Rodhuggeren. [volume], April 03, 1894, Image 1

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Et Tilbud.
Vi har gjort Arrangement med S.
M. Owen, foo enhver, der indsender til
08 $1.35 kan faa baade "Rodhuggeren"
og "FARM STOCK and HOME" for et
helt Aar.
Ro. 19.
Markedspriser.
SM a 14c
Äg pr.Tusin ...mc
Poteter pr. Bushel ...86c
Crookston.
Hvede No. 1 hard 52'
"1 Northern 60c
2 47C
8 86c
Havre pr. Bushel 25c
»hg 28c
Hö Ton $4.00
Smör Pund 25c
Poteter" Bushel 50c
Bedpriser.
Duluth.
Forskjellige Nyheder.
Senator Stewart har introduceret
i Senatet et Forslag om fri Sølvmynt
ning.
Bi giver "Rodhuggeren" 3 Maa
neder for 25 Cents. Hvormange er det,
som vil benytte sig af Anledningen?
Forbudsloven er ophævet i Iowa.
Den nye Brændevinslov er imidlertid
faa streng, at det blir yderst vanskeligt
at drive Saloonforretning.
John E. Röstad, Hannaford, N. D.,
skriver, at Saakorn koster 90c til $1
paa Elevatorerne, mens Farmerne faar
47c for No. 1 hard. Jo, det viser sig,
hvor Magten er.
.. Angaaende Arbeidertvistighederue
paa Union Pacific Banen berettes fra
Omaha, at det nu er første Gang, at
Arbeiderne er biet anerkjenne Lovs
Rettigheder i Retten. Det er bra.
I
Blufields Nicaragua, Mellemame
rika, har Guvernøren efter Forlydende
skudt en Amerikaner. Herover kan man
vente, at vor Regjering blir faa nidkjær,
at den vil bruge Millioner til Ruswin
ger for at bekrige den lille Republik.
Kongresmand Boen af 7de Minne
sota Distrikt har 27de Marts introduce«
ret et Forflag om at nedsatte alle offent
lige Embedsmænds Lønninger, Diæt og
Milepenge. Lønninger over $1000 og
under $5000 foreflaaeS nedsat 25 pCt.,
høiere Lønninger fra 5 20 Tusinde
33£ pCt., og alle Lønninger otter 20
Tusinde reduceres med 50 pCt. eller det
halve. Ingen Lønninger at nedsættes
lavere end til $1000. Dette Forslag er
betimeligt og burde absolut bli Lov.
Kongresmand Blands Bill om
Myntning af 55 Millioner i Sølv Seig
niorage er nægtet Sanktion af President
Cleveland. Denne Handling af Presi
denten vifer hanS konsekvente Opposition
mod Folkeviljen. Wall Street nomine
rede ham. Wall Street nominerede
Harrison. Wall Street styrer Nationen.
Wall Street vilde have Beto, og de fik
det. Saalænge de gamle Partter er
ved Magten, vil det altid bli faatedes.
Hvad vilde Tom Reed eller MeKinley
have gjort i Clevelands Sted? Akku
rat hvad Cleveland har gjort. Hvem
fomhelft af de gamle Partiers Ledere
vilde ha gjort det samme. Pengebanden
i Watt Street vil lommer til at styre
Landet, indtil Vesten og Syden lærer
sig til at flaa den.
Plutokraterne og Seigniorage Bil
len. "The New Uork World" for 21de
Mars gir en Beskrivelse af de Besträ
belfer, som er fat igang af Bankører og
Handelskamre i Østen for at presse Cle
veland til at veto Seigniorage Billen.
"New Aork Handelskammer udnätmte
en Komite at 18 Sankörer og Millio
närer til at gaa til Washington paa et
specielt Trän for at paalägge Cleveland
at bruge sit Veto mod denne Bill.
