Rodhuggeren. [volume], March 20, 1894, Image 1

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
«r.
fltm
i
'N
r-
.}
0-i
Et Tilbud.
Vi har gjort Arrangement med S.
M. Owen, saa enhver, der indsender til
oS $1.25 kan faa baade "Rodhuggeren"
"FARM STOCK and HOME" for et
helt Aar.
Markedspriser.
Hvede R». 1 hard 50c
N o e n 4 8
S 45c
"3 42C
SmSr pr. Pund a 14c
Äg pr. Dusin 15c
Poteter pr. Bushel 85c
Crookston.
Hvede Ro. i hard fA"
1 Northern 48c
2 45C
3 36c
Havre pr. Bushel 25c
Byg 88c
Hö Ton *4.00
Smör Pund 25c
Poteter" Bushel 50c
Bedpr
i
ser.
Duluth.
Forskjellige Nyheder»
Prisen paa Statsfængslets Twine
vil ikke bli over 7c pr. Pund. Allian
cerne bør nu tage Twine Spørgsmaa
let under Behandling hurtigst muligt.
Bi vil gjøre vore Læsere opmærksom
paa en meget lærerig Afhandling ved
Halvor Shirley om "Venedigs Bank" i
i dette No. Studer den itøie.
O. H. Hauganns Artikel fra Ta
coma, Wash., vil læses med Interesse.
Bi kjender Hr. Haugann fra Norge som
en paalidelig og dannet Mand.
Beretninger fra Rusland melber
om et Sammenstød mellem keiserligt
Politi og Nihilister. Nihilisterne be
staar hovedsagelig af unge studerende
Mænd og Kvinder. Disse er nemlig
intelligente nok til at være utilfredse
med Tyranniet og Despotismen, men
Uvidenheden er saa tyk, at deres Bestræ
beiser er absolut frugtesløse, og Sibi
rien er Lønnen, de høster. Forleden
blev en Forsamling af Studerende i
Warsaw overrumplet af Politiet, og
flere blev skudt paa begge Sider. En
Kvinde-Student skjød to Politibetjente.
Flere Nihilister dræbtes og Resten ar
resteredes. Slig gaar det med dem,
som stræder for Frihed. At Grusom
heden driver Nihilisterne til Boldsomhe
der iblandt, kan man ikke fortænke dem i.
Ruslands ædleste og bedste Mænd og
Kvinder vansmægter i Sibiriens Gru
ber. Fortvivlet.
Oproret i Brasilien maa nu ansees
for at være over. Det vil vistnok tage
en Tid, sør der blir Ro igjen, men Op
rørernes Organisation er brudt. Lede
ren Mello har seilet bort paa "Aqvida
ban", et af de brasilianske Krigsskibe,
som han havde bemægtiget sig. Hans
Admiral, De Gama, har maatte over
give sig. Det ser ud til det nu, at Hen
sigten med Revolutionen har været at
faa indfört Monarkiet igjen og i For
bindelse med dette et Prestetyranni' af
værste Slags. Landet har lidt frygte
lig under denne 8 Maaneder lange
Borgerkrig. Den nyvalgte President
Moraes vil ikke overtage Regjeringen
paa nogle Maaneder endnu, og Peixoto
vil faa den Opgave at bringe de sidste
OprørSkræster til Underkastelse. Det
kan gjerne tage ham hele Sommeren at
underkue Opstanden i de sydlige Stater.
Santa Catharina, Rio Grande do Sul
og San Paulo.
Blands Sølv-Bill er ogsaa vedtaget
af Senatet. Det kommer nu an paa
Cleveland, om den flal bli Lov.
Bi giver "Rodhuggeren" 3 Maa
neder for 25 Cents. Hvormange er det,
som vil benytte sig af Anledningen?
Populisternes Udfigter.
