Decorah-posten. [volume], March 10, 1899, Image 5

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
ng,
m.
T
–l
e Aargansd.
2;reve fra Norge.
Fra viterdal.
«Ja midt oppe i haarde
o. me i Gamlelandet, og
– – haa taalig godt Veir
i i føre en længe før Jul. Nu
p « mat har vi dog faaet me
».o wtte Dage svær Kulde
e jr «il 20 Gr. R. Sneen er
«aa Sneplogen maa ret
» «an begynder at spaa en
ja -rerinter, da det er nu ud
». Due pleier at falde.
nif! ora iaar,og meget er
aa da Priserne er
». omselen efter Trælast
te sør været vante med
tre midt paa Vinte.
e til «anuar har de kjørt
ellem tor at tinge op det, som
e . gode forsaavidt; men
. –ae at al Grønvace er
. l koster nu her i Hi
andre Melvarer for
t tie som er billigt, er
s ne nu ganske god for Kr.
q . aa. (2 Pund).
e at høre lidt om Julen
... dea har ikke ret meget
ele den forløb ganske al
. dldtes en Mængde Fe
ne dels i Afholdsfor
ad Foreninger. Her var
lam alædede sig omkring
j « – o ikke sjelden Skrig og
at hore over Bynaden. Alminde
. doa dette ikke, og vi er virkelig
e saala t saadant i Alminde
d tempe. som Skam. Her var et
du og Veiret saa mildt og
ti som det kunde være. Nogle Regn
st oi endog. Det deilige Maane
«de sit til at forherlige Høitiden,
« oar derfor hele Julen ivrig Kjø
ad Øjeldeklang efter Veiene.
jørinaen Juledag og Nntaarsdag gik
«e end ør og det hændte, som vi
g jer har dæret vant til Juledag, at
«ede to i Kirken, til Gudstjene
e slut. Juledag var sidste Høi
saa i Oiterdals Kirke, forsaavidt
ane Besutninger approberes, og
heden oraate derfor et ajildt Offer.
«e Uret Nrohn, bestemte ogsaa, at
endedan skulde være Helligdag med
smeaudeteneste og Ofring, men
otte vant med, og medens
eller kjørte til Kirken, drog
«to med Oks paa Nakke, medens
«e o Tærskemaskinens surende
«ane – med kKirkeklokternes
aa Ittuationen var noget ulklar
» det var som etslags Virvar, og
or min Tel dar af den Mening, at
i durde arbeidet, da den lange
d ve et til hverken aandeligt eller
«at arn for nogen. Den benyttes
mere som Paaskud for Lediggang
dided or Udskjeielser af enhver Art.
t det doo saamange Folk i Kirten, at
dømt pent Offer til Hedninge
ren muligens det største Ofser i
med som er bragt ved Ofring her
en «imna. Pastor Krohn er en ivrig
soneven oa har allerede sat Fart i
sonsartetdet her, dels ved at deliage
more ternes Møder, Festec og
t dels ved at stifte Mandsforentn
mme Øiemed og ved Møder ellers
hver Tid
– huledaa døde vor gamle, bekjendte
datse Clv .. Haave. Han har i
d» Uar oræret bunden til Sengen
n ansomt tærende Sygdom, et
» thma eller Bronkit. Han blev
to ona tudtengiven i de sidste Aar
ß to noale Aar siden oder
ne ve! ateder til sine 3 Børn.
m dotegik den 5te Januar un
de og Høitidelighed.
t – muligens blevet endda
e ttte netop var kommet en
– ho Tre med paafølgende koldt
t Jolk fra Hiterdal, samt
onirenk i hele Uilleherred og desuden
ken nonøberg og andre Steder.
»ndot tttet med Gran rundt om
at øantræer lige ned i Haa
..d Haavegrinden ovenfor
om af Husmænd og Arbei
æt ei aakter Æresport med In
i sm n var særdeles vakler,
«m. Toen var dækket med en
an Mænade Kranse, at man ikke
'» noget til selve Kisten. – I Huset
vor Ewigmeyer fra Saude,
– »»kt kort fra Seminariet af
tduingen af Dottor Bergh
h eâtÖt lang, der var trykt og
ht tkæsterne. Kisten bares
eo dts Husmænd. LUigto
u ang! »este, med Kjøretøierne
om
de Uilleherreds Kirke
i aa have været mindst
–» bennester tilstede. Der
l k e bten Krohn, fra Sto
e–– tvestyrer Støylen fra
.. ten lagde paa Her
en Krans paa Kisten
e kîolebestyrer Asbjørn
»» tta Notoddens Semi
otte ledsaget af en Tale,
«. (mthaævede, at Semina
ak ' naget paa Notodden
–– tand. Hr. Ole Haave
indre Bemidlede paa
... e havde forfattet et
Men . som oplæstes i
heden i Rirken varte
gen og blev noget
; sant og opbyggelig.
