Decorah-posten. [volume], June 13, 1899, Image 3

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
e aarganl-
7de Mai i Norge.
i iaar paa de fleste Ste
sammen, og det er ikke Tvil
et Gudstjenesten har gjort sit til at
ere Samlingstanken. Særlig
idelig og som rigtigt national
;dag feiredes 17de Mai i
Slotselven.
en stor Foltemængde samlede ved
«derg, hvorpaa man gik i Proces
rundt Jernbanestationen og til
ten. Under Nationalsangens To
arscheredes ind i Kirken, hvor
ar og Flag plantedes. Pastor
den holdi en kort gribende Præ
(t Par af Blix's Salmer paa
adsmaal blev afsunget. Det var en
, høitidelighed over det hele, som
i «il glemmes. Fra Kirken togede
n paany under sine Faner og Flag
gestpladsen til Rakstadmoen, hvor
, holdtes af Lærer Johannesen.
– Sang Leg og Musit morede
m Videre var
, jgr de unge arrangeret Klatring,
tteleb m. m.. hvortil Disponent
jage habde udsat en Del Præmier.
; I Fiskum
ehe høire og Venstre, Ungdoms
ninger og Ungdomslagene slaat
«ammen og arrangerede en meget
nt Fællesfest. Kl. 6 dar der
øtjeneste i Kirten. Umiddelbatt
« endt Gudstjeneste ordnedes Bar
«et, der saa sra Kirken med Musik
gaa marscherede til Festpladsen
. Tarbus Etendom, hvor det oplø
; aa hror Børnene legede og morede
vilden Sky, trods de truende
i om ofte svævede over de smaa
«der. De ældre samledes ogsaa
Jjest paa Raaen, hvor Talen for
en holdtes af Munthe Kaas.
al Nilsen læste op en Del morsom-
Smaastnkker.
I Gol
t arrangeret sfest paa Hahaug.
aler dlev holdt af Lærer Engene og
ter Lien. Ud paa Aften et smukt
nværkeri. Veiret var stærkt over
ni med Regnbyger.
JAal
i arrangeret 3 fsester. Paa BVas,
melde og i Naatnedalen.
æ Vatnedalen holdt Lærer Kjerulf
jitalen og i Levelde Lærer Bække
bheiret dar hele Dagen straalende,
almindelig Helligdag holdtes fra
l 3 om Esterm. trods at Aannear
det nu gaar paa haarde Livet. |
I Sdeldig
nede ogsaa 17de Mai med Flagtog
jn Børnene. Det gik ud fra Skole
parden ved «æ5 Tiden. Trods
hoggeligt Regndeir var det dog Jubel
et de Smaa. Slolestyrer Løve
dit i Oymnastiklokalet en smuk
Jale. Talen maatte holdes inde paa
rund af Regnveiret. |
AKrøodsherre d.
17de Mai oprandt med Regn og
lud, og det varede hele Dagen. Om |
middagen var der Gudstjeneste i
irten og Aftenen Fællesfest paa
tderg.
Tærlig Opmærksomhed vakte et nyt
njonsmærtet Flag, der dar heist i
slerhjeden af Stationen. |
Paa Hønefos |
vode man helt fra Morgenen af det
net straalende Veir, man kunde tænke
4 Kirkesanger Gigstad holdt Ta
stn for Dagen. s
Paa Horten
ude man ogsaa deiligt Veir fra
Morgenen af, men ud paa Dagen fik
man desværre nu og da en Byge.
slvfølgelig var der, trods alt, et
sende Barnetog med ssaner og
g. Adjunkt Trapness holdt Talen
!t Yørneskaren. Talen for Dagen
«ldtes af Lærer Berge.
s I Tjølling |
nedes 7de Mai iaar med en høiti
«lig Ufsløring af en prægtig Bauta
i til Minde om de to Eidsvolds
end: Ole Hesselberg og Ole Amund
d. Lærer Sommerfeldt holdt en
eget stemningsfuld Tale. Postmester
stdesen holdt Talen for Fædrelandet.
lvtslende Regn og Sol hele Dagen.
