Rodhuggeren. [volume], November 05, 1895, Image 3

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
,* v
i
fet/
W
WK
s
S
«ri'
•M' W
IE W
A
|Hr
jaa-?.-:
WSUM
i
Raar jeg har spurt Spørsmaal som
dette:' Hvor skal du väre den 4de? har
Svaret som Regel väret: Jeg tror jeg
guar til Picnic. Men dette giver ingen
korrekt Ide. Vette er noget mere end
en almindelig Picnic. Det er Höitide
ligholdelse af en Fødselsdag, Fodselsda
gen af den amerikanske Frihed.
For mange Aar siden var dette Land
«fhængigt as England- Enhver Lov
var gjort af engelske Lorder og i Ettg
lands Interesse. Alle Embedsmænd
ilev importeret fra England og enhver
mulig Ting blev gjort i dette Lands In
teresse, ikke engang et Pund The kunde
indfpres her, uden der maatte betales eit
stor Tribut til det saakaldte Moderland.
Det var da, at en berømt Mand,
Thomas Paine, som har været saa mis
resresenteret af alle trangsynte, overtroi
Ike »g »vidende Folk, udgav og cirkule
lede et Skrift, kjendt under Navnet
The Common Sense, hvori han ar
gumenterede Favør af Frihed og Uaf
hængighed. Han var den förste, som
strev de skjønne Ord: The free and
independent States of America,
som blev gjentaget over hele Kolonierne
af enhver Ven af Frihed og Uafhängig
hed, indtil det endelig kulminerede den
4de Juli 177« i Antagelsen af Uafhæn
gighedserklæringen.
Jeg stal ilte gaa i Detaljer med Hen
fyn til Lidelser og Strabadser, som Ko
lonierne maatte gjennemgaa, mens de
kjampede for sin Frihed og Uafhængig
hed, deter tilsträkkelig at nävne, at de
havde Lykken med sig, og at de frie og
uafhængige Stater af Amerika blev op
rettet, og i Forbindelse hermed vil Nav
nene af Washington, Jefferson, begge
Adams og mange andre bli længe ihu
kommet. Denne amerikanske Republik
vokste og blev en stærk og velstaaende
Nation og det var naturligt, thi de hav
de ikke Konge og Prestemagt at læne sig
tit og adlyde, men blev nødt til at sænke
for sig selv, de maatte bygge sine Hjem,
sine Skoler, give sig sine egne Love, kort
sagt de maatte stole paa sig selv i alle
Henseender.
Dette gjorde dem starte, rige og Mæg
tige, og mange Aar var dette Folk
mere velstaaende end noget andet. Far
me blev opdyrket, Hjem bygget, Skoler
oprettet, og Velstand florede |om aldrig
før.
Belstanden, de nationale Resurser og
den Lethed, med hvilken Rigdom kunde
frembringes, opvakte i de Graadiges
Alne en Lyst efter mere end deres Del,
og snart blev Kompanier, Korporationer
og Monopoler dannet og Kombinatio
ner gjort, som, mens Folket sov og
drømte om sin Lykke, i Stilhed lagde
sine Traade, tog vor Regjering i sin
Besiddelse og gjorde Love, hvorved de
stadig og systematisk kunde røve det al
mindelige Folk af dets berettigede For
tjeneste og berige sig selv, de faa paa de
manges Bekostning. Denne vor Regje
ring, som var ment at skulle väre en
Regjering af Folket, ved Folket og for
Folket, blev snart en Regjering af Mo
nopolister, ved Monopolister og for
Monopolister.
Dette er den Regjering, vi har idag.
Den engang elskede amerikanske Repu
blik er bleven en Løvekule, hvor de star
kere opsluger de svagere.
Det er unyttigt for mig idag at for
føge at opregne alle de eristerende Mis
brug Vi finder dem overalt, i Politik,
i Religion og vort sociale Liv.
Men forat gjennemføre alle de nød
vendige Reformer og redde vort Land
fra Pdelaygelfe, maa der ske stor For
anbring med vort Folks religiøse faa vel
som politiske Synsmaader. Vor Re
ligion maa bli Humanitetens Religion.
:ä
Folket maa faa Tro paa sig selv, Tro
paa alt som er godt og ädelt og at
Sandhed, Ret og Retfårbigheb skal og
maa feire.
Den gamle Ide af Mennesket som to
talt fordærvet, dets Moralitet kun usle
Filler, bets Hjerte bedragersk over alle
Ting og desperat ondt, dets Higen kun
forfængelige Drømme denne Ide, der
gjør den menneskelige Natur til en For
därvelsens Afgrund, reflekterer paa Ska
beren, som siges, at väre fuldkommen,
og som skal have gjort Mennesket i sit
eget Billede.
