OCR Interpretation


Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903, May 23, 1902, Image 1

Image and text provided by State Historical Society of Iowa

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1902-05-23/ed-1/seq-1/

What is OCR?


Thumbnail for

i kr : ;
); : ;
ne a v.
Ferorah h-Loslen
y – t
se. as
I s. s., 1
so ; 4
mmrrrrrrrrrrterrterererrreerrrrreetrereeeſtj
. Abonnements-Bilkaar:
Et Exemplar ct Aar .................... 1.2:
Et Exemplar et ) Aar.................... .0)
Et Exemplar 3 Maaneder..............–......
«Decorah-Posten–» og «Ved Rrnen– til
Norge, Sverige eller Danmark............... 02180
Kommission kan ikk: betales sor Norge?Ahonnenter.
Adresse: B.ANUNDSEN.
Draweor B. DNecornh. lowan.
Flom og Ogdelæggelse.
Dry Run skrider over sine Bredder og over
svømmer de tilliggende Bydele i Decorah.
To Mennesker sætter Livet til.
Vandet boriskyller Broer, Huse, Jernbanespor og an
den Eiendom, og Tabet er umaadeligt.
Det ser stygt ud i Decorah nu, men om en Maaneds Tid vil vistnok
det meste igjen være i Orden.
Collegestudenterne arbeider som Bier.
Huse, der ligger langs Gaderne lig
strandede Skibe, Fortouger, der er
henslængt som Vrag paa høierelig
gende Steder, Gader fulde af Vand
og Søle, gjenstaaende Boliger, som er
fulde af opløst Jord og bærer Mærk-–c
efter en frygtelig Flom – saaledes
ser Decorah nd efter den Hjemsøgelse,
som rammede Byen Natten mellem
den 20de og 21de Mai. En Ødelæg-.
gelsens Vederstyggelighed viser sig
alle V gne i den Bydel, som strækker
sig fra Silver Spring ned til Upper
Jowa River og antagelig udgjør en
god Kvadratmil. Det er den tættest
bebyggede Part af Decorah, og her er
der faa Huse og Haver, som ikke paa
en eller anden Maade berørtes af
Flommen. Naar Folk om Morgenen
den 21de vandrede omkring, maatte de
tænke paa de værste Historier, de har
læst om voldsomme Naturoptrin og
Spilde af Eiendom. Det er som en
Jerusalems Forstyrrelse, man erVidne
til. En Mængde Familier maatte i
Nattens Mørke flytte ud af sine Bo
liger. Børn, som laa i sin søde Søvn,
maatte vækkes, paaklædes og bæres
bort til Naboer, der bor paa tryggere
Steder. Alarmklokker lød, og midt
i Forvirringen varslede Brandvagten,
at der var Ildløs. Hele Byen kom paa
Benene. Branden blev snart slukket,
men Vandflommen blev ved, og Jor
bindelsen mellem de forskjellige By
dele hindredes, idet kun en eneste af
Byens 8 Broer blev staaende; de øv
rige 7 førtes bort og flød afsted som
Vrag. En gammel Mand og et lidet
Barn omkom. Manden vilde bjerge
sine Oøns, men satte selv Livet til.
Det var en Amerikaner ved Navn
John Garver. En amerikansk Fa
milie, som heder Clark, havde den
Sorg, at deres 3-aarsgamle Tvilling
barn førtes bort af Flommen.
Decorah ligger nede i en vakker Dal
med høie Bluffs paa Siderne. Gjen-.
nem Dalen flyder Uper Jowa, som er
en ganske stor Biflod til Mississippi.
Den deler Byen i ØLst- og Vest-Deco
rah, hvoraf den østre Del danner den
egentlige By. Elven overspøhmmer nu
sine Bredder og hindrer Færdselen,
men har hidtil ikke gjort synderlig
Skade; man frygter dog for, at den kan
stige endnu mere og sætte under Vand
den nye Bydel, som i de senere Aar har
reist sig paa en vakker Flade ved dens
sndlige Bred.
