Decorah-posten. [volume], September 08, 1899, Image 2

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
aa 1
de i Agrarierne og de afsatte Landraa
dit er Bagstrævete, der gandlede ijo
kand. De vil ikte tomme paa en dar
Vatke, men faa andre Embeder. De
asgaaede Ministre synes ingen Synd
om de var beggt lidet skiktede for sin
e Stilli g. Bladene finder, at Recke især
|svurtjente at faa Reisepas.
St ervos dii jrauit?
Ved Syd den as Middelhavet ligger
man i Ost og Tunis i Vest
t Land, som antagelig udgjør mindst
os ødd tvadtatmit og bedaes af an
. lring en i erber, Maurer og
ÜUrabere. Vi talder det Tripolis, En
løde Tripoli. Landet staar un
e er Tyrkiet og styres af en Pasha. Som
k»Dræcorah-Posten»s Læsere vil erindre,
kom Frantrig og England nylig over
e om enslags Deling af Afrika nor
. vnfor Congofloden, og den »«Ssfære».
e kildeltes Frankrig, grænser ind til
La og kan, «ved at tøirs», komme
.kli at amsatte det. Franste Algier lig
e ger tæt ved. Man mener nu, at den
.. franske Regjering, for at byage en Bro
over den Nløft, som Dreyfus-Sagen
.dar fremkaldt i det franste Samfund,
.dil gaa løs paa Tripolis og slaa det un
der sig. Udenrigsminister Delcasses
uforklarlige Reise til St. Petersburg
i skal hade sigtet til samme Maal. Eng
s. land vil xaturligvis protestere, om
Frankrig gjør Mine til at tage Tripolis;
men Rusland kan stagge John Bull ved
s at optræde mod ham i China og ved den
: indiske Grænse; desuden har han for
.. Uden Hænderne sulde i Sydafrika.
e Italien har længe havt et godt Øie til
.dIuipolis, som ligger ret overfor Sici
ja lien, og det er Italienerne, som kommer
med den Nyhed, at Frankrig vil gaa den
ibeien og tage Tripolis. Sultanen, som
i er Landets nominelle Herre, bryr ingen
o. Kfagom.
as England og Transvanl.
e Mur. Pakeman, som er Redaktør af
.. *»Traæmøvaal Leader», er bleven arrestt
det i Johannesburg, og det heder, at Po
. litiet i samme By er paa Farten for at
tage mange andre ved Vingebenet, der
; iblandt flere Korrespontenter for en
s gelske Londonblade. Pateman beskyldtes
: for Høiforræderi; men Anllagen for
; andredes til Overtrædelse af Presseloven,
og han slap ud mod 590 Pund i Kau
tion. Søndagstrainet fra Johannes
burg til Durban i Natal var fuldt af
Folk som rømte for ikte at falde i Poli
; tiets Hænder.
- Korrespondancerne fra Sydøfrika er
e modsigende og vidner om stor Forvir
ring. Sandt synes det dog at være, at
h Præsident Krüger har taget tilbage den
Indrømmelse, at Udlændinger skal faa
... Stemmeret ester 5 Aars Ophold i Lan
. dek, fordi England ikke vil gaa ind pan
: den dertil knyttede Betingelse, at det skal
give slip paa sin Lenshøihed i Trans
vaal. Et Boerblad siger: »Folkeraldet
og Borgerne har tvt sig saa langt, som
de kan, og de er nu bestemte paa at staa
eller falde med den Beslutning de har
fattet.» ß
Fra Johannesburg skrives til »Lon
don Standard», at Boerne sandsynlig
j dis har til Hensigt at overfalde Natal,
inden britiske Tropper kan naa did.
Orangestaten dil rimeligvis slutte sig til
Transvaal, hvorimod Natal og Kapko
lonien dil forholde sig rolige, om Engelsk
mændene ikke opirrer sine hollandske
Medborgere.
. Boerne stoler paa sine Magasinrifler
og sin Skudsikkerhed. 30,000 Trans
daalere og 20.000 Mand fra Orang--
: staten vil rykke ud, om der blir Krig.
Tit og Tat fra Frankrig.
: Guerin holder sig endnu i sit Hus, og
s begeistrede Kvinder bringer ham Blom
ster. Vandledningen er afstængt for
s ham, og han kaster alt Affald og Smuds
ud paa Gaden. Han vil itke ha Syg
..dom ind i sin Fæstning.
Jo mere man tænker over, at en enkelt
Mand kan holde Stand midt i Paris
mod hele Frankrigs Regjering, des mere
forundret bliver man.
Paven har skrevet til Præsident Lou
e bet og bedet ham hjælpe Guerin og hans
.. Husundersøgelser foregaar fremdeles
.l Mlaris; men intet af Vigtighed brin
:nu ges for Dagen.
Maa intstændig Anmodning af sit
.MmMaad har Præsident Loubet indkaldt
. Sennatet til 18de September. Det skal
da danne en Rigsret, som har at be
e handle Sagen om Sammensdærgelse og
. Forsøg paa at omsiyrte Republiken.
e _ Palitiet har deslaglagt mange Aviser,
i Prospetter og forskjellige Dokumentec,
som er fundne i La Croix, der er Ho
dedkvarter for Himmelfartsbrødrene.
lignende Beslaalæggelser har fundet
Sted paa den royalististe Ungdom3-
sorenings Kontor.
e 2maanrt
– I Dublin stal en Støtte reises til
Minde om Charles Stewart Parnell,
der længe var Irlændernes Fører.
