Newspaper Page Text
5 HvlS du Itber af Hovedpine, betændte »g saare (Øtenloog, utydeligt Syn, etc., saa spar dine Penge, spar dine Ørne bed at konsultere F. H. Straub, Gradueret Optiker. Undersøgelse fri. 9lo. 94. Forskjellige UZKeSer. Gen. Wergeland,Henrik Wergelands yngste Broder, døbe 19 August i Kristi ansand. En N. D., den 5te ds. kostede en Mand Li vet, og 2 blev farligt skoldede. Moorhead har jaget vak Gamblerne, som har samlet sig der for at plukke vy.* Høstarbejderne, naar de kommer tilbage fra Dakota. Dm berømte Kartontegner Watson Heston tegner Billederne i "Sound Mo ney" til hver Uge. Send ester Prøve nummer, Massillon, Ohio. Corey er Populisternes Kandidat for Guvernør og leder i den store Kamp i Ohio. Statsudftillingen for Minne, ota vx aabnedes igaar, mellem St. Paul og Minneapolis. Det forlyder at bli en storartet Affære. Enbel af Jndtoegterne paa Lørdag tilfalder Minnesota Edi torial Assosiation og selvfølgelig er Aviserne velvillige nok til at avertere den. En uhyggelig Tildragelse fandt Sted 6 Mil syd for Kensington i Pope Co., Søndag iste Sept. En Farmer Elliot eller Erik Erikson slog ihjel sin Hyrekar Gustav Carlson. De havde gjort fra sig Stackingen og fa at hjem en Alkagge Lørdagskvalden. Om Söndagen fatte de sig tit at drikke. Da Fylla fik Over haand paa Eftermiddagen, blev der 2Eg ling og Slagsmaal af, og det endte med, at Erikson tog en Jernstang og slog Carlson i Hovedet, saa han laa bevistløs helt til Mandagsmorgen, da han døde. Da Doktor Moore fra Glenwood var der, laa Erikson oa snld, at han nästen var uden San« og Samling. Han har Familie, medes Earlson var ugift og havde ikke hjemme der i Egnen. Her har vi en Nyhed, som vi føler os altfor svage og ubetydelige til at ned tegne. Men vi saar prøve alligevel. Cornelius Vanderbilt har bygget sig et Hus for $3,000,000 i Newport. Det blev taget i Brug forrige Uge, og ved den Anledning blev omkring 200 Venner mdbudt. Skuespillerinden Mrs. Lang try, som er verdensberømt for sin Skjøn hed, har en Klädning som koster bl, 000,000 men ved denne Tilstelning var der flere Dragter, som aldeles overstraa lede Mrs. Langtrys Klæbning. De 200 er i Besibdelse af en samlet Formue paa over $4,000,000,000, eller $20,000, 000 i Gjennémsmt. Til Sammenlig ning kan anføres, at hele Staten Wis consin— Land, Huse, Kreaturer, Ruö og Stub, i 1805 er skatlagt for $600, 000,000. Dette lille Selskab hos Van derbilterne er altfaa i Besibbelse af en famlet Eiendom, som er væib omkring fyv Gange saa meget, som Staten Wis consin er assessed for. ("Reform".) Ole Sansdalen var i sin TidTelemar kens mest yndede Skrønemager. Hans Fortællinger var næsten ligesaa popu lære som Bjørnsons Fortællinger og Digte. Her er etas hans Produkter: "Mens vi arbeidede paa Skienskana len, fik jeg en Dag Ordre til-at begynde Mineringen paa en stor Fjeldknappe. For med et Slag at tilintetgjøre Fjel det bestemte jeg mig til at sætte et Kjæmpestud midt i Nuten. Som sagt saa gjort jeg fik de nødvendige Mine bo og en Feisel saa stor, at ber maatte to Mand til at bære den frem paa Pladsen. Naar jeg brugte den, drøtted det jaa, at Opsynsmanden maatte raa Be til mig, naar han skulde gi fine Folk Ordre: "Holdt, du Mand med