Newspaper Page Text
nes T s s dDecorah og Omegn. | s. i Ø Ten 7de September 1890 Oynet slog Tirsdag Eftermiddag neo en Lade tilhørende Will Aiten i Ma aad Township 5 Mil fra Decorah. e L antændtes og brændte ned i Løo et faa Minuter. Chas. Vine, som har forpagtet Farmen, var inde i Laden, da Lynet slog ned, og blev bedøvet, men kom dog tidsnot til Bevidsthed, saa han kom uskadt ud af Bygningen. Foruden laden brændte 60 Tons Hø, en Del Havre og andre Eiendele tilhørende Mr. . ine, som lider et føleligt Tab, da han llle havde nogen Aøsurance. Brumllnp. Fred Thompson, nnaste Søn af Mr. ta Mrs. O. P. Thompson heraf Byen, blev Tirsdag Aften ægteviet til Miss Adron i Cherotee. Brudgommen er født og opvoxet i Decorah og var en af de mest populære unge Mænd, Decorah har fostret. Hans Hjem i de senere Aar har været i Thompson, Jowa, hvor han dri ver en Nationalbank, hvis Præsident han er. Bruden er ikke tjendt i Decorah, men de, som kjender hende, har ikke an det end Godt at sige om hende. De Ny gifte tilbringer Hvedebrødsdagene i New Yort City. og derfra kommer de paa et kort Besøg til Decorah. «Decorah Posten» gratulerer Brude parret og ønster dem et langt og lykkelig Samliv. – Gedward Dyrland fra Norwar. Benton Co., Jowa, bled Onsdag Aften ægtediet til Miss Christin- Uikre, Dat ter af T. A. T. Vikre heraf Byen. Bryl luppet holdtes hos Bruden: Forældre, hvor Familiens nærmeste Tiæatninge og Venner tilbragte en hnaaelig Aften Prof. H. G. Stub forrettede Brude bielsen. – s Smaapluk. | – Mlem ikke at betale Skatten inden den 1ste Oktober. Hdis det forsømmes, maa man betale Rente. –0Peter E. Haugen reiste i Tirsdaags til Lac qui Parle County i Forretnings anliggender. – Sdheriff Christen reiste i Mandags til Postdille, hvor han arresterede John Witt, som er anklaget for Overfald paa en Snyder, hvis ene Kjæveben han hav de slaaet af. John Witt maatte stille 2,000 Kaution for at komme paa Fri fod igjen. – Miss Nellie Stiles Datter af Mr. og Mrs. John Stiles blev forleden ægte viet til Oscar Bundy, en Handelsreisen de fra Chicago. | – Lørdag denne Uge Kl. 2 Efter middag holder Winnesheit County Ager brugsforening Møde paa Courthuset. –sCharles M. Langland fra High land Township er udnævnt til Deputy County Auditor istedetfor B. T. Gun . derson. – Halvor Johnson og Datter Esther reiste i Mandags til Halstad, Minn., paa et kort Besøg. – Miss Ruby Houg, Datter af Mr. og Mrs. G. Houg, er reist til Chicago for at uddanne sig til Lærer inde i Kindergarten-Stolen. – Mrs. G. Hegg er paa Besøg i Minmeapolis. – Mrs. Marie Tuve-Lewis, som i mange Aar var Salgsdame hos Iver Larsen, og som siden har boet i San Francisco, er her paa Besøg hos Slægt og Bekjendte i Decorah og Omegn. – Mrs. A. L. Hanson fra Canoe Township reiste i Tirsdags til Bald win, Wis., for at besøge sin Søster, Mrs. Anna Haugen. .. –I. G. Larsen reiste i Mandags til Minneapolis; derfra reiser han til Chicago. – Luther College Museum vil her efter være aabent for Besøgende hver : Op Eftermiddag til sædvanlig - Rev. H. B. Thorgrimson fra Mil .wbvaukee kom i Onsdags til Decorah for at hente sin Familie, som i Sommer e har opholdt sig en Tid i Decorah og t dig œMmmeeepPſt…ſtßUrT”-çrRERſtIMRDMRÁÓÇMUÊrTinnnBÊMn–– Lider De af Forstoppelse? Intet Væsen, hvis System viser Tør paa Svæktelse og Træghed, kan e sundt. Det bedste Middel der mod er Dr. Peter's «Kurito,» det gamle, prøvede Lægemiddel, der blev opdaget af en gammel tyst Læge og har været i stadig Brug i over hundrede Aar. Den foraarsager ikte Knib, men gale Maven, styrter Fordøielses organerne, medens den renser Blodet og saaledes skjænker hele Systemet nyt Liv. Det er sjeldent, at den ikke hel l red r alle de Sygdomme, der foraar ages af urent eller usundt Blod eller afe n daarlig Mave. Den er ingen MApothetermedicin, men sælges kun af autoriserede Agenter. Personer, som bor paa Steder, hvor der ingen Agent fin s for Dr. lhieters »«Kurito,» tan bed at sende 82.0 erholde 12 35c Fla er diret fra Fabritanten. Dette ej ilbud gjælder kun en Gang for sam e Person. Striv til Dr. Peter Fahr y. 112 -1114 So. Hoyne Avennue, frygtelige Lidelser. Norske Sjøgntter trækker Itraa om, hvem der skal lade sit riv. Charleoton, S. C. 3die Sept.