Newspaper Page Text
6Pte-t S l- i $! oÄkuggere». Udgives hver Tirtdag. Torkel Oftelie, Ole E. Hagen Olav Kringen, Medredaktør. ««daktsrer eg Udgivere. Medarbeidere: Olaf O. Vinje, John Big og Syver Braatelien. SubskriptionSprts pr. «ar $1.00 Halvaar 0.60 Sendt til Norge, Sverige eller Danmark 1.50 Betalingen bör ärliggeZ i Forskud. Prövenummer sende» frit til alle. TilstrSIkelig Avreise- "Rodhuggeren", Ole E. Hag ens Adresse er: Crookston, Minn. Da County-Advokaten i Polk County i sin Artikel om County-Tryk ningens Svindel indviklede Crookstons Forretningsmænd som medskyldige, troede vi, at det var en Over drivelse, og vi tror endnu, de fleste as Crookstons Forretningsmænd er omtrent saa braFolk,som man vil finde nogensteds. Vi ventede derfor under Massemødet at faa høre skarpe Udtalelser mod County Kommissærernes Troløshed og mod hele Affæren i det Hele, men heri tog vi skammelig Feil. Det saa virkelig ud til, at Holston var den eneste Forbryder den eneste, som havde fortjent For dømmelse. Holston havde kritiseret Humbugen, og det var galt. Dct er altsaa flaaet fast, at det er en Forbry beise at paatale Misgjerninger, og at Udførelsen af en Ugjerning er fnldkom men i sin Orden. Saa dybt er vor Tid sunken i sin moralske Bevisthed. Med flige Foreteelser for Øie, moa matt med fuld Ret spørge, om der virkelig er Redning mulig for vort hurtigt synkende Statsstib. Naar det er kommet derhen, at Forbryderen æres, og dett, som paa taler Forbrydelsen, stal udhutes og for dømmes, saa er det faafængt at snakke om LErlighed, og Ordet "Reform" blir ett foragtelig Latterlighed. Massemø det i Crookston den 6te Januar gjorde hele Holstons Artikel til en Sandhed, og Byens Forretningsmænd gjør sig selv blot medstyldige ved at fordømme Holston. Saafremt der endnu skulde findes en Smule moralsk Begreb igjen, saa er den bedste Maade, hvorpaa vore Forretningsmænd kan retfærbiggjøre sig, at tage Skridt til at undersøge Sa gen og hjælpe til at faa de styldige straffet hvis de kan bli overbevist om sin Brøde. Aar efter Aar er Countyet blet snydt for store Beløb, og bet er ikke fortidligt, at be styldige as Countyraa bet blir givet Afsked paa grant Papir. Lad Sagen bli bragt op for Guvernø ren, forn Loven foreskriver, og lad os se om Knute vil gjøre sin Pligt. Man hjælper ikke denne Sag det mindste, om man overøser Holston med alle Skjelds ord, Sproget eier. At fSle paa Pulsen. I Anledning as at Redaktør Bydal følte paa Pulsen skriver Bladet "Nord vesten" følgende: "Det er sørgeligt, naar ber kommer Ufred mellem "Brødre", men det bliver sørgeligere, naar ubehagelige Oplysnin ger om en af Brødrene derved fremkom mer. Hvem skulde saaledes have troet, at en Redaktør af et "Reformblad"! en Ps pnlist en Folkepartimand, der kun le ver og aander for at knuse de gamle korrupte Partier ja at en stig Fyr skulde ville forlange Penge hele 300 Dollars for at understøtte sit Partis Kongreskandidat. Man kunde have troet det om enhver anden, men at en af de farisæiske Populister, der altid liker at fremstille sig som saameget ærligere og bedre end vi andre Syndere, kunde handle stig, det vilde vi aldrig have troet. Ak ja, "det gaar tilbage med de gamle (Reform) Guder!" Ja, saa vor bedste "Nordvesten", ind rømmer virkelig, at "man kunde have troet det om enhver anden". Det var en værdifuld Indrømmelse dette, og naar man hører, at demokratiske og re publikanske Redaktører tager Penge paa en korrupt Maade, saa har man følge lig Grund til at tro det. Bi skal imid lertid oplyse "Nordvesten", at Redaktør Bydal ikke er Populist. Han er alt og ingenting for Boodle. Han har selv fortalt, at han nede i Minneapolis lod fig leie til