Newspaper Page Text
Fecorah-Losten udtømmer Tirødag og Fredag Morgen abonnements-Vilkaart ti tzenvlar et Nar et 11.2; e: tzenpiar et wlar... e ør sxemplar 3 Maaneder... e... Jrah-Postenoa «Bed Arnen– til sorge. Eder ge eller Danmunk............... 3.00 nommission kan ikke betales sor Norges-Abonnenier. Adresse: B.ANUNDSEN. Drawer B. Decorah, lowa. Femogtnveude Aargang No. 27 A o - einin y. Februar. v9. tae an, 2.M. T. O. «ææk12C4 ;6789©11 1213141516D 18 192021222324 © 2627 20 17 – – kr II i i I . nørite – fuld- Eidst i ) unatter. Sdkir ( ge udkennk Nummiere af «Ved Arnen» lan erholdes eltra. før we «Red Arnen» No. 27. Judyold: Bjørneæt. En Kvindes at mp. Vær overbærende med de maa. – Tprogforvanskninger.– Til Tidsfordriv. - (haadrt1. Indlandet. Jormra. Benter Arv sra England. Thornton Whittater Hayes og Sø steren Mrs. Lettie Hoffman i Mar shall County, søndenfor Eldora, sid der inde med de bedste Beviser for, at de snart vil komme i Besiddelse af en Del af en betydelig Arv fra England. Englands Bank fik sig i Aaret 1776 af Kapt. John Whittaker overleveret hans Formue, bestaaende af britiske Londs, til Forvaring. I 177s døde Kapteinen uden at efterlade sig Testa- mente; hans Bonds forblev i Eng lands Bant, og Boet er indtil denne Dag ikke blevet opgjort. Men i de sid ste ssv Aar har Mr. Hayes og an dre Interesserede havt Undersøgelser igang; dog først fornylig, efterat Dr. Charles Whittaker fra Denver gjorde en Tur til England, har de havt Held med sig. Det viser sig, at Værdien af omhandlede Bonds nu efter over 1000 Aars Forløb er værd 96,000 000; men saa er der ogsaa 187 Arvinger, og blandt disse tælle Mrs. MeKinlen, Uræsidentens Hustru. – Boet kunde itte hjemfalde til Regjeringen af den Grund at det udgjøres af britiste Londs, som Storbritaniens Regjering ikte vilde have nogen Ret til at til egne sig. Mr. Hayes er en ubemidlet Mand med en stor Familie. Som timelig kan være, er baade han og hans Eøster glade ved Udsigterne til at tun ne sorbedre sine Kaar. Øøie Ægpvriser æ Des Moines indbragte Æg i Thorsdags fra 35 og indtil 69 Cents dr. Dusin. De fleste tom fra Chicago oq faa eller ingen fra Farmlandet om tring Des Moines. Jowa-Zoldater gjennem SZuezkanalen. Torsdag fortalte Guvernør Shaw ' Des Moines, at han havde indledet Underhandlinger med Authoriteterne i Washington om at faa 51de Jowa egiment sendt hjem fra Manila via Tueztanalen. Guvernøren har godt Haab om at kunne faa en saadan Ord ning istand og tror, at en saadan Tur ilde gjøre Jowa Gutterne godt. Ingen Overenskomst rubearbeiderne og deres Principa – Møde i Ottumwa forleden Dag srugtede ikke til noget. Der kunde ikke odnmaes nogen Enighed. Principaler ne dat villige til at indrømme en 8 Timers Arbeidsdag, hvis Arbeiderne vilde gaa ind paa 5 Cents Nedsættelse i Vetalingen pr. Ton. Dette afslog Arbeiderne. ne; ) Taarlig Frugtavl iaar. æamarled. vier.t)) TZetretæren for Statens Horticul tal lo tety har fra Des Moines ud stedt en Beretning, som oplyser om, at Frugttræer og Bærbuste har taget Itade under det haarde Vinterveir. Af Ferstener, Pærer, Plommer, Blad tie og Bringebær vil der ikke blive noget Udbytte, og anden Frugt har oa saa taget megen Skade. Saa det er i edit at være forberedt paa, at Frugter og Bær vil komme i høi Pris naar. «æamarktd ser. 4.1 Minnesota. Roesukkerindustrien. Fra Hastings skrives