–En Ildebrand har fortæret 20
Huse i Port au Urince paa Haiti.
- Inmgeniører, som er udnævnte af
et amerilanst Syndikat, er komne til
Tashlend i Syrdcrja, russist Asien, for
at indvinde en stor Lanestrætning, som
; laldes Hungerstppen, ved at gjennem
. stjære den med Kanaler og lede Vand did
' stra en Flod i Nærheden.
1
– Atter dukker det Rygte ap, at
Cgjzar Nikolai skal underkaste sig en far
lig Operation. Den stal foretages i
Darmstadt og bestaa i Trepanering for
at fjerne en Blodklat, som trykker paa
Hjernen og kom der ved det Slag, han
sik i Japan.
– Amerikaneren Bentheim sagde for
leden i en lang Interview, at Tyskerne i
Paris brugte amerikanske Konsulatkon
voluter og endog Dukker til at sende mi
litære Oplysninger i. I Berlin ler man
over dette Anbringende og kalder det en
ren Løgn. |
rr- Jom Morley, en af de liberale
Fsførere i England, ytrede Tirsdag Af
ten i en Tale: »Der kan ikke være et
mere talende Exempel paa menneskelig
Daarskab end det, at vi nu skal rykke ud
til Krig med Boerne paa Transvaal.
Den vil øoge vore Byrder, men hverken
give os Akre eller Fordel. Vi ønsker ikke
at have et Røverrige; men Krig med
Transvaal vil stemple os som Røvere.»
– Overenskomsten i Kjøbenhavn
aaar ud paa, at Kontraltørerne skal ta
igjen sine sorrige Arbeidere; men disse
maa melde sig inden Lørdag den Øde.
I Nord Carolina skal der stemmes
over en ny Grundlov ihøst, som sidste Le
agislatur har udarbeidet. Det ser ud til,
at baade Demokrater og hvide Republi
kanere arbeider for at faa den nye
Grundlov vedtaget, og hvis det blir Til
fældet, vil 100.000 Negre blive frataget
deres Stemmeret. En Grundlovspara
graf bestemmer, at ingen Person, som
ikke tan læse og skrive en eller slere Af
snit af den føderale Grundlov, kan stem
me ved Valgene. Man antager, at den
ne Bestemmelse vil ramme mindst 100,-
(s») Negre, og den sorte Befolknings
Indflydelse paa Valgenes Udfald er der
med slut; men der er ogsaa mange Tu
sinde hvide Vælgere, som ikke kan læse og
skrive, og for ikke at berøve disse deres
Valgret bestemmer Paragraf k5, at di
rekte Efterkommere af Persøner, som
før 1867 var stemmeberettigede, skal
værestemmeberettigede, selv om de ikke
kan læse og skride. Denne Paragraf har
ikke af stor Betydning for Negrene.
Minnesota Beet Sugar Co.s Fa
brik ved St. Paul begnnder sin Virk
somhed den 15de ds., og det antages, at
Arbeidet vil drives med fuld Kraft i
100 Dage. Kompaniet har i Sommer
indført Forbedringer ved Fabriken for
mindst 50,000, saa det hele Anlæg nu
koster en halv Million Dollars. Be
styrelsen tror, at den ihøst vil kunne til
virke 8 Millioner Pund Sukker mod 2
Millioner ifjor.
Det har før været meget vanskeligt at
staffe Vand nok til Fabrikens Drift;
men nu har man netcp faat færdig den
bedste Brønd i Minnesota. Den er 1000
Fod dyb ca leverer 11 Million Gallo
ner Vand i Døgnet. Foruden denne et
der 20 andre mindre Brønde. s
Kompaniet har ogsaa bygget to store
Reservoirer af Cement for Opbevaring
af Affalds-Melassen. Dette Produkt
har hidtil været kasseret, da man ikke
har havt Anledning til at sælge det med
Fordel; men de foretagne Undersøgel
ser har godtgjort, at man kan sælge det
til 2 a 3 Cents pr. Gallon, og da brin
ger det en pen liden Indtægt, som med
Tiden kan faa stor Indflydelse paa Roe
sukterproduktionen i Nordvesten. Disse
to Reservoirer holder tilsammen 400,-
000 Galloner.
En Fagmand fra Tyskland, som ny
lig har undersøgt denne Fabrik, siger, at
den er den mest moderne Fabrit i sit
Slags i h.le Verden. I de andre Suk
kerfabriker baade i Amerika og i Europa
er der gamle og moderne Mastiner ved
Siden af hverandre, men i Fabriken ved
St. Paul er alt Maskineri af allernyeste
Konstruktion.
De Prøver, man de sidste faa Dage
har foretaget med dette Aars Sukter
roer, har givet et meget tilfredsstillende
Resultat.
Det er iaar plantet omkring 4000
Acres med Sutkkerroer, som kan brin
ges til denne Fabrik, og baade Kvantiteſte
ten og Kvaliteten er saa tilfredsstillende,
at mange Farmere, som iaar kun havde
5as Acres, har undertegnet Kontrakt
om at plante fra 50 til 60 Acres næste
Aar. Fabrikens Kapacitet er 400 Tons
Roer om Dagen eller 40000 Pund
Sutter i Døgnet. Det hele Produkt for
dette Aar er allerede solgt til engross
Handlere med Sukker, og Kompaniets
Fortjeneste skal dære ganske stor. Det
meste af Sulkterroerne kommer fra Car
ver, Hennepin, Scott, Sibley og Mc-
Leod Countier.
