Newspaper Page Text
H Bibelen ck.Bøgernes Bog. Af John Larsen Blundt Bøger smnr Vibelen l)øjest. Af nur Buner man den Inw neii først. Den er Bøqisrneszi Von og staat- ovcr ul Scnntnenligning, lume i ætdre og noere Tid. De jmcndnc Tider hat ikte tnanglct Masnd — dygtigc Mastd —-, der uted Flid søgte at nudemraoe Vibelenåi Autoritet og ødehrgge den-J Jud fl1)delse· Tot tør nmasfe sitze-T at nogcst af det lærdefte, der har twret skrcvct, bar værot reitet mod den helligc Skrift. Og dissc Forsøa pna at omstødc Aabcnbaringens Sandhed har langt frcc alone været personlige, enkelte eller tilfældige Hcle Tidsnldre og last-de Skoler — som for Ekscmpel i Tyskland — bar indviet sig til den videnskabelige og fornæqtende Kritik og Prøvet paa, ved smnlcsdc og velrcttede Angrel1, med eet Slag og for ftedse at til intetgørc Bibelens Højbed og Anse else. Man bar benyttcst sig af det 1nr-st sprudlende Vid, den meft bi dcnde Sarkasme oc( den mest kunst lede Spidsfindigbed for at rydde den Von af Vejen, der var bleven saa meqet for saa mange.« Udfaldet af de lange og haarde Kampe er alle-rede optegnet i Hi smriens Bøgcr. De lcerde Skalen ntcd deres glimrendc Talente-r er for svundet fra Historiens Kanmplad8: Viddets, Sarkasmens og Spidsfin dighedens Repræscntantcr hviler forlckngft under Mulde: de filoso fiske og historiske Angreb imod Bi belen Iiggcr vel forvaredc i ginan støvede Tomer pna Verdensmarke dets Boghylder; Voltair-e, Roussean Thomas Paine, Schenkel, Stranz, Renan og den lange Roska af engel ske Fritænkere bar veggt Pladsen for en Slægt af Fornægtelsens Re præsentanter, hvis Betænkninger tun er svage Efterdønninger af de fcsrrige Aarhundreders Aktivitet. Aa benbaringen kunde ikke rokkes. Jkke en Bog i Bibelen kunde stilles i TvivL ikke en Tøddeli nogen af dens Boger forandres. Efter Stormsens Hede og Fjendskabets Raseri-— der .- « endogsaa til Tider optraadte under Venskabeth Maske —- sendte Guds order sine ujocekkede Straaler ud wer de vidtstrakte Rainer, addre dende Los-, Liv og Glasde over de 1nørke, døde Un sOkgCUgC FOUCIJ Alter end nagen Sinde vinder Bibe len i llddredelse og Jndflydelse Re snlIaterue af de lcerde llndersogel sur i Vihelens Lande forøger huert War Beviserne for Bibelensii histo ,:·ist«e Sandbed og der fordresz nu en «stdr Forsigtighed i de kritifke An arely lwiis Inan ikke vil løbe Fare for at miste videnskabeliat Renome I La sum det gik den fornæatende Filosofi. fauledes er det gaaet den ,firkefjendtliae Humanisme Med den-I dybe Granskning oa over-Ir dentliqe Praktiskhed har den ikke anret i Stand til at bevise, at det chsdstei Kristendotnmem Kærlighe Dens, Jnderlighedens og Renhedens IJdealeL Vil knnne bedares og tages Zmed af den Livsretning, der ad Hu manitetens Vej strceber bort fra det »fri.fteline Trdesindlmld — stræber Ilsort fra Aabenbaringens Ord. j Franfrig staar som et gribende »Es-Tempel paa, hvad et Folk kan Ilcnnne til at lid:e, naar det forkaster Gnd, Bibel og Kirke Her blev For )ni«egtelsen af Glle Tilværelse, den