) – nissær Sandsdalen
ssgan, – Neane og bragte
ß jardel. Nu hviler
de in
4 al hans Herlighed
mere for ham. Han
var en meget alsidig og interessant Mand,
og med sin Overflod af Midler tunde han !
uden Savn støtte, hvad han fandt var
Støtte vard. Naar undtages hans Op
ofrelse ved Oprettelsen as Seminariet
her, til hvilket Øiemed han syeadere
nogle Tusinde Kroner, har han doa mest
hjulpet og støttet i det smaa. Saavidt |
vides har han ikte efterladt noget Legal
eller lignende, som i Længden kan vare
hans Minde. Hans Fotografi sammen
med Kona Okar vil vel imidlertid blive
bevaret som et Minde i
Ole Haave fik paa sin Begravelsesdag
saamegen Ros, som han vel aldrig i le
vende Live har faaet, og det kan siges at
alt var velment og menneskelig talt og
saa i det væsentlige fortjent. Jeg fit doa
under Høitideligheden mange underlite
Tanker. Hvad vilde Ole Haave have jagt
til alt dette, om han kunde hade udta
sig? Og hvad skal vi sige om de mange
som arbeider i sit Ansigts Sved og i
trange Kaar et langt Liv igjennem.
Hvormeget Gavn ajør ikke saadanne Hæ
dersmennester, hvor de virter? Hvorme
get maa de ikke ofre mangengang ogsaa
til veldædige Diemed? Sandelig i vore
Dage er man noksaa flink til at lægge
Beslaa paa Fattiafolks Godajørenhed og
Offervillighed. Men faar de Ros? Nei,
da, naar den udslidte Hædersmand eller
Kvinde stedes til Graven, da lyder Klok
ten saa ensomt og stille i Dalen, og efter
nogle Aar ligger den suntne Grav der
ukjendt og upaaaatet. «Der lagde man
den Braves Ben; men der er ingen Min
desten.»
Ole Haave bled 77 Aar gammel. Han
har; Børn ilive, hvoraf hans eneste
Søn, Ole O. ØTætre arver Gaarden
Haave. Han skal være den 5de i Rætten,
som man kjender med dette Navn, der i
lige Linje har eiet denne Gaard. Ole
Sætre har selbfølgelig sørget for ikke at
blive den sidste, idet han allerede har 2
Smaagutter med Navnet Ole. Brats
bergs Amtg største Jordeiendom. Mæla
ved Skien, som tilhørte Ole Haave, er
overtaget af Datteren Mari, gift med
Halvor Jønsi af Saude. Ole Sætre har
foruden Haave faaet Herregaarden Sætre,
oa Datteren Thone, gift med Ole Tin
næs, har faaet Gaarden Tovsrud. Hvor
mmange lontante Penge, Haave har efter
ladt sine Arvinger er selvfølgelig ube
kjendt.
m » m
Næstsør Jul fik vi i mit Nabolag Be
søg af 4 Amerikanere, Harald Aatkaasa,
Halvor Hagen og Torkel Tudaas, samt
Johannes Brukaas, alle fra Leland,
Jowa. Første Juledagsaften var de hos
mig, og jea fik da høre alt ønskeligt fra
mine Kjendinger rundt Leland. Samt
lige Herrer var i bedste Velgaaende og
havde havt en behagelig Reise med Allan
Linien. Julen var for dem sikkerlig en
interessant Tid; thi de var i Besøg
baade Nat og Dag. Nu er distnok disle
»Hvedebdrødsdage» forbi, da Folt har
faaet travlt, saa nu begnnder vel de gode
Amerikaneres Tanter allerede at dvæle
bed Hjemmene hinsides Havet. Jeg lo
vede at hilse alle deres Slægtninger og
Kjendte igjennem dette Bred i »Posten.»
Samtidig hilser jeg ogsaa Folket rundt
Leland. Jeg husker endnu, som det var
igaar, al den Godhed, som man viste mig.
da jeg var hos dem paa Besøg, og mine
Skolebørn derborte, som nu vist er vorne
Gutter og Jenter, maa være venligt hil-
Jeg har netop i Huset et Par Dages
Tid en Dame fra Tin, som ogsaa beder
mig hilse alle hendes Venner i Amerita.
Det er Aase Ornæs. Hun reiste for
sin Helbreds Skyld hjem til Norge for et
Aars Tid siden. Hun kommer fra Pors
grund, hvor hun har ligget i Kur hos en
Doktor. Hun et ikke frisk, men livlig og
pratsom er hun over al Maade, og kom
mer der en og anden Floke ind i min
Stil i dette Brev, da er det hendes Skyld;
thi hun stjæler ved sine Fortællinger om
Umerika mine Tanler, ret som det er.
Ihøst traf jeg en Tindøl paa Veien
her, som var paa Reise hjem fra Amerika.
Det var Halvor Dahl. Han kom lige
fra Klondike og tog op af sin Lomme to
digre Buldklumper og viste mig, for at jeg
stulde se, hvordan Guldet ser ud, naar de
finder det. Manden bad mig hilse t
»Posten» til dem, som kjender ham.
Notoddens Arbeiderforening har nu sit
Hus færdigt, det koster omtr. Kr. 6000.
Arbeiderforeningen har nu ogsaa stiftet
en Handels eller Forbrugsforening, som
stal »«starte» netop i disse Dage. Denne
Handel er grundet paa Aktier a Kr. 10.00,
der indbetales kontani. Enhver Arbei
der nnder Kredit til de as ham yndede Ak
tiers Beløb, ellers skal der kun handles
pr. tontant. I Hiterdals Norddygd er
ogsaa nyt Landhandleri sat igang af
Ellef L. Løka paa Løtamoen i hans der
opforte nye Hus.
