en lignende Juletræfest som den i Sy
nodetirten med Undtagelse af, ai Vør
nene ikke overhortee. Børnenes Sang
var ualmindelig vakkter. Juletræet
dar rigt smnttet, men det bar ingen
Julegaver. Disse blev uddelte ved
Festen Slutning og bestod udelul
kende af nnttige Smaabøger paa
Norst og Engelsk, foruden lidt Sukter
tøi, Nødder og Avpelsiner.
Bryllup.
Mr. oa V
I. Jadwiy havde
igaar, den 2sde December, den Glæde
at holde Bryllup for deres ældste
Datter Blanda Alvilde, der blev ægte
viet til Hr. Austin T. Luros. Viel
sen forrettedes af Pastor J. O. Hou
gen i Brudens Forældres Hjem, og
Husets Parlor var vaktert smykket
for Anledningen. Efter Vielsen, der
fandt Sted lidt før Klokten sem, bæn
kedes man til et prægtigt Afstensmaal
tid. Klokken 9 tog de Nyngifte Træ
net, og vil tilbringe de første Dage af
Honningmaaneden i Chicago og Mil
waukee. For at lure sine mange
Venner, der lurede paa dem med store
Poser fulde af Risengryn, tog Bru
deparret en Vogn og kjørte ud til det
gamle Fragtdepot, og de undgik der
ved det værste Risengrynregn.
Gjæsterne bestod for det meste tun
af Brudefolkets nærmeste Slægtninge
og endel Ungdomsvenner. Af Gjæ
ster langveis fra tan nævnes Mr. og
Mrs. Theodore Luros af Crarn, N.
Dak.
Ikte saa faa rigtig vakre Bryl!ups
presenter overraktes det unge Par, og
de bedste Onster fra Slægt og Ven
ner følger dem paa Veien gjennem
Livet. Gid Glæde og Lykte maa bli
deres!
–» .
Smaaplulk.
– Nord Jadtwit, som studerer Far
maci i Chicago, tilbringer Juleferien
hjemme
– K.G. Nordheim har kjøbt Henry
Helgesons Farm, 200 Acres, i
Pleasant Townshiv.
– Miss Lillian Johnson, som stu
derer ved Stats Universitetet i Madi
son, Wis., tilbringer Juleferien hjem
me hos Forældrene Mr. og Mrs. E.
P. Johnson.
– E. W. Hoyt holder denne Uge paa
med at indsætte nye Hylder o.s.v. i sin
Butik. Det er i sit Slags det mejt
elegante Udstyr, som tilvirtes i de For
enede Stater.
– Iver Gjermo er paa Besøg i De
corah. *
– f. W. Thompson kom hjem til
Julen for at besøge sine Forældre Mr.
og Mrs. O. P. Thompson.
– strit Anderson reiste sidste Lør
dag til Albert Lea paa Julebefog.
– Skolesuperintendent (. O. Hau
gen er i Des Moines, hvor Statens
Læreraſtsociation holder sit Aarømsøde.
– Odd Ringheim fra Canton, S.
Dat., er her paa Julebesøg paa gamle
Tomter. Han eiede for over 25 Aar
siden en Farm lige ved Nordness. Han
siger, at mange af de gamlebortflnttede
Winnesheil Countys norske Farmere,
agter at besøge Decorah næste Høst,
naar de gamle Settlere holder sit
Aarsmøde der den første Onsdag i
Oktober.»
– De nyvalgte lCountyembeds
mænd Masters og Haakenson har ud
nævnt sine Deputies. B. T. Gunder
son fra Osøsian vil blive Devuty Au
ditor og F. E. Fuller fra Crileant
Township Deputy Clert of Courts.
– En Frant Smith, som Lørdag
Aften stjal en Pelsfrat fra (. E.
Schuess Butit, blev strar esier arre
steret, og i Mandags blev han dømt
til I) Dages Fængselsstraf.
- Prof. L. S. Regque reiste i Tirſtø
dags til Des Moines sor at overvætre
Lærermødet.
– G. R. Hamre og Familie sra
Ridgeway, T. R. Hamre og Familie
og H. C. Hjerleid og Familie aflagde
et Iuledesøpg hos Mr. og Mør. J.O
Johnson i Canoe Towiship. De reiste
Juleaften og lom tilbage Andendag
â– Misses Adams og Lou Ellef
son, som arbeider for Standard Tele
jvhone Co. foræredes hvert sit Guld
suhr af Forretningsfolk i Byen. som
benntter denne Linie
– Tredie Juledag forøgedes Ot–-
car Nelsons Familie med en Søn.
–D. Ø. Miller. Agent for Banterø
Life Insurance Association har netop
betalt nys afdøde &. R. Willetts Ef
terladte 220540 i PUivsassurance
- Seover Hopperstad fra Captron
Ill., overrastede sine Brødre i Ons
dags ved at aslæagge dem et tort Jule
– Abverterede Breve: Simon O.
Bjertness, Fred VBricter, Johnnie
(Yruneteland, Martha Jansen, Louts
Larson Kongsstogen, 'Lisabeth S.
Lunstrud, Andrew Nelson, Halsten
N. Rude, H. J. Vaarhus.
– Ivar A. Kvale, E. B. Aatre og
Datter Christine fra Stoughton.
Wis., er her paa Julebesog hoe Mr.
og Mrs. John Bakte i Frantville
Township og Peder Bakke i Decorah
Townshiv. Mrs. John Bakke er
Datter af . B. Aakre og Søsterdat
ter af Hr. Kvale.
hvorpaa
- Iver Varsen er denne Uge flnt
tet med sin Familie ind i den prægtige
nye Leilighed i Butitens anden Etage.
