Decorah-posten. [volume], May 13, 1902, Image 3

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
2ndeargang.
Fra Hovedstaden.
Margarinløven sanktivneret. Præ
sident Roosevelt har den 9de Mæam
sanktioneret Loven om Beskatning af
Oleomargarin.
. Generalstabs Forslaget. Krigsmi
nisterens Proposition om en ny Gene
ralstab m. m. vil efter al Sandsynlig
hed ikke blive vedtaget t nærværende
Kongres. General Miles' vidnes
byrd imod den foreslaaede Ordning
lader til at være mere, end Proposi
tionen paa dette Tidspunkt taalte.
Offentlige Bygninger. Senator
Clapp foreslog den 9Ide Mai, at Be
vilgningen til en offentlig Bygning i
Albert Lea, Minn., forøges fra $3,
000 til 83,000. – Komiteen for of
fentlige Bygninger besluttede at be
vilge Penge til en Bygning i Crook.
ston. – Beløbet til en offentlig Byg
ning i Aberdeen, S. Dak., vil blive
formindsket til 825,000 og Belsøbet
til den foreslaaede Bygning i Grand
Forks, N. Dak., forøget til $180,000.
Filippinerbillen. Nogen bestemt
Tid for Afstemning over Filippiner
billen er man endnu ikke blevet enig
om i Senatet, men det er den almin
delige Antagelse, at Sagen nu paa
det allernærmeste er uddebatteret, og
et Telegram fra Washington i Lør
dags melder, at det skal være en For
staaelse mellem de ledende Medlem
mer af Senatet, at Billen maa kont
me op til endelig Afstemning den
24de Mai.
Ny KanabBill. I Senatet frem
lagde Mr. Hoar den 7de en ny Bill
om en iskhmisk Kanal. Billen er kort
og overdrager til Præsidenten at væl
ge den Rute, han finder bedst. Den
paalægger ham at lade en Kanal
bygge, saasnart han har forbisset sig
om, at de Forenede Stater har Ret
til at grave og beskytte den. Ved beg
ge Ender skal der bygges Havne.
Præsidenten skal ogsaa have Ret til at
fastsætte de Vilkaar, hvorpaa frem.
mede Nationer kan faa bruge Kana
len. Dens Kostende sættes til $180,
000000, og til forberedende Arbei
der bevilges 810000000.
Pipestone Reservationen. Senatets
Komite for indianske Anliggender
havde den 10de ds. under Behand
ling Billen om at kjøbe Pipestone Re
servationen i Minnesota og aabne den
for Settlementi. Flere Senatorer
udtalte sig imod Planen, fordi de
fandt den Pris, der forlanges for
Landet – s8100000 – urimelig,
særlig i Betragtning af, at det er
et Spørgsmaal, hvorvidt Indianerne
har lovlig Eiendomsret dertil. Sagen
blev ikke afgjort. –- Komiteen ind
stiller til Vedtagelse Senator Me-
Cumbers Bill om at bedilge F100,
000 til en Landbrugsskole for India
nerne i Wahpeton, N. Dak.
Sampsons Begravelse. Admiral
Sampson Jordfæstelse fandt Sted i
Washington i Fredags med al den
militære Pragt, som Afdødes høie
Rang i vor Flaade og hans fremtræ
dende Dygtighed som Sgøofficer til
sagde. Telegrammerne melder, at der
var den mest storartede militære Be
gravelse, som man paa længe har
været Vidne til i Hovedstaden. Hvert
eneste Departement i Regjeringsvær
ket var repræsenteret. Præsident
Roosevelt og hans Ministre deltog og
ligeledes et større Antal Medlemmer
af Kongressen, Høiesteretsdommerne
og flere høitstaaende Officerer i Hær
og Flaade. Det diplomatiske Korps
var ogjaa vel repræsenteret. Jord
fæstelsen foregik paa Arlington Grav
sted.
Venter sig et Embede. William H.
Reeves er kommen til Washington. ef
terat være sluppen ud af Fængslet
paa Cuba, og haaber, at Regjeringen
vil give ham et Embede, som han kan
leve af. Reeves var Auditør (Revi
sor) i Postdepartementet paa Cuba,
da man opdagede, at der var begaaet
Underslæb, hvori Postdirektør Rath
bone og Kasserer Neely var indviklet.
Reeves beskyldtes for Delagtighed og
blev arresteret; men da Sagen mod
Rathbone og Neely var for Retten,
optraadte han som Statsvidne mod
de andre og blev benaadet. Det var
hovedsagelig Reeves, som bevirkede, at
Rathbone og Neely blev dømte til 10
Aars Fængsel hver og til en Penge
bod paa omkring 835.000. Han vid
nede, at Neely og han selv slog sig
sammen om at bestjæle Postvæsenet,
og at Postdirektør Rathbone var Hæ
ler mod at faa en Del af Udbnttet.
Nu vil denne Fyr have et Embede
som Løn for sine Bedrifter.
Hvordan det gik til.
sFra Wien skrives, at man der har
faaet Besked om, hvorledes det gik
til, at 4 Sømænd fra den amerikanske
Kryndser «Chicago» blev arresterede i
Trieste. De befandt sig paa en Kafe
Søndag Aften den 1de og blev der
tirrede af en Flok civile Personer.
