Newspaper Page Text
ih « –t inidlemmen nodemid de! lige an I værende om vil nagende T «aa «II F.I III I I - sa V ; Walth Bak r & Co's a ilJ4 N) « v a o c d I \ ô Ireakfsast J I « d) æ 2d c swt- « : ; «. : I r « «nd aa o. s I – I j I m I I –ts Et Mø s o. M « «! paa » 3 ; « KRenhcd l os ene og – Fortrinliahed I » n. Ht Nann N) I 7 ANoster mindre end 1c. Koppen. æ I o. h, - Nakke w v. ; Waliør Daker & Co. I 4.0 a h T ) limitea » [I e J DORCHESTER. MASS r I toeten - b o.... O.: er, mit. for os ø s . « Mmmm ... s. N,,,°ÑÇNþÒaè –. t 1æmn n an Maler). i a ak aa –k ti maae lave rrier h ;i at al uln i Janen det , ret Fhætræer–high erade Nar –nl 1- ampinrs as l» at . ne ra Mime Irm«r bi ret af r ' «at mer fri snr non – Yraari ter! 1 '41 til ak I (vncard rnjt t 1 1 Jlex i in s–nd efter Kat er «(aa RI ste Hn, tatrbur), d–hr. T dol o. i pri. Jordbar....: æ Bring .r. « r. 1 oov t 1 «var ter an ' - vurr tfurskjeiller Fru» aander lem lrit ; wAK 10h f. DAYv Ih ;nD rA] …nnn. I maa e il EYERGREENS 1a0 t I.or 1 ni 1ns om d r an du ortkudetertal!: og: træt a) Tiaga, to munttr ret og mæt Kalta oa ov tier raa dd Sodit ødavai tie j e–ter ønsket I rrn dette Blad D.HILI. Ererg reen –perialist. bi DH.ILI > III DI III III I III III o. sor 12c c \ir aa De ne rT Ø red ne. de eo dine i eed Var, U: sc Miged Aiterd – ) tm 1:1 flore I Da ) ing aermo ør Kta Ø 2 Mixture 10m, Jdalliornd T a d ir-d 5 TaianthusF Bink de, o1 ve –peciel Prø 12e Kataion e ::: s. v j i ss Hhb – Plattø Cedar Nurs:r as Nulss s. Berskvi Der Dem og –e ætnin; mod tre og Øiæst Intet kan sammenliqres med rød Ceder som Heslyttelie ag et imukt tegn. Ieg har umerkasd store Planteskvie ivr rød leder; har dettil alle laa Herren tilsalgt for 12mm pr 1000 og opoder Ekrid efter gra is Pridiiite 1! 1 da THOs.H.RHININ, Kent. la. to – – |–-- pïpœjQXE........¡) 4 smutte og meget vopulære Tiago Blomster: Fren Ked Pansy. Madame untt vnbr d Nat y olde: at Iweethea Golde L.uren 1 an–mnette. En h| der lagok Sc. ogt er Ad die; deeuden taaed et arempia i »1«m natalon and Floral Cu tur» Croder Flower Seed o.. inneap i M nn Møorsk Øran oa Jurnu. Du maa plante I ærr so: ataore det tnge at rundt D1emmei MNeg san spare dit Ue ane ved at se de dirett: i mig eiter Trrer ' mange Aars lrsaring med skver greentog mrugtttaer a ned iaar det hvile Træer. som er meùt haard føre ior RNorddesten- Præner Jec de aier aa tagten frivefte T e nu, sør dett Uvyertiøsseme: o&eoeanyhi…,$,Ò—”as€ssÈoauramg Utnn Ørove, Jowa. paa i e os s. 1 NOrELTt i da rielnatenl bs Man Tiltaere ond Mernere end at rre kntn nes mpmrr min Arme, Harly Mict an. ir Walter Nal ha 4.1 Lnmnenn warlds Har nrman do os I adanlsg Har nuinx til lave lrier. kob op en Hnrt an an! I ae I. I. OLDS, ist i ise i udi fin tort en, aa J . Taa: Noral hen Panalen ) Aantartluams ; Abor 1 paa maa da arirane s men na rsf an til dem at man p -* aa. 1.. al: Min. Lucas. Minne anet Man v s | d do | * Skriv til mig for ny Prisliste over de bedste og haardføreste Sorter Havefrø, Blomsterfrø, Græsfrø, Bærbuske, Trær osv. Ærlig Behandling garanteres. Einar S. Arneson, RENSON, MINN. * * 189 *» –k The OGolden Wedd.ng Hditnan-An authorits on al! abjact pennanng to te Garden Pagt I traphad in olon-Bent with Due Bul tor 13 cents wonth of ccds «len for 16 ctsa. Free withn any of tne Followina Baramains. Victk's Trial Vegeitabie Gard en. atan ad s so ts Danlias--Ca d «, named var 6o0 11 Oladiolus at o.. . . 3:3 4 Tuberous Begonias «tie, rd, ret. ao b Magnifcent Lilits, derent varet har lo New Maorning Olory ærer; large loe 13 Bweet Freas lo at the finert varirtirs 4o Credtt given for Full amount of Purchare bo buy otter goods. More Vogne feodt tor the moner thaen any othøor houne Vicks Magarnine- Special 1899 otffer- the Maxnmneo 1 yvear, aud the Guide for 26 coenta. Vick s Lutle Gem COaralogne, freto. JAMES VICKs SONS, «s. n 1. e (gode Bine. Ualisornia Portvin. 