"The Chicago Times, et af de store
demokratiske Dagblade, skrev forleden
følgende:
"Safe Pence, en Populist Represen
tant fra Colorado, har sagt, at Populi
sterne vil ha 25 Representanter i näste
Kongres, og de vil have saa mange
Stemmer i Presidentvalget i 1896, at
Kaaringeu af President vil komme til at
foregaa i Huset. Med Hensyn til den
sidste Part af Mr. Pences profetiske
Essay er det noget uvist, om den vil
gaa i Opfyldelse. Et Presidentvalg
brager Partilinierne stramt, og ben hi
storiske Kamp mellem Demokraterne og
Republikanerne foregaar uben noget stort
Frafald fra nogen af Partierne. Det
er fandt, at Populisterne har op
naaet mere Styrke end noget Tredie
parti af de senere Aar, bet Antal Stem
mer bet afgav i Presidentvalget i 1892
var 1,041,028, hvilke gav bent 22 Stem
mer i Balzkolleget, men hvis be kan
holde den Grunb, be har trnnbet, vilde
be gjöre bet Bedre end sine gorgjängere.
Noget Trebie Parti har sjelden staaet
længere enb gjennem to Presidentvalg.
I
det næste Kongresvalg kan imid
lertid Populisterne vente at spille
en afgiørende Rolle. Forretningstil
standens Usikkerhed og ben almindelige
Misnøie vil bidrage til deres Styrke.
Deres radikale Doktriner lover en mere
afgjørende Forandring, end nogen af de
I
bet engelske Underhus blev der
forleden med 147 mod 145 St. vedta
get et Forflag om at afskaffe Overhu
set uSljtøtt&aM 292 Medlemmeras^» Lavck^Partier.5au byde, vK en Foran
671 afgav Stemme, viser bet dog en
voksende Opposition mod Lorderne.
Af de 500 Medlemmer af Lordernes
Hus er blot 16, nemlig de skotske Peers,
valgte. Alle de øvrige har arvet sine
Säder i Overhuset med Undtagelse as de
28 irske Peers, som er valgte for Livet,
og Statskirkens 28 Biskopper og to
Wrkebiskopper. Overhuset er den
værste Hindring for Gjennemførelsen af
sociale og politiske Reformer i England,
men med'at faa denne forældede In
stitution afskaffet har bet vist endnu
lange Ubsigter.
andring er altid attraatiærdig for Væl
geren, som finder den existerende Til
stand ufordelagtig eller trykkende. Det
bør ogfaa siges til Populisternes For
del, at deres Representanter i Kongres
sen har staaet trofast med sit Parti.
De har alle som en stemt for ethvert
Forflag, der gaar ud paa at lette og
rette paa Skattebyrden, eller for Bote
midler mod det uretfærdige, monopoli
stiske Pengesystem, for at borttage Pri
viligier og beflytte Rettigheder. Pef
fer og Allens Bestræbelser for at be
holde Præmien ("Bounty") paa Suk
ker til Fordel for bent, ber byrker Suk
kerroer i Kansas og Nebraska er bet
eneste Tilfcelbe af, at Populisterne har
fortabt fitte Principer.
Af bisse Grunde er bet rimeligt at
imøbese en betydelig Seier for Folke
partiet ved næste Kongresvalg. Det er
at haabe ogfaa, at denne Antagelse maa
virkeliggjøres, thi en Populist er med
Undtagelse af nogle faa yderliggaaende
Ideer i alt væsentligt en Demo
krat valgt fra et republikanfl Distrikt.
Han er en bedre Demokrat end de fleste
Kongresmænd, som er valgte paa en de
mokratist Ticket i Massachusetts, New
Aork og New Jersey. Da Wilson Bil
len, Indtægtsskatten og Myntning af
Seigniorage var fore i Huset, stemte Po
pulisterne alle som en for disse Forflag,
mebens bemokratifle Representanter fra
be nordøstlige Stater talte og stemte
imod. Hvis Folkets Sager gjennemfø
res er det af mindre Betydning, om de
res Forkjæmpere kalder sig Demokra
ter eller Populister."
"The Times" søger at fljule Frygten
for, at næste Kongress faar at vælge
President Clevelands Esterfølger.