I Andebu
m Kirken smagfuldt pyntet med
btnt ved Gudstjenesten 17de Mai.
I Sandefjord
kiredes ogsaa 17de Mai med Guds
yeete i Kirken, hvor Hr. Sogneprest
sormann talte. Efter Gudstjenesten
)ma Sangforeningen fra Galleriet
Gud signe Norges Land» m. sl. Hr.
Uuntt Hosfstad holdt Talen for
Dagen.
En russisk Erpedition
ankommen til det persiste Territo
tum for med Shahens Samtykke at
inderede Forlængelse af Jernbaneltn
km Cars langs den persisk-tyrkiske
brense til den persiske Bugt. Run
lmd bygger Banen. Til Sikring af
d oprettes Vagtposter paa flere
leder.
Gammel Ven: »Haa, haa, saa du er
let Forretningsmand nu? Hvorfor
int du dig dog tilbage fra Literaturen ?
Forfatteren: «Jeg blev sulten.»
Maa
AndersO.Aasen er født i Num
medal, Norge, 1874. I 1885 udvandre
de han til Amerita, til Koshtonong Wis
Aarene 8s 04 frekventerede han Puther
College, og det derpaa følgende Aar
Stasuniverntetet i Madison, Wis. Fra
36-9 har han studeret ved Luther
Seminar i Robbinødale, hvorstra han i
Juni dette Aar graduerede. Han har
antaget Kald som Past Mallers sfter
mand til Dawson og annelterede Menig
heder, Minn.
Chr. Anderson er født den 7de
April i (rant so. Minn. Kønsirmeret
1889 sammesteds. Høsten 1690 kom han
til Luther College, hvorfra han gradue.
rede 1896. Han har siden opholdt sig ded
Luther Seminar.
S. B. Bredig er født den ste Olt.
1874 i Renville Co. Minn. Høæøsten
1889 kom han til Luther College, Deco
rah, Ja., hvorfra han graduerede 1898.
Siden den Tid har han været ved Luther
Seminar i Nobdinsdale, Minn.
Carl I. Clausen er sødt i Red
Wing, Minn.. den 4de April 1878.
Sommeren 1890 bled han konfirmeret.
)
MWina High School og tom saa Høsten
1893 til Luther College. Han graduerede
Graduenter ved Lutber College. Klasse «9.
m ny Hhanjøn.
Ahøore Ø nørheldi. Hhneod U. U. 1ørgerjon. Aøojep)h Brøordn James U. Jenjen. Mma' Momalser. Martin I Olsen
la! Ilettderg. ø*tenrr lurmøo
Joseph Brorb y, født i Clayton
Co., Ja., 1ste December 1879, har doet
i Decorah siden Sommeren 1886. Han
begyndte at studere ved Puther College
om Høsten u8.
Nild enjamin Hanson er
født den 22de FFebr. 1873 ded New len
treville, Wlig. Høsten 1891 begyndte
han som Eled ved Luther College. Sto
leaaret 95 G tilbragte han ved at holde
dels norst og dels engels! Stole i Nord
Dakota. Siden Høsten Ø6 har han stu
deret ved Puther lollege.
James C. Jensen blev født den
6Gte Juli 1876 i Spring Grove, Minn.
Han gik paa den offentlige Skole i
Spring Ørove til han var 11 Aar gam
mel. Dernæst tilbragte han to Aar i
Watertown og Oshkosh, Wis., hvor han
gik paa tysk-engelste Skoler. Høsten 92
kom han til Luther College og har siden
studeret der.
Koldblodige Mænd.
Der gives mange Exempler paa, at
Mænd under de mest sarefulde Om
stændigheder har kunnet lægge for Da
gen en Ro og en Koldblodighed, som
synes næsten utrolig.
En saadan Mand var Lord Roglan.
