Rodhuggeren. [volume], January 02, 1894, Image 1

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Et Tilbud.
"RodhuggtttM" og "FARM STOCK
and ,FOME" for $1.25,tet.
Bi har gjort Arrangement- med S.
M. Owen, saa enhver, der indsender til
os $1.25 kan faa baade "Rodhuggeren"
og "FARM STOCK and HOME" for et
helt Aar.
9tø* 6»
TO
iLd"sr©itia$re:
Markedspriser.
a
46c
3 4 3
©mät pr. Pund 20c
Äg pr. Dusin i 20c
Poteter pr. Bushel —40c
Kaalhoder pr. Dusin 50c
Kalkun pr. Pund 10c
Hön? pr. Pund 7c
Bedpriser.
S3M-4
Duluth.
Forskjellige Nyheder.
"Dersom seks Aar har forøget Asy
lerne i Minnesota med 50 pCt. medens
Folkemængden forøges kun 25 pCt. hvor
længe blir det før alle er der? spørger
"Progressive Age". ("Samhold".)
Nyeste Markedspriser: Gnld og
Panteobligationer i gjævn Stigning alle
andre Produkter sælges til Jndkjøbspris
og med den Grund: Overproduktion
as Spekulation og Millionærer.
("Samhold".)
"Afholds-Basnnen" fortæller, at
den skjæggede Dame, som paa Chicago
Udstillingen var Gjenstand for saa me
gen Opmærksomhed, afgik ved Døden
forrige Uge, efterladende sig en sørgende
Hustru og 8 Børn.
Fra Ada strives til "Rodhuggeren":
"Peter Rotevand, en sindsforvirret,
blev i gaar bragt ind fra Landet og vil
bli fendt til Asylet. Han prædiker med
Krast om "Livet i Gud" og "Martha
Martha, du bekymrer dig osv.
Deu anonyne Indsender fra Halstad,
Minn., bedes om at indsende sit Navn,
og vi vil trykke hans Angreb paa os.
Judsenderen ser ud til at være "nidkjær",
og det er daarligt as ham at gjemme sig,
straks han har kastet Sten paa os.
I
Syd Dakota er forøvet en Mængde
Posttyverier i Høst. Der er skeet Ind
brud i 18 Posthuse fornemlig Omeg
nen af Wentworth. Hvormeget der er
stjaalet ialt, ved man ikke endnu, men
de forskjellige Beløb gaar fra $1500
nedover, øvrigheden har arbeidet
godt og med Held i denne Sag. Séks
Mand er allerede dømte, tre sidder i
Fængsel i Sioux Falls, sire blev fattet
men rømte, og atter er fire andre arreste
ret, saa man nu ialt har sat fast 14 af
Banden. Det store Held med at tomme
Tyvene paa Spor tilskrives hovedsagelig
Politiinspektör Fosness' ihärdige Arbei
be i Sagen. En as Tyvene, Albert Arn
old, arresteredes forleden i sit Hjem i
West St. Paul, Minn.
Den Streik, som Jernbanefolkene
paa Northern-Pacific Banen har truet
med^hvis Kompaniet fra 1ste Januar
nedsætter Lønningerne, er endnu ikke
brudt ud. Den af Boets Forvaltere
besluttede Lønsnedsættelse vil sansynlig
vis finde Sted. Dommer Jenkins as
U. S. Court i Milwaukee har bemyndi
get Banen til at nedsætte Lønningerne
og samtidig forbudt Arbeiderne at
streike.
Den seneste Efterretning fra Nansens
Nordpolsexpedition er dateret 3die Aug.
fra Jugorstrædet. Sikre Meddelelser
fra Expeditionen kan ikke ventes, før
Nansen næste Aar har været i Havnen
ved Dickinson. Man beskæftiger sig
ivrigt med Spørsmaalet om, hvor Nan
sen overvintrer. Hans Hensigt var at
naa de Ny-Sibiriske Aer og overvintre
der. Kaptain Johannesen Fø
rer as Bega-Ckspeditionen, en
gammel Jshavsfarer, mener, at
Nansen muligens vil seile til det ukjend
te Polarland, som Indfødte fra Aakutsk
har set i nordvest fra Fjeldtoppe fra de
Ny-Sibirifke Øer, hvis han finder aa
bent Hav.