Dette kunde de ikke taale og bogyndte
at slaa islveer Flasker og (las. Ikke
blot de amerikanske Sømænd, men
ogsaa en af de civile førtes i Urrest,
da iPoltitet kom. :
Lidt
Samt Bemærkninger til Troc.
Jeg maa nok fremdeles benegte, at
jeg sa, «vi har Ret til at slaa af to
Trediedele» af Countyeiendommens
Værdi. Hr. Troe faar være saa snil
at oplyse, hvor de Ord er at finde, før
han for tredie Gang reiser samme
Beskyldning.
»Naar Pennehelten Br. endda hav
de sagt noget sligt. Men det er bare
Pennehelten Nils, som gjør en usand
Paastand. Han faar prøve huske paa,
at han ikke er paa Menighedvmøde
nu. Det er der, han kan reise og
forsvare usande Paastande, ikke i et
Blad.
Da jeg sidst var i Kensett, blev
jeg ude paa Gaden spurgt, om jeg
vilde have et Glas Øl. Da jeg sag
de Nei, sagde vedkonnnende: «Vil du
have en Dram da?» hvilket jeg ogsaa
betakkede mig for,» skrider Hr. Troe.
Den Historie har jeg undersøgt. En
Mand, som kjendte Hr. Troe og hav
de været hjemme hos ham for en Del
Aar siden, er nok Synderen. Han
antar, at han havde spurt Troe, om
han vilde ha et Glas Øl eller en
Dram. Manden havde et Par Fla
sker Maltøl i Kjelderen og en Skvæt
»Lysholmer» paa en Flaske hjemme i
Huset. Den Gang, han havde besøgt
Troe, havde han faat en Dram hos
ham, og nu vilde han benytte Anled
ningen til at ære Gamlingen igjen.
Det turde ha været klogere af Nils
Troe at tie med denne Historie. Men
han er i Knibe, ser det ud til.
Ja, jeg «traf» til at komme «nær
Kensett.» Jeg bor forresten akkurar
ved Countyets Centrum. Vi er alt
saa enige om, at Kensett ligger ganske
centralt. At Hr. Troe ikke kan «finde
Grænsen akkurat, som Br. siger,» for
undrer vel ingen, som kjender Man
den. Naar fandt vel gamle Tror
Grænsen «akkurat,» hvor den i Virke
ligheden var?
»Naar saa Br. siden kommer med
saa fæle Ord om Remonstrancen» osv.
»Fæle Ord.» Jeg vil bare si, at
vi nu har edsvorne Erklæringer om,
at en Northwoods «Haandlanger»
har budt Penge, Whiskey og Cigarer
for Underskrifter paa Remonstrancen.
Er det fælt? Jeg synes, det er.
»Det er rart, at ikke Kensett skulde
havt nogen ældre Settler til at føre
sin Sag,» skriver Troe. Det er fuldt
saa gamle og fuldt saa agtede Far
mere som »Nils T. T.» her i de to
søndre Supervisordistrikter. Mange
af disse gamle, agtede Mænd har at
ter og atter opmuntret mig til at
skrive. De fleste af dem læser og
skriver meget bedre end Hr. Troe;
men ikke mange af dem har slig Tro
paa sin Skribentdygtighed, at de liker
at skrive Bladartikler. De ler nu godt
over Troes Artikel i et Lokalblad; td.
de ved, den er ægte. Det er ikke de
Artikler, Troe faar trykt i »«Posten.»
Derfor vil jeg tilslut gratulere Troe
med, at han har havt en udmærket
Kalv tillaans, da han pløidde sit sidste
Stykke. Han bør ikke længer oære
sur over, at den gamle Kalven hans
ifjor løb sig væk – eller var det en
Gris kanske? Er Troe glad nu?
Lidt Courthushistorie kan dære i
sin Orden. Worth Countys Skatte
ydere bygde selv sit første Courthus.
Det bygdes i Northwood i 1861 og
kostet 1000 Dollars. Der lever end
nu Folk, som kan fortælle om, hvor
dan det gik til, at Countysædet i Kri
gens Tid blev flyttet fra Bristol til
Northwood, og Northwoods tedende
Mænd i de Dage har ikke afterladt sig
noget hæderligt Minde, hvad deres
Del i Flytningen af Countysædet an
gaar. Dog la' os gaa det sørgelige
Punkt forbi. Der er Ganmlinger,
som faar Dug i Øinene ved at tale
om den Tid.
For noget over 20 Aar siden gjor
de Kensett Countyet Tilbud om en
Block og Penge til et mer tidsmæssigt
Courthus, om Countysædet blev slyt
tet til Kensett. Northwood bød over
og seiret. Et Courthus til 84,594
blev bygt af Northwood. Med Tiden
gik det op for de gode Worthianere,
at Countyet ikke havde faat rent
Skjøde hverken paa Courthuset eller
den Tomt, det stod paa. Da blev vel
mange arge. Der blev Spørsmaal
om Penge til «Vault»; men der var
altfor mange, som ikke fandt det klogt
eller ret, at Countyet skulde lægge ud
Penge til Forbedringer af et Court
hus, som Countyet ikke havde gode
Papirer paa. Kensett kom saa for
omtrent ti Aar siden igjen med et li
beralt Tilbud til Countyet. Der blev
en ny Feide. Northwood subskriberte
2,000 Dollars til Vault og gav
Countyet Løfte om rent Skjøde baade
paa Tometn og Courthuset. Paa de
Løfter seiret Northwood igjen. Det
var en noksaa mærkelig Seir, som vi
ser, hvor dygtige Jeltherrer North
wood har, og hvor villige en Del
Mennesker er til at la' sig dupere,
naar en fin Herre af Naksestanden
kommer smilende og «bondslig» og
klapper dem paa Skuldren. Under
slige Omstændigheder er der en Del
Individer, der ikke synes komme ihu
fra Kl. 12 til Middagth.
