5 j.
•v
oSkuggere«,
Udgives hver Tirsdag.
Torkel £f^e' Redaktører og Udgivere.
Medarbeidere: Olaf O. Vinje, John
Big, Syver Braatelien og Halvor
Shirley.
Gubstripti»nSpris pr. Kor *1.00
Halvaar 0.80
Sendt til Norge, Sverige eller Danmark 1.60
Betalingen bör SrliggeS i Forskud. Prövenummer
sendei frit til alle.
TilstrSNelig Adresse:
"Stodhuggeren",
Ole E. Hagens Adresse er:
Crookston, Minn.
Raste Uge
trykker vi en interessant
Afhandling om "Gjæld og Rente".
Bi har
denne Uge indtaget et Stykke
i Engelsk The Eleventh Commend
ment, sendt os fra et literært Selskab,
som interesserer sig for vort Blad.
Spørsmaalet, om man bør vote en
straight ticket elleret, er et Tema, som
egner sig for Diskussion, og vi stal lade
vore Læsere faa udtale sig om samme i
"Rodhuggeren".
Bei gjennem Vildnisset.
Hr. Elias Steenerson har tilflrevet
Kongresmand Boen om at forsøge at
faa bevilget $50,000 af de Penge, som
kommer ind ved Salget af offentlig Land
i nordlige Minnesota, til at anlægge en
Bei gjennem Vildnisset. Veien stulde
begynde i østlige Polk County og gaa
østover paa Sydsiden
as
Red Lake og
nordenom Cass Lake, saa stulde den gaa
nord langsmed Big Fork River til
Rainy Lake og saa østover til Tower
City. Denne Bei vilde altsaa gjennem
skjære den bedste saavel som den mest
ubeboede Strækning af Landet og Ur
stoven i nordøstlige Minnesota. At en
Bei som paatænkt vilde bli til uberegne
lig Gavn og Nytte for dent, som søger
efter et Hjem er unegtelig. Det vilde
aabne Adgang til at komme ind der og
se sig om det vilde være en Rettesnor for
fremmede og søgende, og naar Landet
blev settlet, vilde det være en Eiendom
fælles for alle og nyttig for alle. Dette
er ett Plan, som der er Mening i, men
derfor moa man vel være forberedt paa,
at Boodleorganer vil aabne sine stin
kende Sluser og latterliggjøre det. Det
er blot, naar der er Tale om Bonds til
Jernbaner og andre, at stige Snylte
Sleiper finder Mening i Forbedringer
for da faar de Boodle fra en af Par
terne tildels fra begge, og da stem
mes der op i Høie Lovsange. Det er
blot naar Enkeltmænd og Rigmænd
faar hele Fordelen og Eiendommen,
at Forbedringer er nyttige. Naar
der er Tale om at bygge Dam og
Reservoir og stænge inde Flommen om
Baaren og forebygge Overstømmelse, da
kommer Boodle-Daler og gjør Nar as
det hele. Havde et Jernbane Kompani
forlangt $1,000,000 for sit eget Brug
og givet stige Redaktører $600, saa havde
det straks været et meget prisværdigt
Foretagende men naar det blot er Tu
sinder af Smaafolk Hverdagsmenne
sker, som Aar om andet overstømmes og
faar
sine Huse og sit Land under Vand,
der vil høste den største Fordel, se, da er
det uhyre latterligt, det er den lige
fremme Galstab at ville faa Vandet til
at rinde mod Bakke! Nei der maa $600
i Bovdle-Smørelse til, ellers gaar det
ikke.
Man kan neppe tænke sig et mere al
mennyttigt Foretagende end et saadant
Beianlæg, og r' haaber, at vor Kon
gresmond ml gjøre hvad han kan for at
fremme det. Det kan hende, at det er
rent haabløst at faa nogensomhelst Be
billing til en Bei, men det dugar no
inkje usreistad. At Skunk-Aviser vilde
faa
ny Fart i sine Sluser, om et alvor
ligt Forsøg blir gjort, er klart som Da
gen. Thi naar de kan spotte og kold
flire ofl haane en Plan som for Eksp.