Hvad der i den milde Aarstid altid
udsætter Decorah for Fare, er en stor
Bæk. som kommer fra Høiderne af den
gamle »«Military Ridge», hvor Mil
waukee-Banen nu gaar. Fra denne
Ryg sænker et Dalføre sig ned til De
corah, og en Sidelinje af Banen er
lagt her. Det meste af Byen er bygge:
paa begge Sider af denne Bæk, og der
er 8 Broer som fører over den. Bæk
keleiet hælder temmelig meget. og
naar der falder et sterkt Regn, bliver
Bækken strar stor og er neppe nogen
Sommer ganske ufarlig, ialfald ikke
for Jernbanelegemet. Paa norsk En
gelsk kaldes Bækken almindelig
»Creek'en», og dens geografiske Navn
er Dry Run, fordi den for det meste
er saa tør som Kedrons Bæk ved Ic
rusalem. I den kolde Vintertid er der
ikke en Draabe Vand i den, saa man
smkkevis kjører nede i dens Bund, og
i tørre Somre svarer den ligeledes til
sit Navn. Men en ganske anden Skik
kelse isører Dry Run sig, naar Rean
skyl fylder dens tørre Seng. Da blli.
ver den til en Kjæmpe, som paabyder
Respekt. De, som bor langs den3
Bredder grebes af Uro og Frygt; thi
de ved af Erfaring. at den kan gjøre
meget Ugagn. 187T5 er et Mindeaar i
dens Historie; da rev den Broerne
væk og tog med sig flere Fortange.
fyldte Kjældere og var nær ved at tage
Menneskeliv.
s.
m
ses
ta
ede
Otteogtyvende Aarnang. No.k 39 k«.
Største Ulykke i Byens Historie.
Siden en Gang har den ogsaa af
stedkommet nogen Skade; men aldrig
har den, siden Decorah blev til, voldt
en saadan Ødelæggelse som Natten
mellem 200e og 21de Mai 1902. Den
direkte Skade kan anslaaes til over
Hundredetusend Dollars, og lægged
dertil den Stansning i Handel og
Samfærdsel, som er fremkaldt ved
den frygtelige Flom, gaar Summen
op til en sørgelig Høide.
Ved Leiligheder som denne pleier
Menneskene at vise sig fra sin bedste
og elskværdigste Side. og det er !
disse Dage ogsaa Tilfældet i Decorad.
Det gamle Ord om «fælles Skibbrud»
og dets Indvirkning paa Menneskenes
Sind indeholder en Sandhed, som al
tid paany bliver stadfæstet. Skam
vilde det ogsaa være, om Indbyggerne
i en kristen By, en Skoleby, hvor saa
megen Ungdom kfaar sin Opdragelse
for Livet, skulde vise sig uvillige til at
hjelpe hverandre i Nøden. En saadan
Skam har aldrig det vakre Decorah
paadraget sig. Tvertimod. Under
HOjemsøgelser som denne forvandler
hele Befolkningen sig til et Søskend
lag. Den ene støtter og hjælper den
anden. De af Flommen ubersørte
Huse aabnede forekommende sine Døre
for de vandlidte Familier, som i Na:-
tens Mørke maatte flygte fra Hus og
HØjem. Ethvert uskadt Nabohus blev
ligesom til et Hotel, hvor de af Flom
men hjemsøgte uden videre kunde tage
ind. Og godt var det, at en saadan
(Bjestfrihed blev udvist.
I det vandlidte Strøg ser det ufyse
ligt ud. Gaderne er fulde af Dynd og
næsten ufremkommelige. Mange Hu.
se er slyttede fra sin Grundvold, andre
har seilet afsted, atter andre er ram
poneret af flydende Vrag. De, som er
hele, er fulde af Søle. O. P. Thomv-.
sons gamle Hus beboes nu af Bank
kasserer Hjerleid. Her gik Vandet ikke
alene ind i Haven, hvor det oprykkede
Træer og Buske, men ogsaa opover
Fronttrappen og ind i Værelsern?h.
