Newspaper Page Text
mtmm Et Tilbud. "Rodhuggerm" og "FARM STOCK and HOME" for $1.25 Aaret. Bihar gjort Arrangement med S. M. Owen, saa enhver, der indsender til oS 11.25 kan faa baade "Rodhuggeren" sg "FARM STOCK and HOME" for et helt Aar. Ro. 15. Markedspriser. 8 ,45C 3 o 42C Smör pr. Pund «44 e 14c Äg pr. Dusin 15c Poteter pr. Bushel 35c Crookston. "2 42c 8 36c Havre pr. Bushel Wc Byg 28c Hö Ton »4.00 Smör Pund Wc Poteter- Bushel 50c Vedpriser. Duluth. Hvede Ro. 1 hard 61c 1 Rorthem 59c Forskjellige Nyheder. Bi henviser Fra rerne er flaaet ved Sarandi og har tabt 400 Mand. Presidentvalg afholdtes Aden Marts. Pridente Moraes, Re gjeringens Kandidat, er valgt. En Commission, som Staten Mas iachusetts sendte til Norge og Sverige ifjor for at undersøge Bolagssystemets Virkning, har i fin Rapport givet dette System en meget rosende Omtale. Bo lagssystemet vil antagelig blive prøvet i Massachusetts. Sydstatsgeneralen Fra Gladstone har indleveret fut Resigna tion. Det forlyder, at Lord Rosebery vil bli hans Esterfølger. Gladstone er biet stærkt kretiseret af de radikale, fordi han ikke optog Kampen mod Lor derne, da hans Home Rule Bill stran dede i Overhuset. Den "store gamle Mand" ser endelig ud til at bli for gam mel til at føre Fremskridtets Sag. Township-Balgene Elark, S. Dak. En Neger vore Venner paa Stil- havskysten til det liberale Tilbud, som "Tacoma Sun" og "Rodhuggeren" gi ver i dette Nummer. Brasilien meddeles, at Oprø- blev levende flaaet i Har- lan County, Ky., forleden Dag. Han var en Morder og Kvinderaner. Nogle Jægere kom over ham i Skogen, hvor han holdt en Pige i Faztgenflab. De bandt ham til et Træ og flaaede ham levende, hvorefter de stegte ham. Fra New Hope, Blands W'Hfem i Lynchburg, Virginia, fidfte Fredag. Early var en af de mest bekjendte af Sydstaternes Generaler. Han deltog ogsaa i Krigen med Mexico 1847- 48. Han havde i Begyndelsen Held med sig i Borgerkrigen, men da han mødte Modstandere som Sheridan og Custer, maatte han bide i Græsset. London meddeles Lørdag, at i Nord Dakota denne Uge er af særegen Interesse, paa grund af, at den nye Lov om Forligel ses Kommissioner træder ikrast ved dette Balg. Loven er efter norsk Mønster og bestemmer, at der skal vælges fire Kom missærer i hvert Township for at høre mindre Sager og forsøge at faa Forlig istand uden Advokaternes Hjælp. Kom missærerne stal ha $1 Dagen i Godt gjørelse, og Farmere og Forretnings mænd vil ikke bli meget ivrige efter at bli Kommissærer. Jeg ønsker at alle, som læser "Rodhuggeren", vil arbeide for denS Udbredelse og være med at gjøre den til en ægte Rodhugger og Ryd ningsmand blandt den norske Befolk ning paa Vestens Prærier. Men den bør vogte sig for at komme ind til nogen af de Oftedalske Kaniner og bli brændt som hos Mrs. Hegseth. Haaber, at AhasveruS maa tomme hjem igjen, saa man faar høre, om han fandt meget af det eftertragtede gule Metal. O. Rønning. "WHY are we poor. How the Money Power has made Wage Slaves of the American People", heder en ny Bog, som netop er udkom men. Den er skreven af den bekjendte Calamity howler i Arbeiderbladet The Union, Mr. CaSca St. John. Bogen behandler de nuværende finansi elle Forholde paa en mesterlig Maade og aabenbarer mange nye Ting i Re formsagens Interesse, Den faaes ved at fende 26c til Nation Library, Room 56,223 Meollet Ave., Minnea polis, Minn. S. Dak., fkriver "Tyrihans", at "Syd Dakota Ekko" har indskrænket sit Læsestof, og da han holder "Nye Normanden" og "Rodhug geren" er han ræd, at disse vil gjøre det samme. Settlementet er beboet for detmeste af Norske, og disse har lagt sig meget ester allehaande Slags Musik. "Tyrihans" klager over, at der aldrig høres noget fra Stedet i Aviserne, end skjønt der er mange høilærde der. Kom igjen, "Tyrihans"! vil tale paa følgende Eftm., Thema: "Tidens Krav". Fri Ad gang. NB. Hr. Olav K ui gen af "Rod huggeren" vil være tilstede og tale i Henning, Vining, Lake Park og Audu bon. Sølv-Bill blev vedtaget af Huset 2den Marts med 168 mod 129 Stemmer. 