Rodhuggeren. [volume], February 06, 1894, Image 1

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Et Tilbud
"Rodhuggerm" og "FARM STOCK
and HOME" for $1.25 tømret.
Bi har gjort Arrangement med S.
Si, Owen, saa enhver, der indsender til
oS *1.25 kan faa baade "Rodhuggeren"
eg "FARM STOCK and HOME" for et
helt Aar.
R-. II,
Bore Indsendere
anmodes om at "fatte fig tort". Der
som du ønsker at se dit Brev i "Rodhug
geren", saa striv fyndigt og greit om et
rg*. of Dagens sociale etter politiske Spørgs
wool. "Rodhuggeren"s Spalterer al
tid aabne for fri Diflussion of disse
Spørgsrnaal, og vi haaber, at mange
skrivekyndige Frihedsmænd vil benytte
fig deraf.
TO
•ZS-direr leezs:
Markedsprise^.
Serenfrflfctø..
Hvede Ro. 1 hard 5lc
"1 Northern 49c
2 -45C
8 4 2
Smör pr. Pund IBM a 14c
Ag pr. Dusin IRC
Poteter pr. Bushel 35c
tkaalhoder pr. Dusin 50c
Mallunpt. Pmid 10c
Hin» pr. Pund 7c
Crookston.
Hvede Ro. 1 hard 48c
1 Northern 47c
2 44c
3 3 6
Havre pr. Bushel 35c
Byg 38c
Hö Ton »4.00
Smör Pund 35c
Poteter" Bushel 50c
Bedpriser.
Duluth.
Hvede Ro.
1 hard 6414c
"1 Rorthern 61Xc
"Siodhuggereu."
"Rtdhuggern," bä er Guten, som, fan.
Kan rusle op alslag» Hyllardom, san.
Blandt dei store "Rovdyr"
Bjer den slik rit Opsthr
Relti som rin Gabriel me fin Dom, san^.
Kakseverk, san.
Bryt han stärk, san,
Saar i Kampen som rin norsk Berserk, san.
Bir velkommen te den harde Stri, san.
Som virre og värre bli for hver ei Ti, san.
Sker 'kje her Forandring
Seigjer eg for Sanning
Snart faa får vi her rin blodig Kri, san.
Let oi daa, san.
Soleie slaa, san.
Ät Plutokraten alder rneir opstaar, fan.
Bankarne, fem korkje fear hell spinn, fan,
Ha Ura Folke inn te Sein og Skinn, fen,'
Folk va lite hente
Skreik Hurre og stemte
For ee faa dei gamle Tjenra inn, fan,
"Beten" ga, fen,
$8 dei he, fan,
Svifot tenn bri el hen etter ta fen.
"Robhugger'n" bör vi Iäfe godt, fan,
Alder vil vi gje oi syr vi Retha faat, fan.
Den, font da 'kje vilja
Seg fraa Storfolk skjilja—
FLr pelse Silkjen paa sin fine Skrott, feri,
Lengje nok, fen,
Ha dei but, fen,
Unt no Nansen finn rit heilt Guld-Fjell, fen.
Sen nisten all» fee det godt og vel fen,
Han daa kan forandre
«lle kristne Lande
Te rit Paradi» forutan "Hell," san.
Folk i full', fan,
«f det Tull. fan.
Penger len 'kje Bierost uten. Guld, fan.
Seettle, CBafhington, i Januar.
i ,.i-
«tufe
»Title.
Forskjellige Nyheder.
Anarkisten Baillant, som kastede
Bomben i det sranfle Deputeret Kam
mer, stulde henrettes igaar.
Prisen paa Twine fra Statsfængslet
stal ester Forlydende bli nedsat til 7c.
Pundet for kommende Aar.
China stal betale Sverige $40,000
i Skadeserstatning for de myrdede Mis
sionærer. Det betaler sig godt at sende
Missionærer til China.
To Farmere, Conrad Henkle og H.