Da Slaget var over, viste det sig,
at Northmoød ikke kunde gi' Countyet
Skjøde paa Courtlnrset. Var ikke det
k –
bra morsomt! Northwood havde sim
pelthen seiret ved Løfter, som ikte
kunde indfries. De ledende Mænd i
Northwood vidste naturligvis heie
Tiden, at det var umuligt at opfylde
Løfterne; men blandt os –«Stemme
maskiner» blev det indlysende nok
først efter Valget. Blev vi Worthia
nere sinte paa Northwood, kanske?
– Nei! Northwoods Gentlemen og
Kakser smilte sine mest huldsalige
Smil til os og sa, det skulde bli »all
right,» og vi Faar med smaa Skatter,
smaa Rettigheder og smaa Sjeie
smilte tilbage. Vi blev saa varme
om Hjertet og saa medgjørlige ved at
se Storfolk smile til os, at vi gjerne
kunde ha' gaat med paa at gjøre
Northwood til Countysæde i al Evig
hed og længer ogsaa for alt det.
Jeg skulde næsten ha' Lyst til at
nævne Navnene paa de Supervisorer,
som af inderlig Hengivenhed for
Northwoods Sag hjalp Northwood
ud af Kniben; men jeg maa overlade
det til Skatteyderne i Worth County
at finde det ud hver for sig. Person
lig har jeg en «falden Fiende» blandt
de Mænd.
Disse tre Supervisorer tjalp
Northwood til at faa istand et ekstra
Valg. Northwood gjorde Countyet
Tilbud om at kjøbe Courthuset og
Tomten til Høiskole, samt ogsaa det
gamle Courthus og den halve Blod,
Countyet eiet og havde godt Skjøde
paa – hele Herligheden til en Sum
af 7,000 Dollars. Trækker vi 834,.
0594 fra denne Sum – hvad Court-.
huset havde kostet –, saa faar vi igjen
82,406. Saa meget var idetmindste
Countyet Penge. Men rettere er
det vel at si, at tele Summen hørte
Countyet til. Til da havde North
wood kun bygt et Courthus til 4,594
Dollars og git Countyet, og at Skjø
det var daarligt, bør vel ikke komme
Northwood tilgode! Nu, for disse
7.000 Dollars, som Comntyet fik for
sin Eiendom, og for de 2000 Dol.
lars, Northwood Aaret før havde
subskriberet for «Vault,» tilbød saa
Northwood sig at skaffe Countyet et
nyt Courthus (til 890007) og en
Block, der blev betegnet som en «Gaa
sedam.» Løftet var, at Countyet
skulde faa rent Skjøde baade paa
Block og Courthus, og jeg mener, at
Countyet eier sin Eiendom nu. Gjør
det ikke, saa er det ogsaa paatide, at
vi finder Rede paa Hagerne ved Tin
gen. Det er efter min Mening Coun
tyets Stemmeberettigede og ikke hver
ken Northwood eller Kensett, som kan
si, hvor Skabet skal staa.
Ved et specielt Valg i 1893 seiret
Northwood atter igjen, og Countyet
fik det nuværende Courthus, der ko
stet 88,.726.37, samt en Block der
maaske var værd 8800, før den blev
fyldt op og arbeidet med adskilligt.
Courthuset er ikke saa bra en Bygning
som Høiskolen, mener mange, og det
er muligt. Det er imidlertid et Fak
tum, at Worth County har det usleste
og mindst tidsmæssige Courthus, som
tænkes kan. Selv Northwoods For
kjæmpere indrømmer, at der før eller
senere kan bli Tale om at bygge Court
hus. En af de mægtigste har skrevet
følgende Sats i Skandinaven»:
»«»Naar Countyet træn.
gernytCourthus,saatror
jeg virkelig, atCountyets
Skatteydereer istand til
atbyggeetHusselvog b-eſt
talefordet ogsaa.» -
Her ser vi, hvad Northwood mener
og vil. Man vil, Skattenderne skal
underskrive Remonstrancen og derved
forkaste Kensetts brilliante Tilbud.
Siden kan Lederne i Northwood faa
Anledning til at oparbeide Marken
for et nyt, tidsmæssigt Courthus. De
taler om et til 850.000 Dollars i
Kensett, ved vi, og man kan trygt for
lade sig paa. at de ikke vilde have »-t
billigere Courthus i Northwood, om
de fik sin Vilje frem. »Skatteyderne»
er istand til at bygge et Hus selv og
betale for det ogsaa.» Lad os have er
vaagent Øie med denne Kat, som
Northwood i et ubevogtet Øieblik slav
ud af Sækken.
Personlig er jeg hverken North
woodmand eller Kensettmand. Det er
KNensetts brilliante Tilbud, jeg er efter.