Saadanne Ideer maa naturligvis
belemre og forsinke de Reformer som
maa komme. Vor Religion maa lære
den menneskelige Naturs Ophøiethed og
dens uendelige Muligheder for Udvik
ling, den maa läre den individuelle Hä
derlighed og Wre i Ord og Gjerning i
alle Livets Forholde, den maa lare Men
nefleslægtens Solidaritet, at alle maa
stige eller falde som et Helt dets Troes
bekjendelse maa bli Retfärdighed, Frihed
og Lighed for alle Jordens Børn den
maa lære vore praktiske Pligter mod
Mennesket i dette Liv hellere end senti
mentale Pligter mod Gud i at gjøre os
flikkede for det näste Liv.
For at bygge et solid Hus begynder
vi med Kjälderen og lägger Grundmu
ren stærk og dyb, for paa den beror hele
Overbygningens Sikkerhed saaledes i
Opbygningen af ©lagten, for at faa
ädle Eremplarer af Menneskeheden, for
Fred og Lykke maa vi begynde med Aam
fundets laveste Sag og se til at Mas
serne blir vel fødde, klädde, staffet Hus
ly, lærte, høinet og frigjort.
Dette radikale Arbeide kan ikke bli
gjort ved hvad man kalder „Charity",
men ved at lære vore dannede Klasser
sunde Principer af huslig Dkonomi, og
vise dem at ved Lov, Sädvane og falske
Teorier om naturlige Rettigheder er de
ansvarlige for Massernes Fattigdom,
Uvidenhed og Ondstab.
Det er Daarskab at tale om rctfSrdig
Regjering og ren Religion, hvor Stat
og Kirke opretholder et Pengearistokrati,
medens de, som udfører bet haarbe Ar
beide i Verden, har ingen Del i de Vel
signelser og Rigdomme, som deres stadi
ge Arbeide har gjort mulig for andre at
nyde. Er det ret, at de mange fluide
altid lide, forat de faa kan glimre?
Lige Rettigheder for alle er Tidens
Løsen. Det kan ikke fle, siger omme
vantro Konservative. „Hvis der fluide
dele ligt mellem alle, vilde det imorgen
bli i Händerne af de faa igjen." Ikke
hvis Folkets religiøse (Samvittigheb blev
opdraget til at tro, at Veien til Salig
hed var ikke Troesbekjendelser og
Graadighed, men i at gjøre Ret mob
vore Mebmennefler. Ikke hvis Co-ope
ration iflebetfor Konkurrance var Rege
len i Arbeibets Verben. Ikke hvis
Lovgivningen ikke var be manges In
teresse hellere enb toe faaes. Opdrag
ben kommenbe Generation i bisse Brebe
Principer af Regjering, Religion og so
eialt Liv, og Uvibenheb, Fattigbom og
Last vil forsvinde fra vort Land.
Saabanne var be Principer, som le
dede vore store Mænd, da den amerikan
fle Republik fødtes. Hvorledes kan de
sammenlignes med vore saakaldte store
Mænd as dag. Se paa Billedet af en
Washington og en Cleveland. Den
unge Republiks Aand af 1776 staar in
karneret i den ene, Aanden af politifl
Vanstyre i den anden. Disse Mänd
kan ikke rätte hinanden Haanden over
Aarhundredrt, i hvad de representerer.
Men 1776 kalder paa de sande Ameri
kanere af 1895, og dette Kald blir hørt
og finder Gjenklang. Frihedsttotken
ringer i Menneskenes Själe over alt,
kaldende til Handling. Ring, o Fri
hedsklokke! til Folket overalt er vaagnet
fra Selviskhedens Dumhed, og Folkets
Hjerte er rørt til fælles Tro paa almin
delig Frihed for hele Menneskeslægten.
t/I{f{5r- «i^ttåtir I*!.. J?
Jenten blev faa overvældet af Skræk
og Bevægelse, at hun maatte bringes til
sit Hjem, hvor hun laa tilsengs i flere
Dage. Siden efter reiste hun bort for
at komme væk fra den paatrængende
Frier. Dette som et lidet Exempel paa
"Prædikanten"Birkfomhed og aondelige
Ufejlbarhed!
Dette minder os om en Episode fra
Bräkhus' Ophold her i Nord Dakota.
Matt befandt sig i en Kirke i en af By
erne, Gudstjenesten aabnedes med en
Tale af en Præst. Imens fad Bräk
hus og sendte speidende Blikke udover
Forsamlingen. Under dette blev han
oa'r en Dame i Forsamlingen, der
smilte. Da saa hans Tur kom tit at
tale, stod han med lukkede Dine, og han
begyndte paa det forfardeligfte at ære-
fljände Dam,en, der smilte. Hun til
hørte Djævelen helt Satan stod ved
hendes Side, og han holdt Paa at flaa
Kloen i hende osv. Ja, han gik endog
saa vidt, at han Pegte med Fingrene
mod hende for at vise hende frem. Han
kunde se hende i Aanden sidde der han
kunde beflrive hende v nøiagttgt,
fa han. Han saa hendes Hjerte, der
tilhørte Satan ofv. oso. Da saa Bræk
hus var færdig, stod Stedets Präst op
og talte og udtalte, hvor merkeligt det
var med dette Guds Redflab(Brækhus)
han kunde se ind i Folks Hjerter!!!