Kehne, som boede i Nærhedeu as Cava
lier, N. D., frøs ihjel en Nat i sidste
Uge paa Beien hjem fru Møllen i Roth
gate.
Kongresmand Boen har introduce
ret en Bill i Huset om en Bevilling til
Udryddelse as den russiste Tistel. Sena
tor Hansbrough har introduceret en lig
nende Bill i Senatet.
Thomas B. Fergnsson of Mary
land er af President Cleveland udnævnt
til Minister til Norge og Sverige.
Kongresmand Hall af Minnesota er alt
saa filet skuffet i fit Haab om Minister
posten.
I Milwaukee er der en Undertaker,
som har Kontrakt paa at begrave alle
Fattiglemmer, som dør. Nu er man
kommet underveir med, at han sælger de
døde Kroppe til medicinske Colleger og
samtidig soar sig betalt as Countyet for
deres Begravelse.
"Minnesotas sovende Under" kalder
man en Mand ved Navn Herman Harms
i Utica, Winona County. Han har lidt
af Sovesyge i 16 Aar. Nu har hatt
netop vaagnet ester at have sovet uas
brudt i flere Maaneder. Han veier ikke
fuldt 100 Pund men har god Appetit
fortiden og syues^at komme
Jfölge "Normattdett" døde den 21
Aar gamle Miss Olina Thorson, som
arbeidede i Bladets Kontor, forrige Uge.
Hun blev et Offer for den herjende Ner
vefeber. Dr. Hoegh og Dr. De Boux
af Statens Sundhedskommission har
været i Grand Forks. Begge har erklæ
ret, at Epidemien var Nervefeber og
strev sig fra Bandet i Riveren.
Martin Holt har en stor Hvedefarm
nar Grafton, N. Dak. Men vor prak
tiste Martin har nok set, at Wheat
raising does'nt pay any more, og
sidste Aar solgte han ved Siden af Hvede
for $732.55 andre Farmprodukter, for
taller "Walsh County Record". En
lignende praktisk Mand er G. N. Mid
garden af samme Connty.
Gunder Wrolsen, en Farmer nær
Belgrad, Minn., kom for en Tid siden
i Klammeri med en anden Farmer, John
Larson. Der blev Slagsmaal, og Wrol
son tog et neck yoke og slog Larson
med, saa han laa bevistløs i 12 Dage.
Wrolson meldte sig selv for Øvrigheden
og sqgde, han havde dræbt en Mand og
vilde gaa til Stillwater. Han sidder
nu i Arrest. Fylla var Aarsagen.
Rovmord. Martin P. Erikson, en
Slagter i St. Paul, blev skudt Torsdag
Aften i sin Butik fort før Kl. 9. Hans
Broder Edward havde været inde hos
ham kort før Mordet fandt Sted. Mar
tin holdt da paa med at tælle de Penge,
han havde modtaget i Dagens Løb, og
sagde han straks vilde stænge Butikken
og gaa over til Miss Johnson, den Pige
med hvem han var forlovet og stulde
holde Bryllup den 15de ds. Edward
stængte nu Sidedøren og gik hjem til fin
Familie, font bor tæt ved. Da han
nogle Minutter ester gik ud, fik han
høre etpar Skud fra Slagterbutikken og
faa straks ester en Mand hoppe ud gjen
nent Vinduet. Edward var tontinen
blot nogle faa Skridt fra Døren, da
Morderen løb forbi ham med Revolve
ren i Haanden truende med at skyde
ham, hvis han ikke lod være at raabe
paa Politi. Kommen ind fandt han fin
Broder liggende paa Gulvet. Han
spurgte Martin, hvor han var skudt, og
fik i en Hvisten til Svar, at det var
Maven. Nogle Minutter ester var han
død. Morderen blev set af etpar andre,
idet han løb afsted, men er endnu ikke
funden.
llodl» tiggeren.
I Fosbroke, Wis., strives der til
"Rodhuggeren", stal der være en Tusi
lur af en Postmester, som liker at stikke
sin Næse
Fyren tror rimeligvis, at han er bestal
tet, som et Slags Sjælehyrde og er an
svarlig for den aandelige Føde, han ud
deler.