Onsdag: Geo. Barbaras et dleven udnævnt til Gene talagent for Minnesota Sugar Co. i ſt–! louts Part for denne By og Om egn. ntompaniet er nu kommet under ad Vestyrelse, og flere af dets Embeds mænd – saaledes F. W. Fint, Adotph Hinze, Franz Tittman og P. G. Su key – var her idag og talte ved et Farmermøde om Dyrkning af Sutkter roer. Pastor Biorns Ons brændt. Pastor L. M. Biørns Residens j Minneota nedbrændte sidste Thors dag. Det blev et totalt Tab for Eie ren, berettes fra Red Wing. Afslægger en Tilstaaelse George Schuage, Kjører for Crook ston Brewing Co. har aflagt en Til staaelse om, at han er den, som er Skyld ide Ildebrande, der ødelaade M. «& N. Elevator i Crookston ifjor Høst og Bryggeriets Staldbygning og Bødkerverksted sidstleden Tirsdag. Han havde ogsaa været Aarsag i tre andre Ildebrande, som det dog lykkedes at kvæle, førend nogen nævneværdig Ska de var bleven anrettet. Et særskilt Tettlers Society. Nathan Richardson i Little 7 havde fornylig udstedt en Indkaldelse til et Møde af gamle Settlere i Min nesota i den Hensigt at danne en Inde pendent Association, særlig af Settlere i Morrison og i tilstødende Countier. Dette Møde afholdtes Tirsdaag Efter middag i Little Falls. Mødet kaldtes til Orden Kl. 2 af Mr. Richardson, som talte om Ønskeligheden af at dan ne den paatænkte Forening, og flere gamle Settlere fremkom med nogle Be mærkninger i den samme Anledning. Beretningen fra Little Falls om dette Møde nævner ikke noget om, hvad det blev til. Ø2ud Dahotna. Farmere vil bygge en Melmølle. I ti Aar har Melmøllen i Madison raadet Grunden alene, heder det; men nu har Farmers' Elevator Co. dersteds taget Sagen op og agter at opføre en Moølle, som efter Planen skal staa fir og færdig, naar næste Kornavling bKſt-j annder at komme paa Martedet. To Møder har været holdt og en Komite nedsat for at indbyde til Aktietegning i det nye Foretagende. En af disse Dage skal Komiteen fremlægge sin Rapport. sjaar som sriske Ovedebrød Den Hurtighed, hvomved Regje ringslandet i den afstaaede Del af Yankton Indianer Reservation er ble vet optaget af Settlere, vises ved et Brev, som i disse Dage er modtaget i Siour Falls fra U. S. Landkontors Register og Receiver i Mitchell. Den afstaaede Landstrækning ligger nemlig i Mitchell Landdistritt. LUandkonto rets Embedsmænd gjør opmærksom paa, at af 1;68000 Acres, som blev aabnet for Homestead Settlementet, er der nu kun ca. 15,0) Acres tilbage. Dette er notsaa betegnende, særlig naar det tages i Betragtning, at dette Land staar i høiere Pris end andet Regje ringsland i Staten. Statsudstillinge Kommissionen har valgt følgende Embedsmænd for inde værende Aar: C. N. Harris, Aber deen, Præsident; Walter B. Dean, Yankton, Setretær; I. E. Platt, Clark, Kasserer. Tid og Sted for Statøsudstillingens Afholdelse er be stemt til Sept. 22-29 inklusive. Mebrallta. Veidig sor Vinterhveden En heftig Snestorm raser i Nebra ska, berettes fra Omaha den 2.de ds. Særlig over Omaha Egnen ledsages Snefaldet af en stærk Blæst. Denne Sne tegner til at ville blive kun til Gavn baade for Kvæget og Vinterhve den. Videre koldt Veir kan der neppe blive, og da er der ingen Fare for, at Kvæget vil tage Stade. Paa samme Tid trænger Vinterhveden al den Væde som dette Snefald vil bringe. J Oma ha har Kviksølvet sunket, men holder sig endnu over gero. Snefoget læg