Decorah-posten. [volume], September 08, 1899, Image 5

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
æde Aargans-
fra –nelandets Hytter.
AxXVlI.
MM-
Ctta, 11te Angust 1899.
f 1 jertrud Vangen-
Jn dyo oK e os (ra o Stotte
laaven uerØnmlter Havfruen-–Veret
Teiguien.
Fra Nvam.
Gyaden ringer sig ind under Fjeldet
bred og rummelig slig, at naar man
tommer ind i den enten gjennem Kvams
tit Syd eller over den triste, ste
nede Kloen ira Nord, saa har man Ud
f. eder det hele. Kvamsbygden er vak
«, ualmindelig vakker. Det vil alle
e auedøler bære enig med mig i.
–,. «ta ea frugtbar og solrig. Det
. de sortbrændte, ældgamle
se. Ter er ikke en eneste hvidmalet
«i tele Kvam. Paa Gaarden
n:t hvor Skottegeværerne og deres
e opbevares, har man endnu
o. d den Stue, hvor det paastaaes, at
og den Hellige blev født. Det kan
de at man tager Feil, menStuen ser
Fald gammel nok ud til, at han kan
være født der.
Toaet fra Otta kommer til Kvam
atotten halv 8, og vi har derfor Bygden
q)eraensolens tindrende Glans, idet vi
e af. Forbi Kirken gaar vi op til
Baneformand Bjørgen. Han er alle
rede ude paa Linjen, men hans hngge
tiae Frue, Nari (Bottenstuen), er ifærd
ød Nasekjedelen, og vi har snart Kaffen
t Bordet mens løst og fast fra gamle
T drøstes og diskuteres. |
Da vi aik forbi Kirkegaarden, lagde
« Mærte til en Gravstøtte, som udskilte
s fra de andre ved sin Størrelse, og jeg
«an aaa ned igjen for at se, hvem den
rei stoder. Som jea tænkte, var det en
vendt Stiktelse fra Dalen, som her var
stedt til Hvile. Det er
(sjertrud Vangen
født i Nomøedalen den Gte Februar 1793
ded paa Vangen i Nordre Fron den
ste December 1865. Gjertrud Vangen
hørte til Haugebevægelsens mest frem
aande Otittelser her i Landet. Midt
' Nationalismens Tid stod hun i sin
ilnomø Kraft som en Mur mod Po
tetpresternes Indflydelse, og hendes
Virksomhed bar Frugter i vide Kredse.
Hun reiste omkring og holdt Opbyggel
ser og aamle Folk, som kan mindes hen
de (hun døde en god Stund før jeg blev
fodt) erklærer, at det var en Kraft og
Fynd i hendes Forkyndelse, som man
vanstein tan sinde hos vore Dages Præ
ditanter. Hun var da ogsaa en god
Veninde af Hans Nielsen Havje, og
dem som hørte til hans Flok. Det var
i den mærkclige Tid, da Fritænkeriet res
præstnteredes af Presterne og Kristen
dommen af Menigmand. Vangen lig
rer daa Grænsen af Nordre Fron og
Sells Annex, oa Gjertrud var kanske
hedst kjendt i sidstnævnte Sogn. Pastor
Fiegens kom til Vaage med Rationalis
men oa tænkte ogsaa paa at faa Indgang
sor den hos Folket; men det gik ikke
rart. Baade i Sells Annex og i Vaage
Hovedsogn som i Hedalen sang Folket i
Kirken i Kingos qamle Salmebog, naar
sikkeren raabtee op Nummeret i den
»edangeliste», og oerdøvede ham. Fietens
naatte give sig, og han nøiet sig
med at udgive en liden Bog i rationali
stist Retning, fuld af Leveregler, Læge
raad og moralske Formaninger. Dette
mærkelige literære Produkt har oplevet
æ Oplag og findes endnu paa mange
Gaarde i Vaage og Sell. Past. Fiehen3
æde og der tom Prester med en ny
iand til Vaage. Provst Krag, denne
mærkelige Mand, hvis Virksomhed end
nu deddliver at bære Frugter i Dalen,
tom til Uaage Prestegaard, og der randt
en ny Tid. Gjertrud Vangen levet, til
vun sit se at Nristendommen atter holdt
sit Indtog i Kirken, og Rationalismen
dukket under Men i noget specielt Ven
ao eller endog Samarbeide med Pre
terne stod hun aldrig. Hun hørte til
Hauges Jolt, og de holdt meget af det,
em Presterne for med, sor Tøv og
Tatonge Gjertrud levede, var Van
yn et Tted, hvor de »Troende» altid
«aa ind et aandeligt Samlingssted
t Ihgd og Land.
Uvams Nirke
ser gammel ud. Den er lav og sol
«rændt. Men læser man Jerntallene
er Taget paa den nordre Side af
Aarnet, saa ser man, at den er bygt i
s. Og da var den bygt fra nyt af.
At et en sædvanlig Korskirke og indeni
t heller ikke afveget fra de gamle
egler. Altertavlen bestaa af ud
g arne Træfigurer – ikke af de bedste.