Stemmeprakker for Demokra terne, og det var Presterne Lønne og Saugstad, som bragte ham til Crookston. De drog ham op os Rendestenen i Duluth, klædte ham sta Top til Taa og trans poterede ham til Crookston, for at han fluide redigere ett Prohibitions-Avis. Dette var i 1890, paa dett Tid Alliance Bevægelsen begyndte at flyde Fart. Bydal var udygtig og kunde ikke skrive noget, der kunde trække Læsere til et nyt Blad. I Forlegenheden søgte de Hr. Ole E. Hagen, som ester Evne hjalp Bydal paa bedste Maade. Men da Hagen var og er ett radikal Reform Ben, saa benyttede han Andledningen til at virke for Alliancen, og saaledes blev han langt mere end Bydal medvirkende i at "Red River Dalen" kom til at bli et et Alliance Blad. Men Bydal høstede TEren, og lav nok var han ogsaa til at benytte sig deraf og sælge Folks God troenhed for Penge. Under sidste Balg rendte han rundt allevegne, hvor han kunde tænke sig Muligheden af at faa Boodle. Man kom snart under med, hvad flags Kar han var, og endelig blev han under sidste Balg udstødt af Folkepartiets Club i Crookston. For Penge gjør hatt, hvad det er for Penge er han Demokrat for Penge er han Republikaner, og tiltrods for, at han er en Drukkenbolt, kunde han ogsaa paa tage sig at redigere et Prohibitions Blad. Det var de populistiske Fjær, han havde plukket af andre, om han under sidste Balg reiste rundt og solgte til højstbydende. Og som man paa Forhaand kunde vide, var det de gamle Partier, som kjøbte disse Fjcer de kjøbte baade Monden, og det laante Udstyr, som han havde prydet sig med. Bydal er for længe siden udstødt af Folkepartiet, og Republikanerne og Demokraterne, som kjøbte ham, kan selv tviste om Eiendomsretten. I Nødstil fælde kunde maafle Cleveland tage Sa lomons Plads og stille Trætten. Vi har hørt sagt af de gamle, at Fan den iblandt kan faa sig selv til at besvime over Synet as en Synder. "Nordvesten" besvimer over, at "en slig Fyr" som Bydal vilde forlange hele $300 for at understøtte sit Partis Kongreskandidat. Det er rimeligt at antage, at det skjærer dem ligemeget i deres Hjærter. Nogle Uger før "Rodhuggeren" be gyndte at udkomme, havde Bydal det ganfle travelt med at hænge rundt vor Representant i Crookston. Han vilde ikke alene have ham til strive i "Red River Dalen" igjen, mett han havde og saa udklækket en stor politisk Scheme, som han vilde faa ham indviklet i. Den Gang forsikrede Bydal, at han gjerne vilde gjøre noget godt for Folket, sagde han, og hvis vor Crookston Re presentant vilde gaa med paa hans Plan saa skulde han faa Sheriff-Embedet i Polk County. Tænk, Bydal vilde gjøre Hagen til Sheriff! Og dette skulde ogsaa være godt for Folket. Ja flig kunbe Bydal tale dengang. Mett aldrig saa snart han sandt ud, at "Rodhuggeren" skulde tomme, fik Piben en anden Lyd. Han angreb vort Blad en god Stund, rør det kom ud. Da vi tog til Gjen mæle og klinkede ham fast i hans egne BSodle-Affærer og brugte hans egne Ord imod ham, tabte han aldeles Fatningen og blev rasende. Her i Crookston er baade Bydal og hans Boodle saa vel kjendt, at det vilde bli altfor latterligt at negte. Enhver ved, at hvad vi med delte er saa sandt, som nogen Ting kan bli. Noget maatte han finde paa, og saa griber han til sin gamle Taktik og skriver en Indsendelse til sit Blad, og denne Gang baterer han Indsendelsen fra Halloet oppe i Kittson County. Hal locker en Plabs, hvor vi aldrig har været, og hvor man ikke ved det ringe ste om vor Person, og fra denne fjærne Egn skriver Hr. Bydal følgende Skuds maal, som vi til vore Læseres Fornøjelse stal gjentrykke. De lyder som følger i Bydals Navn: (Indsendt) Gode Ven Adolf Bydal! Jeg haaber, at du ikke nedlader dig