ger Hindringer iveien for Sporvogn: trafiten. Lianl)as. Bindehyøsing sra Ztatens Tngthns. Guvernør Stanley har i Topeka forsynet med sin Understrift den Bill, ved Hjælp af hvilten Legislaturen vil soge at komme Statens «Binding Twine Trust» tillivs. Ifølge den nye Lov stal der i Statens Tugthus opret tes en Afdeling for Tilvirtning af Bindehyssing. Til dette Formaal be vilger Legislaturen 3440,000 for An læg af en Fabrik, og 150,00 stilles til Raadighed som Driftskapital. Decorah-Lusten Etatsudstillingen. Deecorah, Jowa, Tirsdag den 28de Februar 1899. IWuHyomii:tmn. Omkommer i en Znestorm. Mr. og Mrs. M. I. Whaley og de res Datter, J. Yost, boede 6 Mil fra Sheridan i Sheridan County og var en Dag i forrige Uge reist ind til Byen. Veiret var smukt; men førend de var færdige til at tage paa Hjemreiesen, var det begyndt at sne, og bitterlig koldt dar det ogsaa. De haabede dog at kunne naa Hjemmet, førend det blev værre og begav sig derfor afsted. Imid lertid dorede Uveiret til en Blizzard, og da de var komne halvanden Mil fra Byen, dæltede Slæden. Mr. WhHhale;) fit sin ene Skulder af Led, og de to Kvinder blev liggende i Sneen næsten bevidstløse efter Faldet. Saaledes som Stillingen var, frembød der sig kun en Udvei for Mr. Whalen, den at skynde sig til Byen og hente Hjælp. Det blev en langsom Gang at stolpre til Byen i den dybe Sne, og da han ende lig kom tilbage med Hjælp, fandt han de to Kvinder døende. De blev ført til Sheridan, og alt muligt blev gjort for at redde deres Liv, men de døde begge kort ester. Det ser ogsaa ud til, at Mr. Whaley maa bukke under. De Ulnktelige var af god Familie. MWisconnnm. Ti Mænd paa en Jsslage West Superior, 13de Februar: Her har man intet erfaret om de Mænd, som imorges efter Sigende blev ført nedover Lake Superior paa en JIs flage. Der blev ikte slaaet Alarm før end JIsflagen var kommen et godt Stykke udover, og Folk, som da iagt tog den gjennem Kikkerten, kunde ikke se, at der befandt sig noget menneste ligt Væsen paa den, endstjønt det blev paastaaet, at ti Isskjærere og et Heste spand var strøget med. Intet af de Iskompanier, som lod Js skjære paa Lake Superior igaar, har kunnet ud finde med Vished, om nogen af deres Mænd savnes. Bestræbelser for at faa en Slæbebaad sat ud, mislykkedes, og ingen yderligere Efterforsktninger er paa dette Tidspunkt anstillet. Isfla gen er udentvivl slaaet istykker nu, og har der været Folk paa den, maa de have sat Livet til. Tabie et vGestespand. Charles Peterson tabte et Par He ste i St. Croir River forleden Dag, da han skulde kjøre over fra Donavan & Stads Tømmerleir nær Bruno, meddeles fra Grantsburg. Gammel Indianerkvinde. Mary LaRoche er Navnet paa en gammel Chippewa Kvinde, som holder til ien Wigwam paa Court Oreilles Reservationen. Hun ved ikke egentlig, i hvilken Landsdel hun blev født; men hun paastaar, at hun er 110 Aar gam mel. Forleden Dag stod hun som Vidne i en Retssag i Eau Claire, og der maatte bruges Tolk, forat Retten tunde faa Greie paa, hvad hun havde at sige. En anden Indianerkvinde, Mary Redmond, som selv er nær de 100 Aar aammel, kunde fortælle, at Mary La Roche og andre Chippewa- Indianere havde været i Prairie du Chien saa tidlig som i Aar 1828. Sagmolle nedbrændt. Samoa Lumber Co.'s Sagbrug i Tomahawk nedbrændte Natten mellem Onsdag og Thorsdag. Det var saa vidt