Rodhuggeren. [volume], November 28, 1893, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
KoMuggere«.
Udgive» hver Tirsdag.
Torkel Oftelie, 1 jtlWtt«no«»niiiK.
Ole E. Hagen
Subskriptionspris pt. Aar Sl.00
Hatvaar. 0.80
Sendt til Norge, SvcrigetDn Danmark 1.80
Betalingen Eir ärläggts i Forskud. Prövenummer
endes frit til alle.
TUstrSlkelig Adresse:
"Rodhuggeren
Endfljönt dette er første Nummer
af "Rodhuggeren", kan vi gjøre vore
Læsere bekjendt med, at den ikke er saa
ung, som bet kan hende antages. Den
har set Verdens Lys engang før og har
allerede en liden Historie. For snart to
Aar siden blev den ("Rodhuggeren")
undsangen af Republikanerne, født og
baaren i Crookston og døbt med Navnet
"Folkets Tidende". Den kreperede,,den
stakkels Unge, og blev lagt hen i Fred.
Sidste Sommer blev de jordiske Levnin
ger af "Folkets Tidende" falbudt for
Salg, og Hr. Ole E. Hagen kjøbte dem
for egen Regning og Resiko. Nu er den
født paany, som
I ser, godt Folk, og
den Historie, som i Forbindelse med
"Folkets Tidende" ligger bagom "Rod
huggeren", er noget til at saa Forstand
af, hvorfor vi i et senere Nummer skal
give den tilbedste for vore Læsere Tro
os, den er god!
"Fergus Falls Ugeblad" for 8de
November sidstleden skriver:
"Allerede et Aars Tid har der været
talt om, at der skulde- blive et nyt norsk
Blad her i Byen meit først nu synes bet
at blive til Virkelighed. Mr. Torkel Os
telie og Ole Hagen fra Crookston har
kjøbt Typerne ester et standset Blad i
Crookston og ført dem hidtil, og det gamle
Journal-Binderi er indtil videre leiet
som Lokale for det nye Blad, hvis Navn
stal være "Rodhuggeren." Det er al
mindelig antaget, at det nye Blad skal
blive Kongresmand Boens Organ. An
bre, som er i den Stilling, at de maaste
ved det, siger, at de tror, Mr. Boen har
ikke noget dermed at gjøre. Det stal være
et Folkepartiblad, men berhos vil det
rimeligvis ogsaa blive Unitariernes og
Fritænkernes Organ. Mr. Oftelie er jo
som bekjendt Unitar, og Hagen er fra
sine Avisartikler og Pamfletter bekjendt
som en udpræget Fritænker. A. S. An
derson herfra skal være en af det nye
Blads fornemste Støtter. Maaske Olaf
Vinje er blandt dem. Det er ialfald sik
fert, at han allerede sidste Vinter ansaa
det nødvendigt at saa et nyt norsk
Organ for Folkepartiet i dette County.
Det er dog ganste knappe Tider at be
gynde et faadant Foretagende i netop
nu men med saa lang Betænkningstid
har formodentlig Grundlæggerne over
veiet den Ting og indrettet sig derefter."
"Rodhuggeren" takker.
Jfölge "Fergus Falls Ugeblad"
var de evige Helvedesstraffe nær ved at
blive afstaffet paa det store Kirkemøde i
Sverige forleden. Af de tilstedeværende
Biskopper og Præster af den svenske
Statskirke stemte 35 for og 20 mod
Bibeholdelsen af Ordet "evig" i Kirke
ritualet, hvor der tales om evig For
dømmelse.
Det er en Ting, som alle ved, at
høie Priser bringer gode Tider, og da
er alle tilfreds undtagen Pengelaaneren.
Denne liker sig bedst, naar Pengene er
dyre, det vil sige, naar der er libet af
dem. Det har altid været i Pengemæn
denes Interesse at indskrænke Penge
massen. Deres Bestræbelser har i den
sidste Menneskealder gaaet ud paa at
faa att Sølvet i Verden ud af Cirkula
tion. Og de har havt Held med sig
De har indtaget den ene Fæstning ester
den anden. I
Sommer har det gaaet
Slag i Slag. Først Dsterrig-Ungarn,
saa Indien og nu For. Stater.