I Slaget ved Waterloo havde Nægen
anseet det nødvendigt at amputere hans
Arm – det var, vel at mærke, før Op
dagelsen af Kloroformen –: Assrsten
ten holdt paa at bære bort det afsagede
Lem, da han blev stanset af et muntert
Tilraab:
«Stop lidt! Kast ikke bort Armen,
før jeg har faaet taget Ringen af Fin
geren!»
Om Engelskmændenes Modstander
Junot fortælles, at han midt under et
Slag holdt paa at skrive en Ordre, da
en Granat exploderede ved hans Side
og bedækkede ham og hans Stab med
Støv.
«Nu slipper vi at stre Sand paa Bre
vet,» lo han og leverede det til en Adju
tant. ; s.
Om sEarl 12te fortælles, som be
kjendt, en lignende Historie.
Det er dog ikte blot paa Slagmar
ten, at Mænd har givet Prøve paa sje
dent Mod.
Saaledes fortælles om Cromwell, at
Nderaminerede fra Luth.Seminar
Ten øde Inni 1499. i
ø. D. vrg Andre O lUajen lari 1 lsanpa. [. ODI
ramme nes baniendnge. mer m laerlten.
)o’*ed FÊ-rmu..
Perry Spencer Johns–on,
født den 28de Juli 1877, graduerede fra
Decorah High School i 95. Derefter
fortsatte han sine Studier ved Luther
College
Milford A. Johnson blev født
i Red Wing, Minn., den Gte Oktober
1878. Høsten 1.96 kom han tl Luther
College.
Peter Kilness dlev født i Good
hue County, Minn, den 15de Marts
1873. Sommeren 1873 flyttede han
med sine Forældre til Minnehaha Co.,
S. D. hvor de nu bor. I 1892 kom
han til Luther Normal School, Sioux
Falls, hvor han dar delvis til 1894.
Om Høsten 1894 kom han til Luther
College.
CarlO.Teiäsädberg blev født den
9de Nov. 1877 i Dane To, Wis. Hø
sten 1862 kom han til Luther College,
hvor han siden har studeret.
han en Dag paa en Spadsertur mødte
en fanatisk Soldat af «Kavallerernes»
Arme, der neppe havde faaet Øie paa
den tilkommende Protektor, før han
tog Sigte paa ham og trykkede af.
været klikkede, og Cromwell saa paa
Soldaten med et ironisk Smil og sagde:
«Havde jeg dæret din Officer, min
Ven, vilde jeg have givet dig 3 Døgns
Arrest for, at du ikke holder dit Gevær
i Orden!»
Den russiske Statsmand Ostermann
blev paa sine gamle Dage dømt til Dø
den af Keiserinde Elisabeth. Han
slæbtes til Skafottet; hans Paryk og
Hat reves af ham, og man befalede
ham at bøie sit hvide Hoved. Medens
han laa og ventede det dræbende Hug.
kom der Ilbud om, at Keiserinden hav
de benaadet ham. «Jasaa, dil De være
saa venlig at give mig tilbage min Hat
og Paryk», sagde Gubben rolig. Og
med samme Ro fuldførte han sit Toi
lette og gik bort, som om intet var
hændt.
Om Lord Clive, den senere Vice
konge i Indien, er der en interessant
Historie om en Duvel, han i sin Ung
dom havde med en Officer. Iet Sel
skab havde han beskyldt denne for at
spille falst. En Duel blev den uund
gaaelige Følge heraf. Clive var den,
som skulde styde først; han skjød uden
at træffe. Hans Modstander gik da
Decøorah-PVostenm.- Den 13de I unui 1R9yv.
.
øænden laa.
ø*tenrr lurmøo
Martin I. Olsen blev født den
24de Nov. 1877 ved Herscer, Ill. Hø
ften 98 kom han til Luther College, hvor
han siden har fortsat sine Studier.
ThoreL.Rosholdt blev født
den 21de Marts 1875 i Otter Tail lo.