Lkristne Tidsregnings og Søndagens Afskaffelse i 1793, og Jndførelsen jaf Fornuftdyrkielsen — sumboliseret Ti en letfcerdig Kvinde, fiddende paa en romerifk Stol med Korset under fine Fødder —- Begyndelfen til den Fordærvelfe og Elendighed, som den faakaldte Rcedselsperiode bragte over Frankrig. Det gik saa vidt, at seln ,Napoleon — som en Gang skal have ytret: ,,J Ægypten var jeg Mubam medaner, i Frankrig er jeg Kata lik for Folkets Skyld, i Grunden er jeg ingenting« —, til sidst mente, at det var nødvendigt for Ordenens m Scedeliqhedens Skyld at genind fette Bibelen og den kristelige Reli gion i Frankrig. Og først da Kon kordatet i 1801 kom i Stand, knnde Napoleon udbryde: »Na er den fran ske Revolution endt.« Nejl Bibeben er ikke simpelt hen en tilfceldig Opdegnelfe af ligegyl Yaab for den sygeste ved betimelig vrug af D r . p e t e r’5 Kuriko Jntet Tilfcclde har været saa ondartet, ingen Sygdom saa herab løs at ikke dctte gamle, vclprøvede Urtemiddcl har virkct gavnligt. Der«jx-r" « « og mange andre Ondcr forfvinder hurtigt, naar Kuriko benytterx Den er tillavct paa en asrlig Maade af nagte sundhedsbrinacnde Rødder og Urtcr. Den faacs ikkc paa Apothckct, men kun hos Spe cial-Agenter ansatte af Ene-Eierne, Dr. Peter Fahmey öc Soas co.s.3.«säi-TTI.. chicago Gigt, Levcrfngdom, Koldfcbcr, dantlig Fordøiclfe, Tijsorstoppclfe . EOOHOEOSOOHOÆOOQIOE OEZIOILOODQIOOEOOHOJHOM Folgende Sttiftet qf P. S. MI: De trc økumenifke Symbolen drres Oprkndklfe, Jndhold og Vctydninsxx 30 Sidet. I Omslag 10 Centö. Bibelen, Guds Bog og hans Børus Bog; 16 Stdn-. J Omflag 5 Cents. Om Tkoeus Vishch 23 Sider. J Omstag 5 Senkt Sand og falfk Luthckdom J Omflag 5 Semi Tamkc t Amerika. s.kk,gle Vlnbe af den dansse Udvandrin S Historie, sætlig km i’·— samt en Oversmt over Danskemes Anml og Udbredklie i de fokenkde Stam. 109 .ider. Pri-.- 25 Centd Den lufhcrskc Kikkes Mission i Amerika h Foxedkag veo mmius Memgheds 50 qakige Jubihrum i Ruck Wts., den 27. August 1901. 24 Sider. J Omaag 10 Ce1115. Den rem Vrug af den hellige Nadvrrc. 85 Sider. J Dmstag 10 statt Om og imod Advcntismcn. 48 Stdn, i Omilag Isc. DAleH LUTHERAN PUBLlslIlNO UOUSE »Am net-K d SOL- Osss O WEOHOO Osst ROD- 0 L— O HsOskOMOOMOOLOOEO sk. EOOSOOOZOO WHOHOHOHOHOHMOHOHOHOHOHO H i. « »sic- 04040444 wie-»s- 0 s- »Es stwa sog-ownsko —k- »Es-» dige Tildragelser. Ten er en til fcsrladelig Beretniiig oin Sl)lldefal dclss strirtkeliae Finan om Menne flets- ZFdrdirrvetlied dg den Højestes Bitten til Meinieitetszs Zrelfe Bi lseleii er ilte siniiielt lieu en Moral lmk1, sanilet fra fpredte FelteL FOYk ca Tider, af tiiiulsmnnie Fukftikkekcs Teii er Guts lielliqe an til Men nesteslwaten da den-S evige Zandhe ier er Frelsessandheder, der fører itil evia Lyksaligljed Et af de stæiskesie Beviser for det lStamle Testameutesd historiste Zaud hed er den Keiidsgerning, at Jødeks ,ne med smre Trostab har oplievaret idiese Bager og fdrsnaret dein med Jderes Liv, am det gjordetz nødven idigr Og dctte til Trods for, at det qamle