Næstsør Jul blev Dottorerne opmært
som paa, at der var udbrudt Nerveseber
(Tyfus) paa Notodden. Sygdommen
udbrød hos Doktor Bergh, hos hvem nu
hele Familien har været syg. Doktoren
selv har siden i Julen svævet imellem Liv
og Død. Som Følge heraf har Notod
dens Meieri og Victoria Hotel været luk
tet siden før Jul, og de strengeste Forsig
tighedøregler iagttage. Det var en
Stræt for de 200 Skoleelever og de mange
andre, som holder til paa og rundt det
nu tætdebyagede Notodden.
Hiterdals Herredsstyte bestaar siden
Nytaar af 2 Mand, før var der tun
16 Mand i Herredsstyret. Høire har
fortiden Majoritet i Herredestyret; men
Partipolititen er blegnet stærtt i det
sidste, og indbyrdes Splid inden Venstre
har forvoldt deres Nederlag ved Valget
ihøst. Man tror, at det nyvalgte Her
redsstyre vil komme til at sorhandle med
større Saglighed og mindre NPartisthed
end dets Forgjængere. Til Formand i
–2kolestyret er valgt Sognepræst Krohn
oa til Næstsormand Kirkesanger O.
Hange og Suppleant for ham Lærer A.
TDollid Ued Hiterdals Almueskoler er nu
ansat eller konstitueret 1.; Uærere.
Øiden Arbeiderboligen ved Tinfos
brændte, har vi været sparet sor Ulykkes
tilfælder her i Byaden. Dog hændte for
noale Dage siden, at Restauratricen om
bord i Dampskibet »Bratsberg» druknede,
medens Dampstibet laa ved Notodden.
Hun aikt fra Middagsdordet for at bringe
noget til Bordet og havde Mad i Munden.
Hun maa da strar have faldt udfsor og
hindret af Maden i Munden har hun ikte
tunnet skrige; hun fandtes død flydende
paa Vandet nogle Minutter efter. Opliv
ningsforsøg var forgjæves. Den Afdøde
var beslægtet med Kapteinen ombord,
forøvrigt en her i Bygden ukjendt Dame.
Hiterdal, 20de Jan. A. Tollid.
Fra Hedrum .
Julen er nu stille og rolig aledet hen.
Vi havde godt Veir i Julen, og maanelvst
var det jo ogsaa. - Der er ikke meget
Spektaktel i Julen her nu for Tiden.
Men der gives dog enkelte, der holder ved
de hedenste Juleskikke, desdærre.
Vi har havt lidet Sne i Vinter og yel
ler ingen stærk Kulde førend nu ved Nyt
aarstid, da vi fik en temmelig stor Mæng
de Sne og en streng Kulde, der varede
noale Dage. Nu et Par Dage har det
været rigtig godt Veir igjen - Frugt
høsten blev ikte saa rar iaar. Med Æd
lerne var det særlig smaat bevendt; thi
de faldt af som Kart de fleste. Med an
dre Frugter blev det noget bedre. Pote
teshøsten blev omtring et Middelsaac-ſt.
Af Hø blev der en Masse og af god Kva
litet. Korn slog ogsaa meget godt til,
især Hvede. Der blev vist et Hvedeaar
hele Jorden over, eftersom jeg har seet i
Adiserne. Prisen paa den er sunket be
tydelig.
Der blev skudt flere Elge heromkring i
Høst, af Olaf Furulund, Mathias Nord
kvelle, Anton Farmen m. fl. – Martin
Olsen Nordkvelle kom paa en nheldig
Maade til at skyde en Elgokse ihsøst.
Han gik en Tøndaag med Hund og Risle
op i Treschows Skog forat skyde Fual.
Som han gik og lurede efter en Hjærpe i
et Krat, kom han lige paa en stor Elg
okse, der stod inde i et Granholt. Elg
oksen blev rasende over at blive forstyr
ret i sin Middagslur og styrtede ud, idet
han brølede og trampede med Benene.
Martin blev, som naturlig var, bange;
han havde jo ikke Lov til at skyde Elgen
i Treschows fredede Skog, og der fandtes
ikke noget stort Træ i Nærheden, som
han tunde tlyve op i. Han løb derfor
rundt Granholtet, men Elgotsen kom ef
ter. Saaledes bar det rundt Holtet slere
Gange, og Elgen bled mere og mere sin.
Martin saa sig nu nødsaget til at styde
og Lykken var, at det ene Løb var ladet
med Kugte Han saa gjorde, og Elgok3en
faldt. Martin blev ilaat en Bod af 159
Dette blev for ham dog ik!te
mere en ca. 30 Kronexs Tab, da han sort
Elgen fik ca. 100 Kroner.
Søndag før Jul nedvrændte Fremyu:
bygningen paa Brathagen i Hedrum til
Grunden. Klokken omtrent 2 om Mot
genen blev Tjenestepigen var, at det kni
trede og spragede paa Loftet. Hun væt
tede da de andre, der med Nød sik sine
Klæder paa og kom ud. Hele Poftetagen
stod da i lys Lue. Pludselig skede en Er
plosion oppe paa Uoftet, der foraarsagede
et frygteligt Knald, som vækkede Folt i
en Fjerdings Afstand. Det var en Del
Dnnamitpatroner, der var bundne sam
men og gik af samtidig. Dette var en
Uykke i Ulykken; thi nu kom Folk til, og
ved ihærdiat Arbeide fik man overstænket
| Udhusbngningen saaledes med Vand, at
den blev reddet fra Ilden. Baade Hus
og Uøsøre var assureret, saa Eieren, Sø
| ren Gundersen, intet Tab lider. Men
disse Folt fit dog ingen hyggelig Julefest,
det kan man nok tænke sig.