Fra Fpring Grove.
vaant fra Thne Heraid
Ved et Extramøde af Borgere i
Stoledistritt No. 44, Spring Grove
Landsby, blev Forslaget om at bygge
et stort, nyt Murstens Skolehus til en
Udgift af ikte over 810,00) vedtaget
med to Trediedele af alle kastede Stem
mer. Samtidiag vedtoges med endnu
større Flertal en Resolution om at be
myndige Trustees til at udstede Skole
bonds paa Distriktet i Summer paa
$100»0 hvert at indløses paa fra 5 til
1.5 Aar fra Udstedelsesdatoen.
Saaledes vil Spring Grove i den
nærmeste Fremtid uden Tvil faa en
af de største og smukkeste Skolebyg
ninger i Countiet.
La «Crossc og Omegn.
– Vi har havt smukt Veir i Ju
len. Det eneste vi har manglet er Sne
not til at bringe godt Slædeføre. Ju
len er blevet feiret med Juletræfester
for Børnene i de norske Kirter her i
Byen, og det har været megen Moro
sor Børnene.
–VP. S. Davidsons Sagbrug i k
Nordbyen stal fiyttes til Oregon, hvor
de har kjøbt en større Skovstrækning
langs Columbia River. t
Julius Børresen, der er Bog
holder for Sawyner & Austin gled og
faldt ved Døren, da han forlod Kon- i
toret Fredag Eftermiddag og havde
det Uheld, at han brat sin ene Arm. !
Mr. Børresen har to Gange før været '
saa uheldig at brætke Armen.
–Et nnt Hurtigtog skal sættes r
igana paa Milwaukeebanen efter Nnt
aaar. Det skal have en Fart af 47
Mil i Timen. Veien fra La Crosse |
til Chicago, ca. 280 Mil, vil tilbage
lægges i 6 Timer og 10 MUmter.
KRtævejagt synes at være en gansle
indbringende Forretning i den senere
Tid. Fredag Moraen bragte L. Brei
del ind 4 Skalper fra Town af Lam
pel!, og E. B. Dunlap fra Town af
Burns bragte 2 ind paa County Cler
kens Kontor, hvor de modtog F2 pr.
Slkalp i Præmie.
– Kijørebroen over Mississippien
har været lidet lønnende i de sidste
Aar, da Udgifterne har været ca.
$ 30,00 større end Indtægterne.
– Miss Ella Burle, en ung vige
der bor paa Perry St., var sidste Fre
dag et Offer for en slem Intrige. En
|Beljend af hende, Mrs. Fauver, kom
til hendes Hjem om Morgenen og bad
hende følge med i Byen og gjøre Ind
kjøb til Julen, og hun blev med. Iste
detfor at gaa til Byen tog hun Pigen
med sig hjem. hvor Mrs. Fauvers
Broder og Pastør Stanford fra Nord
byen var. Den unge Pige blev nu
truet paa alle mulige Maader til at
lade sig vie til hendes Broder. Pi
gen blev saa stræmt, at hun indvilgede
og Ceremonien fandt Sted. Pigen vil
imidlertid ikke bo med sin Mand, som
hun tnapt kjender. Men forbliver
hjemme nos sine Forældre. |
| – Segelke & Kolhaus, nye Fa
briker er nu under Tag og er en af
de største og smutteste Fabriker i Byen.
aa ... s
Nngift ung Mand: »Jea har altid
troet, at naar et Par havde været gifte
nogen Tid, blev selv deres Tanker de
samme. Har jeg ikke Ret i det?»
Ertaren Ægtemand (med Bestemthed):
«Jo. ved denne Tid tænter min Ko
paa, hvad hun stal sige til mig, fordi jeg
tommer saa sent. Og jeg gjør ligedan.
e mjad !
holdt paa at udfylde et Ækgtestadscertifi
tat og «vde alemt Datoen, «er det ikte,
den Tde:»
«Nei, Hr. Pastor,» sagde den ene fga- !
tehalvdel, «det er bare anden Gang, jeg ;
gifter mig.» s
Nyxtaarskveld. |
j «Fmut efter Tennnon
ung stærte n okter op mod H1miens raa.
vlmg gjennem srostko!d Luft med fulde
Elag.
ortund, at Aaret dør md denne Tag,
ning nlokter ud: I wrav'skal Aaret gaa
| Ktng ud det gamle Aar, riug ind det ny',
Ring, glade alokker, over Jo og Tne:
nu Aatet dør, lad do kun uden Ve!-
«in nnfødt Tandhed ind med Nytaarsgry.
Ring ud hver Sorg, om nager i vort Eind,
Ring o lemjei ind sor evigt Tab og zavn.
Ring Hadet nd, og bæri Toners gavn |
RNu Fred o: Find ho: Rig og Fattig ind |
KRin lvediag ud og Selvtægt, Vold og |
Rov
L gJomnds naajkab, Irættelyst og u,
e Retistnd ind til Untring af vort Lw
Med milde Sæder efter pjeitets Lov.
ung Hovmod ud as alle Men'skesind
Ring ud al kold, ukjæring Tømmelyst,
Ring ind en vaagen Retssands i hvert Bryst,
Ring ujærugyeden til det (jode ind.
s
Ring ud al (uldtort, stutt ved Trællesved,
Ring md en Friheds, Lugheds Broderfest,
Ring ud al unrig, qver Ræverettens Rest, |
ming ind, rig ind en tusiudaang Fred. |
un ind en Ziægt mer stærk og sri og sund,
Med aabent Hjerte og med aaben Haand,
Ring ud as Landet Hadets mørke vand,
Mimng ind 1yo Kristendom paa Nutidøgrund.
j –– » -
Pryglestraf i Sibirien.
Etrafsffanger piskeø tildøde.
Gjennem en uhyggelig, skummel
Gang i Alexander Fængslet kommer
man til et eget Slags Retslokale. Ved
(Enden af Gangen eller Korridoren er
der Borde og Stole for de Autoriteter,
der nu og da holder Forhør over
Straffanger, som tan ha forset sig paa
en eller anden Maade, og dikterer dem
Juling efter Loven. Blandt disse
«myndige Mænd er en Sagfører, der er
Fængselsbestyrer, en Dottor og»Nan
den med Tamven». Lidt tilbage i
(YJangen staar nemlig en Bænk og bag
om denne Prygleren med Tampen i
Haanden og ventende paa sit Offer.