Testanieiites Briger bis-« skylder dein for Utakuemliahed mod Gud, Ulydighed imod hans Bud, csa omtaler dem som et genstridigt eg haardhjertet Folk, hvklket Gud vil adsiirede iblandt J atianerne, nie dens han vil udelge siq et zyolk af Oedninaerne til at viere hans Nlie Pagts Falk. Selv efter at Span idnmmen er aaaet i Lpfyldelse, hol der Jøderne liae fast ved det Gamle s Testamentes Æatlied oa Trovcerdig !l)ed »Bil)elen er, og niaa Vedblive at ji«-irre den væsentligite Faktor i Na Htionerss og Judividerss lldvikling og foJlte llden Gud kan intet trives. kBilielen aalienbarer Historiens sande sog ctiskc Dienst — Fkihedeus frem Eadftridende Selvudfoldelse baadei sPersnuligheds og Samfundslivet, islyret af en levende og opdragende iGud Dette Maal skal og maa rea iliseres genuem de stiftend-e Tider. IJntet kan ftandse det Verdensløbet sei- shverken en evig nødvendig Tankes iprocesä hvar der intet Steds er zRum sor et bankende, elfkende Men ! l nrefkehjerte og ikke heller er det ei stoit Vilderede. Verdensløliet er en Lins proces, ledet af Gud, alle Per sonligheders Personlighed, ledet ved Luni-, som Gad, der selv er Lode 1ie—:; Herre, har gidet Ja mere vi granfker disk-se Love (den aabenbare de Ord), desto klarere Vil Verdiens løbet og dets Maal blive for Vor! Blit, og desto stærkere vil vi nier me os dets eliggørelfH « »Du Slaegt, der som en Storm i Høsd Henover Jorden haster, Men aldrig i dit eget Bryst Til Banden Loddet kaster; Tu, sont vil granste Livet ud,, Men aleinmer Livets Kilde, Zeig dde en Gang dia selv og Gud — Vin stille.« — C. R. F. Molbeck. Naar jeg har sagt, at Bibelen staat over al Sammenligning, baas de i mldre da nyere Tid, saa gceldei det overfar alle Vøger uden Und1 taaelse Vel hat Menneskeaanden frenibragt mauge herlige Værkei da vundet mange skønne Sejre pac alle Litteraturens Omraader, og vi har her meget at takke for og at glce de os ved. Ji maa vel vagte os for at ringeagte Mennefkeaandens Ge nius, saalsedes som den har givet sig til Kende — endogfaa iHedenska bet. Men hverken Poesien eller Romanen — selv i der-es cedleste Form — indeholder d et, som Men neskehjertet først af alt trænger til for at naa Livets Maal og den hie-j seste Lykke. Bibelen, derimod, heu zvender fig til Mennesket med , Bud ifra den Evige; taler midt ind i Ver denslarmen og blandt Verdenslivets mange Røfter; taler Gudsordet ind i det enkelte Mennefkehjerte —- for knnder en hellig Historie, en hellig Udvikling henimod det fande, det evige. Ogsaa her lyder Poesiens helliqe Ri)tme, ogfaa her luder Zuk ket fra Menneskehjertets Dybder med klar, usvigelig Klang; oasaa her lyder den vises Raad, og Videnska ben findet her sit højefteJdeal-sin heldigste Løsning. Medeas Ver denslitteraturens Heroer ofte er dia tede Personligheder uden moralsk Vcerd, og opftillede kun for at un dserbolde, faa hcever den hellige Hi storie sig til sit Niveau med Virkelige Personligheder, der saa at fige dan drer paa Renhedens, paa Evighedens Højder, i en Morgenrødes Glans, som aldrig