– De to norske Sjvgutter, Anderson og Tho mas, der sor en Tid siden blev taget op ude paa Havet as Damperen »«Wogd ruff» og bragt hertil i en yderst sorkom men Tilstand, talte idag sor sørste Gang om sine Lidelser. De var sra den norske Bark »– Drot», og siden denne forliste, havde de drevet om paa en Flaade. (Hutterne er sremdeles svage, men Læ gerne siger, at med den gode Pleie, de nu har, er der Haab om, at de kan kom. me sig. Deres Forstand synes dog endnu at være sorvirret, og det eneste paalidelige, man har faaet ud as dem er om, hvordan en at deres Kameratex blev dræbt for at frelse de øvrige. Thomas er endnu kun en Unggut og han kan snakke lidt Engelssf Han har ikke Greie paa, hvormange af det sorliste Mandskat, der besandi sig paa den usle Flaade, da Lodtrækmngen saudt Sted. »Vi havde været 10 Dage uden Mad», s gde han, og vi var nødt til at dræbe en Mand, for at andre kunde opholde Livet indtil et Skib kom og tog os op. Til Slaatrækningen tog vi nogle Fliser sra Flaaden. Der var en lang Flis, og den som fik den skulde dv. Den faldt paa –Tyskeren» og han sandt sig villigt og uden Modstand i sin Sjæbne. Der var et Jernstykke paa Flaaden, og Pla nen var at slaa den af Skjæbnen ud valgte med dette Jern i Hodet og deres ter stikke en Rniv gjennem hans Hjerte. En Mand tog Jernet, og en anden stod særdig med Univen, og i dybeste Taus- hed blev Tysteren henrettet. Hurngt som et Uyn blev Kniven kjørt ind i Bry stet paa ham, og hans Blod blev af Mandskabet drukket med stor (sraadig hed, idet det strøommede ud. Der op stod Kamp om at saa komme til og drikke Blodet». De as Mandskabet, som døde, blev slængt overbord, og da Anderson og Thomas var alene igjen, havde de op givet alt Haab om nogusinde at blive reddet. Men det blev de dog, idet Dam peren »Woodruff» kom og tog dem op. Thomas har sorte Taar i Munden, og hans Legeme er bedækket as Bylder Andersons Rinder vg Øine er dybt ind sunkne. Thomas er sorvandlei til et Skelet. Mændene vil forblive her paa Ho spitalet, indtu de er blet sriste og er kommet til Rræjter igjen. At der vil bli reist Tiltale mod dem, er deri selv sølgelig ikke tale om. Bananags. | Befolkningen i de Forenede Stater forbruger hvert Aar flere og slere Ba nanas. For 10 Aar siden fortærede vi 9,0, n») Rlaser, i forrige Aar med gik 16,000,00. Costa Rica, Colom bia og Jamaica forsyn.r mest med gule Bananas, medens de røde kommer fra Cuba. Jordbruget paa denne Ø har i de senere Aar ligget nede paa Grund af Krigen; men under Stjernebanneret vil det uden Tvil tage sig op igjen. Naar Produlktionen blir større, vil Pri sen gaa ned. s j Lange og tynde Bananas er daarlig Vare. Deres Udseende viser, at de blev plukket for tidlig. j Der er megen Næring i denne vel smagende Frugt. Sydboerne lever for en stor Del af den. mrnntfrru—hſtzÏntrwZ-ïms- 1 Frugtkjærner og Blindo tarmbetændelje. ! Elrter de videnskabelige Erfaringer og de sidste Aars Theorier om denne desdærre saa hyppig forekommende Sygdom, striver en Læge i et tysk Blad, «er det overordentlig sjelden at paa træfse Frugtkjærner i den betændte Blindtarm; det er saa sjelden, at et saadant Tilfælde næsten alt.d blir om talt i den medicinske Literatur. Og disse sjeldne Tilfælder indtræffer til fældigvis oftere hos Vorne end hos Børn. Hvad man finder i Blindtar men, hvis den da ikke, hvad man ofte ser, er ganske tom, er Exkrementer, som er blit haard som Sten. Under Forsteningsprocessen i Blind tarmen antar disse jorsktjellige Former, som mere eller mindre kan ligne Kjær nerne i vore forskjellige Frugtsorter. Stene – ikke Frugtkjærner –- er nu en fastslaaet videnstabelig Kjendsgjer ning. Der er ingensomhelst Aarsag til at vænne os til en periodist Frugt kjærnesrygt ved Siden af den troniste Batteriefrygt. Hvor ofte har jeg ikke i Vindruernes Tid selv seet og hørt fortælle om vorne friste Mennesker, som iktte alene spytte ud Skallet, selv naar det var ganste blødt, men som af Frygt for Kjær nerne – det vil sige den Blindtarms- | betændelse disse tunde afstedtomme endog spytted ud det meste as selve Frugtkjødet. Hvis man vidste, at alle Supper og Kompotter, som e: lavede af Ribs, Blaabær, Jordbær, Bringe bær osv., indeholder talløse, bittesmaa | Kjærner, som i Tarmtkanalen ved Hjælp af andre Næringsmidler klæber sig sammen til Klumper ligesaa store som Njærner, saa kunde jo gjerne Ræd selen for Frugtkjærnen berøve os man ge baade sunde og velsmagende Retter. Ve de ulynttelige Forældre, hvis Børn pleier at svælge stcre Frugtkjær ner og Stene. Tanken paa den frygte lige Blindtarmøsbetændelse, som deres Njæledægger gjerne tan faa, under dem hverlen Rist eller Ro – en uforskyldt og uretfærdig Straf for en relativ uskyldig Uvane! Det kunde not Læ gerne ha lidt at fortælle om. Han moret den Nesle. Hun blev mødt af