2 Aar gl., I5c. pr Mall. Cauforna LPortvin, i Aar gl., 1.10 pr. dballi lalyornia True Brandy, 1 Aar al, «e. 60 pr. Wall Bladkberry trandy ø1 10 pr all. Anderion Eounty Whyutey lo pr. all. Allohol, bedste Kvalitet, 189 Grader, t:9) pr tall. Ulkohol, No. 2 11.05 Hrackoti Grocery (o., bbrs mMmn. I... 22.302203. I) m « « i Jarmen. Hulet. Haven. ; an... Larmen on Maven. Hedigeret at e praktisk arme (Gode Raad. Hver Dag bringer os nærmere Vaa ren. Det er Klogskab at være forberedt paa dens Komme. Ester det strænge tolde Veir, vi nylig havde, venter vi med endnu større Begjærlighed paa den milde og blide Vaarluft. Men, er vi færdige? Lad os se ester, om der ikke er adskilligt Arbeide ugjort endnu, som maa være udført, sor Raaren med dens Travlhed kommer. Næste Aars Forsnning af Brænde bør nu være kjørt tilrette. medens Slæ deføret varer. Tersom Ploge, Harve eller andre Redskaber trænger Repa ration, saa faa det gjort nu. Bies der med, indtil Vaaraanen beaynder, saa maa Smeden lade dig vente og da er hver Dag meget kostbar. Maaste Vindruerankerne ikke fik det Tilsyn, de behøvede sidste Høst, da maa de nu beskjæres. Udsætter man dette indtil senere, saa vil Sasten flyde ud, hviltet har samme Virkning, som om man tapper Blodet af et Dyr. Skjær væk al den siste Aarsvært, saanær som tre eller fire Led tilbage. Tænt hvor nydelige Druerne er næste Høst. Kanste der ikte faar me get for dem, om de vil sælge dem i Bnen, men i dit eget Hjem ere et godt Marked. Betal efter hvert. – Hvor usigeligt meget af Bekymringer og Ulei ligheder vilde der ikke undaaaes, hvis denne Regel fulgtes af alle. I store Forretninger ved vi, at det hele snart vilde gaa overstyr, hvis der ikke holdtes ordentligt Regnskab. Handel paa Kre dit, baade i smaa saavelsom store For retninger, bør undgaaes saa meget som muligt, og naar det er nødvendigt, da maa man være forberedt paa at møde sine Forpligtelser, naar de er forfaldne. At anbefale et System af Bogsørsel, over alle Udgifter og Indtægter, til Brug for en almindelig Farmer er spildt Arbeide, da itte en af hundrede vilde benntte det. Er Farmeren en »«kontant» Mand, saa har han heller itke synderlig Brug for vidtløftige Regnskabsbøger. Er derimod Familiens Medlemmer komne i den Vane, at den ene handler paa Borg her, den anden der, omkring i Byen, da forestaar der et farligt Rean stabsopgjør, og Enden bliver sjelden aod. Har du ikke Raad til at betale kontant for, hvad du kjøber, da har du endnu mindre Raad til at handle paa Kredit; thi som Regel bliver det dy rere. Der kan hellerikke være nogen virke- | lig. Tilfredshed i at have prægtige Huse, elegante Kjøretøier, kostbare Klæder og læktre Retter, naar man baade selv ved, og andre ved det ogsaa, at disse herlige Ting er itte betalte for. Har man ikte mistet al Afresfølelse, saa er dette ndmygende og nedværdi gende, og det værste af alt er, at det le der til Uefterrettelighed og Bedrageri. Fruagttræagenter. –- Nu sist paa Vinteren begynder Agenter for Salg af Frugttræer at gjøre sine Rundture i Farmdistrikterne. Mange af diøse kan være noksaa ærlige Folt, men som Regel er de alle udrustede med | | ualmindelig gode Talegaver, og skal man ikte blive narret, saa maa man være paa sin Post. Hvis det er muligt, da ajør dine Indkjøb hos Folk, som du har personlig Kjendstab til, og som du ved at træffe igjen siden. Sædvanlig følges den Fremgangsmaade, af hvil ken Grund stal være usagt, at den Per son, som man gjorde Handelen med, er itte den samme, som siden leverer Sa gerne og tager imod Betalingen. Træer og Bærbuste fra langtbort liggende Steder bør man ikte ind lade sig paa at kjøbe, men hellere faa dem fra en Plantestole – Nursery – saa nær Hjemmet som muligt. Da tan de, strax Frosten er udaf Jorden omplantes paa en og samme Dag. Du tan da handle med selve Eieren og spare mange Penge. * * * ' Frist Luft baade Nat og Dag er Grundbetingelsen for Sundhed og det bedste Værn mod Brystsygdomme. Bevægelse er Liv. Daglige Legems øvelser i det frie, enten ved