Rodhuggeren. [volume], February 20, 1894, Image 1

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Et Tilbud.
"Rodhuggeren" og "FARM
STOCK
and HOME" for tzl.SS «oret.
Bi har gjort Arrangement med S.
M. Owen, saa enhver, der indsender til
os $1.35 kan faa byade "Rodhuggeren
"FARM STOCK and HOME" for et
helt Aar.
No. 13.
TO
JEL.
d.-0-ertlseis:
Hv«de Ro. 1 hard 49c
1 Siorthern 47c
8 48C
3 42C
Smör Pr. Pund 1%% alic
äg pr. Dusin IRC
Potet« pr. Bushel 35
Kaalhoder pr. Dusin 50c
Kalkun pr. Pund 10c
HSni pr. Pund .' 7c
Crookston.
Hvede Ro. hard 46c
"3 36c
Havre pr. Bushel 25c
Hö len
Smör Pund
Poteter" Bushel
Maple
ForskjeMge Nyheder.
Pastor
var arresteret for Bedrageri den Ilte
Feb. Denne Prest stat være en af Lan
dets mest behændige Kjeltringe.
Dersom
Clevelands Budstab ikke var
skrevet i England og sendt ham, hvorle
des kan det hænge sammen, at Budska
bet blev offentliggjort i England flere
Timer før nogen Amerikaner saa det?
(Industrial Sledgehammer.)
"Normanden"
Den
Markedspriser.
Fergus Falls.
beretter, at Presten
i den amerikanske Mcthodistkirke gjør
Streike, fordi han ikke faar sin Løn ud
betalt. Sidste Søndag gav han Menig
heden det "glatte Lag". Det var Pen
gene, som havde "kaldt" ham.
financielle Tortur vi nu under-
gaar er det samme som koldblodigt Mas
semord. Er det ikke ligemeget Mord,
enten du flyder en Mand eller sulter Ham
til Selvmord? Pengemonopolet, som nu
kontrolerer Pengevæsenet, dræber tu
sinder af Mennesker og er skyldig
ubarmhjertigt Mord. Det fluide være
taknemligt, om det blir afsat med Stem
meseddelen istedet for med Sværd.
("Industrial Sledgehammer".)
Ugebladet
bruger flere Spalter for
at finde et eller andet at klandre Boens
Forflag for. Det er meget omhyggeligt
med at kaste Stene i Veien. Det kan
derfor være af Interesse at se, hvad Hr.
S. M. Owrn i sit Blad "Farm, Stock
and Home" siger: "Hon. H. E. Boen
af det syvende Kongresdistrikt holdt en
udmærket Tale i Huset fornylig til For
del for sit Toldsorflag, der gaar ud paa
at indlade toldfrit alle udenlandske Va
rer, fom Farmeren önfler i Bytte for
egne Produkter. Principet i dette For
flag er godt, og han haandterer det for
træffeligt (in good shape).
F. A. Husher,
28c
$4.00
25c
50c
Bedpriser.
iemb tir
SHrt
Duluth.
6014C
59XC
59XC
57XC
Panik Bulletinen.