–t ogsaa en hel Masse af smaa Tav
«t sem er givet af Bygdens Folk i en
mit Anledning, og som i kunst
an, nstnde ikke staar høiere end o:
rea let, som man sædvanlig finder
nn imerikanste Kirker. Det var en
e ve» ajte em su sarg
u, .. bl. Den dar stjæntet af
da ordrigd i 1792 og represente
tm j ige Episoder af Bibelhisto
ren. Under hvert Billede er der tilføiet,
. skal forestille og det tan sande
us aa trænges. Adam optræder i
og »Styrrelvest» fra det 7de
an rede, Eva i Snørliv og Vad
en B i langer pyxte staar der
ded en eller anden e
Skjæbnens Tilskik
telse har faat Udtryk i Ansigtet, men et
saa djævelsk Grin, at man uvilkaarlig
gyser. Vi faar haabe, at Kunstneren
ikke har tænkt sig Apostelen slig. Havde
det staat i hans Magt, saa havde nok
Petrus faat et bedre Udseende. Tavlen
er øiensynlig lavet i Dalen og er et Kul
turbillede, som slet ikke er at foraate.
Inde i Kirkens Satristi hænger der
Portræter af en Kvinde og tre Mænd.
Det er virkelig Kunstværker. jea fit ikte
Rede paa, hvem disse var. Alle stam
mer senest fra forrige Aarhundrede.
Jeg gaar ud af Kvams Kirte og sæt
ter mig op paa Bakken ovenfor. Det i
Forhold til Kirten ualmindelig høie
Taarn peger op mod den blaa Himmel,
og i Solen lige under Vinduet staar den
store Klæberblot over Gjertrud Van
gens Grav. Graven er suntet, og Støt
ten hælder, men paa Jernpladen lyser
Indskriften:
»De Retfærdiges Hukommelse er til
Velsignelse.»
Einclairs (ærav.
Da Sinclair var falden i Slaget ved
Kringen, bar Bønderne ham til Kvams
Kirke, som dengang stod nordenfor
Gaarden Vik. Han blev begravet uden
for Kirkegaarden, uden Kiste. To store
Stene væltedes over ham nede i Graven,
en over Fodenden og en over Hovedenden.
En Træstøtte stod over Stedet i lang
Tid efter at Kirken var flyttet. Den stod
n ikke over Graven. I Begyndelsen af
| 60 Aarene kom der to fremmede Perso
jv til Kvam og søgte efter Graven. En
ane! Mand, som var vel bevandret ;
Sagnene, udpegte Pladsen omtrent midt
mellem Elven og Trækorset, og de Frem
mede leiede Hans Røsumsmoen og Ol-
Hansigsvold til at grave. Jeg traf Hans,
han holdt paa at slaa lige ved Vik, og o:
satte os og smaasnaklet om de gaml:
Sagn. Hans fortalte:
Vi grod og kom endelig ned paa de to
Stene, som Bønderne havde væltet over
Sinclair. De var spidse og var stødt
mod hinanden; men imellem dem var det
tomt. Det fortalte os, at det var de
rette Stene. Den ene Side af Skelettet
var smuldret væk; men et Laarben og et
Læggeben var vedligeholdt, og det var
alt vi fandt. Vi tog dem op, kastet Gra
ven til igjn, og Bykarene reiste med de
sidste Levninger af Jørn Sincler.»
Hans' sagde, at af Benene at dømme
maatte Sinclair have været en ualmin
delig stor Mand. Den store Stenhelle,
som nu er reist, skal være nøiagtig paa
det Sted, hvor Sinclair blev begravet.
Jernbanelinjen er lagt paa den øvre Si
de lige over Kirkegaarden, og de gamle
Menneskeben ligger langs Sktraaningen
og bleges i Solen.
Skovttelaaven
Paa nedre Klomstads Grund lidt nor
denfor Sinclairs Grav stod et gammelt
Minde om Bøndernes Skjændselsdaad,
som skjæmte deres Heltegjerning i Krin
gen – den Laave, hvor de fangne Skot
ter blev indestængt til de blev taget ud
en for en, bundne til en Furu og skudt.
Den stod der lige til Jernbanen tom. Da
maatte den vige. Der var god Plads.
Banen kunde godt være lagt enten uden
for eller eller indenfor Laaven paa den
brede Vold; men Ingeniørerne havde
stikket op lige over Laaven, og da maatte
den væk. Nu staar den oppe i Bakken
paa Klomstadjordet. Det er stort Tøym
mer i den, men temmelig medtaget af Ti
dens Tand og det haarde Veir ude paa
den nøgne Vold. Eierne af Klomstad
har værnet om den, saa godt de har kun
net. I 1886 lagde de Skiferstenstag
paa den. Som ventelig kan være var n
meget harme paa de norske Autoriteter,
som ingen Ærbødighed havde for et
aammelt Mindesmærke og sparet det,
naar de kunde sparet det, hvorved Kurv
ningen paa Banen ogsaa vilde blevt
mindre skarp.
I Laavens Vægge er der talrige Hul
ler ester Kualerne fra Bøndernes Gedæ
rer. Mangen en Blykugle er trukket ud
af de gamle Vægge. Myrderiet gik for
sig meget sent, og det maa have været
en skræktelig Dag for de fangne Skotter
den 27de August 1612, idet de laa inde
i Laaven oa ventet paa sin Tur.
Kry var jeg ved at tænke paa, at det
var en Vaageværing, som fik Myrderiet
stanset. Men da var der bare 18 Styk
ker igjen. Blandt disse var Oberst Aler
ander Ramsey, Kaptein Han, Løitnant
Bruce og Monenpenny. Alle de gamle
Sagn om Skotterne er nedtegnet af
Jirovst Kraa i Vaage og Skolelærer
Hans Hansen Pillarviken i Sell. Krag
udgav det i en Bog, som nu i 40 Aar
ikte har været at faa i Boghandelen.