Arbeide, Spadserture eller Idræt modarbeider Virtningerne af et sundhedsfarligt, stillesiddende Liv. Maadeholdenhed og Entelthed i Mad og Dritte er den bedste Garanti for et sundt og langt Liv. Omhnggelig Hudpleie og fornuftig Hærdning f. Ex. ved tolde Afrivninger hver Dag og et varmt Bad om Ugen baade Vinter og Sommer, forhøier det almindelige Velbefindende og bestytter mod Forkjølelsessngdomme. Dragten maa ikte være for varm og ikte sidde for trangt; den bør hellere følge Sundheden» Love end Modens Daarstaber En sund Bolig maa være solrig, tør, rummelig ren, lys, behagelig og hygge lig. Den nderste Renlighed i alt, saasom Luft, Føde, Vand, Hud eller Klæder osv. er i Forbindelse med maadehol denhed den bedste Bestyttelje mod smit somme Sygdomme. Regelmæssigt ihærdigt Arbeide er Lærdom for Krop og Ø æl, en Tilflugt og Trøst under de største Sjælslidelser, ja, vort Livs Uykke. (Vavnlia Hvile og Adspredelse finder man ikke i larmende Fester; Natten til hører Søvnen ifølge Naturens Orden. (t nyttigt Liv, rigt paa Arbeide, go de Gjerninger og sand Ulæde er Maa let for al Tundhedøpleie. Den ærlige Stræben efter at være et godt Medlem af Familien, en Mester i sit Arbeide, en vligttro Medborger i sit Fædreland aiver Livet et værdigt Indhold. 1jnlet on Rjøhhkenet. Redi eret as en praktisk Ouomoder Et Afg Kage.– 1 Spiseske Smør, en liden Kop Sukker, et Æg. 11, Kop Mel, «; Kop Melk, 3«; Kop Korinther, 1 Theste Baking Powder. Smør røres til Fløde, derpaa røres Sutkteret i, lidt ad Gangen, derpaa det velslaaede A*g. Mel og Baking Pow der sigtes, saa haves Melken, Mel og Baking Powder i og tilsidst Korin therne. Altsammen blandes godt, saa hældes det op i en velsmurt Form og steges i en temmelig darm Ovn. Kan ogsaa steges i Muffin Pans. Nnotusnød Kage. !. Kop Smør røres, til det er blødt, derpaa har man 11., Kop Sutkker i, og rører det til Fløde. Saa har man !, Kop Melt i og 21 Kop Mel sigtet sammen med en Theste Bakting Powder. Naar dette er rørt aodt sammen, har man !. Theste Vanilje, 10 Draaber Mandel Erxtrakt og tilsidst 5 stivsiagne Agge hvider i. Dette steges i Layer-Tins. Taa laves en Fylding af 2 Spisesteer Gelatin, 11, Kop revet Kokusnød, 3 AÆggehvider og! Kop Sukker. Ge latinen lægges i lidt koldt Vand, til den er blød, saa sættes den op i en Gryde med kogende Vand for at opløses. Afggehviderne pistes stive, saa røres Sulteret i, derpaa 2 Spisesteer af Ge latinen og tilsidst den revne Kokusnød. Dette smøres imellem hver vLayer», et tytt Lag paa hver, – og det øverste Lag og Siderne frostes paa almindelig Maade, og tør Kotuøsnød strøes over. Fnldte Æbler.– Ser store AÆfbler vaskes godt, og Kjernehuset borttages. (Dersom man ikke har en »Apple-Corer», som koster bare 3-5 Gents, – kan man stitte en Gaffel ind og ved at dreie den rundt faa Kjerne huset ud.) En halv Kop Valnødkjer ner hatkes fint og blandes med to Spi sesteer brunt Sutter. Dette fyldes Udhulingen i Æblerne, og disse sæt tes saa i et Fad, en liden halv Ko! hedt Vand hældes over, hvorpaa de ste ges i en meget varm Ovn. Naar d er møre, tager man de fem dVler ud men lader et blive tilbage helst e som er aldeles blødt og tager Stal let af dette, stamper saa «Indmaden til den er fin, og blander den me! | Vandet og Saften, som har samlet si i Panden, rører saa 2 Thesteer me Smør i og hælder det over Æblerne Tilsidst strøes lidt pulveriseret Sutte over dem, hvorpaa de spises med Flød til. Prins Albert Pudding. En toppet Spiseste Smør og '. Ko Sutter røres til Fløde, saa rører ma to Afggeplommer i, derpaa en Ko Melt, saa 11. Kop Mel, sigtet samme med 2 Thesteer Bating Powder. Lid Mel drysses over en halv Ktop med Rc siner, saa har man dem i, tilligemed ! Theste Salt, og tilsidst 2 stivslagr | Aggehvider. Dette fyldes i en ve smurt Form, som »steames» to Time EServeres med Banana Sauce, lav j paa følgende Naade: En halv Ko Vand koges med en halv Kop Sutke » Bananas stampes og presses gjen y nem et Dørslag og