dett sto re Feiselen! Du banker, saa en ikte kan høre Mannamaal"! Ester tre Ugers Arbeide var Minehullet færdigt, og da var det saa stort, at jeg sendte en Srnaagut ned for at rense det. Jeg be gyndte ttu at kjøre Ammunition til det, hvilket tog 3 Dage. Skuddet srnaldt i 3 Dage, men da var det ikke andet igjen af Fjeldknabben end Smaasten. Otte Dage efter læste jeg i Aviserne, at det havde regnet Sand og Smaasten vest ved Kristianssand. DS^Abonner paa "Robhuggeren" l' Duluth, 4be Sept. Fred Shelland, som i nogen Tid har varet i Fängsel mistænkt for Mordet af Peter Garden, hcengte sig idag, just efteråt Granbjuryen havde besluttet, at han fkulbe gaa fri, og ba nogle af Mebtemmerne kun var nogle faa Skribt fra hans Celle for at med bele ham bet glabe Bubfkab. Buckley, Wash., A»gust »Ide 'gb. Hr. Robhugger! Jeg liker gobt "Robhuggeren", uben Tvil bet bebste norske Blab i Amerika. En Ting fattes "Robhuggeren" og bet er: han synes ikke at forståa sig noget paa Labor Exchange. Nu, for at "Robhuggeren" skal komme paa rette Spor, vil jeg anbefale ham at lase: Trials and Triumph of Labor by G. B. De Benardi, Indepence, Mo. Denne er Bøgernes Bog og burbe læ ses af hvereneste Manb og Kvinbe i ben ganske Verben. Om Labor Exchange var sat igang overalt, ben vanskelige Opgave meb Hensyn til Arbeiberspørgs maalet vilbe blive løst. Den vil løse alle Spørgsmaal og hvor simpelt. Jeg skal ikke opholbe Laserne meb en lang Beskrivelse meit vil sige big tøv ikke førend du har sent for Trials and Triumph of Labor, 50c. 3 for $1. Dersom Du ønsker at gjøre godt for dine lidende Medmennesker, ba er bette ben bedste way. Jeg skal oplyse a^vi alle rebe har 10 Brancher i Washington, 15 i California. Jeg har organiseret Branch 61 heri Buckley. Meb be bebste Dnsker til "Robhuggerens" Lasere for i v e e e e s a i n a n Vi er Hr. Martin Gran meget tak nemmelig for hans Venligheb,og kan op lyse, at vi øjeblikkelig fenbte efter navnte Bog, som vi skal gjennetnlæse, saasnart ben kommer os ihænbe. Vore Läsere kan saalebes gjøre Regning paa at blive kjenbt meb Bogens Indhold og Ideer. Red. En Uden Gjendrivelse af Pastor T. Lee's Angreb paa Goodtemplarne. Jeg ser et Stykke af en Pastor Lee i No. 33 af "Reform" for 13be August, hvori han angriber Goobtemplarne og stempler bent som Gubssornagtere og Af gubsdyrkere. Som Goobtemplar fin ber jeg mig berettiget til at gjøre enbel Bemärkninger til hans Skriveri. Jeg kjenber intet til Pastoren, mett skal kun bømme efter hans Ubtalelser i nævnte Stykke. Det er sammenfat af faabatt Uforskammethed og faa usle Søgne, som jeg nogensinde har feet paa Prent. Han tror ikke, at Djevelen har noget imod Goodtemplarnes Arbeide. Jo jeg tror, han har temmelig meget imod deres Ar beide men faadant Arbeide, som bet Pastoren ubsører meb saabant Skriveri, bet har han vist intet tmob. Det er at Sanbsynligheb for, at han er Pastoren behjelpelig i Ubførelsen af faadant. Pa storen beber ogsaa alle Kristne at sky og fly Goobtemplarlogen. Jeg tror jan belig matt har langt større Grunb til at bebe alle skikkelige Folk at fly og sly saabanne som Pastor O. T. Lee. Hatt paaberaa&cr sig at väre en Kristi Tjener og en Sjælesørger, mett ifiebenfor Kristi Tjener