* * *
TDkolelærer Grøsæth i Hvarnæs skal nu
reise til Trondhjem, og Posten overtages
af Lærer Rognæs fra Kvelle.
I Vinter er folgende døde her i Kvelle:
Inger Sletsjøo, Lovise Rimstad, Oline
Nordkvelle og Johannes Hetan.
»Nrilla» eller Mæslinger grasserer paa
disse Kanter nu. Andenhver en er be
fænagt med denne notsaa leie Syngdom.
Det er især Børn, som har den, men til
dels ogsaa Voksne.
Omstreifer Forselius Jakobsen, der i
4-5 Aar har været bosat her i Kvelle
og i mange Aar har besværet Bønderne
med sine Tiggebesøg, er nu indsat i Sems
Arbeidsanstalt ved Tønsberg, hvor han
stal være et Aars Tid.
Amtsstolen holdes i Vinter paa Gaar
den Sjerve i Sandeherred, omtrent en
Fjerding øst for Sandefjord. Det er en
2Etages Gaard smukt deliggende tæt ved
Veien og med Udsigt over Lahellefjorden
med sine mange Øer.
Bestyreren heder Sigurd Risting og ei
en meget dygigt Lærer. Vor Andenlærer
heder P. Toresen og er Seminarist fra
Aster Seminar. Han er ogsaa dygtig i
sine Fag.
Man taler nu om at faa fast Amtt«ø
stole her. Den skal faa Lotaler i Nær.
heden af Sandefjord, hvilte: Sted vil
passe godt for denne Amtsstole. Der er
2 Amitsstoler i dette Amt;: den anden
inordre) er i Sem.
Clai M. Nordtvelle
Kvelle, 13de Januar 18M.
1nu naro Bicylier nedjat tit 1n.25
Mænd) oi Nvindero nne 1m Model Birnkier ud
bydes un ti fra «øm til 12;7 og iendes voriom
helit og 11l hvemiomhelit ior Underiøgrlje før deta
ting sler lnskes tatatog. med suld Underretning,
da fkuap ud denne Notitsd og send den pr. Pøst til
kearo. Roebudk « Co, Chicago vn
DecorahoMNMostem.– Den 10De Marts 1890
Lidt Nyt fraModerkirken
Det er med Interesse, at vi endnu
sølger med, hvad der bevæger sig paa
Kirtelivers Omraade i det gamle
Norge. Det store Hav ligger unytnok
mellem os, og vi har vore egne Nirke
forholde at stræve med, som stærkt op
tager vort Sind, men der er dog et
uløseligt Baand, der binder os sam
men, det er Datterens kjærlige Fø
lelser for den trofaste Moder, som
fødte os oa pleiede os, indtil vi satte
Fod under eget Bord.
Vi kaster derfor ofte et opmærk
somt Blik over Havet oa ønster ajerne
at vide, hvordan Mor lever og har
det.
Derfor vil vi ogsaa nu og da høre
lidt Nyt om hende ogsaa i dette Blad.
Vi vil først høre lidt Nyt fra
1. Kristiania.
KNirkelivet i Hovedstaden har ud
viklet sig overordentlig stærtt i det
sidste Decennium; det følger med de
stærke Fremskridt, som Norges yoved
stad har gjort.
Kirken griber ind, som den bør,
forædlende, rensende og revsende i alle
Forholde. Det er især Indremis
sionsforeningerne, der arbeider med
Iver, Udholdenhed og Kraft.
Stakskirtens Prester har ogsaa
faaet et friere Syn. Før yar de fleste
af dem indsnørede i en hyøikirkelig
Tvangstrøie: de bevægede sig meget
lidet udenfor de af gammel Praxis
opstukkede Grændser; nu søger de at
være til Velsignelse overalt, hvor de
kan, og stige ned til de lavere Klas
ser af Folket for at rækte dette med
Sandhedens Uns; ja de har endog op
traadt som Gadeprædikanter, efter
Biskopens Raad, for at kunne faa An
ledning til at forkynde Guds Vei til
Salighed for saadanne, som aldrig
sætter sin Fod i en Kirke.
Sidste Vinter har flere as Presterne
endog foranstaltet Væktelseømøder i
Kirkerne, hvor 4 a 5 Prester har op
traadt med Smaataler og Bønner;
et Sangkor har leveret en valter fler
stemmig Sang, det sidste for at trække
Folk til Gudshuset.
Indremissionærer, Blibeltolportø
rer, Bibelkvinder, Diakoner og Dia
tonisser, Emissærer og Afholdstalere
er fordelte overalt i Byen; de gaar
ind i alle Huse, Riges og Fattiges,
hvor de faar Adgang, og søger at
vidne om Sandheden; Drikkehusene,
Skjøgehusene, Uærtshusene, selv de
allerværste Huler opsøges for at bringe
(Guds Lys ind i Syndens dybeste
Mørke.