The sound money convention af
commerScielle Organisationer udstedte
Cirkulärer, hvori de opfordrer alle Or
ganisationer og Mättd, som har "sunde
Penge Meninger" til at tilskynde Pre
sidenten til at bruge fit Beto mod Seig
niorage Billen. Philadelphias Board
af Trade og Bostons Handelskammer
har taget lignende Skridt". Kan
man ikke nu se, at det er Listens Penge
mand, som styrer dette Land?
Dersom flige Kirkeblade, som "Syd
Dakota Ekko" virkelig representerer den
sande Kristendom, soo maa vi oprigtig
tilstaa, at vi Hor alvorlig Tvivl om
dens gode Forsætter. Vi har aldrig
lagt to Pinder ikors for dette Blad, og
alligevel Har det angrebet os og forsæt
ligt lyvet paa os. En Gang Har vi tat
til Gjenmæle og fremholdt det foragte
lige i dets løgnagtige Fremfærd. Dette
svarer det kirkelige Blad intet paa, men
fortsarerjmed at kaste Smuds paa os ned
fra sit Høie kristelige Stade og at basu
nere om "Smudsbladet i
Fergus Falls".
Vi ønsker ikke at gjøre endog nogen
Modstander Uret, og vi skal altid være
rede til at gjøre Afbigt, om vi skulde
komme til at sige en Usandhed om no
gen. Hvorfor i al Verden har ikke Kir
blade saapas LErlighed og Mandsmod,
at de kan gjøre det samme? Mosheim
siger om Kirkefædrene: "Det var en
Dyd at skuffe og lyve, ttaar man derved
kunde fremme Kirkens Interesse." Det
maa være denne Slags Moral "Ekko"
og ligesindede endnu kjæmper for.
Bladet "Amerika" i Chicago har
storartede, Høie Interesser. I vor Ar
tikel om Colleger og Folkehøjskoler
nævnte vi, hvorled.es der paa de først
nævnte Skoler drøvtygges latins? Gram
matik og tog som et Eksempel Bøinin
gen af Ordet amo (elske). Her var
begaaet en Feil, idet der i Bøiningen
var sat o iftedetfor a, u for n og e
for i. Det kunde aldrig falde os ind,
at dette var af saa stor Vigtighed, at vi
skulde tage op Plads i Bladet for en
Rettelse. Heri tog vi imidlertid Feil.
Den latinømsintlige Redaktør af "Ame
rika" kommer nu ud og .snakker om
"Per Degn-Latin". Bi nævner dette
jont skyldig Erkendtlighed til den lærde
Kalheim for hans store Omsorg for os.
Da Hr. Kalheim mistænker Kringen for
Feilen, skylder vi at oplyse ham om, at
Artikkelen ikke var strevet af Kringen,
men af en af Bladets Redaktører, me
dens han paa en Reise en Dag taa
"tieirfaft" i Becker Cv. Det forekommer
os imidlertid lidt underligt, at denne
Feil skulde være det eneste, som Bladet
"Amerika" fandt værd at nævne ved
denne Artikel. Den rette Bøining af
Ordet amo er af større Interesse for
det end selve Skolespørgstnaalet. Lær
dommen er rar, den ogsaa. Og endnu
rarere blir den, naar "Amerika" fætter
dette i Forbindelse med Navnesorveks
lingen, som i Vinter fandt Sted med
gamle Senator Rice og Ex-Guver
nør Rice, hvilket ogfaa kom ind i "Rod
huggeren". Vi paastaar flet ikke at ha
stort Kjendskab til de gamle Politikere,
saa naar andre Blade forveksler deres
Navne, især naar de ligner saa meget,
vil vi ikke paatage os at være Skoleme
ster. Paa dette Gebet er vi mere end
villige til at lade "Amerika" og andre
af samme Uld undervise oS.
Billig Reise til California.
Northern Pacific Jernbanen har nu
fat ikraft en ny Række af lave Retur
Billetpriser tit Steder i California.
Billetterne er gyldige til den 30te April,
1894, og under visse Betingelser kan
man faa stoppe over paa Reisen.