Per Sunikker.
Kvam er antagelig en af de Bygder
i Gudbrandsdalen, hvor gammel fik
og Sædvane har holdt sig længst. Over
tro og det, som dermed er beslægtet, har
derfor ogsaa holdt sig seigest i Bygden.
Troldmanden Per Snikker er endnu i
fristt Minde blandt Folk. Det er ikke
saa længe, siden han døde henved ns
Aar gammel. Hver Høitidsnat gik han
til Kvams Kirke, og da sprang Døre og
Porte op for ham, og ved Alteret sam
talede han med selve Mørkets Fyrste,
som stulde have hans Sjæl, naar Tiden,
som var aftalt, dar inde. Det er ingen,
som tviler paa dette.
Oppe i Solbakken nordligst i Bygden
ligger Gaarden Leine. Fore lang, lang
Tid siden, var det, at Per Leine var oppe
ved Furusjø og fistet. Da kom der en
Havfru op af Dybet og spillet paa sin
Harpe for ham. Hendes gyldne Haar
var udslaget og flød paa de sølverne
Vover i sagte Vuggen, mens hun sang
den deiligste Sang hun vidste.
Da smaldt der et Skud i Lien. Det
var Per, som ikke kunde holde sig. Han
skjød paa Havfruen. Og hun saa paa
ham tungt og sørgmodigt med et Blik,
han aldrig kunde glemme. Saa sagde
hun:
»Farvel Flak og Furusjø
' Og Roltjønnin baae!
Ingen velheppe Mein i Leine ska bli
Fot alt udi niande Led.»
Hun dukket under og forsvandt. Men
det har været sagt i Kvam, at ingen
siden den Dag har kunnet berge sig paa
Leine. Nu skal dog sorlængst Ø Slægt
led være gaat, siden Per skjød paa Hav
fruen ved Furusjø.
De Historier, som fortælles om Per
Snitter i Bygden er utallige. Han
kunde sætte Sygdom paa Mennesker og
Dyr, «gjøra aat» og «»kverve Syne».
Kort sagt, det var ikke den Ting, han
ikke var mægtig til. Han havde selvføl
gelig Svartebogen. Nu er det nok in
gen, som har taget Arven efter ham.
Bygdens vigtigste Gaarde er Veikle
og Vit. Veikle skal være Gudbrands
dalens deiligste Gaard og tillige en af d:
største. Nu er det gaat ud med den
aamle Slægt, og andre staar ifærd med
at cvſtertage det store Gods.
Beret Teinøien.
er sødt i 1794 og er soaledes 105 At
gammel, og man kan ikte reise fra Kvam
uden at have sert hende. Teigøien ligger
bortenfor Elven lige under der, hvor
Bjørnson staar i Fjeldet, og man har
godt Øuntsted ved Plads n Svaet neden
for (Gaarden Myhre. Man ser tun lidt
af Næsen paa jørnson fra Teigøien.
Det er en Maler, som for ikke lang Tio
siden har fundet ud, at Skikkelsen, der i
(Gudbrandsdalen fra umindelige Tider
har baaret Navnet Kvams Vogter, lig
net Bjørnsgn.
Teigøien ligger lidt nordenfor Sund
stedet. Det voxer sparsomt paa Plad
sen, da hele Historien kun er en grov
Sandmæle. Stuen er gammel og rum
melig. Gulvet er delvis Træ, delvis
Stensliser. Stuen er vakkert pyntet
med friskt Løv, og det ser renligt ud der
inde. Vi gaar ind og mødes af en gam
mel, frisk Kone, som sætter til en liden
Bænk for os. Det er Berets ældste Dat
ter. Berets Datterdatter er ogsaa til
stede, og hun gaar bort i Sengen til selve
(Yamla og fortæller hende, at det er kom
met fremmede som vil se hende. Hun
har øiensynlig ikke mærket at vi er kom
mett ind. Hun reiser sig let og kommer
stavrende frem over Gulvet. »Det skal
sagte væra naagaa aa sjaa au», siger
hun. Stemmen er pibende som et lidet
Barns. Haaret er endnu kun graa
sprængt, og hun har noksaa god An
sigtsfarve. Inger tager hende ved Haan
den, og hun sæter sig. Da de faar høre,
at vi er Bygdefolt, spørger Daterdatte
ren os strar, om vi vil drikke en Kop
Kaffe hos dem. Ja, hvorfor skulde vi
ikke det? Saa rensligt og vakkert, som
det er inde i deres fattige Stue. Jo,
mange Tak. Og Datterdatters Datter,
en ung vakker Pige paa 15 Aar, som og
saa er tilstede sætter da Kaffekjedlen paa,
mens vi snakker med den ældste i Huset.
Hun fortæller os om, da hun tjente paa
Forbrigd, og en ung Løitnant ridset
unde Navn og Fødselsaar ind over
Døren til Dagligstuen, hvor det endnu
staar. Da var hun kun 17 Aar gammel
og Dalens sprækeste og vakreste Jente.