Boens Kanal, der mod blot en eueste
Stemme i Legislature« er anbefalet som
praktisk og gjennemførlig og af ubereg
nelig Nytte, hvad kan man saa vente,
naar
Projektet kommer fra Privatmænd
Det
vil erindres, at endog Donnelly
gjorde
sig lystig over Kanal-Planen, og
han
gjorde grundigt Nar as Boen, fordi
han
arbeidede for den. Donnelly havde
kanske
glemt, at han i sidste Legislatur
stemte
for en Memorial til Kongressen
ber
i høte Ord anbefaler Planen og paa
lcegger
vore Kongresmænd at fremme
beit.
Det pasfer daarligt for en Mand
i Donnellys
as
selv har paalagt ham. Det er mærke
ligt, at man qldrig stat -se andet end
Humbug paa alle Kanter. Eller kanste
LegislatUrmændene stemmer bare for
Ting, de anser latterlige og ikke ønsker
fremmet? Hvem ved? De er vel Po
litikere allesammen.
Bi anbefaler Beianlægget paa det
bedste og haaber, at det maatte lykkes
at udføre det.
Twine Fabrikken.
Det har varet fortalt i forskjellige
Aviser, at Staten Minnesota sidder
inde med en hel Del Twine, som den
ikke fik solgt sidste Höst. Der har ogsaa
varet yttret Beklagelse derover, og Si
behug og Snert givet til Farmerne, som
ikke kjöbte Statens Twine men heller
tog as Kompagnierne og andre har
yttret, at bet var bedst at lagge ned
hele Fabrikken.
Lab os meb sunde Dine uden kunstige
Synsglas betragte Anlagget, Fabrikken
og Afhändelsen af dens Fabrikata, saa
kanste vi kunde faa en Forstaaelse baade
af Fabrikkens Fortrin og dens Mangler,
dg hvad dermed ftaar i Forbindelse.
Den, som fremsatte Forstaget om at
oprette en Twinefabrik for Staten, vidste
noget mere end Folk flest. Först fik
Trustkompagnierne en stärk Konkurrent
og Modstander, dernäst fik Statens
Misdädere Sysselsättelse, uden at der
kunde komme Klage fra de frie Arbeidere.
Vi kjenber alle til, at bette Anläg har
havt sine Modstandere, og det er rart,
at ikke noget Geni as en Eier af en Cor
dagefadrik-Actie har fundet paa at paa
staa, at hele Indretningen er ufonftitu
tionel men det er vel ikke forsent endnu,
for nu er Veien aabnet. Ja, Oprettel
sen af Twinefabrikken havde fine Mod
standere, men ogsaa sine Venner, og de
var saamange at deres Vilje matte seire.
Fabrikken ftaar der og er i Virksomhed.
Men hvad nytter dette? vil man sige,
den kan ikke blive kvit sit Produkt.
Farmerne, de utaknemmelige Formere,
der mangler ethvert Spor af Patriot
isme vil ikke kjöbe dens Twine, stjönt den
er baade billigst og bedst. Jeg vil sige:
I
Herrer, som har med Fabrikken og
Fabrikatet at bestille,
I giver med den
ene Haand og tager igjen med den
anden, hvad
god nok, og billig nok, men
I
fordrer
Betaling i Forskud, hvad en
stor Del as Farmerne ikke har isär et
Ulykkesaar som det forgangne. Vore
"Blodsugere", Kompagnierne, ere bedre
med Farmerne end Staten Minnesota.
De stänger ikke helt og holdendt som
Staten gjör. Tänk over dette: Sta
ten Minnesota kan ikke give Kredit til
en af sine Borgere, om han er aldrig
saa bra Kar, naar han ikke har "Penge
paa Labben".
Der er ingen Tvil ont, at Staten
kunde faa solgt al sin Twine og meget
mere, end den nu kan tilvirke, om
den sörgede for Affätningen paa en
Maade, som kunde vare tidsmässig.