141 Demokrater 19 Repu blikanere og de 8 Populister stemte for den, og 79 Republikanere og 50 Demo krater imod. Billen tillader Finans ministeren at udstede Sølv Certificates paa Sølvet i Skatkammeret. Disse Sedler flal være lovligt Betalingsmid bel for al offentlig Gjæld og modtages af Regjeringen for Skat og Told. Der imod er de ikke lovligt Betalingsmiddel for privat Gjæld. Videre bestemmer Billen, at alle Skatkammer Sedler, som er indløselige i coin (Guld), flal ind drages. Boen og McCleary var de eneste Representanter fra Minnesota, der stemte for Billen. Denne Afstemning viser, at store Skarer af det demokratifie Parti har forladt Regjeringens Sølv politik, og at denne nu væsentlig blir understøttet af Republikanerne. Til be Stemmeberettigede i Wilkin County. Fra Rothsay skrives til os: Der er sagt, at Sammmligninger er afskyelige og font et Bevis herpaa behø ver man bare at lægge Mærke til, hvad det koster at bestyre vort lille County i Sammenligning med Countyer, som er to eller tre Gange saa store. Vi har gjort en tiden Granskning for os selv, og her er et Resultat. Vi fandt, at Becker County med en Befolkning af 9401 og et Fladeindhold af 140 Kvadratmil betalte sitte Conn tykommissærer i det hele for Tjenester gjort i Aaret 1893 en Sum of $502.18. Marshall Countys Befolkning er 9130, Fladeindhold 181 Kvadratmil betalte $686.30. Lille Wilkin County med en Befolkning of 4346 og et Fladeindhold af bare 72$ Kvadratmil havde til at betale til fin glorværdige Bestyrelse den uhyre Sum af $1,271.76. Det er hvad Countyet betaler ud for deres værdifulde Tjenester, næsten 5$ (fem og en halv) Gange saa meget som Becker County i Forhold til Besolknin gen. Hvad tænker du om dette, Skatte yder? Er det noget Under, at vore Skatter er høie? «•ti* aktmi s«ai, »is«. n tillig veiledning give». Dr» Teigen Til "Rodhuggeren". Hr. Redaktør! I No. 13 as "Rodhuggeren" ser jeg en Artikel fra Olaf O. Vinje, hvori han søger at trodse Folkeopinionen og til tvinge sig Ret til at trykke Vanvidets Stempel paa Hr. Hoskins. Sin Ret hertil søger han at begrunde med søl gende: "Ingen as Hr. Hoskins Angreb eller Forsvar viser saa tydeligt Man dens Utilregnelighed som hans Angreb paa Bankerne i Fergus Falls. Hr. Vinje paastaar videre, at Bankerne i Fergus Falls er hverken bedre eller værre end de Slags Institutioner Lan det rundt. Hvorledes kan Hr. Vinje være saa flraasikker derpaa? Sæt, at Hoskins ved mere om Bankerne i Fergus Falls end Vinje gjør. Jeg tror heller ikke, at alle faar samme Be handling af Bankerne. Maaske Hr. Vinje har foot en god Behandling og Hoskins en flet. Dette giver maafle ikke Hoskins Ret til at klandre Bankerne, men om han gjør det alligevel, saa be høver han vel ikke derfor at være sinds syg. Det ser ud, som at Vinje vil til hylle National Bankerne med Uskyldig hedens Slør. Han finder ingen Skyld hos Bankerne, mett lægger al Skylden paa Lovgiverne. Paa dette Punkt kjen der jeg ikke Vinje igjen. Hvem er Lov giverne, Hr. Vinje? Skulde vel aldrig tro, at D'Hrr. Bankører har en lang Finger med ogsaa der. Lod os ind rømme, at de tar Løvens Part i Lov givningen. Naar man vil forsøge at gjøre dem uskyldige, da