Med Tiden vil der forhaabentlig bli
ve flere saadanne Fabriker i Minnesota,
og da vil Dyrknnig as Sutterroer bliv:
almindelig over en stor Del af Staten.
–»Decorah-Posten– har tidligere be
rettet, at Hvedeavlingen i Minnesota og
de to Dakotaer ansloges til omkring 200
Millioner Bushels. De seneste Beret
ninger fra de Steder, hvor Træskningen
er begyndt, tyder paa, at Udbyttet af
Vaarhvede ikke er saa stort, som man
sra først af havde antaget, og det er der
for sandsynligt, at det samlede Udbytte
af 200 eller 197 Millioner Bushels er
sat for høit.
»Cincinnati Price Current», hvis
Markedsberetninger som Regel er meget
paalidelige, anslaar Udbyttet af Vaar
hvede i de 3 nævnte Stater til 175 Mil
lioner Bushels og Resten af Vaarhvede
avlingen i hele Landet til 75 Millioner
Bushels. Udbyttet af Vinterhvede an
slaar nævnte Blad til 275 Millioner
Bushels. De Forenede Staters Hvede
avling vil saaledes naa op til 325 Mil
lioner Bushels imod 700 Millioner Bu
shels ifjor. Der er dog en meget større
Forsyning af gammel Hvede igjen iaar
end ifjor, saa der ikke vil blive nogen
synlig Mangel paa Hvede til Udførsel. |
I Europa skal Hvedeavlingen iaar
være mindre end ifjor baade i Lande,
som pleier at udføre Hvede, og de, som
indsører den. Det samme er ogsaa Til
fælde i Indien og Australien, hvorfra
Europa indfører store Mængder Hvede.
Det er derfor sandsynligt, at der ikke vil
blive nogen Nedgang i Priserne paa
dette Aars Hvede. Der er mange, som
tror, at Hvedepriserne vil stige, hvis
Aarsberetningerne fra Europa er paa
lidelige. |
Storbritanien og de Forenede Sta
ter skal være blevne enige om en midler
tidig Ordning af Grændsen mellem Ala
sta og de britiske Besiddelser. Ifølge
denne Overenskomst blir Klutwan,
Dyea, Skagway og Lynn Kanalen in
den de Forenede Staters Omraade, men
Fanada faar nogle Kvadratmil Land
mere et Stykke fra Kysten. Der tales
ogsaa om, at Kanada faar en Frihavn
et eller andet Sted en Del Aar. Det er
dog sandsynligt, at dette kun er en mid
lertidig Ordning, og at det vil tage lang
Tid endnu, før denne Strid er bilagt.
Vi ril gjøre Kollegaer cpmerksomme
paa, at hvis de faar Avertissementer til
Indrykning fra »Morse School of
Telegraphy», Oshkosh, Wis., saa er det
sikrest at faa Betaling i Forskud.
Stor Maisavling.
Der gjættes paa 5500 Mlillioner
Bushels.
»Chicago Tribune» skriver den 4de
September: Kun en eller anden stor
Ulykte tan nu forhindre, at de For
enede Staters Maisproduktion i Aar
vil slaa alle tidligere Rekorder. Op
gaver fra de otte Stater, som avler
Maisen her i Landet, gir Grund til at
antage, at dette Aars Avling vil bli
langt større end i 1896, der hidtil har
indehavt Rekorden. Den vil vistnok i
Aar naa op til 2,500 Milloner Bu
shels, fordelt saaledes paa følgende
Stater: Kansas, 340 Millioner Bu
sh:.1s; Nebraska 310; Jowa, 260; Il
linois, 230; Missouri, 190; Indiana,
150; Texas, 135 og Ohio 110 Millio
ner Bushels. Kun 9 Gange i Landets
Historie har Maisavlingen naaet over
2,000 Millioner, første Gang i 1885.
e
Juan Jimine;.
Han klager over Amerikanernes Be
handling.
Cape Haytien, 4de Sept. –- Dam
peren »«Georges Crois» med General
Jiminez, hans Søn og et større Følge
ombord ankom i Eftermiddag hertil og
reiste i Aften videre til Porto Plata.
eneralen klager over den urimelige
Maade, hvorpaa de ameriktanste Autc
riteter paa Cuba har behandlet ham.
Hans Skib anløb Baracoa, Cuba,
forat tage ombord General Toribio
Garcia og 13 andre Officerer og Me
nige, som holdes arresteret dersteds, og
som General Wood havde lovet at løs
lade paa telegrafisf Ordre. Men ved
Stibets Ankomst dertil nægtede den
amerikanste Officer at løslade Fan
gerne.
To af de indespærrede Mænd fra
San Domingo havde tjent som Office
rer i den cubanske Hær, og de var in
delukket i Celler sammen med Røvere.
Cubanerne i Baracoa var yderst indig
neret herover og heiste det cubanske
Flag paa halv Stang.
Jiminez venter sig dog Støtte og
Sympati fra den ameritanste Regje
ring, naar han har overtaget Styret
paa San Domingo.
Fra Porto Plata er det Generalens
Hensigt at begive sig til Santiago de las
Caballeros i Dens Indre.
DecorahePostem.– Den Rde Zeptember 18900.
G. A.R. Leirmode.
De gamle Krigere sra 80 Aarene
samles i Philadelphie.