Det frygter ogfaa, at Populisterne
kommer til at vinde betydeligt
ved næste Balg, og om det ikke siger
saa, tror det vist at Populisterne kommer
til at holde Ligevægten mellem de gamle
Partier i næste Kongress. "The Ti
meS" roser Populisternes Kongresmand
for disfes Troskab til de Folk, der
valgte dem, noget den ikke kan gjøre el
ler gjør for de andre Partier. Bi flal
næste Uge trykke en lidt længere Artikkel
fra samme Blad om somme Emne, for
at "Rodhuggeren"s Læsere kan faa lidt
Kjendflab til den Stand, dem« besjäler
den ærlige Del af den demokratiske
Presse.
Abonner paa "Rodhuggeren"!
"Skriv, Kvinder, flriv!" skriget
Magne, "skriv for Fremskridts Skyld
Ja, ja, velflrevne Artikler med Ind
hold i er det ogsaa hyggeligt at læse og
kan virke oplysende, men Artikler, hvor
man forgjæves stræver at sinde Menin
gett, hvor ingen eller ialfald indflræn
kede Følelser og Tanker giver sig til
kjende, vilde gavne Verden mer ved ikke
at komiye for Lyset.
Jeg ved ikke, hvilke store "Fremskridt"
det fluide give, om s. Eks. en Kvinde,
bare fordi hun kjendte det som Pligt,
satte sig ned med den Tanke: jeg vil
skrive en Artikel, de flal ialfald faa se,
at her er en, som har Interesser. Men
hvad flal jeg strive om? Jo, Kvinde
sagen, naturligtiis. Mett hvad flal jeg
skrive om den? Atter Haanden mod
Panden og Penneskaftet i Munden en
lang Stund saa stritter hun noget
hvad var det nu egentlig Hun læser
det over fy, for Tøv'. nogle digre
Pennestrøg og nu Studering. Jeg
faar vel skrive, at vi vil ha vor Ret, vel,
vor Frihed. Men herreste min, vi har
jo igrunden begge Dele, har vi ikke Fri
hed til at gaa paa Skole og uddanne
os til hvad somhelst, har vi ikke
Frihed til at begynde en Forretning af
hvad Slags, vi øttfler, og kan vi ikke
gjøre som vi vil, enten gifte os eller et
"vi er bare font Legetøi eller Sla
ver for Skabningens Herrer", siger de
emanciperede Kvinder, og jeg hor tænkt
det samme, eller ialfald sagt det, for jeg
liker at være emanciperet men er det
mi ogsaa sandt igrunden? Ikke er Mrs.
N. Legetøi for nogen og allermindst for
Manden sin, og ikke Mrs. Q. og ikke
hun og ikke hun aa, jeg kjender saa
mett ikke ett, som er Legetøi og langt
mindre Slave, og ikke ser jeg, nogen for
søger at gjøre dem til det heller. Vist
nok er nogle af Mændene, jeg kjender,
ikke netop som de fluide være, men er nu
alle gifte Kvinder det?
Men Ret har vi da ikke, politisk Ret,
det faor jeg strive om hu, jeg er nu,
naar alt kommer til Stykket, omtrent
lige glad, enten jeg har Stemmeret el
ter ei Politikken er igrunden gruelig
kjedelig. Dog, Artikkel skulde det
bli og noget maatte der skrives om,
og faa efter co. ett halv Dags Arbeide
med et halvt Hundrede Udstrygninger
og lige saa mange Studeringer og in
derlige Ønsker ont for en Stund at bytte
med Jenten, font rumsterer ude i
MOTTO: Frihed for lloke saavel som for Tor.
Til "Magne".
Kjøkke­
net er endelig et 3 almindelige Brevsi
der langt Aondssostcr kommet tit Ver
den. Det er med et Lettelsens Suk hun
putter det i Konvolutten og tænker løn
lig, det flal bli længe til næste
Gong, vilde enda alle skrive saapas,
saa
Ester mit Vet havde hun gjort noget
meget bedre og langt mere nyttigt baade
for sig selv og andre ved enten at læse i
en god Bog, eller vaflet, syet, strikket el
ler hvadsomhelst. Artiklen blev natur
ligvis ikke læst af de fleste, og de, som
forbarmede sig over den, gjorde det
fordi den var underskreven af en Kvinde.
