Decorah-posten. [volume], January 03, 1899, Image 2

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
senet i Bøoymen og Mähren bruge
czechist istedetfor tyst som Embedø
sprog. Det samme gjelder østerrigs!
Schlesien, hvor der bor mange Bøh
mere og Polakter. Her skal czechist og
volst være ligestillet med tyst.
Nrig paa Balkanhalvven
Sultanen har efter Forlydende sendt
16.000 Mand til den matledoniste
Grænse for at tugte de Albanesere,
som ajør Streiftog ind i Serbien.
Kong Aleranders Tropper tan ilkke
drive dem tilbage.
De Forslag til Reformer i Make
ien, som Osterria oa Rusland i
Jorenina har sendt Sultanen, tager
denne lidet Hensyn til, men vil gaa
frem efter sit eget Hoved. Paa Græn
sen af Albanien og det sydlige Ser
bien er der Uroligheder, og de kristne
er bange, da de tyrkiste Soldater er
fanatiste Muselmænd.
Tkmaanyt
En Dattersøn af General Lafayette
døde mellem Jul og Nytaar i Paris i
sit 97Tde Aar. Han hed Claude Fran
cois Philibert Tirouir de Corcelle og
var født den 27de Juni 1802 i Syd
frantrig. Engang var han franst Le
aationssekretær i Washinaton.
– Frankrig vil gjerne sælge sin
Panamakanal til de Forenede Stater.
Autoriteterne i Paris forsikrer, at Pa
namaruten er den eneste naturlige og
langt at foretrækte for Nicaragua
ruten.
– Spanien har været isærd med at
bygge sterke Festningsverter ret over
sor de nye engelske Forter ved Gibral
tar; men England har ladet Regje
ringen i Madrid forstaa, at det vil be
tragte denne Optræden som »uvenlig,»
og det spanske Kabinet har derfor be
sluttet at indstille Arbeidet. Stakkels
Spanien! Det tør nu næsten ikke røre
sig.
– Variserbladet Matin siger, at
Frankrig ikke er utilbøieligt til at
give Slip paa sin Del af Nyfundland,
om det faar en klækkelig Erstatning.
Men Derne St. Pierre og Miguelon
vil det beholde.
– Kassationsretten i Paris har
nu ogsaa optaget Forhør over forhen
værende Præsident Cassimir-Perier
og forhenværende Indreminister Bar
thou. Dreyfus-Sagen bringer Franl
rigs største Mænd for Retten, hvilke
viser, at den griber dybt ind i de of
fentlige Forhold.
– Russiste Officerer, som forstaar
tnrkist og græst, har faaet Tilbud om
at indtræde i Øen Kretas Styrelse.
Den nye Guvernør, Prins Georg, er
en halv Russer, da hans Moder til
hører Czarfamilien.
– Miss Fanchon Thompson fra
Chicago optræder i Paris paa Opera
Comique og gjør megen Lytke. Hun
har et rigt sort Haar og er netop 20
Aar. J 214 Aar har hun studeret un
der Shegrilla. Hendes Stemme ro
ses.
– Mme. Sarah Bernhardt besøgte
forleden Vesuv og kom saa nær hen til
Krateret, at det næsten havde gaaet
galt. Hendes Haar blev svedet. Nu
tror Folk, at hun vil gjøre sine svedne
Haardotter til en Handelsvare lig Re
likvier af andre Berømtheder.
– Professor i Mineralogi og Me
tallurgi ved Columbia Universitet i
New York, Dr. Thomas Egleston, har
givet 85,000 til Bergskolen i Paris.
Dette vætter Opsigt. Franskmændene
ser deri et Bevis paa den gode For
staaelse, som fremdeles raader mellem
Yankien og Fransosen, og de frem
stiller ameritanste Rigmænd som
Mønstre til Efterligning for franske
Kapitalister, der endnu ikte er kom
men i Vane med at give noget til Lan
dets Skoler.
– I Berlin gjør man store Øine
ved at høre, at et amerikansk Krigs
stib har taget Øen Wake af Anson
gruppen østenfor Carolinerne. Ty
sterne regnede den paa en Maade som
sin. Dog siger de tyske Blade, efterat
have betæntt sig: «Lad Amerita ha
Oen!»
– 15,000 Eremplarer af Bis
marcks Erindringer er paa Bestilling
sendt til Rusland; men Chefen for
Pretsebureauet i St. Petersburg fin
der, at Bogen er farlig og har forbudt
dens Omspredning. Forlæggerne har
henvendt sig til Udenrigsministeren.
«tan Nordmanden arbeide?
spørger den »17de Mai.» En Mand,
der havde reist meget og erfaret meget,
udtalte til Bladet som sin Formening,
at i Norge havde man ikke Begreb om,
–vad haardt Arbeide vilde sige. Kom
mer man derimod til England eller
Amerika, faar man se noget andet,
end man er vant her hjemme.