Det stod i en Høide af 4 Fod og naa
ede op til Tangenterne paa Hustruens
Riano og i en anden Stue til Kanten
af et Spisebord, hvis Dug blev svær
tet af Gjørmen, som fulgte med. Da
det igjen flød væk, var hele nederste
Etage fuld af Dynd. Dette er bare et
Erempel. Ien Række af andre Huie
havde man den samme Historie. Vand
kom ind paa den ene Side og randt
ud af den anden, efterladende sig et
tykt Lag af Gjørme. Et Hus seilede
ned paa Knut Thompsons Stald oJ
borede sin ene Kant ind i Væggen,
hvorvaa det blev staaende. Mr
Thompson var ude for at bjerge sin
Hest, men kom i Fare, idet Vandet
steg ham op til Livet; han kunde ikke
komme ud igjen, og han kløv da gjen
nem en Loftsaabning op i et Træ,
hvor han blev siddende, til det værste
var over. Længere oppe blev
Husene omkring Byens HøÈùiskoie
hjemsøgte. Fra to til sexten Tom
mer Rand stod inde paa Gulvene,
og en behørig Samling af Dynd fulgte
med. Tæt ved Broen paa Winnebago
Street staar Mrs. Jacharias Halvor
sens Hus. Her steg Vandet 5 Fod
høiere end nogensinde tidligere i Byens
Historie. Broen strøg afsted, og i
Jølge med den gik en Staldbygning.
hvor en Mængde Klæder var ov
bevarede. Mr. Otto Arneson med Hu
stru og 4 Børn bor i samme Hus som
«Bedstemor», og da Familien nyliy
er flyttet hertil fra Nord Dakota, var
hele deres Bohave, Klæder og alt, i
den Staldbygning som flød væk.
VRandet gik op til Grundmuren
paa begge Sider og truede med
at tøre Huset bort. Derfor maatte
hele Familien i Hast klæde sig paa og
skynde sig bort for at søge Ly hos Mr.
O. T. Hamre. Mr. M. T. Torsen,
som bor i samme Gade gik ud i Stai
den for at bjerge sine to Heste. Det
lykkedes. men paa en egen Maade.
Han seilede ned til Washington St. o1
der fik han Hestene op. Mr. Ander
son har en Feed Barn paa Ojørnet af
Washington K Broadway; af den
tog Flommen bort omtrent 60 Fod.
Nogle Bordskur, tilhørende Riley
Baker. for afsted. Mrs. Thompson.
født Wingaard, kom i Fare. Hun og
hendes Mand bor paa Washingto!n.
Street. Manden tog deres Spædbarn
paa Armen, og det lykkedes ham at
komme op i Haven hos C. Haas; da
mærkede han, at hans Kone ikke var
med. Han lod Barnet blive hos Haad
og forsøgte at komme hjem; men
Flommen hindrede ham. Tiden fand
tes Konen siddende paa Sengkanten i
sit omflydte Hus.
20 Svin druknede i Burlington-
Banens Stockyard.
The Chandler Lime & Cement De
pot bestaar af en Række Træhuse, om
aivne af Lumberyards. Vandet læ.
skede Kalken, der blev saa hed, at den
antændte Bygningen. Den østre Del
af Byen truedes midt under Flommen
med Ildebrand. Heldigvis kom
Brandmandskabet «øieblikkelig til.
Trods alle Hindringer lykkedes det
vore raske Gutter at slukke Ilden.
Mrø. Holvorsons Hus paa Day
Street førtes afsted og stødte an mod
Ole Rigero Hus paa Main Street,
hvor det nu staar. Mr. P. Johnsons
Maskinshop blev ramponeret, og Tabet:
kan sættes til 31,000.
Raa mange Steder i Vesten har det
nu i flere Uger været en stærk Ned
bør ofte ledsaget af Forstyrrelser i
Atmosfæren. Snart fra den ene,
snart fra den anden Kant er der kom-j
met Tidender om Flom, Cykloner og
en voldsom elektrisk Udladning. Win
nesheik County har ogsaa faaet sin
Del. Siden i April har det her tem
melig regelmæssig regnet om Næt.
terne, medens Veiret i den lyse Del af
Døgnet oftest har været vaarligt og
smukt. Men forleden Nat gik det ud
over Grænsen for det tilvante, og
Decorah rammedes af en Ulykke som
længe vil mindes. Mange føler det
Tab, de led meget tungt; men hel.
digvis er neppe nogen saaledes stillet.
at de ikke taaler det. Om nogen Tid vil
Tabet være forvundet, og Byen vil
efterhanden faa igjen sin gamle Skik.
kelse
Flere Enkeltheder om Ulykken.
Main Street, fra Broen øst til Stats
veien, er bestrøet med Fortouge, Møb
ler, nye Bord, Planker og Tagspaan
fra Wilbur Lumberyard, og værst er
det paa Nordsiden af Gaden. Uden
for Jackwitz, Gilbert Haug og Mrs.
Heggs Huse er Stablerne mandshøie.