Minn. Han frekventerede Park Region
Luther College i Fsergus ssalls, Minn.,
fra Høsten 1892 indtil Marts Maaned
1896. Den følgende Høst kom han til
Luther College, hvor han siden har stu
deret.
Gilbert Tasa er født i Goodhue
o., Minn., den 26bde Februar 1877.
Han har siden Høsten 1592 været Stu
dent ded Luther College.
Paul Moen kom til Luther Col
lege i Januar 1893. Skoleaaret 1224-
96 tilbragte han hjemme, men kom til
bage ded næste Skoleaars Begyndelse og
har siden fortsat uden Afdrydelse.
lige ind paa ham, satte sin Pistol imod
hans Pande og opfordrede ham til at
tage sin Beskyldning tilbage.
»I modsat Fald skyder jeg.»
»Skyd du, din Bedrager. Jeg saa,
at du spillede falsk, og det staar jeg ved!»
Det dumdriftige Svar reddede hans
Liv. Hans Modstander troede, at han
bar gal, og undlod at skyde.
e
Hvad er Pressen?
En engelsk Skuespillerinde gad nylig
i et Selstabd i London Definition af
Bladpressen:
»Pressen mit Barn er en høist merk
pærdig Forteelse, halvt en engleligt Væ
sen, halvt et Vidunder med tusen fryg
telige Fangearme.
Ofte er den let og smidig som en Væ
sel, men ofte tolossal og tung som en
Hval.
Vtressen har Øine saa utallige som
Stjernerne, og dog er den mangen
Gang blind. Den har yderst skarpe
Øren, og dog er den ofte fuldstændig
døv.
Dens Stemme er istand til at over
døve den sterkeste Storm, og dog kan
den ogsaa lyde som den mest indsmig
rende Hvislen.
Den har meget hurtige Fødder af,
Traade, med hvilke den hopper f
Sted til Sted over hele Jorden. For
Baaren 189. Fra Høsten 15u as
han studeret ved Luther Seminatr.
Andreas Hansen Uange dlev
sødt i Drammen, Norge, den 9de Marts
1881, konfirmeret 1878, udvandtede til
Hawaii 1880 og tom til San Francitdco,
Cal., 1882. Studerede ved Luther Se
minar sra 150 9Ø.
Kristen Kdamme, født i Gud
brandødalen Norge, 1866, kom til UAme
rita 82, frelventerede St. Ansgar an
demy fra Nyaar I, kom til Luther Col.
lege Høsten «d, graduerede derfra Vaa-;
ren 94, tildragte de to følgende Aar;
(14-96) ded Luther Seminar, ditarie
rede 83-9 som Uærer ved Uuther Col-;
lege, kom saa Høsten ø8 tilbage til Du ;
ther Seminar. t
Peter Nicolaj Moderveal
Carlsen er født i Danmart den 10de;
Okt. 1873 ved Kjøbenhavn. Han tog;
Preliminætek»vamen ved Uyngby Real
skole 1888B og blev konfirmeret samme
Aar i Flyag Kirke ved Roøtilde. Op.
holdt sig i Begyndelsen as Aarene i;
New Nork, reiste da hjem, men ankom;
igjen til Unmerika Vaaren 1898. da
studeret fra Tec. 1895-99 ved Luther,
Seminar.
bsæmnm d horrjen
Jacob A.C. Torgerson blev
sødt i Worth Co. Joma. Sin første
Ungdom tilbragte han med at gaa paa
den offentlige Skole og arbeide hjemme.
I 15H5 demitteredes han fra Luther
Academy i Albext Lea, Minn. Om Hø
sten samme Aar kom han til Luther
College, hvor han siden har studeret.
Stener Turmo blev født den
20de Oktober 1877 i Nærheden af De
corah, Jowa. De sleste af sine Barn
domsaar tilbragte han i Luverne, Minn,
hvor hans Fader var Prest. Om Vaa
ren 1894 flyttede hans Forældre til
nNewman (ørove, Nebr., hvorfra han om
Høsten samme Aar kom til Puther Col
legt.