Q"2tt gifte sig for at blive forsørget er
den mest nedværdigende Sætning, Spro
get eier", siger ogsaa Magne. Dette
lyder ved første Øiefost meget sandt og
meget-fljønt. Motivet skulde ikke
være det net, men alligevel maa det i
mange Tilfælde undskyldes endog af de
kræsneste Idealister, fon hænde endog
Magnes Røst forstummede, naar nu f.
Eks. en Kvinde, der hele sit Liv bare
havde strævet for Udkommet og ikke havt
de ringeste Udsigter til at det nogenfinde
vilde bli anderledes, blev tilbudt et godt
Hjem og en sorgfri Stilling so« Hustru
til en Mand, hvem hun ikke rigtig af
skyede, men flet ikke heller elskede.
Elske ja, hun kunde vel vide, hvad
det er, mett Gjenstanden kan enten være
død, gift eller ogsaa ikke gjengjælde
Elsken flal saa hun bare for at være
tro mod sit Ungdoms Ideal henslæbe sit
Liv i Arbeide og Savn, naar noget be
dre tilbydes? Den som vil forfægte
dette, maa enten selv aldrig have prø
vet, hvad det er at kjæmpe for Tilværel
sen under almindelige Omstændigheder,
eller ogsaa er det en dnm Fanatikker,der
hor suget sig saa ind i Romanlivets Ro
sett skjær, at han er stokblind for Birke
ligheden.
EC A E
'14-1'OZ-
flibttggeren
Saa er det ikke andre, font "i Ordets
virkelige Forstand" fortjener Navn af
"Kvinde", siger ogsaa samme Forfatter,
end de, som selv opholder Mand og
Børn, om det behøves, det vil da sige,
trækkes med et Dovendyr, Drukkenbolt
eller e' paa en anden Maade udueligt
Subjekt til Mand, og har hun da en
Flok Unger paa Kjøbet at stræbe Føden
i, saa vilde jeg heller i al TErbødighed
frabede mig Tittelen en virkelig
Kvinde.
Det skulde flet ikke undre mig, om
I
Mandfolk gjorde, hvad
I
kunde, for at
putte ind i os den Ide, det vilbe ba bli
uligt lettere at gaa bukseklæbt gjennem
Verben. rynhi
I
b.
Kirke« og Arbeiderne.
(Efter "Ø-artrf Ktock and Home.")
Det kan blive paastaaet, 5t Grunben
til at "Historien gjentager sig se^",
Statsraad Thorne har gaaet ud
af Stangs Regjering.
Den elektriske Sporvei i Kristia
nia aabnedes for Trafik den 3die
Marts.
Höi Alder. Ellen Rusten, en
Kone i Bredebygden, Gudbrandsdalen,
er nylig ofgooet ved Döden i en Alder
os 104 Aar. Hun havde hele sit Liv
drevet paa haardt Arbeide.
Amtmand Aall er död. Han var
8 Aar äldre end Grundloven. Aall
hor varet Embedsmand i nästen halv
hundrede Aar og hor deltaget i Stor
thingets Arbeide i nästen en Menneske
alder. Hans Arbeider har varet of
stor Betydning for Landet, og ved fin
LErlighed og Troflab har han vundet
alles Agtelse. Han har boet i Kristio
nia siden 1879, do han tog Asfled som
Amtmand i Bratsberg.
er
ben, at Folk ikke læser den, eller idet
mindste ikke benytter sig af dens Lær
domme. Dette holder Stik, ikke alette
med Hensyn til uvidende Mennesker, men
ogsaa med Hensyn til de, som er, eller
gjør Fordring paa at være intelligente.