"The Representative" for sidste Uge
aftrykker tre Bank Cirkulærer, som er
til at faa Forstand af. Da vi har li
den Plads, saar vi gjengive blot den
sidste, som gaar under Ravnet The
Panic Bulletin og blev udstedt af The
Bankers Association i New Uork
den 12te Marts 1893 og sendt til alle
National Banker Landet over. Foru
den Aarsagen til Pengekrisen, forkla
rer det mangt og meget, som vi nu er
blet Bidne til, af financiel Lovgivning
i Kapitalisternes Interesse. Her er det:
"ZErede Herre. National Bankernes
Interesser kræver hurtig financiel Lov
givning af Kongressen. Sølv, Sølv
Certificates og "Treasury Notes" maa
sættes ud af Cirkulation og National
Bank Sedler paa Guld Basis gjøres til
be eneste Penge. Dette vil kræve Ud
stedelsen af $500,000,000 til $1,000,
000,000 af nye Bonds som en Basis
for Cirkulationen. Drag ind Tredje
parten af Deres Cirkulation og kræv ind
Halvparten af Deres Laan. Forsøg
Qt ifrmpriuQe Pengemangel blandt De-
Mibsr, fornemmelig blandt indsly
Msfsrige Forretningsfolk, Bær med
øt r?ise Kravet om en Extra Session af
Kongressen for at faa Sølvkjøbsbestem
Mslsen i Shermanloven ophævet, og for«
søg sammen med de andre Bankører i
PxreS By at faa istand en stærk Peti
tien til Kongressen om samme. Brug
personlig Indflydelse hoS Kongres
mænd, og anraab fornemmelig Deres
Senator. National Bankernes Frem
qfhanger af hurtig Handling, da der
et en voksende Stemnmg i Favør af, at
Regjeringen skal udstede Legal Tender
Note?, og af Sølvmyntning." Med
h?Me, hvad synes I mMe?
Redaktør af "Nor-
monden" i Grand Forks,-afgik HedDø
ben Mandag sidste Uge. Husher var
født i Viborg i Danmark 1825, kom i en
ung Alder til Norge og tog theologifk
Embedsexamen i 1860. Fra 1864 til
'69 var Husher Sogneprest til Nisse
dal i Telemarken, da han opgav sin
Stilling og flyttede til Amerika. Hus
her har været Redaktør of Fedrelan
det & Emigranten" og "Budstikken."
I 1890 blev han udnævnt til U. S,
Konsul til St. Thomas og Port Stan
ley i Ontario, Canada. Husher har
været en trofast Republikaner og er blet
paafljønnet af sit Parti. Foruden Kon
sulposten har han indehavt Stillinger
som Register ved Landkontoret i La
Crosse, President Balgmähd for Wis
consin samt Medlem of Minnesotas
Legislatnr. Han efterlader sig to Døtre,
nemlig Mrs. Sørensen i Minneapolis
og Mrs. A. C. Hurst i Grand Forks.
Kongresmand Morse fra Massachu
setts har introduceret et Forflag om
Grundlovsforandring, der gaa ud paa,
at he Kristnes Gud stal anerkjendes i
den omerikanske Grundlov. Hvod skal
dette betyde? Der er allerede indgaaet
Traktat med Rusland. Mon det virke
lig kan være Meningen at oprette et rus
sisk Despoti her i Landet og begynde en
Forfølgelse som Tilfældet nu er i
Rusland mod Jøder og anderledes
troende? Hvad andet kan Hensigten
være med denne Grundlovsforandring
Sker den i Frihedens Interesse? Er
der nogen inden Landets Grændser, som
forbyder de kristne at dyrke sin Gud es
ter sin egen.Tro? Neppe. Nei For
andringen kan ikke mene andet end For
følgelse. Washington, Jefferson, Adams
og andre af vor Republiks Grundlæg
gere var Frihedshelte, og de Vilde ga
rantere alle Religionsfrihed ved ikke at
anerkjende hverken den ene eller anden
Gud i Konstitutionen. Og det hqr ogsaa
gaat bra hidtil- Pi har yæret sorskaa
net for Religionskrige. Den foreflaa
ede Forandring i vor Grundlov kan ikke
engang sinde Paaskud til at tale i Fri
hedens Navn, og der vil naturligvis
ikke sindes et intelligent Menneske, som
tvivler paa, at den eneste Hensigt er at
oprette ett Statskirke, hvis Maal er at
opyaa pavelig Magt og behandle andre
Bekjendere med Ild og Sverd. Skal
ogsaa det amerikanske Folk sove Ligegyl
dighedens Søvn og lade religiøse Be
drogere oprette et Aandstyranni og om­
styrte den Frihed, vi arvede fra Fæ
drene? Pengemagten har allerede
omstyrtet Grundloven og tat Magten
fra Kongressen til at udstede Penge.