Philadelphia 4de Sept. – C. A. R.
33te aarlige Leirmøde aabnedes her
idag. Oberst Johnson fungerede som
Overstkommanderende. Alle indkom
mende Træn er fuldpakket og Gaderne
vrimler as Veteraner og andre Tilrei
sende. I Asten Klokken » kommer Pre
sident McKinley med Frue. De ledsa
ges af Nrigsministeren, Finansministe
ren, ogKontreadmiral Melville som Re
præsentant for Flaademmnister Lonag..
Allerede tidlig idag var Havnen sort
as Folk, som vilde se AdmiralSampsons
Flaade, der ligger tilankers her. |
I Eftermiddag bærer det løs med
Paraderne. De sørste til at gaa i Op. |
tog vil blive Marinesoldaterne, og det
vil bli enestaaende i sit Slags, idet de
Gamle, som kjæmpede under Farragut
vil gaa Side om Side med de unge Ve
teraner sra den ipansk-amerikanske Krig.
Men først imorgen rykker den store
Parade ud. Den vil blive inddelt i 12
Divisioner og vil defilere forbi Presi
denten og Krigsministeren. Toget vil
tælle over 42,000 Mand. Et Børne.
kor paa 3000 Stemmer vil jynge Fæ
dielandssange, mens de gamle Krigere
drager sorbi. Paa Fredag vil Presi
denten og hans Følge holde Flaaderevy
sra Revenukutteren (resham.
Byen er sestligt smykket med Flag og
Vimpler og vil hver Asten bli pragt
fuldt illumineret. Særlig glimrende er
den saakaldte »«Avenue os Fame» paa
Broad Street.
Philadelphia 5te – ept.– Festligheden
idag begyndte med, at President Me
Kinley, ledsaget af sit Følge sra Waih
ington samt Admiral Sampson og Kap
teinerne paa den nordatlantiske Eskadre
kørte gjennem hele Marschruten og til
bage til Grand Stand, hvorsra han
skulde se Processionen passere sorbi.
Idet Presidenten passerede den histo
risk berømte Independence Hall, hvor
»Nationen blev sø:1», blottede han sit
Hode. Paa hele Turen var han (»jen
stand for begeistret Hyldest.
Processionen as Veteranerne satte sig
i Bevægelse Kl. 10. Hele Maren var
5 Mil lang. Eftersom Asdelingerne
passerede Independenc: Hall, løjtede de
gamle Veteraner Hatten og saluterede
med sine Faner. |
I Spidsen sor Toget gik Post No.1
sra Rockjord, Ill Grand Armys ældste
Post. Mange Relikvier sra Borgetkri
gen sørtes med i Paraden. Alle Vete
riner, der var Krøblinger, kjørte i
Vogne.
9-
Fra Guldlandet.
Beretninger af forskjellig Slags fra
det høie Nord.
Portland, 3die Spt. – A. J. Cody,
forhenværende Chef for Opdagelsespc
litiet hersteds, giver i et Privatbrev føl
gende Beretning fra Anvil City, Cape
Nome, Alaska:
»Jeg har besøgt alle Guldgraverleir.
her i Distriktet, og at sige, at dette
Strøg er rigt paa Guld, er et altfor
svagt Udtryk. Anvil Creek er omtrent
7 Mil herfra, og Claims fra Nummer
1 til 12 er saa rige, at en Mand kan
bli skrullet i Hovedet over at se Udbyttet.
HverClaim giver i Gjennemsnit omtrent
85000 pr. Dag Forleden Dag saa jeg to
Mand arbeide i en »Sluce Bor» i 5 Ti
mer og deres Udbytte heraf var 81,500.
Ved Dexter Creek og Snow Gulch, en
liden Bielv til Glazier Creek, er der for
Tiden kun tre Claims som bearbeides,
men hver af dem giver 86000 pr. Dag.
Der er omtrent 5000 Mand her, og
alle er sunde og friske. Ved Ocean Beach
arbeider omkring 1000 Mand, og de
tjener fra $10 til 850 pr. Dag. Løn
nen er i Almindelighed ;10 Dagen og
Kosten.»
Cody nævner flere Portlandmænd,
der har været budt fra $10000 til
$|50,000 for Claims, som de bare saa
vidt har sparket lidt i, men de har ikke
e Budet.
»Lad mig sige tilslut», skrider Cody,
«at naar Sandheden blir kjendt om dette
Streg vil det forbause al Verden. Jeg
har været i Dawson, Circle City, Ram
part og kjender hver en Guldgrube her
i Landet, men dette Sted overgaar alle
andre. Tænk, at en Mand kan gan ud
hvorsomhelst, langs Elvebredden eller
paa »Gaden» og tage op en Pande fuld
af Jord værd fra 8$10 til $25. Det :r
den rene Sandhed om dette Distrikt.»
* « «
Anubturn, Indiana, 2den Sept. – H.