Borgerkrigen i Brasilien er nok ikke
endt som vi meddelte sidsteUge. Da Gapta,
Oprørernes Leder, ligger med sin Flaade
udenfor Rio Janeiro. Det antages, at
England understøtter ham med Penge
i det Haab, at Monarkiet kunde bli op
rettet igjen, hvis den nuværende Regje
ring blir styrtet.
MOTTO: Frihed kor Lolke saavel som for Tor.
Ex President Harrison stal til Ca
lifornia og holde Foredrag for Studen
terne paaLeland Standford Universitetet.
Apache Indianerne i Arizona er paa
Krigsstien meddeles fra Tucson. Der
frygtedes for, at Opstanden vil bli al
mindelig.
Sköitelöberne Norseng, Joe og Jim
Donoghue, McCullogh, Davidson, Hulse
og Johnson stulde Lördag afholde et
Sköitekaplöb i Montreal om Mesterska
bet i Canada. Senere meddeles, at
Johnson gik af med Seieren.
Det kommer for Dagen nu, at den be
kjendte Kristian Kortgaard ogsaa har
været Aarsag til American Exchange
Banks Fallit. Som før meddelt orga
niserede Kortgaard etpar Dusin Kompa
nier sorat laane Penge. Det meste
blev laant i the State Bank mett han
fik ogsaa diskonteret saa mange af fine
Kompaniers "Notes" i Exchange Bank,
at denne blev ruineret. Hvor denne
Mand har gjort af Pengene er ufatteligt.
Han siger, at han har været saa godgjø
rende med Prestesækken.
Chicago, 2den Februar. Arbeids
riddernes Stormester Sovereign udtalte
i sin Tale paa et stort Arbeidermøde
igaarastes, at Anarkiets sorte Flag
vaier over Forenede Staters Skatkam
mer i Washington. Men naar Novem
bervalget kom, vilde Arbeiderne her i
Landet reise sig i sin Vælde og ved sin
Stemmegivning gjøre ett Ende paa
denne Tingenes Tilstand. Sovereign
gjorde et bittert Angreb paa Bondsud
stedelsen og sagde, at hvis den ikke kunde
forhindres ved Injunction, vilde nogen
anden Maade.bli funden.
Wilson Billen gik Torsdag igjemtem
i Representanthuset med 204 mod 140
Stemmer. Alle Folkepartimænd stemte
for dett. 17 Demokrater fra Østen
stemte mod Billen, til Gjengjæld stemte
seks Republikanere fra de vestlige Stater
for dett. Tillægget om Indkomstskatten
blev vedtaget med 182 mod 50. Bed
flere Leiligheder var der ettdel, som und
lod at stemme. Der var usædvanlig stor
Trængsel paa Gallerierne. Omkring
20,000 Mennesker søgte at faa Adgang.
Det vil antagelig gaa mange Uger hett,før
Billen blir færdig fra Senatet, og man
fpaar, der vil gjøres mange Forandrin
ger med den. Senator Quay fra Penn
sylvania soreflaar et Amendment om fri
Sølvmyntning og Kjøb af 145
$00 Un
zer Guld maattedlig for Treasury Notes
samt Ophævelse af alle Love om Bonds
udstedelse.
Jo, Jenterne kommer.
Hr. Redaktør!
"Rodhuggeren" læses med megen In
teresse baade af mig og min Fader hver
Uge. Jeg fer, at der er Indsendelser
fra, hvad jeg formoder er voksne Mænd
men det forundrer mig, at jeg aldrig
här fet noget fra Kvinder eller Børn,
maaste disse ikke tager nogen Interesse
i Politik. Eller optager ikke Bladet de
res Indsendelser? Jeg læser alt, som
staar i "Rodhuggeren", men særlig er
jeg interesseret i de politiske Oplysnin
ger fra Polttikustown og Per i Sju
milsstøvlerne. Jeg læser ogsaa "Fer#
gus Globe". Jeg er 12 Aar gammel
og kan ikke være til nogen Hjælp med
Rydningsarbejdet, uden det at give Agt
paa og ester bedste Evne at drage Nytte
af eders Arbeide. Dersom dette kunde
være til Hjælp i Form af Opmuntring
(cheers), vilde det være kjært.