hældes op i det kc gende Sukkervand, pistes godt, til d er jevnt, og er saa færdig til at serv res. Om man vil, tan man have lit «»Lemon slavoring» i, men det er it! nødvendigt. ForlorenStildpadde a fri – To Pund mage! Faaretjød stjæres først i Stiver paa e , halv Tommes Tyttelse, saa stjære d disse op i firtantede Stykker. T s Spisesteer Smør brunes i en Pand saa brunes Kjødet heri. Saasnart | Stytterne er brune, lægges de op i e Gryde, hvori der er hældt en Kop me ltogende Kalvetraft, som er godt salt og hvori nogle hele Pebertorn toge: | Heri smaatoger Kjødet i 11, Time. Smøret, som Kjødet blev stegt i, bru nes en liden, finhattet Løg, og, or man vil et Dusin smaa Champignon: | (»Mushrooms»);– disse tan dog got udelades; dette blandes saa med Kjø det, tilligemed en halv Theste Salt, lidet Etykte Citronstal og et lide (yran Cayennepeber. Taa brunes 1! Spiseste Tmør, 3 Spisesteer Mel bru nes heri oa naar det er vasse brun DecoranoPosten.– Den die Mar » 10vv op i Smøret og koger, til den er ty!. Derpaa har man Saften af en Citron og en Pint med kogte Ætrter i, og lader saa Kjødet faa et Opkog heri. Oxre-Fritkasse.– 11, Pund af Laaret (»Round Steak») stjæres i Stykker, 2 Tommer i Firtant. Saa skjæres et halvt Pund salt Flest i tynde S tiver og derpaa i Firlanter; disse steges i en Pande, til de er lnse brune saa tages de op. og Kjødet steges i Fed tet. Kjødet brunes godt paa beaae i der, saa tages det op, og en liden Løg hattes fint, steges derpaa lysebrun i Fedtet, hvorpaa 2 Spisesteer med Mel brunes. laa hældes saa meget Vand i, at det staar over Kjødet, hvorpaa det smaakoger en halv Time, da har man 4 smaa wGulerødder i, skaaret over langsefter, 2 Selleri Stilter opstaaret i smaa Stytter, !. Theske Salt og ' Theste Peber cg lader det saa staa og smaakoge, til Gulerødderne er møre. Naar det stal serveres, lægges en Haua med »«Mashed Potatoes» i Midten as et stort Fad, Kjødet lægges omkring den, saa Gulerødderne og Selleri-Stntter ne, derpaa det salte Flest (som først maa sættes ind i Ovnen et Par i nuter for at blive sprødt) udenon, hvorpaa Saucen hældes over altsam men. Luft-Omelet. –- 6 Ægge plommer og 3 Ækggehvider pistes meget godt, saa røres en Spiseste Mel- ud rørt i en Kop Melk –,1 Theske Salt og ' Theste Peber heri. En Spiseste Smør smeltes i et lidet Stegefad, saa hældes Røren heri og sættes ind i en meget hed Ovn. Naar Omeletten be aynder at blive tyk, hældes de 3 til oversblevne Afggehvider, – som først pistes stive med et lidet (ran Salt, over, hvorpaa den sættes ind i Ovnen igjen, til den er lysebrun paa Toppen. Den løftes saa forsigtig op paa en stor Tallerken (eller den kan serveres i Fa det, hvori den er stegt) og maa spises strax. Afsgge-Fondue. Fire ÆJg pistes gcdt, saa røres 3 Øvisesteer re vet Ost, – almindelig ameritanst Ost er bedst –- !. Theske Salt og lidet Gran Peber heri. En Spiseske Smør smeltes ien Stegepande, saa hælde- Røren i, og maa stadig røres i, til den er tnk og jevn. Den smøres saa paa varme ristede Lrødstykker hvorpaa man først har smurt Smør, (Toast) og maa spises strax. Fra umindelige Tider har de forskjellige Racers Kvinder næiet Beundring sor blondt Haar og har for sort ved kunstige Midler at erholde det, hvis Natmen ikke har udstyret dem der med. Man maa undre sig over, hvor ledes Oidudens Nvinder fik bleget sit Haar, da man jo dengang ikke kjendt R ndstoihyperotsnd, der nu bruges jom Blegningsnnddel. Sagen er, at de pleiet at dyppe sit Haar i Terpentinolje. hvorved de alisaa ganske ubevidst frem bragte Vandstofshyverokeyd, høilktet dan nes eiter vurdunstning as ætheriske Oljer og i Særdeleshed ester Terpentin. De babylomste, græske og romerj)ke Damer pleiet endnu atmindetigere at blege sit Har, end Nuttidens Tamer gjør. St. Francis Söstrene Bruger l'ø-ru-na mod Hoste, Forkjolelse, La (Grippe og Katarrh. En Kongreømands Brev. Et. Vincents Hjem sor sorældrelose Børn, East Main Str., Columbus, Ohio. –) æ [Et Vincent's