En Sag, som illustrerer dette, og det er
bore en udos mange, er det Skridt, som
de lutherske Prester i Oskosh, Wiscon
sin, har taget, idet de har nægtet Med
lemmer af Arbeiderforeninger at være
Menighedslemmer. De Grunde, som
er givet for dette, "at enhver, som for
pligter sig til at blive regjeret af en
Majoritet, er ett Afgudsdyrker," vilde,
dersom de skulde blive Befulgte ikke alette
udstrækkes til Farmeralliancer og en
hver anden Organisation med eller uden
politisk Farve, men ogsaa tit selve Bor
gerskabet thi vi er alle regjerte af Ma
joriteten.
Di»s« Mrken
s Mænd harklarligen
hverken studeret Historien eller deres
Faars materielle Interesser eller sande
lige Vel thi dersom de havde gjort, faa
kunde de aldrig have toget et saadant
Skridt. Lignende Handlinger var det,
som førte det katolske Frankrige og det
protestantiske Tyskland ind i Fritænke
riet. Presterne i den engelske Stats
kirke tog de samme Forholdsregler imod
Frihandels- og Asholdsbevægelsen i
England men de havde dog Sans nok
til at trække sig tilbage, før den retfær
dige Indignation fra Folket udflettede
baade dent og deres Kirker af Tilværel
sen. Som Barn brugte jeg at lege ved
Ruinerne af en Kirke, font vor næsten
fuldstændig jævnet med Jorden af
Chortisterne 1848, fordi Presterne
hovde prediket "Pengesækkens Rettighe
der" istedetsor Folkets.
Dersom Bankmænd og Kapitalister
vil læse Historien, saa vil de sinde, at
ved at kjøbe Prester af hvilkensomhelst
Bekjendelse har be altib gjort ett oär
lig Hanbet. Historien viser meb sikre
Kjenbsgjerninger, at bet betater sig ikke.
Folk har været, er og vil blive sorlebet,
bebraget og sttybt tieb Appeller til beres
Forbomme, ©toltheb og Pengepunge af
glattungebe Stumptatere og fntigrettbe
Zwisartikter men, naar beres aanbetige
Raodgivere har prøvet paa at tebe bem
fra Kristi menneflekjærtige Lære tit
Baals og Astoreths Altere for at be
skulle bøie sig ueb for Pengefækken, har
be altib havt Uheld. En Gud-og-Mam
mon Kombination vil ikke arbetde godt,
selv om der staar ubegrændset Kapital
bag. Sydens Slaveeiere og deres
"Slaveprædikanter", endfljønt de bevi
ste til deres egen Tilfredsstillelse
at Slaveriet var en guddommelig og
nyttig Institution, blev begge staaet
ned af den ubøjelige Konsekvents af Be
givenhederne. Selv Italien afklædte
Potten hans verdslige Magt, da han
forsøgte at standse Garibaldis og Fri
hedens Fremgang. Vimisforstoorvore
flandinavifle Medborgeres Tempera
ment, dersom de tillader sine Prester at
lede dem til vort moderne Sodomas
blodsugende Millionærers og Monopo
listers Blok. Bi forudsiger, at ved de
res næste Konferenfe vil de nødes til at
diskutere "Hvad flal vi gjøre for at fylde
vore Kirker?" Bort Svar vil bli:
Prædik bet rene og uforfalskede Jesu
Evangelium og overlad Gridflhedens
Budflab til Aviser og politiske Luren
drejere. Seth Bottomley.
Ester en Uges Debat har Stor
thinget vedtaget Bevilgninger tit flere
Jernbaneanläg, af hvilket det vigtigste er
Bergensbanen over Midtfjeldet tit Krö
derett. Tit denne Bane er bevilget Kr.
14,500,000 nemlig.til Stykket fra
Vossevangen til Tougevand gjennem
Rundolen og Gravehalsen. Denne Be
vilgning gik igjennem med 69 mod 53
St. Dermed er det store Bergensbane
spörgsmaal afgjort. Der har väret fört
en heftig Kamp om Valg af Linjer.