Det gode ved al denne ihærdige
Virksomhed mod Synd og Last,
Uaudelighed, Fritænkeri og Ligeagynl
dighed er, at Byens større Forret
ningonmænd og ofte dens Rigmænd
støtter denne velsignede Virksomhed;
ofte er de deøsværre for sin egen Del
toldsindige ligeoverfor Religion, men
de indser Arbeidets Nytte som den
mest virksomme Modvæat mod al den
moralste Fordærvelse, som stadigt
stiger i Hovedstaden, saa den i saa
Henseende mere og mere begynder at
ligne de store Verdensbyers Sodoma.
Byens Rigmænd yder ofte meget li
berale Bidrag til Indremissionens
forskjellige Grene; Fabriteiere gioer
sine Arbeidere Anledning til endog
midt paa Dagen at faa høre Gudøh
Ord, idet de giver sine Arbeidere 5
Minutter fri i Middagstiden, mod at
Arbeiderne giver 10 Minutter af sin
Middagshvil for at høre paa en Prest
eller Missionær eller Emissær, som i
15 Minutter afholder en tort Andagt
i Fabriten bestaaende af Sang, Bøn
og en liden Prædiken.
Saaledes er Byen omspændt med et
Net af aandelig Virksomhed, der
tjæmper mod den Ondskabens aande
lige Hær, som overalt trænger sig ind
med sit nedbrydende og forgiftende
Arbeide.
En anden stor Forandring til det
Bedre forberedes ogsaa nu med siktert
Haab om Fremgang.
Det er Byaningen af Smaalirter
hist og her i Hovedstaden.
Hidtil har man mere lagt Vægten
paagat bygge store, prægtige Kirte
bygninger, der stulde samtidig, som de
kunde rumme fra 1 til 2 Tusinde
Mennester, ogsaa være en Pryd for
den vakre Hovedstad.
Men disse store Kirtepaladser har
ikte svaret til Hensigten, som de først
oa fremst burde have, den nemlig at
samle Folkets Masse om Guds Ord.
Hvad den største Aarsag har været
til den ofte ringe Kirtesøgning i Ho
vedstaden er ikte saa godt at sige; at
den har været flersidig er siktert; men
mange har ment, at den fattigere og
usselt tlædte Befoltning har undseet
sig for at gaa i de pragtfulde Kirter
blandt de fint tlædte Bedrestillede.
Dels af den Grund, og dels for at
tomme med Guds Ord saa nært som
muligt til Enhver, har man nu lagt
Planer for Smaakirkernes Bygning.
Wrundstenen til den førte af disse
blev ifjor laat i Vaterland af Stift
provst Jul. Brun. Den er nu snart
færdig; den skal have et Distritt, som
indbefatter ca. 3,000 Mennesker, der
skal overdraaes til den ansatte Prest
som hans særegne Arbeidøfelt Han
skal der ved Uirædiken, Husbesøg og
andet Indremissionsarbeide søge at
oparbeide en Menighed. Presten skal
vælges af den Indremission, ordine
res af Biskopen og staa som de andre
Statskirkeprester under de kirkelige
Myndigheder Tilsyn og Ansvar.
Han lønnes af Kristiania Indre
mission; alle ministerielle Indtægter
agaar til vedktommende Sognepræst
(mbeder, af hvis Sogne Distriktet er
taget.
Men Maalet er, at Distriktet til
sidst stal blive et selvstændiat Kirke
sogn, betjent af unge, virksomme Iire
ster med smaa Fordringer, og som der
kunde nedlæaae sin første Kraft og
høste Erfaring for stn senere Øjerning.
Denne Naterlands Kirke skal koste
MnoMM RAroner Der lægges allerede
nu Planer til Bygningen af 2 andre
Smaakirker; hvortil Jndsamling er
begyndt «et Kart, lydende paa 2 og
5 Kroner
Vi skal i næste Stykke behandle et
andet vigtigt Fremskridtsarbeide,
nemlig Kirkernes Aabning om løn
dagene til enhver Tid.
Ømaarusk.
General )iiles sa',. at (enerat
Eagan gav Soldaternc balsameret
Kjød af stidne Bevaggrunde, og e
neral Eagan blev, som ventes tunde,
togende sint og svor paa, at han stulde
presse den Løgn ned igjen gjennem
den Høistbe talende» Hals sammen
med noget unævneligt, der dog er lidt
mer kontret end »«stidne Bevæagrun
de» ogsaa. De burde saamæn »bal
sameres» begge to.
Keiser Uilhelm har været Freds
mand de sidste Dage. Man kan nu
simpelthen ta' hans Konsuler i Nat
ken og en anden Legemsdel og hive
dem ud i Gaden uden at resikere Krig
fra den Kant. Det var ikte saa før.
– * «
Hvis nogen fortæller os, at Carne
aie vil ai 20 Millioner Dollars for
Filippinernes Frihed, bør man sim
pelthen ikte tro det, før man faar vide
hvem det er som vil godtgjøre ham
for det Udlæg. Der er not dem, som
gladelig betalte mange Gange 20 Mil
lioner for Derne, og det kunde ikke
være umuligt, at Carnegie optræder
som »Spekulant.» Men «Ontel»
sælger itte Carnegie Perne.