Orphan Asylum, ) East Main Stireet, s Cor. Rose Avenue, Columbus, O. Dr. S. B. Hartman: «For nogle Aar siden anbefalede en Ven as vor Instituiion os Tr. Hart mans Pe-ru-na som et sortrinligt Mid del mod Insluenza, as hvilken vi da havd flere Sygdomstilsælde, som true de med at antage en alvorlig Rarakier. » i begyndte at bruge det og opleve de saa vidunderlige Resultater, at Þe ru-na siden den Tid er blevet vor ?)nd lingsmedicin mod Insfluenza, Ratarrh, Hoste, Forkjølelse og Brodntiſt. lkisters os It. Francis, [Ø1. Vincent Orphan Asylum. Napoleon, Ohio, Marts 1898. The be-runa Drug MHG Co., Columbus, 0 Mine Herrer! Jeg har brugt slere »Pressens Tivoliuge.» Vore Rollegaer hjemme i Norge soper ind Penge til et Pensionøjoud. De fleste af »«Posten»s Læsere har naturligvis itke Greie paa, hvad en »Tivoliuge» er for noget, og det stal sandelig ingen fortænke dem i heller. Det er noget Nyt med disse »Tivoli uger», men de synes at komme svært i Velten. Naar en eller anden Institution der hjemme i Norge trænger ustyaggelig mye Penge i Kassa, saa gaar de blot hen og har sig en »Tivoliuge». Saaledeø trængte Maalkassa i Fjorhøst mange Penge. Naturligvis tyede den til en »Tivoliuge» og tjente sine 20000 Kr. tontant i Næven. Ivinter skulde Jour nalisterne, alle dem, som sidder og skri ver sammen Aviser for Folk, ha Penge til sin Pensionstasse; altsaa klemte de paa med »Uivoliuge» og tjente sine 0.00 Kroner – kanste mere og saa; Opgjøret er ikke afsluttet endda. En Tivoliuge vil da, naar alt kom mer til alt, sige det samme som et Marked eller en Basar, noget i Lighed med vor berømmelige Ole Bull Basar i Minneapolis, tun i endnu langt mere storartet Maalestot. Og til disse Ba sarer benynttes saa det vakre Tivoli i Kristiania. J + + Foreningen stiftedes 13de Mai 1897 i Kristiania under Navn af «De nor ste Journalisters» Understøttelses og Sygehjælpsforening»og Love blev ved taget. Ifølge disse skulde det, som Navnet antyder, kun være en Under støttelses- og Syngehjælpsforening, der dog senere stulde udvides til en Pen sionsforening, som først effektivt skulde træde i Virksomhed, naar et Fond paa 1900,000 Kroner var naaet. Allerede før Foreningen egentlig blev stiftet, blev den af Redaktør Schibsted af »Astenposten» stjænktet 10,00 Kr. Senere er denne Sum ved (Gaver og Renter øget til 17,000 Kr. Da satte Bestyrelsen sig for, at Resten af de 100,00 vilde man ha i en Fei, selv om de saa skulde perses ud af en «Ti voliuge». « æ « Saa klemte man paa. Og da først viste det sig tilgavns, hvor populær Presse og Bladmænd er i Norge. Publikum tappedes om at yde Bidrag i alle cptænkelige Former og paa alle mulige Slags Maader. Ved at læse de stadige »Tivoliugenotitser» i de norste Blade, fik vi Indtryk af, at der i Begyndelsen sneede Hundredetrone- Sedler ned over Basarkomiteen. Saa begyndte Fabrikanterne at sende sine Fabritata, Kjøbmænd sine Varer, Forlæggere sine Bøger osv. i det uende lige. Af Møbler og Lurxusartikler foræredes der vist hele Bjerge, og af Klæde Mad og Drikkevarer var der Forsyning til hele Armeer. Emil Frøen stjænkede en levende Gris eller to en anden en Gjødkalv– hvis vi nu itkte huster rent feil. Faglærere stjæn kede frie Undervisningstursus, Sana torier ca Badeanstalter en Sæsons frit Ophold ved deres Anstalter, Damp Flaster as Pe-ru-na og har nydt i høi - . – . (Grad godt deras mod min nätarrh i Hovedet. Jeg e, ' tilbøielig til at tro. at sortsat Brug s :. . 