til at svare paa de Pøbelagtigheder og Løgne, som Bestyreren for Brand-Af delingen af Boens Avis i Crookston op varter med i sit Blad. Du fljønner vel at hans eneste Hensigt med at lyve saa aldeles over alle Grænser bare er at faa dig til at avertere hans Møddingfille af. ett Avis. Jeg haaber, at du afholder dig for al Berørelse med denne Fyr, hvis Optræden som Avismand er en Skam og en Skjændsel for hele den journalisti ske Stand. Alt det Menneflehad og al den Ondstab og Djævelflab, som har dæmmet sig op i Fyren, siden det blev ham forment til at bruge "Norman den" s Spalter, faar nu, da han har faat eget "Organ", frit og utøilet Afløb, paa samme Tid font baade i økonomisk og moralfl Henseende' er insolvent, saa han ikke kan trækkes til Ansvar for sine Gemenheder. ZEnds ham ikke. Lad ham vælte sig i sine Uhumskheder af Hjertens Lyst og Behag. Jo mere man rører ved Kadaveret des mere stinker det. Man rammer den Fyr allersøle tig ft ved at ignorere ham fuldstændigt. Indlagt vil du finde Betaling for næste Aar, og jeg haaber snart at kunde sende dig endel nye Abonnenter, skjønt det er ondt for Penge heroppe. Med de bed ste Ønflerforet godt og velsignet Nytaar er jeg din hengivne Abonnent og Ben. Vi liker Kamp og Diskussion selv om den er baade flarp og bitter, naar den blot kan tjene til at oplyse en eller anden Sag. Men nederdrægtige personlige Angreb nedlader vi os ikke at svare paa, og da Boens Avis lader til væsentlig at besatte sig med flige, tør vi herved anmode Udgiverne om at for fkaane os for at modtage deres Blad. Det vil ikke bli taget ud af Postkontoret, da vi nødig vil se det i Hænderne paa nogen as vor Familie, og derfor frabe der vi os al "Exchange". Udg. Det havde været meget bedre, om By dal kunde faat nogen her i Crookston til at skrive for sig. Det vilde set bedre ud, om nogen, som kjendte til Forhol dene, havde paataget sig at forsvare Boodleren. Men det kunde han ikke. Han kan ikke forsvare sin Fcrrd, og saa stod det eneste tilbage at gjøre, og bet var at tube "Løgn" og raabe "Pøbel agtigheder", "Skam", "Skjænbsel", "Onbskab", "Djævelskab", "Uhumsk heder" og "Gemenheder". Ordet "Ka daver" bnrbe han neppe taget ttteb, for Mærkene rnnbt Bybals Næse har til sine Tider været saa synbare, at det falder altfor direkte tilbage paa ham selv. "Bi liker Diskussion", siger Bydal videre, "selv om den er flarp og bitter, naar dett blot kan tjene til at oplyse en eller anden Sag". Ja det var netop hvad vi vilde, og derfor ønsker vi ikke, at Boodleren kaster go flyr faa fort. Bi ønsker s. Eks. mere Oplysning om Bydals Færd for Grand Juryen. Lad Bydal komme og kaste lidt mere Lys i Boodle-Historien. Det belyser ingen Ting, om vi blev overhæg let med endnu flere Skjældsord. Hel ler ikke er det nogen Undflylding for Bydal, at"Rodhuggerens" Redaktører er fattige. To Aar siden stævnte han en fattig Arbeider for 5000 Dollers, fordi han sagde en Sandhed om ham. Har vi sagt noget usandt, saa kan han ligesaa godt stævne os. Bi har arbei det for vort Brød og ernæret os rede ligt, og der er intet i vor Færd, vi behø ver at skamme os ved. Der findes ikke det Skjældsord Bydal kan bruge, som vi tager i Betænkning at bringe, ind til vor Familie. Der er intet hemmeligt i vor Familie, og vor Husfred kan ikke forstyrres. Og dersom Bydal har levet et lignende Liv, vilde hatt ikke været ræd "Rodhuggeren" i sit Hus og i sin Familie. Det er det urette det er Kadaveret, som er saa bange, at det gaar tit Kræsenhed. Vi stal vedblive at sende "Exchange" tit "Red River Dalen" og vi skal ikke alene gjøre det lille, vi kan, for at gjøre Bvodle-Mafli nett uskadelig, men vi flal ogsaa ha et Øte med, hvem det