Disse Takster vil sætte de, som ønsker
det, istand til at tilbringe Vinteren i det
sydlige California eller at besøge Midt
vinter Udstillingen, som afholdes i San
Francisco. Denne Begivenhed vil uden
tvil kun overstraales af den nys lukkede
Verdensudstilling, og det vil betale sig
vel at besøge den, eftersom Californias
Velstandskilder og Industri der vil
udstilles.
Fra St. Paul, Minneapolis og Du
luth til San Francisco og tilbage via
Porttand tit St. Paut etter titbage til
Missourifloden $80.50.
Nærmere Underretning faaes véd
Henvendelse til Chas. S. Fee, G. P. &
T. A., St. Paul, Minn.
ftørff
atl«N.
RttlHa »rtlrtitinfl gien.
Til A. A. Soreng.»)
Hr. Redaktør!
I "Rodhuggeren" for 20de Febr. fer
jeg, at en Indsender, Hr. A. A. Söreng
stritter, at der burde vare et norfi-ome
rikansk Blad, hvor der kunde diskuteres
Emner som: den frie Tanke (paa det
religiöse Omraade) individuel Frihed
(Individualisme) Humanitet, Menne
skeracens sysikale og mentale Forädling
o. s. v.
Jeg er enig med Hr. Söreng heri.
Et saadant Blad vilde vare af stor
Nytte og tjene til at kaste Lys over disse
Emner. Der var dog i hans Artikel
en anden Udtalelse, som isär tildrog sig
min Opmärksomhed og som jeg önfler
at gjöre nogle saa Bemärkninger til.
Hr. Söreng erklarer sig at vare en
Modstander af Statssocialismen og hol
der den for at vare et altopslugende
Monopol, hvor Individet stal ofres paa
det "almene Velfärds Alter".
Jeg finder det besynderligt, at Mättd,
som interesserer sig for at diskutere in
dividuel Frihed, Humanitet og Menne
skenes sysikale og mentale Forädling, og
som selvsölgelig önfler disse Begreber
virkeliggjorte, kan väre Modstander af
Statssocialismen. Det skulde väre in
teressant at vtde, hvorledes Hr. Söreng
tänker sig at faa disse Ting realiseret
under de nnvärende Samfundsforholde.
Jeg tror, at sand personlig Frihed
for alle Mennesker alene kan vpnaaes i
en socialistisk Stat. Saalänge det lig
ger i et Menneskes Magt at forhindre
andre Mennesker i at fortjene deres
Livsophold, kan der neppe blive Tale
om nogen almindelig individuel Frihed.
Bore store norske Digtere viser os i
deres Dramaer og Fortollinger, at sand
personlig Frihed er en Umulighed under
vore nuvärende Samfundsforholde. I
Kampen for Tilvärelfen lider Person
ligheden Skibbrud. Karakteren gaar
tilgrunde. Fristelserne tränger paa fra
alle Sider. Mättd drives of de trange
ökonomifle Forholde til at begoo nbd
värdigende Handlinger og Kvinderne
fälger sin 3Ere for Bröd eller indgaar
Wgteflab ene og alene af den Grund at
faa en Forförger. Og saalänge vi op
retholder det sociale System, vi nu har,
blir der neppe synderlig bedre i morals?
Henseende.
At de Forholde, hvorunder vi lever,
virker tilbage paa oS selv, kan vel ikke
nägtes, og det bliver et nästen frugtes
löst Arbeide at forföge paa at forbedre
Menneflene, hvis man ikke vil reformere
Forholdene, hvorunder de lever. Og et
politisk Parti maa til for at kunne ud
före dette Reformarbeide.
Hr. Söreng synes ligesom Fader
Holberg, at Folket politiserer formeget,
mett vi lever jo ikke i Holbergs Tid.
Folket bestemmer nu felv sin Skjäbne,
og det er enhver god Borgers Pligt at
sätte sig vel ind i de Santsundsspörgs
maal, kom er oppe i hans Tid, saa at
han kan opgjöre sig ett fornuftig Me
ning om dem. Et Folkestyre med ett
uvidende og tankelös Bälgerbefolkning
er ltgefaa forkastelig forn et eneväldig
Kongedömme. Det er Folkets Uviden
hed, som gjör det mulig for Plutokrater,
Monopolister og Tyranner as alle
Slags at existere.