maa han väre en Satans Tjener, og ifiebenfor Sjælesørger laber bet til, at han er mere af en Själemorber thi faa tedes at angribe ett Sag offentlig, som bet viser sig tybelig han ikke kjenber det mindste til, bet kan ikke vare anbet ettb djevelsk Onbskab. Jeg fatter Pris paa elt ærligt Asholdsarbeibe, og Goobtemp larne forsøger sanbelig at gjøre sit, saa be har slet tkke fortjent saabant Angreb. Jeg fer, enbel eiteret af vore Ritualer i stbste No. as "Reform", hvilket er .nok Bevis til at stemple Pastor Lee som en stor Løgner. Jeg skal ogsaa tilføie», at Capelanen i Logen ikke er bunden til kun at bruge de der anførte Bønner, mett har Frihed til at välge, hvad han vil ud af Bibelen, og da kanske Goodtemplarne kan gjøre ligesaa godt Udvalg join Pä stor Lee. Jeg har her brugt endel skarpe Udtryk, mett jeg paastaar de er fuldt be rettiget i at gjendrive Pastorens Løgne og forsvare en retfarbig Sag. O. F. o s e Underwood, Minn., Aug. 31. 'vs. MOTTO: Frihed for Loke saavel som for Tor Uddrag af Harvey Horr Debatten. s Fortsat fra orr. Nr. Harvey Foråt forstaa, hvorlebes Sølv kunbe bli bemonitiferet, maa Læse ren komme ihu, at vi havbe Papirpenge, og at intet Sølv eller Gulb var i Cirku- lation «ttbtagen i California. Stillin gen var ben samme i Englanb efter be franske Krtge i 1816, da matt ophørte at mynte Sølv der. Sammensvargelsen for at demonitifere Sølv blev betragtet af dem, som deltog beri, som ett Forretningstransaktion, just som be ber besøgei Washington og anbre Hovebfteber for veb Lovgivning at faa iflattb ett Sukkertrust, ett Trust paa Skolebøger eller noget anbet. Sam mensværgelsen blev udkläkket i Lonbott. Europæiske Finansntænb havbe opbaget, at Demonisationen af Sølv i Englanb havbe ingen Virkning paa den kommer sielle Part af to Metaller, til ten Ra*io som var fast)at af Frankrige. For at brakke denne Pari og forringe Sølvets Värbi blev bet besluttet, at bet i alle store Land skulde foretages bett ttøboettbige Lovgivning. Tingen blev biskuteret af Fiuansmänb i Lonbon og Paris, og me get faa af dem, som var meb, sorstob ben fulbc Betydning af ett faabatt Foran bring. En gob Del Diplomatik, For tielj er og Bedrag blev udført for ad sikre de tyske, franske og amerikanske Finans mænds Medvirken.' Sagen blev bifilt teret uben at forraabe bet endelige Mnal af bern, fom tebebe Konferensen. Ester Hjemkomsten fra ett Reise til Lonbon og Paris introbucerebe Senator Sherman en Bill i 1868, som havbe til Hensigt at inbsøre Gulbstanbarb. Senator Mor gan af New 3)ort "hoppede paa den med alle fire" i den financielle Komite, og Sherman faa, at Morgon forstod agte Bimetalisme, og denne Bill døde samme Dag og kom aldrig op igjen. Morgans Embedstid udløb i 1869, og i den näste Session fremkom en anden Bill. De som viste nogen Interesse for den nye Bill, var Myntdirektør Linderman og Treasury Comptroller Knor, som blev President as en Nationalbank i New Dork, John Sherman i ©citatet og Re presentanterne Eooper as Massachusetts og Stoughton af Michigan i Huset. Dennnegang gik Billen til Komiteen, hvilket bet anbet Forsøg paa at udelade Sølvdollaren blev opdaget, og den blev indsat esteren Ratio af 15£ til 1, hvil ket var den franfle Ratio. Dette