Men allerede dengang var hun –
med Naboens Søn, Ola, som var 18
Aar gammel og det snilleste Menneske
i Verden var.» 20 Aar gammel giftet
hun sig, men da var Ola 21 og maatt.
ud og værge om Landets Grundlov, som
var blevet vedtaget samme Vaar, som
de blev gift. Kuglerne hvined over hans
Hoved fortalte han; men Herren holdt
sin stjærmende Haand over ham, og han
kom uskadt tilbage. Bryllupsdagen var
den gladeste Dag i hendes Liv, fortalte
hun; men den tungeste Dag hun havde
havt var da hun tog Afsked med sin
Brudgom, da han gik i Krigen. Men
saa blev der desto større Glæde, da hun
fik ham tilbage, og 80 lykkelige Aar stræ
vet de to sammen paa Teigøien. J 1890
døde han, 97 Aar gammel. Siden den
Tid har hun boet alene i Stuen med
sin nu 83 Aar gamle Datter, Kari.
For os traf det sig saa heldig, at Dat
terdatteren som er 45 Aar gammel og
hendes Datter, som er 15 ogsaa var til
stede. Datterdatteren heder ogsaa Kari og
hendes Datter Karen. De fortalte os,
at en Maler som havde været deroppe
havde lovet at sende dem .n Kasse med
Mad, da han havde tegnet den Gamle;
og deres Skuffelse var stor, da gamle
Kari gjentagende Gange gik den lange
Vei paa Stationen og spurgte efter
den, og der intet kom. Han havde glemt
sit Løfte. Sagen er den, at det er meget
smaat for de to Gamle. Og Kari for
talte os, at Beret var meget glad i Mad.
Men de havde ikke Raad til at skaffe sig
nok, saa hun altid kunde spise sig mæt.
For et Par Aar siden var der en
Mand, som skrev om Beret i Aviserne, og
da hun, saavidt jeg ved, var den eneste
Enke efter Krigerne fra 1814, saa blev
der af Storthinget bevilget hende s
Kroner Aaret i Pension. Storthinget,
Beret Teinoien
Decorah.oNostem.– Den ude Zeptrmber 1Ryv
som har Raad til at give den rige San
ger Pammers 1600 Kroner om Aaret,
uden at han behøver det, kunde gjerne
grebet lidt dybere til her. Men Beret
havde, før hun fik den lille Pension af
Storthinget, Hjælp af Kvams Fattig
kasse, og der var itke bedre Folk i Kvam
end at de til sin evige Skam tog fra hen
de den lille Hjælp, de havde ydet. 8 Kr.
Maaneden skal nu de to Gamle leve af!
»Det kan gaa an», sagde gamle Kari,
saalænge jeg er istand til at gaa i Sko
gen og bære Ved paa Ryggen, og saa
længe jeg tan komme bort i Bygden.»
Det skal især være Fogden i Kvam, som
har arbeidet for, at de gamle intet mere
skal have af Fattigkassen Gamle Beret
maa nu gaa i et Par gamle Begsømsko,
som Kari ifjor havde kjøbt til hende for
so Øre. Der er ingen Udsigt til, at
Kvams Fattigvæsen vil tage sig af den
gamle Enke fra Krigen. Det er en
Selvfølge, at alle, som besøger de (kam
le, ikke gaar uden at have efterladt nogle
Penge hos dem. Da jeg stak en Krone
bort i den Gamles Haand, velsignet hun
os begge og blev selv saa glad som et lidÑt
vns der faar et smukt Stykte Legetøi.
I Særlig Interesse syntes Inger tt
vækte hos Beret. Hun strøg hendes
Kinder, beundret hendes fine, hvide Hud,
trevlet i hendes Kjole, og saa tog hun
hendes Hænder mellem sine ligescin for
at sammenligne Ungdommen og Alder
dommen og endelig maatte hun bøie sig
rg tage hendes ene Fod op for at hun
kunde saa se «de nydelige smaa Fødder
og de myge bløde Sto.» Andet Slag
end de udslidte, som Beret selv maa trastſt
i, til 30 Øre.
Bcret vil ikte rære saa aammel som
hun er. Hun er slet ikke saa gammel, at
det er noget at snakke om, siger hun.
Hun kan nok arbeide og gjøre Ret for
sig endnu en Tid, mener hun. Det
barnslige hos hende stikker frem, saa
snart man ser hende. Men morsommest
var hun, da hun fulate os ud, saa op
mod den klare blaa Himmel, hvorfra ikke
en Regndraabe paa mange Uger var
kommet ned og udbrød med et Suk:
»Daæ vart forbi med Høivære!» D:t
var noget, som havde glippet for hende.
Gamle Kari, hendes Datter, som er om
trent jevngammel med vor Selvstændig
hed, er frisk og rørig. Hun er en buttet,
velvoren Kvinde med agaraasprængt
(blaagraat) Haar. Hun maa have væ
ret meget vakker i sin Ungdom. Nu er
hendes Ansigt saa fuldt af smaa, korte
Rynker, at det ser ud som garvet Læder.
Hun er noget mørkere i Huden end Beret
og er i Besiddelse af den eneste Tand i
Huset. Beret er lys og har paa langt
nær ikte saa mange Rynker. Syg har
hun itte været en eneste Dag i hele sit
lange Liv. Hun har arbeidet 365 Dage
i Aaret i over 100 Aar, tjent sin Bygd
og sit Land troligen og opdraget 7 Børn.
Hendes ene Sønnedatters Søn omkom
ifjor paa Jernbanen under Arbeidet.