Kongressen famles igjen imorgen.
Det blir en vigtig og antagelig lang
Session. Wilsons Tariff Bill er det
første paa Programmet i Huset, hvor
den efter en hæstig Debat vil bli ved
taget saa omtrent uforandret. Men i
Senatet er dens Skjæbne mere tvilsom.
Blir Wilsons Bill Lov, saa er det de
mokratifle Parti ruineret, ial fald for en
Tid blir dett ikke Lov, saa vil begge de
gamle Partier lide derved, da de først
paastod, at Sherman Loven var Aarsa
gen til de haarde Tider, og siden, at
den paatænkte Forandring as Tariffen'
er Grunden til den almindelige, industri
elle Lammelse, og det vil vise sig, at
Folkepartiets Paastand, at de haarde
Tider strivL sig fra den jtddig. stigende
Pengemangel, er forrett." Antagelig
vil der bli gjort Forsøg paa at udstede
National Bonds for omkring to Hundred
Millioner Dollars, for at Bankerne
kan saa dem som Grundlag for yder
ligere Kontrol af Pengene. Der tales
meget om at fornye Kampen for fri
Sølvmyntning, men om det gjøres, er
det for at mange, der i Høst stemte mod
Sølv kan faa Adgang nu til at stemme
for det, i det Haab at stille Vreden as
dem, de saa skammelig misrepresenterede,
da de stemte mod Sølvmyntning. Men
ingen Sølvmyntnings Proposition kan
bli Lov saa længe Cleveland er Presi
dent. Bi tror derfor, at et taalmodigt
og förhaabningsfnldt Folk vil bli paa
nyt skammelig skuffet af nærværende
Kongres.
Naar Kristiania "Dagblad" s Korre
spondent striber om de norske Colleger
her i Landet, at de nästen uden Undta
gelse er ashängige af et eller andet Kir
kesamfund, og at "noget mere for
dummende ensidigt end Standen og To
nen ved disse Anstalter stal man nemlig
lede länge ester" saa tör vel Korre
spondenten for en stor Del ha Ret.
Men der gives Undtagelser, og her i
Crooston har vi et College, som ikke staar
under noget Kirkesamstmd. Det er et
privat Foretagende, som maa staa og
falde paa sine egne Meriter. Med
Undtagelse af, at der begyndes med Bön
om Morgenen, er der ingen Religions
undervisning ved Skolen, og man resi
kerer ikke sekteriste Rivninger der. Sko
lens Formaal er at meddele Eleverne
nyttig og praktist Kundstab, Kund
stab, som de kan ha Nytte af i Livet.
Maalet er Elevernes Bel istedetfor et
eller andet Kirkesamfunds. D'Hrr.
Tuve og Christenfon, som har begyndt
denne Skole, fortjener al Respekt og
Paastjönnelse for sin Foretagsomhed.
Bi har länge ventet, at nogen skulde be
gynde en lignende Skole, og det er der
for med de bedste Ønsker, at vi hilser
den velkommen. Skolen har nu allerede
tiäret i Virksomhed i flere Uger, og Ele
verne er vel tilfreds. Bi anbefaler
Skolen til alle. som önsker at läre noget,
de kan ha Brug for i Livet.
MOTTO: Frihed forlLoke saavel som for Tor
Fergus Kalls -g Crookston, Vtinn^ Tirsdag den 2den Januar 1894.
i Oxoolsstori.,'
Han taler t» en stor Forsamling af
veirbidte Farmere og haardnävede
Arbeidere, der applauderer den
fremragende Folketaler, saa
det dundrer i den store
Med Undtagelse as Ullmanns Fore
drag er vel neppe nogen Taler blet lyt
tet til med saadan Interesse og Op
mærksomhed her i Crookston som Hr.