Men naar den sätter Skranker, som er
uoverstigelige, saa nytter hverken
Skjäldsord eller Pist.
Der er en anden Ting, som ftaar i
meget när Forbindelse med denne Sag,
og som jeg vil omtale. Tages 20,000
Pund, faa koster Varen 8c., tages 10,000
Pund, koster den 9c.
Er det Staten Minnesotas Lovgiv
ning, som har förget paa denne Vis
for de Fattige, eller er det Statens ud
övende Magt? Det er forresten
~t»et samme: Den ene af dem er lig den
anden. Den rige Mand, det store og
rige Samfund, som kjöber 20,000 flal
betale 8c. Den fattige Mand, den
mindre Kommune, flal betale 9c. pr.
Pund. Den Rige flal as Staten have
Fordel, fordi han er rig. Den Fattige
skal have Tab, fordi han er fattig.
Vi vide dette er Systemet i Affärs
verdenen, og vi finder det adopteret af
Bestyrelsen for Twinefabrikken! Det
kan du sige er Mänd, som har indsuget
Retsärdighedssölelsen og Lighedsprin
ct pente!
Nei, vi maa have ordnet det paa en
anden Maade. Först lad alle betale
ligt samme Pris enten han kjöber
lidet eller meget. Lad den, som behö
verVarer paaForskud og som tränger den,
faa den mod "Note", som er god nok, med
3 4 Maaneders Henstand og 5 pr.
Cent Rente, og saa fät ind en Agent,
hvor det tränges, der staffer Sikkerhed
og har en passende Betaling for sit
Arbeide. Ordner
I
det saa, vil ikke
den spundne Twine ligge over fra det
ette Aar til det andet.
Olaf O. Vinje.
R. K. Olson er den eneste lokale
Agent i Crookston for Dr. Peter Fahr
neys ægte Medicine Kuriko, Ole-Oid og
en,
Kongresmand Boens Jomsrn
tale i Representanthuset
den 16de Januar.
Hr. President!
De største Spørgsrnaal og de vanfle
ligste Problemer, der fremstiller sig til
Besvarelse i vore Regjeringsanliggen
der, er de, som angaar Penge og Beståt
ning. Pengespørsgmaalet kan maafie
siges at være temmelig gjennemgaaende
undersøgt og granstet af nærværende
Kongres, men er dog paa ingen Maade
settlet, og Spørgsmaalet ont Tariff og
Beskatning er det næste, som lægger Be
slag paa vor Opmærksomhed.
Hvis Told paa importerede Barer
paa nogen Maade er tilladelig, er det
kun for Indtægt og Beskyttelse, og den
skulde derfor bli arrangeret stig, at den
kom til at berøre alle Klasser paa lige
Maade, saa enhver faar betale sin An
del af Regjeringens Byrder og give alle
den samme Bestyttelse.
Samfundet bestaar af to Klasser:
Frembringere og Forbrugere. Frem
bringerne (Producenter) fan igjen bli
delt i to Hovedklasser nemlig, Farmere
og deres Hyrefolk og Fabrikanter og de
res Hyrefolk. Fabrikanterne forlanger
ett høi Beskyttelsestold for at forebygge
Konkurrence med udenlandske Fabrikan
ter for faaledes at bli istand til at dik
tere Prisen paa det Mastinert, Værktøj
og Klæder osv., som de amerikanske Far
mere og Arbeidere maa kjøbe.
Nu er jeg ikke her for at argumentere
hverken for Frihandel eller Bestyttelse,
men jeg er her for at forlange, at Far
meren og Fabrikanten, saavel som alle
andre Klasser, blir behandlet ligt.