Olaf S. YNlvisaker blev født
den 5te April 1880 i Madison, Wis.
Siden Høsten 1896 har han fretventeret
Luther College.
| den existerer der ingen Afstand, som den
ikke hastigen kan overvinde.
Dens Arme er saa lange, at den
med dem kan omfatte hele Verden og i
fornødent Fald ogsaa brydes med den.
j Pressen sluger Papir i uhyre Mas
ser, drikker Blæt og Tryksværte, bor for
det meste i store Huse med mange Væ
i og gaar aldrig tilsengs.
Den har en skarp Forstand og et ofte
vexlende Temperament, men altid et
ømt Hjerte for alle dem, som forstaar
at finde det».
s et - .
Hun bragte ham Middagen.
En fattig Kone gik en Dag til en
Restauration for at finde sin Mand.
Hun fandt ham ogsaa, og idet hun satte
et tildækket Fad, som hun havde bragt
med sig, paa Bordet, sagde hun:
»Da jeg tænkte, at du havde det for
travelt til at komme hjem til Middag,
har jeg bragt Middagsmaden med
mig».
Manden indbød leende sine Drikte
brødre til at spise med sig, men da han
tog Laaget af Fadet, fandt han blot et
Stykte Papir i det, hvorpaa stod skre
vet:
»Jeg haaber Middagen vil smage
dig. Det er déh samme, som din Fa
milie har hjemme.»
Dreyer paa Stubben.
Det var hin Dag ved Irangen,
da Norges Kraft brød fram,
hin Dag, da Gahn blev fangen
og al hans Hær med ham.
I Stormmarjd) Ræder jager
langs frosne Flisa(lv;
de TIrøonder leten tager;
men fremst gaar Dreyer selv.
Det blev saa kvas en Tale
fra Vtiddag helt til Nveld;
den diøied rundt om Dale
fra uutenaas til Njel.
Taa skarp til Slut bled Striden,
at setv de Trønder veg;
for jørste lang i Tiden
blev Peter Dreyer bleg. |
Han sprang paa beeden Stubde
af nyfældt Majtetræ: |
»Her, Gutter, staar en Gubde,
som tør mod Fienden se. |
Den skræmmes ei af Øtrætten,
den staar s'gu der, den et; |
den gaar s'gu ei af Flekten |
og derfor dlir jeg her.»
De stirred paa Kapteinen
hver Mand i Dreyers lrtop,
og bent mod Kugleregnen
de tungt marsdherte op. |
Bag dilde Flisumbækten
de gjorde ssront mod Gahn;
de stod on faldt paa sFslekken
som sejgen Kjæmpegran.
Og Dreyer tæt og lubben,
i Dragt af semsket Dkind,
han stod der stolt paa Stubben
og retted Troppen ind.
»Lad Fienden bare komme! |
At fly blir andres Sag.
Vi dviger ei en Tomme;
vi er fra Trøndelag! |
Pad feige «olk sig skjule!»
Han løfted Haanden høtt.
Da slog der an en Kugle,
da stod af Blod et Sprøtt.
»Ten var for (der, Wutter!»
– sa' Dreyer høit og lo.
»A ved jo før, hvad Krudt er;
nu kan I smage Blod!»
ssra saaret Haand han slængte
saa mørkerød en Regn,
hans ssolk om ham trængte:
»Af Stubhen ned, Kaptein!»
»Nei bætter dø og dyre;
Der stormer Fienden fram!
Lad ham paa mig kun fyre
Fyr bare I paa ham!»
Han stod der høireist, Dreyer;
Hans Trønder de gav Ald.
Han stod saa tryg paa Seier
da traf en Nugle til.
»Hus, der git Skuldren sønder!
Den var for Far og Mor!
«En Nugle til en Trønder'
det er et gammelt Ord.
Hold I kun Stand i Striden,
saa er jeg lige sæl!