Ogsaa Tysterne er bedre Arbeidere
end Nordmændene, men heller ikke de
kan maale sig med Engelstmænd og
Ameritanerne.
Manden udtalte ogsaa, at med de
nu forøgede Lønninger i Norge vil
man vanskelig kunne greie sig, derson
ikte Arbeidet bliver derefter. Man
blir nødt til at drive mere paa end
før, stal det gaa.
i ood (ook wanted at Decorak let
m 15h
Det Aar, tom netop er afsluttet, har
været et Merteaar sor de Forenede
Stater. Den spanst ameritanste Krig
har været den vigtigste Begivenhed.
Den tom ganste uventet og blev ud
tjæmpet paa forholdøvis tort Tid,
men den Indflydelse, den vil saa paa
Landets Udvikling, kan man fortiden
itkte forudse, da Nationen nu har faat
større Ansvar og en større Opgave,
end den sør havde. Ten har ophørt
at være sig selv not og maa optræde
mere attivt i internationale Anliggen
der end den har gjort, ikke for at un
rev sig nye Kolonier rundt on:
tring i Verden, men for at hjelpe de
juytt til større Frihed, saa de
kan faa udvitle de Evner, de har, og
selv nyde Fordelene af de Rigdoms
tilder, som sør tun udnnttedes af de
res Undertryktere.
Den amerikanskte Nation vil faa et
vansteligt Arbeide at udføre i det Aar,
som nu er begyndt, men der er al
Grund til at tro, at Administrationen
i løse dette Spøraømaal paa en til
fredsstillende Maade.
Det sidste Aar har i alle Henseender
været et velsignet Aar for de Forenede
Stater, og det er ingen Overdrivelse at
sige, at der sjelden har været mer al
mindelig Tilfredshed Landet rundt
end i Aaret 1898.
»Decorah Posten» vil takke alle sine
Læsere sor godt Samvære og god
Forstaaelse. De mange Beviser paa
Paaskjønnelse og Tilfredshed har væ
ret en sand Glæde for alle, som har
været knyttet til Bladet. Maatte det
nye Aar blive et velsignet Aar for os
alle, og i dette Haab begynder «Deco
rah.Poften det nye Aar og ønster alle
sine Læsere
Et godt Nyaar.
Krigen med Spanien har kostet Sta
ten Jowa $139,703. Af disse Penge
faar den tilbage omkring $100,000
sra Rrigsdepartementet i Washington
MRepresentant Larimer i Kansas's
Legislatur fremsatte i Fredags en
Resolution, hvori Legislaturen prote
sterer imod, at B. H. Roberts, som
sidste Høst blev valgt til Kongres
mand fra Utah, faar Tæde i Kongres
sen. Mr. Roberto er som betjendt
Mormon og har 3 Hustruer. I Re
solutionen fremhæves, at han er mo
ralst ustittet til at være Medlem af
Kongressen.
General (ome; og hans Soldater
fit ikke Lov til at deltage i Festlighe
derne ved Rømningen af Havana den
1ste ds. Derimod vil de den 24de Fe
bruar faa Anledning til at celebrere
saa meget de ønster. Det er den Dag
4 Aar, siden Oprøret mod Spanierne
begyndte i Provindsen Santiago. Cu
banerne har begyndt at gjøre For
beredelser til at celebrere en hel Uge.
Det er ogsaa Meningen at afmønstre
alle cubanste Tropper den Dag.
Det skal være Presidentens Hensigt
at anbefale til Kongressen, at de Ind
fødte paa Filippinerne faar styre sig
selv saa meget som muligt. General
Otis, som har Overkommandoen der,
har allerede faat Instruxer til at gjen
nemføre»denne Plan. Det vil blive
Selvstyre under de Forenede Staters
Overopsyn. De Indfødte vil faa Re
ligionsfrihed, Tale- og Pressefrihed,
og de Tropper som kommer til at gjøre
Garnisonstjeneste der, vil bestaa af
Amerikanere og Indfødte under ame
rikanste Officerer. Forresten tommer
det meget an paa, hvorledes de ind
fødte Ledere kommer til at benytte den
Anledning, som Ameritanerne giver
dem, naar Fredstraktaten er godkjendt.
Inden visse protestantiste Kirkejam
fund er man begyndt at arbeide for,
at de Forenede Stater skal tjøbe Caro
line-, Pelew- og Ladronøerne af Spa
nien. Lange Petitioner er allerede
indsendt til President McKinleny. De
vigtigste Grunde, de fremsætter, er,
at det var ameriktanste Missionærer,
som civiliserede disse Der for 50 Aar
siden, medens Spanien ikte gjorde no
get alvorligt Krav paa dem før 1867,
da de ameritanste Missionærer blev
bortviste og deres Eiendom ødelagt.