Han har en hvid, ubeskrivelig rar Ho
vedbedækning, bløde Filtsto og en
blodrød Skjorte, hvis Akrmer er
brættet op. Langs den ene Væg i Gan
aen staar en Række Straffanaer med
barberte Hoveder og Ansigt til Ansigt
med dem Vogtere med jstarpladte Re
hs Det er stille som i Graven
med Undtagelse af, at der nu og da
tlirrer lidt i Haandjern og Jernlænker,
oa en Fange hoster tørt og haardt,
eller det rasler i Fængselsbestyrerens
Papirer.
»Hvem blir den næste mon?» er et
Spørgsmaal man kan læse i Ansigtet
paa hver entelt af disse dødsblege Ar
restanter.
»Sidarov!» kalder Fængselschefen
ien rolig dæmpet Tone. Sidarov
stiger usikker frem, og hans Lænlker
og Jern rasler og skjælver. Han har
som de øvrige Fanger en graa, lang
Fratte. Hans Læber blegner, og man
tan læse Strætten i hans stirrende
Øine, som var han et jaget Dyr.
»Lig ned!» bilir der befalet ham.
Hurtigt gjør han Korsets Tegn for sig
og lægger sig ned langsefter Bænken,
som han griber om med Armene. Der
paa blir han surret fast til Bænken
med Læderremmer og hans Hænder
sammenbundne under den.
»Hvor mange?» spør Vogteren, som
stal tælle Slagene.
*»Serti», er det rolige Svar fra
Fænaselschefen.
»Pas paa!» eller «Tag dig sammen
nu!» sir i Regelen Manden med Tam
pen, og i næste Øieblik regner Sla
qene ned over Sidarovs bare Ryg.
»En, to, tre» o.).v. tæller Vogteren,
mens Sidarov skriger hjertestjærende.
Først skriger han for hvert Slag;
men efterhaanden gaar det over til et
eneste Brøl af Hyl. .
Denne Slags Straf blir tildelt
Fangerne af paa et Vis lovlige Dom
stole. Tampningen udføres altid af
en Medfange, og han har, bogstavelig
talt, Synderens Skjebne i sin Haand.
Tampen bestaar af Stot eller Skast,
hvortil er fæstet en 30 Tommer lang
oa 2 Tommer bred, haardt flettet Læ
dersnor, der ender i tre Snerter. En
Fange med mennestelige Følelser tan
itte formaaes til at udføre Tampnin
gen, der saaledes overlades til de
mest hærdede, raa Forbrydere. I disse
umennestelige Forbryderes Hænder
overlader altsaa de russiste Domstole
Mennesters Helse og Liv. Det staar i
erfarne Pryaleres Maat at ai en let
Etraf, at gjøre Offeret til Krøbling
for Liostid eller endog at sende den
ulnrktelige til sin Grav paa Stedet.
Hvis han ønster at vise Barmlbjertig
hed, kan han la den midtre Del af
Svøbesnoren regne Slag i Slag ned
over Delitventens Ryg, saa den tre
splittede Ende af den gaar forbi og
tun træffer Bænten. En ovet Afstraf
fer tan ogsaa svinge Tampen med slig
lnnsnar Hurtighed, at en uøvet Til
skuer eller Tæller ikke kan folge med,
men maa ta det for godt, naar han
sir, jan har uddelt det bestemte Antal
Slag. I ethvert Tilfælde striger og
hnler naturligvis Delitventen; men
Følgerne af Tampningen kan bli vidt
forstjellige. En let Afstrafning kan
DecorahøPostenm.– Den 30te December 189u
ogsaa bli kjøbt, og ve ben, som ilke
staar paa god Fod med Prygleren!
Det er ikke saa almindeligt nu som
før, at nogen blir pistet tildøde, men
hender vel. Meget beror ogsaa paa
Fængselsbestyreren. Hvis han er et
Menneste, vil han passe paa, at Pist
ningen ster nogenlunde med Maade:
men findes der mange slige i Keiser
dømmets Udkanter?
Statistiten over de sibiriste Fæng
sler viser, at desmere man bruger
Tampen, des slettere blir Fanaernes
Opførsel, og desflere Forbrydelser be
gaar de. Hjemve er almindelig blandt
en stor Del af Straffangerne i Sibi
rien, og den Følelse kan ikte pistes ud
af dem, undtagen man pisker dem ihjel.
De russiste Fængselsautoriteter i
Sibirien kan ogsaa rise Fangerne og
gi dem Stolkeprngl. Den Slags kor
porlige Afstraffelse betragtes som no
get ganske naturligt og hverdagsligt og
er saa at si Alfa og Omega blandt de
Forbedrinasmidler, man bruger lige
overfor russiste Straffanger. Denne
Piskning kan dikteres af Fængsel
chefen eller Distriktets Guvernør og er
værre for Straffangerne i det store
hele tat end den lovlig idømte og til
delte Tampning. Forud for Tamp
ningen blir vedkommende eramineret
af en Læge, mens man uddeler Stokke
prngl til sygelige som friste uden For
stjel. Fænaselschefen kan idømme op
til 30 Pisteslag, mens Distrittets Gu
vernør kan gaa lige op til 100. Den
nøgne Sandhed er, at selv syge Folk
ikke undgaar den Straf. En Kvinde
i Distriktet Korsakov blev pisket til
hun faldt død om.
At ikke alle sibiriske Fængselsvesty
rere er Uhyrer, og at der fin
des Exempler paa medfølende Mænd
blandt dem ogsaa, bevises der
af, at Direktøren for Fængslet i Ir
kutst gik saa vidt, at han afstaffet
Pryglestraffen der. Oa hvad blev
Folgen? Jo, Disciplinen blev meget
bedre, Forbrydelserne aftog hurtigt, og
Rømningsforsøgene ophørte.