1- s deraf vil fjerne tes; ædo den Iygdom, som jeg har lidt af i Kongresmand 30 Aar Meeltison. l David Meekison. Dr. Hartman, en af de mest kjendte Læger og Kirurger i de Forenede Ita ter, gav den første Opskrift paa Pe-ru na. Tet var ved hans (jeni og Udho! holdenhed, at den blev indsørt i vort Lands medicinske Verden. Skriv tl The le-runa Drug MFG (o. Columbus Ohjio, ester en sri Bog, skre vet as Dr. Hartman. slibslinjer fri Befordring til Nordtap, Spitsbergen, Hamburg og andre Ste der, osv. Alt blev loddet bort ved Ti volis store Lyttehjul, og Kronerne rul lede ind. Dertil gav Kunstnere, S kuespillere, Sangere, Pianister osv. gratis Aøsi stance ved Forestillingerne, slig at «Ti voliugen» blev en eneste lang Række af Fester. Her en af Dagene fit vi os tilsendt et »Program for Pressens Tivoliuge». Noget Program fandt vi dog ikte i Boka men derimod en Rækte tvitke Ar tikler om forskjellige Ting angaaende Bladlavning, samt en lang Række Billeder af dem, «som laver vore Avi ser». Blandt alle disse Kristiania Journalister gjenfinder vi ogsaa to, som tidligere har været tnyttet til den norskameritanste 4resse, nemlig vor Norgestorrespondent Clav Kringen der ved en eller anden Skjæbnen Ironi har faaet Plads ved Siden af »Morgenbladet»s Benjamin – og H. O. Oppedal, der nu som bekjendt hører til «Verdens (vanag»s Stab. Med dette Hefte fulgte ogsaa noget friere Tivoli Literatur, nemlig et Dag blad, som existerede bare de Dage og hed »«Døgnfluen» og et fint illustreret Vittighedsblad «Den nye Sværta». N « « Mange norske Journalister vil vist i Tidens Løb faa Grund til at mindes med Glæde denne »«Tivoliuge», naar de har strevet sig gamle og graa og skjælv hændt og uduelig til al god Gjerning, og de saa pludselig faar en Haandø rækning fra Pensionstassa. Fra vuther Zeminar. Den 21de Februar havde man ved Lu ther Seminar en uforglemmelig Festas ten. Det var til Afre for «Seminariets Fader» og fordums mangeaarige Lærer, Prof. H. G. Stub. Professoren fylde nemlig i disse Dage – den 23de dennes – sine femti Aar, og hans fordums Di sicple fandt dette en passende Anledning til at bevidne denne saa afholdte Lærer sin Paaskjønnelse og Taknemmelighed. De havde bestilt Professorens Billede hos Kunstmaler Gausta, og om Aftenen den 21de blev det høitidelig afsløret og dedi ceret til Luther Seminar. Det var jo etpar Dage fortidlig; men Professoren havde lovet at holde etpar Foredrag her oppe den 21de og 22de, og saa maatte Festtomiteen lempe sig lidt efter Omstæen dighederne. Festen var ualmindelig smukt og em ningsfuld. Festtalen holdtes af Pastor Jerdee. Han skildrede i store Træk ve Stubs Lærervirksomhed ved Luther S minar, og hvor betydningsfuld den har været baade for Skolen og for Samfun det. Den sidste Del af Talen lød omtrent som folger: | I næsten tyve Aar var Prof. Stub Læ rer ved Luther Seminar, og der er nu en hel Stare af Sandhedeøvidner rundt om tring i Menighederne, som har siddet ved hans Fødder og af ham faaet klarere Syn paa den Vei, Gud i sit hellige Ord har aabenbaret os til Talighed. Frugterne af hans store og velsignelses rige Arbeide vil ingen af os tilfulde kun nk forstaa, førend den Tid kommer, da alt skal tlarligen aabenbares. Men vi, som har været hans Disciple, ved, at vi aldrig kan fuldtakte Gud, fordi han gav os en saadan Lærer. Med sin store | Lærdom og sjeldne Begavelse til at frem stille Sandhederne var han os en Uærer og Veileder, som vi altid vil mindes i taknemmelig Kjærlighed. Mild og over derenve var han imod os alle, og han lærte os derved megen pastoral Viisdom, som senere i Livet er tommet os tilgode. Den Jver og Fyrrighed, hvormed han ud ferte sin Gjerning tændte ogsaa i vort Bryst en Begeistringens stille lod for vor (Gjerning. Den Trostab, hvormed han arbeidede, manede ogsaa os til Tro stab. Hans ophøiede Betragtning af sit guddommelige Kald bidrog sit til at «j saa vi kunde gaa ud i Gjerningen med den fulde Forvisning, at det var Gud, son: havde kaldet os som sine Redstaber til Sjæles Frelse. Prof. Stub var i Sandhed elsket af sine Disciple. Og da for etpar Aar siden den Nyhed spredtes ud over Samfundet, at Prof. Stub stulde forlade Luther Te minar og gaa ud i et Prestetald, da vatte denne Efterretning almindelig Sorg og Bestyrtelse overalt. Det var vist itt mange af Professorens Disciple, der ikte følte dette som et tungt Slag. Og der e: vist heller ikke mange, uden at jo deres Hjertes Tanke den Dag idag er: der bør n atter