Det er ikke vanskeligt at se, hvad Føl
gerne vil blive. Ester hvert, som det
cirkulerende Medium, Pengene, ind
skrænkes, vil de stige i Værdi, og Vare
priserne i et tilsvarende Forhold synke.
Folket vil føle dette i Form af haarde
Tider. Vi har dem allerede. Naar
Farmeren før har kjøbt en Dollar med
en Bushel Hvede, maa han nu ud
med to Bushel. Han maa arbeide Haar
ders for at funne flare sig. Er han
Gjæld, vil han føle Trykket dobbelt.
Paa den anden Side vil det gavne
dem, som har Penge at laane ud. Et
hvert Gjældsbevis og enhver Mortgage
vil stige i Værdi. De som har Penge
at laane ud, vil beriges hurtigere i
samme Forhold, som de andre vil udar
mes hurtigere. Men nu er det de fær
reste
of Farmerne, som har Penge at
laane ud. Det er ikke i denne Klasse, vi
har Millionærerne. De Penge, som en
fette Farmere fan have at laane ud, er
'om intet at regne mod den Kapital, som
laanes til Farmere, Forretningsmænd
og Industridrivende. Det har lykkedes
for de store Pengemænd at beseire Fol
kets Interesser. De er nu ovcnpaa
men forhaabentlig ml de engang faa se,
Folket tar sin Mon igjen.
En agte Kjcrrnekar af en Tretten
towning ved Navn Thos. Lawrence skrev
'orledett i "Red River Dalen" en læn
gere Artikel om Jernbanernes Fragt
takster. Han paaviste, at det er Far
merne og Arbeiderne, der lider mest nn
der de høie Fragtpriser, og at det ikke
alene er Fragten paa Hvede, som bør
nedsættes, men ogsaa al anden Fragt.
Jsærdeleshed fremhævede han Nødven
digheden af Nedsættelse i Fragten paa
Ved, hvorom han skriver som følger:
"Ved er et af Minnesotas Produkter
men paa Grund af høie Fragtpriser,
kan Folk, der eier Skovland, ikke hugge
og afstibe det i nogen længere Distance.
For at vise, hvorledes vi behandledes i
denne Henseende, kan det oplyses, at
Fragten paa Cord Ved fra Erskine til
Crookston (31 Mil) er en Dollar pr.
Cord for tør Haardved, og dersom vi
sender den længere, maa vi betale en
forholdsmæssig forøget Pris. Nu er
Ved en Artikel, fom Byfolk og Prærie
Farmere er nødt til at have en stor
Mængde af, paa Grund af de lange, kolde
Vintre her i Staten. Den sendes i
"Carloads" og skulde kunne transpor
teres mod saa rimelige Priser som mn
ligt. Farmerne paastaar, at de maa ha
50 Procent Reduktion i Tranportprisen
for "Cord" Ved."
Hr. Lawrence anbefaler, at Farmerne
sender ind Petitioner fra hvert Postkon
tor i Staten til Jernbane- og Varehns
Kommissionen med Fordring paa rime
lig Nedsættelsr af al Fragt, og til den
Ende beder han nævnte Blad om at
offentliggjøre en Petition, der kunde klip
pes ud og forsynes med Farmernes Un
derskrifter. Det var jo ikke at vente, at
et Blad som "Red River Dalen" skulde
være "enig" med Hr. Lawrence i disse
Ting. Naar man tager i Betragtning
denne vor mægtige Kollegas Historie,
var det jo en ligefrem Formastelse at
vente, at den skulde bryde sig en Døit
om, enten arbeidsløse, fattige Stakler
kunde faa en Vedpinde i Huset til at
varme op sin tyndklædte Familie med
eller et. Hvad bryder "Red River Da
len" sig om, enten Husmoderen i en
Hytte har nogen Bedfliser at lægge un
der sin tarvelige Madgryde eller være
foruden? Slige Smaating som 50
Cents pr. Cord i Fragtnedsættelse paa
Ved for Fattigfolk i den lange og kolde
Vintertid bryder Storfolk sig intet om.
Hvad stiller slige Puslerier de For
nemme I det høieste kan der jo
"siden bli Tale om sligt". De, som har
Ved at sælge, kan jo vente med at faa
den solgt til— "siden til Jern
banerne og Varehus-Kommissionen og
Guvernøren i sin Naade kan hende
af politiske Hensyn bestemmer sig til
at gjøre en liden Nedsættelse i Fragten
paa Hvede netop nok til at reise et
Skrig over ved næste Valg. Men for
alting maa nu ikke Farmerpuslinger
"bebyrde" Hs. Exelence Guvernøren
med Bønstrifter. Hold Kjæst, men vote
for ham sont snille Gutter!