For at gjøre Ufriheden fuldstændig og
bringe Landet ned i absSlut Barbar
isme flal nu ogsaa Grundlovens Garanti
for Religionsfrihed udryddes. Skal
det ske? Skal det tillades, at demago
giske Rænkesmede tramper Grundlæg
gernes Frihedsmonument i Sølen for
siden kanhende at farves med forfulgtes
Blod? '1
MOTTO: Frihed for Loke saavel som for Tor.'
Fergus Falls og Croolston, Min«., Tirsdag de« 20fce Februar 1894.
Hr. B. E. Bothun önfler Oplysning
om, hvad Grund Town of Higdem, Polk
Co., havde for at drive Mr. Wee og Fa
milie ud of Townet. Vi flat omend
med Mismod give de Oplysninger vi
er i Besiddelse os angaaende Uddrivel
sen, men hvilken Grund Town of Hig
dem havde for at udföre sin Udaad, kan
til ikke svare paa, da de gode Folk aldrig
bar oplöftet sin Mund for at forklare
sin Handling. I Rapport af Board ok
Corrections and Charities for 1890
Side 191 finder vi, at en Lördag Aften
i August Maaned 1889 blev en Notice,
underskrevet af Supervisors og Town
Clerk as Town os Higdem, forkyndt for
Mrs. Wee, (Mr. Wee var ikke hjemme)
hvori hun blev beordret til at forlade
Townet inden 24 Timer, og den näste
Dag Söndag blev hun med Hest
og Skraldevogn taget fra sit Hjem og kjört,
over til Marshall Co. Det maa her
bemärkes, at Familien Wee havde tevet
i Town os Higdem i 12 Aar, samt at de
havde en Sön, som boede i Marshall
Co., og hos hvem de havde levet nogle
Maaneder den soregaaende Vinter.
Johannes Wee havde, som oplyst, ar
beidet paa et Par Opfindelser, og saa
vidt vi ved, hovde disse kvstetLam flere
Penge. Dertil havde han nogle Aar
tidligere blet overfaldt paa en brutal
Maade og flainslaaet af en af sine Na
boer, og dette i Forbindelse med andre
Uheld havde bragt häm ned i Fattig
dom. Mrs. Wee med et 18 Maaneder
gammelt Barn og en Gut paa 10 Aar
blev med grusom Haand taget fra fit
Hjem og transporteret til Marshall Co.,
medens Wee selv var sravärende. Se
nere paa Hösten sögte Hr. Wee om Hjälp
Marshall Co., og i sin Ansögning
lagde han til Grund den Behandling,
hatt havde blet Gjenstand for i Polk Co.
Denne Ansögning bevirkede, at Marshall
Co. sendte Sheriffen affted for at drive
Familien tilbage til Polk Co. Do She
riffen kom, var Hr. Wee borte for at
söge ester Arbeide. Sheriffen tog nu
Mrs. Wee og hendes Börn og trans
porterede dem först til Arg yle med Team,
dernäst til Crookston, hvorfra de blev
flippet til Town as Higdem igjen. Dette
var i Januar Maaned i 1890. Town
of Higdem tog öieblikkeligt Mrs. Wee
og hendes Börn i dett kolde Vinter
og fjorte dem tilbage til Warren,
Marshall Co. Nedbrudt og fortvivlet
over den barbariske Medfart havde Mrs.
Wee den näste Nat overskaoret Holsen
paa sig med ett Lommekniv, og om Mor
genen fondt mott hende död og kold
blondt fitte Börn. Dette er i sammen
trängt Form Historien. Saaledes kan
de Folk, fom ivrer for Missionen og gi
ver Penge og strikker Strömper til Folk,
hvis Nöd, de ikke kjeuder, behandle sine
egne Medmennesker og Naboer.