Bestlondsrepresentonterne med Gunnar
Knudsen i Spidsen har forfögt at faa
Bonen lagt over Eidfjord og Telemarken
til Kongsberg. Et ttedie Alternativ var
en Linje over Fjeldet mellem Lardal og
Valdris. Den näste Bevilgning er
paa Kr. 7,500,000 til Jäderbonens
Forlängelse fra Ekersund til Flekkefjord
73.5Km.1
af Kr. 4,600,000 til en Jernbane fra
Arendal til Aamlid, 40 Km. Saa
kommer Nordbanen fro Kristiania til
Gjövik, 131 Km., Kr. 11,500,000.
Den 5te i Rakken er Hell Sunde Bo
nen, 108 Km., Kr. 8,300,000. Denne
Bone gaar fra Stationen Hell paa Me
raterbanen til Sunde nordligst i Trön
delogen. Den sidste er Banen fra
Flisen til Elverum, 42 Km., Kr. 2,000,
000. Dette Banestykke vil forbinde
Kongsvinger Banen med Röros Banen,
Den samlede Bevilgning er paa Kr.
48,300,000. Det er beregnet, at disse
Baner flal bli färdige i Löbet af 15
Aar. Det er endnu ikke bestemt, om
Bergensbanen flal föres ned gjennem
Hallingdal eller Numedal. I Ber
gen var der storartede Festligheder da
Bergensbanen gik igjennem.
Lokaliteter, som faor Jernboner, var
der ogsaa stor Jubel.
TilRodhnggerne.
Hväd
i "be syv lange og syv brede be
stiller I? Jeg tankte, at der fluide
blive Lösning for Almenheden i "Rod
huggeren"s Spotter. Hvad rager det
os hernede i Wisconsin eller dem borte
i Iowa og Nord Dakota, hvad Bon
kerne i Fergus Falls gjör? Opför ikke
noget Apespil over det i Aviser, som I
ber Folk abonnere paa, der bor 250
Mil Borte. I Redaktörer af "Rod
huggeren", begynd nu at agitere for
Ophävelsen af det System, fottt tillader
eders Banker at plyndre Folket! Lad
os diskutere de bedste Midler, hvorved
ttt kan bli Systemet kvit. Bankörerne i
Fergus Falls er kanhände ikke värre end
andre Bankörer. Men hör her ttu!
Nu er vi, Drolett splide mig, lei baade
Hoskins og Bankö rerne i Fergus Falls.
Lad os faa noget, som der er lidt Me
ning i näste Gong. Saa var det Samp
fons Addition Grading. Hvad er
det for en Addition Hvem er denne
Tusilur af en Sampson, som spekulerer
i Brufleland og Grading og ikke er
kommet längere i sin Regnebog end til
Addition? Og saa frøwner han med
en halv Spalte om det i "Rodhugge
ren". Ud med ham! Lad Sampsons
Addition, Division, Subtraktion og öv
rige Condition og Luretibreterier gaa
ad Bloksbjerg til og kom med noget,
som der er Mening i. Bi, $ent er en-
R0DHTO6BRBN,
—at-
FBRGUS'FALLS,
Farm 200 Acres. Godt og komfor
tobelt Hus med seks Værelser, Fjøs 80
Fob langt, 20 Fod bredt, 16 höit' HP?'
sene opførtes 1 1893. Corn criti og
Vognskur under samme Tog. Farmen
er næsten helt indgjærdet. Omkring
75 Acres med svær Skog af Eg, Ka
stonjer og Asp. 75 Acres under Dyrk
ning, hvoraf Halvdelen er indsooet med
Timothi og Klöver, som nu er 4 Tom
mer høt. Det opdyrkede Land er i en
excellent Tilstand. En mægtig og sta
dig flydende Kilde forsyner Farmen med
friskt og rent Vand, som Lægerne varmt
anbefaler til Folk, der lider os Nerve
sygdom. Fro denne Kilde flyder en
stor Bæk tværs over mitt Farm. Da
jeg har en stor Mængde Kjør og Gri
ser, anser jeg denne Bæk for at være af
stor Værdi for Farmen. Louisville &
Nashville Banen, som i en Strækning,
hvor den gaar langs Sydlinjen, kan sees
fra Huset, hor et Stoppested tied
Steubrudet paa min Farm, hvorfra der
kjøres Sten til Smelteovnen otte Mit
mølle i Virksomhed hele Aoret i Närhe
den af Stenbrudet. Jordsmonnet paa
mit Land er overalt af god Kvalitet og
meget produktivt. Mulden er mörke
röd eller lidt groaagtig med en god Un
dergrund.