Czaren har optraadt med et Fred
forslag, der, hvis det er ærligt ment,
vel maa siges at være et Bevis paa,
at han har mennestelige Følelser i
Barmen. Hvad, om han beviste det
ved at afstaffe de umennestelige Uryg
lestraffe i Keiserdøommet? Det vilde
gjøre ham populær i den eventuelle
Fredskongres.
Gladstone et Eksempel.
Antydninger om hvorledes Livct kan
sorlænges.
Englands «Grand Old Man» er
død. Skyggen af et stort Liv er for
svunden. Men det pragtfulde Gjen
stin fra hans staalsatte Karakter og
mandige Dynder følger i dens Spor.
Mr. Gladstone var et herligt Etsem
pel paa, hvad Nerve- og Livstrasft
saavelsom Viljetraft tan udrette i et
enkelt Liv. Trods den forbausende
Mængde haardt Arbeide, han udførte
i sine 61 Aar i offentligt Liv, for
sømte han aldrig nogen Leilighed til
at forbedre og styrke sine legemlige saa
vel som aandelige Evner.
| Næsten ethvert Menneske har i sin
Magt at tunne leve et langt og nynt
tigt Liv, hvis han vil osre lidt daglig
Omtante paa sin Helbred og holde sit
Legeme vel forsynet med Nervestyrte
og Livskraft. Naar en Mand mær
ter, at han taber Appetit, at han til
bringer hvileløse Nætter, at han vaag
ner om Morgenen uden at være for
sristet, uden Arbeidøslyst eller aande
lig eller legemlig Kraft; naar han li
der af Hovedpine, Biliøsitet eller Tab
af Søvn, da slipver hans Beholdning
af Nerveenergi og den Sundheden un
derstøttende Kraft op for ham. »Dr.
Miles Nervine er det bedst kjendte
Middel til at standse Tabet af Livs
traft og Nervestyrke og for Rettelse af
alle Feil i Systemet, som hidrører fra
Overarbeide, Forsømmelse, for spar
som eller ikke tjenlig Næring eller ved
Tab paa Grund af Snadom.
»Jeg stylder »«Dr. Miles Nervine»
4 Aars virtsomt Liv. Da jeg be
gyndte Brugen deraf tunde jeg tnapt
spise eller sove nok til at holde mig i
Live. Nu, ien Alder af s0 Aar, er
jeg istand til at bestyre min Frugt- og
Vinhave og nyde Livet. Ord kan ikte
udtrykke min Tatnemmelighed.»
S. D. Comfsfort,
Afton, Ja.
Alle vothetere er bemyndigede til
at sælge »«Dr. Miles Nervine» med
den Garanti, at den første Flaste vil
gjøre Gavn eller Pengene vil blive til
bagebetalte. Vær sikter paa at faa
»«Tr. Miles Nervine.» Skriv efter
Bog om Hjerte og Nerver.
D. Miles Medical Co.,
Ellhart, Ind
»Var det itke Dem, som sit en 10
Øring af mig i forrige Uge? Hvac
gjorde De med dem.»
»Jo, det skal jeg fortælle. Først tog
jeg et Dampdad, saa balberte og lløfte
jeg mig og toa en Champoeng, og siden,
saa kjøste jeg mig en Øniptjote og spiste
en bedre Middeg. Men nu er jeg paa
bar Bakke igjen.»
Det er Krigens Skyld.
Rew Yøorl sodes njorholdømæssig
mange slere (sutier end Piger.
Lægerne i New Yort sidder for
Tiden og spetulerer over et pudsiat
Problem. Statistiten viser, at der
siden 1ste November iaar fødes usfor
holdsmæssig mange flere Guttedarn
end Pigebarn. Dette mente de maatte
have en eller anden videnstabelig Aar
saa. Og saa var det nogen, som tom
paa den lyttelige Teori, at det striver
sig naturligvis fra Krigen eller rettere
den Patriotisme og Begeistring, som
Krigen har stabt i Landet. Ellers var
det egentlig «Maine»s Sprængning,
som tændte Patriotismens Brand her
i Landet. Og »«Maine» sprængtes i
Luften den 15de Februar, saa det tan
svare, naar Guttebørnene begynder at
tage Overhaand i November.
Det normale Forhold skal være 103
Gutter mod 100 Piger, men nu blir
(Yutterne i større og større Flertal; i
November var Forholdet 108 Gutter
mod 100 Piger, men i December var
det 110 Gutter.
De, som paastaar, at dette striver
sig fra Krigen, forsitrer ogsaa, at det
er itke bare New York, som kan op
vise saa mærkelig en Statistit, men det
er ligedan over det ganske Land.
Man skal se, at Fødselsstatistiken
snart kan benynttes som en Slags
Maalestot for Folts Patriotisme
Norsk Doteran mxrdet.
(shristopper Melge i Milwanutee
sorgisftet.
Ægteparret Mr. og Mrs. Albert
Funt i Milwautee blev forleden Dag
arresteret for at have dræbt den gamle
norste Veteran Christopher Melge,
som døde i deres Hjem den 10de Dec.
Strals efter tilstod de sin Brøde. De
havde blandet Gift i hans Kaffe.
Melge pleiede at gaa med mange Pen
age i et Bælte rundt Livet, og det var
for at faa fat i disse, at de tog Livet
af ham; men paa den Tid havde han
dog kun ØI0 i Bæltet.
Afdøde var 7) Aar gammel. Han
havde været Medlem af Komp. »B,»
20de Illinois Infanteri, og trat F;12
Maaneden i Pension. Han har været
i mangfoldige Aar paa Soldaterhjem
met i Milwaukee.
»Standinaven» oplyser, at Afdø
des oprindelige norste Navn var Mel
aaard, og at han var født i Stien
En nngre Bror af ham, Paulus Mel
aaard, arbeidede i gamle Dage i «De
corah tosten som Sætter, og han lig
ger begravet her i Decorah.
Norge sattigt?