Gamle Beret stod ude og svinget med
sin Stav til Afsked, da vi gik, efterat hun
agjentagende Gange havde nedbedt «Gud
den almægtige himmelske Faders Vel
signelse» over os. Kari fulgte os et godt
Stykke paa Veien.
Jeg kan tænke mig, at det er nogen,
som er blevet uafhængig i den nye Ver
den, som har Lyst til, at sende den gamle
Enke en liden Skjærv. De kan da seyde
det under Adresse: Beret Teigøien,
Kvam: Om nogen, helst af hendes
Bygdefolk, vilde paatage sig en liden
Indsamling til hende, saa vilde de gjøre
en bedre Gjerning end de aner. Norges
Embedsaristokrati er endnu utaknemligt
mod de smaa og ringe i Landet og vil
intet gjøre. Det nytter ikke at henvende
sig der, uden naar det gjælder en Pen
sion paa Tusinder til en af deres Egne.
Vi har kun en Dag i Kvam, og se
sten af denne benntter vi nu til en Fiske
tur, idet Hans Bottenstuen forsyner os
med Fiskestænger.
Der er næsten ingen Turister at se ;
Kvam. Vinstra og Otta har store mo
derne Hoteller og talløse paakjængende
Vognmænd. Kvam har ikke et eneste Ho
tel og ikke en Vognmand. Det er en
Lykke for Bygden. Det er ikke noget an- |
det udefra end en Lægprædikant ved
Navn Teigen, som er kommet fra Ame
rika og som skal være saa forfærdelig
streng. Jeg saa ham ikte; men han
skulde have skaket Bygden op ganste al
vorlig. Fra Amerika var der ks
tid kommet slemme Rygter om ham, som
havde skadet ham, hvad der nu kunde
være i det.
Lysene tindrer fra Vinduerne oppe i
Husmandspladsene opunder Fjeldet og
fra de brede Vinduer paa Veikle, idet vil
tar Afsted med de hygelige Folk i Kvam
og vender tilbage til Otta, hvorfra e
senere skal sende Efterretninger. !
Saa lægger jeg ind i Brevet et Par
Blomster plukket paa Sinclairs Grav
Skade at ikke hver Abonnent kan faa en.
Men da maatte Graven have dækket
flere Acres og baaret k un Blomster.
OlavdKringen.
–– – e
Øvoriedes er dettes
Vi tilbyder 8100 Belønning sor dvilketjomheist T11.
sade aj Jatarrd, som ikke kan kureres ved Hal!
Catarrn Cure.
s. I. Theney & Co., Toledo. O.
e kn
e
Eategapatgt s
Hall's Cure tages indvortes og virker o.
i ere fri
«r de dedite. «
En Jernbane gjennem
Sahara.
Forslaget om Anlæg af en Jernbane
over Sahara fra Algier til Senegal er
ikke af nyeste Datum. Det er af og til
duktet op i den franske Presse, navnlig
i Fashoda-Affærens bevægede Dage. At
Forslaget er alvorlig ment, er der ingen
Tvil om, og et større Jndlæg til dets
Forsvar findes i sidste Heste af det an
seede franske Tidsstrift »Revue des deux
Mondes». Af Artikelen dil siktert ne
denstaaende Uddrag kunne paaregne vore
Laæseres Interesse:
| Efter den gjængse Opfatning fore
stiller Folk sig Sahara som en kolossal
Slette med Flyvesand, som Vinden sæt
ter i Bevægelse og fører snart hid, snart
did. Heri tager man imidlertid feil.
I Sahara optager Sandet kun enkelte
mindre Omraader, idetmindste i de Eg
ne, som Jernbanen skulde gjennemløbe.
Sten og Klipper er langt mere karak
teristisfe for Sahara end Sand. En
Ingeniøvr, der i 1886 fik til Opgave at
undersøge Muligheden for et Jernbane
anlæg, har herom skrevet følgende, der vil
gjøre det af med mange Vildfarelser:
»Sahara er det Land paa Jorden, hvi
Udseende og Farve stertest forvanstes af
sfsantasien. – – Enhver har sit eget
Sahara. Mit var en stor, brændende
Slette, bedættet med Flyvesand, der
hvirvledes op af Samum. –- – Hele
tre Maaneder maatte jeg leve et Kar1-
vancliv, stadig omgiven af Sydarader-,
uden anden Udsigt end den tomme Hori
zont. En hel Omvæltning i mine Fore
stillinger sandt Sted i disse tre Maa
neder. Sahara en Slette? Hvilte stu.te
Klippeoægge har jeg ikke der tlat:it op
ad! glødende Himmel? Jeg sryser blot
ved at tænt– paa disse Nætter, jeg til
bragte i Ørkenen. Sand? Jeg har
rantct mange Dage uden at finde saa
meget, at jeg kunde bestrø et Bred der
med. Forresten er Ørten og Ørten to
Ting: Slettetørten og Fjyeldørten, ja
tilmed Sandørten. Men denne sidste
er en Undtagelse; den synes neppe at fin
des andre Steder end i den nordligste
Del af Sahara.»
Men ialfald, indvendes der, vil det
blive vanskeligt der at faa tilstrækkeligt
Vand til Loktomotiverne. Hertil tan der
svares, at der ved artesisk Boring forefin
des Vand lige ned til -8000) Kilometer
syd for Tougourt. Længere sydpaa er
man allerede i Nærheden af de tropiske
Regneone, hvor Vandet samles og opbe
vare si Cisterner. Endnu længere mod
Syd kemmer man til Oaser, stadig flere
og flere, og sluttelig til velvandede Egne
med nppige Roemarter og sto.e Mængder
af Kvæg, Faar og Bjeder; endvidere til
tropiske Egne med den ypptgste Vegeta
tion.