Det er overflødigt at bemærke, at
"Rodhuggeren" er ganske enig med Hr.
Lawrence, og vi stal med Fornøjelse
staa til Tjeneste, om vi paa nogen
Maade kunde yde nogen Hjælp.
"Fergus Falls Ugeblad" havde
sidste Uge en Artikel paa over en og en
halv Spalte under Overskriften "Boens
Kanal". Dette Projekt er allerede ble
ven omtalt i Bladene, blandt andet af
"Red River Dalen", som i forrige No.
forsøgte at latterliggjøre det som noget
umuligt. I
samme Artikel giver "R
R. Dalen" Redaktøren af "F. F. Uge
blad" Attest for at være "en af de ærlig
ste og mest oprigtige Mænd, som nogen
sinde har redigeret en Avis". Hvad en
saadan Mand siger maa naturligvis
have Vægt, og vi er forvisset om, at
naar hans Fremstilling af Boens Ka
nalprojekt læstes af "Red River Da
len", forandrede dette Blad sin Mening
og vil vogte sig for at latterliggjøre
samme Projekt for Fremtiden.
Vi stal gjengitte følgende Afsnit af
"Ugebladet"s lange Artikel.
Efter først at have skildret Oversvøm
melserne i Red River Dalen, skriver
Bladet:
"Tanken om at udfinde et Middel til
at hindre disse Oversvømmelser er ikke
rigtig splinterny heller. Men det er ved
den af Kongresmand Bom affattede
Indstilling i Kongressen, at Talen om
det er bleven almindelig. Flere har
sagt om denne Bill, at det er et Forsøg
paa at faa Elven til at rinde mod Bak
ken. Men ved at gjennemlæse Forslaget
og studere Kartet en Smule, vil matt
snart finde, at noget saadant slet ikke er
Tilfældet. Billens første Bestemmelse
er om at bygge en Dam og Sluse i Red
Lake River ved dens Udløb af Red Lake.
Ved Hjælp af denne Dam kan man
holde Vandet tilbage om Baaren i det
store Red Lake Bassin og derved opsamle
eit uhyre Vandmængde, som man grad
vis kunde udflippe igjen i Sommerens
Løb, naar Elvefarene begynder at blive
tørre, og Vand saa storligen trænges.
At denne Bestemmelse kunde udføres
praktisk, er det vel ingen, som vil betvile.
Dernæst er der en Bestemmelse om Op
ørelsen af Dam og Sluse i Bois 'de
Sioux River nedenfor Udløbet af Rab
bit River, Kanal mellem Ottertail (Red)
River og Rabbit River og endelig Dam
over Ottertail River mellem Dayton og
Breckcnridge. Landskabet mellem Rab
bit River og Ottertail River, en Stræk
ning af omtrent otte Mil, er som be
kjendt en flad Myr, der liden eller in
gen Helding har. Der vilde derfor ikke
blive nogen stor Hindring i Veien for
at faa Vandet fra Ottertail River
til at flyde ind i Rabbit River, hvilket
da ogsaa Dammen, mellem Dayton og
Breckenridge sknlde befordre. Faldet i
Bois de Sioux River er ogsaa saa lidet,
at det næsten ingen Betydning har, og
naar man saa fik en Dam over Elven
nedenfor Udløbet af Rabbit River, vilde
man let faa hele Vandmængden ledet
ind i Lake Traverse. Derpaa indehol
der Forflaget en Bestemmelse om at
grave en Kanal mellem Lake Traverse
og Big Stone Lake. Big Stone Lake
ligger ca. 7 Fod lavere end Lake Tra
verse, og da man har regnet ud, at Lake
Traverse-Bassinet ikke vilde holde alt
det overflødige Vand, som vil flyde ind
fra Ottertail River, saa kunde man lede
det ind i Big Stone og derpaa give det
Udløb over Minnesota River. Dette er
de vigtigste Bestemmelser i Billen. Der
er desuden en Bestemmelse om at bygge
Dam og Sluse i Red Lake River nær
Thief River og ett om at bygge Dam
ved Enden af Big Stone Lake. Sand
synligvis vilde vel ogsaa Dam og Sluse
trænges i Kanalen mellem Lake Tra
verse og Big Styne Lake, men Billen
indeholder ingen Bestemmelse derom.