Brandmændene fik reddet de om- tringliggende Stur og Trælastoplag. Staden er 25,000, Assurancen s16,000. I en Receivers Hænder. Manufacturing Investment Co. er Navnet paa et Konsortium, som har drevet to Sulphite Mills i Wisconsin, en i Madison og en i Appleton. Nu er begge disse Eiendomme overdraget til en Receiver. De værdsættes til s1,000,000 og $1,2200,000. William Oughers' (sstermand. David Evans i Aurora blev i Waushara County valgt til Assembly man efter William Hughes, som døde den 2den Febd. Mr. Evans fik 600 Stemmers Majoritet over B. O. Storm fra Plainfield. AIllinois Farmere sor Zulkerpiæmire. »Illinois Farmers' Institute» i Princeton sidste Thorsdag vedtog Re solutioner i Favør af en Sukkerpræ mie af 1 Cent pr. Pund for Produk tion og Fabritation af Sukter der i Staten. – Dagens Taler var P. S. Eustis, Generalagent for Chicago, Burlington & Quincy Banen. Han talte om, hvor nøie Farmeren og Jern banen stod i Forhold til hinanden og Tirsdags-Udagave gav Stødet til en livlig Diskussion, efter hvilken Konventionen ved Rei ning tilkjendegav sin Tat til Mr. Eu stis for hans træffende Bemærtninger. Albert Larson drak Karbolsyre. I Overvær af sin Hustru og sin Svigermoder begik Albert Larson i Chicago Selvmord i Thorsdags ved at drikte Karbolsyre. For sex Aar siden havde hans Hustru forladt ham og ta get Ophold hos sin Moder, Mrs. Christian, 1006 West Chicago Avenue. Efter at have svælget Karbolsyren faldt Larson om paa Gulvet og døde nogle faa Minuter efter. Han var 30 Aar gammel. Indinan Territorn. Oalvdelen af Muskogee lagt i Aske. Byen Muscogee, Creek Nation, hjemsøgtes af en forfærdelig Ilde brand Onsdag Aften og Nat til Tors dag. Halvdelen af Byen blev lagt i Aste, og Tabet anslaaes til henved en halv Million Dollars. Ingen Menne steliv gik tabt. Forskjelligt. – Etkfterretninger fra flere Byer i Aansas gaar ud paa, at Snestorm var almindelig omkring i Staten Thors dag den 23de ds. – For tredie Gang i tre paa hinan den følgende Aar er lieaches Høsten umuliggjort i Delaware paa Grund af den strenge Frost. Frugtavlernes Tab vil gaa op i mange Hundretusind Dol lars. – I den første Del af sidstforløbne Uge hjemsøgtes Bjergtrakterne i Co lorado atter af en voldsom Snestorm, efter hvad der berettes fra Denver. Sneen ligger nu fra 10 til 16 Fod dyb i det nordvestlige Colorado, og Veiene er ufremkommelige. – wGeneral John M. Palmer og Hustru (fra Illinois) var i Onsdags i Louisville, Ky.. paa (Gjennemreise. De var paa Veien til Generalens gamle Kentucky Hjem i Scott County, hvor hen de reiser paa en Farvelvisit. Ge neralen forklarede, at han kjendte, han begyndte at bli temmelig alderssvag, at hans Syn stadig blev svagere, og at endog hans Hørsel i den senere Tid var bleven daarligere. Derfor vilde yan nu benytte Anledningen og kajte et sidste Blik over de gamle, kjendte tjære Trak 1er. – Alle Peaches (Ferstentræer) i Landet, med Undtagelse af Californiaø og muligens en Del af Marylands, er ødelagt for iaar, sagde H. P. Dean, en af Verdens største Peach (6rower-», da han forleden Dag blev interviewet i Louisville, Ky. I Indiana og Ken tucky, tror han, er Høsten umuligagjort for to Aar, og mange af Træerne er endog skadet slig, at der aldrig vil tun ne vore nogen Frugt paa dem. Kirse bær, «Cultivated Bladberries» og Bringebær anser Nr. Dean som øde lagt for iaar. Afble