Hvad Passagertrafiken angaar, kan
man regne meget paa den Omstændighed,
at de Indfødte er sterkt reiselystne.
(«odéiransportation oil i Begyndelsen
væsentligst omfatte Salt. I hele Su
dan er denne Nødvendighedsartikel saa
sjelden, at Kilogrammet koster henimod
11. Frc. For at skaffe sig det maa Fol
tet flere Steder uddrage det af forskjellige
Urter; ellers hentes det i Regelen fra
Oasen i Bilma, hvortil der aarlig føres
70,000 Kameler alene i dette Øiemed.
Man mener derfor, at Saltet vil være
not til at dække Driftsomkostningerne
ved Banen.
Fiskerierne.
Sildefisket.
Endelig lader det da til, at Silden
ikke har glemt vor Kyst iaar heller, skri
ves den 15de Aug. De sidst ankomne
Telegrammer indeholder forholdsvis
gode Efterretninger. Silden har nu
vist sig fra Eridsfjord i Romsdals
Amt til den nordlige Del af Nordre
Trondhjems Amt; ligesaa i Porsan
gerfjorden i Vestfinmarken. Der er
flere Steder begyndt lidt Fangst. Hid
til er det ikke stort, man paa hvert Sted
har faaet Tag i; men det er dog ialfald
en Begyndelse.
Saavidt man kan se, var der til i
Lørdags paa de forskjellige Kanter af
Landet sat 8 forskjellige Stæng, smaa
naturligvis all.sammen; men alle
Monne drar. Desuden skal der være
ret betydelige Sildestimer paa Indsig i
Vestfjorden. Der foregaar desuden
endel Garnfiske saavel i Nordmøre som
i Namdals Fogderi. Garnfisterne
naar jo ikke høiere end til 2 Maaltøn
der for Natten. Men naar Varen be
tales saa høit som 10-218 Kr. Maa
let, kan der alligevel blive lidt af det.
Sildesorten er god, men noget smaa
faldende, mest stor og smaa Ktistia
niasild (3 og 4stregs). Dette ansees
do1 ikke for noget galt Merke. Mange
tror at have Ersaring for, at i gode
Sildeaar pleier gjerne de mindste Sor
ter at komme først. Fra enkelte Hold
tlajes der jo over, at Silden er aatefuld
og derfor lidet skikket til Handelsvare.
Men denne Klage lyder kun fra de
Steder, hvor der endnu bare foregaar
Garnsfiske. Kommer Silden nær nok
til, at man naar i den med Nsøterne,
saa gaar det an at faa Aatens Usmag
fjernet. |
Sommerfistet har artet sig godt. al
Veiret og Agnmangelen ofte har lagt
Hindringer iveien for Bedriften, er jo
ikke selve Fiskets Styld. Seifisket i det
nordenfjeldske har flere Steder været
rigt, og de høie Priser, som Russerne
iaar har betalt for Seien, har gjort, at
adskillige af Fiskerne har havt en sjelden
god Fortjeneste. Bankfisket har ogsaa
artet sig bra. I Søndmøre har det
ligeledes gaaet bra, naar Fiisterne har
faaet være ude, og de har havt noget at
byde frem. Fra Nordre Helgeland be
rettes, at der er de Fiskere, som har
tjent optil 300 Kr. sor Sommeren, og
det er slet ikke ilde.
I Finmarken er Bankfisket i sin
Barndom endnu. Men de gjorte For
søg i Sommer har vist, hvad man paa
Forhaand kunde vide, at der ogsaa paa
de Kant.r kan bære noget at udrette
paa dette Felt.
Under Hr. Fiskeriinspettøgr Søren
sens Ledelse har der i Løbet af en halv
Maaneds Tid været gjort D forskjellige
Forsøg med Fangst efter Torst og
Kveite længere tilhavs paa en Stræk
ning af ca. 5 Mil. Fisk sandt man
overalt, men den gik tyndt. Dette, an
tager Inspektøren, kommer af, at Hav
vandet paa større Dybder hidtil har
været usædvanlig koldt iaar. I Dyb
der paa 100 Favne og derover fandtes
Temperaturen kun at være 2 Ur. over
0, hvilket er 4 Gr. mindre end, hvad
der iagttoges for to Aar siden.
Det er Hr. Inspektørens Hensigt at
fortsætte med Forsøgene indtil 10 Mil
fra Land fra den russiste rænse og
saa langt vest, som man kan rækle iaar.
Haakjærringfistet har paa det sidste
lastet godt af sig i Finmarlen, og der
synes at være adskilligt tilstede af denne
Fistesort. Den ovensor omtalte Sø
rensens Expedition fik saaledes i et
enkelt Sæt 3 Heltoliter Haakjærring
lever, uagtet man kun havde alminde
lige Fisteredstaber at byde frem. En
Halvdæksbaad fra Vestfinmarken har
nylig udenfor Sørøen gjort en Fangst
af 70 Hl. Lever paa kun 4 Døgn,
hvilket gav en Fortjeneste af 560 Kr.
FJordelt paa 3 Mand udgjør dette en
ganske pen Ugefortjeneste. Turen med
tog nemlig kun en Uge.
i -
Mit gamle Hjem.