S. M. Owen sidste Onsdag Eftermid
dag. Den store Opera Halls nederste
Etage var propfuld af Farmere og Ar
beibere, ogsaa enkelte Forretningsmænd
havde indfundet sig, og det var at haabe,
at ogsaa disse fik sine Øinfc uåbnede for
denne Nutidens elendige og ravgale
Finantspolitik. Hr. Owen aabnede sin
Tale med at sige, at han havde en Be
gjæring, som han øitstede alle og enhver
as sine Tilhørere vilde indrømme hanj,
og denne Begjæring var den, at be
skulde betragte baade ham (Taleren) og
sig selv ikke som Partimænd, men som
Borgere af vor Republik. Det var som
Borger af de Forenede Stater og med
Landets Ve og Vel for Øte han biflfc
tale og ikke font Politiker, og han hach
bede, at hans Tilhørere vilde lytte med
det samme Sindelag og samme For
maal. Taleren skildrede først den for
tvivlede Stilling, hvori Landet befinder
sig. Han beflrev Landets uhyre Hjæl
pekilder, Frugtbarhed og naturlige Rig
dom. Moder Natur kunde ikke bætie
Skylden for vor Elendighed. Heller
ikke kunde det amerikanske Folk beskyldes
for Dovenhed, da neppe noget Folk vac
mere arbeidsomt. Og som et ondet Be
vis paa, at der var Virksomhed og
Foretagsomhed nok, var den Paastand,
som ide%-og fttoir fmnførte8, at h?r
var Overproduktion. Aarsagen maatte
søges andetsteds. Somme mente, sagde
han, at vi havde forlidet Told.
Andre^ at vi havde formeget Told.
Han vilde ikke negte, at Tolden kunde have
en vis Indflydelse, men han paaviste, at
Landet har været rystet af Panik og
Kriser baade under høi og lav Toldlov
givning, saa det knnde ikke være Aar
sagen.
Det var Finantslovgivningen, sagde
han, som var Hovedaarsagen til Kri
serne til de haarde Tider, lave Pri
ser og Arbeisløshed. Førend han gik
over til at behandle vor Finantslovgiv
ning, Vilde han først gjøreRedé forfin egen
personlige Mening om Pengespørgsmaa
Iet. Han talte ikke for nogen anden el
ler for noget Parti, og ingen skulde
dadle nogen anden end ham selv for
disse Udtalelser. Han Vilde beljende,
sagde han, at han ikke troede hverken paa
Guld eller Sølv som Penge og betrag
tede Metalpenge som ett Levning fra
Babariets Dage. Guld i sig selv var
as liden eller næsten ingen Værdi, og
det samme var Tilfældet med Sølv.
Det var Regjeringens og Landets Kre
dit, som maatte gi Gnld og Sølv som
Penge deres Bærd. Men Pengemæn
dette Vilde ha disse Metaller, fordi der
var faa lidet as dem og derfor faa let at
spekulere med. (I Parattthes vil vi
her tilføie, at disse Tanker og Ideer,
har "Rodhuggeren" gjentagende frem
holdt. Bi vidste, at det vilde bli be
tragtet som kjætterst Lære, men vi kunde
ikke hjælpe det. Med ett Overbevisnin
gens Urokkelighed har vi sundet det at
være saa i Virkeligheden, og derfor har
vi holdt det frem. Det var derfor af
usigelig Glæde for os at høre Hr.
Owen udtale disse samme Tanker, og
"Rodhuggeren" bringer ham sin hjerte
ligste og oprigtigste Tak for hans djærve
og grundsande Ord.)
Videre skildrede Hr. Owen, hvorledes
de store Bankører monopoliserede Gul
det og ff ruede, dets Pris op med dett
Følge, at alle andre Ting maatte gaa
ned i tilsvarende Grad. Skulde vi ab
solut ha bare et Slags Metalpenge, faa
lad os for alle Ting ha Sølv, da vi har
saameget mere deraf end Gnld, og det
vilde derfor være vanskeligere at kott
trolere det.