er, som understøtter den. Sioux Falls, S. Dak. Hr. Rodhugger! Med Tak sender jeg dig mitte aller bedste Ønsker om Lykke og Velsignelse til dit haardføre Arbeide. Gid du maatte forundes Hilse og Leveaar til at fuldføre den gode Gjerning, som dit allerede har begyndt iblandt os. At være Rodhugger har bestandigt været og fremdeles er et utaknemmeligt og farefuldt Arbeide, om kræver baade Mod, Bilje og Kræfter, hvis matt ikke flal give tabt og segne om as Udmattelse, og mangen Rodhugger har maattet bøde med Livet, enten paa det flammende Baal, hvor Beviserne for den rettro ende Barmhjertighed har "brændt" sig i hans Sjel, eller ogsaa i den himmelske Stige, Galgen. Men du, min Ven, be høver ikke at frygte, hverken for Baalet eller Galgen, thi Baalet er fluknet, og matt hænger ikke længer ett for ett Me ning eller Overbevisnings skyld tak ket være de Sandhedens Helte, som har kjæmpet og feiret igjettitent sine egne Nederlag. Vistnok vil det endnu falde tungt og besværligt at fjerne Rub og Stub og rodhugge alt sygt og raaddeut, og der trænges i Sandhed Jettekræster, hvis man stal faa Bugt med disse gamle Stammers seige og knudrede Rødder, der har groet sig ind lig et djævelst Fletteværk i dett amerikanske Jordbund. Men hvor tungt det end maatte falde, faa giv ikke efter en Tomme, tab ikke Modet thi vi flal blive mange om Ar beidet vi flal alle sætte Skuldrene til og "løfte i Flok", til vi omsider kan saa ryddet og renset og frembragt ett "ny Jord". Jeg tror paa Rodhuggerarbeidet. Og med en oprigtig Tro kan man ikke alene hugge Rødder, men man kan "flytte Bjerge". Øksen ligger og allerede ved Roden af Træet derfor flal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, rodhugges og ka stes i Ilden. Gaa Paa, "Rodhugger"! Din Ven Olav Haugtro. Stem med Majoriteten! Udtrampede, '.fljæve og fæle at fe til var mitte Sjumils» støvler, da Ahasverus havde havt dem paa, den gang, da han "skrævede over til Politikustoton". Men jeg hoppede alligevel i dent og satte over til Byen for idetmindfte at saa den "gamle Tra ster" til at halvsaale dem. Det havde jeg dog intet for thi da jeg kom derover, fandt jeg Gamlingen indfovnet i et poe tisk Rus, og jeg kunde knapt mærke Liv i Fyren. Lappeflomagerreporteren i Politiknstown ser ikke ud til at vide, at matt for længe siden derborte har ophørt at tale om "ligelig geografisk Fordeling" og andet sligt Tøv. Net, nu er det en anden Politikustown-Redaktør, som har sundet ud et Maxim, som stiller den "li gelige geografiske Fordeling" saa aldeles i Skyggen, at Folk har glemt rent bort baade "Times"-Redaktøren og hans Geografi. Denne Gang er det Redak tørett eller kanske med Respekt at melde Reporteren for "St. Paul Globe" i Washington, som har besteget Visdom mens høieste Tinde og svinget Fornuf tens Fane over Folkene. Derfor skal hans Navn (Jeg har, Gud hjælpe mig, glemt det) nedtegnes med røde Bogsta ver paa hvert eneste Blad i Historiens Annaler og erindres til de sildigste Slægter. Digtere skal besynge hans Bedrifter, baade de, han har udført og de han ikle har udført, Filosofer skal fi lososere over hans Ord, og Historieskri vere skal nedtegne hver eneste Bevæ gelse han gjør. Denne Mand har gjort sig mere fortjent af Menneskeslæg ten end nogen videnskabelig Forsker eller Opdager, og bør sættes i Højsædet over alle Lærde, "Times"Redaktøren ikke und tagen. Du, kjære Læser, som har gis pet efter Veiret, og venter med Spæn ding paa, at jeg skal komme med hans Maxim, spids Ørene, tag Hatten af, hvis du ikke allerede har gjort det, træk af dig Skoen? og bøi dig i Støvet thi her kommer jeg med det: Stemmed Majoriteten. Reporteren har fuu det ud, at Minnesota kun har seks