vil jeg faa Lov til at være hjemme. Nu til min Erfaring med Hensyn til Bonkerne i Fergus Falls. Jeg har ol drig laant saa meget som en Dollar paa Bankerne hverken der eller andetsteds. Men jeg er derfor ikke aldeles uden Er foring. Jeg har nemlig i flere Tilfælde hjulpet mtdre til ot foe toene Penge i Bankerne i Fergus Falls, og do har det altid været 10 Procent Rente uden Bonus eller Commission. Og det maa man kalde en saa nogenlunde rime lig Behandling. Men saa var det en gang senhøstes i 1889, at jeg henvendte mig til Hr. Jewett paa First National Bank med Begjæring om et Stunt paa $300. Hr. Jewett reiste sig op og be tragtede mig fra Støvlerne af og op over, til han kon? til mit Ansigt. Da flog jeg Vinene ned, og dette antog for modentlig Hr. Jewett som et Bevis paa en ond Samvittighed. Men i saasald tog han seil, thi jeg har aldrig været plaget af ond Samvittighed. Aarsagen var simpelthen Undselighed over mit daarlige Antræk. Jeg stod for ham i en meget tarvelig Hverdagsdragt, træt, udflidt og modfalden, faa jeg skulde ikke tro, det vor nogen brilliant Figur, Hr. Jewett dengong betragtede. Ester at have beskuet mig ttøie, svarte hatt ende lig, at hatt ikke likte at gjøre et saadont Laan. Skjønt Svoret vor offlaoettde, skjønte jeg dog paa Tonen, at lidt Bøn og Paakaldelse vilde hjælpe, og for før ste Gong i mit Liv bestemte jeg mig til at spille en afgudsdyrkende BønnemondS Rolle. Jeg bod virkelig Hr. Jewett, bad til Guldkalven, om han vilde hjælpe mig med dette Loan. Jeg lovede ot flaffe olden Sikkerhed, han maatte øn ske sig. Dette hjalp. Mr. Jewett lovte ot flosse mig Pengene tit 12 pCt. Rente, men saa maatte jeg faa 2 3 af AurdatS bedste Mænd som Kautioni ster. Naar jeg kunde hjælpe andre til at faa loone Penge mod 10 pCt., og mit og SaantagerenS Navn var Sikkerhed nok, men maatte give høiere Rente og dobbelt Stkkerhed, naar jeg vilde laerne selv, saa synes jeg det tydeligt, at Behandlingen er forskjellig. Jeg gik ttdett at laane Penge, og det kunde vist mange andre ogsaa gjøre, saa blev BonkerneMindre farlige. MOTTO: Frihed for Loke saavel som for Tor. H. G. Brekk?. Fra Park River, N. Dak., meddeles, at Torsten I. Rustgaard begik Selv mord forleden Dog efter et mislykket Mordforsøg mod Ketil Thompson. Rustgaard fluide om tort Tid holde Bryllup, myl honS Forlovede flog op med ham, hvorover han tog fig meget nær. Gjensvar fra Cole T. Cole T. har givet et Gjensvar til Bob Dunn, hvoraf vi flal forsöge at gjengive det vigtigste. Cole T. siger: Lad mig forklare, hvorfor jeg ikke in trvducerede nogen Resolution om at faa Sagen henvist til Retten. Det vor fordi Dumt afslog ot anbefale Sagen henvist til Retten, da jeg tilbød mig at under strive hans Rapport, hvis han vilde for and« den derhen. Men Forstaoelsen vor do, at hvis han blev flagen, skulde han introducere en Resolution om at hen føre Sagen til Retten. Jeg nævnte dette før, og Mr. Dunn hverken nægter eller bekræfter det. Hvis han som For mand havde kaldt Komiteen sammen og fulgt deres Raad, er jeg vis paa, at vi vilde være blet enige om en Rapport, som vilde have været tilfredsstillende for alle. Saa et Ord om Ophævelse os Reg lerne, hvorom Dunn har talt saa meget ionledning Vedtagelsen af hans Reso lution. Nei, Hr. Redaktør! jeg stemte ikke for at ophæve Reglerne for at ved tage Indledningen the Preamble og Resolutionen, og jeg er stolt af det Fak tum. Jeg hovde intet ot indvende mod Resolutionen, som vor som jeg ønsiede, men jeg vor imod Indledningen, fordi den brændemærkede Auditøren som skyl dig i ett Forbrydelse, uden ot give Ham Anledning tit at