Det hö tefte Gode til det störst mulige
Antal Mennesker er det Maal vi som
Kristne skulde strobe at naa, men dette
Maal kan ikke, efter min Mening, nooeS
under ttogett anden Samfundsordning
end Statssocialismen. Jeg tror, at
den i sin videst mulige Udfträkning vil
väre den bedste for alle civilicerede No
tioner, og den vil ogfaa engang iFremti»
den blive indfört trods at Modstand.
Det er bedre, at Staten, det vit sige Na
tionen som en Helhed, bliver et altop
slugende Monopol end, som det nu er,
at enkelte Individer faar Anledning til
at blive altopslugende Monopolister.
Störstedelen af Menneskene er jo nu
blevne afhängige af nogle faa Indivi
ders Naade. Disse store Korporatio
ner og Kapitalister er jo bleven til Sta
ter i Staten. Magten er stiftet fra
Folkets Händer over i Kapitalisternes
Händer. De er ligesom Smoakonger
var i Fortiden, de har hver sine Fylker,
il
Denne velskrevne Indsendelse, har vi bHvlrrt
itfe sundet Plad» fot jlr.
ii s
2QO:cT*
i
MOTTO: Frihed för Loke saavel som for Tor.
Fergus Falls og Crootsto«, Min«., Tirsdag de« Zdie April 1894.
)om statter tit dem. Jeg synes, at det
bilde väre at foreträffe, at disse Indivi
ders Betsärd blev ofret paa "bet almene
hZelsärds Alter" iftedetfor omvendt.
Den Samfundsordning, vi nu har,
er kun ett Levning fra Barbarismen.
Jeg har levet baade under et monarkist
og et republikansk Styre, men jeg har
ikke sundet megen Forskjäl paa dem.
Begge to er et Komediespil af de övre
Samfundsklasser. De har förget me
get godt for sig selv og har svälget i
Overdaadighed og Vellevnet, medens
den arbeidende Klasse hor lidt Nöd og
Savn i et glädeslöst Slid og Släb.
Man har talt i höie Toner om Frihed
og Lighed og Broderskab og andre vel
klingende Fraser, men der har väret
saare lidet at spore af alt dette i det
praktisfe Liv. Man fer desvärre ikke
megen Humanitet i Samfundet.
Vi har gjort store Fremskridt paa In
dustriens Omraade i Opfindelser as ar
beidsbesparende Maskiner og forbedrede
Prbeidsmooder og vor Produftionsevne
er mange Gange forstörtet, mett allige
vel maa vi endnu arbeide fra 10 til 15
Timer i Dögnet og det meget haardtfor
at fortjene tilsträkkelig til Livsophold.
Börn sättes til Arbeide i Mitter, Fa
brikker og Bärksteder, länge för de har
nooet ett passende legemlig og aondelig
stdvikling, og forkröles saaledes baade
baa Legeme og Själ for hele fin Levetid,
i Vort nuvärende industrials System er
i det Hele saa ufornuftig, at det ikke for
bener at kaldes et System. Der er alt
for mange uproduktive Individer at un
derholde. Der er formange Droner i
Bikuben og de foröges jo stadig. Hele
henne Overflod af Handelsmand og
Agenter, Sagförere og Dommere og
Folk, som har Penge ude paa Rente,
Pantelaanere, alle disse Snyltedyr,
Jjvoraf, der er langt flere end nödvendig,
délKret MaTamfun^Äegemet, ja, lig
ger som en Nattemare paa Arbeideren
og Landmanden, saa at det er intet at
undres poo, at vi, trods vor forögede
Produktionsevne, er forholdsvis fattige.