Ameritanerne har ogsaa omvendt de
Indfødte til Kristendommen, og en
stor Del af dem forstaar Engelst, d:ſt
har Agtelse for det ameritanste Flag
og længes efter ameritanst Bestyttelse
De sremfører ogsaa mange andre viag
tige Grunde, f. Ex. disse Øers ud
mertede Beliggenhed for en ameritanst
Decorah-oPosten. Den 3dic Jannar 180!.
Kabel til Filippin rne oa deret strate
giste Betydning.
Der gjøres ogsaa opmertsom paa,
at Tysterne gjerne vilde tomme i Be
siddelse af disse Øgrupper, og hvis de
kjøber dem, blir der ikke taget det
mindste Hensyn til de ameriktanske In
tereøser.
Maa holde sig i Skindet.
Te cubanske Toldater saar ikke gjore
Opstyr i Havana.
s Fra Havana meldes 29de Dec.: Fra
og med 1ste Januar 1899 maa ikke cu
banske Soldater gaa i Procession eller
samles i større Flotte indenfor Hava
as (yrænser. Skulde General Go
mez med et væbnet Følge, stort eller
lidet, søge at komme ind i Byen vil
han bli jaget tilbage. De pattriotiste
Borgeres Plan om en stor Middag
for Soldaterne, en stor Borgerparade
og fem Dages Festligheder i Anled
ning Styreskiftet paa Cuba vil bli af
slaaet bestemt.
Generalguvernør Brooke er fast be
stemt paa at hindre, at der ingen
Voldshandling blir begaaet mod de
retirerende eller tilbageværende Spa
niere. Og dette kan bedst afvendes
ved, at man hindrer Folkemasser eller
større Flokke af Soldater at samle
sig.
Transport af Døde.
De saldne T.oldater vil bli bragt
hjem i Jannar og Februar.
Wienetralkvartermester Ludington har
nu truffet alle nødvendige Arrange
menter til at bringe tilbage til de
Forenede Stater Ligene af vore faldne
Blaagutter, der hviler i fremmed
Jord. Der holder nu paa at fabri
keres et stort Antal Metalkister, der
skal begynde at afsendes til Santiago,
Ponce og Manila omkring den 10de
Januar. En Stab med kyndige Folk
vil ledsage disse Kister til deres Be
stemmelsessted, lede Opgravningen af
de Døde, lukte Metalkisterne herme
tist til og sende dem tilbage hid til
Landet. De vil bli bragt hjem paa
Regjeringens Transportskibe. Det
første Skib med «Lig i Lasten» vil
vende hjem sidst i Januar.
Det antages, at de forholdsvis saa
uidentificerede Lig vil bliv gjenkjendt,
naar Opgravningen begynder. Un
der Krigen anvendtes nemlig den
Forsigtighedsregel, at naar en Soldat
blev begravet, skrev man hans Navn
paa en Lap, som puttedes ind i hans
Feltflaske, og denne lagdes ved Siden
af den Døde.
«De Hestelose.»
Franskmændene liker vore Motor
vogne.
Chicago »Record» fortæller, at
Grev de Jotemps fra Paris, Frank
rige, har netop afsluttet Kontratt om
Kjøb af Motorvogne af Chicago Fa
brikanter til et Beløb af omtrent $5,-
000,000. Greven er Præsident af
American Motor General Agency, der
har Hovedktvarter i Paris og Konto
rer i hver eneste Hovedstad i Europa,
og hvis Formaal siges at være at kon
trollere det europæiske Agentur for
Salget af amerikanste Motorvogne.
Kontrakten lyder paa, at Greven
fra de forskjellige Kompanier skal
modtage 1500 Motorvogne om Aaret
i 10 Aar. Første Sending stal være
i Paris inden 15de Marts.
Vort Flag vaier over
Mariel.
Havana, 29de Dec. Omtrent 1600
spanste Soldater forlod igaar Havana
og drog til Guarajay.
To Kompanier under Major Meyer
reiste igaar til Mariel, hvor Oberst
Seyburn af 102det New Yort heiste
Stjernebanneret over Raadhuset.
Hele Byens Befoltning var tilstede, og
Ceremonien var gribende. Obersten
holdt en Tale paa Engelst, der blev
oversat paa Spanst. Han udtalte
blandt andet: «I denne høitidelige
Handling maa JI ikke se anden Betyd
ning end faderlig Kjærlighed og Be
skyttelse. Det er ikke Tegn paa, at vi
vil herste over Eder. Vi ønster ikke at
se Partistridigheder. Alle Cubanere
bør forene sig med os i Bestræbelserne
for at gjenopbygge Cuba. I min
Regjerings og min Nations Navn
forsitrer jeg Eder, at ved at gaa denne
Vei, vil I snart se Eders Land frit
og lykkeligt.»