Selv om jeg levede ved Countyets
nordligste Linje istedetfor ved Cen
trumet, vilde jeg holde mit Navn væk
fra Remonstrancen. En god Borger
med Countyets vel for Lie kan ikke
længer være med paa, at Northwood
uden klækkelig Erstatning beholder
Countysædet. Det koster Countyet
altfor meget at have Countnysædet saa
langt fra Centrumet. Skattenderne
bør overveie den Sag. Det har de ikke
gjort. Der er mangen en bra, rettæn
kende Mand, som til sin egen og sine
Naboers Skade og Skam har under
skrevet Remonstrancen. De satte sit
Navn der uden at overveie Sagen,
som de burde. Jeg er bange, altfor
mange lod sig vildlede; thi er North.
woods Agitatorer saa lige glade, hvad
de sir, som de to Northwoodblade er
vildledende i sin Skrivemaade. saa ved
vi, hvordan der er arbeidet. Sørge
ligst og skammeligst er det, at det især
er Normændene. som lettest gjør sig
til –Veirhaner». |
Det var en Northwoodmand, som
lignet NRensett med «smaa Fugle, som
vil værpe stsre Æg». Og det var mig,
som bad om at faa se. hvor store Æg
de store Fugle i Northwood kan vær.
pe. Til Dato har de værpet bare
*»Skindæg». Ven Troe liker den
Decoray, Jowa, den 13de Mai 1002.
Slags unde e skjønner jeg, og
ingen vil e ham dem. Det er
godt, at gamle Troe endelig har stødt
paa nogen og noget, han er tilfreds
med. Naar Troe har regnet ud, hvad
Northwoods tidtomtalte «free gifts»
til Countyet i Virkeligheden beløber
sig til. er jeg dog bange. han blir flan
og flad. Kensett tilbyder nu Countyct
med en Gang en Gave, der ikke er bun
det ved Hager. Løfter og Betingelser
og som beløber sig til omtrent tre
Gange saa meget som det, Northwood
har git for den Ære og Fordel at have
været Countysædet i40 Aar Norls.
wood har spekuleret let Eien
dom omtrent som Troe i sine
Naboers sFfarme, og jeg takker ingen
af dem for det. Det er lovligt at spe
kulere sig rig; men det er ingen Kjær
lighedsbevisning mod Næsten
Men nu skulde vi Skatteydere og
saa spekulere lidt. Kan Kensett, som
ligger ganske nær Centrumet, give
20,000 Dollars og en meget pen
Block for et tidsmæssigt Courthus,
saa bør Northwood, som ligger adskil
lig langt nord, give meget mer. Og
vil ikke Northwood overbnde Nensett
nu som før, saa burde Sagen komme
op ved Valget. Vi har Kenett at takke
for, at ikke Northwood de sitdste 20
Aar har hadt Courthuset ganske gra.
tis. Ved man det?
Nils T. Troe har kanskee i sit Liv
begaaet dummere Ting, end om han
gik hen og tog sit Navn væk fra Re
monstrancen, og leder han nogle Aar
endnu, kan han komme til at sande
mine Ord. Jeg sagde ikke. at Nils
Troe havde underskrevet først Petitio
nen og siden Remonstrancen; men
han og jeg ved, at mange har gjort
det. En saadan kan, hvit han føler
det ret, tage sit Navn væk fra begge
Papirer. Det vilde jeg i dette Til
fælde gjøre. Det skulde bli Lønnen
for dem, som med smigrende Ord og
vildledende Talemaader gjorde «Veir.
hane» af mig. Den Løn vilde slige
have fortjent.
| | Kristjan Bredeson.
Brookfield Township, 10de Mai 1902
Godt Raad angaaende Conrthuset.
Der har været sagt megct og skre
i vet mer om Countysædet i Worth Co.
Mangt overflødigt har været skrevet.
men endnu kan der vist skrives lidt
mere.
. Der maa sikkert noget gjøres med
Courthuset i Northwood: enten maa
det repareres, eller saa faar Kensett
sætte op et der etsteds. Ligeledes har
jeg hørt. eller rettere læst at Kapito
liet- i Washington, D. C. er paa Vei
til at ramle ned paa Grund af Rotter
o.s.v.
Jeg er neutral med Hensyn til
County-Sædet i Wortl Co. men alli
gevel tror jeg, det burde være bra at
give et godt Raad eller Vink til Skat.
teyderne (og andre) i Worth Co.
Der er en, som har skrevet om at
sælge Conurthuset i Northwood og
lægge Beløbet til de s20.000 som er
subskriberet i Kensett Vilde det ikkſt
være bedre, at Northwood brugte dſt
s20000, som Nen'ictt subskriberede
til at reparere Courthuset i Nort)-
wood med? Jo, det burde være megct
bedre; thi det vilde være usikkert, hvem
som vilde kjøbe det gamle Courthut i
Northwood der holder paa at falde
overende. Det vilde ikke synes Ret
maaske at bruge de Penge, som er
subskriberet i Kensett til at bygge for
i Northwood, men det burde vel ikke
være mere galt end at sælge Courthu
set i Northwood og byuamge for Pengene
i Kensett – hvad? Nei langt fra. Det
vilde være meget bedre at Kensett lod
Northwood faa de 820 000 og da prø.
vede at faa Kensett til Capitol af de
Forenede Stater. (stensett vilde nem
lig være nærmere Centrummen af de
Forenede Stater end af Worth Co)
Northwood vilde da maaske være vi!.
lig til at yde Keniett al den Hjælp,
det formaaede. Vilde det ikke da blive
storartet. Northwood bygger –n
s20000 Møi til Courthuset og Ken
sett bliver »«Capital ot United States».