og Pæretræer er de eneste, som undgik at tage videre Skade af den stærke Frost. Mr. Dean siger, at Ferstentræer itke kan modstaa over 15 Grader under Zero, hvorimod Æble- og Pæretræer vil staa sig for næsten hvilkensomhelst Kuldegrad. Hvis det forholder sig, som Mr. Dean siger, vil en indbringende Indiana og Kentucky-Industri blive et totalt Tab iaar. . »Suldal. (sn amerikansk Orlogsmand redder en norsk Damper. New Orleans, 25de Febr. Dam peren »«Suldal», der fører norskt Flag og er befragtet af Bluefields Damp skibsselstkab hersteds, ankom i Aften hertil fra Nicaragu. Kapteinen med deler, at han har den amerikanste Ka nonbaad «Marietta» at takke for, at han kom saa godt og vel fra Nicara qua, hvor der er Oprør. Rebellernes Leder, General Reyes, forsøgte nem lig at sætte sig i Besiddelse af «Sul dal». Den norske Kaptein, som havde faaet Veir af, hvad der forestod, appel lerede da til det britiste Krigsstib »«JIn treprid» om Bestnttelse. Men Engelst manden afslog uden videre Snat at have noget med Sagen at ajøre. «ØDul dal»3 Fører henvendte sig da til Kapt. Simmons af den amerikanste Kanon baad »«Marietta», og her mødte han mere Velvilje. Simmons sendte strar General Reyes Besked om, at hvis han gjorde Forsøg paa at bemægtige sig »Suldal», saa skulde det bli hedt for ham. Og »Suldal» fit drage bort i Fred. Fra andre Lande. Nhnggelige Tidender fra Manila Ifølge Telegram fra General Otis havde «et høitstaaende Medlem as In surgentregjeringen i Malolos» lagt en djævelst Plan, som stulde gjennemfø res om Aftenen og om Natten den 15de Februar. En almindelig Nedslagt nina skulde da finde Sted i Manila. Kun filippinste Familier skulde staa nes; alle de andre, af hvad Nationali tet de end var, skulde ubarmhjertig ud ryddes. I Fængslerne skulde alle Fanger løslades og derpaa væbnøs sor at tage Del i Slagteriet. Signal skulde gives af Skarpstytterne i Ton do og Santa Ana, saasnart MyørtÊot faldt paa, og da skulde Insurgent militsens Kompanier, som hemmirclig havde dannet sig i Manila, storme frem ajennem (Gaderne og begynde sin Mordajerning. Ordren lød: «Hvis alle ajør sin Pligt, vil vi faa fuld Hevn over Amerikanerne.» Meningen var, at en Racektamp skulde sættes igang. Alle Filipinos skulde være med. Ikke blot Mænd, men ogsaa Kvinder og Børn skulde nedslaates. Heldiagvis blev Planens Udførelse for hindret. De amerikanske Soldater stod paa Vagt og greb ind med Efter tryk. Det »«høitstaaende Regjerinas medlem,» som Gen. Otis sigter til, er ingen anden end Aguinaldo. Han fik itke de indfødte til at lystre. De har ingen Tillid til ham, da han oftere har forraadt dem for at fremme sine egne Interesser. To Aarsager virkede sammen til at forebygge det paatænkte Myrderi. Da Aguinaldo saa, hvorle des det var fat med hans Indflydelse blandt sine egne Landsmænd, tog han Flugten og forsvandt. Han skjuler sig nu paa en eller anden af de mange Øer; men Amerikanerne faar nok Fingre i ham, og da er hans Liv ikke meget værdt. Under denne Affsære er det kommet for Dagen, at Japan spiller under Dække med Aguinaldo. Jalfald fremsættes en saadan Paastand. Ja pan stod, heder det, i Begreb med at sende Agquinaldo 20,000 Rifler og 2,000,000 Patroner, og alle disse Ting var allerede paa Veien; men da optraadte amerikanaveylige Embeds mænd i China og forhindrede det. Sagen vil blive nærmere undersøgt. Kamp