Kjælderne er fulde af Vand og Søle,
og mangen Carpet har skiftet Kulør
nogle faa Timer. Lige udenfor Sa
delmager O. A. Vigers Hus staar en
Stald, og et Hus tilhørende Mrs.
Halvorson, der igaar boede paa Hjør
net af Day Street. blokerer hele Ga.
dens Bredde saa komplet at man na
sten maa træng e sig forbi. Mrs.
Halvorson er Enke og arbeider haardt
med Vaskning for at underholde sig og
sine.
Paa Broadway, næste Gade i Syd,
ser det ligesaa ilde ud, kanske endnu
værre. O. P. Thompsons og Hjer
leids Huse er nævnt af en anden Re
porter. Et Hus tilhørende Enke Mrs.
Webber slyttedes af sin Grundvold,
og det er ikke godt at vide. hvor det
tænkte at lande, men saa rendte det
mod et stort Træ og blev staaende der.
Wilburs Lumberyard paa denn. Gade
sik en stya Medfart. Man holder net
op paa med at opføre nye Bngninger
der, og havde derfor «Carloads» med
Bjælker, Bord og Shingles liggende
løs. og altsammen gik. Grocery
mændene Tracy &K Riley, der bar sit
midlertidige Lokale i Wendlings tidli
gere Vognoplagssted, fik ind 2 Fod
Vand, og en Masse Varer øde.ydes.
Mrø. Breckenridges Hus paa Day
Street var det første. Nedskriveren ki
agede ind i, og der saa det fælt ud.
Jire til ser Tommer Søle paa (Zulv.
tæppet, og deri laa væltet Stole. Bor
de, musikalske Instrumenter og mange
andre Sager til Pryd og Nytte i et
Hus. Næsheims to Huse paa samme
(vade havde faaet et lignende Trakte
ment, og under det nye Hus var
Ujældermuren revet væk. Lige over
Gaden var et Hus, hvori Mr. Palmer
bor, vendt næsten rundt. medens der
var to a tre Fod Vand indeni. og Fa
milien maatte op i anden Etage. Ved
Siden af boede Ed. Waterbury, men
han havde ingen anden Etage i sin
Stue og maatte hjælpe sig saa godt
an kunde med den ene Han og Hu
strnen hoppede op paa hver sin Stol.
(Ffortsættes paa øde Side.)
Fxr–dags-Udgave.
Tccorah, Jowa,
Nveir i Landet.
Te nordvestlige e andre Stater
hjemsøvgt af Storm og Flom.
–– –-
Mange dræbte i Teras.
Lørdag blev Preston Minnesota,
hjemsøgt af et Tordenveir som var
det værste paa mange Aar. DHarry
Conkey rammedes as Lynet, da han
var ude i Marken for at jage Krea
turene hjem, og han død øieblikkelig.
I flere Aar var han Medlem af By.
raadet. ;
Kl. 11 sammen Aften meldte Tho
mas I. Meighen i JForestville gjen
nem Telefon, at et Skybrud havde
sendt 7 Fod Vand ned paa Jorden i
Vest for hans Bopæl. og at en Flom
vilde komme over Preston. Brand
klokken ringedes Folk blev adva
ret; men de brød sig ikke om det, og
Følgen var at n Eiendom gik
tilspilde. Flommen naaede Preston
Kl. 11.30, og den mw med sig Broer
og Huse. I Byen slyttedes omtrent
10 Bygninger fra sin Grundvold og
førtes afsted flere Rod». Paa Mil.
waukee-Banen skede slere Udvasknin
ger. I Yort Township mistede Far
merne en hel Del Kreaturer, og i
(Granger tog omtrent 20 Bygninger
Skade. Det meddele tra Jorestvil
le, at Michael Wilbright mistede 4
Børn samt Hus og Lade med alt,
som de havde under sit Tag. Flom.
men tog alting med sig. 3 as Bør.
nene fandtes igjen; det fjerde savre
des. 1
Etna, en liden Iyianeriandsbo o
Mil i Sydøst for Spring Valley,
blev om Eftermi en den 1 7de
hjemsøgt af et Skybrud som bort
førte Huse og Lader.
En Nedbør. jam friten lignede et
Skybrud, kom over Landet i Nord
for Rochester om Aftenen den ! 7de.