Hurrah!
Derværre er det lige saa umuligt
at faa Kensett til Oovedstad fom at
reise til Maanen. 1 desværre, men
jamen tror jeg det er lige saa umuligt
at faa Courthuset der jeg, jamen gjør
jeg saa ja. Hvorfor? vil I spørg-ſt.
Jo, af den simple «rund, at Kense:t
Folkene har skrevet alt for meget af.
vigende og gjort at for urimelige
Krav (omtrent saa urimelige Krav.
som jeg har gjort i denne Artikel).
Vi kan vel neppe vente os noget be
dre end urimelige Krav af en, som in
nes, det er Ret af C'elskmændene, at
de piner og plager Boerne, som de
gjør. Kjære Læsere af »«D.P.» i
Worth Co.! I faar være saa snille
at undskylde mig for dette Stykke
Jeg synes det er Ret at give et godt
Raad mod den Fare om truer Worty
County og dets Skatteydere.
»Ypsalon».
John Nelson er udnævnt til Rrei
ver ved Landkontoret i Grand ggortø,
N. Dak.
Angnsto Severo har nu med sit
Luftskib »La Pair» foretaget'et nyt
Forsøg, som faldt heldigt ud, melde»
sra Paris. Under alle Forsøgene hid
til har Luftskibet været holdt fast med
et Taug i 40 Meter– Høide fra Jor
loe vil tre i: sit e
ør grundi prøvet
skineriet.
Fra andre Lande.
Prins Henrik, den tyske RNeiseprins,
er for Tiden paa Besøg i Irland.
En voldsom Storm rasede i Lør
dags langs den italienske Uyst. Man
ge Skibe forliste. og et Fyr blev ruine-.
ret. Pan enkelte Steder i Italien
faldt der Sne.
Kongekroningen i Spanien finder
Sted sid i denne Uge. Selve tro
ningen og Edsaflæggelsen er bestemt
til den 17de Mai, da Barnekongen op
naar Myndighedsalderen, 16 Aar.
Dronningen af Holland vedbliver
at bedres. I Fredags kunde hun endog
undertegne endel Statsdokumenter, og
Efterretningen herom vakte megen
Jubel omkring i Holland.
General Simon Sam, Præsident af
Republiken Hayti, Vestindien, har ned
lagt sit Embede. Republikens Natio
nalforsamling vil samles den 12te
Mai forat vælge hans Tftermand.
Bret Harte, den amerikanske Forfat
ter der døde forrige Mandag, blev i
Torsdags begravet i Brimley Eng.
land. Kun hans Enke, hans Søn og
Datter og nogle faa af Familiens Ven
ner overvar Begravelsen.
Jordskjælv i Spanien. Omtrent
samtidigt med de forfærdelige Jord
skjalv paa Martinique, sransk Vest
indien, mærkedes ogsaa i Byerne Ali
cante, Murcia, og Elche paa den span
ske Sydøstkyst hestige Jordrystelser.
Folket grebes af Panik, men ellers
blev ingen større Skade anrettet.
Morgans Dampskibø-Syndikat skul
de, efter hvad der meddeltes i forrige
Uge ogsaa have slugt Cunard-Linjen;
det er imidlertid senere blit benægtet,
at en saadan Transaktion har fundet
Sted, og det er ikke godt at vide, hvor
meget der er i Meddelelsen. Neptune-
Linjens 9 Skibe er ogsaa tilfals, om
Morgan-Syndikatet vil give den for
langte Pris.
Bondeoprøret i Sydrusland har nu
stilnet noget af meldes fra Moskva,
men den indtraadte Fred og Ro er nok
kun i det Ydre. Bønderne tror nu
fuldt og fast at Adelsmændenes Jor
degodser vil bli delt til Høsten, og
naar den Tid kommer, bryder det sik
kret løs igjen. Det viser sig, at i alle
de Distrikter hvor det har været mest
uroligt, har Jolket lidt af Hungers.
nød.
Walter Mark Chandler heder cn
amerikansk Ingeniør. der engang ar
beidede sor det mægtige sndafrikanske
Kompagni, der kontrolleredes of
RNhodes Denne Ingeniør har nu net
op færdig en Bog «Det britiske Kton
geriges Fald», hvori han blandt andct
ogsaa beskylder forhenværende ameri
kansk Generalkonsul for Sydafrika, I.
G. Stowe, for i al Hemmelighed at
have staaet Englænderne bi i Begyn.-
delsen af Krigen.
Gaver til Roosevelts. De franske
Udsendinger, som kommer hid til Ame
rika forat overvære Assløringen af
Rochambeaun-Monumentet i Washing
ton har med sig rige Baver fraPræsi
dent Loubet til den amerikanske Præsi
dentfamilie, saaledes til Mrs. Roose
velt en prægtig Bordvase, der tog før-ſt
ste Pris paa Pariserudstillingen og til
Miss Roosevelt et fint Theservice af
Sevres-Porcelæn.
De irske Nationalister ser ud til at
faa helt forhindret, at der fra Dublins
Byraad bliver sendt nogen officiel Re
præsentant til Kong Edwards tro.
ning. De har nu opdaget en ny og
letvindt Maade, hvorpaa dette kan for.
hindres. Nationalistmedlemmerne af
Byraadet undlader simpelthen at ind
sinde sig i Byraadsmødet, naar dette
SØpørgsmaal skal forhandles, og der
ved blir den øvrige Del af Forsamlin.
gen ikke beslutningsdygtig, saa intet
kan udrettes.