En Indsender skriver i »«Tromsø»:
Nogle Tal til Overveielse; samltlige
lavt satte.
Til berusende Drikte medgaar aar
lig ca. Kr. 3,000,000, til Kaffe ca.
1,000000 og til Tobat ca. Kr. 10,
(mon), tilsammen den respettable
Sum af Kr. 5,.00,000. Denne
Sum udgjør ca. –; af Norges sam
lede Udgift pr. Aar, eller med disse
Penge tunde Rigets Gjæld afbetaleø
i mindre end 4 Aar. Er det Land
sattigt, som lan gi ud saa store Sum
mer til berusende Drikte, Kaffe og
| Tobat Eller er Foltet Odelander,
som itte forstaar den Kunst at spare,
hvor det lettest kan la sig gjøre.
Kafseforbruget er siden 1880 steget
fra 3,49 Kg. til 4,226 Kr. pr. Ind
bygger, altsaa med over 1 Kg.; To
batsforbruget synes at minte.
(jarversvenDdenerblet hoven
Præsident Faure i Frankrige har
som bekjendt engang været Garver
svend. Ved den sidste Feltmanøvre i
Frantrige hændte det, at den ameri
tanske Militærudsending Major Kell
bogy spurgte Præsidenten: »Taler De
Engelst, Herre?» Faure svarte ien
irettesættende Tone: »I Frankrige
taler man Fransk og venter, indtil man
blir tiltalt.»
Man behøver forresten ikte at reise
saa langt som til Frankrige og heller
itte at træffe sammen med Personer af
den høiere Stand for at bli mindet om
Sandheden af Vinjes Ord:
Ah! Fine Folt paa Tipp og Taa,
De gløyma der De kom ifraa.
– Prinsen af Wales har faaet en
Jrettesættelse af Byraadet i London.
Det er uvant for ham at modtage en
Ørefig. Byraadet arbeider for at af
staffe de private Slagterier, hvor der
øves meget Dyrplageri forbundet med
Søl, og istedet oprette offentlige Slag
terier, hvor en ordentlig Kontrol kan
bestytte baade Dyr og Mennester.
Mange private Interesser stiller sig
imod Reformens Gjennemførelse, og
Prinsen har taget Parti med Slag
terne. Derfor har han nu faaet en
Stjendepræken af Byraadet.
«aril Raugland, h Rollet e,
Minneapolis. Minn.. Prano og Crgelsor
retning, Wholejaie og Ketail. Kataloger
sendes irit.
«vad Etidten brænde. |
En liden net «Sjøhistorie» fortæl
ler «Sigurd» i et Stodholmsbrev.
Man havde anordnet et nyt Signa- s
liseringssystem inden Flaaden og faaet
den kronede Storadmirals Løfte om
at han vilde overvære en Opvisning.
| Saa blev der signaliseret til noale
Stibe, som laa forholdøvi» langt bor
te: «Den svenste Flaade brænder!» og |
Svaret imødesaae- med spændt: For
ventning blandt andre ogsaa af Hø.
Maj. Kongen. Svaret tom ogsaa not
saa hurtigt, men syntes at sætte Sjø
officererne i Hs. Maj. Selstab i en stor
og pinlig Forlegenhed. y
«Hvad svarte de paa det» spurgte
Kong Ostar, men fit undvigendes
Svar.
»Ud med Sproget! DTuer ikke det
nye Sianaliseringssystem?» sagde
Kongen og holdt paa at blive vred.
Og saa maatte de endelig langt om
længe frem med, at man fra Skibet
derude paa Sjøen, hvor man intet vid
ste om Storadmiralens høie Nærvæ
relse, havde besvaret Budstabet «den
svenste Flaade brænder» med det for i
færdelig haanlige Sianal:
»Lad Skidten brænde!»
| Forretningsnotitjer. d
«øPetatnma-- Incubatorøo. |
disse Rugemastiner fabritere» i Pe
taluma, Cal., og stal være et særdeles
got Fabritat. Firmaet, der flere Gange
har averteret i »Decorah Posten,» har
rigtignot etableret sig langt borte fra de
allerfleste af «Posten»s Læsere; men den
Omstændighed skulde ikte afholde disse
fra at skrive efter en Katalog (der sendes
frit); derved vil man bedst faa se, hvad
Petaluma er. Mastinerne sendes
fragtbetalt til alle Steder i de Forenede
Stater. Priserne gaar fra $10 og op
over. Mastinernes Kapacitet er fia
til 350 Æg. Striv til Petaluma Incu
bator Co., Bor ;f, Petaluma, Cal. |
s
9- s
nndervioning pr. Post.
Lønsarbeidere, Mænd eller Kvinder,
jom er misfornøiede med sine Stillinger
og sit Arbeide, burde nærmere undersøge
Emnet om Undervisning pr. Post og er
fare, hvilken mærtelig Fremgang der kan
gjrres under dygtige Uæreres Ledelse.
| The International Correspondence
School, of Scranton, Pa.. som oprinde
lig indførte Post Undervisning i tekniste
Fag, garanterer Tukces til alle sine
stræbsomme Studenter og har seet Hun
dreder saadanne svinge sig op fra daar
hs betalte Pladser til ansvarsfulde oa
indbringende Stillinger ved at tage Kur
| sus fra denne Skole. |
I Studenter, som indstriver sig til det
fuldstændige »«Mechanical Course»»«Elec
trical Engineering Course,.» «Artchitec
tural Course» eller noget af de foran
staltede »«Civil Engineering Courses» i
alle af hvilke Tegning danner en betyde
lig Del, tan blive tompetente Tegnere,
faa Ansættelse i »«Drafting Rooms,» og
medens de er saaledes bestjæstigede fort
sætte sine Studier og kvalificere sig for
en professionel Løbebane. I Tegneun
dervisning har »International Corre
spondence Schools» vundet Ros fra de
bedste Sagkyndige i Landet. I denne
Gren saa nødvendig i næsten enhver |
teknist Bestjæftigelse – gjør Eleverne be
dre Fremgang end ved hvilkensomhelst
anden Skole eller College.