ved Manila Et Telegram, dateret 23de Februar, siger: Rebellerne skjød igaaraftes paa Byen og sendte Brandfakler ind i en hel Del Byaninger. Mange Huse har taget stor Skade. Forsøget paa at sætte Byen i Brand ledsaaedes af et Oprør blandt Rebellernes Venner, og en skarp Vadekamp fulgte. De ame rikanske Tropper undertrykte Oprøret ved en rast Optræden og mistede kun faa Mand. Det antages, at Anslaget om at nedslagte Ameritanerne sattes iverk igaaraftes; men Forenede Staters Officerer hindrede det ved sin Raskhed. Ildspaasættelser fandt Sted i tre Dele af Byen. Huse, som iforveien havde faaet røde Mærker. bleo først antændte. Indfødte Skarpjkyitere lu rede bag Hjørnehuse. De fyrede paa alle de Amerikanere, de saa. Flam mer brød samtidig ud i Santa (Cruz, SZan Nicolas og Tondo. Derfra ipredte Ilden sig til alle Kanter ned over mod Bryaggerne. Inden kort Tid stod en større Del af Byen i Flammer. Trods en stadig Skydning af stjulte Starpstyttere tørnede den amerikanste Garnison ud og gav sig til at slukke. Men i flere Tilfælde maatte vore Folk først jage væk de Mordere, som sneg sig omkring. Syv Medlemmer af Minnesota- Regimentet blev saarede, da de rykkede ind i det brændende Tondotvarter. Kapt. N. C. Robinson var en af dem. Hornsignaler tilkaldte Soldater fra nogle af Leirene udenfor; de ilede til og spredte sig hurtig gjennem de for stjellige Bydele, hvor de i en Fart un dertrykte alle Forsøg paa Oprør og Nedslagtning. ' Ilden varede hele Natten, og Byen tunde først imorges føle sig nogen lunde rolig. Nu er Faren over. De indfødte Rebeller har aldeles mistet Modet, takket være Gen. Otis og de andre Be falingsmænd, som ved sin Raskhed ajorde deres Anslag til intet. Det var øiensynlia Rebellerne» Plan at ødelægge hele Byen ved Brand oa Mord og gjøre det af med alle Udlrn i dinger og de ameritanske Soldater. vobe-Nummier 141)l). Brandvæsenet har været optaget med at slukke; men det har gaaet smaat, da Apparaterne iforveien var ødelagte af de indfødte. Mellem t-s) og 7()) Baaningshuse og Forretning lokaler ligger i Aste. Hundreder af husvilde indfødte sværmer om i ha. derne og er iveien for patruljerend- Amierikanere. Et senere Telegram siger: Der var imorges en livlig Kamp mellem In surgenterne og vore Folt sra Aton tana, Oregon og Minnesota. Mange Fiender faldt for Ameriktanernes Kug ler, og de øvrige joges paa Flugt. Oskar Felton af Syd Dakota og (ugene French af Montana mistede Livet. Udenfor Byen gjorde Filipi nos et forenet Angreb paa (heneral MacArthurs Fronti Nærheden af (saloocan. Det var kort før Middag. Det amerikanske Artilleri begyndte straks at spille, og Infanteriet skjød ogsaa. Skibene paa Havnen saa, at der var Kamp, og da Signal om, hvor Fienden stod, var givet Monadnot, sendte den 10 Toms Bomber sra sit Dobbelttaarn. Bomberne for over Hovedet paa de amerikanske Linier, men faldt og brast blandt Filipinos. Mange af de indfødtes Boliger sattes i Brand. Da ogsaa JInsurgenterne fortsatte sine Ildspaasættelser, blev der Øde og Tomhed paa en lang Strækninaga. Monadnok vedblev at fyre i to Timer, og da ophørte Angre bet paa vore ved (saloocan. Hundre der af indfødte laa døde. Lignende Sammenstød fandt Sted ved Santa (ruz og San Nicolas. (hen. Otis har sat Manila i Be leiringstilstand. Alle maa holde sig inde efter Hl. 7 om Aftenen. Noale (suropæere og