Mel.: Paa Solen jeg ser.
Vort herlige Hjem i ældgamle Nord
Saa ofte i Tanken mig rinder.
Mit Hjerte er nær den Plet paa vor Jord,
Som eier de kjæreste Minder.
«vor Moder og Far paa Hænder mig
bar,
Og vogted paa mig saa nøie,
At sjelden jea gled, og om jeg end græd,
Saa kyste Mor Taaren af Øie.
Jeg mindes saa grant, som var det
igaar
(Endstjønt det nu længe er siden),
At jeg der var med og vogtede Faar
Paa Sæteren oppe i Lien.
Der Toner og Sang vidunderlig klang
Fra tusinde Smaafugles Stemmer,
Af Glæde og Uyst fra jublende Bryst
Til ham, som den mindste ei glemmer.
Og hvor jeg end gaar, i Øst eller Vest,
Det bedste, jeg lærte, var hjemme.
Paa det vil jeg dø, vor Yppersteprest
Er trofast, om andre os glemme.
Thi han, i hvis Mund der aldrig var
Svig,
(«r Klippen, hvorpaa vi kan lide.
Han sagde jo selv: «Hvo kommer til mig
Skal arve det himmelske Rige.»
Willmar, Minn., August 159v.
Knut Kjøs.
(Et Forretningsgeni. »«Har du nu
kjøbt dig en ny Hat igjen?»
»Ja, kjære Edvard, men bli ikke vond,
for jeg har kjøbt den for mine egne
Penge.»
»Egne Penge? –- –- Hvor har du
faat dem fra?»
»Jeg har solgt din gamle Vinterfrat.»
Macbeths Lampeglas sparer
ni Tiendedele af Penge til
Lampeglas og al Ulejlighed.
Anskaf det rette Lampeglas.
Følg Kataloget.
Skriøv til Macdeth, Dittadmrgh, Va.
» i ei s s aa ö–.
Det glædeligste – nrs! I
' I û s I
Budstab Al eet I
til alle Lidend l Ø
! i i 1 – » Mo)
il alle Lidende. Ak d – er
Kan en Syg, som daglig lider, saa en mere glædelig «V .-. 4- II
Underretning end denne: «l : yumt
- ni I «N - ) ET s4«
De kan og skal faa Deres tabte Hel. ky e s e)
j ' e I ––
bred tilbage ! shj v. Ac–Ay
Eaa er dog Tilfældet, naar De anvender Naturens itørite og ikreite idilis s.
Hjælpemiddel I I sat,
Elektricitet ) 7;,
saaledes som denne uovertræsfelige Uivselexir tillæmpes ajennem om nN
det verdenoberømtſt Eng
Dr. Sandens elektriske Belte, e.
Dette ægte elektriske Belte har frembragt de mest forbausende Resultater, og dette efter 1: al Dr- midter har været ior
srgte og malgttedes ad: ber Tider tikrde Landsmænd har gjennem eal ere – ret ger
evet gjen u rdeidsdygti ,og dette Belte har derigjennem bragt læd s i . nr tidligere 1-
dom os i ser raadende. p b g g eog Velstand i mange Hjem, hvor tdtge
ette verdensberømte Belte maa ikke jammenligneo med andre saakaldte elektriske i se er kun ivage *t
terligninger af mit Belte. Jeg har jamvel de Forenede Itaters som andre Landes to eet Rkal!: Det en eNt
den; s la det ægte Dr. der Llektrirre Belte. Uienen adige Samnrentigninae d
andre Belter, er og En let inde, at Tr landens Velte er det bedite, og at der ikte i det i Godhed tan
sammenlignes med dette Fabrikat. os r ikte sindes noget audet Veite, jom God!
Sknv til mig idag og jeg skal aldeleo gratis og pøortofrit jende Eder min Bog
Ø Tid N «»Fundhed og langt Liv...
enne værdifulde Bog giver en letsattelig Øeskrivelte ai alle de Syadomme, som garanteres at bliv helbreded- gjennem dette
derdens herske Urite saa, Gigt, ryeumatist Bært, Nervesvættels tre ded gen
alle Kvindesngdomme med meget mere. ' s ise, Duspepsnia, Ryasmerter, Ryretde er,
Titel Bog, udelutkende bestemt f drf Nlaoser as Mænd
er Titelen paa en Bog, udelutkende bestemt sor Mænd, som omhandler alle 2yJdomme hos Mændo, laajo Blæres
domme, svag Ryg ete. Ten end aldeleo gratid og portosrit Cahver, der strwer eller vi :e vs
u62 Broadway, T. P. DR.- A. T. SANDEN, New Yort City.
« aa
j
Tne Jones Umbpbrella Roos
li o r .
– . . T:
l One minule. t
– os frame-.
> No Sewindo e
p ) «e et ! '
; nu 2,nm e »; e;
.- « fin an res »
– I e
T.; en! as... 17, j00 e;
aa an f., ti dte i
j ø ; fsr a nrv a .
vunlon as
Betræk Deres Paraplyer selv. i
et ttte vort Deres aamie Paravin Gjør den nu tør an Man 1 IMkM
«trættes iet Minut. Ingen Snning sknu llodset Mand kan e s
ajøre det saa aodt som en nethændt vinde Adustable
––
TkTj; s s Jend os y1i og ui skal itide Dem vr 0- vørtøsrit,
Ti Dages sri Prøve. s. edean tt Adjumtabio Nu (al
–––––––––––––––– -1121. nu ti.) hvts Yemækket iklt varer ti! e
1e» aad og Aarventning, da send det ti bage sor oor Neanina. on Tre vov! haa leret Prne
tilbage pr omagarnendr Not Ingen Apøorgtmaal høre.