Paa Befaling af Odersten uddeltes
I Rationer til de Fattige, og om
Astenen fseiredes Flagheisningen med
et Bal.
NUil du vide, hvad et Menneske
mangler, saa læg Mærke til, hvad han
beundrer. (smerson.
ØOnstee. 0 nye Elever ved Stougyh
ton Academy, Stoughton, Wis., den 3die
Januar
Domaaprat fra
sor »Tecorah Posten».
Washington, T. C. de Tec. 199v.
dJulen har været stille i Hovedsta
den, ligesom de fleste andre Steder og
enhver synes at have tilbragt den i sin
egen Familietreds». De fleste Kon
gresmedlemmer tilbragte Helligdagene
her, trods Ferierne, og Presidenten og
Nabinetsmedlemmerne nød sine Hjems
private Hygge uden at lade sig for
styrre af sine vigtige Forretninger.
Fredstommissærernes Antkomst og
Fredstraktatens Overleverelse til Pre
sidenten Juleaften er den eneste offi
cielle Handling, Helgen har oæret
Vidne til, og siden har alt hvilet i
stille Fred. Veiret har været smukt,
rigtig Juleveir, toldt og tlart. Den
mere og mere om sig gribende La
Grippe Epedemie har imidlertid gjort
et Sktaar i Glæden i mange Familier,
men man haaber, at Juleveirets Be
staffenhed vil bidrage til at drive Syg
dommen bort; den paastaaes allerede
at optræde i en mindre ondartet Skit
kelse, men der er faa Huse, der ikte
indeslutter en eller flere Patienter. J
enkelte af Departementerne er der saa
mange Sygdoms Forfald, at det er
vansteligt at holde Forretningen gaa
ende, og der var for Krigsdepartemen
tets Vedkommende Tale om at lukke
hele Ugen mellem Jul og Nytaar.
Der er stor Spænding paa at finde
ud, hvorledes Speater Reed vil stille
sig ligeoverfor Regjeringens Pro
agramssager, naar Kongresmøderne
igjen begynder ester Ferierne. Han
har det, som bekjendt, i sin Magt at
lægge alle mulige Hindringer iveien
for deres hurtige Afgjørelse, ja kan,
om han vil, forhindre en saadan un
der denne NKongressession. Det
spændte Forhold, der bestaar mellem
ham og Administrationen gav sig alle
rede under forrige Session tilkjende
paa en for Saimnarbeide høist uheldig
Maade, og nu er der vigtigere Sager,
der foreligger, og som ikke taaler Ud
sættelse. Blandi disse skal jeg nævne
Bevilgningen af de F20000,000, som
Spanien ifølge Fredstraktaten skal
have som Vederlag for Filippinernes
Afstaaelse. Dette Beløb maa betales
inden 6 Maaneder fra Traktatens
Undertegnelse, og om det ikke opfyldes,
saa er Resten af dennes Bestemmelser
ogsaa ugyldige. Her gjælder det alt
saa at have Speakeren paa sin Side;
der er ingen Tvivl om Bevilgningens
Vedtagelse, naar denne blot vil lade
Spørgsmaalet komme op, men det kan
han, om det stulde stikke ham, forhin
dre. Der pleies nok ogsaa nu under
Ferierne Underhandlinger mellem Ad
ministrationen og Speaker Reed i
denne Anledning. Han vil neppe vove
at lægge alvorlige Hindringer iveien,
men han vil ikke desto mindre benytte
den Magt han har saaledes, at han
kan styrke sin egen Stilling og sikre sig
mod at blive kastet som Speatker efter
4de Marts. Herom har der, som før
omtalt, nemlig været adskillig Tale,
men de nu paagaaende Underhandlin
ger vil rimeligvis lede til, at Admini
strationens Modstand mod Reed opgi
ves, mod at han forpligter sig til ikke
at modsætte sig Behandlingen af Pro
gramsagerne. Paa den Maade vil
rimeligvis alt gaa af tilsyneladende
fredeligt, ligegyldigt hvor megen Bit
terhed og Mangel paa god Vilje, der
ulmer under Asken.