V, MeBride, Søn af Dommer Wesley
MeBride, gider i et Privatbrev herti!
nogle Oplysninger om sine omfattende
Underssgelser af Tilstanden i Klondike-
Distriktet. Han siger blandt andet,
at flere unge kraftige Mænd har mistet
Lid og Helse i Klondike end undet den
spanst-ameritanste Krig – Kampen
mod Filipinoerne iberegnet. Hver Dag
spørges der om Ulykker og Død og Hun
ger og Elendighed sra Edmonton Lrail,
Ashcroft Ruten, Dease Late eller Ha
zelton. Det er den samme søraelige Hi
storie om Slid og Savn cg Nød og Un
dergang, der stadig gjentager sig.
| Seattle, 2den Sept. – Fra den saa
kaldte Glenn Opdagelsesexpedition i
) Cooks Jnlet og Shushinta River Landet
er der kommet Melding om, at Expedi
ne; har været særdeles heldig. Den
har fundet, at Shushinta River er seil
bar paa en Strætning af 180 Mil fra
Mundingen, og at dens mindste Dybde
er tre Fod. To af dens Bifloder er og
saa for lettere Fartøier seilbare paa lan
ge Strækninger.
| Undersøgelsen af Landets Indre paa
gaar meget tilfredsstillende. Expeditio
nen er delt i fire Partier, hvis fornemste
Hverv nu er at opsøge de bedste Ruter
til det Indre. Et Parti med Løitnant
Herron som Fører er paa Vei til Mun
dingen af Tanana. Et andet under J.
S. Van Sthoonover er underveis til
[al City. Et tredie under Vriffith
arbeider sig over Vandskillet til Eagle
City. Det fjerde har faaet til Opgave
at finde den bedste og letteste Rute fra
KNnik Arm i Cooks Inlet til Portage
Bay i Prince William Sound. |
I Copper River Distriktet er der
endnu mange nødlidende Guldgraverc,
og der er ogsaa nogle i Cooks Jnlet. |
Troppctransporten.
4,500 Mand er særdige til at for
lade San Francisco.
–--
San Francisco 1de Sept.–Omtrent
3,500 Mand vil asseile herfra til Ma
nila mellem den 121e og 15de ombord
paa CTranøportskibene «»Sherman»,
Grant» og »Sheridan». 34te og 3lte
Frivillige ligger nu i Leir her og ene
paa Skibsleilighed, og om saa Tage
ventes tre Regimenr til. |
Coloradogutterne vil bli asmnsiret
den 8de og JIdaho Regimentet den 25de
Sept. Det berettes, skjønt ikke fra offi
ciel Kilde, at Nord Dakota- egimentet
vil bli afmønstret jamme Dag. |
Tacoma 4de FZept.– Transportskibet
»Port Albert» asseilede i Nat til Ma
nila med 501 Mutdyr, 17 Heste, Ud
styr til 10 TSmedjer, 16860 Sække tli,
d,246 Sække Havre, 1,854 Baller Hø
og 25 Tønder Spiger. |
– 0-
Vor Handel med Afbika.
Eitnationen i Transvaal er af di
rekte Interesse sor øs.
Washington 3die Sept.–De Forene
de Stater har mere end en ligegyld g
Tilskuers Interesse i Sitnationen i
Syd Asrika. Det viser sig nemlig, at
vor Udførsel til Asrika i sidste Regn
skabsaar var over 5 Gange større end i
|1898. For 10 Aar siden havde hele
| vor Udsførsel til Afrika en Værdi af
svs, mens den iaar var steget
til s18504,421. De amerikanske Va
er har fundet Vei tl alle Dele af »det
| mørke Fastland» helt fra Kapstaden tnl
Kairo og sra Liberien til Abyssinien.
Vor Export til Asrika bestaar hovedsa
gelig af Brødstosse og andre Fødevarer,
Tobak, Mineralier, Parafin, Klæder og
| Tøier, Maskiner, Møbler, Redskaber og
Materialer til Jernbanebygning og
WGrubedrift og endelig Landbrugsredska
ber. I mange Brancher holder ameri
kanske Varer paa at sortrænge europæi
ske paa det afrikanske Marked. |
Udenom rent Handelsmteresser har
vi ogsaa en anden Grnnd til at sølge
Vegivenhederne i Transvaal med Op
mærksomhed den nemlig at saa man
ge Amerikanere er bosat i Trans
vaal. I Johannesburg-(ÿ»ruberne er
saaledes mange Amerikanere ansatte som
Ingeniører og Mekanikere.
e»
Rodhuder vil ha Am-ſt
| munition.
s
City of Mexico 3die Sept. – Tre
| Sendemænd sra de siendtligsindede Jn
dianere i den sydlige Del af Yucatan
har optraadt i slere Byer i den britiske
Koloni Belize under Foregivende af at
ville kjøbe Klæder, men det antages, at
deres egentige Æfrinde var at faa til
smuglet sig Vaaben og Ammunition.
. Mange Rødhnder er trætte af Kam
pen mod Mexikanerne og har deserterct
og spredt sig i Provindsen Peten, Guate
mala, men Indianerhæren har dog
faaet Forstærkninger sra mange andre
Hold.
| Al Tømmerhugst er indstillet paa
Grund af Santa Cruz Indianernes
siendtlig Holdning. Hundreder af Ne
agre fra Jamaica vender hjem, da de ikke
tør holde sig inde i Skogene paa denne
Tid. Dette er et slemt Skaar for For-ſt
retningen med Mahogni og andre ædle
Træjorter.
e
-- Staten Wisconsins hjistoriste
Selskab begyndte sit Sommermøde i
Green Bay Tirsdag.
| The Bueiness Department of luther
Academy Albert 1-. Minn., uses the
| Tablet Sy–tem of Bookkeeping. This is
a purely learn by doing» system and
far superior to the old text book system.
| For Catalogue «riic to
Rev. I. I. Strom,
(253 Albert Lea, Minn.
dDrexfus-Sagen.
t udenlandsk Vidne.