være. Disse to Navne «Luther lo og Prof. H. G. Stub er saale I votsede sammen i vor Bevidsthed, at anten paa det ene uvilkaarlig vil frem kalde det andet. Rimeligvis var det vel ogsaa dette, som bragte nogen af Prof. Stubs fordums Elever paa den stjønne Tante, at det vilde være smutt og pas sende at hædre den gamle og afholdte Læ rer paa hans femtiaars Fødselsdag ved | at faa hans kjære Billede malet i Olje og paa den Dag dediceret til Luther Temi ' nar. Det vilde jo ogsaa tjene som et Vidnesbyrd og en daglig Paamindelse om. hvad Prof. Stub har været og vir tet for denne Skole. De nuværende Studenter ved Uuther Seminar optog Tanken og satte sig i Spidsen for Foretagendet. De sendte en Strivelse til alle Professorens fordums Disicple inden vort Samfund med Op lysninger om, hvad der var igjære. Der viste sig stor Villighed og alt lnktedes vel – Cg nu iaften stal da Billedet afslo res og gives til Luther Seminar til et Minde om Prof. Stubs Virksomhed her og til et Vidnesbyrd om den Kjærlighed hvormed han omfsfattes af sine fordums Disciple. njære Prof. Stub! Di ønsker herved at udtrykke vor Tat til Dem, for hvad De har været for os som vor Lærer; en Tal for den Trostab og Dygtighed, den Iver oa Njærlighed, hvormed De underviste os; en Tak for al Mildhed og Overbærenhed, ja. en dybt følt Tat sor alt, De var for os i alle de Aar, De var knyttet til Lu ther Seminar. Hvad vi har gjort her iaften er kun et ringe Vidnesbyrd om, hvor vi holder af Tem, tun en desteden Tak sor, at De her ved Luther Teminar ofrede Deres bedste Aar, at Te her udførte et stort og velsig nelsesrigt Virke. Oa saa vil vi tilslut ønste Dem Her. rens Velsignelse. Han lade Naadelønnen blive stor! Han lade ogsaa det Arbeide, De er sat til at udføre, vel lyktes, at der tan blive megen Frugt. Dette er vor Bøn og vort Ønste. I Jesu Navn. Amen. Korte Taler holdtes desuden af Pa storerne Kvaase, Th. Nilsson, O. Otter sen, Wiprud, oa af alle Seminariets Læ rere. .Øærlia interessante var Professo rerne Stub og Mlvisakers Skildringer fra Semtinariets første Tider. Semina riets Kor sang etvar Sange. Den vakre oa opløftende Fest sluttede med Salme sana og Bøn af Sktolens Præsident, Prof. Frich. n – Den 22de Febr. Kl. 101, Formid dag havde vi den Glæde at lytte til et Foredrag af Prof. Stub. Emnet var »Totrates.» Det var det første af en Se rie af Foredrag over denne store og inter essante Personlighed. Vi bare haaber og ønsker, at Hr. Professoren ikke vil drnge sor længe, før han kommer igjen og giver os Fortsættelsen. Fru Laura Gundersen. | I Tcenetunstens mørke Nat, | da ingen Stjerne brændte, | tog du med Livsmod freidig saa, | og Kunstens Lns du tændte | for den unge Kunstnerslegt. | I de stumle mørte Gang. | hvor Norges Kunstnerfane soromvunden laa, lød Ekkoet af dine friste Sange, manende og vækkende som faa. Du luftede ud og rensed det norske Kunstnertempel; men faa var de, som ænset dengang det Frihedstempel, du satte paa den unge Kunstnerslegt, og færre de, som fattet fuldt det sande Værd af Maalet for din Kunstnersærd: »Vor nationale Scene for Norge og Nordmænd alene.» Paa vor gjienreiste Scene førte du fren med din friste, tlangfulde Latter Toner og Træk fra din Barndomshjem, og Jublen steg, den slutted i Favn Thalias stolteste Datter, | og imens dit store, befriende Vitke i Norges gjenreiste Kunstnerkirte bi evig ridset dig et Navn. Nu er du dod, har endt dit Kvad, nu vil Hvile du finde, mens Norges Tønner og Døotre i Rd slaar Vaat om dit Minde. Ja, Norges Sønner slaar Ragt om den Kunstnerborg, m byaget op til det sidste, og Thalias Sønner og Tølte i Sorg læager en Krans paa din Niste e ull v n DMg i e rr An. «ICfT s. «alt; CKBEE S æ 1ste «)) e tvcnnrrs Sergs Zvecteo «i nd v200 1)«! gy r« hvor! en eda an Ina v non ilnſt ln da aa med k ; na os sj – UI1T: N r i psfy ») ta Wø i «nt em « UlT; sin dette Bly .