blegner. Og medens Ver — Ist-es- s- I I I see PAW Ols Un et stritten-L et ten hved Tut-Ue If kl- sie de sey-allse blotlende ellet kkemtksetjende Äeekaokkhot set pag Stil 14 Dis-e elle- Pemcene keim üekeds. soc denslitteratuien fdiflygtiger sit For Imaal das sin Cuerzii ved nt pwdukcui ankkeviLs on uden snnilet Maul, sum er Bibelen alt dsst stimniy alt det r-e inc, alle Ly:s11anlerne i disu Uhu-liq cilcllgcullc.X,)jstl11«lscllö zzoinmqlop nyldende Centmlpersonligljed Jesus Fölristuszy llusz ljvem selu Odndssorniekp :teren og Epotteren itke knn finde nu ngl Llid9- Hund der l)nr Unsrer sagt om den prdfnne Beiden-J Hintern at de var Seere, Gelder tneqet nie-; re og i fnldeste dlIknnl okn den del-i lige sistoriesji Tinteriy der qennem Bibelens Begier luder ois skne Frem tideiis masknizie Eimer — oprnller Billeder for nss af, bund der endnu skal komme —- Billeder as Siregtensz Forløsning til sit Jdealx Billeder ni Tider, der indeholde det godes Sejr csq den fnldkornne kietfwrdiqlieds Forvaltniiig. Og Vibelens Moral er ikke nugeik tretydig Moral Med Tordenstetn nie rauhe-J her et srort Be over Sou den, og i stierke Ord furkyndes Regu skalisdagensts Komme Men det er ikfe Fortvinlelsens Tale, der her fei res. Synderen kan her liere at kende den Flilde hvorfra hnn er nd sprnngen, den Gnd,f1a hvem lnm ei falden, og Tejen tilbage lil Inder den stcrrke Kærlighed hvormed Gud oinfatter nlle sine Sknbninger, og ljvor gerne hnn nil frelse det faldne Menneske Alle Litterntnrens Forsøki ftrander, nanr de i nlsidikx Sandhed og Fnlds kommenhed sammenlignes med Vi belen: for ikke at tale om den Jn spirationens Aand, som Bibelen alene besidder. Og intet Vcerk har gennein Tider ne nydt en saadan Anseelse, som Bi lieIeIL Lige fra Apostleneg og Kir kefædrenes Dage har man tillagt Skriften en afgjort Avtcsritet og formanet Folket til at læse den. Selu Traditionen, som i Bestens Kirke fik en ikke ringe Betydning, naaede al drig —- selv ikke i Rmnerkirkens siørste Velmagtsdage — en Ligestil ling med Bibelen og dens Jndhold --— i hvert Fald ikke i Tecrien Reformationen vifte mnaske tobe ligere end noget andet, at Bibelen i Myndighed og Autoritet staar over ; alle Ting pag Jorden Til Bibe Wurm ty, da man for Al its-or vikde den Fordækvelse til Livg, fom var udgaaet fra die falske kirke lige Traditioner. Bestemt og klart hævdede Luther Skriftens udeiuk kende Avtoritet i alle Sp- rgsmaaL sorn angcmr den kristelige Tro og det kristelige Liv.« Dei enestaaende og oinfattende Skriftfoi·tolknings ’ arbejde, » som Reformationskirken bar præsteret og den deraj følgende aandelige Velsignelse i hele den pro testantiske Kristenhed, er et Bevis for Bibielens Overhøjhed, Tilstrcekke lighed og Anseelse, som intet Argu ment formaar at knldkoste Pan Bibelens Sandheder har Aabenba ringens Forsnarere start-et, og ved dem alene overvundet Kirkens man ge og ofte dygtige Modstandere. Skriften alen e indeholder det sikre Vidnesbyrd om Jesus Kristus san Vel som det sidste afgørende Svar pua alle