Amerikanere har søgt Tilflugt ombord paa vore Skibe. Gen. Otis anslaar Værdien af de ved Ildspaasættelser ødelagte Huse til man. Rebellerne er endnu ikke overvundne, men det lakker mod (*nden med dem. Felix Faure begraves. Liget af Frankrigs forrige Præsi dent førtes i Thorsdags fra «lysee til Notredamekirken og derfra til den store Kirkegaard Pire La lhaise. Umaadelige Folkemasser samlede sig for at se paa Stadsen. Nogle var ude allerede ved Midnatstid for at sikre sig Plads. Langs hele den Vei, som Ligtoget skulde gaa, stod Soldater paa begge Sider. Kl. 9.55 kom De puteretkammerets Medlemmer til Pa lais (lysee. Kort efter kom Præsi dent Loubet, ledsaget af en (Eskadron Kyradserer. Mme. og Mlle. Faure havde bedet næsten hele Natten i Lig værelset, og Kl. K hørte de Messe. srocessionen satte sig i Bevægelse Nl. 10.05. I Spidsen red Paris' Mili tærguvernør, (hen. Zurlinden paa sin prægtige (kanger. («fter han kom ø KNapteiner, saa afdødes Familie og Præsident Loubet, Ministrene, de udenlandske Diplomater, Folkets Re præsentanter og Dommerne. Mæng den, som saa paa, forholdt sig rolig og stod med blottede Hoveder. Mæn dene tog ogsaa Hatten af for Præsi dent Loubet. Notredamekirkens Nlok ker begyndte at ringe, saasnart Toget kom tilsyne. Inde i Korsgangen stod en umaadelig Katafalk med en Thron himmel paa 120 Fods Høide. Hjør nerne var draperede med sort Klæde, oversaaet med Sølvstjerne og kantet med Hermelin. I Trappen til Kata falken brændte 20 Lamper, hver med 30 Blus. 20 umaadelige Fakler og 1.0 svære Vokslys forhøiede Indtryt ket. ' Da Liget var sat paa Katafalten, begyndte (frkebistopen af Paris, Kar dinal Richard at læse Sjelemesse, hvorpaa fulgte Sang og Musik. Ce remonien varede en god Stund. Den endte med, at Kardinal Richard med delte Syndsforladelse, medens Orgelet spillede og Kirtetlokterne tlang. En Del af den høiere Geistlighed var ti stede. Liget bares ud af Kirten af « Erteprester, som ogsaa modtoa det, da det kom. Processionen skred nu igjen afsted og kom til Kirtegaaroen Kl. 3. Her holdtes Lovtaler over af døde af Senator (haveau, M. Descha nel, M. Dupuy, M. Loctroy og M. Gullian. Ingen Uordener fandt Sted under hele Ligbegjængelsen. Præsident Lou bet, som ikle er populær, fil mange Venner, da Foltet saa, at han hele den lange Vei gik tilfods efter sin Forgjængers Ligvogn. Han viste Til lid til Foltet ved ikke at omgive sia nvtemmer Tirovaa on prevaa Morgen. maa inrleneres senest høurr Manday og Torndan Mmow an Averttiementer indtaget ikte ito paa hinanden sølnende numeie, nenm indre det utryk ellg vmiaw ar» Dva et Noart tiement, der først sømmer ind! 1 ndagtnumeret' ør angea mdrry'ke1 anga, vil det komme in in Ti adagtnumere Meve, der ndø holder Uuertitiementer, øm det haster med, dør n «en Rvert diement det neme Doørne paa Low ooluten. med Militær, og det gjorde et godt Indtryk. Blandt de Kranse, som man især lagde Mærke til, var den, som var skjenket af Præsident McKinley. Den havde faaet en fremtrædende Plads. Veiret var hele Dagen udmærtet. I katholske Kirker rundt om i Lan dene, deriblandt Amerika, læstes Sje lemesser for afdøde Aræsident Faure paa hans Begravelsesdag. Efter katholst Tro er hans Sjel nu i S kjersilden; men forat den ikke maa blive der for længe, vil Presterne hjelpe ham ved at nyde Sakramentet. Bil ud og lnste paa sig Kong OCøktar