Bort Finants-System.
Befolkningen i de Forenede Stater
tæller omtrent 65 Millioner Mennester.
H)en samlede Værdi i hele Landet er be
regnet til omtrent 64 Billioner ikke
fuldt $1000 paa hver, om det var lige
ligt fordelt. Dett famlede Gjeld hele
Landet er itu paaftaat at være. over 35
Billioner, det vil sige, at Sandet skyl
der mere end det halve af hele Værdien.
Vi stal sætte denne Gjeld i Tal, for at
man kan fe, hvorledes den da fer ud:
35,000,000,000.
I 1877 oplyste den nu saa bekjendte
"Goldbug", Voorhees, i Kongressen, at
paa den Tid var Gjelden mellem 6
10 Billioner. I 1892 oplyste Hon. I.
M.
Walker republikansk Kongres
mand fra Massachusetts i en Tale i
Kongressen, at Gjelden var 31 Billio
ner. Man vil saaledes se, at Landets
Gjeld fra 1877 til nu har øget fra
$10,000,000,000 til dett svimlende Sum
af, $35,000,000,000. Alle disse 35
Billioner stulde og maa betales med
Guld. Hvorrneget Guld eller rettere
Gul^penge findes der til at betale
denne Gjeld med?
Ifølge en Diskussion, som fortiden
foregaar mellem D'Hrr. Ignatius Don
nelly og Geo. C. Word i "Representa
tive" ser det ud til, at alle myntede
Guldpenge 30te Nov. 1892 var $411,
524,329. Dette Beløb stulde være alle
i Cirkulation værende Penge undtagen
Skatkammerets Reserve. Dersom man
nu regner Reserven 100 Millioner, saa
vilde Guldpengene i 1892 beløbe sig til
1511,524,329. Nu regner man, at
omtrent Halvparten af disse Guldpenge
er Tid om anden tabt eller forbrugt af
Guldsmede, men lad os antage, at vi
har næsten alle sammen, og vi vil kalde
det med et rundt Tal 500 Millioner.
De vise Politikere har altsaa stelt det
fligIat derfmdes
at betale 35 Billioner med. Hvis du
er Regnemester, ærede Læser, saa vil du
se, at her i Amerika har vi en siger
og skrtver en Dollar for hver $70 vi
skylder.
Sammenlægger vi alle baade Guld-,
Sølv- og Papirpenge, som siges at
være i Cirkulation i Landet, faar vi med
et rundt Tal 1^ Billion. Enkelte reg
ner det 2 Billioner. Lad os indrømme,
at det er 2 Billioner, og vi har endnu
kun 2 Dollars for hver 35 Dollars vi
skylder her i Landet. Vi stylder Eng
land alette 8 Billioner. Tag alle de
Penge, font findes i Amerika, og de vil
kun betale ett af vor Gjeld til Eng
land. Intet Under, at der idelig og
altid tudes os i Ørerne, at vi er det vi
sest og bedst regjerede Folk i Verden.
Intet Under, at de nu igjen vil forøge
Gjelden med endnu 200 Millioner i
Form af Bonds. Al denne Gjeld træk
ker Renter, og Regnemestere har reg
net ud, at for hver 6 Maaneder, som
gaar, stiger Stenterne op til et ligesaa
stort Beløb som hele vor Pengemasse.
Det er fint Stel, er det ikke?
Da vor værdige Finantsmimster holdt
sin store Tale i New Iork i Nov., sagde
han blandt andet: "Vi har paa Haand
ett Forsyning as Sølv myntet og
umyntet nok til at møde alle sand
synlige Fordringer for mange Aar.