Det vil rimeligvis settere tilføies.
Ifølge de Opmaalinger, som er fore
tagne af U. S. Engineers, synes Pla
nen i det hele at være baabf gjennem
ørlig og praktisk.
At dømme efter den Artikel, som Jg
natins Donnelly for en Tid siden skrev i
"Representative", og som vi ogsaa optog
i "Ugebladet", ser det ud til, at han in
genting har vist om, at disse Opmaalin
ger er foretagne, idet han taler om Be
villing til forberedende Opmaalinger.
Vismanden fra Rininger synes ellers,
efter Artikelen at dømme, ikke at vide
meget om Platteit i det hele."
Det katolske Spyrgsmaal.
Man skulde tro, at der her i Landet,
hvor Religionen er en Privatsag, ikke
skulde findes noget katolsk Spørgsmaal
at behandle som et politisk Problem.
Mett da Aviserne støt og stadigt behand
ler det i denne Tid, maa det- vel være
til. Det er meget sandsynligt, at der paa'
den anden Side er et protestantisk
Spørgsmaal blandt Katolikerne. De sy
nes at have sat sig til Maal at opnået
politisk Magt, og da bliver Spørgsmaa
let naturligvis, hvorledes de kan over
vindeModstanderne. At de vil kunne gjøre
de Forenede Stater til et fatolst Land
er der liden Sandsynlighed for. De for
merer sig ikke ved at vinde Proselyter
men blot ved Indvandring, og ved den
naturlige Tilvækst gjennent Barneføds
ler, hvilken er større end hos dett prote
stantiske Befolkning i Amerika. Medens
Irlænderne f. Ex. har faa mange Børn
som Naturen giver dent, hor de amert*
fanste Kvinder for en stor Del vænnet
sig af med at føde Børn, og hvis de stal
drive den Kunst endnu længere,
tril Antertfa uden Tvil i Tidens Længde
bli fatolst. Paa nogen anden Maade fan
det neppe ste.
Protestanterne har desuden et mæg
tigt Værn mod Kotoliferne i det omen
kanske Skolesystem. Mægter de at opret
holde dette i alle Dele af Landet, vil den
amerikanske Frihed være sikret fra den
Kant. Over Commonskolen maa mon
vaage som over Samfundets Øiesten
Noget andet er der vel heller ikke at gjøre.
At opfanotifere Folf mod Katolikerne,
som visse Blade gjør, er vistnok iffe
at anbefale. Man omvender ingen
Katoliker dermed. Det eneste, matt op
naar, er at faa Protestanterne til at holde
sammen i en Valgkamp. Dette kan un
dertiden være bra nok, men skulde det
bli almindeligt, at den politiske Kamp
kom til at staa mellem Katoliker paa den
ene Side og Protestanter paa den anden,
vilde vi faa en uhyggelig Tilstand. Det
vilde lede til Dannelsen af et protestan
tist og et katolsk Parti, som vilde rives
om Byttet. Præsterne vilde blive Poli
tikere og lede os lige ind i en Religi
onskrig. Net, lad os ikke faa Folket delt
ester Troesbekjendelser. Vi trænger at
staa sammen baade Protestanter og Ka
toliker imod Pengevældet. Plntokra
terne stræver nok alt, hvad de kan, for at
faa den gamle Strid mellem Katoliker
og Protestanter til at blusse op igjen
blandt Folket. Det vilde tage Jnteres
serne bort fra de sociale Reformer og
umuliggjøre Dannelse» af et mægtigt
Reformparti. Saaledes har man for
søgt at sprænge Knights of Labor-Or
detteit. Da dennes dygtige Leder Pow
derly er Katolik, har man forsøgt at
mistænkeliggjøre ham som et Redskab i
Pavens Hænder til at omstyrte vore
Institutioner. Faar vi en Religions
krig her i Landet, saa er det sikkert nok
Pengemagten, som foranstalter den.