Jumbrota-Banen led megen Skade
saa Træn sorsinkedes. Dalene fyld
tes med Vand. Broer reves bort, og
Jord rasede ned ira Agrene. En
voldsom Torden ledsagede Reanet.
En T7-aarig Tøn af John Bloom
druknede i Jumbrota River.
Jowa.
Regn og Vind gjorde megen Ska
de ved Waterloo og stansede Jernba
netrasiken. Intet Træn kunde gaa
nordover. Toledo Base Ball Club,
som skulde spille i St. Paul Pintje
dag, blev liggende veirfast.
Et Skybrud ajstedkom om Alste
nen den 17de Mai meget ondt ved
Independence. Et Fragttræn løb
ud i Grøften østenftor Byen. Ont
trent alle Broer i Countyet er revne
bort af de opsvulimede Bække og El-,
ve. Wapscopimicon River har ikke
i Mands Minde qaaet saa høit. Fa
milier, som boede i Elvens Nærhed,
skyndte sig at slytte ud. Et Damp,
skib sled sig løs o sloges istykker.
Flommen tog med sig Baadhuse, La
der og mindre Byaninger. Illinøis
Centralbanens «(mbankments» frel
ste Byen, idet de holdt Vandmassen
tilbage.
Over MesFregor gik om Aftenen
den 1 7de et Tordenveir. som ødelag
de tre Murstensbnaninger og saarede
4 Mand. men ikke alvorlig Med
Lynet fulgte et overhændigt Regn
»Sewers» styrtede sammen. .Tkaden
sættes til 310,00
I Dubuque tir der et Skkybrud
Uørdag Aften. Paa en Time faldt
to Tommer Reqi Jernbanerne led
ogsaa her, og over 150 Fad af Great
Westerns Spor aled ud mellem Tu
buque og OCelwein NUveiret gjorde
stor Skade paa de spirende Agre.
Hagelkorn en Tomme tykke regnede
ned. En Pige blicv rammet af Lynet
og dødelig saaret
; Wisøconsin.
Fra Sparta trives, at et Skybrud
indtraf i den ør Part af Countyet
om Aftenen den 'Tde og paaførte
Farmere og Jernbanekompanier sto
re Tab. Sektionsmand Borreson
var ude med en Jandecar» ved Tka
lem, da Flommen tog ham og dræb
te ham. Han etterlader Hustru og
Barn.
Over 200 Jod af Northwestern-
Banen gled ud Mange Svin og
Faar druknede. Aarene led. Broer
revet bort. Veiene blev ufremkom
melige. Monroe. Iuneau og Ver
non Counties blev haardt hjemsøgte.
Under Tordenveiret i Bloomer
23de Mai 1M)2.
blev Brødrene Ganung, som lathe
de» et nnt Hus, trufne af Lynet, og
den ene as dem døde paa Stedet.
Fra Black River Falls meddeles.
at der om Aftenen den 1Tde kom et
saa tæt Regn, at det blev til et Sky
brud. Agrene tog Skade, men dærst
gik det Jernbanerne. Paa Omaha.
Banen udvaskedes 1800 Fod af Spo
ret mellem Elrony og Camp Doualas.
og Milwankee-Banen led meget mel
lem Camp Douglas og Sparta.
Syd Dakota.
En Cyklon for over Indepen
dence Township omtrent 18 Mil i
Nordvest for Webster. Zer Farm
huse med Fiøs og Stald blev fulstæn
dig ødelagte; Jordbrugsmaskiner og
andet førtes bort mange Mil Tele
fonstolper rykkedes op og lagdes
flade. Saavidt vides, gik dog intet
Menneskeliv tilspilde.
Nord Dakota.
Pembina River svømmer over
ke Regn; men en Farmer ved Navn
Symiuington vilde dog om Efstermid
dagen Pintsedag prøÀhe at komme
over den i en Scow (sladbundet
Pram), og han havde med sig 1 Søn
ner og en Brorsøÿn. Bølgerne drev
Prammen ned paa en sunken Tøm
merstok. som veltede den, og tre as
(VButterne omkom. De var i Alderen
fra'10 til 19 Aar. Mandens nnagste
Søm, som er K Aar, blev bjerget, og
ligesaa hans 15-aarige Brorsøn.
Roldsomt Veir i Terao.