Derester gik Taleren over til at be
handle Sølvlovgivningen her i Landet
og dens Følger. Med ett Klarhed, som
var beundringsværdig, paaviste han,
hvorledes England dikterede vor Fi
nantspolitik til sin egen Fordel hvor
ledes den kræmmerflue Britte arbeidede
for at demonetisere Sølvet her i Landet
og nedsætte dets Værdi hvorledes han
videre handlede med det i Indien for
saameget billigere at tiltuske sig den in
diske Hvede og stænge, den amerikanske
Farmer ude fra Verdensmarkedet. Han
maatte beundre Englands Sluhed, sagde
han, men han hadede dets Fremgangs
maader.
Hr. Owen talte i 2£ Time, og vi ind
bilder os ikke engang at kunne gi en
Oversigt over hans Tale, der endog til
nærmelsesvis kunde bli, hvad den med
Rette fortjener. Af og til afbrødes han
med dundrende Bifaldsfalver, og da
Talen var flut, gjenlød hele Salen af ett
Applaudering, der tydeligere end Ord
tilkjendegav, at han havde talt baade til
Hjerterne og Forstanden, og at han
havde plantet Overbevisning om sitte
Paastandes Sandhed og Retfærdighed
iblandt alle eller næsten alle sitte
Tilhørere.
Politibetjent Tweten fri.
'Ikke flyldig' löd Juryens Dom.
Tweten-Sagen kom op forrige Tors
dag. Befolkningen i 'Crookston tog
mere end almindelig Interesse i denne
Sag, og Sagførerne paa begge Sider
anstrængte sig til det yderste. Forsva
ret førtes af Steenerson & Stanton, og
Connty-Advokat Holston paa Statens
Vegne assisteredes as Deputy Attorney
General Edgerton. Dommer Ives
viste at være sin Stilling værdig, og
med Myndighed holdt han de stridende
Sagførere inden Reglementets Grænd
ser.
Vidnerne blev adskilte og Holdt un
der
Opsyns saa
de ikke kunde snakke sam-
men, og den ene kunde ikke høre, hvad
den anden vidnede. Denne Forsigtig
hedsregel er hidtil nkjendt i Polk Co.
"Rodhuggeren"s Crookston-Redaktør
var ogsaa indstævnt som Vidne, og søl
gelig blev han for en Stund, ligesom de
andre Vidner, holdt indelukket og af
stængt fra at høre hele Vidneprovet.
Som Avisreporter protesterede han mod
denneBehandling, og somFølge heraf blev
han næste Morgen indkaldt i Courthu
sets Hall og anvist Plads ved Repor
ternes Bord.
Det tog hele Torsdagen at saa ett
Jury, og for at finde tolv "gode Mænd"
maatte de ransage Hjerter og Nyrer hos
omtrent 80. Baade Fredag og Lørdag
medgik til Vidneførsel, og Lørdag Kveld
Kl. 7 begyndte Sagførerne sine Argu
menter. Edgerton talte først, og han
lagde for Dagen ett stor Talefærdighed
og ett gjennemslu og beregnende Sag
fører-Taktik. Han indrømmede, at Sta
tens Vidner ikke stemte godt overens,
men paastod, at dette var mere Grund
til at antage deres Vidnesbyrd for
sandfærdige. "Thi", sagde han, "Evan
gelisterne Mathæus, Markus, Lukas og
Johannes beretter ogsaa om de samme
Tildragelser, men de er oste og i mange
Ting uoverensstemmende med hveran
dre. Men de, som tror paa Bibelen,
tvivler vist ikke paa Evangelisternes
Sandruhed." Han gav Politichefen en
ordentlig Overhaling, fordi Politiet i
Crookston arresterede Folk uden Papirer
og uden at bringe dem op for Retten
bagefter. Halvor Steenerson talte i to
Timer, og stjønt baade Hall og Trapper
var pakket med Folk, var der saa stille,
at man kunde hørt en Naal falde. Ikke
et Muk, ikke ett Lyd vax at høre undta
gen Talerens Stemme. Dommerens
Instruks til Juryen var lang og oplæ
stes i en lav Stemme, og man kunde ty
delig læse Situationens og Øjeblikkets
Alvor i den hvidhaarede Dommers An
sigt. Sagen overgaves til Juryen om
trent Kl. £12 Lørdag Kveld, og Søn
dag Morgen Kl. 9 indbragte Juryen
sit: "Ikke styldig."