Da Forhøret begyndte paa en ny
Frist i denne Uge, var der flere Til
hørere end nogensinde. En stor Del af
de udenlandske Korrespondenter er Jø
der.
Det forlyder, at Processen endnu vil
vare fra 6 til 10 Dage.
Det første Vidne var en Udlænding.
en vis Cernuschi, som giver sig ud for
at være en Ætling af den gamle ser
biste Kongefamilie, men hvorom »Freie
Presse» i Wien siger, at han bare er en
Svindler, som slet ikte har Kongeblod
i sine Aarer. Den Familie, han kalder
sig Ætling af, uddøde for over 550 Aar
siden, nemlig i 1440.
Cernuschi maatte rømme fra Øster
rig; men i Paris havde han en Ven,
som beklædte et høit diplomatisft Em
bede i en mellemeuropæisk Magts Tje
neste, og did reiste han. Vennen ad
varede ham mod vsse Agenter, som
vilde være ham paa Nakken. En anden
Ven var Officer i en udenlandsk Magts
Generalstab. Da Cernuschi en Dag
besøgte ham, trak han en stor Pakke med
militære Aktstykker op af Lommen og
sa, at i Frankrig kunde man kjøbe alt.
Han tilføiede: »Hvad Nytte har vi af
Jøderne, naar vi ikke udnytter dem?»
»Spurte De ikke om Forræderens
Navn?»
»Nei,» svarede Cernuschi; »«Officeren
havde allerede sagt mig, at Leverandø
ren af Dokumentet hed Dreyfus.»
(Sensation).
Labori vilde udspørge Vidnet videre,
men fik ikke Lov dertil i aaben Ret.
Det maatte ske bag lukkede Døre.
Generalerne har ved at indkalde
Cernuschi slaaet ind paa en ny Vei, og
Labori var ikke sen til at skjønne Bære
vidden deraf. Skulde Cernuschi ha
Lov til at vidne, maatte man konse
kvent ogsaa indstevne andre Udlændin
ger, som kan give Oplysninger, og af
saadanne er der mange. Han vilde
navnlig faa slaaet fast, om de Doku
menter, som omtales i Bordereau'en,
virkelig er leverde til en fremmed Magt,
og af hvem. Der er ikke Mangel paa
Dokumenter, som kan opklare den Sag.
Andre, en Kontorist hos Dommer
Bertulus, havde hørt Oberst Henry (nu
død) sige til Dommeren: »Træng ikke
mere ind paa mig, jeg ber Dem! Ar
meens Æfre maa fremfor alt reddes!»
Mathematikeren Painleve paaviste
Sktrøbelighederne i Bertillons System.
Bertillons Skrivetunster godtgjorde
slet ikte, at Dreyfus havde skrevet hef
tig mod General Gonse's Forklaring
fra Kassationsretten, at Dreyfus's
Fætter Hadamar skulde have sagt, at
tan holdt Dreyfus for skyldig. Hada
mar havde aldrig tvilet paa, at Drey
fus var uskyldig.
Den følgende Dag blev Hadamar
fremstillet som Vidne. «Hvad er De
res Fornavn?» spurte Krigsrettens
Formand. «Absalon,» svarede Hada
mar. Tilhørerne maatte smile. Han
har næsten ikke et Haar paa Hovedet.
Men han vidnede, at Gen. Gonse havde
faret med Usandhed, naar han la ham
de Ord i Munden, at han i 1894 eller
senere ansaa Dreyfus for skyldig.
Labori vilde vide, hvem der har skre
vet den hemmelige Dosster. »Det har
jeg,» svarede Major Cuignet; »men jeg
udelod alle udenlandske Dokumnter,
som kunde føre os bag Lyset. Jeg ude
lod ogsaa en Depesche, der meddelte en
Samtale mellem en udenlandsk Monark
og en fransk Militærattache. Monar
ken sa: «Hvad der nu sker i Frankrig,
er et Bevis paa Jødernes Magt.»
JFaorsvarerne Demange og Labori
protesterede øieblikkeling mod denne
Maade at angribe Dreyfus paa.
Følgende Tilfælde er ikke bedre.
Det blev sagt i Retten, at en Tjener
hos den tyske Militærattache i Paris,
Hr. Schwartkoppen, havde indberettet
til Generalstaben, at han paa sin Her
res Bord havde set Dokumenter, som
var underskrevne af Dreyfus. Tjene
ren heder Paulmier, og Generalstabeus
Mand forsikrede, at de havde gjort alt
for at faa ud, hvorvidt han sa sandt
eller ikke; men ak! han var forsvunden!
Men nu fremstod en Politiembeds
mand, som aflagde Ed paa, at han
havde fundet Paulmier, og at han
havde sagt, at hele Historien var Løgn.
Han havde aldrig set slige Dokumenter
hos Schivartzkoppen, og han havde al
drig skrevet til Generalstaben. Gene
ralstabens Mænd gav sig ikke med det.
To Officerer erklærede, at de havde
modtaget .en JIndberetning fra
Schwargtkoppens Tjener; men de kunde
nu desværre ikke finde den!
Man faar ikte stor Respekt for den
franske Armees Befalingsmænd, naar
man bliver Vidne til slige Historier.
De bruger aabenbart alle Midler for
at faa Dreyfus fældet. Man kan sige
om deres Anbringender: «Skjønt en
Del deraf er sandt, er der dog megen
va iblandt.»