har igjen overtaget Regjeringen; men naar Vaaren kom. mer, vil han atter lade Kronprins (Vustaf smage Sødmen af at styre Sverige og Norge. Kongen og Dron ningen reiser den lste Mai til Sgyd frankrig. Tet brygger op til en ny ltrig i Indien. Nalifen Abdullah har atter begyndt at røre paa sig og stevner nu nordover. Han er allerede kommen saa langt, at han bare har 40 Mil igjen til Nilsen Abba i Snd for Khartum. sen. Nitchener har aivet alle Officerer i den æayptiske Hær Ordre til ufortøvet at indfinde sig i Omdurman. (En Del af dem fik Orlov og alk til Kairo. Ztur Lodont igjære i England. Alle engelske Arbeidsherrer i Byngge faget har varslet alle vedkommende om, at de den tite Marts vil udelukte ethvert Medlem af Plasterer's Union fra Deltagelse i sit Arbeide. Dette be tyder intet minhre, end at alle andre, som har med Huøbyageri at gjøre, ogsaa vil blive arbeidsløse. Der vil blive Stilstand over hele Linien. Mere sra Filippinerne. Admiral Dewey beder Regjeringen i Washinaton om at sende det sterte Slagskib Oregon til Manila. Ore gon ligger nu i Honolulu. Desværre fører endnu ingen Telegrafledning ud til Hawaii, saa det vil vare mindst en Unge, inden en Ordre fra Washington kan naa frem til Kapt. Parter, Ore gons Fører. den gule Presse paastaar atter, at Dewey maaske frygter for, at Tyskerne kan dille fiske i rørt Vand og tage en af de silippinske Der, medens Rebel lerne gjør det hedt for den amerikanske Krigsmagt i Østen. DTe sidste Telegrammer fra Manila siger, at alt var roligt i Slutten af forrige Uge. Indbyggerne blev ikte forstyrret trods Trusler af Filipinos om at afbrænde Byens Forretnings strøg. Fienden ajorde Mine til at an aribe (heneralerne Kings og Over shines Linie fra Pasigbugten oa ud over; men nogle eværsalver og Bom her var nok til at skræmme ham. Man har ajort den Opdagelse, at mange af Rebellerne er udrustede med Trægevdærer. Det giver Løsning paa en (Jaade. (en. Dtis kunde ikke be gribe, hvor de fik Vaaben fra, da al Tilførsel er afstaaret. Nu ja, Træ gebdærer kan enhver let skaffe sig. De ajør ingen Skade, men kan dog ha sin Nytte, forsaavidt de bidrager til at narre Folk. ' Dewey og Otis synes at have den Plan først at sitre Amerikas Herre dømme i Manila, JIloilo og Cebu, som er de tre vigtigste Punkter paa Filippinerne. Naar det er gjort, vil det siden blive forhold3vis let at un derlæage sig Resten. Man venter xmag lig at faa høre fra (heneral Miller, at han er bleven Herre over (ebu. Ma nila og JIloilo greier Otis og Dewey. Bulgaria er kommen i Havn. ' Hamburgerliniens Dampsktib Bul aaria afgik fra New Yort den 23de Januar. Den praiedes siden af den britiske Tantsteamer Weehawten –n Mil fra Ajzore-ne og var da i stor Nød. Den kte Februar traf det bri tisfe Dampstib Vittoria 4 af Bulg1- rias Mandskab i en Baad og tog dem til Baltimore. Weehawken kunde in aen Hjelp yde, og da Vittoria fandt Folk fra Bulgaria ude paa det aabne Hav, troede man allesteds, at Skibet selv maatte have gaaet tilbunds. Vei ret var uhyre haardt fra Begyndelsen af Februar til den 20de. Det britiske Dampstib Antillian tom den 14de i Nærheden af Bulgaria og tog den en Stund paa Slæbetaug; men dette brast. Den 17de Februar fik Bulga ria den norste Bart Helga isigte og bad den at melde, at alt var vel. Den Øde kastede »«Bulgaria»3 Mand skab 107 døde Heste oderbord. Da Vei-