Den pludselige Død af Senator
Justin S. Morrill fra Vermont har
bragt stor Sorg viden om. Han var
Senatets ældste Medlem af Aar og
Tjenestetid; han var over 88 Aar gam
mel og havde i næsten 32 Aar været
Medlem af Senatet. Han var virk
som og arbeidson til det sidste og fun
gerede som Formand i Finanskomi
teen. Som ventelig, var Senator
Morrill en Politiker af den gamle
Skole og kunde aldeles itte være med
paa den nye Expansionspolitik. Han
var absolut den mest indflydelsesrige
af Anti-Expansionspartiet, der i ham
vil miste en kraftig Støtte. Han var
en af de faa Republikanere, der stemte
imod Hawaiis Annektion til det sidste,
og vilde vist aldrig været at bevæge til
at stemme for Fredstraktaten og de af
samme følgende Landudvidelser.
Der er mange Kandidater for hans
Sæde i Senatet, men endnu kan in
tet siges med Bestemthed om, hvem der
har de bedste Udsigter.
Det ser nu næsten ud til, at den ny
valgte Kongresmand Roberts fra
Utah vil blive udstødt af Huset, hvis
han ikte godvillig opgiver sit Sæde.
Han er nemlig Mormon, og der har
reist sig et Ramaskrig mod ham over
hele Landet, især naturligvis blandt
Kvinderne. Underskrifter samles paa
Petitioner til Kongressen om hans
Udstødelse overalt, og inden fjerde
Marts vil vel en saadan Mængde
være samlede, at de vil udgjøre Heste
læs. Flerkoneri er, selv i Utah, en
Forbrndelse, og derfor vil det falde
let at faa Roberts, der vedtjender sig
tre Koner, udstødt af Representant
1Ta17b
huset; men det sandsynligste er, at
han ikte lader det tomme saa lannt.
Washington
Husets Udenrigstomite har en hel
Del Arbeide med Ansøgninger fra
amerikanste (smbedsmænd om Tilla
delse til at modtage Dekorationer eller
Presenter fra udenlandste Regjecin
ger. Det er nemlig ikke tilladt ame
rikanste Embedsmænd at modtage no
get saadant uden speciel Tilladelse fra
Kongressen, men en saadan nægte
saa godt som aldrig. Dog optager
det en god Del Tid, da der naa en
speciel Lov vedtages for hvert enkelt
Tilfælde.
Fra New Yort meldes om adskillige
Rivninger mellem Guvernør Roose
velt og den republitanske Boss Sena
tor Platt i Anledning Embedsbesæt
telser. Platt vilde, som sædvanlig,
diktere, men han fandt snart ud, at
Roosevelt baade er villig og istand til
at føre Tøilerne selv.
Det holdt nok paa at blive en or
dentlig Splittelse inden Partiet i den
Anledning, men den gamle Boss saa
sig tilslut nødt til at give efter, og en
Forsoning kom istand. Joseph H.
Choate stal efter den faa Platts
Støtte for Ambassadørposten til (*ng
land, og den verdensberømte Staal
taler Chauncey M. Depew skal blive
Platts Collega som Senator. Hvad
der imidlertid er af største Vigtighed,
Roosevelt bliver Guvernør itte blot i
Navn, men i Gavn.
En kold Bølge hjemsøger nu Hoved
staden, og Temperaturen ventes iaften
at skulle gaa ned til Zero.
Tilslut en Takt for det gamle Aar
og de bedste ØOnster for et godt Nntaar
til »«Decorah Posten»s Udgiver, Per
sonale oa Læsere.
Flere Gutter end Piger
Af en Census i New Yort fremgik
nylig, at der i 1898 var født 106
Gutter for hvert 100 Piger. Man
var straks færdig til at anvende dette
Forhold paa hele Landet og mente, at
det stod i Forbindelse med Krigen.
Prof. Schenck i Wien, som tror, at
han tan gribe ind i Staberens Gjer
ning, er bleven forbauset. Hans The
ori gaar ud paa, at en frugtsommelig
Kvinde vil føde en Gut, naar hun
bare spiser og dritker godt. Han
negter itke, at Krigen havde noget at
ajøre med de overveiende Guttefødsler
i New Yort; men for at opretholde
sin Theori, forudsætter han, at Ame
rikanerne og navnlig de ameritanste
Koner levede mere rigt end sedvanlig
ved Krigens Udbrud. En Mængde af
dem har strevet til ham, siger han,
for at faa Vink om, hvorledes de stal
bære sig ad for at faa Gutter, og intet
Land udenfor Østerrig har vist sig saa
interesseret i hans Theori som Ame
rita.
Professor Hernberg, som bestyrer
det statististe Bureau i Østerrig, er af
en anden Mening.
» Det er absurd at tro, at flere Gut
ter end Piger fødes ester en Krig,»
siger han.