Re presentanter i Kongressen, fordi Repre sentanten fra 7de Distrikt, Hr. Boen, "ikke har nogen Partiindflydelse, ingen Departementsindstydelse, ingen Jndfly delse hos Keiseren ingen Slags Indflydelse", og derfor argumenterer den vise (jeg havde nær sagt alvise) Re porter, burde Vælgerne i syvende Di strikt næste Gang sende en Demokrat til Kongressen, eller om dette ikke kan lade sig gjøre, dog sende ett tro Republikaner, som vil lade sig lede af Partibosserne. Stem med Majoriteten! At Væl gerne i 7de Distrikt og andre Distrikter ikke havde vist dette før. At Abraham Lincoln, Leland Stanford og mange med dem ikke havde vist dette i 60-Aa rette. At alle nye Ideers Understøttere og Forfrentmere i Verdett ikke havde havt Kundskab om dette. Det vilde have sparet Verden for Strømme og Blod, og hver kunde have fadt rolig og trygt i sitte Pauluner fra gamle Dage. Følg Massen! Stem med Majoriteten! Hvilke prægtige Fremskridtstanker lig ger der ikke i disse Ord? Hvor gud dommeligt løftende lyder det ikke? Hvor mange af vort Distrikts undertrykte, jældbundne Farmere kunde ikke itu havt en fornøielig Baas i Kongens Fcrhns, om de havde stemt med den store Ma joritet i Landet og sendt en Mand med "Departement sind flydelse"«til Kongres sen? Men gaa her hen i sin forstokkede Blindhed og sende ett Mand til Kon gressen, som har sagt, at han er uaf hængig og ikke vil følge de velvise gamle Partiers Bosser alt! Det er nok til at vor høisorstandige Reporter kan faa Mavepine af det. Og saa kommer han ogsaa pustende og stønnende med det En Republikaner vilde have gjort det saa inderlig vel. Han hører til Majo riteten. Det er bare Navnet, som skil ler de to ad. Derfor kan det jo heller tkke være saa itøie. Han vilde faa den samme Indflydelse, og da vilde alt være ordnet. Vor Reporter vil banke ind i Væl gerne i syvende Distrikt, at det flet ikke er et demokratisk og et republikansk Parti i Kongressen. Saa høit oppe bryr man sig ikke ottt Partistridigheder. Der taler man bare om "Departements indflydelse" og lignende "Indflydelser." Deroppe er.der Majoritet og Minoritet, og til Minoriteten hører alle som kalder sig Folkepartimænd, taler Folkets Sag og ingen "Departementsindflydelse- har. Kan de dumme Faar i Red River Dalen ikke enda se det? Kan de ikke fe, at De mokrat og Republikaner er et og det samme, naar det gjælder Kongressen, og ved de ikke, at det Element har Ma joritet enda ogsaa i syvende Distrikt. Hvorfor da ikke flaa sig sammen og sende en Mand "til Washington, som vil stemme med Majoriteten og faa "De partementsindflydelfe." Hvilken Grobian sindes der, som ikke vil bøie sig for flig Visdom? Hvilken Grønskolling er det, som vil komme og sige, at han ikke forstaar, at dette er til det almene Folks Vel! Og hvilken utaknemmelig Laban er det, som ikke vil traste med i Triumftoget til Visman dens A$re, og gaa til Valgurnen næste Høst og stemme for en, som har Majori tetspartiet bag sig, som hor al Slags "Indflydelse" i Kongressen og som villig vil lade sig lede af de "Store" ved det nationale Madtraug? Hvilken grov Bondetamp er det, som ikke vil danse i Festen for Vismanden og Guldkalven, saa den ene Fille staar dett anden ihjæl, naar Valgjubelen. atter gaar over Landet? Per bil kun spørge: Er det ikke paa Tide, at Farmerne begynder at tænke nu? Kunde ikke Farmerne have godt af at gjøre de Vises Visdom tit Dår lighed for én Gangs Skyld? spørger Per. Per i Sjumilsstøvlerne. Fra Plutokraternes Leir. (Af Syver Braatelien. Følgende er et Udklip af "Skandina ven" for 13de December. "Efter sin Tilbagekomst tit Norge har Viggo Ullmann holdt et Forebrag om Amerika paa flere (gteber. Han var ikke længe her