Pariserbladet »«Matin» sendte en Re
porter til London for at tale med Ester
hazy. Reporteren, M. Bassett, vidnede
den Øte for Krigsretten, at Esterhazy
havde sagt, at han skrev Bordereau'en,
og at han gjorde det paa Jilskyndelse
af Oberst Landherr (nu død).
Der blev et helt Optrin i Retten, da
dette kom frem. Regjeringens Kom
missær, Major Carriere, protesterede
mod, at man besudlede Sandherrs
Navn paa den Maade; men Labori be
mærkede tørt, at man fik finde sig i at
høre Sandheden.
En formelig Ansøgning om, at de
udenlandste Regjeringer ad diploma
tiske Veie stulde give Oplysninger i
Dreyfus-Sagen blev nu stillet af La
bori; men Jouaust og Carriere troede
ikke, det git an for Frankrig at bede
om saadant.
M. Labori har personlig telegrafe
ret til Keiser Wilhelm og Kong Um
berto af Italien og forlangt, at de maa
tillade Oberst Schwartkoppen og
Oberst Panizzardi at reise til Rennes
for at vidne i . Dreyfus-Sagen. La
boris Ansøgning er smukt steven.
Han foreholder de to Monarter, at de
bør støtte Retfærdighedens og Humani
tetens Sag.
Den franste Regjeringskommissær.
Major Carriere, vil afsende en lignende
Ansæøgning.
Del er et vigtigt Skridt, som her er
tagct. Keiser Wilhelm vil sandsynlig
vis lade Schwartzkoppen reise, og Kong
Umberto kommer til at følge hans Ex
empel med Hensyn til Panizzardi. De
to Oberster var Militærattacheer ved
sine respektive Landes Gesantskaber i
Paris i 1894, da Dreyfus blev dømt,
og det har været de franske Generalers
Bestræbelse at godtgjøre, at Dreyfus
stod i Forbindelse med dem og overgav
dem vigtige militære Dokumenter.
Kommer nu disse to frem og vidner,
at Beskyldningerne mod Dreyfus er
Opspind, vil Sagen mod ham dermed
være endt.
Senator Trarieur, som engang var
Justitsminister, optraadte Mandag
som Vidne og holdt en Tale til Gunst
for Dreyfus. Han advarede Fransk
mændene mod at gjøre sig skyldige i
det samme Justitsmord som Engelskt
mændene, da de i 1757 dømte Admiral
Byng for Høiforræderi og skjød ham,
skjønt det siden viste sig, at han var
uskyldig. Senator Trarieux kastede
ellers ikke synderligt Lys over Dreyfus-
Sagen; men han fremholdt, at Ester
hazy var Forfatteren af Bordereau og
sa, at denne Mand, som var en Spil
ler, en Dranker og en Kvindejæger, sta
dig trængte Penge og skaffede sig dem
paa hvad Maade, han kunde.
Gen. Zurlinden blev benauet, da det
oplystes, at han stod i Forbindelse med
Esterhazy, og at denne skrev Breve til
ham og kaldte ham sin «kjære Ven.»
f.
Mrs.McKinleys Helbred
Washington, 3die Spt. –Da Præ
denten og Frue i Lørdags ankom til
Washington, kunde man ikke undgaa at
lægge Mærke til, at Mrs. McKinley var
svagere nu end da hun reiste. Hun har
øiensynlig ikke havt noget godt af Op
holdet ved Lake Champlain. Hun
trængte mere Assistance end sædvanlig
forat komme fra Stationen og hen til sin
Vogn og ligesaa forat komme fra Vog
nen og op i det hvide Hus. Det er der
for lidet sandsynligt, at Præsidenten
kommer til at gjøre nogen længere Tur
til Vesten i Høst. Han vil dog holde sit
Løfte om at komme til Chicago, og kan
hænde han udstrækker Turen saa langt
som til Minneapolis og St. Paul
hvis ikke den heftige Rivalisering mel
lem disse to Byer skræmmer ham tilbage.
7
4j - »
r - 7
,
st C, MD
s o – ;
A OT s .
- –» MAMMOTH ond
- ,
de s.
To 1 Ene ;
.
–-7), Ho E 0) saoison 5r
.–4 j en k s. '7t D CnHiCaG0. f
V Faa : r3; i
cCerkar- – – i
»s »Special» Top B ;
Smyth's Special' Top Buggy..
s for den hedt. leer qrſt! Top Huagr. der kan arlgrs ot «ren fra Fabriken til Khe
: ren raala en e maa llers belale min la tor at faaet kjaretolat ne,
––f – Kyualltei Fullt utetjret os forsynet mod V«nstang. len f. roner alt nst om Hdamæeanlsi»,
om Ilong Istance Alen Qquiek artlng «ha i) paa rubbnr namd.Hpe springe,
vent arpt Inen Hanrtn, patenteret nvobe as e s Hnek og «pring i uann. «vtharaatl
«nn lavt al neppr kan an et nto dre en; Ihl vi ved. De vu bilve ana raa item hen,
atatig Kunde dertil ane nes og Nar jvogntng. kan «wlgn mellem en AKaller 1h»«,
Top. spnn «m malet. er hr mater to Bar. eller Hr. mater og nmæoller lhamas tollm,
binatin Springys; Han eller s une' Hal; carven ollor mprhamd Han! Hjul; smatoredn
f) eller brevnporet oHl2; –ri lmmes valkant–d- :…; : dlOD))-o0 e ør
A lommer tt.4 mer as deter non ellor mellem «atort. rummeltat ox komlrtaelt.