Det er mig altid en Fornøielse at
meddele gode Raad, og det falder sig
slig, at jeg har et paa rede Haand
just nu. Mange af mine Læsere bru
ger vistnok Mediciner og vilde kanste
bruge mer, om det ikte kostet saa stam
meligt. Men det behøver ikke at koste
noget. Gjør som jeg. Jeg har aiid
Medicinpeddlerne sætte ned Prøvernla
ster. Der er, som man ved, et Mere
lidt nedom Halsen paa slige Flaste,
og synes man ikte, Medicinen hjælper,
er man instrueret om at slutte, naar
man kommer ned til Merket. Det ko
ster da intet; men er man ulykkeligvis
nedom Merket, naar Aieddleren kom
mer igjen, maa man betale for hele
Flasten. Men jeg kommer aldrig
nedom Merket, om jeg saa ta'r en eller
to Spiseskeer hver halve Time i læn
gere Tid, da jeg altid fylder op med
Vand igjen. Naturligvis faar Medi
cinerne »«Vandsmag,» naar man hol
der paa slig en Tid; men som Regel
er de omtrent lige virkningsfulde for
det, oa naar de blir altfor «tynde,»
la'r jeg Peddleren ta' dem igjen og
faar mig en Prøveslaste af et andet
Slags. Paa den Maade kan man
«»dottere» sig selv og andre fuldtom
men gratis. Men fortæl det nu ilkle
til Medicinpeddleren.
«n Uandhandler beklaget sig over,
at Eanens Unadom strømmet sammen
til Butiken og tog op Iladsen slig, at
en Kunde ofte med Nød og neppe kom
frem til Disken. For dette vidste dog
en aammel Fulas af en Skolemester
et godt Raad. Han raadet simpelt
hen Landhandleren til at faa fat i en
Bunte religiøse «Trattater,» som han
stulde læse for den forsamlede Ung
dom, hver Gang han syntes, det blev
for trangt i Butiken. Virkningen er
udmertet. Om Butiken er saa fuld
af Ungdom, at en ikte tan faa spytte,
tar det ikke Landhandleren mer end
7 Minuters høitidelig Læsning at
gjøre den saa tom som et Sommer
fjøs i Vintertiden. Det skal være et
Syn for Guder, og det kror jeg godt.
m m «
Hans: «Jeg skulde ønste, at enhver
saa til sig selv og ikte la sin Næse
bort i andres Affærer.»
Per: »Og jeg skulde endog ønske, at
enhver saa til sig selv og itte la sin
Næse dort i Afærerne til dem, der
læager sin Næse vort i andres Affæ
ret.» Ur.
I 4 Jon ener Tunm
an...
Tamsunde's» PUillin. om Ur:
Tre. Zaadanne. som vliges «s Asthma og
Luitrøorngdrmme, Ooste oi Forlølelse. om «k
age dem. Te ansees overa t for at være olle antre
Arter saadanne liemed overirgne
sFiskeriernc.
Lofotfisket
Man har denne Mana intet at de
rette derfra, skrives den 15de Febd. Te
legrafen tier som en Mur, og Lotal
bladene følger (remplet yvad kan
det komme af!
Der er en Del Forretninasfolt oa
andre, som gjerne ønsker at holdes »a
jour» med disse Ting, og som hidtil
kun har havt de officielle Indberetnin
ger om Skrei og Sildefistet er ankom
met mindst engang om Ugen. Men
i den forløbne Uge udeblev Uosottele
arammerne aldeled.
Rore S tyrende har havt Følelsen as
at vor Fisteribedrifts Uedelse itte la
i de rette Hænder. Man greb tm der
for an for en Tid siden for at bøde paa
Mangelen. Man ansatte en een Fi
sterikonsulent, omordnede Cpsnnet
Vofoten, og nu skulde det gaa saameget
bedre. (fr det gaaet bedre? Aa nei,
heller værre. De trufne Foranstalt
ninger var kun en ny Lap paa et aam
melt Klædebon ja ikke engana saapat
Lappen var daarligere end selve Klæde
bonet.
For at nævne et eneste Erempel
Tidligere var man vant til, at den
officielle Indberetning om Uofotfisket
udkom senest i December. Det var jo
temmelig sent, men den kom doa Jaar
er vi midt inde i Aarets Skreitid, men
endnu er ikke Indheretningen for 149
indløben.
Kan det kaldes at holde Folk
jour» med Bedrifternes (hana?
Denne vigtige Nærinasvei maa jo
før jo heller faa en fuldt ud myndin
en fuldt ud ansvarlig, en sagtyndig
Styrelse. Ellers gaar det ikke.
Der er nu stænat Sild paa for
skjellige Steder, saa at den tidligere
paaklagede Agnmangel nu for en stor
Del maa antages at være afhjulpen.
Silden er mager og smagfalden som
sædvanlig paa denne Aarstid og derfor
lidet skikket til Husbrug eller virkelig
Handelsvare. Men Torsken spørger
ikke om Størrelse og Nvalitet For
den er al Sild kun Sild og intet andet.
Vaarsildfistet
synes at tage sig op en Smule. Man
har nu naaet et lignende Kvantum som
til samme Tid isjor. Varen betale
noksaa godt. Det er paa den gamle
Vaarsildplads Utsire, at den bedste
Fangst foregaar.
Storsildsisktet
maa betragtes som endt. Ifølge de
temmelig ufuldstændige Opgaver har
det givet henimod et Middelsaars Ud
bntte. Det er borti Bæagene, at de
indlø,bne Telegramer herom aldrig
stal være saa fuldstændige, at man kan
saa et nogenlunde sikkert Overblik over,
hvad der er bleven udrettet. Dette
Halvveissnak, som «den magre» siger
i »Per (5«ynt», skader ikke blot de inte
resserede her hjemme. Det har ogsaa
Indflydelse, og det oste en meget uhel
dig, paa vore udenlandske Marteder.