Husmoderen i ne dre Etage, da hun kom hjem fra et Snarerinde ud i Byen. Ct Øieblik senere sprang hun opover Trapperne til sin Leilighed, som skulde hun ha faat Underretning om, at noget Galt var paafærde. »For Himmelens Skyld, hvad er der dog om at gjøre, John!» raabte hun, saasnart hun kom ind til Mand og Børn. »Ingenting, min Kjære!» Han aa op til sin Hustru i største Overraskelse og fortsatte saa med at galloppere rundt paa alle Fire som Vesleguts Hest, mens Veslegut sad i en Krog og storlo, saa han kunde sprækte. »Ingenting!» skreg hun. »Ved du, at du har spændt løs et Kvadrat-Yard af Plastringen i Værelset under os?» »Har jeg?» »Har du! Naturligvis har du. Videre har du væltet en Vandbeholder, hvorved en Del værdifulde Papirer i Leiligheden under os er blit ødelagte.» »Har jeg gjort det?» »Ja, du har. Og vore Naboer for tæller mig, at der har været et forfær deligt Spektakel her. Det værste er, at du er ansvarlig for det.» «Jeg?» | »Ja, netop du. Du kan ikke tomme ifra det. Man har lagt Merke til din Stemme. Helt bort til Gadehjørnet kunde man høre dig kjøre og skrige, og Foltene nedenunder sa, det var du selv, som agerte Hest og væltet overende Stole og andre Ting. De ved natur ligvis, at den 4 Aars gamle Gut itte tunde holde sligt Leven. Hvad har du doa ment med dette»? | »Min Kjære!» svarte han ydmyat, «»huster du, hvad du sa, da du git?» UJeg sa, du maatte gjøre alt muligt for at holde Gutten rolig, da der var synge Folk i Værelset under os.» »Vel,» svarte han, «jeg har holdt Gutten rolig paa den eneste mulige Maade, jea vidste om.» | Han følte sig en god Del fornærmet. | s - eo | va C rose og Omegn. | ' – Ole Wold er nomineret paa den republikanste Valgseddel som Kandidat for Aldermand i 7de Ward. Demo kraterne har nomineret C. C. Bect. Beg ge Kandidaterne er Nordmænd. – Heileman Is Co. truer med at sagsøge Byen, hvis den ilte gjør noget forat faa udryddet den frygtelige Stank paa Veien mellem Nord og Sydbyen. Flere af Byens Folt klager over Stan ken. En Morgen, da Lugten var fæl, kom Konduktøren paa en Sporvogn ind og sa: »Mine Damer og Herrer, holo dere for Næsen!» Antagelig er det døde Høns, Frugt o. l., der er blet kastet ; Myren er gaaet i Forraadnelse. ' – Mattin Ellingsen og Dina Ras mussen blev ægteviet af Rev. Bedford af West Ave. Methodist Kirke. Vielsen foregik i Brudens Søsters Hjem, 1225 Malrtket St. – Miss Clara Baker og Mr. L. A. Nelson af W. Nelson aCrpet Co. her i Byen blev ægteviet i Brudens Hj.m Rochester, Minn. Onsdag Aften forrige Uge. – James Elma en Dæksgut paa Dampbaaden »«Lion», blev borte paa Turen fra Winona til Alma og antages at være druknet. – E. Farseth, der i nogle Aar har havt Klædesbutit paa Hjørnet af S:. Paul og Caledonia St. i Nordbyen, skal snart reise til Fairmont, Minn., og bli de Bestyrer for Boston Clothing House dersteds. Pestbaciller er begyndt at blive en almindelig Ud forselsartite fra Indien, og Regjerin gen ordner sig nu paa at føre en streng Kontrol med denne Udførsel. Mange europæiste Læger reiser til Indien for at studere Byldepesten og tager næsten altid levende Baciller med for at fort sætte Studierne i sit Hjem. Pesttilfæl dene i Wien har vist, hvor farlige disse | Baciller er at haandtere, og Prof. Haff tin, den, som allerbedst kjender Pesten, ertlærer. at man særlig maa være for sigtig med Behandlingen af dem ombord men ' En Læge havde taget Baciller med sig ombord paa Dampstibet »Carthage» og fortsatte sine Experimenter under Rei sen. Paa Tilbageveien til Indien fandt man ombord to af Pest døde Rotter. Følgen er, at man kun med speciel Tilladelse fra Regjeringen faar udføre Baciller, og da tun i absolut sikter her in Nedpatning. Decorah-Nosten.– Den Rde September 189v Dr. Jose Rizall. Martyrerne!– Hvilken Dødelig sor maar vel at slildre deres Betydning sor Verden! Kirkehistorien dvæler med Kjær lighed og Akresrygt ved sine Matrtyrers Minde, fordi »deres Blod blev Kirkens Sæd». Men er det kanske bare Reli gicnen, der har frembragt Martyrer! Har ikke de sørste Forkjæmpere sor en hver stor Sag bestandig blevet udskjældt, forhaanet, ja maaske dræbte! Vi tager til Hatten sor de første Kristne, sor dem, dec lod sit Liv paa Arenaen, Baalet eller Korset. Derfor vil vi mindes Martyrerne som Menneskeslægtens største Velgjø rere, som Mænd, der er blevet Bane brydere for Slægtens store Velsærds sager. Tet er Tanken paa den stor Dr.Rizall, der har dikteret disse Udtalelser. Her skal vi i Korthed fortrlle denne mærke lige Mands