(*n vænner sig med Tiden
til at bli skudt ihjæl.»
En Salve Spøgen slutter.
»Den var for Norge den!
Jeg tror, jeg stuper, Gutter;
men Stubben staar igjen!»
I Vintrens hvide Klæde
han sank og seg ihop
da steg fra sliten Kjæde
et hæst, forbitret Rop.
Da dbruste Tønderblodet
i al sin vilde Trods;
da fik de først i yodet,
at nu var Tid at slaas. –
Som Fjeld i vilde Trangen
til svarten Nveld de stod;
de stod, til Gahn var fangen
og rundet Dreyers Blod.
De bar ham hjem paa Baare
saa taus en Hædersvagt;
der faldt helt tidt en Taare;
men intet Ord blev sagt.
Et Haandtryk sit han givet
helt svagt til hver i senn,
en Tak for hele idet; –
saa sovned Dreyer hen.
. - «
Om Dreyerstubben Sagnet
snart hundrede VUintre gaar;
det Sagn har Norge gagnet,
Det varsled Foltets Vaar.
Det tændte Vliodets Flamme,
saa hver og en forstod:
Di har bag stormfældt Stamme
en seig Norrønarod.
fra den i Modgang meldtes,
at Folket ei skal dø;
den bar, da Stammen fældtets,
dor sfremtids stærte Frø.
I. Bull i Verdens Gang.
k – k-
Det saa han gjerne. ssru Andersen:
«Vover De dirtelig, Fru Pettersen, at
gaa alene hjem saa sent om Aftenen?»
Fru Pettersen: «Jeg skulde ville se den,
som kunde reise af med mig.»
Hr. Pettersen (sukkende): –Det skulde
jeg ogsaa.» e
Ekal Dampkraften fortrænges?
men om dør de Resten naer at om t' Aar vil
al Lam kraft være fuidstøndig forjvunden og elekmist
Trivfrafi have ndtaget dens Mad» Te hger ogjaa
at med den nye Driøtra–t oil Tog tildagelm ge midt
100 mit i Timen Det bi! dlive en tor Heltignelse
to saadanne som dar Dastver! med at komme fra
Øten ti! »ted. men ste nørre end den Relhgnelhe,
voltetters Maveditter er for saadanne, som har tast
verk med at somme tra Øygdom til Øundded. Dette
er ikke 1øø Paanand, men den rene tandned tie.
ren virker ltge strax paa haardnaklede 1l liælde af
Tvrervna. dairlig Fordøulie haldeiyze. vever- og
mnreingdom. eder og Ma arin Ten ortrtiker Av.
rettten renier Blodet. beroliger Nerverne on dedir
ter jund. irrsentre øovn. En enestt Flante om
Vrøve øil asgtve trætte gt Devia her'or Øælgeo
paa apøorhekerne over hele Umertka. (Juni
vwaal Mon
æsterspøorgsel
kan nogen kunde give mig op) «an
min Uroderøn s. Øøn as Dle
kwenmmngsen kævig, -–øndeleds e e
Raør? han reiste til Pørtland, gøn,
for en otte eller mi Aar stden, og alt, sn
amilie i Norge iiden har høit fra ham,
var, at han hav e hyret ud med en Damp
baad, som gik i Rute mellem Portland og
Astotia uvis nogen skulde tjende til ham,
en en han er i Ude elli død. og underrette
mig herom, vil de gøre mig os hans gium'e
Forældre i Norge en stor Reit rnataag, oq
jei ti være den meget taknemlig Min
vd edse et: Nogen en ingen. dura e,
vwmmnebago To, Ill 4111
nast siend om,
i lalas eller tileiſt.