International Correspondence Schools
har Plads i smutte Bygninger i Scran
ton, opforte specielt for at yde Undervis
j pr. Post, og har kostet s225000.
De raader over en Kapital paa 812,0
000, og har siden 1891, da de begnndte
sin Virtsomhed, stadig voxet i Størrelse
og Indflydelse, saa de nu meddeler Post
undervisning til over 60,00 Studenter
over hele Kloden. Fuldstændige Oplys
ninger angaaende Kurserne tan faaes
ved at tilstrive den nævnte Institution i
Scranton, Pa.
äFolg med!
Vor næste Extursion til den norske holoni
s f
Tooly Co., Georgia, afgaar fia Tt Laul
Tirsdag sten den 17de Januar Niedalttor
Chr Brandt vil jelv led)age denne C1tur
sion, saa Teltagerne kan sole ng sorvi–sede
vm godt og paalideligt Folge.
Nærmere Underretning meddel:s af
LISTOHK und.
40, (hamber of Commerce.
ST. PAUI. MINN
For Farmere i Nordvesten.
Morten Munstetr as Sscandinarian Ame
rican Land Company vel kjendt fra hin
mangeaarige Forbutdelsse med Land. og
Em grations Firmaet A. E. Johnjon& Co.
er netop vendt tilbage fra sin to Maimnede
Undersøgelsesreise til Nordre Misjouri og
meddeler, at han i Pulaski Co.– lige .Iud
for Jowa (»rændien og kun et Par Timers
Jernbanereise sra Ttorbyen Tt. Loui– tar
seet over 95,000 Acres as det bedsre Har l
wood Lørskvland og frugtbareste hun
Land, hvilket nu sælges for en meget billig
Pris, paa lette Vilkaar og med kun ø Po
cent Rente. Jorden er srugtbar og paa
Grund af de klimanske Forhoide er Regeta
tionen meget ypperligere end i Miunejota,
medens der for uvægavlere er den jpecielle
Fordel, at Nreaturerne gaar nde hele Rm
teren. Ter er allered et rig ikandinavt
Settlement i Lulaski Co., og da det er saa
mange, som jvgei et mildere ul ma uden at
ville gaa til det egenttige Tydeti, hvor Jo:
yotdene er alt or sorjkjellige jr», hvad de er
vante til, vil det Land snart bie pÊaget
og det vil være ilogeit at komme iduigt. Fri
Reise for Landtjvudere Skrw ul Scan-
ÉÊIINIO]AUSSSG
pany., 245 Niollet Ave.. Corner aj Wash
«mtan ve, Minneapolns, Mmn.
. c
Hvorfor plages
i f Kuld
v
'; og 1rm 1r Det nboi s
,
t 1:h
v «VBineland» r
« , ss æ
v i det sydøstli;e Washingtøn,
L der ikte er ane Bintre, ikke kolde sj
«w Bantre, ngen Gnkløoner, ingen Bly wh
; arto. ikte Dont, ingen vungesna
v om on aldrig Uaar paa Nviing, naar p
1 rer rrgeſthſtre» v
w Ten men velitmae de ot hurtigst votsendeſte Ly
vw »t pa –tilehad tniten: 401 1an sal
w trria.r aan– er. Ypverlii yan- (i
h r buit ed 1o0c In 1gi as orc
W suaai arme. tommeren saa lang W
W son ved nvcriolk. Va
x ti enicr sriiltnstreret Pamslet æ
v ltnldros Ha men. rx
x leniton. blahø. eller (oneøorl. vnadh.
........
s.
MMMMfflffl s®oCíCD.. De tinmu jene 5319d tit dv
–ù at pr. Tag ded at udstille Dort
lig panoramandstyr ør ren
8 – vionina as den kuvanstle
-2. et: KUria. Enhver er begeistret over
1- so vor Armee og flad! brilliante
PO Teite, eg Udstiklinerne tedrte:
*– I I dertor tiot at bliwe averteret iir
os: I at tunne bringe cveriy.dt on ti!
eo} ste Udgangsyriec. in!
ret tit egne store (1i
11) mit Adnana bi ietter os
lidet Rieb. Alip dette Avertistment ud og sk n
ter Cirtulærer med rigtige C:lysninger samt
opier af Attester fra Udstiliere, som t'ener store
enge paa vore Udstyr. Adresse... an
raa mer. fn .
–––––––––––––––– ––-
Til nye Abonnenter
Vi vil, saa længe Opla
get varer, sende en ældre
Aargang af «Ved Arnen»
af folgende Indhold:
22De Aargang, Zept 1995 til Zept. 1896.
Fortællinger:–Hvad i Kjødet er
baaret Roman af (vranti AUan. I Preste
qaarden. Af Ivar Ring. Betalt for. Den
spiritistiskfe Kaptein. «n fortvivlet Udvei.
Nari Korsmo. «n Erindring fra (jndbrands
dalen. Under Kapersiag. As Konstantius
Flood. Studenten. Af Ivar Ring. Gaut
lingen gav ind tilslut. Juleaften. Den bed
ste Juletlap. Forsoning. Af Julius Ø linde.
(–n skjæbnesvanger Lighed. Junker Jens.
Af Arnold I nivester. Ttore Hans Hæringstad.
Ø tærke Yænd. Jovist havde han aytken med
sig. Af August Vondeson. ville Fir Noel.
Jrieri med Forhindringer. Et natligt Even
1yr. I Nussernes Vold. Tante Marie. Af
Ivar Ring. Gtten Foshøt. Af Ivar Ring.
Ringen. Mari Tmehaugen. Af Hans Aan
rud. wodset Irontons Arving. Frierbrevet.
Af Ivar Ring. Tattig og Rig. Den lille
grønne Tør. Af Mary (s. Wilkinze. (n
T herisf med Ojertelag. Te Landfltngtige. De
hemmelige TDepescher. Bare en Konvolut.