Det er Pengeinteresserne, som har væ
ret Aarsag til alle de Krige, som hid
til har fundet Sted her i Landet, og
Pengeinteresserne er det, som nu søger
at puste op det katolske Spørgsmaal for
at drage Interessen bort fra de social
økonomiske. Derfor har de gamlePartiers
Blade saa travelt med Katolikerne for
tiden. Lad nu den gamle Strid mellem
Katoliker og Protestanter være ndkjæm
pet. Lad os ikke dvæle altfor meget ved
Minderne fra de blodige Religionskrige,
Verdenshistoriens mørkeste Billeder.
Der ligger andre Opgaver at løse for
vor Tid. For at kunne tage fat paa
dem, maa vi ikke lade os skille af religi
øse Hensyn. Vi burde være saa sordra
lige, at vi kunde omgaaes hverandre,
som om der aldeles ingen Forstel fand
tes i religiøs Opfatning.
Plyndringens Fysiologi.*
Der gives kun to Midler tit at for
forskaffe sig de til Livets Bevarelse,
Forstjønnelse og Forædling nødvendige
Gjenstande, nemlig Produktion og
Plyndring.
Nogle siger, at Plyndringen er no
get Tilfældigt, et lokalt og forbigaaende
Misbrug, der fordømmes af Moralen,
straffes af Loven og er uværdig til at
bestjæftige den politiske Økonomi.
Dette gjælder vistnok om den simp
leste Form af Plyndring den font ikke
er organiseret paa lovlig Maade som
for Eks. Stratenrøveriet.
Men hvor stor en Velvilje man
end nærer i sit Hjerte, og hvor opti
mistist matt end er sindet, nødes man
dog at tilstaa, at Plyndringen udøves
i Verden efter eit ciltscv stor Maalestok,
og at ben altformeget gjennemtrænger
dett menneskelige Historie, til at nogen so
cial Videnstab og aller mindst dett poli
tiske Økonomi bør fritoge sig for at
tage Hensyn til den.
Hvad der forhindrer Samfundsor
denen fra at opnao den Fuldkommenhed,
hvorfor den er modtagelig, er Menneske
nes stadige Bestræbelse efter at leve
paa andres Bekostning. Hvis ikke Plyn
dringen var til, vilde Samfundet være
Fuldkommenheden nær, og de Opgaver,
som den sociale Videnstab fremdeles
vilde have at behandle, vilde løses es
terhvert, som Udviklingen stred frem.
Som Tilstanden er nu, er Plyn
dringen lleven Existensntidlet for ett
stor Del as Menneskene. De hor foaet
Love vedtagne, font helliger den, og en
Moral, fom ophøier den.
Man behøver blot at nævne nogle
af Plyndringens mest iøjnefaldende
Former for at vise, hvilken Plads den
indtager i de menneskelige Forhandlin
ger.
Der er for det første Krigen. Hos
de Bilde dræber Seierherren dett Over
vundne for at bemægtige sig Byttet.
De "civiliserede" Folk stal jo ikke være
saa barbariske, men de dræber hver
andre for Byttets Skyld, de ogsaa, og i
langt større Masser, end det sker hos de
Bilde. Byttet faldes nu med et mo
dernt Udtryf Krigsskadeserstatning.
Dernæst fommer Slaveriet. Naar
Mennesket har lært at gjøre Jorden
frugtbar ved sit Arbeide, deler han saa
ledes med sin Broder: Du stal have
Arbeidet og jeg Frugterne.
Sao her vi Theofrotiet. Om jeg skol
aabne Himmelens eller Helvedes Port
for dig afhænger of, om du giver os
Tiende eller ci.
Endelig fommer Monopolet. Dets
Fysiologi betyder Liren om LivSorganerne eller
Livtvirlsomheden.
eiendommelige Korokter er, at det lader
den store Samfundslov, Tjeneste for
Tjeneste, bestaa men indblander Mag
ten i Debatten, og følgelig forrykker det
rette Forhold mellem den modtagne og
ydede Tjeneste.
Den sande og billige Lov er nemlig
cit frivillig besluttet Ombytning af Tje
neste mod Tjeneste. Pyndringen bestaar
i med Magt eller List at banlyse Fri
heden fra Forhandlingen for at faa en
Tjeneste uden at gjengjælde den.
Plyndringen med Magt sker derved,
at man med Baaben i Haand fratager
sin Næste, hvad han har frembragt.