Fra San Antonio i Teras skrives
den 18de Mai, at en Del af Byen
(Boliad i Countnet af samme Navn
siges at være feiet væk af en Torna
do, og at over 100 Personer er dræb
te. Telegrafledningerne er ødelagte
saa det er vanskeligt at faa Besked
Den samme Tornado gjorde ogsaa
megen Skade i Beeville. Beage By
er ligger i Nærheden af den meri
kanske (Golf.
Fra andre Steder i Teras beret
tes, at Storm og Regn har afsted
kommet megen Ødelæggelse; men
Ulykken i Goliad er dog den værste.
En voldsom Storm, ledsaget af svæ
re Regnskyld. strøg over San Anto
nio, og man sætter den Skade, Uvei
ret gjorde. til K50000 eller endog
til 87,000. Vinden blæste i20 Mi
nuter med en Hastighed af 72 Mi
i Timen. I Jort Sam Houston hat
Regjeringen forskjellige Bygninger.
oag Skaden paa disse anslaaes til
s20.000 Katholikerne mistede en
Nirke. et College oa en Rinessnle
Privathuse ramponeredes for 8K20.
mmMm
Kjodtrusten.
Sagen mod »«Njødbaronerne» er paa
begyndt i Chicago.
Er- Dommer Day og Solicitor
(GBeneral NRichardds afsreiste fra
MWashington Pintesedags Aften og
kom Dagen efter til Chicago, hvor
Sagen mod Kjødtrusten begyndte
den 20de. Alle Vidnesbyrd, som er
indhentede af Dirict-Attornenø
østenfor Alleghenn-Bjergene,. blev
sendte til Washington og er gjen
nemgaaede af Alttorney «(’eneral
snor og de to ovennævnte Herrer;
de. som er indhentede i den midtre
Del af Landet. i Sndvest og i langt
i Vest. er sendte til District Attorney
Bethea i Chicago. De til Washing
ton sendte Vidnesbyrd angaar Tru
stens Bedrifter i Georgia, Synd Ca-.
rolina, Virginia, Marnland, Dela.
ware. Pennsylvania, New York
Majæsachusetts og Connecticnt. De
siges at være meget sterke og peger
alle i Retning af, at Sherman Lo
ven mod Trusts er bleven krænket.
Storslagterne i Chicago paatager
sig en Mine. som de er lige alad
skjønt hele Landet og Nationalregje.
ringen er imod dem. En af deres
taabelige Venner siger, at de tager
Sagen med Ro, fordi de ser. at de
ikke er anklagede for en æreløs For.
brydelse og slipper at komme paa
Tugthuset, om de taber. At de over
træder gjeldende Lov og nedkalder
Forbandelse over sig fra et helt Folk
bryr de sig altsaa ikke om. :
Peter Jensen i Irene. 2. D. var
ude vaa l.køen vedCenterville ogskjød
Ænder. Da han gik iland kom
været til at gaa af, og han fik Hagl
ladningen ind i den venstre Urm.
vPobe-Nummer 1R27.
Cuba er fri.
Amerikanerne overdrager Pens Sty
relse til dens Jolk.
Præsident Palma.
Cuba har aldrig nydt Selvstæn
dighedens og Selvstyrets Ære, stden
den for over 300 Aar tilbage i Ti
den opdagedes af Kristofer Kolum
bus; men den 20 Mai 1902 ind.
traadte den lig en ung voksen Dame
i de myndige Staters Selskabsliv og
præsenterede sig for Verden i en
straalende Klædning og med en Mi
ne, der sagde: «Nu jeg er ligesaa
cod som I!» Den amerikanske Gene
ral Wood, der midlertidig har været
dens Militærguvernør, indsørte den
i Verdens Rigssal, hvor Neisere,
Konger og republikanske Præsiden
ter sad med sine Damer og sit store
Tjenerskab af Statsmænd og uenige
vovgivere, og de høie Herrer klap
pede og raabte Hurra. Det hørtes
over al Verden, og Folkene gjentog
Hurraraabene og hilsede «Cuba lib
re» velkommen. ØOunstøttedesig kjær.
lighedsfuldt og taknemmeligt til
(jeneral Woods Arm; thi han re
præsenterede Styrelsen over det
Jolk, som med store Opofrelser har
givet Cuba Friheden og gjort hende
samme Tjeneste som (Yutten i Even
tyret, der befrier en Prinsesse, som et
Trold har sørt ind i sin skumle HOu
le i Fjeldet. (eneral Mood nedsi
rede med egne Oænder det amerikan
ske Flag, Mærket paa den midlerti
dige Afhængighed af Befrieren Un
cle lam, og heiste istedet Cubas nye
laa. Selvstændighedens og Selv
styrets fîymbol. At der blandt Cu
banerne lød en nendelig Jubel, si
qer sig selv. Aldrig før har de havt
et Flag, som de kunde kalde sit eget.