bli Hørt, og hvis dette Træk ikke var btet udflettet, vilde jeg have stemt imod det til denne Tid. Jeg forsøgte ogsaa at faa Ordet for ot fore» slaa at stryge Indledningen, men Gor mott kom mig i Forhøbet. Dunn fore flog bo at ophæve Reglerne, hvilket skede. Han foreslog derpaa at stryge ud Ind ledningen, og ester min Mening vilde denne aldrig være blet vedtagen, og Dunn skjønte det, ellers vilde Han ikke have foreflaaét at stryge den. Min Hensigt var ttoaet, 6a Indledningen vor strøgen, og Resolutionen vedtoges en stemmig. Distriktsretten har itu afgjort Sogen i Favør af Stötens Skolebørn, den verserer nu for Høiesteret, og jeg Har ingen Tvil om, at Kjendelsen vil bli op retholdt. Til Slutning vil jeg sige, at matt ikke behøver at spilde nogen Sym pathi paa mig, da jeg ikke søger nogen billig politisk Kapital for mig selv. Heller ikke ønsker jeg at forbonde nogen, mindst af alle Dunn og Fleming, men jeg vil ha Ret, om det faa sner Fontekjærringer til hver Dog. So good-bye, Bobby, old boy. Thos. Cole. Fra "de Tretten' Goddag og god Fremgang, "Rodhug- get i Det er nästen underligt, at du, som er saa liden og späd, tör give dig selv et saadont fält Navn jeg fer grandgi velig, hvordan det grosfer i veke Själ«, bare ett nävner det. Og det vakker uvil kaarlig Minder ogsaa om Revolutioner, Omstyrwinger og Blodbad, saa det ris ler koldt gjetmem Kroppen paa en. Jo, det vil sige, jeg fan da aldrig faa mig til at tro, at du, dit lille Skind, kon snu op og tied poo Ordningen her i Amerika, skönt, hvem ved, om du ikke kan hjelpe til den Dag, det flal foregaa du har da Snakketöi, ser jeg, og Mod ogsaa til at tale fra Leveren, bare du nu ikke var nödt til at friste Livet paa bare Band og Bröd, det gir saa liden Styrke, og en sont har strengt Arbeide, behöver just den, om man skal bli ett dugelig Ar beider. Her er vakkert heroppe i "de Tretten". Det stifter med Bakker, Dale, Sletter og Lunde af kraftig Ungskog, hist og her glimter nydelige Smaavand mellem Träerne og bittefmaa fkogttädte roman tiske Øer flyde derude. Paa denne Tid ser de just ikke faa lydende ud, og heller ikke glimter Vandet faa svart, men bete kom hid om Sommeren, du! Her bor vi ved Siden af hinanden i broderlig Endrägtighed, Folk fra olle Hjörner, foafom: Telemarkinger, Sä tersdöler, Hallinger, Tyflere, Franfl tnättd, Jrländere og maafle enda flere Slogs, isär er Sätersdalen stärkt re präsenteret. Her viser fig Märker for, et det Ian Men stor Udvandring fro disse Kanter nu, de fleste har Lyst paa Kanada, hvor det flat vcire meget tet at flaa sig igjen ttettt, og nogle paa andre Kanter. Dette er ogsaa de flaue Tider Skyld i natur ligvis, og intet Under er det. Hveden er faa elendig billig, at det nästen er at give den bort og om du vilde drive med noget andet, Kreaturavl for Eks. faa er Smöret 10 Cents Pundet nu for Tiden, siges det hvad mon Farmeren flal leve os da? Sondelig faar du logge dig i Salen, Rodhugger, spyt i Naverne og hug baade övre og nedre Ende os disse langar mede Blodigler, för de faar flugt Far meren hel og holden baade med Hud og Haar. Jngebjörg. Watson, Minn., 8de Febr. *94. Jeg sorftaar, ot "Rodhuggeren" med saadonne Udtryk ikke mener noget værre end dett Authoritet, som følger „med Nøgleknippet, og vi ved alle, at det var denne, som staffed os vor kristelige Ci vilisation, uden den kunde der ikke være PopnljKer eller Rodhugger idag, og Guds Ords Forkyndere vilde været sul tet ihjæl for længe siden. Nu fryder jeg mig ved Tanken om et evigt Para dis, fordi jeg erfødt i Kirken, og den har opdraget mig i den rene Lære og sande Tro jeg er