Spørgsmaal om Frelsen og Vejen til Frelsen. Pack Skriften hviler den enkelte Kristens Liv. Paa den hviler den kristelige Fainilies Liv. Paa den man Statens, Kulturens og Aandens Liv hvile, skal de blivie til Velsigne! se og Lykke. Bibelen trceder os i Møde nied en Religionens Styrke og Rsenhed, der er ukendt i Hedenfka bet. Reformationen var en Tile gevenden til den sande Religions Kilder — til de hellige Skrifter; ligesom ogfaa en lignende Tilbage renden til Gudsordet gav fig Udtryk i den alinindelige Opvaagneu efter Rationalismens forfærdelige Van tro og Mørke. Det er kun ved at ransage Skriften og i dens Tileg nelse ved Hellig Aanden, at den re ligiøse Tro og det religiøfe Liv kan naa den rette Selvstændigbed og M odenhed J Skriften finder vi Je sus Kriftus, Frelsens Princip og dens Jndhold, — Begyndelsen, IMidten og Enden. Han er Kret nen, selve Ordet — udgaaet fra Gud. Hvorledes skulde han kunne overvindes eller flaan as Marken2 Derfor er Bibelen højt anset i al le civiliserede Lande. Hos ethvert c’(re1nskridsfolk er den anerkendt Den behøver ingen fpeciel Skole til sit Forsvnr. Selv, en gnddomme lig Aabenbaring, trodser den Tiber, Lærdomme og Skoler, Verdensfilos ,— A« sc;fie1«» og System«-L Jllt Inun høje siq for den-J heil-, heilige og evige Jäluor un Enndhed, eller vgsua gau til Grunde skdeligt migrehet us kllkurketso Tjenere on SInidenLJ Sta vei·, nd1n·edei:-, itte desto mindre, den-: Glanz til sjerne Egne, indtil den—3 livsuliqe Ztrunler til fidst skal nun de Heuleer mone, nq de dnbesl fald ne Etannneiy og Folt skul bade siq i Wird-:- Fsrelseci Lust» Biheleii er Bogerness Bist « - —«.—0-———— s ———— Et Fotfvar. zllf vor jidste swrreipvndance Ei Tnnsteren Nr. S,).’), illus) tvg Past. O. M. Henriksen, Præst for St. Pauli Menighed her ved Drum »Anledning til at rette nong Udfald wund »Den sorenede duner zeitle« ng iscer Inud den nn dunst· lnth. Me lnighed her paa StedeL l DansterenI Redaktør hur i Nr. sum —— Uns tagct til Gewinn Hund de- lldfuld, der gialdt Zank Hundek her skal vi der-for kun svare Hur us sein l l. Pastor Oenriksen fortæller i Hin ,,Redegørelse«, at erholdet mel jlem de to kllkenigheder kunde viere Unngt bedre, end det er. l Tertil kan vi snare, at vi merer "l;r-erken Fjendskab eller llvillie inod den anden Meniahed, og oi hnr ifke heller mærket sliqt fra den anden Side. 2. Endvidere fkriner Past. Hen riksen: ,,De bedre tcenkendc i »Den forenede Kirke« vilde sknmme fig ever den Menighed her ved Orum, fom de af Mangel paa Information var med til at optage ved sidste Ellarstnøde.« Her staat nu ikke noget om, hvor for ,,de bedre teenkende« i vort Kir kesnmfund vilde ffamme fig over os. Vi maa vel antage, set er Past. Henriksens Mening at de Folk, l)vor nf vor Menighed bestaar, er for rin ge for daarlige til deraf at danne en Menighed, fom ,,de bedre tcen kende« kunde være bekendt. Dersom det skulde være Past. Henrikfens Me ning om os, hvilket nok kunde sy nes at stemme med Pastorens Om tale af R. Andreasen i »D. D. Pioneer« af 