var ett Dollar af 384 gr. og af Ligevärdi med et fransk 5 Franc Stykke. At faa denne Dollar ud paa ett un derfundig Maabe i sibfie Oieblik blev berttæfl be sammensvornes Plan. Det eneste Spørsmaal be maatte iitblabe sig paa, vilbe bli Foranbringen af Värbi enheb fra Sølv til Gulb, og bette kunbe be greie veb at paavife, at Gulb var i Virkeligheben ba bleven Standard ved fälles Samtykke af Nationerne. Saale des blev bet ett Bill af et uskylbigt Ud seende. Demonisationen bestod i at flättge Myntvärkstebet for et vejtemt Me tal og saalebes asskjære Kravet for bet og overlabe bet til sitt kommersielle Värbi: Horr Unbskylb Mr. Harvey, mett før vi begynder Diskussionen om Loven af 1873, vil jeg kalde Deres Opmærk somheb til et @teb i Deres Bog paa Sibe 9, fordi De har udtalt her idag,a De agter at bevise, at head Bogen siger er absolut sandt, og at jeg tar feit. De siger forud for 1873 var der 105,000, 000 af Sølv myntet i Forenede Stater, og 8,000,000 af dette var i Sølvbollars. Jeg forftaar, at De siben har rettet dette Beløb. (Fortsattes.) "Robhuggeren" har mobtaget et stort Billede af Coxey. Fra St. Petersburg meddeles, at der 1 dett russiske Hovedstad hersker faaban Skræk for Nihilisterne, som under ben værste Periode as Alexander II Regje ring. Der tages alle mulige Forholds regler for at beskytte Keiseren. Rus land og Frankrige presser hearbt paa Japan for at faa det til at rømme Halv øen Liao Tung. Japan skal tilbydes 86,000,000 jCaels, og hvis det tkke vil .rømme Halvøen da, skal det tages kraf tigere Forholdsregler. Efter Generationers Experimenter i Behandlingen as Drikkeondet med Lov bestemmelser maa man erkjende, at For søget til en mere eller mindre Grad har været frugtesløst. Aarsagen er indly sende. Bore Love har mislykkes, enten fordi de har levnet Trafiken, hvor de fandt ben i Hænderne paa dem, for hvem Drukkenskab er en Vinding, eller fordi der fulgtes en urimelig og øde læggende Statskunst, istedetfor en rime lig Reform as hele Trafiken. At et grundigt og godt Resultat kan opnaaes ved at tage Salget ud af Hæu dente paa private Personer, sees af det skandinaviske System. At Regjeringen har de bedste Betin gelfer for at overtage og kontrollere Handelen i berusende Drikke, giver de nordiske Lande et klart Begreb om i den moderne Tid, ved at en langt rækkende so cial Reform er tilveiebragt af en vis og forstandig Lovgivning. I ben første Halvdel af dette Aar hundrebe var det bevist, at Sverige for brugte mere berusende Drikke end noget andö Sand Verden endog saa sent, som i Femtiaarene ttød Svenskerne 28£ Pot pr. Capita, dobbelt saameget fom noge innværende Land forbruger. Ikke mindre en 33,342 Distillerier var i Operation,eller omtrent et Distilleri for hvert hyndrede Indbyggere, og Ind førselen overgik Udførselen. Følgen af dette tøileslose Drikkeri var.skadelig. En Sjø af Likør truede med et styrte Nationen i en Afgrund. Sverige var biet Drankernes Land. En gradvis Lindring tom med Ind førelsen af Loven af 1855, som gav en stræng Kontrol over Tilvirkningen af Spiritus, og gav visse Embedsmænd Ret ii^åt forbyde ikke bevilget Salg inden fit Distrikt. Denne nye Lov var forsynet meb en Clausul, som bestemte, at naar et Kom pani