Det er paastaat, at Tolden paa im
porterede Varer under de nuværende
Love udgjør i Gjettuemsnit omtrent 50
pCt. Amerikanske Fabrikata komman
derer derfor en Præmie af omtrent 50
pCt over udenlandske Varer, og den ame
rikanske Farmer og Arbeider maa betale
denne Præmie, naar han kjøber Va
rerne. Denne Præmie er derfor en Tri
but paalagt den amerikanske Jorddyr
ker og paa Arbeiderens Slid og Slæb,
og Fabrikanterne i dette Land, i mange
Tilfælde, er udenlandske Spidsbuber,
som lever paa kongelig Vis i Udlandet
og hverken fjender eller bryder sig ont at
fjende til Gjenvordighederne as det Folf,
de plyndrer.
Jeg tror paa Menneskets fuldkomne
Lighed for Loven saavel som for Gud,
og jeg tror, at Klasselovgivning er
Aarsagen til vor Nations Ulykke. De
mest alarmerende Symptomer er, at den
faste Eiendom i dette Land gaar hurtigt
ud af Hænderne paa de oprindelige
Eiere og over til nogle faa, hvoraf
mange bor i Udlandet og er fremmede
Landes Undersaatter, og Efterkom
merne af vor Republiks noble Grund
læggere er hjemløse Leilændinger paa
sine Fædres Jord. Dette er Resultatet
af Klasselovgivning.
Jorden er Hovedkilden til Rigdom,
og derfor stulde man tro, at Jordar
beidene var de mest velstaaende men
saa er det ikke. Farmerne er og har i Aar
httndreder været Samfundets Lastdyr.
Fiendtlige Love mod Farmeren har til
alle Tider vanæret vore Lovbøger.
Bankøren, Fabrikanten, Transportøren,
kort alle sammen betragter Farmeren
font sit lovlige Rov, og ydmygt falder
hatt tilfode. Men hvad enten han un
derkaster sig eller ei, vil det komme ud
paa et thi hele Lovgivningens Maski
neri er imod ham, Retterne er uven
lige, og den eksekutive Myndighed er
ubevægelig. Det, som en Mand har at
sælge eller afhænde, er hans Penge
hans Værdi. Arbeideren sælger sin
Tid, sin Energi, sin Kunstfærdighed.
Farmeren sælger Produkterne af sin
Jord og sit Stræv, og Fabrikanten sæl
ger sine Fabrikvarer osv. Min Hvede
er min Værdi, og med den kjøber jeg
Penge, og med Pengene kjøber jeg Ma
skineri, Klæder og andre Ting. Men
Prisen paa min Hvede er bestemt i Lon
don, hvilket ogsaa er Tilfældes, med al
Hvede, ligegyldigt hvor dett er avlet.
Jeg faar London-Pris fratrukket
Transportomkostninger fra min Plads
til London. Jeg konkurerer faaledes
med alle andre Farmere i den ganske
Verden. Jeg sælger min Vare i et
Frihandels Market og kjøber i et beflyt
tet Market. Resultatet er ruinerende.
Den Præmie eller Tariff jeg som Far
mer betaler paa de Varer, jeg kjøber,
forøger Produktions-Omkostningerne
paa min Avling. Og naar jeg fælger
den, maa jeg konturere med Mænd, fom
kjøber fitte Varer og Maskineri i et Fri
handels Market og som betaler mindre
end jeg for Arbeide, mindre for Trans
portation,
mindre
for Brugen af
Penge.
Fornuftigvis kan jeg ikke betale Udgif
terne, medmindre jeg er saa heldig at
faa eit ualmindelig rig Høst eller at have
udført Arbeidet med min egen Hjælp.
Naar Avlingen indbringer Farmeren
mindre, end det koster at producere dett,
befinder han sig snart i Gjeld under
kastet Pengeloanernes Barmhjertighed,
og er han engang i deres Vold, vil han
snart bli uden Hus og Hjem.
Agerdyrkningen er den nobleste Be
skjeftigelse og stulde være den mest uaf
hængige. Den er saa gammel som den
menneskelige Race.