; -2222 22zzz rart
rre iementer aner Dit –1itae –rr.
mreaaarvunmnnauarnnn S. o.,
e ogen ldent pr Ord for alt. jemoot
staer » Ceo. hvert ementer indtage) kte to
mindr end m lentt. Penge maa ufranigei g mensø e
«lle et inger Deri ønnetr 11 ile at vøgjørt i
sn aa tummer
attraaer at
Onskes. – En norsk Enke øonslec
Piad) som Ousholderske enten i en By
eller paa va det Adresse: E. O., Mladstone,
Muh, Bex 198
Tilsalags. – En godt »«improved»
varm paa 12) Ucres betggenhn 0 vil
sra e den noidvestre Del af Øpring
neid lownship, er tilsalgs paa rimeltge
Blkaar. Tet « en udmærket ssrm sôr
nægavl. Nærmere oy! ninger faaes ded
at henvende stg til lo ik mit naa rarmen
«eller ved at ham i Te orah.
Tilsalgs eller tilbytte. Uot
og v! med 1 Yæreljer, No.11 ri:
–treet, Minneapolts er lig: eller i Bytte
sor ftendom i Decorah eller ne k4.
Anderjon, Tecorah, Jowa. tf
Tiljalgs. (in næsten ny portadle
kagmJlle d!: slasset –tand tilsa! a
meget billigt. Peter tohnson, Decorah, Ja.
mteo
ArthurF. Anundsen
TDerran. 12mrae..
Norsk SagsJFrer og
Notarius Publicnø,
nds mer ane lagt uri die pøorretn ingen, rtar
oEPEIÈÊnnmmon o.
'nNoÀwÒþsnnnn e.
ser Bryt Oumardiane os Mo ninatern, an
aunnsnreJgaynÒŸ”y). nSar
Morten. 1 ntiam al la ilde da rende.
foran haan obeø ger stod de sørger mTL».,
betaler satte samt thøder og læiger jaltje Mond ømme
ncGſtſtſtjhïuïùwbnbbuç-bPÞumy
svartt punktl 1
0ffj0k; res
Doktor B. M. BEHRENS,
*syndiato Aroadae,
Minneapolis, . - MInneswota
Ypacjaltjas: – 0ATARRH md EAR.
v maa dit ud ad zuii
Pr.U.Bendehe
nmddannet ved Untversitetet Rigsheospita-
In i Uhr! e
ny i –o5 De e.
Dssfiee1 408 Ntuollet Uve, Minneapolta
Viinn. na.m.t
O. COHRISTENSEN
Aa. CUNDERSEN.
norsl-egaminerede Uæger.
ØDsfice1 SBolbergs Blod, Jor. ørd ø Pearl
y Streets, vra lUroødse, is.
De kan tjene Penge
ved Farmina..
vTe kjøder en varm at i mnm
og ne atter Lem ieconstn la an i
ør den fattige, men rædsomme Mand, om et
| aodt N:»y øg er oillig ni! at i s
|g2i er –n: bi Marled–r ;!
ander her onq enhver Ny er an
er oa bar sos han s. n
Mod et; e et d s
lordhn den er 14, me nye oø
e «gr m. s. rs
Myhtitte t m Ooard og Øost Mapie og o er
er oglaa Ø e dedar e: «aa otml en 1L. 1m
mer om tlan dugget paa andet, et værd mere end
vante nuværende bra
| Arde de ai haaet sort god on, ) 1 lan aad
ti vlYleeetiernn 5i: yder s.
«ttem
iee et meget lave kbkrtv ml! ene
Ø5; vi otl frie Dem e2- oa
banheiter ak . ««
tak; el ti k er
un i: e ik
Lanb DI4 Mur
wmlmonnin CTTR al. n n.
111 Rodert Art. m. paal. Man.
sid
rrM
GULVE o9 VOGnt
mm
an
ST.PAUL.MINN.
Referat
– af
Forhandlingerne
––– ved
æFrikonferentsen
eo -01I-
Austin,Minnesota,
1B825Dde Januar 18V.
Ifølge Mødets Beslutning
udgivet af Pastorerne
G. O. Skaret og I. A. Bergh.
Pris 15Cts.
Adresse:
B. ANUNDSEhN.
Tecorah, Jowa.