organiserede sig for at drive De tailhandel med Brændevin i en By, var Byens Fadre autoriseret til give Char ter og Monopol paa Forretningen til dette Kompani. Endel prominente Borgere i Gøte borg organisered sig for at søge en Frel se ud af den moralske og sociale Degrad tion, hvori Drikkeondet havde ført den arbeidende Klosse. I 1865 blev der dannet et fast Kompani. De sendte ind Ansøgning om at faa overtoge al De toilhondel med Spirituöse i Gøteborg. De lovede ot gjøre Hood de kunde for at indskrænke Nydelsen deraf, uden ot forlange større Prosit til Kompaniet end en passende Rente for ben anbragte Ka pital og et Vederlag for sit Arbeibe. Overskudet skulde bruges til at forbedre den arbeidende Klasses Kaar. Tilstooelsen blev givet og det nye Fo magende sot igang. Men be møbte den mest ondskabsfulde Modstand fra dem, som havde tjent Penge paa fine Med menneskers Ruin, og fra visse Kredse af Afholdsmænd. Al den Modstand det mödte kunde ikke standse dets triumferende Fremgang over hele Landet. By ester By adopterede det. I den svenske Riksdag mødte det en lang oH bitter Komp men kom ud af Kon flikten som en lysende Stjerne paa Him melen. Læserne maa huste paa, at dette Sy stem er sorskjelligt fra Syd Carolina Dispensary Lov. Det har ikke nogen Kontrol over Fabrikation og whole sale Handel i Brændevin. Ethvert Di strikt tillades frie Hænder, at behandle det fom bet synes enten at vedblive med Saloon, eller indføre Kompanisystemet, eller forbyde Trafiken efter Forgodtbe findende. Jgjennem Aar af Erfaring har Sy stemets Detaljer været udarbeidet til en mere Fuldkommenhed, men de væsentlige Egenskaber er forblevet de samme. Det første er, at gjøre alle de, som er bestjæf tiget med Salget, albeleS uinteressere de bet anbet at fontrolcce bet i ett saa ban Aanb, at bet formindsket Drikking. Med anbre Ord: bets Hensigt var at udskille Forretningen fra privat Profit og indskrænke Forsyningen berester. yngang givet Monopol paa License i en By kon et Kompani let kontrolere For brug og Salg af berusende Drikke. De 6 pCt. Rente garanteret Aktiehaverne tilbyder ingen Opmuntring til Speku lanter at anbringe sine Penge deri. Al drig er det biet nødvendigt at opmuntre Salget for at sikre disse 6 pCt. De fom er bestjæstiget med Udskænk ningen er berøvet alle Motiver til ot op muntre Drikking, do de er hyret for fast Løn, og moa kun sælge Brændevin for stoffet af Kompaniet, efter fastsatte Pri ser i Glassevis eller Flasker forsynet af Kompaniet. De Skjænkeværter, fom Har de mind ste Salg paa fm Konto, er de som bliver forfremmet først. De såtger ogsaa Tetn perencedrikke og Forfriskninger til egen Fortjeneste, som Kompaniet tilloder dem. Saoledes fer vi, at dette Har den E genskab, at det fremmer ZEdruelighed paa samme Tid som det tillader Mono polet under visse restrektive Konditio ner. Ethvert System, som regulerer Hon del i Likør, maa tilkjendes visse For langender ot tilbageholde disse inden passende Grænbser, er bet, fom giver Samfundet de største Vanskeligheder. Den gøteborgste Methobe forsøger dette. Den reducerer først Antallet af Salooner, indskrænker dermed Forbru get, og forkorter Forretningstimerne be tydeligt. Sælger ikke paa Kredit, og