i Lartbet men bet ser ub til, at han har benyttet Tiden gobt. Norske Blabes Referater af hans Fore brag viser i alle Fald, at han i de fleste Tilfælde har truffet Spigeren lige paa Hovedet, hvilket aldeles ikke kan siges om Flertallet af Nordmænd, som efter et længere eller tortere Ophold her i Lan det giver sig af med at tale eller strive om Amerika. Men paa et Punkt har Ullmann taget feil. Ifølge et norsk Bytteblad flal han have sagt bl. a.: "Nuförtiden var bet bog ikke faa let at arbeibe sig op til ett tryg, og selvstændig økonomist Stilling i Amerika. Thi ben stærke Udvikling af Kapitalismens Magt havde medført, at Jorden nu var Rig mændenes Eiendom. Mægtige Kapi talistringe havde indkjøbt den frie Jord, og de gav den kun fra sig mod meget høi Betaling. Og hvilke umaadelige, uover stuelige Jordstrækninger taa der ikke unyttet og udyrket! Naar de engang blev fluppet fri, saa vilde Amenkas For enede Stater kunne føde nærsagt hete Europas Befolkning. Disse gamle Settlere, der kom til Zhnerika i den frie Jords Tid, de førte an blandt Nord mændene". Dette er en Misforflaaelfe. En Mængde Land eies as Kompanier men der er endnu frit Land at faa i Amerika. Og Land, som er paa private Hænder, er forholdsvis billigt. Matt kan i de nordvestlige Stater kjøbe ganste godt Farmingstand fra 5 Dollars pr. Acre og opover, d. v.s., fra 4 Kroner og opover for et Maal Jord. Enhver arbeidsom og sparsom Mandi Amerika katt endnu saa sig en Farm, hvis han vil. Henry Georges Tilhængere har bet travelt med at indbilde Folk, at Land i Amerika er saa dyrt, at det er ntilgjæn geligt for den almindelige Mand. Dette er en latterlig og taabelig Usandhed. Naar matt læser, hvad disse Folk skriver om dette Emne, skulde matt tro, at de havde Forholdene i England og Irland for Øie." Sligt Vaas kan alene ett Plutokrat avis opvarte sitte Læsere med. Hvis Ullmann har truffet Spigeren paa Ho vedet, saa er det netop i denne Udtalelse. Naar "Skandinaven" siger, at det er ganste godt Land at faa for 5 Dollars pr. Acre, saa maa Guderne vide, atfligt er en taabelig og latterlig Usandhed. Sandheden er, at Ullmann træder Mut ter "Skandinaven" paa Ligtornene, thi Ullmann sympatiserede med Fotke partiet. Skandinaven burde ikke dømme andre Folks Udtalelser ester egen Hand lemaade, thi der findes virkelig Folk ber sætter fin Wre høiere end republikansk Guld. Bi vil her fremføre et andet Udklip ester "Fergus Falls Ugeblad" som vil vise os, hvorledes de republikanske Me ninger flaar. "Nordvesten" i St. Paul har følgende at sige om det nye Bladforetagende her i Byen: "Rodhuggeren" er Navnet paa et ganfle lidet 4-sidigt Blad, hvoraf det første Nummer udkom i Fergus Falls sidste Tirsdag med Ole E. Hagen og Torkel Oftelie som Udgivere. Efter eget Sigende stal det være Organ for Folkepartiet. Hvorvidt "Rodhuggeren" vil fylde et "længe følt Savn", er "Nord vesten" selvfølgelig ikke kompetent til at bedømme, men det forekommer os, at et Parti, der har et saa godt og respekta belt Organ som "Fergus Falls Uge blad", trænger et nyt omtrent saameget i sti som en Elefant trænger en Snustobaks daase." Ovenstaaende er ester "Nordvesten", et ægte Plutokratorgan i Sktttd og Ben. En Spyttebakke for den fitte Hillste republikanske Galde. Et Blad, der med Hud og Haar var villig tit at teie sine Spalter ud tit "International Adver tising Bureau" i Chicago for at løbe Guldkongernes Erinder imodFolket i Judas Jskariots Fodspor. Enten denne "Nordvesten" eller rettere Judas Jskariots efterladte Beurangel anser det for tilladelig eller et, faa har nu Oftelie og Hagen begyndt at udgive "Rodhuggeren" alligevel uden hverken at spørye Hyrekaren Listoe *eöer Jern