Historie. Jilippinerne havde sin Jose Rizall, lidesaa vel som Cuba frembragte en Joe Marti. Beg ge blev store Foregangsmænd i hver sit Fædrelands politisle®jenfødelse,og beg ge hentede JForegangsmændenes sædvan lige Løn -en Martyrkrone. Naar Cuba og Filippinerne er bleven aner kjendte engang, naur de har jaaet sin egen Styrelse, naar deres Flag er ble vet jevnbyrdigt med andie Natio ner, eller naar begge disse Lande har sundet sikkert Ly under vor store Na tions mægtige Vinger, da vil disse to Navne staa omstraalede af en udødelig Helgenglorie i Besolkningens Hjerte, medens Digterne vil besynge dem, og Forsatterne forevige dem paa Historiens Runesten Joje Marn faldt i tamp for sit kjære Cuba, men hans store Navne i Østens fjerne Oland sendtes ud af Verden ved en koldbiodig Forbrydelse, en JFor brydelse, der var iklædt den offentlige Retsærdigheds mest lasede Pjalter. *» Den offentlige Retsærdighed er G dommens værste Bastard»– har en stor Forfatter sagt, men aldrig har Sandhe- | den as denne Slats vist sig klarere sor Verde: end i Dr. Rizalls sørgelige Stjæbne. . | Dr. Rizall saa første Gang Dagens Lys paa Øen Luzon. Hans Fader var en stor Eiendomsbesidder der, og Fa milien var en af de rigeste og mest an seede paa Filippinerne. Gamle Rizall levede paa en stor Jod, og dertil havde han god Raad. Han var ogsaa en vel gjørende Mand, og ingen Fattig gik uhjulpen bort sra hans Dør. Kun mod Kirke og Præst var han noget karrig. NRun sjelden gik han til Kirke, og endnu sje dnere gav han noget til Præsten. Derimod sørgede han paa en omhygge ug Maade sor sine Børns Opdragelse. Især var det ham om at gjøre at saa Jo srem i Verden. Tenne Gut røbe de tidlig ualmindeiige Evner, og Alle, som kjendte o utten jpaaede ham en stor Fremmd i Statens eller Kirkens Tjene i Familiens Rigdomme og mægtige Forbindelser i Forening med hans store Begavelse vilde gjvre Veien let. Først studerede Rizall ved en as Dom nikanernes Skoler i Manila. Der lærte han, hvad Skolen formaaede at give, men det var ham ikke nok. I Lighed med andre begavede unge Mænd fra Osten, vilde han fuldsøre sine Siudier i «Europa. Hans berømte Samtidige Aguinaldo reiste til Mündchen, men Ri zill tog derimod til Paris. Der var han i flere Aar, underkastede sig Examen som Læje og studerede desuden nunst og Literatur. Ide Kredse, hvor han fær dedes, vakte han megen Beundring for sin store Begavelse og omfa tende Kund sk1iber. Hans Omgangøvenner i Paris nærede ligesaa store Tanker om ham som hans Venner paa hans Jædrenever. Rizall var omtrent særdig med sine Studier i Paris, da han en valk r Dag fik Brev fra sin Fader. I dette Brev (fortalte gamle Rizall, at han netop stod Begreb med at soretage en længere Reise til Landets Indre, og at .ønnen derfor ikke maatte vente nogen Esterret ning sra ham paa længere Tid, ja det kunde endog hænde, at han aldrig fik noget Brev mere. Ingen kunde jo vide, hvad der vilde hænde den Gamle paa hans store Reise. Brevet fremkaldte bange Anelser i den unge Rizalls Sjæl. Iike kunde han sorstaa, hvad Faderen skulde bestille derinde i Luzons eller Mindovas Skove. Han frygtede for, at et Uheld havde til stødt Faderen, som denne vilde skjule for Sønnen. Han havde ingen Ro mere i Frankriges Hovedstad, derfor reiste han strax hjem til Filippinerne. I god Behold kom han til Manila, hvor han traf igjen mange af sine Ung domøvenner, men derimod ingen af sin Slægt. Han sik dog snart høre, at baa de Forældre og Spstende var døde, men Ingen syntes at kjende de nærmere Om stændigheder ved deres Dødsmaade. I et Selskab i Manila traf han en Præst, han havde kjendt fra Barntben. Præsten drog ogsaa Kjendsel paa den unge Rizall, og det saa ikke ud til, at den geistlige Herre glædede sig over Gjensynet. Han nidstirrede paa Rizall, men vilde ørensynlig ikke komme i nogen Samtale med den unge Mand. Medens de to Mænd stod der og betragtede hin anden, kom der en og slog Rizall paa Skulderen. Denne snudde sig om og fandt, at det var en spansk Kaptein, han havde kjendt fra sin Barndom, og som i mange Aar havde været en fortrolig Ven af Familien Rizall. Ester Udvexltng af Hilsener bad Kap teinen den unge Rizall følge ham ud. Medens de to Mænd spadserede paa en af Manilas (hader, i en stille Nattetime, sik Rizall af Rapteinen vide Alt om sin Families sørgel ge Skjæbne. Og slet ikke var det glædelige Tidender, han her fik høre. Brevet, som din Fader skrev til dig, min kjære Jose– begyndte Kapteinen var bare beregnet paa ikke at bedrøve dig. Din Fader reiste