igjennemfører Loven i sin Strænghed mod at sælge til berusede Personer og mindreaarige og i saadamte Kvantiteter, at det ikke blir nok til at blive beruset af. Loven bestemmer at Licensesportlerne og at NetoFortjenesten as Kompaniet flal syv Tiendedele gaa til Bykassen en Ti endedel til Agerbrugs-Selskabet i Di strittet, og to Tiendedele til Stats-Kas seu. Smao Landsbyer soar tun 5 pCt. I Norge har Systemet vist sig med endnu bedre Resultat end i Sverige, Det omfatter mere af Handelen og fører en sirængere Opsigt med Forretningen. Det er stipuleret ot ol Fortjeneste skol gaa til Trængende og Barmhjertigheds anstalter, industriel og populær Oplys ning. Sanitære Forbedringer, Parker, Kjøreveier og offentlige Fornøielser. Et Besøg i en af Norges omdannede Salooner vil best illustrere dets Metho ver. Ingen glimrende Udstiling os Fla fler, ingen udvendige Tegn til at for råede, at der sælges Brændevin. Den tørstige Hals maa lede baade længe og vel førend han kan finde den, og i mon ge Tilfælde maa han spørge sig frem. Bed Indtrædelsen befinder hon sig i et lidet Værelse med en Difl i den bo gerste Ende, bog hvilken Värten stoar. Der er ingen Stole, intet Bord. Og maafle det første som tiltrækker sig den hesøgendes Opmærksomhed er et Skildt paa Væggen med omtrent følgende Ind skription i store Bogstaver: "Roar Kun den har nybt det forlangte, maa Hon øje blikkelig fjerne sig", eller Hons Opmærk somhed henledes til et Kopi af Regler ne, fom er ophængt paa et iøiettsaldende Sted fom formaner de Besøgende at behandle Værten med ol mulig Respekt og opføre sig høfligt. Den første Ordre vil blive øieblikke lig efterkommet men en anden vil blive nægtet. Værten kan ikke bestikkes eller overtales til at sælge mere end en Drom ad Gongen. Men Kunden vil maafle blive anmodet om at komme igjen om tre Timer, og er han for paatrængenbe, vil han blive anmodet øjeblikkelig at for* lode Stedet. Hvis hatt faa ikke fjerner sig godvilligt, vil han ikkefoa Tilla delse til betræde Saloonen igjen paa en Uge eller en Maaned. ts is Personer som er stærkt henfaldt« rtilj Drik bliver blacklisted. "g De første synlige Resultater af Sy stemet i de flandinavifle Lande var en Formindskelse i Tallet af Salooner. Det var erkjendt, at det første nødvendige Skridt, var at gjøre af med saamange Udsalgsteder fom muligt, baade for at gjøre Fristelsen til at drikke mindre og for bedre Kontrol. TageS Byen Gøteborg fom et Exemz pel, finder vi at Indbyggerantallet til hver Salvon (ttu 2,658) har mere end fordoblet sig siden bets Indførelse en dog det begynbte meb tyve License min RODHUGGEREN, FERGUS FALLS, MINN. dre, end der havde været udstedt til pri vote Handlende. I Stockholm har Saloonerne været reduceret meb 23 under bette System i Forening med en Forøgelse i Folke mængden paa otiet 90,000. Kompomet bruger ikke alle de License, som det har til sin Roadigheb, et stærkt Bevis paa, at be bruger sin Indflydelse for Samfundets Gode. I hele Sverige er Saloonernes Antal formindflet en Fjerdedel fra 1882 til 1892. Statistiken viser nu, at Indbyggernes Antal tit hver Saloon er 1,073 i Byer ne, og paa Landet 22,526, og dette i et Land hvor for en Generation siden "Whisky kunde kjøbeS i hver