At Wee Familiens Medfart for en
Del er ett af Frttgteme af det saakaldte
Town System er öiensynligt, men vi
hor, takket vare Humaniteten, cndttu al
drig hört noget lignende fro nogen an
den Plads. Vi har tvertimod hört, at
ber i mange Towns i Polk Co. hersker
Tilfredshed med Town Systemet, og at
det gaar npaaklageligt bra.
Bi anmoder herved Hr. Johannes
Wee om at sende os Navnene paa de for
agtelige Supervisors og Town Clerk i
Town of Higdem, og vi vil offentlig
gjöre dem til et Speil for lignende Gro
binner, for vi tror, at der findeS flere
flige endnu inden Kristenheden. Jo
hannes Wee's Opfindelser kjender vi
mindre til, men vi haaber, at der er en
eller anden, som kan tage Haand i og
e dem ftem
Gjensvar til "Bjug".
1
Jejf maa sige, ot det vor mig en
Glæde, ot idetmmdfte ett hovde lagt
Mærke til min lille Artikel. Skjönt
"Bjug" ikke vil modbevise mitte Grunde,
saa ønsker hon dog lidt Forklaring over
et enkelt Punkt, nemlig det om Djæve
len og Helvede. Det var ikke netop min
Mening at være en "Veileder og Rette
snor" for noget Menneske, kun at op
vække Tanker hos dem. Tænk selv!
Hansag Skrifterne.
Enhver, der har tæft Bibelen, ved at
det"Gamle Testamente" har saa godt
som intet om Djævelen og flet intet om
Helvede, og de faa Gange Djævelen er
nævnt, saa er det kommet ind ved ett seil
agtig Oversættelse, da den ikke sindes i
Originalen. Det synes at sremgaa, at
Persernes" Ariman" eller Djævel er ble
vet adopteret efter det Babyloniske Fan
genflab og omskabt af et uvidende fana
tiskt og hevngjerrigt Folk til den forfær
delige Uting, den nu er. Forresten
fremgaar det af den Maade, hvorpaa de
forskjellige Bibeloversættere har behand
let dette Emne, at de med ligefrem
Forsætlighed har gjort Djævel af alt
muligt, for at faa plugget denne Dum
hed rigtigt tilgavns ind i det før faa
overtroiske Folk. Det heder jo i det nye
Testamente paa mangfoldige Steder, at
Folk var besat af Djævle, hvor Origina
len mener noget ganske andet. For at
bevise min Paastand, vil jeg henvise til
Hjalmar Strømers "Fremtidsvinkar",
.der behandler udførlig og tydelig til en
hvers Tilfredsstillelse dette Emne. Li
geledes "Djævelens Naturhistorie", af
Graff, og Evolution of the Devil
äf Henry Frank, N. I. Enhver, der
vil tage Tid til at læse disse Bøger, vil
sinde ud, at "mangt og meget har den
menneskelige Indbildningskraft udtænkt
under fitte Hærfærder over Uvidenfla
WlS endelse Marker, skjønt visselkgen
kun yderst doorlige Ting. Paä disse
Færder hor dett endog udfundeten Djæ
vel men den Gong gjorde den det al
lervärste Fund, thi do vor den saa uhel
dig ot sinde den evige Dumhed selv.
Agnostik.
Cole T. faar paa Pelsen.
Bob Dunn har sendt os et Svar paa
Thos. Coles Redegjørelse i "Rodhugge
ren" for 30te Jan. Af Mangel paa
Plads kan vi ikke indtage hele Dunns
Artikel, men maa gjøre et Uddrag.
Duun siger:
Jeg vil gjøre Cole et Spørgsmaal:
Han siger, han var villig til at have
Sagen indbragt for Retten og tilbød sig
at undertegne en Indstilling derom.
Hvorfor gjorde han ikke saa? Hvorfor
kom han ikke med en Rapport om at faa
Sagen indbragt for Retten? Hvorfor
fremsatte hatt ikke ett Resolution derom?
Helvede er brolagt med gode Forsætter.
Fire Dage forløb fra dett Tid, min og
Flemings Rapport blev fremlagt i Ko
miteen, til den blev behandlet af Huset.