Fra de tidligste Tider og til nu har
Millioner nei Billioner af Mænd,
Kvinder og Børn været sysselsat med
Landbrug, men blandt denne utallige
Skare kan du ikke finde en eneste Milli
onær ikke en, medens du blandt de,
som driver med Bankforretning, med Fa
brik, med Minebrug, med Transport el
ler blandt Kjøbmænd, vil finde, at Mil
lionærerne tælles i tusindvis.
Paa Farmen arbeider hvert Medlem
af Familien Mand, Kvinde og Barn.
Alles Tid, Styrke og Dygtighed anven
des til Produktion. Det er et endeløst,
uafladeligt Stræv fra den tidlige Mor
genstund til den silde Aften fra
Barndommen til Graven. Og uaar
den trætte Arbeidsmand eller Kvinde
ved Enden af sit travle Liv beskner sin
Eiendom, befindes det ialmindelighed,
at Hovedbestanddelen as dett hele Sum
bestaar i Kjendflabet til de sørgelige
Aar anvendt til Produktion af en Rig
dom, font er benyttet af andre. LEdrue
lighed, Flittighed, ZErlighed, en frugt
bar Jord og godt Klimat hjælper intet.
Livet begyndte i Fattigdom, fortsattes i
Slid og i Trængsel og flutter i Fattig
dom, fordi Regjeringens Byrder saavel
som Selstabslivets "Sommerfugles"
Fjærer og Fjas og Underholdningen af
det "f i n e" Samfunds Døgenigter
alt kommer fra Farmen.
I
Bank, i Fabrik, i Mine- og Trans
portforretninger er det hovedsagelig kun
Familiefaderen, som er aktivt beskjefti
get med Forretningen, medens de andre
Medlemmer af Familien i Modsæt
ning til Forholdet paa Farmen, ny
der Livet paa forskjellige Maader, for
bruger med ødsel Haand den Rigdom,
de aldrig fortjente, men som de paa ær
lig eller uærlig Maade har sikret fra
Producenterne nemlig Farmerne.
Det vil ntaaste indvendes, at da Ti
derne er haarde over hele Linien, enhver
anden Forrewingsgren har lidt ligcsaa
meget som Farmingen. For Argnmen
lotionens Sag lad det bli indrøm
met.
Agerdyrkning er Grundlaget for vor
nationale Velstand og Grundvolden for
vor industrielle og kommercielle Byg
ning. Udstrakt som vor Agerdyrkning
er, der er dog ett Grændse for dens Bæ
reevne. Vor Fabrikvirksomhed og in
denlandste Handel tdetmindste hviler paa
den, og Udgifterne til Stat- og Ratio
nal-Regjeringen kommer alle fra den
samme Kilde. Fordringerne, som stille
des til Agerdyrkningen var større, end
den kunde bære, og Braget kom.
Jeg 'siger eder, mine Herrer, der fan
iffe bli nogen almindelig, varig Vel
stand hverfen i dette eller noget andet
Land, førend Fåmingen er tilstrækkeligt
værnet mod Overgreb af andre Jndn
strier. Agerdyrfningen er Gaasen, som
lægger de gyldne 3Eg. Ruiner den, og
du ruinerer Notionen. Agerdyrfning,
Fabrifation og Handel er en mægtig
Treenighed. Den sidste er afhængig af
de to første. Lad Produktion, Farming
og Fabrikation standse, og Distribution
ophører. Der kan ikke bli Tale ont Di
stribution, hvor der intet er ot fordele.
Lad Fabrikation standse og baade Far
ming og Handel forkrøbles. Men ver
som Farming ved ugunstig Lovgivning
eller paa anden Maade er alvor
lig beskadiget, Fabrikation og Handel
suspenderes, og financielle Institutioner,
der har modstaaet GenerotionersStorme,
falder sammen. Oprør bevirket af Hun
ger og sociale Uroligheder hører til Da
gens Orden, og vore Institutioners Be
staaen fljælver i sin Balance.