«Ter maa staiueres et «rempet.» En Tetek
tivhistorie. Cldemoders RNavnedag. En hel
dig Fyr. En Vord frier i Amerita. Doro
theas Kys. En Fortælling fra den fransk
tyske Krig. Tanger Bob Ten ærgjerrige
(«jjæst. Af Nathantel Hawthorne. Ta kkip
perdatteren førte kuden. Tet giorde ud
slaget. –n Minde sra den skaanske Tlette Ak
H. Rræner. Numer 202. En Lykkelig. Af
Alvilde Pryd). En Feltlæges Roman. Af
(vrant Allen Ta Lylken tom. (Grita. En
Historie sra Norae. Reisekamerater.
S maastykker: «Hold dig paa Lunna,
(zut.» Blyanttegning as ØUrorson. Tøg og
følg andres Raad. Hans paa Tandholmen.
Anekdoter fra Krigens Tid. Slaget ved Mey
den 14de Angnst 1570. «Tkytter.» Af Vr.
) Naturalismens Triumf. Cranberry Gulch's
nye Zkolelærer. Lordens Brud. Strilen paa
at (n gift Jomfru. En Trøst i
) Ulntten. Tom. Til Øøstmesse Revy. Naar
det gjælder at skynde sig. Hvad Fonografen
kan bruges til. I Tamekupeen. Kanske det
Ta Braasethgamla skulde do. Paa smal Kost.
| Kunsten at gifte sig. Eg aa han Cla. Man
| stal ud at spadsere. Tante Jette. Et Testa
' mente. Husdyrene taler. Washington og
Korporalen. Man smeder, mens Jernet er
| varmt. Forglemmigei. En praktist Opfin
| delse. rteengelen og (neboeren. Hestehan
delen. Trit varmi Vand i Rarmen. Cnkel
Wilhelms Julegave. 1 :kudaaret. Tomme
Kjærringer er slige. Videnskabens Martyrer.
For og fra Familielivet: For
| standig Revselse. lig et venligt Crd til din
Hustru. Hjemmet. Nu er det Moders Tur.
Kunsten at spare. Ovordan skabes Tilfreds
– (st venligt Ansiat. Hvad et Barns
Bøn formaar. De trætte Mødre. Fra Kvin
dernes Verden. «vjemmet.) Byg dig en
Borg. Ousgrætten- HOusgriner. Ten graa
dige Flaske. Hustavle. Husmoder Moder.
Nytten af at føre Regnskab i Husholdningen.
| Til Tidssordriv. Gaader.
Decoran-Posten o; Ved Arnen et
Aar, en ældre Aargang af Ved Arnen
et store Tider) jamt Lræmie for B1.23.
Adresse:
| os
mm - mm
)j j
(Gjongehovdingen.
Fortælling as Garit Ettar.
Indhold: 1.J kkoven. 2. Hvad
der skede vaa Slottet om Astenen. 3.
Hvad der skede vaa Tlottet om Ratten.
4. Tronningens Stritssmand 5. Hvor-ſt
ledes (Gsjøngerne samler Utiadorraad fra
dem, de brnger det mod. 6. Tvend (jon
get Fiendens Urigstjeneste. 7. Gjøngens
Vlem. 8«. Hvorledes Jienderne frelser
Zvend, og hans Venner forraader ham.
9 En Fælde. 19. Hvorledes Tvend tom
uil at opgrave Ekatte. 11. Sfuiftemaal.
12. Et Terningespit. 13 Alterbægeret
ajemtes. 14. Blandt de Baljtameredc.
15. Hvori Nyiten af an Kaktelorskrog
overgaar dens Behagelighed 16. hvor
s Ujobmanden stjulite sit Brev. 17 Ib op
dager Rotterned Avpetit,og [vend træfscr
gamle Bekjendree. 8. En Gaardsthund.
19. n Iistefangn. .20. En VReiviser.
21. Underveis. 22. Tidjte Forsøg. 23.
Audiensen. 24. Ibs Bedrister paa egen
haand. 25. En afbrudt Tuel. 26. » Høit
at klyve, onbt at falde». 21. øn Tals-ſt
nand. 28. Urig i Fred. 29. Hvorledes
T heologien lan ovfordre tl Nforsonlig
hed. 30. En opsyltdt Ipaadom. 31:
Et Offer. 32 Et anvendt Raad. 33
Tilhest. 31. Moder og Tatter. 35. Ten
Øengte «milto. «6 Magÿterend UAiste
» Arudens Udstur 38. Middel mod
Ulytter. 39. Moder og lTøn. 40. Jtun
. tl. Fangen. nne
de da ge ktwaerattr
| Honied er hr . 1 Til Asteo. 11.
O0 rongens Bedrift. 18. Ivends Reis.
tv J Løndom. ø. Trolovde. 51 Et
Udfald 52. Slutning. «i ?3ider.
Decørah.Posten Ved Arnen
Aar med denne Bog som Pramie,
31.145.
an anst Læjere, tom endun ikle har ha
– anmarkøskart tan erholde et agiatis, saa-ſt
nge det lille Oplag vi har tilbage,
var r.
nye Avonnenter kan erholde en ældic
Aagang as Ved Arnen, stor 832 Eider,
om Outrapræmie
Juloitændig Adresn
B. at batas
Dramer Bi, Decorah. lona.
2 de
Aargan,
MMM
'
„arlieDo her (
– UllkDøVetethin
Tev Tecenmber (
Chicago Nor ; J
9o Nornmarked idag ,
Eicer telegrafisle Med as ;
ovede: i otah dmy
Myui.............. g) ne.
11 1 .
sMais: -
Mal........... ;
s. –t– Ø o.
Havre: et
Mai.............. 27« s
1 u I;
o. Til la dag: k
| DOrede... 121 Vognl. O:t .
| Mars.... 407 Vo mit. vi Lon
1 Vort synlige not J G
Ovad der denne Uge ti t
' ikke hvad der er s ti mmn
paa beien tit Matte k s.