Den holdtes tilbage ester Anmodning af
Gorman for at give ham Tid til at ud
færdige en Rapport for de andre Med
lemmer of Komiteen. Den, Mr. Cole
undertegnede, sluttede med disse Ord:
"Majoriteten er of den Mening, at
©totsauditøren, Hon. A. Bierrnan, ved
at sælge Skogen paa det omtalte Land
handlede efter Bestemmelserne af 269,
alm. Love af 1885." Er der noget i
disfe Ord, der fon lede et normalt Men
neske til at tro, at Mr. Cote vilde ha
Sagen afgjort ved Retten. Ah, Tho
mas Snak kan ikke forandre Recor
den. De rapporterede, talte og stemte
for at frisinde Auditør Biermon og røve
Stötens Skolebørn for $13,000. Des
uden Tom, mistede de en gylden Anled
ning til ot "skosse Dem ett billig politisk
Kapital."
Hovde ikke jeg dett sidste Dog of Ses
sionen sorefloaet ot ophæve Reglerne,
vilde Resolutionen om ot henvise Sogen
til Netten være btet forkostet. Men jeg
foreslog at ophæve Reglerne, hvilket ved
toges med .76 mod 21 Stemmer, just det
n ø v e n i e A n a o o s o e
v a e n a 2 1 s o s e e o
a o æ v e e e n e E e a
Reglerne var ophævet, behøvdes der
blot 68 Stemtmr til at vedtage ic
fntionen. Da, naar Cole saa, at Huset
var kommet til Sans igjen og var nødt
til at vedtage Resolutionen, stemte han
for den. Da, men ikke før, vilde han,
at Sagen skulde henvises til Retten.
Hvor storartet var det ikke of hom ot
sige jo, naar hon vidste, ot Resolutionen
vilde goa igjennem alligevel.
Redaktør, "Rodhuggeren"!
I "Rodhuggeren" for 13de Februar
under Overskriften "Ungdoms Ubesin
dighed" oplyses, ot en fremragende
Sagförer i St. Paul er i §ärd med at
kuldkaste Ex. Vice Guvernör Rice's Te
stamente ligeledes at Vice Guvernören
i seksti Starene levede sammen med ett
Jndianerinde, med hvem han havde to
Börn, der nu gjör Krav paa Eiendom
men o. s. v. Da jeg er den
eneste Vice Guvernör af dette Navn,
Minnesota nogensinde har havt, og da
dette er kjendt over hete Staten, er der
fra flere Hold indkommet Forespörgs
maal om Artikelens Rigtighed. Det
skulde synes unödvendigt at benägte
dette, saomeget mere, som jeg endnu er
itive og ved god Helbred. Mett det fer
ud til at väre nödvendigt at benägte
ol ägteskobelig soovelsom anden Kjend
skab til olle Indianere og Jndianerinder.
Den Rice der siges ot have staaet i
ægteskabelig Forbindelse med Jndia
nerinder er nu asdöde H. M. Rice äf
St. Paul, en gammel ärvärdig Amerika
ner og forhenvärende Forbunds Sena
tor, men aldrig Guvernör eller Bice
Guvernör for Minnesota. Jeg haa
ber, ot dette vil tilfredsstille alle Lands
mand, Slägt og Venner, Kjendte og
Ukjendte, fjärnt og när der maatte
väre interesseret i min "Ungdoms Ube
sindighed".
Behag at give demte Rettelse en öine
saldende Plads Deres Avis.
Willmar, Minn., 17de Feb. '94.
Fra Seattle, Washington.
Hr. Redaktør!
Med Smerte og Bedrøvelse læste jeg,
at i et Klammeri, som Per i Sjumils
støvlerne havde med Methusalern, kom
denne til at asskjære Pers Livstraad.