Der er myntet i de Forenede Stater
419,332,550 "standard" Sølvdollars,
og vi har nu 140,699,760 Unser af fint
Sølv i Bullion, som ifølge Værdien 16
til 1 vil udgjøre $181,914,841 til
sammen $601,247,391. Foruden dette
har vi $76,977,002 i subsidiær Sølv
mynt, font er "legal Tender" til et Be
løb af $10 og er ved Lov at indløse med
lovlige Penge."
Tiltrods for disse hans egne Ord,
siger han igjen den 13de Jan., at "Nød
vendigheden for Befrielse i denne Tid er
saa stærk, og Udsigten til Lettelse i den
financielle Stilling faa problematist",
at.... at han ntaatte bryde Lov og paa
egen Haand udstede 50 Millioner af
Bonds. Ja stig er det. Forsyningen
as myntet og umyntet Sølv, som den
21de November stulde "møde alle sand
synlige Fordringer for mange Aar"
alle hans "Standard Sølvdalers" og
"legal Tenders" var den 13de Jan. ikke
værd en SnuS. Nei, da maatte han
sælgeBonds. Da maotte han finde
I
i !§T
øg Crookston, Winn., Tirsdag de» 6te Februar 1894. ifte Aarg.
paa noget, som kunde forøge Gjelden med
50 Millioner og Renten med 25 Mil
lioner. Alvise Regjering, font kan ud
stede Bonds, men flet ikke Penge. Tør
matt kalde flige Mænd med Navnet
Forbryder? Vilde Carlisle være vær
dig til at sidde tilbords med Forræde
ren Arnold?
Vakkre Vrovlerier.
"Jeg stulde önste, at dette velsignede
System, som har staffet Beskyttelse til
Landets Jndstri for saa mange Aar,
og som har gjort vort Folk istand til
at udvikle Republikens Hjelpekilder saa
uendeligt, tkke maa bli omstyrtet as De
mokraternes uvorne Haand. En saa
märkelig Väkst og Velstand var aldrig
kjendt i Verden. Fjeldene har maattet
give op sitte ädle Metaller, Dalene sine
rige Mineraler, Skogene er biet omdan
net til Boliger for Mennester, og Vild
nisset gjort skatskyldigt til Civilisa
tionen. Uagtet der nu er en uhört
Mangel og Nöd over hele Landet blandt
dem, som har fundet det umuligt at sinde
Arbeide, hvem vil dog tvivle paa, at om
Beskyttelse igjen bli sikret, vi stal se Ild
i Smelteovnene og Rögen stige mod
Himmelen, vi stal höre Maskineriets
Surren og Hammerens og Amboltens
Kor ledsaget af glade Menneskestemmer
ringende ud demokratist Stagnation og
ringende ind republikansk Tillid og Vel
stand. Da stal Taget paa hvert Hjem
i Landet väre Ly for en tilfreds og lyk
kelig Familie, da stal det simpleste
Bord bli overlässet med Livets Nödven
dighed og Hygge, da stal amerikan
ske Väverier af amerikanst Uld udfort
af amerikanske Arbeidere under ameri
kansk Beskyttelse for Arbeiderne kläde
til Overflod hvereneste Mand, Kvinde
og Barn inden Grändserne af denne den
frieste og bedste Regjering paa Jordens
Ohio, i Kongressen 24de Januar.
Ja saaledes taler virkelig Republika
ttereit Wilson fra Staten Ohio. Det er
ualmindelig vakre Ord faa vakre,
at det tkke er underligt, at flige Mand,
flige Politikere kan föde sig med Kjästen.