« .
M. Tre. jsj s
oved:...... 23.153,00) an i
Munv..... 10.00 ) : »
vavre..... 3.vw.)00 og y
ny
Tecoran var |
mør. pr. Puud............
LEg. pr. Disin............s' h al
Moteter. pr. Dusyel...... g. Du
| Harre soats). pr. Buj hel... 3,
| Viais corn. pr. Busde To
| Rug srye). vr. Bus hen... lo
BVygsbariey).......... fNl
nlar;,... e... an
nløver. pr.100 Ud... nn
| Timotyei. pr. 1010 Pund... (gl
Levende Ivin, pr. jv) 1
»; 1
– vedevrisen i sorsktjeitige nu,
New Notrk– Tec........ ... n:
| St. roni–- Tec........ e
Minneapous--DK..... ha
Dulutt e................ s
s Toledo-nontan...........
s Baitimore-nontan.........«ú -
| Detroit–Rontant.. a
: de rtken -
Liverpool--D-eſtc....... . K.
Liverpoo:-Maris.... ni ;
rotrlſtl y
Elntningopriier paa O hicaao Bøn A
' sit
da n
øvede dec.............0 «Ja
tal.......... otte )
Nli.................. so s -
s mdis Drt....- e... .
Mai .....-... «. æ !
. et ht as. II
Dabre-Derc........... . ; :
| Mai.................. d a V
an :
s Iu........-...... 26; Nn 11!
Tutmm ovede er ikl
Cash–No.1 Hatd.......... 10.609 a -
Nov.1 Northern.......... s ar
No.2 Norityern..... ; 2- o.
minneaprlid ve er er d
On trick-–MNo.1 Hard an n,
; os os hve
No. 1 morlthern.
NoDd. 2 Northern...... ' j
nontant–-No.1 ard......
No. 1 Norihern........ 6-
RNo.2 Northern........
' b‘èNMD‘NDm+ fvln
Mel-Winter wheit patenta.. ()rt .
Itraithts....... d:. o)- d
Hard Sprimmg patents..... 1.14 ,
Nugmtl......... o.... 2.02)
Rinterhvede-No.2haul...... da- orf
]J No.B8reld.................. 283 hat
Raarhvede--No.3......... s ,
s No. Nortyern.. .......... sig mMl
Mais–No.3............. 1 de
Nv. 3 vellow.............. 4!;–s Kn
Havre-No. 8.............. 83;A
No.nwhme.............. 29:1) 1n!
Rug–No.2, to ga to stor 1- ha
RNo3........ e eottetdte Il - se
Bynmg–-Malting graded.. m det
Fecu lot.............--. s bde
Frø–No. 1 Northwester..... 1.18 ! s.
Timotpeifrv.... ..... 5-. øn
H–ø–t Timothet chace....... )-j nen
Prairie. choice............ s.). .
Dalm–dnughalm............. 1.00 pul
s) Ovede- og havrehalm....... 1.04 ved
montantsatai med rhss
| mais-Na.3.... ............ !
Ro... tre sl bra
Havre-No.B...............25 -
I Mo.30.whitu....-...........
Byna– Hced ura es......--- - 0
alting bariey... so –! ;
Rua-No. 2....-...... – næ
Flax.., ere . tl.i1- Oy
en Nnort Ur e )ra
s Tmør–Western creankt s.! H so
| Hactory.................. ly – vi
1 Eligmus.....-....... ter 21 7 rr!
Æg Wejtern.............. 2s't- met
o-omo)nnnnlnònmmma…2nſtſtuna2…=…x== sig
| Smør–Creamertes........ 11 og
s| Dmrics............ .. 1- der
Dressed poultry–-Ralluner..
Ppns........ nette s. mer
) nder,........-... et d der
Gpæs................. n
s Wg–Dtrictly kfresln, loss otl.. 3
Holeter. pr. Uu............ ) end
svog. vr.tnu........... et O..
Inim.........:: .... lt on
Tags................ et 215 Thc
' m inneapolid Produttmarted en
Eempvyr-Creameries........ en
Dairiec s.... meere lo i hav
Æg–Cases inci........... »
On– Primost, No.1......... »
j Brick.Nv.1......... –n :
bier–As to variety. pr.Bil. T
11 m 1n0
røg, pr. du ;
s vovedtaa, pr. Crue........ .– «g On
voteter, pr. Bu........ . ,
on
ericaao Nuægmatild send
j Tvm–l.ight.......... et tc
I Mixed............ e... y
j) Heavy.................– «i | neg!
Rough............ et Cer
os orutvæn– berres.......... s
Cows and heifers........ k
Texas steers......... e ste
s Sotackers and teeders.... q.
s gaar– Native sneep..... U al
' Weæosterns...............7 –- Der
s lumbs............ et fen
Tiour City avæaqmarked. os;
1_i.; - ) – |
s vornkvæg–Stockes og Rvi rs; s ti
! Yeariings.......... an
sevm........... otte I
alle dat
Tand Kanten ikke
j vorntkvæg–-Cows ad hel est s sett
;s t ckcro and legters.... s ; sere
snar Muttons.......... f g-
Lambs............tttttt
| 4orior Gtin nNvuæmmarlset y
2.0
dorntvæg ile orrtttttdly s
| Dtockers and feeders.... gg4
–vin- Bulk ot sales... forl
os oaar - Mutntons......... «4 er
s Lumbs................ i
i.
Tnd-omana Rvæamartd s.
. d ad on
Horntvæg Covd and )1 t
die GtTnToeae bm
cpn–-right.......... eet ior
I Dlixed..........---ettte 19-2 n
Heavy.......-.-tettttttt 1 N T)
Bulk of sales...... s n
oaar– V esterns............. der
Cambs............tttttt' jn
I
e- - –
1 gvaamarled d
End Ø vant e ih lem
vornkvæg–-Kjøc og Stod» –æ Unt
Vulls..........-.–––tt–ttt (2
e er ttttttts )–
«Faar og vam...........