Jordskjælvet i (Gnatemala. om
tidligere meddelt i «Posten» blev Rſt.
publiken (Buatemala i Sydamerika for
en Tid siden hjemsøgt af en voldsom
Jordrystelse. Senere Ekfterretningeſter
tnder paa. at de første Meddelelser om
Ulykken har været endel overdrevnc,
men ellers har det nu været ilde nok.
I Cuesaltenango, Republikens næst
største By, blev saaledes omkring 500
Personer dræbt eller saaret. I Byer
ne an Marcus, San Pedro, kan
Juan, Ostancalco, Tacana og Maza
tenango var ogsaa Ødelæggelsen stor,
og paa Kaffevlantagerne blev der an.
rettet stvpr Skade.
Fra Kina. Fra Hongkong meddeles
den 9de April, at det dertil er kom
met Underretning fra Wu Chu om,
at Ovprørerne den 27de April bom.
barderede Nan-Ning-Fu i tre Timer
med moderne Feltkanoner. Mellem
300 og 400 af Byens Indvanere blev
dræbt. – Fra Peking meddeles, at
i Cheng-Ting-FJu i Provinsen Chilt
skal 10.000 vel bevæbnede og med flere
nanoner forsynede Oprørere deltage
i Revolten. Oprørernes Leder er en
militær Mandarin, som, inden han
reiste Oprørsfanen, dræbtes hele sin
Familie forat hindre deres Hjemfald
til Straffen om Oprsøret skulde mis.
lykkes.
Uerfaren Taler.
»Medborgere!» tordnede den unge
politiske Taler, «vi betaler for meget
for njød!»
HOvorpaa alle Farmere i Lokalet
reiste sig og gik ud.
«Og det er den uforskammede Njød
trust, som er Skyld i det!» skyndte
han sig at tilføie.
Da reiste alle sig. som arbeider for
Padkinghujene, og gik sin Vei.
Nogle saa «Kjødædere. som dar
komne af pur Nysgjerrighed, blev
fiddende og hørte Talen tilende.
Deecoralh- Postens Prämier
Familie-Læsning No. 25.
»Decorah-Posten»s Præmiebog for 1902 er nu færdig til Omdeling, og
vi haaber vore Læsere vil sinde, at den i et og alt staar paa Høide med de
tidlrgere ndgivne Bind af denne Række – og maaske vel saa det.
Bogen indledes med en god Oversættelse af Hjalmar Hjort Boyesens
fortrinlig skrevne romantiske Fortælling fra en norsk Fjeldbygd, »Asathors
au . . . . . .
Hævn». Dernæst følger en af Henrik Wraners inderlig koselige Historier
fra Skaane, «Hvordan hun sik sin Gamle». Nørende og vakker er den lille
Novelle »Forsent». «Et Polarnattens Drama» giver en gribende Skildring
af Panl Bjørvigs to Maaneder lange Vagthold ved Tiden af sin døde
Kamerat ien nssel Jordhytte langt nord paa Jran; Josefs Land. Afhand
lingen »Havbunden» gjør Rede sor den forholdøvis nye Videnskabøgren
Oceanograsien eller Læren om det forunderlig brogede Liv, som rører sig
paa de «ore Havdyb og paa Verdenshavenes Bund. – Den morsomme Hi
storie om »Sandt for Dyden», den gamle Knark, som aldrig sandt det belei
net at dø; Oscar Aagaards rørende Stndie sra Sindssygeasylet «Der
Lykkelige»; og »Manden i Fangetaarnet», en Fortælling om hvordan et
Menneskes Karakter og Gemytsliv kan misforstaacs oa de skjæbnesvangre
s : .
Følger deraf, er altjammen Ting, som man gjerne læser mere end en Gang.
I .
Saa kommer et lidet Udvalg »«Norsk Lyrik», en Tylvt Perler fra den nyere
norske Digtning. Her sindes blandt andet Elias Blix's herlige norske
u t Ê . .
Fedralandssalme» og forøvrigt Digte af Theodor Caøspari, Rosenkrant
Johnsen, Rer Sivle, Hans Reynolds, Vilhelm Krag, Jacob Bull, JIvar
Sæter og Arne (Garborg. Ester Digtene følger en yderst interessant kkitse
fro Dyrelivet »Tamme Traner» af den bekjendte Dyreven oq Friluftsmand
Sophns Aars. – Naar Papa en Kveld giver sig til at læse op for sin
Familie Elias Kræmmers Humoreske »Cilia», skal vi love for, der blir
s . t .
Huskestne, men vi haaber dog, at ingen kommer til at le sig plat fordærvet.
– Endelig maa nævnes Jacob Bulls vakre og vemodøssaare Barndoms»
erindring »Marit», Asbjørnsens Eventyr »Rer (øynt», Hans Aanruds
kritfe »Folk og Fæ», en liden Episode «Fra Møllargutens Glansperiode»
og »Tre Historier for Ungdommen».
Her er ikke opregnet alt paa langt nær, men vi haaber, dette er nok til
at give et Begreb om Udvalgets Karakter og det rigt afvexlende Indhold af
vor nye Præmiebog.