Do Grev Leo Tolstoi engang blev
spurgt om, paa hvilken Maode, han
tänkte de Fattige bedst knude hjelpes,
svarede han med oprigtig Ligefremhed:
Ved at vi Rige ser til at komme af de
res Ryg. Man har anslaaet, at enhver
Arbeider foruden at underholde sin Fa
milie underholder to flige Snyltedyr,
som intet producerer.
De store Udgifter til Fangster og Ga
lehuse, som blir mer og mer opfyldte poo
Grund af de uretfärdige Samfundsfor
holde og Brändevinstrafifken, oarelodre
ogfaa den producerende Klasse i höt
Grad.
Jeg tror neppe, der bliver nogen stor
Forbedring i disse Forhold, för Stats
socialismen blir indfört. Staten bör
overtage og drive hele vort industriole
System, baade Produktionen og Omsat
ningen. Det System, vi nu har, er et
Hadets Regimente. Den fiendske Kappe
strid maa vige Pladsen for broderligt
Samarbeide. Do fan ogfaa den Krast,
font nu gaar tilspilde, anvendes til at,
frembringe noget og faaledes bidrage til
at Arbeidstiden kan blive tortere for
allesammen. Naar dette engang er sket,
kan der maaske bli Tale om Menneske
racens fysikale og mentale Forädling.
Men faalänge Störstedelen af Menne
skene er optagne fra Morgen til Kväld
i Kampen for Tilvärelfen, blir der in
gen Tid levnet tit at ofre paa legemlig
og aandetig Forädling.
Det kan väre af stor Nytte at disku
tere disse Emner, men det synes mig at
väre bedre at stötte et politisk Parti,
som arbeider for at virkeliggjøre disse
store Fomtoot.
Saotangt som Folkepartiet gaar i
Statssocialismen, synes jeg enhver
Mand kan gaa saatangt har man alle
rede naaet over i gamte Norge. Folke
partiets Program vil ogfaa i en när
Fremtid bli realiferet hertillands.
Der kunde väre mere at sige om dette,
men det blir forlangt, faa jeg faar
standse. For de af "Rodhuggeren"8
Lasere, som muligens ikke kjender Stats
socialismens Principer, og som ött sker
at läre disse at kjende, vil jeg anbefale
at Iäfe den amerikanske Forfatter, Ed
wards Bellamys bekjendte Bog "Look
ing Backward", som faaeS i hver Bog
lade for 50c eller Danskeren Lawrence
GröntundS Bog "Cooperativ Common
wealth", som koster 25c og kan erholdes
hoSBoghandterne. H. A. Henrikson.
(As Olav Haugtrö.)
I.
"Al Søgn er af Djævelen".
Saaledes lyder en gammel Sætning
mett matt kan ogfaa gjøre ett Skjelm
Uret thi Donsten Th. Homann, For
mandi "Ekko"s Trykkeri her i Byen,
har gjort ham Rangen stridig.
I No. 13 af "Rodhuggeren" hvil
ket Læserne vil erindre skrev jeg en
Artikkel angaaende det politiske Sjok
kerorgon "Ekko"s Cirfulation og viste
ved Tal fra edsvorne Erklæringer
offentliggjorte af "Ekko" selv hvor
ledes Rævekloen hos dette Blad altid
stikker frem under Faarepelsen. Artik
kelen undertegnede jeg med Navnet
"Hermon Henning".
Jeg meddelte kun ttøgtte Fakta og ci
terede "Ekko"s svorne Tol, hvilket Hr.
Hornonn erfjender "er meget rigtige",
og hatt er endda tillige saa uforsigtig at
fortælle os, ot "Ekko" kaster Blaar i
Dinette paa det averterende Publikum og
sværger paa Humbugen for derved "at
flaa to Fluer med et Smæk", hvilket
hatt er villig til at bevise, hvis jeg vil ulei
lige mig op paa hans Kontor. Men
alligevel trods Tallenes Rigtighed
er Hamann kommet i Krigerharnisk
og har med megen Salvelse og sterke
Ord, fundne "mellem Linjerne" i mut
Artikkel, udført et mesterligt Asklæd
ningsarbeide, som lidt logisk betragtet
nærmest ligner en Stroomandsbednft.