Da Kongressen forsamledes i
Ekstra
Session den 7de August forrige Aar,
var Landet indviklet i en finonciel Pa
nik, font Presidenten meddelte os havde
sin Aarsag i Sølvkjøbsbestentntelsen i
Sherman-Lopen. Ester en af de mest
haardnakkede Kampe, de legislative An
naler kan opvise, blev Kjøbe-Klansnlen
ophævet, og Resultatet er, som enhver
ved, en yderligere Kontraktion af Pen
gemassen, hvilket betyder mere Fattig
dom, mere Elendighed og mere Nød til
hver Dag. Sherman-Loven var brugt
fom en særskilt Spurve-Skræme. Men
da den ikke skræmte andre end selve
Guldkryberne, maa man tage sin Til
flugt til den beleilige, hændige og paa
lideltge, gamle Natmare Tariffen.
Derfor er det, at den paatagne Frygt
for "T a if f»R e form" nu agiterer
dett uhyre Ramme af "G. O. P." Ele
fanten. Ingen Fare. Det gamle nor
fle Ordsprog "at Ravnene ikke hakker
Ørnene ud paa hverandre" passer godt
ind her. Gamle "Jumbo" var paraly
seret i 1892, men ved omhyggelig Pleie
er han biet holdt ilive, og som en hellig
Relikvie til Minde om fordums Stor
hed, fremstilles han endnu engang til de
troendes' Beskuelse.
Det følgende er klippet fra "St. Paul
Dispatch" for 19de Oktober 1893. Hu
sets Clerk læste som følger:
Bevirket af Usikkkerhed af
Tarifs. Paralysering as-Jern
handelen vedbliver med en
mærkelig Haardnakkethed.
Cleveland, Ohio, 19de Oktober.
"The Iron Trade Review" for denne
Uge siger: Det har været synbart for
en Tid at favoriserede Producenter af
Jem og Staal, og hvis Muligheder for
Lovmaals Priser, er et frugtbart Emne
for Marketssnak, har udtømt sitte For
dele og strammer ethvert Punkt for at
holde i Operation ett "Tonage" Basis,
som vil bevare dem for Tab. Det er
endnu uafgjort, om det overgaar det
Forretnings-Omfang, fom er vundet
gjennem disse særstilte Bevæggrunde,
enten en videre ny Forsyning af Ordres
vil holde de nu aktive Møller i Opera
tion til det nye Aar, eller om den tidlige
Høstvirksomhed har været hovedsagelig
et Vederlag for det ødelæggende For
brug paa Forraadet i den lange Ned
læggelse af Vestens Møller. Intet har
kommet tilsyne denne Uge, som fornuf
tigvis viser, at Efterspørgselen er i Sti
gettde. At Virkningen af Usikkerheden
med Hensyn til Tariffen, hvad Jern og
Staal angaar, er synbar i alle Handels
departementer og lammer Efterspørgse
len illustreres ved Fallitten af et vigtigt
og hidtil florerende Foretagende i østlige
Pennsylvania. Hvorlænge Jernhande
len i det hele kan staa Trykket beror
paa, hvorlænge visse Herrer i Washing
ton vedvarer at være som de, der have
Øine at se med og dog ikke se."
Boen: Jeg øttster at henlede Op
mærksomheden paa denne Udtalelse as
"The Iron Trade Review". Den ym
ter om, at Tilvirkningen af Jern har
overgaaet Forbruget, og at Forsyningen
overgaar Efterspørgselen og siger vi
dere:
"Intet har kommet tilsyne denne
Uge, som fornuftigvis viser, at Ester
spørgselen er i Stigende."
Efterspørgselen for en Artikel etter
visse Klasser af Varer bestemmes for
en stor Del af den Kjøbeevne de Menne
sker har, som bruger dem.
Er der god Pengetid i et Samfund,
vil Indbyggerne være mere rundhandet
med at kjøbe stige Ting, som de trænger.