«h in ass «s e ' 1 «en! rave af) J ; ls tes al ne linekt y! mod v d Harlr Klonlke nu nu bsolie _. ;: aa at t lærte nes d v., d aa – eene is – , j « . –D s / PDk IWBW s Ed e i C I ., e. ,e – A e o e *kss Dallaril u 3 m; mon d f.. an e Ø cee ei «i ur Uauln an mm « )os La net Nik et s U æitenta At ak nile eristern al men der er mnuxe rene i e! uen an Man uonsr nutrliytn n ridternde Mit ; s ag af du g at tak hil! men: as naar oerian i o allo. : os alslas Hr Men antager ene trit mødt tat de i Paa mod o Inu e ririh–r Oh volh hN al – Mos Es. 10maA. ne plr ;i Tm 1 M Øb4 MI) 1« . I Irn ) nI)I1l rs \1: i I Ccran rrd uks t xAk LEIM FED s-o-. o. vmr 1 » d i nam en litt Al N le n k u man sit uhn man m1 1ll Nrr; aa r. – 1 >Ü) an ren aa kelige VRL yN3Ak \ , uar laa at kjo e 111, a æ s f k i –. ) men «e, ihr ingen rvurnter I.- st a 1T –– e Jur ve m i reredakntnr du Mm4 \ak 7k –k Ah kte fra vor sayri ox wb eer so, n «alt ver us at , [AM e )) \ e / ad sat er vi da at mikanter al kjar i ; M «mn Nu! - – r rtru m d as pure Ti i! truer faprikerr 10 i i orst e ausnrt ror! «mpi med la jurrexn t!! rier tra » l «s. i dedeudo Ci en (sund 'V r' raa nu at rer vore il i s - mrn ' mmr T Adinvorinr » ne aa, bul w. u. Utlreſt a nandtdo mat NI l! –. Hriknart la ul C C d: en t.a y mmand i Aa iandens Penge E Ti get os - e - vil e Bengo hvorfor itt ' 1 Norsk y fjabe at oø ti Wyo ehale Lri » s. se naa Et eseige bi rmerkone i ret i s i imod paa, at vi ved god avaltt . M M I o ne –2øgning Nt kun gr nva larit 2:---: v a. Ø nde itte vi hrost. duer T os abi – jll ner 11 kerDe af –orhand nm – ao i srm vi giør, hvitri sktd e lhica l) 11 rii incl EN( N b talet u see sDe tjbder a de (aqo. tl ((0 2.20) riulærer og? c .. 220:3 Om St... l! mm h ' ( til Farmere Who U 1 C Briser. Vi hører : a Komplot, men tan o a ls; «han arl L. Itewa . billigt til Dem som 1d , Tia rt Lumber (Co . , d airit Ztreet N .- . .7; orth. Minneapolis Af sn - t e V d - l M –T da ; Ø dam 1 Ha Har tiljalgs: RoJjal ; en arkners Vor i loval hel as , »s. York)!ire Vognheste, Cle i lgans. Percherons. Ohire 1 ti Ê »velds «nu s ands og Shetlands Ponic- I tvæg o. Ø i halv «iendomoret Ttallionv. ei lo i har slere Total! il ) om se lere Stallions sor Farmt ! Stallions og leter ud til paahd jo! ; Alle veste garanteres at væ qmpanirr. ære, hvad de udgives Greeley, Delawa for. j re o., Jowa. « ny –3 e Aargan yde m » «Ah DE L 7- ) MlI ; os -, CREAM * SEPARArg s ) ...... du t d ste o. har al « et Crr, e a 1 æ| i 4 us o r. d.. Mhl ti men da 3- t 1 ô m-- - . us i 1 .pa at ter j j mat s op bed Meietr i Ê– s THk Of Lavat ser aargg ge Ranooren & Canat 8ra., j Ak den t Cnicaao. _' nw os ' « Sälges paa PrIve i s nrn 1 ne h- al h| t dere t f , fin Hlvirt 1 i ger ni i f. :50r sælged vaa Vrøve un et d ciarg ø Maskine af alle. Et Bar–t in e log og ntry Lointert i in i kl: r sor rg der 1rrk e Fy »agclsen at 25c an Cuun ) 1g Adam –t, De aa C i udator ø l s «Ø Tog jørn Ur ) Ti e ei et s I hvorlede- Ø ei ) e lo naa : . Bo, ' eepan e tre as . « . ' gs marcnss ! . y ! ; ; i are otte ø onertts i a . . an .U Ry v ! an) s ø Pe nm ' SUCCHSSHIP ! e gde d s irt Tu INCUBAToR ,jge F ! one reaaon for thi« record i ' fad, unøot ; temperature in en m e jt lor oparating. hans hre proof « . e; Al Tl i poultry nunen – iDes moines incusaron om r : nor 102. e Mon lo )Z o.... en, » 5sTHons leger T f A st lee hen M de Kat trit "UaaI r mk dr nu! cI-riù3a:::-:¡ì Me -» Tono t I) an o e) mere ti Cimes end no en anden 2 Det k C Pre e abrt t ei r; brætter ikte forene. –- –r s ak e s R aa Tha SPEADEA F12T Hang e i Vut Døet ind e Tom der 1 for rare Nrveider e OVn v bar samme –tørrelse an ti ensda: i t ile tg e faa Ak at iu» o. 1 1. irnil am MMM 1 op , as jl s- gen kl e ' i a, e T. Ø s e . : s as )s h m af m . da eo. kmpite tg (I 51 Niver Øl e apos O ; I ti i Et -MT in Al e tttt Er MITHT27 TMMMMsMÆkÀdcT To ! 4 Uabelgjerde for Ager k : ])}ìîíO(UûUO-OD7m” i o r uden Vi aer e - o talt d i ' «rd- tier. nav 1 Radd s al en buhetl ence tnm nk L | De. kalb Hence Co., g27g dol., De ud