Han har selv, siger hon, "i Aar
tjent sit Brød i "Ekko"s Tjeneste", og
det vilde være en Dumhed af os, om vi
ikke kunde forftaa, hvorledes og hvorfor
han finder sig beføiet til at logre indad
og bjeffe udad.
Uden videre Omsvøb skaber han sig
selv om til en Holger Danske og gaar
tøs paa Spøgelse« Herman Henning,
afklæder det i en Fart og fremviser det
nøgne ©felet som "Religionssorneg
terett Olav Haugtrø".
Hvilket Syn!
Naar Hr. Homonn forsøger at male
Fonden poo Væggen for at skræmme
det "uvidende Publikum" ved at kolde
mig en "Religionssornegter", saa viser
dette netop, at Betydningen af Ordet
Religion ligger langt udenfor hatts
Forstooelfe, og at Evnen til at trække
den intelligente Linje mellem "Rodhug
geren^ og Ekko"s Læsere har svigtet
ham. En moralsk, sund, fornuftig og
nyttig Religion, fom kan være det store
Menneskesamfund til Gavn, hor jeg al
drig fornegtet men spidsfindige Dog
mer, endeløst Prestevrøvl, meningsløse
Ceremonier og Hykleri i enhver Skik
kelse har jeg altid fornegtet og vil
komme til at fornegte. Enhver frisin
det Mands Religion er at arbeide for
det nyttige og samfundsgavnlige og at
modorbeide Humbugen, Raaddenskaben
og de dovne Snyltedyr, som lever og
seder sig poo andres Bekostning.
Sandhed iftedetfor Løgn, ZErlighed
iftedetfor Humbug og Brød iftedetfor
Stene er netop den Religion, jeg hylder,
og den Religion, vi trænger. Men
Hamann's Religion? Om jeg forftaar
ham rigtig, faa maa HanS Religion
være faa omtrent det modsatte as, hvad
jeg. kalder min. HanS Forsvar for
"Ekko"S FremgattgSmaade, hons lige
fremme Løgne og hatts religiøse Artikkel
fra først til sidst er et saadant flaaende
Bevis for, at hans Religion er af en
anden Egenflab end min.
Jeg for min Del og jeg tror
mange andre maa tage det fom en
LEre at være Sornegter af den Reli
gion, fom Hr. Hamann har givet oS
faodonne ypperlige Prøver paa.
Det vilde være af Interesse at vide,
hvilket Kirkesamfund vor Ben Dansken
hører til thi igjennem hans Religion i
Praksis kan man gjøre sig et Begreb
om Lærens Renhed".
Og HanS Had og Foragt for ano
nyme Skribenter! (Hus!) Han
maatte ifølge sit Princip ogfaa "afklæde"
mig, da jeg vovede at skrive anonymt.
Men om Forladelse! "Ekko" har jo
ogsaa to anonyme Skriblere, som be
standig i Bladets Spalter, lig Muld
varpen, flænger om ftg med Støv og
Lort. Den ene er "Belox", Mandags»
epistlernes Apostel, og den anden
^å.ss-5$i#.si«
1WG
X!S
RODHUGGEREN,
ste Aarg
"N. N.", den forenede Kirkes ukjendte
Ven. Disse Herrer er ikke altid faa
forsigtige, at de ligesom jeg holder sig
til"Ekko"s hellige Talstørrelser, men
spinder væk paa egen Haand. Vilde
det ttu ikke være prtncipmæssigt, at
Hamann ogsaa "afklædte" disse væl
dige Herrer og derved "flaa to Fluer
med et Smæk" Burde han iffe være
konsekvent og tage "Velox"s ttøgtte
Skikkelse i den ette Haand og denne Bog
stavstørrelse "N. N." i den anden, holde
dem op for det "undrende Publikum"
og fremvise den første som Prof. Lang
seth og den anden som Pastor N. Bø?
Dette vilde jo ikke være ondet end bare
et simpelt Bevis paa Fasthed i Grund
sætninger og Analogi i Handlinger.