Er Pengetiden knap, vil Kjøberne
være tilsvarende knappe. Under en
Pengekrise vil Farmerbefolkningen for
Eks. kjøbe svært lidet Maskineri, Gjær
detraad, Redstaber osv. De maa spare,
og de gjør det. Til en Illustration kan
anføres, at Maskineri, fom ifjor var be
tragtet for udslidt, blev iaar repareret
og fat ibrug igjen. Havde den finan
cielle Udsigt for Farmerne været lysere,
vilde de ha kjøbt for Millioner af Dol
lars mere af Jern og andre Ting i
nævnte Tidsrum, og den Artikel, jeg
netop citerede fra, vilde ikke biet flreven.
Igjen:
"At Virkningen as Usikkerheden med
Hensyn til Tariffen, hvad Jern og Staal
angaar, er synbar i alle Handelsdepar
tementer og lammer Efterspørgselen il
lustreres ved Fallitten af et vigtigt og
hidtil florerende Foretagende i østlige
Pennsylvania."
Ifølge min Tænkemaade er det ikke
Frygten for "Tariff-Reform", som har
stoppet Industriens Hjul. Men det er
den lave Pris paa Farmprodukter, eller
om De behager den Høie Pris
paa Penge, som bevirkede, at Farmeren
ikke kunde kjøbe saa meget, som han til
font pleiede at gjøre, hvilket fremgaar
af følgende Tabel hentet fra "The New
Dork Sun":
"Den følgende Tabel viser —i Gjen
nemfnit i fem Aar Guldværdien pr.
Acre af Produkter (i det lokale Far
mermarket) af de fem nævnte Hovedår
titler for fetnaarlige Perioder siden 1866
og en Beregning af Værdien af en Acres
Gjennernfnits-Afgrøde under hver flig
Hovedartitel i 1893 til nuværende Pri
ser:
Hovedartittn. ®ar6i "f Acres Produkt.
'66-70. '71-75 '76-80 '81-85. '86-90 1898.
M-iS 812.84 511.30 $9.62 810/25 «8,81 S8.35
Hvede 13.16 11.90 12.00 10.20 9.07 6.00
Havre. 10.92 3.31 8.85 9.17 7.50 6.75
VS 13.28 14.38 11.57 11.15 10.19 10.00
Bomuld 28.01 28.55 17.65 15.63 13.8410.65
Dersom det nu er Tilfældet og
fom det nu rimeligvis er at Udbyttet
af hver Acre for de nævnte Artitler iffe
har
oversteget Omkostningerne
siden
1885, vil man med en Gang se, at Ar
beidente blandt de 30,000,000, som le
ver paa Farmen i de Forenede Stater, i
otte Aar ikke hor modtaget mere end en
ussel Løn og kunde følgelig iffe kjøbe
mere end det aller nødvendigste. Da
de nngjeldende Priser er 21 pr. Cent
uuder GjennemsnitSprisen i 1886
18£K, er følgelig Farmprodukterne nu
solgte under, hvad det koster at produ
cere dent, og Farmeren er faaledes blot
tet for Evne til at kjøbe mere, end hvad
der maatte affees af hans Løn fom en
simpel Arbeider." Dett somme Artikel
fortsætter:
"Da 206,000,000 Acres itu benyttes
til Dyrkning af samme Artikler, er føl
gelig Farmernes Kjøbeevne dette Aar
$1,563,000,000 mindre, end den vilde
bli, om de fik den Pris, som var gjel
dende i 1866—'70."
Dersom dette Beløb var blet uddelt
iblandt Farmerne af de Forenede Sta
ter for deres sidste Avling i Tillæg til
det lille, dé fik bortset fra dett uhyre
forøgede Sum, som de vilde ha saat for
Flæst, Kjød, Meieriprodukter, Uld
osv., vilde der nu i dette Land ikte fin
des en ubyrfet Ager, en luffet Fabrik, et
uvirksomt Værksted, en ledig Arbeider,
en stillestaaende Fragtvogn,. ert falleret
Bant, ett "Tramp" eller ett Trængende.
(Applaus.)