Jeg er netop färdig med Potetes
plantning for den förste Jndhöstning og
flot nu til at plante Mais. Min Have
bestaar af 125 Vinranker af forskjellige
Varieteter, 25 Plommeträer af tre Sor
ter, omtrent 200 ASbleträer of mange
Arter, 20 Päreträer, 25 Kirsebärträer
og en Varietet af sntaa Frugt, alle
Träer i en sund Tilstond. Farm Pro
dukter bringer saa meget her som i
Minnesota. Farmen er beliggende
Mil fra ©ummertoton, hvor Louisville
& Nashville R. R. og Napier Branchen
af somme System, 60 Mit syd for
Hovedstaden Nashville, 20 Mil syd for
Columbia og 12 fra Conntysädet Law
renceburg.
i
-å
lfte Aarg«
soldige og ulärde, vil ikke hore mere
om Samson, end det, som staar i Dom
mentes Böger. Det er nok. Men lad
os faa hore lidt om Pengespörsmoolet,
ont Fredssagen -og tdethele om be
store Folkesager, som er frernstaaet og
stabig sremstoor, om be nye Ideer ube
i Kulturverdenen, som vor store skandi
navifle Blade herover enten ikke bryr sig
om at studere eller of forskjellige andre
Grunde ikke vil fortäöe os noget om.
Giv os noget vm dette nu. Men i Al
menhedens Navn, kom ikke med noget af
det lokale i "Rodhuggeren".
Hons i Knäbukserne.
Til Salgs.
Landet her omkring optoges hurtigt
af Folk fra Norden, fornemmelig Skan
dinaver, af hvilke alle synes at befinde
sig vel i det varme Klimat. Sommer
varmen er ikke trykkende. Sotstik er
ukjeudt i denne Region. Vi hor rigelig
Regn, medens Groben vokser. Jeg fin«
ber at jeg taaler Sommervarmen bebre
her, enb jeg gjorbe i Minnesota. Mais
giver tieb gob Dyrkning 40 eller 50
Bush. pr. Acre. We Slags Rodfrug
ter vokser godt. Peanuts vokser her i
stor Mangfoldighed. Blackberries vok
ser vildt og sälges for 10c pr. Gallop.
Irske Poteter er sjelden mindre end 40c,,
pr. Bush. Vi har gode Naboer, Skoter
og Kirker.
Grunden til at jeg önfler at sälge er
den, at jeg er for gammel til at se efter
Farmett. Jeg tiker Omgivelserne saa
godt som nogensinde, men da jeg ikke et
istand til at arbeide meget, er det bedre
at sälge. Prisen er $12 pr. Acre. Bil
sälge alt eller en Del. Vil ikke ta no
get i Bytte. Endet maa vare Kontant
og kan stoa i Formen mod Pant. Skriv
tit mig i Engelsk, hvis du mener Business
og tag ind en 2c Stamp for Svar.
T.
Rom «»notet, aknel $•«#, Wew.
«rtélig geilebning eine». \n\n "RodhuggerlM" og "FARM STOCK
and HOME" for $1.25 Staret.
Fergus Falls.
Egeved tår $4.25
Birk 4.00
Maple 4.50
Hvede R». 1 hard 62%
1 Northern 6114
Minneapolis.
Hvede No. 1 hard 623c
1 Northern 60Xc
Fergus Falls og Crootfton, MW«., Tirsdag de« Svde Marts 1894
I de andre
a Scandinavian weekly Newspaper
issued every Tuesday
Surnmertowu, Tenn. 20de Febr. *94.
T. C. Nason.
O. "RarrJse,
Attorney at Law.