Prof. von Oettingen er en fysiolo
gisk Autoritet og udtaler som sin Me
ning, at Skaberen selv regulerer For
holdet mellem mandlige og kvindelige
Fødsler. Efter en Krig er det ofte
paafaldende, hvorledes Antallet af
mandlige Væsener votser. Fra 1835
til 1845 fødtes i Holsten 106 Gutter
for hvert 100 Piger. Under og ester
Krigen i 1846 og 1853 steg Gutternes
Antal til 107. Indtil 1866 var i
Preussen Overskuddet af Gutter over
Piger 5.63 Procent og lige efter Kri
gen 6.40. I 1870 steg Guttefødslerne
pludselig til 7 Procent over Pigefød
slerne. Værd at mærke er især Kri
gen af 1866. Den var meget populær
blandt Protestanterne, medens Katho
literne ikke litte den. Efter denne
Krig var de protestantiste Guttefsød
sler 1.76 Procent større end de tathol
ste.
5Nvilken Byi Europa
modtager det største Antal fremmede
Gjæster? Dette Spørgsmaal har en
Hr. Greisslich, en Wiener Statistiter,
paataget sig at besvare. Han offent
liggjør Resultatet af sine Undersøgel
ser i »Zeitung des Vereins,» og de
udviser, at Paris fremdeles er den By,
der øver den største Tiltrætning.
I 1884 blev Paris besøgt af 684-
000 Fremmede, og i 1897 havde Tallet
naaet s90,.000. I samme Tidsrum
voksede Antallet af fremmede Gjæster
i Berlin fra 268,000 til 307,000, og i
Wien fra 184000 til 364,000.
stoughton Acndem) and Busi-
har i Stolens tiaarige Virksomhed dæret
besøgt af mellem 1100 og 1200 Elever.
1587 Elever har gradueret fra de forstjel
lige Kursus. Ved Siden af Skolelærer
Kursus og Forberedelse for College og
Universitet, tilbyder Skolen et fuldstæn
digt Business College Kursus, samt et
godt Kursus i Musik. Efter Nytaar vil
der gives særstilt god Anledning for saa
danne. som onster at uddanne sig til Or
ganister for Kirten. Skolen begynder
den 3die Januar. Striv til K. A. Kas
verg, Stoughton, Wis. 17Ta1l7b.
Salt Late, Utah, 29de Dec. - For
anlediget af visse Beskyldninger mod
B. H. Roberts siden han blev valgt
til Kongresmand har Præsident Lo
renzo Snow af Mormontirten offent
liggjort en (rtlæring, hvori han paa
det bestemteste afviser den Paastand,
at Mormontirken nu lærer eller op
jmuntter til Flertoneri. «Helt siden
min Forgjænger i Embedet, Præsident
Wilford Woodruff, udstedte sin Mani
fest om denne Sag, har Polygami eller
Flerkoneri fuldstændig ophørt at eks
istere i Utah. Siden jeg blev Præsi
dent, har jeg gjentagne Gange ertlæ
ret min Tilslutning til dette Manifest,
og jeg gjentager atter, at jeg ikke vil
tillade noget Ægtestab at finde Sted
inden Mormontirten, som itte i et og
alt er overensstemmende med e
Love.»
ness Institute
Intet Flerkoneri merc
Zaa siger Normonernes Præsident.
Kommunevalgene i
Norge.
Tromsøo, sde Dec. Ved Kommune
valget igaar valgtes 21 Venstre, hvoraf
0 Totalister, og 15 Høire.
Arendal, de Dec. Ved Kommune
valget igaar valgtes 20 Høire, 8 Venstre.
Forholdstalsvalg anvendtes. Fremmødet
var meget godt.
Brevik, 11te Dec. Ved Kommuneval
get i Langesund i Lørdags var Delta
aelsen særdeles livlig. Valgte blev 9
Høire, 7 Totalister og 4 Venstre.
Lillesund, 13de Dec. Ved Kommune
valget igaar valgtes 11 Høire og o9 Ven
stre. Forholdstalsvalg anvendtes.
Drammen, 8Sde Dec. Det endelige Re
sultat af Kommunevalget viser, at der er
valgt 35 af Høire, 23 Venstre og 2 af Ar
beiderlisten.
Sandefjord, sde Dec. Ved Kommune
valget hersteds idag afgaves ;17 Stem
mer. En foreløbig Optælling viser, at
Høire faar 15 Repræsentanter, Venstre
13.
Trondhjem, 8de Dec. Kommunevalget
har folgende Udfald: Der er valgt 0
Høire, 28 Venstre, 2 af Arbeiderpartiet
og 8 Tøtalister, hvoraf 4 Høire og 4 Ven
stre. Partistillingen bliver 344 Høire og
34 Venstre.
Molde, 10de Dec. Red Kommuneval
aet igaar valgtes 11 Venstre og i Høire.
Der var opstillet 3 Valglister, hvoraf to
af Venstre. Høires Liste og den ene Ven
streliste indeholdt 12 Fællesnavne. Af
166 Stemmeberettigede mødte 137 per
sonlig. 12 indsendte Forfaldsanmeldelse.