Nu har de et saadant og glæder sig
som en ung Pige i sin Nonsirmoti
onsdragt. Jubelen blev mindre. da
Lens første Præsident, Estrada Pal
ma, traadte frem. Bedøvende Our
raraab gjennemskar Luften, Oatte
og Parasoller fløi tilveirs, Jolk
ialdt hverandre i Armene af lutter
(lade. Præsident Ralma aflagde
sin Embedded og holdt en Tale. som
areb Hjerterne. HOøitideligheden va
rede længe og vel.
Alle Husene i Havana var festlig
men m
Negerbytte manglede sin Prndelse i
Dagens Anledning. Alle Skibene
paa Havnen flagede. og der saaes
oasaa FJlaget fra ultima Thule
iNorge)
Den nne Præsident.
Et af de merkeligste Valg, som hir
fundet Sted, er Valget af T. Estrada
Palma, som den 20de Mai blev ind
ført i sit Embede som Replublikens
sørste Præsident Palma har ikke
været bosat i Cuba i de sidste 11.15
Aar. Jans Hjem har været Central
Valley. Orange County i New York
Stat. Dette er en liden Station paa
Erie-Banen og en af de mindste
Landsbyer i Staten. I Central Val.
len har Palma havt en Skole. og
under al den Snak og Staahei. som
der har været om den nye Nation,
som skulde fødes, har han været ved
Skolen og har ganske rolig passet
paa den, som om han ikke havde In
teresse for noget andet i Verden.
Men medens Kampen stod paa mel
lem de cubanske Patrioter og Spa.
nien, var han Patrioternes Agent
her i Landet. Oan forestod Udstedel-
sen af de cubanske Bonds. han var
med at skatte Penge og nrigsfornø-
denheder tilveie, og han varetog i sin
Almindélighed deres Interesser, som
haabede at kunne afkaste det spanske
Aag og at kunne skabe en nn Nation.
Han talte og handlede bestandig i den
cubanske Juntas Navn; men da vor
Regjering i Washington begyndte at
antage sig Cubanerne. fandt man,
at den hele «Junta» bestod af Palma
alene. Det viste sig, at han ial sin
Handel havde været saa ærlig og re
delig, og at han aldrig havde søgt
egen Vinding, at. da der blev Tale
om at faa istand en ny Regjering for
Cuba, saa samledes efterhaanden
alle Dens mere konservative Interes
se sig om ham som den. der var mest
skikket til at stilles i Spidsen for den
nye Regjering. I Vegyndelsen var
der ganske mange Kandidater til Præ
sidentværdigheden. men esterhaanden
opgav de alle Forsøget paa at blive
valgt. da de ikke fik den fornødn-
Støtte. Den sidste Nandidat. som
trak sig tilbage. var Maso. Jølge
lig blev Palma valgt næsten enstem
nig, skjønt han ikke var personlig til
stede under ; Jalgkampr! og til
at blive valgt. Palmas Naboer i
; e ;
Decor ah koslen
an, - e. orr
o os ej
I ne an
An s «- I
' Ndkommer Tirødaa og Fredag Morgen.
maa indleveres senest hver Mandag og Torsdag Mor-
indtagea ikke ito paa hinanden
sølgende Rumere, medmindre det udtrykkelig fortan
get. O9vit et Avertissement, der først kommer tnd
Tirsdagtnumeret s. kx., forlanges indrykket 1 Vange.
vil det komme indi 1 Tirødaganumere. Brøve, der inde
holder Avertiøsementer, som det haster med, dør mær
led nvertidsement i det nedre Hjørne paa lon
voluten.
Central Valley synes at have likt og
skattet Palma ligesaa meget som
hans egne Landsmænd, og der synes
at skulle være godt Haab om. at han
vil have Held med sig iat løse den
yderst vanskelige Opgave, han har
for sig. Historien beretter om ikke
saa faa Tilfælder. hvor Privatmænd
er bleven kaldt til ledende offenlige
Stillinger, men Overgangen fra at
være en Lærer i en stille Landsbn i
New Nork til at blive Cubas Præsi
dent hører dog til det mere sjeldne.