født i Statskirken og døbt af en of dens Prester i Norge, gik paa Skole fra jeg var 5 til 16 Aar gammel og studerte hele Tiden paa Salmebogen og Pontoppidans Forkloring for de en foldige. Do jeg reiste til Amerika tog jeg Bibelen med, og hele Tiden siden jeg kom hertil har jeg ikke vovet at udsætte mit Sind for den Fristelse at studere anden Literatur end, med Undtagelse af Bibelen, "Decoroh Posten" og Berte Kattutta Syvertsdotter Aarflots Mor gen og Aftenoffer. Min Uddannelse er soaledes ligedan som de fleste Allian cefolks heromkring og vi har akkurat den samme Forstaoelse af Tingene. Bi synes at St. Louis Platformen er font var den skreven af os selv thi den hævder Jesu Krist font retmæssig Re gent her i Landet, ved hvilket jeg for stoar, at Partiet arbeider for Stats kirke. Det synes vi alle trænges nu i denne Vantroens Tid, saa vi kan foo vedtaget skarpe Love for Søndogens Hellighol delse, og tillige faa et orthodox Opsyn otier Postvæseyet, saa intet kan forsen des i Posten, undtagen det er godkjendt af Kirkedepartementet. Bi synes ogsaa vor Platform er omtrent god nol, hvad Penge ongoat, saasom den kaldet for Myntning af for fntaa Sølvdalere. Saotænge "Rodhuggeren" samarbei RODHWGBREN, Hr. Rodhugger! Ved et Tilfælde faldt jeg en Dag op i ett Bunke med "Rodhuggere", og det var ett Overraskelse, saasom det vor før ste Gong det hor hændt i mit Liv. "Rodhuggeren" udkommer altsaa i Fer gus Falls, og under "Motto". Dette sidste Udtryk er forsvært for en almin delig Hay seed, foo at jeg har gjett nemrodet Bibel og Decoroh Post for ot finde Forklaring, men forgjæves Derimod finder jeg noget saadont som Tegn nævt,sor der stoar skrevet:"Se demte er sot mange i Israel til Fald og Op reisning og til et Tegn, som modsiges." Nu indbilder jeg mig, at dette er, hvad der mettes med Motto, og at "Rodhug geren" er Tegnet, den brændende St. Hons Tønde, som flal lyse for os Po pulister paa vor Vandring fra det demo republikanske Sodoma til Donnellys indgjerdede Mønster Republik i Uganda. Pastor Hulteng forlanger eders Troes bekjendelse. Det glæder mig, at der endnu findes foo nidkjære Vogtere paa ZionS Mure, var der bare nok of faa datttte, skulde vist ikke "Verdens Gang" agiterer stærkt forr grade| do ffäldc tfte itiéget rørat'tttøeiF fif BolMte ffelWvMSWd éa GWU' i Bingoorden men Pastoren kan umu lig ha læst vort Portis Plotform, hott moa ogsaa som Prest ha droget forbi, og ikke opdaget, ot "Rodhuggeren" er Populist, og ot den som saadan, for at være konsekvent, arbeider for de Princi per, som er nedlagt i deres Platform, Pastoren har maafle faoet et ufordelag tigt "Indtryk" af enkelte "Udtryk", for Eks. saadont, som "Prestevrøvl". Vi maa ikke tage dette literært, mett som vi saa ofte moa gjøre med Skriften, for klare det allegorisk. Ifte Aarg. Der er saa mange Subjecter jeg fluide like at lufte(!) mine Meninger poo men jeg finder, at i den senere Tid har alting begyndt at goo saaledes i Kværv for mig, at jeg nu hor bestemt mig til at læse "Rodhuggeren" en Tid for at se, om det vil flame op lidt for mig. Lige op til sent i høst vor jeg saa aldeles paa det rene med baade Sølv, Railroad, Telegraf og flere andre Spørgsmaal, men nu er jeg aldeles i Taoge. Jeg kon ikke øitte lldtiei ot faa fat i Sølvet, om det endog skulde blive myntet. Railroadaffærerne begynder ot klarne lidt for mig igjen. Jeg havde hele Ti den udregnet, at Staten maatte kjøbe Kompanierne ud, men paa vort Aars møde var fremholdt, at vi ikke skulde kjøbe Jernbanerne, da de er vore før, bygget med vore Penge, og hvorfor kjøbe, hvad allerede er vort? Jeg fer, Olav