Smaa Udgifter er som Mus i et For
raadskammer, er der mange af dem, øde
lægger de alt.
Bawkere Stump Puller... «ne... V
ne te,. Ruder 1o Neres uden at Ayttes. som den i
ak
e–- i s Ei vrider Ua in ! . h!k ih E;: s ion j , ;) s
e –: Aooness Mune Bnos ron I
- MilNE MFG C O..» monmoumiu. sntnano ron connr
e – -
« « æ eo I
Tag nvsie – i
-o ø I s i –mmuld o. I
oo « » al j ; x e. Ø
Maiarklie til al Ø
o ; d I D- M)
at om De paa nogen Vis plages af Sygdom, med hwad Navn «Ud E e
deu end kan nævnes, saa bør Te ikke undlade at skaffe Dem i e s 1 I
Hjælp i Tide, og vi ville herved gjøre Dem Cpmærksom paa n i s
at det bedste Lægemtddel i Verden, der nogensinde er tilbudt «sa U 1 y
den lidende Menneskeslægt er unægtelig sjt I 4 – s
T . s n t,
Dr. Sandens elektriske Bele, U– e
thi det har i Tusinder as Tilsælde hjulpet for de sværeste Lt i - /
deler, efter at næsten alle andre Hjælpemidler har været for- v d sf (
søgt og mislykket. Dette verdensberømte Belte er et njeil, i IIT e d
barligt Lægemiddel mod Rhenmatisme, Gigt, ad: UU
Nervesngdomme, Nyresygdomme, Mave- og Aa Rbae
vLeversygdomme, alle Rvindesygdomme m. sl. rev e «e er tengt – eve
elektro-galvanisk Livbælte, nemlig. 1. En saa mild eller elektrisk Z2trøm som Ratienten behøver 2. Bæreren kan selv
regulere Strømmen, saa den passer sor Zygdommen. 3. Det kan bæres as mand ige eller kmnde ge Patienter ved alt
Slags Arbeide, med enhver Slags Klædedragt, uden at det i mindste Maade desvrktr. Bi er i Stand tnl nøagtng al
bevije enhver Patient, der besøger os eller skriver til os, at vi har det bedste elektriske Belte i Berden, samt at vi ikke lover
mere end vi kan holde. Dr. Sandens elektriske Belte indbefatter i sin Konstrattion enhver videnstaveltg og nytug Opftn
delse i den elektriske medicinske Behandling, og disse sor Livet nødvendige Fordringer i et ægte elektrisk Belte er garanteret
udelukkende til os gjennem Patenter, og som Følge deras kunne disse videnskabelige Opsfindelier ikke blwwe optagne i noget
elektrisk Belte eller Tilbehør.
–» –
«Sundhed og langt Liv
n er Titelen paa en værdifuld Bog som teskriver alle 2yzdomme, der garanteres helbredet ved dette verdens
3 j berømte Selte. Den jendes aldeles gratis og vortosrit 1il Enhver jom sende: sit Navn og Adres'e.
I
Jeg er den svage Mands Doltor.
unge Mand, ioger Te efter Oelse, Rigor og Styrke! Tro ikke, at det er umuligt. 11i Ta. Tanden har hjulpe!
Tusinder Tilfælder. som erklæredes haabløse at andre Uæger
«Tre Nlasser as Mænd
er Titelen paa en Bog, særikilt skrevet for Mænd, som omyandler alle perionltge Sygdomme hor Mænd. Den sendeds
aldeles gratis og portosrit til Enhver der skrivec esrer den Udreøser Breve til
–w
82ø Broadwar, N. S. Dr. N. T. Sanden, New Nork dity.
Prøoveslaske sendes ved Modtagelsen as 25 (slts.
' .
iet halvt Aarhundrede nu kureret.
Upaakaldede Testimonier og beedigede Nidnesbyrd mod
taget som Beviser –» PROl– gjør BPidun
dere; slaar sin egen Rekord.
vvad I. M. Tuke, Lemon, Miøs. har at sige om «»d Drops».
2manson Rheumatic ure so, 0mago )tnne Oeirer: Jeg kan fortælle Tem og
den øvrige Berdeu, at de: er mange Aar siden jeg har været istand fl at gjøre en Tag
Arbeide indtil nn ivaar jeg begyndte at tage »h NDROFs» i Dacembder ifjor og
føler nu som et nyt henn ske en ha ntt Ry nmalitme, stden jeg var 5 Aar gammel
Mu er jeg 80 Nar gammel og kuretet
Terea tasnemmelitge 1 V Tute hemon Du.