ikke til det In dre. Han er død. Den elendige Præst, som stirrede saa paa dig inde i Salen, ikveld, er Aarsagen til hans Død. Han meldte din Fader til Pvrigheden for Ulydighed mod Kirken, og fik Myndig hederne overtalte til at kaste ham i Fængsel. Den »hellige» Monds An klage var ligesaa taaget som hans Hjer ne. Selv Præsten saa, at det vilde bli ve en vanskelig Tag at saa din Fader dømt. Svært gjerne vilde dog Præsten blive Gamlingen kvit. Dersor sik hon Opsynsmanden ved Fængslet overtalt til kun at give Fangen Vand og Brød. Og selv af denne usle Kost sik han saa lidet, at han ikke længe kunde leve af det. Ester to Maaneders Fængsling døde han ogsaa af Sult. Han døde i Lænker, og Ingen fik se ham i hans sidste Stund. | Døde af Sult!– skreg Rizall – men hvor er min Moder og mine Søskende? De er ogsaa døde, min unge Ven)! Paa hvilken Maade? For Spaniernes Morderhaand. End min Faders Eiendomme? De tilhører endnu dig. Præsterne har prøvet at faa dem overdraget ll Nirken, men Generalkapteinen har end nu ikke vovet at efterkomme deres Øuske, sordi du endnu lever, Men nu, naar Præsterne ved, at du er kommen tilbage nuil Filippinerne, vil de sætte Himmel og Jord i Devægelse sor at saa dig dræbt eller landsforvist. Naar den sidste Ri- | zall er udslettet af Jorden, da vil nok utirken tage Alt, jom Familien eiede | Du hører, det er tunge Tidender, jeg har at meddele dig, min Ven, men vær forsigtig. Reis til dine Eiendomme og lev der som en Velgjører sor de Fattige og Ringe. Ved din Rigdom og dine Nundsksaber kan du gjøre meget godt sor mange. Men pas vel paa, at Præster ne ikke saar Anledning til at krydje din Vei. De higer af Begjærlighed ejter dine (iendomme, og, hvis de kan, saa vilde de sende dig ud Verden paa den samme voldsomme Maade som din Fa milie. Rizalls Oine lynede. Med en sorun- derlig Skjælven i Stemmen svarede han: Jeg takker dig min kjære Ven, for de Oplysninger, du har givet mig, i hvor smertelige disse end kan være. Men tro endelig ikke, at eg vil begrave mig paa min Fædrenegaard. Jeg vil for blive her i Manila og prøve at hævne mig paa dis e usle Præster og Munke. Jeg skal afsløre deres Forbrydelser paa en Maade, der skal bringe JFilippiner nes Børn baade til at le og græde. Jeg skal sætte Sortkjoleskrabet i Offentlig hedens (Yabestok, saa hele Herket skal hvine af Raseri. Jeg skal sville en Mudjik, der vil lære de «hellige» Mænd at danse af .inne. Men, min Ven! de vil dræbe dig! Ved du kanske ikke, at Præsterne er hævn jærrige? Jeg ved vel nok, at de er hævngjær rige, men lad dem kun komme med sin Hævn! – Te kan dræbe mig, hvis det kan gavne deres raadne Sug. Mit Liv er ikke værd mere end min Foders, min Modeis eller mine Søskendes. Og deæber de mig, saa vil mit Blod blive Begyndelsen til vore ulykkelige Øers Frigjørelse. Te to Venner skiltes. Allerede næste Dag slog Rizall op sit Skildt som Læge i Manila. Snart fik han en god Praxis, da lan var heldig med sine nure, og hans Fremtid saa lys ud. Hans Rigdom og Lærdom skaffede ham Adgang til mange sornemme Huse. Og han sortjente den Velvillie, han mødte. Jituppinerne har aldrig eiet en Mand, der i Begavelse og Lærdom kan stilles ved Sideu af Dr. Jose Rizall. Men han var i Besiddelse af Egenska ber, der er mere værdt end baade Bega velse og Lærdom: En rørende Kjærlig hed til de Fattige og Smaa. Dem var han altid rede til at hjælpe med Raad og Daad, men Massernes Blodsugere sik ofte søole Braadden af hans hvasse Mund og skarpe Pen. Han skrev en Bog om Stat og Kirke paa Filppinerne, hvori han paa det grusomste hudslettede baade Regjeringen og Præsterne. Især assløvrede han TSortkjolernes Synder. Bogen kom ud i Manila og vakte en umaadelig Opsigt. Den solgtes som varmt Brød, men snart sik Regjeringen Tag i den, og hundrede og et var ude. Bogen beslaglagdes, men Dr. Rizall selv sængsledes og sendtes i Landssor visning til Mindovas. Der levede han da som Læge i nogle faa Aar i ganske trange Kaar. Hans Eiendomme blev nemlig tagne fra ham. Men den brave Doktor klagede ikke. I sit Exil der paa Mindovas arbeidede han med dobbelt Nidkjærhed sor de lavere Klasser. Han bevarede sin urokkelige Tro paa Maø serne. Det var sra dem, han rentede Forløsning for sine ulykkelige Filippi nere. I dette Stykke stod han endog over sin nu saa berømte Samtidige, Aguinaldo. Først om Vaaren 18906 fik han høre om Opstanden paa Cuba. Dette valte en ubændig Længsel i den unge Læges Bryst om at komme bort fra sin Askrog, om at komme ud paa Verdens store Skueplads sor