Endog Politiferen, hvis Forretning
det er at leve paa sine Medmennesker,—
han, fom tjener sit Brød, iffe i sit An
sigts Sved, men ved sit Kjæstbrng,
han vilde ogsaa sinde Tiden bedre, og
hans Spekulationer vilde tiltræffe sig
mindre Opmærksomhed. Og netop her
har jeg nævnt en Ting, fom sikkert vil
ttaa til Hjerterne i denne Forsamling.
Hvad gavner det en Mand, ont hatt
har en stor Forsyning af Barer paa
Haand, naar han ikke katt faa den solgt?
Giv Farmeren en Doll. pr. Bushel for
hans Hvede, Planteren en Shilling Pun
bet for hans Bomuld og for andre
Farmprodukter i Forhold, og bu vil
se en Virksomhet» i Laudet, som ber al
brig før har været set.
Der finbes her i Lanbet idag uhyre
Forsyninger af Produkter fra Age
ren, fra Fabrikken, fra Værkstedet
kort og godt, der findes alting nødven
vigt for at gjøre enhver komfortabel og
lyffelig. Og dog—fra hver eneste Stat
og Territorium i Unionen opgaar et
Jammerskrig,, en Klage over Nød og
Elendighed saa skjærende, at det er nok
til at bevæge et Bjerg til at græde.
Bore uendelige Hjælpefilder er ubenyt
tede, og der vilde være not til at bestille
for enhver, men tiltrods derfor er Mil
lioner af villige Hænder ledige. Hun
ger og Nød i et Land med Overflod,
Lediggang, hvor der er formeget. at
gjøre!
Regjeringen af de Forenede Staterer
nu i Hænderne paa Guldtryberne. De
er vort Lands og vort Folfs Fiender.
De har paatvunget os det europæiske
Pengesystem, Monometalismen, hvilket
betyder europæiske, økonomiske Forholde
med lave Lønninger for baade Fanner
og Haandværker, lave Priser for.
Jordens og ©lidets Frembringelser.
Klipfisk-Aristokratiets af New England
har udviklet sig til et National-Bank
Aristokrati de moderne Sørøvere, som
skatlægger vor Nations Handel baade
paa Land og Sø. De demonetiserede
Sølvet vel vidende, at Guld som
Penge aldrig vilde cirkulere blandt Fol
ket. Resultatet er: Bankhvælvinger
fyldte med Penge, Galehuse og Fang
ster overfyldte med ulykkelige.
Med Tro paa "Frihed for Loke saa
vel som for Tor", paa lige Rettigheder
for alle, paa Frihandel for enhver og
samme Beskyttelse for den ene som den
anden var det, at jeg forberedte og ind
trodncerede det følgende Lovforslag.
Husets Clerk læste som følger:
(Tre og femtiende Kongres, lfte Session.)
I
Representanthuset, lite Sep. '93.
Refereret til Næringskomiteen og ordret
trykt. Mr. Boett introduferede føl
gende Forflag:
Et Forslag, fom gaar ud
paa at lade indføres til de
Forenede Stater toldfrit
enhver Bare eller Artikel
af udenlandsk Fabrikat, der
byttes eller tages som Be
taling for visse Farmpro
dukter— o for andre Øte
med.
Sec. 1. Bære det besluttet af Sena
tet og Representanthuset af de Forenede
Stater i Kongres forsamlede, at alle
Slags af Gods eller Kjøbmandsvarer
forarbeidet i et fremmed Land flal bli
indladt til de Forenede Staters Terri
torium fritoget for Told, hvis de byttes
eller toges i Betaling for Hvede, Bom
uld, Mois, Byg, Havre, Rug, Riis, Po
teier, Smør, Ost, Wg, Fjærkr«,
I
iF
Kjød,Ole E. Hagen
Olav Kringen, Medredaktør.
Fergus Falls. Minn.
Stilling at gjøre Nar
I har givet. Twine er
fwbi han forsøger at udføre, hvad han Uterine.
TotalS 78.21 75.94 59,42 56.40 49.44 40.75
Gjennemsmt 15.64 25.19 11.88 11.28 9.89 8.15
H. R. 2335.