I Central Valley boede Palma
med Hustru og 6B Børn i den lille
Landøobys fornemste Hus, en 1-etages
Træbygning, som baade var Familie.
bolig og Skole, kjendt under Navnet
»«Estrada Palma Institule.» I Ti
aarskrigen var han af de revolutio
nære. Baade som en cubansk Patri
ot hadede han Ipanierne, men mest,
fordi de lod hans Moder sulte ihjel.
Han var engang tidligere Præsident
for den cubanske Republik. som bare
eristerede paa Papiret, og han blev
sat i Fængsel og senere dreven i Land
slygtighed.
Efter sit Valg har han udtalt, at
hans Bestræbelser skal gaa ud paa
at knntte Cuba til de Forenede Sta
ter i det varmeste Venskab, og han vil
gjøre alt. hvad han formaar, for at
faa istand en Handelstraktat. som
kan være til den største Fordel for
de to Lande. -
Filippinerne.
(Veneral Chafsee bringer gø–e Ef
terrentinger fra Len Mindanao, som
han netop har besøgt. Han havde en
Sammenkomst med Morostammernes
Dattos eller Høvdinger. og Resulta
tet var, at Freden er sikret. Men af
Forsigtighedshensyn vil han dog øge
Troppestyrken paa Øen. sGeneral
Davis bygger en Vei op til Lake La
nao, i hvis Nærhed den før omtalte
stamp med de oprørske Høvdinger stod.
En DTatto stjal slere Heste sra Ameri
kanerne og har endnu ikke sendt dem
tilbage; men han vil blive tvungen
dertil.
Moro'ernes Nederlag, da Oberst
Baldmwun indtog deres Fæstning i Ba
yan, har lært dem Respekt for Ameri
kanerne. Ikke mindre end 300 ind
fødte faldt.
(Veneral Malvar. som var Hoved
føreren for Insurgenterne paa Falw
pinerne, men nylig overgav sig, har
udstedt en Proklamation, hvori han
opfordrer alle Filipinos til at opgive
stampen og loyalt slutte sig til de For
enede Stater. Han har ogsaa under
rettet Filipino-Juntaen i Hongkong
om, at man paa Lerne ikke mere bryr
sig om dens Ordrer.
I Provinsen Cavite har man op
daget Olje. og man er nu paa mange
Steder ifærd med at bore Brønde.
Den 17Tde Mai blev den spanske
Konge, Alfonso RI1ll. mnndig og
overtog selv Regjeringen, skjønt han
bare er 1G Aar. I Anledning af Da
aen holdt Spanierne i Manila en stor
Jest. Den katholske Nirke gik i Spid
sen og samlede store Skarer til sine
HOøimesser Intet godt Tegn.
stolera synes ikke at gribe synderlig
om sig i Manila men ude i Prorin
serne herjer den slemt. Flere Byer
har mistet en stor Del af sin Befolk.
ning.
(General Wheaton skal snart vende
tilbage til de Forenede Stater. og
Manilat Amerikanere gjorde i forrige
Uge en pen Fest for ham. Han er
den povulæreste af alle vore Officerer
ppmnerne
Ved Coal Creek i Tennesiee erplo
derede den 19de Mai to Kulgruber,
hvori 3400 Mænd arbeidede. Antage
lig omkom 223. Begge Gruber var
fulde af (Vas, som antændres. NRed-.
ningspartier kom hurtig til; men
Gaslngten og den sterke Oede holdt
dem tilbage.
BNaar-Medicin
Der er ingen anden Aarstid, da der er saa
megen Trang til en god Medicin som om
BVaaren
Blodet er urent, svagt og fattigt–en Til
stand. der tilkjendegives ved Finner og andet
Hududslæt paa Ansigt og Legeme, ved man
fuldt Livskrajt, Tab af Appetit, Mangel paa
Styrke og Livlighed.
Hood's Sarsaparilla
og Pills
ajør Blodet rent, kyajtiat og rigt. skader Ap
petrt, gtver Livøkrast. Styrke og Livlighed
og heldreder alt Udslæt. Lad hele Famr
lien degynde at tage det idag.
Hood's Sarsaparilla lover at hel
brede og holder vøstet.

xml | txt