Stokkers Per, som skulde falde bort i en
faodatt Hastighed uden at saa Absolu
tion os Presten. Men do det bundløse
Dyb neppe er over en sent eller sex Mile
bredt, saa vil nok Per med sine Sju
milsstøvler komme sig over ganfle let
vint. I mod "Gamlen" har ingen
gjort værre Fantestykke, siden Peder
Doss prædikede i Kjøbenhovn.
Den 10de Februar hovde vi her i
Seattle en "School Election" for ot
vote om Udstedelsen os $250,000 Bonds.
Som et as Tidens gode Tegn kon jeg
meddele, at de blev nedstemte med en
Majoritet af 323 Stemmer. For ikke
lang Tid siden blev Folkepartiet kaldet
for Cranks and Calamity howlers,
naar de totte imod Bonds. De fleste
vor lig den gomte Kone, som troede, at
hendes Mave var inddelt i mange
Pladse eller Rum, et for hver Ret, som
hun spiste. Noor nu f. Eks. Pie
manglede, faa vilde ikke Pie»Ptodfen
være titfreds med noget ondet. Og Fol
fet hat havt sin Bondplads, men nu ser
det ud for, det hor havt nok of. det
Stags Traktement.
Af Kirker har vi her rigtigt en Guds
Betsignetse, og tänk! Nu hor vi Besög
as en norsk Profet, Edvard Brekhus,
som Presterne tror stoor i direkte For
bindelse med den Helligaand. En af vore
største Aviser ("Seattle Telegraph")
skriver, at enten er han et passende Sub
jekt for Sindssyge Asylet eller a fraud.
As Salooner har vi ogfaa vor beskik
kede Del, og Korruption e« vi heller ikke
ganfle fri for. Et Eks. Paa Kloak
ente skulde mon arbeide skiftevis omtrent
en to Uger hver, for ot otte Byens Bor
gere kunde foo Udt ot leve of i disse
trange Tider. Nu er det kommet sor
Dogen, ot somme hor arbeidet en tre
Ottetimers Dog i 24 Timer. Men her
flot være Byvolg den 6te Marts, og da
vil nok Domsbasunen lyde for dem.
Bruse Brekke.
RODHUQGEBEM,
FERGUS FALLS, Minn,
ifte ffatp,.
"Banneret" averterer
fig
selv
som
"det eneste norsk-danfle Reformblod i
Amerika med et bestemt Reformpro
gram". Hvad siger "Nye Normanden"
og "Rodhuggeren" og lignende Blade,
der "gjør i Reform", til en flig For
nærmelse? "Basunen".
"Rodhuggeren" for sin Del siger in
genting tit dette. Heller ikke finder vi
nogen Fornærmelse i, at "Banneret"
averterer sig som det eneste Reformblad
med "bestemt Program". Der er flere
Ting i "Banneret"s Program, som vi
ikkd hylder, og naar det opstiller "Single
Tax" som den frelsende Lösning for
Menneskenes Fortrykthed, saa er vi saa
langtifra "fornærmet" derover, at vi
tvertimod respekterer det derfor. Naar
vi ikke kan tro paa "Single Tax", vil vi
dermed flet ikke ha sagt, ot det er noget
Tøv. Først naar en Ttng er provet,
veiet og sundet forlet, er man berettiget
tit at feie det væk uden videre. Dette er
ikke Tilfældet med omtalte Skattesystem.
Det er ikke prøvet, og følgelig er matt
forpligtet til at studere det, før man ud
taler sin Mening. "Single Tax" Teo
rien kommer fra alvorlige Folk i Refor
mens Interesse, og vi vilde være de sid
ste til at Bit fornærmet saavel paa denne
som^mdre Reformideer, enten vi fon
gaa med derpao eller ei. Bi glæder o3
otier enhver ny Tanke og ny Ide, og det
er blot det prøvede og beviste falske vi
forkaster. Det er Forsvarerne af det,
som hor bragt Folk og Land i Ulykke,
vi fortafter. "Single Tax" lægger in
gen Skat paa Arbeidet, men vor Me
ning er den, at naar Arbeidet kunde faa
fin Ret og den Løn det fortjener, faa
vilde det flet ikke undrage sig at betale
Skat.