»Fødselsdagsbog» er Navnet paa en af dette Aars nye Præmiebøger,
og at dømme ester de mange velvillige Anbefalinger, vi har modtaget, vil
visselig denne Bog vinde Interesse blandt »«Decorah-Posten»s Læsere og
andre.
Bogen er saaledes indrettet, at der for hver af Aarets Datøer er fire
blanke Linjer med Plads for Familiens og Slægtninges Navne. Under
«
hver Dato er anført en eller flere berømte Mænds og Nvinders Fødsels
dag, og paa den modstaaende Side sindes der sor de tilsvarende Datoer –
et lidet Vers, et Epigram eller en Udtalelse af en eller anden navnkundig
Bersonlighed. Det vil være af stor Interesse for enhver Familie –og kan
«asaa ved visse Leiligheder bli til nventet Nytte – paa denne Maade at
have hele sin Slægt samlet i en slig liden net Bog med Angivelse af hvert
enkelt Medlems Fødselsdato og Jødseløaar.
« . .
Bogen er smukt indbunden i Lærred med Ordet »Fødselsdagsbog»
i Gnldbogstaver paa Ryggen og Forsiden, samt rødt Snit, og den sendes
frit med Bladet for 81.25 betalt i Forsknd. Vi har ogsaa endel elegant ind
bundne i Gnldsnit, som koster 10 Cents extra, og de er vel værd det lille
Tillæg for Ndsecndets Skyld. Vi vil forresten henvise til nedenstaaende
Anbefalinger:
Naar undtaaes 4 Vers vil –Fødselsdaass! det er mia en Fornøtelse at kunne stge. at jeg
bogen» efter mit ringe Sttøn kraftig anspore synes aodt om MFødselsdaasdogen». Ten er
en til at leve et meninasfuldt net og pent udsthret og vidner om god Smag,
Liv istedetfor som Folk flest bare at være hvad Jormen angaar. Iryk oa Papir er godt.
til existere. Ojertelig Takt for Bogen og Udvalaet af –maavers og Zentenser er godt,
for Deres gode Blad! sundt og til alende.
T.C. Tolo Belgrade,. min. n. Bjørago, Red Mtng, Minn.
»Fødselsdaasboa» er en menet interessant –Fødselsdaasdogen- er en fortræstelig Sam
liden Bog. ITil næsten hver eneste Daa i Aaret ting as de mest beljendte Diateres bedste Tanker,
finder vi Fødselsdaaen ona Fødselsaaret for en heldiat arrangeret oa fordelt paa Aarets samt
eller to navngjetne Mænd og en Tel saadanne lige Daae. Den er meget net indhunden og vil
Kvinder fra ældre og nvere Tid. De udvalgte være en Pryd for CUentre-Table».
Niærnesproa, mest as norske oa danske Tigtere, –
som meddeles nl hver Daa er en ren utd- A Muller Eaaen, Lyle, Minn.
arube for Bisdomsord ona sunde Rittigheder Udvalget af Citaterne! rødsesdagsdogen» er
I. Olsen, Et. Ansgar, Jowa. godt Te er «skittede til at vække en til mangen
j en nnttig Eftertanke. Jeg har læst Bogen med
Med Tak erkjendes Modtagelsen af Deres Interesse
»xødselsdaasbog». Det er mig en Glæde at æ. nu. Oarsen. Moorhead, Minn.
kunne anbefale denne lille Boa uden sorbe- e f
hold. Jea har rigtiano! isle endnu læst Bogen Jea har gtennem'eet –«Fødselsdagsbogen» oa
belt iajennem. men alt, hvad jeg har trukket paa man sige tea synes riatig aodt om den. Bogen
saa lanat. viser mig, at den indeholder en rigtia indeholder et sfortræfseligt Udvalg af Citater fra
udmærket Zamling af Tanke'prog i bunden og norske og fremmede Forfattere. Bogens Udstyr
ubunden kEtil. Det bil alt at Læseren noget at er særdeles smagfudt
tænke paa. De kforsstieuigae Tiders «store O. ulbrandsen, Blatr, Wis.
Aander kommer meget sliønsomt tilorde oa faaur - ––
saat os noget as det bedste de hver i stn Tid En –Fgdselsdaasbog», valkert indbunden med
havde at stgae. Tviler ikke paa at vogen vil godt Papir oa Plads til at nedtegne Slægt oa
finde et talknemmeliat Publikum dlandt vort Nnenners Fødielsadage atjennem hele Aaret. med
skandinaviste Jolk herover. et vakkert Rers af velkjendte Digtere for dver
N. B. Tvedt, Dulumy, Minn. Daa oa angivet en derømt Person, som er født
paa Dagen. er en pen og hdændig Ting at hade
Altid noaet nyt fra –Decorah-Posten» – og i hver samilie og en kjærkommen Præmte for
aterne noget interessant. Denne Gang er det –«Decorah-Posten», bdilket berved erkjendes med
et helt lidet Mbliothek as den norske og andre Tal.
Folks Literatur i Udvalg en Uinje et Vers, Johannes Haldorson,
en Sætnina, som kaster 2ns ind crer uvett Minneapolis, Minn.
mange Afstnganinger oa lader hver eneste af | .. s
Aarets Tage tale til os. M har daade i vort Tak for den dakre Fø-d'elsdaasdog». Det
norsle Øvrog og t det engelske ad'killige er en udmærket nyttia og interessant liden Bog,
»Birthday-Books» – i Norsk er især et Par af som er værd at ete og hade. Det maa hade væ
religiøst Indhold adskillig udbredt iblandt os ret et stort Ardetde at samle saa mange ud.