Kunde bare Massen af Folket leve saa
godt af Bestyttelses-Politiken som Poli
tikerne med sine vakre Ord og Talemaa
der, saa var alt godt og vel. Kunde bare
fligt Vrøvleri bringe "Ly" og "Hygge"
og "overlässe de simpleste Bord med Li
vets Nödvendigyed", saa vilde flige Po
litikere väre en sand Velsignelse. Men
Ulykken er den, at flige glimrende Taler
blot tjener til at forvilde Folk. Almin
delige, troskyldige Mennesker kan let bli
rörte lige til Taarer over stige vakre
Fraser, og det tar koldblodige, kritiske
Folk til ikke at bli revet med og uttder
kaste Fraserne en paa Fornuft grundet
Kritik. Bar det virkeligt sandt, at Be
skyttelses-Systemet havde frembragt den
"märfelige Väkst og Velstand", hvorfor,
tör vi spörge, er der nu en faa "uhört
Mangel og Nöd otier hele Landet blandt
dem, fom har fundet det umuligt at finde
Arbeide" Dette "velsignede System",
som har frembragt denne "märfelige
Velstand" er i Virksomhed og i Kraft
den Dag i Dag. Og hvad mere er, vi
har aldrig havt saa meget af dette "vel
signede System" fom netop nu.
Det fer ikke ud til, at den honorable
Herre fra Ohio forftaaar, at han gjör
sig skyldig i en tankelös Selvmodsigelse,
naar han taler om, at Demokraterne
ikke maa "omstyrte" dette System, som
har skabt denne "märfelige Belstand"
samtidigt med, at han erfjender, at der
"nu", ret og flet nuförtiden, er en uhört
Mangel og Nöd over hele Landet".
Han erfjender, at vi "nu" har denne
Nöd og Mangel, og enda kan han tale
vakkert og rörende om, at Demokraterne
"ikke maa" det vil sige i Fremtiden
omstyrte dette velsignede System. Og
flige Brövleböttcr, flige Tulhoder er
Landets Ledere og Styrere. Er det no
get Under, at der blir og er Nöd og
Elendighed? I over 30 Aar har Folk
holdt paa med "at ringe ud" og "ringe
ind" baade republikansk og demokratist
^Stagnation" —, og de har ringet ud
og ringet ind baade republikansk og
demokratisk "Tillid og Belstand", og
alligevel har vi "nu" den Dag i Dag,
FERGUS FALLS, $ÆINN.
Nöd og Elendighed over hele Landet.
Den utopiste Tid, som Hon. Wilson faa
vakkert lover os, hor tiåret lovet faa ofte,
men det tager gode Briller for at kunne
se den. Men hermed er ikke hele Ohio
Statsmandens Tul og Baas omtalt.
Han udtaler Frygt fer, at Demo
kraterne muligens vil omstyrte "det
velsignede System", som har skabt vort
Lands "udmärkede Velstand" med en
"uvorren Haand". Hele Landet ved,
at det er de uvorne Demokrater, som nu
danner Regjeringen i vort Land. Alli
gevel kan den uforbederlige Vrövlebötte
slutte sin Tale med en Lovprisning over
den demokratiske Regjering ved at titule
re den "denne den frieste og bedste
Regjering paa Jordens Overflade".
Honoratiores kan leve baade godt og
fedt med fit taabelige Brövl, men Fol
ket lever i Nöd og Elendighed, og det
oil vedblive i Trängsel saalänge, font
vi föder flige Karle for deres Vrøvleri.
Hvem har Ansvaret?
"Aldermand Barrows er en af de
mange, fom tror, at Byen vil stemme for
License ved Vaarvalget. I en Diskus
fion om Indtægterne for det kommende
Aar i det sidste Byraadsmøde sagde han,
at han vilde vædde $1,000 mod $250,
at der blev License ivaar. Han sagde
videre, at det Faktum, at der var 24
Steder i Byen, hvor der solgtes beru
sende Drikke, var alt det Bevis, Folket
behøvte paa, at Prohibitions var fuld
stændig mislykket." ("Journal.")
Ja faadan taler de Høie Herrer i By
raadet og stammer sig ikke. Bi tviler
ikke paa, at det med Hensyn til Lovens
Overholdelse her i Byen forholder sig
saaledes, som Mr. Barrows siger.
Bi kan altsaa være enige herom. Men
der er lidt mere i Forbindelse med denne
Sag, som jLhaxJ£yst 4it 4it btäidcce.
offentlig med Aldermanden.