21. Jan. 1909, og end videre zsynes iat ftemme der-med, atl flere a·f vore Medlemmer tidligereI forgceves har føgt Optagelfe i Past. Henriksens Menighed, ja, saa synes vi, Paftoren burde vide, at det jo er de syge, der har Leegen behov. Vi bar nu ondt ved at tro, at vi skulde bringe Skam over nogen i vort Kirkesamfund, bare fordi vier til sotn Menighed, og vi tror dog at kende Stemningen inden for Sam-; fnndet bedre end Past· Henriksen ! Det var ,,af Mangel paa JnforY mation«, at ,,de bedre tcenkende« varj med at optage os, siges der. Det kan jo kun betyde, at om man hande! kendt os bedre, saa var vor McenigO hed slet ikke bleven optagen Hvad ved Past. Henriksen vel om det? Og knvn Pastoren virkelig tror, det er sandt? Det var jo vel Samfundets Sag at fkaffe sig Oplysninger, og de var lette at faa. thi Forholdene i Ornm er vel kendte i Den forenede Kirke Saa fkriver Past. Henriksiem »Om alle Helvedmagter end trod se oq modstaa, det vi for intet agter, ril ej tilbage gaa.« Vi haaber dog, at Pastoren ikke Tmenen at vi er en af disse Magter. 4. Endelig hedder det inævnte Redegørelfe, at, »Den nne Kirke her ved Drum staar der sein en Forargelfe for de Kriftne og fom en Befkcemmelse for Danfkerne.« En Forargelse, det er jo noget, der bringer Mennesker til Fald i Svnd eller til Fald fra Troen. Men Kirken er indviet til Gudstjeneste. og dertil vil den blive brugt, li·qe fom den kun har været brngt dertil siden Jndvielsen Men det bedste kan bringe Mennesker til Fnld; tbi det hedder om den bedste, vor Herre Jesus Kriftus, at han fkulde Elivie mange til Fald. Og enhver Dansk man kunne indse, at den Kirke kan ikke staa som en Veskcemmelse for Danskerne. Vi maatte have ets Sted at samlses paa danfk lutherfk Kirkegrund, og hos Pastor Henriksen kunde det ikke ske. Thi for det førfte har Pa stnr Henriksen ikke kunnset samle os. » Der har i 3 Aar været al den Lej liqhed, nogen kunde ønske sitt- MSU Resultatet har ikke fvaret til Lei ligheden. Og Befolkningen her kom 53 50 cream sepkxslpis ss»50 Ver Skjmnur St Immtnr Er nan nldelests nnt UZ lsaalide1i.11. og Pxijen er ina mis, at enlnscr san rns at m tut. Ten erletatl1amidtens, on den es· d.«n lsisdsxe«)ll1sliite ls sit Einst der rndnn vrirk«1:(l11·.gt. V: quazcterer Den moc- n«-:sftad:ngu,1oa leucrer til « Unser Tit Ille Tile fest !i1 Eli-ten Dom-sur heran Ernst-i til Füll for u: Zepuator used r: flot Natur cg en nnmelig Dis Haar Te tnn saa sung-, sum giv. r lssdns Resulta« ser end de slrste Masliisei til l)ejs1·e»B-2ise1·· for Disti.-'y0· Fnhvcix der qcr en Kes, burde have en af bissiis Ma stinkt Vi tm steige den lilli zi, sordi vieri:iior«nlic1.1le In irrimclm Xllsaisr trl Loiindcnsik Ton er neinqu hglt nd vor met , Da .I1«-1mutltiunc:l er sna liixiixenh It der wrong- itkc Specialisnsr ti: at ialmkerss den. Vi iisnder Mnssimn i1«aqis:u ned Mtha Wien af Priseih cg hvixi den :fkc- er ast, lxv xd den mail-ei for It viere-, man Te ein-r Im Taiep Rot-lud sent-e den til bage ihn vis1·:IH-!osrning ng san Ton-c- Penae