–
' æøovad der maa gjøres. iag Naalt Tomme» lee–sgime nnnÞ2Ÿjùa=nawmſtŸ)hd"nurnru-,
| øvre «tænger striv om Paraplytokten er as Træ iler øtaai nægte Arv get tit a–
bringe detræktetøi er med hver hestilling. Uor ve irlle hil tilte over sort lige tørre – o
Mvuliteter til tlleipai horlaigende dend iaitald tre vo «utranobog. imrte a een
Terres Ubbiela vil en vakker Dag være udslid. le vil uære glad red at tiende Fumaiet
' so ha O. mo 19) Nroadway. Nar
L . ;:
cDe tøo e Urijert Tid er før. kt
I godt, med uæder scttatn urotbind, et i
Ah. ensidet tre, etdobdelidestor 1.25 Tfrn
aa kate New hort- #anijte Brokbind. en- Ek la
Aa) westor giv, odeisides for 82.00. sUr k)
Art –-- om ind at alle laa «lge vi for det s; I .
halve as den ævmanige in. s bør
osc norske watalog irder man » tøorskje ge
–tans Brokbi i. Underlivøvind o. |. v. H/ 25
aivildede og nøtgtsgr best evne. um- »
mm ti!
«i Maal. Borwaalogsendetsrit
n mb ikriv ester den Ui har Kunder
bi s overalt iLe For. Ititer, kt været
id- rtableret i Hat. LUilsredøhed garan
e as ter.
v HENRKY SCHROEDER
aJabvritanton Forhandlſter as Brøok
vino o. s. v. 3 S0
ø nR ni . -
: 45,455 miumaurtf avtnytf, onmanDo.
Benyt hele Maisavlingen
enyt hele Maisa .
n M ts ullng kun ur n entibel ad beiumt at Stængerne; men hvor dit de
( «pl «er ei dovbelt udvrtn gende. nu «e er nne Methode for Zijk
25 as 11d benntir he e avlingen–det i
s. N er ved at sende hele Maijen qtrunem I) illitY CO0OMMOh íSéhsæ
I O æ lorn Husker and
. e –
e s e FoddarShredder
IUI 's e ; .
ny , oa 'kjærer op alt Foder
Der kan ikte blive Ie o. «Bi j samtidig æjør ren
noien sruitet –Uorn as m To a und Jøde, da det va-
Stalk leiease», vor Fo- Nok; Atenterede bo» i:
derettl berede med» r Maskine r 5- » sleva oren dortskuer
De kantee nanae lenge vedat ret rn- alt Øtøøo Imu a in
asbælue Mmuisoi Naboet doster –nn –- »a . lbaa tt!l nærmeste For
mindre end en tie edel aa me s s handlere og se paa en.
get s m en .ræskemaskine, men er mere indhringende 2sriv ester Uatalon
JANNEY MAHFG CM0., Bor 4.0 I0MWA, IOWA.
Hvor mange Ag saar De? i
Tct fan ornsaa være det amme, men Te vi haa dot elt sti mange, hvit De
nod er oønsene m o serske malede dem. athort bed æy produk.lonea
i ethver Tuæ de et driver Døonsene til at la. e M1 i lolot Reir, mend
sggerne er høiest i Prio- I rtve: in hømtlatlæn.et dit on bli længe ved.
Mands NEn HBONH1r1r1H
overgaar alle. Ten tør vønjeavlen slkter o1 prontabe Mnanns Clover
Cautier lare udeiukke de as ternoa– aal Minn'«sv nuingHetdlray
slaar den «ø-ne som øon ker at «atke eller ligge i Iruiet lhaut der ' ilde.
Mann «al ranto Cr tal ane et Ó…nN…ff…”OsS,ENESgnr
» nib taling. i at logtrt F.w. Ma N Cf0., Har i7. nuttord. Maas.
e Jiegiment
Det Femtende Regimen
Luisconsin sFfrivillige.
SZamlet og bearbeidet af
O. A. Bulslett.
696 Sider. Godt indbundet i Klædesbind. Pris 81.50.
J o..
;j For delvis at saa min Betaling for Trykningen af denne Bog
har jeg overtaget Restoplaget og vil sælge Bogen for lidt over
en Trediedel af den gamle Pris.
Prisen er nu nedsat fra b1.50 til 350 Cents og 18 Cents i
'Porto, tilsammen skélz Cents.
» Decorah Posten» et Uar med denne Bog som Præmie, 11.83.
Adresse: B. ANUNDSEN,
Decorah,. lowa
Symaskinen «Husvennen» har jeg erholdt i
god Behold, og den overgaar min Forventning
baade i Penhed og Godhed, saa min Kone er
særdeles vel tilfreds med den, og jeg anbefaler
den til alle, som vil have en Maskine. Jeg tak
ker Hr. Anundsen for, at De har oprettet en
saadan Handel, saa at man ikke behøver at gaa
til Agenterne og betale mere end det Dobbelte
af denne Sum, sor at faa en af samme Sort
Maskine. John A. Roen, Menomonie, Wis.