Det falder naturligt at spørge, hvem
bærer Skylden for, at Loven ikke blir
overholdt. Bi antar, at Barrows vil
svare, at Skylden ligger hos dem, fom
sælger, og dem, fom kjøber berusende
Drikke. Flere vil han antagelig ikke
gjøre ansvarlige, undtagen det stulde
være Prohibitionisteme, som ikke kan se
bedre efter. At de faakaldte bedre
Folk, fom Mr. Barrows og andre, fom
aldrig nedlader fig til at gaa ind paa ett
almindelig Brændevinskneipe, undtagen
naar de stiller fig fom Kandidat for
Mayor, stal ha noget af Skylden, det
falder ham vel aldrig ind. Saamegen
Samvittighed er der desværre ikke i de
fine Folk. Lad Sandheden bli sagt.
Prohibitionen vilde ikke være blet en saa
dan failure, hvis ikke Byraadct og de
andre faakaldte bedre Folk i Byen havde
villet det. Disse Folk vil ha Sa
loonerne til at betale Skatterne for sig.
Det er disse Folk, der eier Husene, fom
har været udleiet til Saloonforretning,
de samme Huse, hvori der nu drives
ulovligt Brændevinsfolk Barrows
er selv Eier eller Udleier af et eller flere.
Han siger selv, at han ved om den ulov
lige Trafik. Han vil, at den stal fore
gaa, og han vil det, forat Byen stal faa
aabne Salooner, fom betaler Skatterne,
og for at han selv stal faa høt Husrente
igjen. Bi tør paastaa, at Mr. Bar
rows og de andre, som representerer
Kapitalen her i Byen, deriblandt
Bankører først og fremst, vil ha dette
ulovlige Salg, forat Folket stol vote
Saloonen ind igjen. Hvorlidet der er
af Almen-Aand og Agtelse for Loven
hos disse Folk, naar det gjalder Pen
geinteresser De holder sig forfine til
at gaa ind paa en Saloon, men at op
retholde en ulovlig Trafik og to ind
Penge, fom flyder af femme, det er de
ikke for fine til.
F. H. Stroub, Jeweleren fälger
Rogers Bros. trippie stiver piated
Knive for $3 pr. Dusin. Ligesaa mange
andre Artikel af Sölv samt Uhre og Ju
veler til lave Priser. Bi forftaar ikke
hvorledes han kan sälge til saa lave Pri
ser, men han siger, han gjör store Ind
kjöb paa en Gang for Kontant og til
godtkjöbs Prifer og kan derfor fålge til
godtkjöbs Prifer. Det vil betale fig at
aflagge ham et Befög.
a
S
'åiå \n\n "RODHUGGEREN" is the only Scan
dinavian labor and farmer journal
in the northwest, and its editors
and publishers, T. OFTELIE, Fer
•gus Falls, and OLE E. HAGEN,
Crookston, are themselves labor
ers, who have for years been work
ing for the emancipation of toil
and a just remuneration to the
producer and wealth creator of
the land. If advertisers want to
reach the farmer and laborer, ad
vertise in the "Rodhuggeren". Al
though only 11 weeks old the cir
culation is as large as that of any
other paper in northern Minn., and
our lists are growing at the marve
lous rate of 100 new subscribers
every week. If you want the
trade of the laborers you want to
advertise in the "Rodhuggeren",
and you will get value received for
your money so invested.
TORKEL OFTELIE,
OLE E. HAGEN
Editors & Publishers.
Egtved tär $4.25
Biri 4.00
Maple 4.50
Hvede Ro.
1 hard 64c
1 Northern 63c
Minneapolis.
I et Herlighed, men» vi her lie Sult, feri.
Den nationale Farmer Alliance og
Industrial Union holder Møde i To
peka, Kansas, idag.
Leaf Mountain, Minn., 27. Jan. '94.
Med Agtelse
Miss Ella Jacobson.
RODHUGGEREN,
a Scandinavian weekly newspaper
issued every Tuesday
—at—