Den gule Feber har brudt ud i Rio
Janeiro og forøger Elendigheden i den af
Borgerkrigen hjemsøgte By. Endnu
har der ikke staat noget asgjørende Slag
mellem Regjeringen og Rebellernes
Skibe.
Blandt de Rettroende.
"Basunen", Hillsboro, for 27de Dec.
hävde et Brev fra Fargo, af hvilket føl
gende Afsnit hidsættes. Det kan til
søtes, at Basunen gir Brevskriveren
Kredit for Paalidelighed:
Professor og Fru Dahle har overalt
heromkring baade i By og paa Land
Folkets udelte Sympathi, Velvillie og
Tillid. Hvorfor? Fordi det ikke er
mere bevist eller bevisligt, at Dahle har
staaet i utilladeligt Forhold til Pigen,
end at De eller jeg har. Hele Affæren
hviler paa Misundelse og Sladder.
Dahle var meget populær, fordi han er
en meget dygtig og elskværdig Mand.
De andre Særere stilledes derved i
Skyggen, og det star dem i deres inder
ste. Saa undfangede de den djævelste
Plan at ruinere Manden paa LEre og
Rygte, for at bli af med ham.
Christianson, Trovaten og Bogstad var
Hovedredskaberne, som først og ivrigst
søgte at sprede de ærekrænkende Rygter.
Hvad ragede det dem, om en Familie
eller to blev ruineret? Dahle skulde
"downes", fordi han havde været nfor
flammet nok til at la sig bli mere elsket
og æret af Eleverne end Bogstad og
Grose var. De skulde "fixe" ham, de,
ved at agere Dydsvogtere og Moralhelte.
Samtidig holdt Bogstad efter fleres
sigende paa at gjøre Haneben til snart
sagt alle Dameelever ved Skolen, og
særlig til omtalte Miss Bergesen.
Men hun kunde ikke udstaa ham syn
tes som de andre, han var rent ækel og
væmmelig. Og saadanne Uslin
ger vil agere Opdragere, og Bestyttere
for Dyd og Velanstændighed! Intet
Under at Concordia^.Fakultet, samt
"Larsemands" Iver for "Lutherdom
mens Bevarelse iblandt os", er blet
til Spot og Spe blandt 95 Procent af
Befolkningen baade i Fargo og Moor
head. -Intet Under, ofr meit for
omgaaes med Tanken paa at tjære og
fjære hele "Outfitten", og "velseride"
den udaf Byen. Heller intet Under
at Forsamlingen pifled' Staker og Bog
stad ud af Salen under Dahles Fore
drag med Haanlatter. Men de stal
endnu ha' den Trøst igjen, at man kan
da ikke faa dem væk for Skoleaaret er
omme. —(Ussel Trøst, synes mig!)
Jforgaars stevnte Miss B. Fakultet sor
$10,000, samt garnished Skolens
Midler. Over Nytaar saar de ett an
den Stevning fra Dahle, mellem os
sagt. Thi du er da virkelig uforsvarlig
at la' saadant elendigt Herk sidde der
og prostituere baade Kirken og Nationen.
Concordia Fakultet eier Lars, og
Lars eier Blindpiggen i Fellesstab
gjør de sig tilgode af dens Fedme.
Derfor optraadte "Fak." til Forsvar
for Lars, da en vigtig Del af deres
Indtægter stod paa Spil. Og alt na
turligvis i Herrens Navn, til hans
Pris og 3Ere, og Lutherdommens Be
varelse iblandt os sammen med
Blindpiggen! TEsch! Der saar da
være Maade paa Humbug, ogsaa.