En Dags Arbeide burde være Bær
dimaater, ikke Guld, og naar en flig
Forandring blev indført, vilde man se,
at- Arbeideren-vilde fa», sm Plqdsch^
Samfundet, og Guldbaronerne vilde da
enten maatte fittdrfig i at arbeide, eller
tage Trampens Plads. Lad det bli
Sandhed i disse Ord, font saa ofte er
blet lapset frem af Lapfer, "at ett Ar
beider er fin Løn værd." Lod disse
Ord bli tit Virkelighed og ikke bruges
tit Hovedpude, hvorpaa Tankeløsheden
flat sove. Vi velkommer "Single Tax"
Agitationen i den skandinaviske Presse
og er forvisset om, at det vil bringe
Folk tit at tænfe og studere, og det rette
og det bedste vil med Tiden finde fin
Plads.
Organiseret sor Mord.
Et Michigon-Blod meddeler, ät De
troit har 27 militære Organisationer
tilhørende Kirker i Byen. Samtlige
Organisationer tæller 951 Mand og 43
Officerer. Babtist-Cadeternes er den
største med 66 Mand og 3 Officerer. Der
paa kommer Eprscopalernes Organisa
tion med 60 Mand og First Congrega
tional Cadeternes med 53. Episcopa
lerne har 6 Kompanier, Katolikerne 8,
Presbyterianerne 7, Congregationali
stérne 2, Baptisterne 3 og Lutheranerne
1. Tretten af Kompanieme er bevæb
net med Rifler, de andre med Sværd.
Blodet siger udtrykkelig, at disse Kom
panier er organiseret af Kirkerne, og at
de har ingen Forbindelse med det bor
gerlige Militærvæsen.
Vi har denne Meddelelse fra Robert
Schillings Blad, "The Notional Ad
vance". Kirkens Stifter fogde engang:
"Jeg er ikke kommen for at sende Fred
men Sverd." Er det for at ta hans
Ord bogstavelig, at Kirkerne nu begyn
der ot rasle med Sverdet?
N or e.
Det nye Vittighedsblod "Uråd"
er udkommet.
Storthinget aabnedeS den 2den
Februar. Kongen vor ikte tilstede, hvor
for Trontalen blev oplast af Stang.
Endelig har mon begyndt ot
bygge Lokomotiver i Norge. Nylands
Värfsted har leveret to Lokomotiver til
Statsbanerne, og de har vist sig at stoat
paa Höide med de bedste udenlandske
baade med Hensyn til Soliditet og Pris?
billighed.
v
& \n\n "RODHUGGEREN" is the only Scan
dinavian labor and farmer journal
in the northwest, and its editors
and publishers, T. OFTELIE, Fer
gus Falls, and OLE E. HAGEN,
Crookston, are themselves labor
ers, who have for years been work
ing for the emancipation of toil
and a just remuneration to the
producer and wealth creator of
the land. If advertisers want to
reach the farmer and laborer, ad
vertise in the "Rodhuggeren". Al
though only iz weeks old the cir
culation is as large as that of any
other paper.in northern Minn., and
our lists are growing at the marve
lous rate of 100 new subscribers
every week. If you warff^the
trade of the laborers you want to
advertise in the "Rodhuggeren",
and you will get value received for
your money so invested.
5 TORKEL OFTELIE,
... OLE E. HAGEN
Hvede R», hard
"1 Northern
G. S. B. Howard af Chicago
Editors & Publishers.
$4.25
4.00
4.50
Minneapolis.
Hvede Ro. 1 hard
1 Northern
Johannes Wee og Higdemsolkene.
R. C. Dunn.
Fra Vice Guvernör Rice.
A. E. Rice.
(Til Per. Bonds. Bräkhuirören, «»rruption.)
a Scandinavian weekly newspaper
issued every Tuesday
—at—