at vise sine rige Evner til Lindring af Slægtens Lidel ser. Derfor søgte han om Tilladelse til at reise til Cuba som Læge. Han sik d n attraaede Tilladelse og seilede strax ester med et Skib sra Manila til Bar celona i Spanien. Kort efter Rizalls Afreise sra Ma nila, reiste Aguinaldo Oprørsfanen i Cavite. Snar var hele Pen Luzon i fuldt Oprør, og baade Embedsmændene og Præsterne stod lamslaaede af Skræk. Især var Præsterne skrækslagne. De var ikke mere tykt-ovede, end at de fsor stod, hvad de havde at vente af en Be solkning, der havde Aarhundreders blo dige Forurettelser at yævne. Præsterne gik til Generalkapteinen og forestillede denne, at Opstanden var Ri zalls Værk. Det værste var, at denne havde stukket af. Var det muligt bur de han hentes tilbage og henrettes. Det vilde med et stilne Oprøret. Den taabelige Generlkaptein lyttede til dette Præsternes ligesaa taabelige Raad. Han telegraserede 1il Barcelona og bad Politiet der anholde Tr. Rizall, saa snart det Skib. hvorpaa han befandt sig, dampede ind paa Havnen. Dr. Rizall blev ogsaa ganske rigtig fængslet i Barcelonas Havn for aldrig at komme paa Frifod mere. Efter en Stunds Fængsling i Barcelona, sendtes han som Arrestant til Manil, hvor han ankom i Slutten af 1896. nommen til Manila stilledes han strax sor en Ret, sammensat af geistlige og verdslige Dommere. Tenne Ret gjorde kort Proces med den unge Rizall. Han dømtes til Døden, og den 20de December 1896 blev han skudt paa den aabne Plads Juneta i Manila. | Han hørte Forkyndelsen af sin Døds dom uden at sorandre en Mine og ven tede rolig i Fængslet paa den til Hen rettelsen bestemte Time. Om Morge nen paa sin Todsdag toges han ud af sin Celle af et Vagtmandskab. Rolig og med saste Skridt gik han mellem VRagtmændene ud til Retterstedet. Der l ventedes han af en Flok spanske Solda ter med ladede Rifler. En uhyre Fol kemængde havde samlet sig sor at se paa den uhyggelige Scene. Skarer as Ma nilas lavere Klasjer stod der med taa resyldte Oine for at saa et sidste Glumt af sin store Ven. Men Spaniens og Filippmnernes Storsolk i Manila var der ogsaa. De sad ien god Sadel eller iet mygt Vognsæde. Selv »ledende» Damer var der for at se den frygtelige Rizall. Det var jo en Asvexling sra Tyrefægtningernes Ensformighed. Den Dømte sik en halv Time til at holde en Tale i. Rizall tren da frem og holdt en glimrende Tale. Han jor sikrede on sin Ustyldighed, men haabe de, at hans uskyldige Død vilde blive til (Gavn for Filippinerne. Andre vil komme efter mig!– udraabte den store Patriot – der vil suldsøre den Frigjø relsesgjerning, jeg i Ringhed har be gyndt, og naar disse kjære og skjonne Øer engang er fri sor de fremmede Ty raner, da vil Filippinernes Børn sørst forstaa, at jeg dør ustyldig. Begeistringen greb de lyttende Ska rer. Der blev endog gjort Forsøg paa at srelse Rizall sra Døden og sætte ham paa Frisod, men den kommanderende Officer gav et Tegn, Rislerne knaldede, Kuglerne fandt Vei gjennem Rizalls Legeme, og Filippinernes største Mand var et Lig. Dr. Rizall sænk.des i en Martyrs Grav, men sra sin aabne Grav inspire rede han Filippinernes Børn, naar de prøvede at afkaste Spaniens Aag. I tusindvis sendtes den store Toktors Portrætter udover ØPerne, og den 20de December er en national Høitidsdag paa Filippinerne, som Landets Børn tilbringer i stille Sorg. Men de nug ler, som sendte den ædle Mand ud af Verden har senere sendt .Ipanierne ud as Filsppinerne. N. N Rettelje. De ø forste Linjer i Afs it 1l om jeita» lød sl g sra min Haand: «(jenta er et Pattedyr med ulover og Horn og Hageskt1æg. Butkten har længste Etjægget og største Hornene; men det er ikke bedste Bukken, jom har de største Horne ne, og itke altid den viseste, som har det længste Hagesktjægget». Jeg vil itte ha' en slig styg Tætrerseil denne min udmærtede Afhandling, som jeg herved paany anbefaler til G itas Venner. Br. Ved Vaskning af malede Sager | bør man ikke skrubbe EMW N dem og afslide Over- I I b fladen. Brug (old al y I Dust Vaskepulver. B4 ifølge Anvisningerne, aa i D ; der er trykt paa hver Al 5 Pakke og De vil blive I tilfreds med Resulta- mb2 tet og overrasket over MAt - l s s j ssi I e» o Arbeidsbeiparelsen. I Da Las T ?:. , Striv efter den lille Bog: «Gyldne Regler W; Ue.aa d ) for Husardeidet,» som sende frit. Wii sss mer The N. K. Fatrdank Company Ü ashinPovwder Chicago St.Louls New York Boston ) Scandinavia Academy begynder 12te September. Skolen uddan ner: 1) for Lærerstillingen (Engelsk Public Sskoler). 