Som et. meget nærliggende Eksempel
paa denne Plyndringsmaade stal vi
nævne Sheriff-Exekntioner. Disse er
imidlertid lovlige. Naar Plyndring
med Magt drives af private Personer,
kaldes den Røveri og fører til Tugthuset
men naar den udøves mellem Landene,
antager den Navnet af Erobring og fø
rer til Hæder.
Hvoraf kommer denne Forskjel? Det
vil være interessant at opsøge Grunden
hertil. Den „vil lede os tit Opdagelsen
af en uimodstaaelig Magt, der heder
den offentlige Mening, og som ligesom
Atmosfæren saa fuldkommen omslutter
os, at vi ikke lægger Mærke til den.
Rousseau har aldrig sagt en større
Sandhed end denne: Der hører megen
Filosofi til at iagttage de Begivenheder,
der staar os altfor nær.
Røveren handler ene. Alette af benne
Grund har han den offentlige Me
ning imod sig. Han er en Skræk for sine
Omgivelser. Og dog, dersom han
har Kammerater, praler han for disse
af sine Heltebedrifter, og her begynder
man allerede at mærke den offentlige
Menings Magt thi alene hans Med
skyldiges Bifald er tilstrækkeligt til at
berøve ham Følelsen af sin Forvorpen
hed, ja endog til at gjøre ham forfænge
lig af sin Vanære.
Krigeren lever i en anden Kreds.
Den offentlige Mening, som fordømmer
ham, findes paa et andet Sted, hos de
overvundne Nationer han foler ikke
Trykket deraf. Hvorhnod den offentlige
Mening, font omgiver ham, giver ham
sit Bifald og understøtter ham. Hans
Ledsagere og han selv føler levende den
Gjensidighed, ber binber bent sammen.
Fæbrelanbet, ber har skabt sig Fieit
der og Farer, maa styrke sine Sønners
Mod. Det tilkjender de tapreste, "bent
som ved at udvide betl Græudser har
bragt bet störste Bytte, LEresbevisnin
gcr, Berømmelse og Hæder.
Digterne besynger deres Bedrifter, og
Kvinderne fletter Kranse til dem. Og
saa stor er den offentlige Menings
Magt, at den sorstaar at assonbre al
Forestilling om Itrctfærbigheb fra Plyn
dringen og at berøve ben plynbrenbe
selv Bevistheben om sin Uret.
Den offentlige Mening, ber virker til
bage mob ben militære Plynbring, og
om har sin Plads ikke hos det plyn
forende men hos bet plyndrede Folk, nd
øver kun eit meget ringe Indflydelse.
Moralen, ber gaar ub paa at befor
dre Dyden, skulde antages at være en
hemmende Magt ovenfor Plyndringen.
Men hvorledes stal ben kunne stanse
Plyndringen, naar benne af ben offent
lige Mening blir fat i Klasse med ben
høiesteDyd som s. Eks. med Krigen. Men
Religionen do! Skulde ikke den være et
mægtigt Middel til at forbedre Folf?
Den fristne Kirke har været alminde
lig anerkjendt af Vestens Nationer, og
den skulde efter Sigende forkynde Fre
dens Evangelium. Og dog, hvad har
ikke Verden varet Vidne til de sidste
atten hundrede Aar? Mon har fört de
sträkkeligfte Krige iffe blot trods den
fristne Religion men i dens Navn.
Europas Nationer staar idog färdige
til at ovefolde hverandre fom vilde
Rovdyr forat plyndre og dräbe,medens
Statskirkepræsterne velsigner Krigs
magten lillands og tilvands. Det ser
aldeles ikke ud, som om Kirken var stemt
for Freden. Eller stol vi antae, at den
fuldstændig beherskes af den offentlige
Mening i Verden. Det maa vel være
faa, i ethvertfald ser vi ikke, at den hæv
der nogen bestemt Mening, om hvorledes
Samfundet bör være indrettet for at
forhindre Plyndring.
Men har Religionen vist sig afmæg
tig, hvorledes stal da
Krigen
nogensinde
vphdre?
Den politiske Økonomi viser, ot Kri
gen, selv naar man fun betragter det
seierrige Folf, altid foretages i det rin
gere Antals Interesse og paa Masser
nes Befostning. En Arbeider i Paris
og eit Arbeider i Berlin f. Efs. hor in
gen Grund til at være Fiender og dræ
be hinanden. Der udfordres altfao
fun, at Mosserne flort indser denne
Sandhed. Den offentlige Mening vil
do ganste gaa otiet poo Fredens Side.