Lad os se, om han gjør det.
(Forts.)
Om Fattigforsørgelsen.
Paa Farmermödet i Rothsay blev
det talt otn at forandre Fattigsörsörgel
sen i Wilkin County fro County til
Town System. Jeg tror, at en liden
Forklaring om, hvorledes samme skulde
ivärksättes ikke vilde väre asveien. Först
maa en Ansogning underskrives af af
de afgivne Stemmer ved sidste alm.
Balg. Da der i 1892 blev afgivet
1085 St. i Wilkin County, udfordres
der 272 Underskrister paa nätinte An
sogning, för den kan forelagges Board
of County Commissioners. Dette
Board maa da forelägge Sagen for
State Board of Correction and
Charities, font stal give Road og Vei
ledning, hvorpoo Sogen blir forelagt
Välgerne til Afstemning poo näste alm.
Valg. Hvis County Kommissärerne
er i Favör af Forandringen, kan de selv
bestutte Sagen forelagt State Board
of Correction and Charities, uden
at af Välgerne behöver at indsende
nogen Ansögning. Dette er ett Sag af
Vigtighed, fottt enhver bör tänfe over.
Jeg for min Del tror, det vilde komme
til at folde tungt poo et tyndt befolket
Town, hvis der skulde indträffe megen
Sygdom blandt de trangende, fornem
melig hvis der skulde väre langt efter
Doktor. Udtal eder om Sagen, Godt
folk! Tollef O. Grönseth.
Fra County Alliancens President.
Som President af Otter Tail
Countys Alliance ønsker jeg at henlede
vore Town Alliancers Opmærksomhed
poo et Avertissement i "The Represen
totive" fra Fængselsbestyrelsen med
Hensyn til Twine. Bestyrelsen har be
sluttet at sælge Twine paa Dag under
visse Regler og Betingelser, og den an
befaler, at County Alliancerne udnæv
ner en Agent en bemidlet vederheftig
Person gjemtem hvem denne Twine
kan erholdes paa Dag.
I et saa stort County som Otter Toil
synes denne Plan at være upraktisk, men
hvis Countiet kunde deles i Distrikter,
og en Agent udnævnes i hvert Distrikt
til at bestyre Forretningen, synes jeg
det maatte bli lettere at arrangere.
Jeg agter at kalde County Alliancen
til Møde straks efter Baaraannen for ot
diskutere denne Sag. Jeg ønsker imid
lertid, at hver Town Alliance vilde
holde Møde og overveie Sagen, for at
vi poo County Alliancens Møde, kan
behandle den mere intelligent, og for at
nogen kan være forberedt paa at fore
flaa en Plan, fom vilde vise sig at være
praktisk og gavnlig fer hele Countiet og
paa samme Tid være overensstemmende
med FængselSbestyrelsenS Regler.
H. P. Bjørge,
Denne Sag vil vistnok være of ltge
faa stor Betydning, hvad andre Coun
tier attgaar. Red.
Skandinaviske Skræddere, fom fait
give ett ordentlig ung Mand stadigt Ar
beide, bedes om at tilskrive B. Jemte»
gaard, Sioux Falls, S. Dok.
'ZE3oaj^\xgrgr©xeza.'
"SKANDINAVISK FARMER JOURANL"
føt
$1.50 \n\n "Rodhuggeren" og "FARM STOCK
and HOME" for $1.25 Storet.
Fergus Falls.
Hvede No. 1 hartz 50c
"1 Northern .48c
S .45c
"8 42C
Smör pr. Pund 1
Egeved tör $4.25
Birk 4.00
Maple 4.50
Hvede No. 1 hard 63c
"1 Northern 60c
Minneapolis.
Hvede No. 1 hard 63c
"1 Northern 6lc
T- O. "Rnrrlze,
Attorney at Law.
Fra Sioux Falls, S. D.
a Scandinavian weekly newspaper
issued every Tuesday
—at—
FERGUS FALLS, MINN.
President, Otter Tail Co. Alliance.
om Matti.