hol; Heack dobhbalt, jrrnblamet i hel» «ln Læng da. alle Jernlaslae af bedste norsk handlet
Jern, har Wnhs, utsl cnlrih Hickrs. Maal allla mm
Tenn sære Poplar. Hane m Smdetjerner amukt at undede, hmet okrut ruuxet. rop at dh
I-althhr quarters os Hack atarh «atra vk Rubtr lut; Ene aa atte Hhorhrng; op avnrali fore! 4,
tykt, helu da Kla ter; Ha k maa, ulpolatret os hnnandatukket roltrinaen er altale. 1o raen. m,
nlustreret: Deres Valg al en n utltar to lsktfarvet nelulda klae,. ellur radhrunmt. aergnl ør .
morkngront. to der. kort «ngt otulbyder det mest fullendte Kjertel. «mit er mut at,
mtladen bris vil er naa din kte fra Habriten I Forhrugrren de aldate I dwnver af nt–lam
tøeirr. «anamnn op huxsten, (len Knæe. Koad Wagonn. Kom (anrta Tram. hurreya. Pharteno. ,
Maons, steahs. (utters, furm an o. v. Vor Kjmpekatalos. der viser len mest fuldendt ;
mine al alt I oplr os har Hrug for, «nes graat til enever Adre ved Modtagelen at luent l
delvis Dække af ren. Shkri il »
JOHns M, SM YTH & CO.. Chicago, lll.
1 –
mJ
1 1n ent for var 1.000 la Hlustrerede Katalos over Everrthinæ ta ant. wenr an! s.;
en mon
« kun «m «ildenco gal fat «trrmtterer Beløtt ved tartte kjbtr
mero Nema fulte ti r non mon. do ogdenn ker an. den leer.» ar
nu i Prranen wnd «atter den '
aa... aandd
26de Aargang.
Staalmangelen.
Den vil sinke Konstruktionen aj iler
nye Nrigsskibe.
Washington, Zte Sept. – Flaaden
begynder allerede at føle Virkninger
af den store Prisforhøi.lse paa Ttu
Saaledes har Sktibøsbygningssirmae
Lally & Co. i Boston, paa hvis Uari
to Torpedobaade er under Bygnin1
modet om at faa et Aars Udsættelse ft
1ste Oktober paagrund af denne hiti
stig.mg. Et andet Kompani, Nirons;
Elizabethport, der har Kontrakt ym to
andre Torpedobaade har ligeledes yit
at de ikke har kunnet opdrive visse Tin:
de trænger, og ser sig nødsaget til
mode om Udsættelse. Der er nu ialt 1.
Torpedobaade under Bygning, og d:
forudsees nu, at Arbeidet vil bli meq:
forsinket paa dem allesammen.
Der er ogsaa Udsigt til, at Antuden
paa de G Panserkrydsere vil langt over
stige den Sum, som af Kongressen
fastsat som Marimum. Disse Andud
skal aabnes den 1ste Nov.
Det antages, at Prisen paa Ttu
plader er steget omkring 50 Procent om:
Maskiner 40 Procent, paa Damp jedl
30 Procent, og at den gjennemsnitli
Forhøielse paa alle Staalvarer, der
trænges til et Krigsskib, vil bli omttin
35 Procent.
Angeniørbureauet og Bureauet for
Værfter og Dækker lider ogsaa under
denne Prisforhøielse paa Staaløotrer
Store Bynggeforetagender, der var pn
lagt, maa nu foreløbigt indstille- d
det viser sig, at Anbudene langt over
stiger den Sum, som af Kongressen va
fastsat. Det oplyses nemlig, at Et
materialer til Byggeværker er stege! 190
Procent og i visse Tilfælde endog 00
Procent.
–mtrt d--
Fra San Domingo.
Alt gaar nu roligt sin (Gang.
Porto Plata 3die Sept. Skjønt all
Byer paa denne Side af Øen (Nord
den) har erklæret sig i Favør af Revo
lutionen, har de ikke erklæret sig for n
gen bestemt Presidentkandidat. T
fleste foretrækker ganske vist Genera
Jiminez, men andre har tilsyneladende
ingen bestemt Kandidat. Det antaget
at Byerne paa Sydsiden er særdige t
at erklære sig i Favør af en Kandidat
sandsynligvis Jiminez.
Hovedsagen til Revolutionen var Re
gjeringens Feilgreb med at udstede
langt flere Pengesedler, end den kunde
indløse, og delte bragte en yderlig Fot
virring i al Forretning.
Den povisoriske Regjering vil nu le
de Republikens Affærer, indtil en ny
President er valgt. Der har været l
den eller ingen Fægtning i det sidst.
Fortiden er det roligt overalt, og de
amerikanske Interesser er paa ingen
Maade truet.
Før President Figueres nedlagde Em
bedet, løslod Kabinettet alle politisk
Fanger.
– Udvandring fra Johannesbut:
fortsættes ester en stor Maalestok.
82.50 pr. Dag sikkert.
Mænd eller Kvinder; ikke til at ælge men ti
at ansætte Agenter: sast stadig Pladod «
1r. Aar samt alle Udgiste. MPaalideltgt Firma
med bedste Referencer. Erfaring er ikke nødrendt.
–Ekriv strax til m. By. Bensen
State Manager
5kb4 Des Moinets, owa