En anden Form .af Plyndring, der
hænger itöte sammen med Krigen, er
Slaveriet. Man nøiede sig ikke med at
bemægtige sig, hvad ct andet Menneske
havbe frembragt, men man bemægtigebe
sig Mennesket selv. Man berøvede ham
håns personlige Selvstændighed, man
»vang ham til at arbeide, man sagde
ikke til ham vil dn overtage denne Møie
for mig, vil jeg overtage denne Møie
for dig men man sagde: dig tilkommet'
Møien og mig Frugterne, i Forts.)
posten.
November er en streng Herre.
Dag for Dag plukker den Stykker af
Sommerens deilige Skilderi Blab ef
ter Blad løsner den af dens rige
Digt og kaster dem for alle Vinde.
Den slider og river, bryder ned og
brækker istykker, smudser til og dræber
—snart aabenlyst i brusende, tordnende
Høststorm, snart stille og underfundigt
med en Kuldegrad eller to om Nætterne
og varm Sol midt paa Dagen el
ler ogsaa hyllet til i Taagens gaar
Kappe.
Naturen antager ntalligeForver, bryder
i tusinde Nuancer det er November,
som med sikker Haand sætter sit Døds
mærke paa det altsammen. Ikke det
mindste Blad glemmer ben. Den pynter
for bøbe.
Blad efter Blab hvirvler bort,
Blomst efter Blomst brækkes neb, Som
merens Fylde, Livets Uendelighed af
Former og Farver synker i den groo,
ensformige Død.
Naar November er færdig, kommerDe
cembervinden hylende og pibende gjen
nem be nøgne Træer, over be blomster
løse Haver og be hvibgraa Marker
der er ikke mer at dræbe ned og saa læg
ger December sit hvide Liglagen ubover.
Døb, Døb!
Herregub, saa tungt bet er at se
Naturen lægge sig til at bø runbt om
kring en
Naturen sover, siger beit gamle og
erfarne. Til Baaren vaagner bet op
altsammen.
Nei, ben, Rose som har duftet iaar,
vaagner ikke op tit Baaren, det samme
Straa, der iaar har smykket sig med
Sontmerduggens tusinde blinkende Per
ler, sanger dem ikke atter til Baaren
dc Blade, som iaar har viftet og legt i
Sommersolens Straaler, spretter ikke
atter til Baaren. Dc har levet de er
færdige med den Ting.
Nu maimer de for vor Fod.
Bi har Resignationen tilbage
det er det store kunstige Universalmiddel
mod al Sorg og Elendighed.
Oppe blandt de gule Blade somler
Trækfuglene sig.
De forstaar ikke Resignationens
diintnte Kunst, de Karle.
De har sunget og eistet gjennent
hele dett lyse Sommer be bryder sig
ikke om ot friste Fattigrnondskoor til
Vinteren.
Do hellere eit ugelang, vaagsont
Flugt høit over det sydende, blygraa
Hov mod Solens Strande, end en fold
Vinter i Nød og Elendighed og Dødens
Rædsler.
Og eit Morgen letter be sig og
sætter assteb, Vinge ved Vinge, Hoved
ved Hoved, Krop Millioner Viljer
samlet i en eneste stor: Bort fra det kolde
Norden, neb mob Sybett, mob Syden!
Tiggerpolitik. "Gud velsigne Dem,
fjære Herre, for be gode Bufserne, men
ta dent poo, de fan jeg iffe, de ødelægger
jo hele Forretningen for mig der er iffe
et Menneske, som vil gi mig noget mere
naar de fer mig faa pent antrukken."
Kjöb ikke daarlige Möbler
bet betaler fig ikke, ba bu sparer lidet
fra først af og taber alt meget fnort ved
ot kjøbe usolide Soger. Billige Stole
og Borde brækkes snort i Stykker og
gjør det nødvendigt for dig at fjøbe
paany. Kjøb et godt Styffe Bohave,
naar du farer med det. Solide og vel
forarbeidede Møbler vil vare i oarevis
og gjengitte dig Pengenes Værd mange
Gange. Doorlige Møbler, lig Klæder
gjorte of Filler, er aldrig billige. De
gode foster iffe mere of os, end andre
forlanger for doorlige.
W. T. BILL, \n\n Fergus Falls, Minn.
Fergus Falls, Minnesota.