Horten, 11te Dec. Kommunevalget
for Horten, der foregik igaar, havde søol
gende Udfald. Der valgtes i; Repræsen
tanter, hvoraf 11 af Grundlovsforenin
gens Liste, 11 af Venstres, 10 af Totali
sternes og 1 »Vild.» Der afgaves 6G23
Stemmesedler med tilsammen 22,428 St.
Forretningen begyndte Lørdag Em. Kl. 4
og fortsattes til Kl. 2 om Natten.
Risør, 1.de Dec. Kommunevalgets
Resultat er 17 Høire og 11 Venstre. 2
Lister Høire og Venstre. Af hjemmevæ
rende, ca. 330 Stemmeberettigede, afgav
326 Stemme, saa der har været udmerket
Fremmøde. Jalt afgaves 9128 Stem
mer, deraf Høire 5320, Venstre 3424.
Antallet af rene Høirelister var 64, af
do. Venstre 8D, saa der har været stert
Komulering, især fra Totalisternes Side.
Høire er godt fornøiet med Resultatet.
Kristianssand, O)de December. Resul
tatet af Kommunevalget forelaa først inat
ved 3 Tiden. Det endelige Resultat blev
29 Venstre, 19 Høire og 1 Moderate.
Partistillingen er nu 27 Venstre, 14
Høire, 4 Moderate. Høire har al Grund
til at være velfornøiet med Udfalet. Par
tiet fik op samtlige paa Uisten komulerte
Navne paa et nær, samt en ikke kumule
ret, Bankchef Rognerud. Fremmsøet fra
tonservativ Side var ganske godt.
Stavanger, 7de Dec. Kommunevalget
for Sandnæs foregik igaar. Hele Ven
stres Liste seirede paa 3 nær. Der fore
laa 3 Uister.
Stavanger, 8sde Dec. Først Kl. 3 i
Morges var man færdig med den ende
lige Optælling as Listerne ved Kommu
nevalget. Udfaldet blev følgende: Af
o r
af de Moderates Liste 11 med 1221
958, af Totalisternes Liste s med 1572
352, af Venstres Liste 22 med 2220-812
og af Arbeidernes Liste 2 med 1159-
1061 Stemmer. En vild fit 2700 og
Lars Oftedal 6960. Resultatet bliver
saaledes: 33 Venstre og 27 Høire, idet
de sidste udenom sine egne Lister tun har
faaet en Mand.
Christiania, 13de Dec. Efter den fore
løbige Optælling ved det kommunale
Valg her idag er der afgivet 3708 Stem
mer for Høire, 4528 for Venstre og So
cialister, 459 for Totalister, 77 for
Grundeiere og 5 for Løngjængere. Ca.
Forfaldsanmeldelser er ikte optalte.
Olsen og Persen. «Vil du tænke dig,
Persen, Doktoren har sagt, at jeg ikte maa
smage hverken Ø eller Brændevin! Hvad
siger du til det?»
»Jeg synes, du først burde forsøge en
anden Doktor.»
Tæringø-Kur «arnettt hitte
Wine of Tar Sirup. det bedste Hostemid
del paa Jorden, helbreder en Jorkjøolelse
paa en Tag, hvis den tages itide. 25 og
wCents.
Altid at ville yde andre Folt
Tjenester, men aldrig selv at ville
modtage nogen, – det er bare en an
den Form af Egenkjærlighed.
Binterterminen vid Gtenwood Ata
denn begynder den 3die Jan. 1899. Board
1.0 Ugen. Skolen har i nursnus og 6
Lærere. Ekriv ester katalog. G. T. Lee,
Glenwood, Minn 1ay
25de Aargang.
For Kvinden
Redigeret sor »«Tec. Posten» af Una donn
Ved det nye Aars Begyndelje.
Der findes maaste ikte den jo
Mand eller Kvinde, der er saa,
freds med sit forrige Levnet,
min iaj
noget derved kunde forandres til
Men, siden det ikke tan ske, er vi
for tilbøielige til at anse vore
Mangler som uundgaaelige, os
vi har snublet før, at se med
hed paa, at dette gjentages i
Dog, der sindes endel Mile
vor Vei, som skulde opmuntte
samme Tid, som vi lukker To
det Forbigangne, med fornyet
nye Forsætter at møde de i;
Pligter. Det nye Aar kommet
bydelse til Forældre og Børn «
Søstre at forjage fra Hjemmet
som nager og saarer, al
Mistante, Egennytte, og pleie v
øm Omgang med hverandre, o;
i deres egne Fremfærd, og først -
blandt deres egne, fuldbyrde de
som ligger i Ordene et «glæ
»godt Nytaar »
Vi skal glemme de Ting, son
ved, men ikke førend vi har min
Lærdomme, som de bragte med
dret de Skufselser og Lidelser
lvrtsynte Øine og maaste ogsaa
godhed har paadraget os selv
Kjære, og i Følelsen af vor er
lighed, søge Hjælp, der hvor t
findes, til med fornyet Kraft o
Syn at møde det, som Fremtid
i sit Skjød.