Norskameriskanere –- men nærværende Bog er mærkede oa lærerige Citater af saa mange for
der nok Plads sfor, velvalat Inogvold, som den stjellige Forfattere Det er en Bog, som er rig
bærer frem. og smagfuldt udstyret, som den er. tig egnet til Julegave og sødielsdagsgade i
Jea er vis paa. a. mange af –Decorah-Posten»s –xrdeleshed. Jeg kan diertelig andefale den
Læsere vil ndtte Anledningen til at faa fød- tit alle og ender.
selsdagsbogen- med stne Mindeblade, hvorpaa n * Bøe Stlver Lake Jowa.
en hel Rætke Personer Fødselsdane er ansøprt, .....
og der føie ind alle de Navne. som især interes. Tak tor JFødselsdaasdogen». Med Fornøi
serer den lykkelige Eter as Bogen. i elle har jeg læst den hurtiat iajennem og lan
5 alvard Roalkvdam, trygt stige at den er en akre for Udaideren og
Coon Balley Wis. hil være til ølæde og Gavn for en som læser
s: og studerer den. Paa et Par Undtagelser nær,
«Fødselsdaasboa», udkommet paa Hr. B. «er de manae litater en Række vakre Verler.
Anundsens Forlag Tecorah, Jowa, er mtg til- naar bare s«dste Linie 25de Oktober og første
sendt til Unmeldel'e. Øine ste Nodember ikke hadde dæret. da dar
Bogen er paa 255 ktder i lidet Format. trdkt æjt vel etter mit Øttøn. kSeld disse Linter kan
paa godt Papir og loltd indbunden. Aarets get ftorntanes ret men kan endnu lettere møo-
Dage er anført to mange. Paa den ene Side gruge. torfærdeligt.
staar tre Datoer med passende Rum t! at ind- B. Harstad, VParkland, Bild.
føre sit eget ellers andres Navne under deres ––––-
respektive Fødselødatoer med Llilsøtelse as Hars- . a. ender a f
talet for deres jødje. Paa den modsatte Zide| Idet ea sender Dem in at den ser:
staar de samme Datoer med et kiærnefuldt Tan. ene «dtale at den er en sand Perle, eller
leivrog tilføiet, taane fra de bedste Forfattere e rettere en Peorledam. daade daa
fra tør oa nu. som de forskjellige Nationer dar da tit rene og fuldendte Udityr. og især
at opvise. Tankesvrogene er træfsende og væl-s., anund at stt jøntomme Uddalg af ædle
kende oa i de sleste Tilsælder del slilkede til at Tanter oa mindeværdige Udtalelser saavel om
danne Mottoer og Leveregler for de respeltide jgrie Odttntnaer om tremcagende Mænds
Personer, ved hvis Fødselsdaa de staar. mon
Under de allerfteste Datoer. hvor Navne sal ;s erte lille Doa dlir vidt med Vetmers
indføres. staar en eller anden derømi Mands I. ad fter under enhver Jødielsdag. vil den
eller «vindes Navn som har gjort sig sortient «j, alene tiene til at tøtte Tindet ded de
at sin Famtid oa Etfterslægt. eller som har været 2,ce. oa Ædles Tanker men endmu mere: Ti
Bannersører og Foregangsmand i sin Birketreds ;. døe bore Overdaasdenner i Kirkens og
enten i Fortid eller Nutid Blandt andre inder get maa døie adekad – det aandelige. I
vi saadanne Navne som R Koren. o. A. Preus. e norst mer kanstke ojem tomm–r den da
R Ø. Anderlon. Knute Nelson og slere. e ulite e s i
Er man sødt vaa samme Daa. om en elle steg blide en af de dyredareste Øtenstande
anden stor Personlighed saa lan dennes Navn Aowa.
tiene til Exempel oa spore i Anvendelsen af NC.Brnu a. lake Mls, I t
sine Evner til Medmenneskers mavn og bedste. ad . ;
«Er man derimod sødt paa en Tato. hvornnder an e as Cirs
intet Navn staar, saa kan ogsaa det tjene til t eer godt Disse Titater vil give dor Ung
man Jelv søger at efterlade sig e: hæderliat e i ældre som itte dar Ankeommag tit at
Navn. som en ret ve og Eremvei sor læje Jorsatterne det dedste af diøses Visdom.
andre. Desuden bør de Navne. som staar der, Fødse ødatoerne til større Mænd. daade 1 ndte
vælte Lysten hos os til at ajøre os bekjendte ») mere fremmede. er paa sin Vlads i enbver
med deres Livøhistorie, om bærer dem. og saa. end Bogen durde læres udenad og fiude
ledes døste daade Indstat og Veiledning i vort dvert norint ojem
eget Birke. Bogen dil sor de sleste være en kiær O. A Nar em. kioux City. Jowa.
Gjæst og bør bvdes vellommen i alles ojem. dit
n. a. Zagen. La Crosje. Wis. (Fortsættes.)
corrkmZttkz rare e2- f. i°[dneÞnr odcdÔnynT l ( sClmNïo'
Decorah-Pøsten og Ved Armen med Fødselsdagsbog
som Præmie, i rødt Snit V1.23; i Guldsnit 1.33
| Adresse: B. ANUNDSEN,
for 1901-1902.
e