Til RedaktSrerne for
"Rodhuggeren",
Fergus Falls, Minn.
De hidtil udkomne Numre af Deres
Blad er mig tilsendt, ligesom jeg har
faat Anmodning om at holde samme for
Fremtiden. Før jeg imidlertid kan be
stemme mig Herfor, maa jeg bede Re
daktørerne om at aflægge en Slag Troes
bekjendelse med Hensyn til deres reli
giøse og politiske Standpunkt. Der var
vel noget om dett Sag i første Nummer
af "Rodhuggeren", men det forekom mig
noget svævende og -ønsker derfor nær
mere Oplysninger.
De kan maaste svare, at De ikke styl
der Offentligheden nogen Redegjørelse
for Deres religiøse Tro, men Deres
Blad er jo for Offentligheden og begjæ
rer Støtte af dett, og da har den vel Ret
til at faa Bested om Foretagendet er
værd Støtte.
I
et af de sidste Numre var der en
Lovprisning af Kristoffer Janfon, et
Udklip, som var mere end væmmeligt at
læse. Er det Bladets religiøse Op
fatning, da trænger vi det ikke. Bort
Folk er Gud ste Lov ikke færdig til at
ombytte Troen paa ChristuS med Tro
mODHUGGEREN,
Iff Aarg.
paa en sandelig Vindbeutel som Jan
son. Det norsttalende Folk rundt her,
paa faa Undtagelser nær, tilhører endnu
den lutherste Kirke, og vi ønster at faa
beholde vor Kristentro, det eneste, som
giver Livet Mening og Værd. Det er
Vanvid at rive denne Grund bort. Bi
vil ligesaa lidt lægge frem et usundt
Blad i vore Hjem, som vi vil give vore
Børn Gift at spise istedenfor eller fam
men med fund Føde..
De har heller ikke udtalt Dem tyde
deligt om det store Samsundsspørgs
maal: total Afhold og Prohibition.
Det er aabenbart det første og største af
alle politiste Spørgsmaal. Der kan
ikke bli Tale om Reform, før det er løst.
En Nation, som anvender over en Bil
lion Dollars om Aaret til at fabrikere
Drankere og Fattigdom med, gaar sin
Undergang irnøde, det er kun den sten
blinde, som ikke fer det.
Her i Countyet trænger vi saa saare
et Blad, som taler denne Sag klart og
uden Omsvøb. Vi har nok af dem, om
halter til alle Sider, som søger at være
tilvens baade med Saloonkeeper og Af
holdsmænd for det stakkels Levebrøds
Skyld. Nu, det kan vel bli trangt for
"Rodhuggeren" ogsaa med Hensyn til
Levebrød, men er han ærlig og optager
denne Sag, saa vil mange as os støtte
ham med Glæde. Men vi forlanger
klare, uforbeholdne og utvetydige Ud
talelser i saa Henseende. Vor Tid kræ
ver mere og mere, at enhver tar et klart
Standpunkt, i Kampen enten for det
Onde eller Gode. Vi er i en Overgangs
tid, en Gjæringens Tid, som Historien
neppe kjendcr Mage til, men under Gjæ
ringsprocessen adskilles de forskjellige
Bestanddele. Ja, det klarner nu. Tag
Deres Standpunkt i de omhandlede
Spørgsmaal, tal bet ud i Bladet, og vi
vil tage vort Standpunkt. Men tal
klart og bedrag os ikke.
Aastad i Dec. '93.
Kjære "Rodhugger"!
Det er ikke uden Grund jeg benæv
ner dig saa, da jeg haaber, at du vil give
mig den længe søgte Anledning til at
sige min Mening.