Kringen har taget Gud til sig og draget ud, at samle Subskri benter han maa sikkert paa den Maade gjøre svære Fremflridt. Iblandt os Alliancefolk prøver vi altid om Aan dente er gode, før vi betror os til dem. Det er ret, Olav, jeg indbilder mig omtrent, hvorledes du ser ud for Guds Aasyn. Det er fout sagt meget, der skulde luf tes, men naar jeg hufler, hvormange Spalter Ahasverus trænger for 8 Lin jers Indhold, vil jeg denne Gang sige Farvel med det Haab, at om det træffer, at vi i somme Ting skulde ha forskjellige Meninger, vi dog alle er "paa Guds Beie". Wrbødigst Petter Olai Gjerdet. Norge. foråt Arbeidere og Smaafolk, som har liden Raad til at floste fra sit Arbeide, fik lettere for at møde frem. Stipendiat Odland er udnævnt til teologisk Professor efter Biskop Bugge. Udnævnelsen er fleet i Strid med Stor thingets udtrykkelige Anmodning om, at ledige Professorater ikke endelig besæt tes, før Sagen er forelagt Storthmget. Regjeringen søger paa alle Maader at unddrage sig Storthingets kontrolerende Myndighed. Dens Venner forsvarer den med, at Storthingets Flertal vil ødelægge det teologiske Studium. Til Arbeidsdepartementet er ind sendt Andragende fra Grossererne A. O. Haneborg og Oscar Rasmusen samt Brugseier Haneborg om Koncession paa et storartet Anlag for. elektrisk Kraftöverföring til Kristiania fra Raan aas Fos i Sörnm og Fossum Fos i Askim og Spydeberg. Hensigten er at levere billig Kraft til Fabrikker, Haand värkere, Sporvogne, Lokalbaner og min dre Dampskibe i Lokaltrafik samt til Be lysning af Kristiania. Anlägget anta ges at skulde bli färdigt i 1895. Ryd«i«gsvise. Tone: Millom Bakker og Berg ut med Haver. Raar ein Stomp vi flet inkje tan rikke. Legg vi i den ein Slomp Dynamit: Kvcikje so i den med ci Fyrstikke, Snart so fyk den i Lufti so vidt. Og naar Arbeidsfolk byrja aa tänkje Blir dei lik Dynamitten so stärk At dei bryt alle Lovknep og Länkje, Som no held dei i Armod og SkrSk. Mange leve af dä, som dei andre Hcve sträve so snart aa faa gjort. Og naar dei op te Himmels ska "vandre" Er di og paa dS andre hev gjort. Ja dä rart at dei store kan hava Rögda Lnuxri, Pengar og Mat. Meni dei smaa'e bestandigt maa tara For aa saa lite Suppe paa sit Fat. Lat o6 Tutar og Jentor no pröva. Cm vi kan FödselSretten vant faa Som ved Aager- og Landrent er röda Jfraa oe og fraa "Barna dei smaa". Lat o» inkje forglöime vaar Jente, Men arbeide so hart som vi kann. For at Kvindfolkie og tan bli sendte I kongressen so vel som etn Mann. For hvi» Kvindfolke Stemmeret fangie Utan Hensyn te I,ttel held Stand Bilde dä slettes inkie bit litngje, Förend jagde vart kong Cleveland. Seattle, Washington, Februar '94. u s e e k e Abonner ^aa "Rodhuggeten" \n\n Fergus Falls. Hvede Ro. 1 hard "1 Northern 48c Hvede R». 1 hard 46c "1 Northern •)~r Sgeved tör $4.25 Sitt 4.00 Maple 4.50 Minneapolis. Hvede No. 1 hard 50c "1 Northern 48c Jubal Early H. A. Foss Steder: Lake Park, Onsdag, 7de Marts Kl. 1 Estm., Audubon om Aftenen Kl. 7., Henning, Torsdag, 8de Marts Kl. 1 Eftm., Vining om Aftenen Kl. 7. Un derwood, Fredag 9deMarts Kl. 7 Eftm., Dalton, Lördag 10de Marts Kl. 1 Dalton, Afholdssoredrag Söndag, Kl. 2 Eftm., Elbow Lake, Mandag 12te Marts Kl. 7 Eftm. T. O- Bsurlse, Attorney at Law. vil vare i Rothsay for at modtage Sygebesög den Ste Marts, i Fergus Falls den 7de, i Ashby den 8de og i tzvansville den Sde Marts. Fergus Falls og Crootfton, Minn., Tirsdag de« Ste Marts t«S4. a Scandinavian weekly newspaper issued every Tuesday —'at— FERGUS FALLS, MINN. der med os for Opnooelsen os disse Ting, er den orthodox nok for Alliance folk.