Ten 20de Juni 15h5
nNnureretas Ro s esterat vrægerne ingen Oi1ælp kunde nde.
wanson Rttenmaii re uo. Chiuago Mine terter! Derved atteiteres, i«n
DROrN' furerede min vustru for en meget slem Rheumats om ,Òb
sorskjellige Uuniments on Patentmedminer og søgte de bedste rger teit I aad for hende,
men uden NRntie vun blev nnaltig værre, og tils kunde hun tisk øorr naa uden Ojælp:
var ma 1tsttaa i høre Zide, Arm Ben oiv.; saa ud, som yun aldr –uide hd ide Ud;
Hvis Nogen bvetvivler Sandheden leiat, er jeg villig at afgive edk ret t1rk –rtng her
on fulde Nogen oøunske at tan mine videre Udtalelser om d tie døøoer ignede Vitddel,
lad ham ikfritve til mig og indiæn 1bresieret Nonvoiut med srmærte vaa. og jog skal
sremsøre MOeviser sknemmeligst
T en 21De hun 19n John O!lwer, onsiay, Teras
vis de ikke har suldstændig lUillld til, efter at hade læst dMe Breve
at ende ter en stor Flaske for 81, om »kteit ot kurere Dem,
da send esf en 25lsentd Nnlaske, om indeno der Medicin nok
suldetig at overbenise Tem om den: vidunderlige helvredende
«genjkab «fvurudbetalt med sojt eller 1xpres Tette mær!elige
nurativ aiwer uæsten øeblit! ndriug og er en prumanent Kur
«t Mmneumatieme, Zciatica, Reuralaia, Tndpepsia,
mnasmerter, knisthma, 5øoseber, Nata rn, Tøovnløo
nrrsÚ ud, nervøs og nenralnskt ovedpine, Ojertelvagned,
Tanopvpine, Cresmertier, «ronp, ra mrippe, Malaria, fkrndende Liv:
hed, Bronæmitid og i ynende ngdoomme
v Ø mon -Éet
5 DRO S sorudbetait at os med Poit eller upvres, tre shlasker
nit.), Proøoveslaske 23 entø. qeskun as os og vort gen
»genter ønskes pai nye cteder
Swanson Rheumatjc Curø Co., IB7 Dearbarn Str., Chicaga, Ilk, V. S. A.
– –tttt–t –– –––––––– –––
's s 1)
gabnkanter af de berømte
mm j )
an nodog» loline Ploger og Flying
non mronrt
an raa hutehmanFarmmaskiner
at nvilka alle «arholat Outdmodalja «øæd
. ; Udatillingen | Omaha.
s aa...
aa end 1 lent i srimerke tor den interessante og Moro
v. M n Inderholdnmina tor « Attener, samt ogsaa lirkulærer
a s o
4) 2 nmouine PLOW CO. rig kr
. s man m. 11,1. an. a.
––––––––––––––––––mmkH
: t - aarlig
Mænd og Nvinder kan tjene Sl50»«l.
NnNhſte…u…„eewnon=n— o. S ,er3aygOQmBms
uhyre Prosit, Ny Proces, Vet at lære.
s nnn5nmoŸ-°de>sŸsrnr”r”…-nD=Doo
P Iöô mMmrt mor sliiver: har alt hvad eg lan udrene. Maa
U » Ro f Er dcaye; in hvi erm 1
I Sh, m Marneden sliacnie t«ner 9me De
– i»An - - - man mer
; j as s. ' ! mine Tamer oa IV Te nttern
M aa ”rrÙn dInrdalnodsotntW i an
) n . a moA-r5næw, _nysu.snsr. / l 1- n
«y ad) 1– »aa as randt seer Piudieibrorn.
ad, I ter Llreo unge inde UAb Pen
' I: me, mvuelhager yrtdh ile, eoa alle
1 Metalvarer, sort de ægni aramtered
i da. ; cveite ite nod vend vvs
aa y :. i i vrad os atve Dem matte mit med
» os Ad ., ne tor Tem jetv. yiiv :: «si: Ar
'a- k beidsgiver mer alle la ori;
; Dwr 4 N nerramrig utaring ad et e ene
; aa eLa « ) —vulnnbssl.tluutWF! t.: oa
o s r ø «v., » » Innamorr on at Hartisi Drrietænt: os ma
v æq I . teria er ne en er fimplenie hærdar
. s ane omietn Marantere.
i dori T Ovitris a t riri:: menøorr Bi ærer Tem
u . lo r ed er rbedøhemme
ak min gn EMk%.
«»1111 Kval mn o nrtin. Net N M de Horndlewl
I stmpe then 1 smelter vi ehtud r InſtG) ttJt Vlettrla,
æidnm til at anlevete trange nang Marantered ha 10 Har øn rena pietterede
tma nu Tinsffer Bøordiervice daglta Ingen Dotering, tiibntna eller nrveide nød
vendint
whterspørndlen ester Pietterini er uhnre nhver fam i e lotel eller Meftaurant –il have Nare:
vletterede i –tedet forat tjøde ane. Tet er dllgere og bedre e vit ikke behøve at løaet Ur:
det rok buuger tet le sat leie e er til ai udtøre hrdeidet og Agentet ti at ilase det sort
liden Plr nt Cmpietterin et dæderlig oa lov'ig. under er atd net og aande aler Tem og U
om... ÒSrrhÛbubn_ prnnn. har ber horlan
e Nngn'Éó'ÉDèPÜOTÌÙŸY)P)0nnn
Vi eranlivarlige on Ur: mit –irr her er en Ueilighed, om ikke atter vtl tilbyde, t! m
tomme tegen fortetning i ætter Tem igang Nu er det Iid at tiene Pengø.
Uryrøverai Bordiervicer, pletteret v or Mastine, lor 2 uents ti Dtriv de
ør ulr Bi ond dit eie, vi ti. end – horm ald res mest.
i! 1n
CRAY & CO. Plating Worhks, 59 Miaml lldg..
CINCINNA II. 0. s