Jeg er ikke nogen "Politikus" stjøndt
en Populist, men en Frihedsmand i
Bund og Grund, og som du vel kan
gjette en "Fritænker." Der er mange
Folk, som faar Gysninger over sig, ved
at høre dette Navn nævne, da de har dett
Tro, at det er det samme, som at høre
Djævelen til, og være sikker paa Hel
tiede. Kjære Læser, tænk dig om et
Øieblik. Gaa tilbunds i Sagen, før dit
fordømmer din Ben og Medbroder,
stjønt ikke i "Kristo" saa i fandt med
borgerligt Broderskab. Jeg har fundet,
at ben eneste Vei til at blive kvit "Djæ
vel og Helvede" var at se ester, om der
virkelig var noget faadant. Naar du
blot er kommen faalangt, at du vil søge
med din e e n (ikkePrestens) Forstand,
da er du kommen over det værste
Resten gaar af sig selv. Har du no
genfinde tænkt paa, om nogen virkelig
havde Greie paa, at et Helvede og en
Djævel var til? Kan nogen bevise det?
Kan man i det Hele taget bevise et Ord
af, hvad man lærer paa Prædikestolen?
Der er ingen, der vil prøve det engang,
ag dog siger matt: Saadan er bet!
Amen.
Jeg stal denne Gang ikke indlade
mig paa at prædike, men vil kun ind
byde enhver som helst,' der anser mitte
Grunde for falske, at komme med sine.
"Rodhuggeren," faa vidt jeg ved, vil
give Anledning til Drøftelse af Sagen,
og matt kan nu aldrig tabe noget, men
altid blive mere klog, ved at diskutere et
Thema.
Jeg stal faa Lov til at henvise til
"S. D. Ekko"s store Visdom og Over
legenhed i Betragtning af, at den popu
listiske "Bevægelses skandinaviske Blad
organer har næsten uden Undtagelse gjort
sig til Talsmand for Pessimismens
ufordrageligste Udflag." Og at "Fol
kepartiets eneste standinavifle Kongress
mand sees netop at have stiftet et "Fri
tænkerblad," (mærk dig dette) i Fergus
Falls, med det smagfulde Navn "Rod
huggeren." Dog "han vil ikke sige dette
til Forkleinelse for Masserne." Du
store Visdoms Majestæt! Sæt en Dot
i den Bjælde, dett er sprukken og Klan
gen er ilde. Vi fjender "Ekko"s Hyk
leri før, og, font berørte Artikkel vil vise,
er den isammenvrøvlet af Dadel og
Ros, saa naar matt er færdig, ved man
neppe ud eller ind. Man har dog den
Fornemmelse at være bidt af en Hund,
og stjønt flikket ovatpaa, saa sidder dog
Giften i Blodet. Rodhuggeren er ikke
velkommen hos saadanne Folk.
"Agnostik." \n\n "RODHUGGEREN" is the only Scan
dinavian labor and farmer journal
in the northwest, and its editors
and publishers, T. OFTELIB, Fer
gus Falls, and OLE E. HAGEN,
Crookston, are themselves labor
ers, who have for years been work
ing for the emancipation of toil
and a just remuneration to the
producer and wealth creator of
the land. If advertisers want to
reach the farmer and laborer, ad
vertise in the "Rodhuggeren". Al
though only 6 weeks old the cir
culation is as large as that of any
other paper in northern Minn., and
our lists are growing at the marve
lous rate of ioo new subscribers
every week. If you want the
trade of the laborers you want to
advertise in the "Rodhuggeren",
and you will get value received for
your money so invested.
TORKEL OFTELIE,
I OLE E. HAGEN
Editors & Publisher's.
Fergus Falls.
Hvede Ro. 1 hard 50c
"1 Northern 48c
Maple eller Jronwood pr. Tord $4—5
Birk- v
Eg
Asp eller Basswood $2?*—3
Hvede Ro. 1 hard 61K
"1 Northern 605£c
Minneapolis.
Hvede Ro. I hard 62%c
"1 Northern 60'/åc
Crookston Normal College
—AND—
Bnsiness Institut.
Hon. S. M. Owen
Opera Hall.
»Scandinavian weekly newspaper
issued every Tuesday
—at—'
FERGUS FALLS, MINN..
Sioux Falls, 18de Dec. '93.