tin-age Paalide"ige Agcicter Unsre-: The skimmek separator co.. 197 XV. llarrison st.. clticagm lll. san Franciscsk godt not· »Hast-or Henrifsen i Mode, da l)nn tonl. For det andet er en af Grunde-ne Vel den, at Pastor Hen riter ika er danslsindet. Paftoren sirinen »Ji spann-r ikfe ester Tanfh Norsk, eller Soensk«. Tet er sikkert 1«iatigt; thi Pastoren sont-Li- at spor ge efter Tusk. Vi spørger netop ef ter Dansk, og Vi fpøraer efter dunst lntliersk Kriftendoin Lg den Ting er saa viin som noget, at bavde Pa stor H. M. Henriksen spurgt efter det samme, faa haode der ikke nu staaet to Kirker Side oIn Side ved Orum Paa M enighedens Vegne. H. J. Hansen, Cl)as.Hansen, Rudolf Andreasen. Trustees for Den danske ev.-luth. Mile ved Ornm, Neb. Pcr og Ane Mari’. Af Jørgcn Falk Renne. I. En Aften længe efter Sengetid horte jeg det pusle i Gaardeik Jeg gik derud og saa da, at en havde sat Stige til Loftlugen og nu’var inde i Dueslaget, hvorfra der hørtes Tum mel og Basken Med min Røst raabte jeg: ,,Hvem der?« Da kom Pers Ansigt frem i Lage karmen, og i Lyset fra hans Lygte saa jeg for første Gang dette lange, smalle Ansigt med det tyndt tot tede Skæg og den fmilende, skæve Mund. ,,Det er mig,« sagde han stille af gørende og genoptog sit Arbejde. Lidt efter kom han med en Due i Haanden. «Jeg troede, det var Tyve«, sag de jeg og saa uforstaaende paa Man den og Duen. Per smilede tilgivende for at vi se, at han ikke følte sig fornærmeh ,,Hoad havde De at bestille i mit Dueslag?« blev jeg ved· »Je’ sku’ hent’ min araa Han«. Tet kom roligt, selvfølgeligt. »Ja! men hvorfor kommer De her midt om Natten uden at sige det til nogen?« Da saa han ganske forbavfet paa mig, at jeg dog kunde blive ded, og svarede: ,,-c)vifor sku" je’ de’? je’ vidft’ hvor de’ var«, Saadan var vort første Mede. Næste Dag gik jeg ud for at besøge min natlige Gcestz der var noget der indbød til nærmere Bekendtskab. Den an var som en bel Opda gelsesrejse Stien snoer sig ned gennsem Mo sen. Den dejligste Mose, hvor Men nesker sjældent eller aldrig kommer, med Dunhamre og store Rørskove, med aalme Pletter røde af Pragt stjerner, med Kcer og gamle Tørves grade, hvor Andetno’r ligger i Fred med sine Ællinger, og Brushøns leger om Vredderne. Ad et Gangbrcet over Aan kom mer man ind i Pers og Ane Ma ries lille Verden. Her ligger lanet paa en lille For højning omflydt af Auen, der dan ner Hegn om Kartoflerne, Laden lerne, Pastinakkerne og hvad ans det, Ane Marie bar i Havepletten Der staar en bred Hyld for den eftre Gavl med en Vcenk under. Der fra bar man den videste Udsigt over Long og Strand, over Fiorden der nde, fom skærer sig ind mellem bru ne Vanker og høfe Lerfkrcenter, der lyfer gule i det fjerne. Der er ensomt hernede oa stille, men her er henrivende finnkt. Hu fet selv er hvidmalet, Vindnesrami meme er blaa, Karmene rede. De giekslebe III-sent pu en DIE DI- UIATIVE BRUNO Qui-ins Tib lets. Apotheke-ne refundetek Pen sue hvis set net-- linke-» s« GKU Isd Rucken-Inn » m-- -. k-- Ins-.- Lic.