banekongeu Hill om Lov. Folkepartiet har ligesaa lidt havt et Organ i den sidste Tid fom ett Elefant har havt en Snnsdaase det vil sige, hvis ikke "Uge bladet" er denne Snusdaase, og den har da as og tit indeholdt republikansk Snus. Derfor hug ivei, "Rodhugger", du trænges. Bi vil flutte med et Udttip fra det re publitanfle Blad, "Normanden", Grand Forts, for 20de December. "Hon. A. P. Haugen bringer os den glædelige Efterretning, at ude ved Reynolds staar det rigtig bra til med Farmerne. Rigtignot er der lave Hve depriser, men Farmerne har Gndstelov not at æde. Mange er rigtig velstaa ende tiltrods for Populisternes S trig og Straal om Nød og Fattigdom. Rig tignot gaar der mange ledige Hænder i Østens Storbyer og andetsteds, rigtig ttof maa mange Jordbrugere gaa fra sine Farme paa Grund af Pantegjæld, men sligt noget er jo Verdens Gang." Sligt er jo Verdens Gang, siger "Normanden". Det er en anden Sæt ning, som den repubtikanste "Norman den" kunde bruge, og den lyder: "Er jeg min Broders Vogter?" Men engang blir vel I, de gamle Partiers Cain'er, krævet til Regnstab for Eders Medmenneskers Blod, der flyder i Ren destenen, medens Millionæren fra sine Paladser styrer Pressen ved Hjælp af den almægtige Dollar. Farmere og Arbeidere, lad Hangen og Johnson og hele det repubtikanste Kompani beholde "Normanden" for sig selv. Lad os tage "Rodhuggeren", et Blad, der tolker Folkets Sag, og du vil have et Blad, der ei er rad for at trade i Opposition til Hykleri og Raahed i Samfundet. Norge. Dr. theol. Sigurd Odland har holdt et Foredrag mod Kristofer Ian fons Fremstilling as Sotsagnenes Ind-. flydetse paa den kristne Säre. Janson fik sit Pas ordentlig paastrevet. "Eidsvold" er Navnet paa et nyt treugenttigt Blad, som er begyndt at udkomme i Kristiania. Det er Organ for Centrumspartiet. Første Nummer fer meget godt ud. Vi skal fettere naar Pladsen tillader det nærmere omtale Bladets Opgave og Ceutrurnpartiets Politik derhjemme. Dr. Johan Fritzner er död 81| Aar gammel. Fritzner er bedst kjendt for sit lärde Värk "Ordbog over det gamle ttorste Sporg". Han virkede i 39 Aar som Prest i Vadsö, i Lier, i Farsund og i Tjölling. Paa det när meste samttdig med, mett ganste nafhän gig af sin jevnaldrende Forsterfalle Ivar Aasen, i den förste Halvdel af 30 Aarene, begyndte Fritzner paa Fodture i forskjellige Egne af Landet at studere det norske Folkesprogs Dialekter og da han i 1835 var bleven ansat som Ad jnnkt i Bergen, kastede han sig over Studiet af det gamle norske Sprog, hvorunder han blandt andet uden at. tage tit Hjelp de tit den Tid udkomme Ordböger grundlagde sine ttorrötte lek sikalske Samlinger, fom fra itu as stadig vokste og stadig undergaves ny Bearbei delse, ilten stadig uden egentlig Tanke paa at udgives. Det var först efter mange Opfordringer fra. Mand, som kjendte hans Samlinger, og hvis Ord havde Vägt, at han bestemte sig tit at forberede fitte Samlinger til Trykning. I 1860 begyndte han saa, mens han var Prest i Sanse, paa dette Arbeide, som derefter kom ud 1862—67. Det blev et Värk paa 900 tospaltede Sider, som vakte Opsigt og Glade i alle Kredse, der syslede med Nordens Fortid. 65 Aar gammel tog Fritzner Asstcd •fonT Embedsmanb og har siden boet i Kri stiania, hvor han har arbeidet paa den" nye Udgave af Orbbogen. I 1883 ub-, kom bet 1ste Heste og mor, 10 Aar efter, kom bet 23be Heste, der gaor til Bog stavet S. Hele Värket, der er färdigt i. Manuskript, vil bli tre Gonge saa stort som förste Udgave og vil bli stasende font et Minde ont vore Forfitdres hele Ordforraad ned gjennem alle Tider. Abonner paa "Rodhuggeren"! -i». I Æ (9 ir \n\n Fergus Falls, Minn. Hallock 29, December 1893.