Mands Hytte." Norge fremviser et ligesaa gobt Re sultat om ikke bedre. Siden dets Ind førelse i 1871 har Antallet os Salooner i Byerne været reduceret fra 501 til 227 eller fra en for hver 501 Indbygger, til en for hver 1413. I Bergen Aoret før dets Indførelse (1876) var der en Saloon for hver 1498 Indbyggere, imod en for hver 5, 137 i 1892. Hvorledes kan vort høi License Sy stem sammenlignes med ovenstoaende Tal? Fra den sidste Census Rapport fer vi at i 257 af vore større Byer heri Landet meb omtrent 15 Millioner Indbyggere var der en Saloon for hver 250 tørre Struber. I Sverige i 1874 det første man spo rede Tegn til dets gode Virkning vor Forbruget af biftilleret Spiretus 18 og to Tiendedele tvart pr. Copito, 18 Aot senere var det tommet ned tit 6 og 8 Tienbedele kvarts. Otte Tiendedele mere end For. Stater forbruger nu. Så oledes sees det, at Svenskerne, som engang gik for at være de største "Su pere" i Verden, er unber Benyttelsen of Systemet et blevet bett nienbe i Rækken. Unbersøges Systemets Virksomhed i Norge, findes at Forbruget pr. Capita i 1876, fent Aar efter dets Indførelse, var 6 og 8 Tiendedele kvarts, i 1892 vor reduceret til 3 og tre Tiendedele. Omtrent to og halv tvart mindre end Ameritonerne "super." Toger man i Betragtning Forbruget as alle Slags berusende Dritte i Norge, er der tun to Land, som er mere afhol dende, nemlig Italien og Grætenlanb. Nogen vil maafle spørge, er der ikke andre Starfager, fom fan tilskrives disse gode Resultater og ikke alene Kompani Systemet? Soosom Temperonceorbei de, religiøse Vækkelser, almindelig.Op lysning m. m. Men hvorfor opttaar matt ikke lig nende Resultater her i Sanbet? Hvor religiøse Vækkelser og Temperencearbei det er paa Dagsordenen? Mano og Hustru, Søster og Bror er indskrevet i Asholdsormeens Rækker, og som bet ser ud, arbeider be ihærdigt for Totalismen men alligevel griber bette ødelæggende Oktepus om sig, rækkende alle meb fine flimebe Arme. Hustruens til Himmelen opsendte Bønner og Dat terens taoresyldte Dine er for dette U hyre intet. Det har ned igjennem Aa rette trampet poo Notionernes 3Ere og Integritet,det har forgiftet Landets yng ste og fyrrigste Blod, og hvor det har faaet Fodfæste har det spredt Sorg og Smerter. Historiens Annaler er blod plettede af bets Hærjinger. For at bevare benne Trafik i be mest uhyggelige Forme var bet, at alle Sa loonkeepere og Kroværter i bet ganske Minnesota gik til Balgurnen og kastet sin Stemme "for that brave, hon nest and fearless man Hon. Knute Nelson." Sandelig, det fibste Statsvalg bærer MMer af Humbugens Seif Egen iritetisfen maatte bevares til enhver PridL vHumbug hvor er dtne Grænbfer? SlmerikajL Forbom, bit er seiglivet! Det émetfke Alkohol Monopol er ikke noget anbet ettb bet Gøteborgste Syste met anvendt p«tzW»brikation og Hanbel i bet hele. tsihoij •. Unber Biskop røf)t$tfcog Mr. Joseph Mitmbérlains Ledelse ftxsøges det ind fim i England, hvor bt!«$m?i$wrret for søgt of pnvcÄDersoner.)^ P-te,MMN. ti \n\n boiler Explosion ved Wheaton, Fergus Falls og Crootsto«, Mi««., Tirsdag, de« IVde September, 1895. 2den A arg. Bolagssystemet og License. MINNESOTA HISTORICAL SOCIETY. a Scandinavian weekly newspaper issued every Tuesday