2 for Forretningølivet. 3) i Musik 4) forbereder for College. NB. Indtil fire værdige trængende Elever vil iaar kunne faa sri Undervisning. Ekriv til E. C. Nelson, Bestyrer, 51b4 Scandinavia, Wis The Normal Cour e at Luther Acade my. Alb rt Lea, Minn., gives you an opportunity to prepare for First or Sc cond Grade Certincate-. For Catalogue writø to Rev.E.1. Strom, 2b3 Albert Lea, Minn. Bekjendtgjørelse. Der vil blive afholdt et Samtalemøde i Jadson n. ev. luth. Kirke, Minn., Tirs dag den 19de Sept., 20de og 21de. For uden Stedets Præst, Past. I. Thoen, har Pastorerne H. J. og J. J. Strand fra Freeborn samt E. Hove fra Mantato, lovet at være tilstede. Forhandlingøgjen stand: »En Kristens rette Forhold til Menigheden» Mødet begynder Kl. 11.30 Formiddag. Alle venligst ind budne. H. H. Dale, Sek. Jackson, Minn., 4de Sept. 1899. e - Dr. Duncan, Tandlæge. kan træffes: Preston, 8Sde, de, 10 og 1!lte .Sept. Houston, 12te 13de og 11de. Stewartville, 15de og 16dc. Raeme. 1dde og 18de. e Ron, 20de og 21de. Mitchell, Jowa, 22de og 28de. Naysiel», 20de og de. erter, 27de og 28de. Urand Meadow. 20de og 30te lSept. daænder trækkes uden ØTmerte. Alt Ar beide garanteres. - Ab t Til nye Abonnenter Bi vil, saa længe Opla get varer, sende en ældre Aargang af Ved Arnen– as følgende Indhold: 22de Aargang, Sept. 1995 til Zept. 1590 Fortællinger: Hvad i Kjødet er baaret. Roman af (Yrant Allan. I Preste gaarden. Af Ivar Ring. Betatt for. Ten spiritistiske Kaptein. «n fortvivlet Udvei Kari Korsmo. En Erindring sra (yudbrands dalen. Under Kapersiag. Af Konstantius Flood. Studenten. Af Ivar Ring. Gam lingen gav ind tilslut. Juleaften. Den bed ste Juleklap. Forsoning, Af Julius Slinde. En skjæbnesvanger vighed. Junker Jens. Af Arnold S ylvester. Store Hans Hæringsiad. Stærke Mænd. Jovist havde han vylten med sig. Af August Bondeson. Lille Iir Noel. Frieri med Forhindringer. t natligt øven tyr. I Ruøûsernes Vold. Tante Marie. Af I: Ring. (l'»n Foshøi. Af Ivar Ring. Ringen. Mari ømehaugen. Af Hans Aan rud. Godset JIrontons Arving. Frierbrevet. Af Ivar Ring. Jattig og Nig. Ten lille grønne Dør. Af Mary (. Wilkins. Øn Tlherisf med Hjertelag. Te Landslygtige. De hemmelige Tepesther. Bare en Konvolut. «»Ter maa statueres er Exempel.» En Tetel iler Oldemoders Navnedag. En hel dig Fyr. En vLUord frier i Amerika. Doro theas Kys. øn Fortælling fra den fransk tyske Krig. Tanger- Bod. Ten «ærgjerrige (jæst. Af Nathaniel Hawthorne. Ta Skip perdatteren forte Skuden. Det gjorde Nd slaget. «n Minde fra den skaanste Slette. Af H. Uræner. Numer 202. En Lykkelig. Af Alvilde Prydz. En Feltlæges Roman. As (yrant Allen. Da Lylten tom. Grita. En Historie fra Norge. Reisekamerater. Smaastytker:– Hold dig paa Lunna, (Jut.» Blyanttegning af Brorson. Søg og følg andres Raad. Hans paa Sandholmen. Anekdoter fra Krigens Tid. Slaget ved Mey den 14de August 1-70. «Skytter.» Af Br. Naturalismens Triumf. «Granberry (Julch's nye Skolelærer. Lordens Brud. Strilen paa Apotheket. En gift Jomfru. En Trøst i Ulykken. Dom. Til Høstmesse Revy. Naar det gjælder at skynde sig. Ovad Fonografen kan bruges til. I Tamekupeen. Kanske det. Ta Braasethgamla skulde dø». Paa smal Kost. Kunsten at gifte sig. g aa han Cla. Man skal ud at spadsere. Tante Jette. Et Testa mente. Husdyrene taler. Washington og Korporalen. Man smeder, mens Jernet er varmt. Forglemmigei. En praltist Opsin delse. (rkeengelen og Enedoeren. Hestehan delen. Trik varmt Vand i Varmen. Cnkel Wilhelms Julegave. I Skudaaret. Tomme Kjærringer er slige. Videnskabens Martyrer. For og fra Familielivet: For standig Revselse. lig et venligt Crd til din Hustru. Ojemmet. Nu er det Moders Tur. sunsten at spare. Hvordan skabes Tilfredø hed. Et venligt Anstat. Ovad et Barns Bøn formaar. Te trætte Mødre. Fra Nvin dernes Verden. (Hjemmet.) Byg dig en Vorg. Husgrætten Huøsgriner. Den graa dige Flaske. Hustavle. Husmoder Moder. Nntten af at søre Regnskab i Husholdningen. dil Tidsfordriv. Gaader. dTeecorah-–Posten og Ved Arnen et Aar, en ældre Aargang af Ved Arnen (daJL2 store Øider) samt rrmie for 81.23. B.ANUNDSEN, Dramer B. . Decorah lIn. CHode Finge- Cal. For 3 Aar gl., pr. Gal...... 85c Cal. Portvin, 6 Aar gl, pr. Wal..... 1.10 Blackberry Brandy. pr. Wal....... 51.10 i .$ Sunshine Whskey, pr. hal........ 81.60 Ancderson Counts WHiskey, pr. al lo Alknhol, 2den Rvalitet. vr. al ......