Hvad er Livet
En Dag, da Fuglene havde su
trætte, blev en lang Pause aft
Bogfinken med den filosofiske Ben
– Hyvad er Livet
De blev allesammen næsten sots
ved Afbrydelsen; men Uærtket
strats:
–- VPivet er en Tang.
– Nei, det er en Kamp i Mo
rede en Muldvarp, som netop hſt
Hovedet over Jorden.
– Jeg tror, det er en Udvitli
en Rosentnop, idet den udfold
Blade til stor Glæde sor en
fugl, som kyssede den og raatt
– Livet er Glæde!
– Nald det heller en kort
mumlede en metantolst Fliuc,
forbi.
– Jeg synes, det bare
Slæb, klagede en Myre s
sig frem med et Straa, !
større end den selv.
Vipstjerten lo blot for
Mangel paa at kunne tænke
I dette Øievlik begyndte sit
draaber at falde, og de hvisted
– Livet bestaar af Taarer
– I tager feil, raabte Ørne
den seilede gjennem Luften paa st
stætiste Vinger, Livet er Frihed o.
Da begyndte det at mørtne, og
tisk liden Spurv foreslog, at de st
til Hvile. Nattevinden suste
Trærne
Livet er en Drøm
Stilhed hvilede over By og Land og
det var næsten ved Daggry, da en ensom
Videnstabsmand slukkede sin Lampe og
suktede:
– Livet er blot en Skole.
Udenfor var et Par unge Mænd
Hjemveien ester en Nat tilbragt i
og Dus, og den ene gjespede:
– Det er et uendelig stort, uop
Onste.
– Det er et evigt Mysterium, hvistedſt
den nnfødte Morgenvind.
Da steg Solen op i den østlige hot
sont, ayldnede Trærnes Toppe oa brem
mede de lette Skyer med sin Guldglant
og da Dagen tyssede den opvaagnende
Jord, klang det i stolt Harmoni ud over
Verden: :
– Livet er en Begyndelse!
(sn Zkaal sor Kvinder
Ved Regattemiddagen paa Moss, æd
August, udbragte Festkomiteens Formand
en Skaal for Kvinden i følgende fyndit
korte Tale, som modtoges med stormend
Jubel:
Der er tre Ting, som jeg stngt
vet i dets Vælde, Fjeldet i Tto
Nvinden i Taarer.
Af disse tre er Kvinden farliast :
Der er tre Ting, som er det stjannee
jeg har seet: Havet i Sol, Fjeldet i Int
og Kvinden i Smil.
Af disse tre er Kvinden stjønnest.
Hun leve!
Tankekorn
Glæde er en god Medicin. Munterhed
krydrer Maden og befordrer Fordøielst
– Et Menneske uden Tanker et ligt
Træ uden Blomster; et Menneste ude
Handlinger er lig et Træ uden Frugt!
Men Frugten roser sig ikke fremfor Ølon
sten; thi uden den var den ikke bleven !
Og Blomsten roser sig ikke fremfor Ft–'
ten; thi kun i den har den en Fremtd
Ten bedste Hostemedicin i Verden
Warner'ss White Wine ol lar os
Tærings uur, helbreder en Fortjølelie .1
Timer, hvis Midlet benyttes itide ttandt
ikke Hosten paa et Mmmut ved at lamme
sen, men helbreder Sygdommen og
Halsen og Lungerne friske og stærte
50 Cent
– Det er en forunderlig Verden vi
lever i. De Folk, man mest rende
efter, er dem, som ikke betaler sin
Gjæld.
Glædelig Jul og godt Nytaat Men
alem ikte at tomme til Stoughton
de Stoughton, Wis. hvi» De sta
paa Skole i Vinter. 17a17b.
Efter al
ntidig n
e Iøgern
r ifærd
»«Fordør
Da han
den 2
n oa lod
.d stor
hestehut
i Mit
sende, so
Han gik
d og lytt
(t Ulik
orend han
ærede h
se en as
eddrukken
i
og der
Svansk
Phelim
Fremdel
krftiat, at
der intet T
han var d
oegeren
jerne. I
sengte In
Tette h
[enatt t
en at va
edet ham
Djerne till
Det var
vedløse
Først ve
men Ta
Phelim» s
Han for
rt. De:
ed det k
Tem, at
Nvide
ide Ir
dede m5
sdekule
lte mærke
Udraon «