–1.00 Al ohol, bedste Jort. 19» prook, pr Sjal s.9v Cvennævnte Priler indberatter to tndet as urukke on tudpatnuuag vis De onsker Varerne sendt C 1). D., maa nok Pente sed- med Cidren til at be tale for Forsendel)-øomtoitg rne. ; Zend efter utdstænd Vrliste over Groerie og Lilorer. C.S.Brackett& Co. død bittih atreet. Uiuneoapolis, Uinn. . «. Markedsberetning, Eert. 7. Tecorahn Marted. Smør. pr. Pund.............. 10 an Vg. pr. Dusin............... 11 -- Voteter. pr. vushyet........... 25 –-3zj» Havre soats), pr. Bushel....... d -. Mais scorn). pr. Bushel....... 23 – Rug res pr. Busyel......... 10 –.. Byn ldarley)................ 20 –-ùii' nlar............. eet 00 -.... Kløver, pr.100 Pd.............15.008.09 Timotyei. pr. 100 Pund....... 1.912. Levende Svin, vr. 100 Vund... 3.131. avedevrisen t sorsktjentae ny. New Norkt–- Sept.................30.1 St. Louis Sept................. 60x Minneaponis–Kontant............ i Duluty–-Kontant................. .sg Toledo–-Kontant........... ..... i Baltimore–-Sept................. lvs Detroit-Rvntant................ .7l Liverpoo!–-Sept................ 3: vi Liverpool–-Mar............ e os lgi Elutningsøvriser paa Chtcaao Bøn Sept.a. hent Hvede–-Sept........... 0.10 )5 Ø.voy Dec................. .7138 .m Mai................. 741 .1nt Mais–- Sept............ .31753 .314 Dec.................. «o2b .2 ai........ 30 Havre-Sept........... «»4 DAs TDec......... o. e203l 205 Mali.............-... «o22 .211 æuluty Ovedep ter. No.1 Hard, cash og Sept...v0.88 æø No.1 Northern, casn..... .61 –01; Nv. 3 Northern.......... .631 -.... PonmnnVo]…T]”TCO-—OOM.M On track–No.)1 Hard........ 68% æ0, No. 1 Rorthern............ 673(dy No. 2 Northern............ s34 Vil Kontant– No.1 Hard......... 70 m... No. 1 Northern............ 6114009 Ao.2 Northern............ s1 –vl N, ô yùÀÙÍdùnoboffwh, Vinterhvede–-No.2red........ 7) an No.ured.................. 6b –n Vaarhvede-No.3............ 57 –dj Ro.1....... eet V) –d Mais–No.3................. 801g–)ls No. 3yellow.............. 31t --... Havre--No. 3................ 21-2 No.3 wnue.............. 21-2 Rug–-Ro.2................. 31:05 Ro. 3.... eet Iû –-... Bug– alting grades........ 37 os Feralots.............--–-. 03 3g Frø–No. 1 Noriyhwestern..... 1.17 1.1 Timprneiirø.............. ....–... Dø– Timotyhet. chace........10.00 10.0 Prairie. choice............ 38.30... Dalm–-)tughalm............. 8.10 1 0) Uvede- og pavrehalm....... 1.09-01.)) n]lonVÒwwmh Mais–No.3.... ............ 2015239 No. tit... 28153020 Davre--No.3...............,21 –:214 No. N whitø................ 3135-21) Bya–- Feed grades..........31 -1; Maltung bariey............ 3) - Rnag– No. 2....... eo 01-513: Flax.; o. –Di. 05-1. oricago Nvægmarked. Evm–light................34.20 71.0 Mixcd....................1.15-1.60 Heavy.................. os 1.8) 1.5 Rough.................... 1.001. HDorntvæg– Beeves........... 41.200200 Cows and heiters......... 1.13 –,0 Texas sterrs.............. 3.00 1.1) otockers and feeders...... 3.001. Faar Nativø sneep......... 2.111.) Tambs........... s.» 0.707 6.3 SEtonr City Kvægmarted. Hornkvæg–Stodkers og Kvier.s3.2371 Oxer og Njør.............. 3.00 3.30 Svin....................... 1.00 01.:) Fanr........ os 0.00 05.2) SEnd Et. Pau!l Kvægmarked. Hornkvæg–-Orxer og njøcr.... 2.1). nvier..................... 3.100. ØSvm....................... 1.300 4.50 Faar og Lam............... 23.23-05.00 san sCtty KRvagmarted. Hornkvæg– Bulls.............2.00 21.0) Sotockers and feeders...... 3.001.) fvin–-Bulk ot sales......... 4.301. Gaar Iuttons.............. 3.00-1.00 Tambs....................0 8.000) «æt. vonid Kvægmaceked. Hornkvæg–Cows and heiløra.82.277..0) Otockers and fkeeders...... 3.30. Øvin........... et 4.22 01.60 Faar Muttons.............. 3.730 1.2 Lambs.................... 1.001. Cmaha Mvægmarked. Hornkvæg–Cows and heiters 3.601 Dtockers and iecders...... 1.590 -1. Evm–lign................ 1.2101.10 Mixed.................... 1.20 1.:3 keary.................... 1.101. Bulk of sales.............. 4.2) 01.25 Faar Westerns............. 3.005 Lambs.... en 041.00903.00 ;nrŸ, n;n;nnnn Smor– Western creameries.117 e En Wehtern............... 13 –l!s minneapolid Prøoduktmarted. Emør–-Creameries..........10 Daniries........... res K–!9, Æg–Cases incl............. 1-4 On– primost, No.1.......... ) –- os» Brick. No.1.............. 11 –!!» Live pouitry–-naltuner......d - Dons.............. eo I – under.................... 0)5- 2 mæn......... tre U –tt Poietec Ø vu.-...... ..... i; –:;t' røg, pr. Bu................. 00 –V das pr. Erdte......... 1.001 10 ber–As to varicty, pr.Bl. 2.0.