En Del hysterifle Personer blev rørte
over dette, medens Mesteparten af Fol«
ket blev forargede over sligt Komedie
spil. ("Normanden.")
Dette religiøse Hysteri, ver of og til
four Magt over Folk, ender altid i en
Fjaflo, enten det nu er Boltzius Galfla
ben, Oftedalsdyrkelsen, eller Brækhus
besvimelsen. Men dc,
fom
»fr's V
/si,
JU
i~J iiiSl
*841
var saa taa-
E5T»a«r, hvor og hvorlede« man
flat fange Dyr Den bedste Vejleder for
ScEflere og Trappere. nogensinde udkommet.
A»e Udgave, copyrighted. En enkelt
Opskrift kostede os $20. Bogen indeholder
olie de mefl berømte, Troppens Hemmelig
heder. Z tiævrebSbtnb 60 (Stfc, Læderbind
64 Cis., portofut. Fuldstændig Markeds
Rapport sendes frit. Adresse: North
western Hide & Fur Co., Minneapolis.
Minn,
detkiMad^ Shippers» hvis be nævner
»,» »Sr« »nb et
«Moe» Bel af CetbeiT PaS' paa at forlange
'k»J*£- ...- fMa-w
«pvh»ggere«, Tirsdag, ds» 5te November, 1895*
Dekan Wre dette ved at handle i TlieQ-ieat :MIa,:n.lxa,tta,n. Clot3n.iaa.gr Hoiase irn. Hundreder har gjort sta.
De kan gjøre det samme. Gode Barer til peMbcsparende Priser. Fortiil Hipirien. Mhvn Kunde sirlader vor Butik overbevist om, at han sparede
Penge ved at handle med os. Bi Mer en MSngde Gods og Wr en stor Fomtaing, «en vi fortjener det. Raar vi averterer et GodtW, kan $t nitid
siM W her. DekÄ W «Merer We Priser paa Kliider, itlft og Sko. Som til Tine Gxea-t MasaJaAttaaa. Olot
Mn Ho-ase og W Gods hilligere end nogensinde sör.
Bar bet Briikhus?
"Washington Posten" skriver:
En vis bekjendt "Lagprædrkant" over
i et af vore "kristelige" Smaasteder her
paa Sundet var for en Tid siden bleven
forelflet i en meget kjäk ung Dame, der
paa ingen Maade kunde fordrage hans
Kurmageri men bestandig med Kulde
holdt ham i passende Afstand. Dette
gik "Lagprædikanten" for vidt, hvorfor
han bød en affine "Brødre i Herren"
15 Dollar, hvis han kunde hjælpe ham
til at faa gifte Jenten. Da dette heller
ikke vilde gaa, fandt vov tapre "Prædr
kant" endelig paa bet Middel at lade
Aanden tale hende tilrette under et af
sine fits. Saa skede. Medens hele den
troende Menighed en vakker Dag var
samlet (Jenteti ogsaa) i Kirken, fik
"Prædikanten" pludselig et af sine be
kjendte Anfald med Krampetrækninger
og øvrige Tilbehør og herunder be
gyndte da Aanden at tale gjennem ham
til den andägtig lyttende Skare befälen
de, at Miss— (Navnet udelader vi for
lødig) inden en Uge havde at indtræde
i IEgteflab med den giftesyge "Prædi
kant." Og Menigheden sagde "Ja" og
"Amen" og syntes alt var faare godt.
1
Enhver Kvinde,
(ung eller gammel, gist eller ugist)
der lider af Underlivssygdommme
saalom: Smertefuld Menstrua
tion, Nedfald af Livmoderen,
Hvide Flod eller andre Sygdom
me, der er färegne for Kvinderne,
kan ku ^res sikkert og
billigt. Send for vor be
kjendte Bog "Kvindens Veileder
til Sundhed" sendes frit for et
2-Cents Frimoerke.
ZfcvdZUUÄteZl. (BRICK).
For Front, (Brandmure, Sisterner og
Brønde.
Leveret i store eller smaa Partur til
hvilkensomhelst Del af Byen eller paa
Trænet for Udskibning.
For Priser og Betingelser henvender
man sig til
$ i
1 1 n i k
o.
$1.00 Blot $1.00
Guld Alloy. Bevarer Tænderne li
gesaagodt som solid Guld og koster blot
$1 pr. Tand. 25 Procent Afflag mod
Kontant. Dentist Metcalf,
ffontor over Chicago Store.
^etkeinteulleNrgiment
Wiconsitt Frivillige.
Det tapre "femtendes" Historie
fra forst til sidst.
696 Sider god Tryk paa udmærket
Papir, med 78 Billeder af Officerer og
Menige.'
Fris $1.50
Kan faas paa "Rodhuggeren"s Kontor
og hos Forfatteren,
ttVnVH| ItlVV f^HVVV
SALO DESKY, Eier.
Crooksto«, Minn.
Singers Symaskiner
sælges af P. F- Vogel,
Godt Land billigt!
100,999 Kcrel 4f 40fei 3trn6anet«» i
n O e a i e k e u a a s
gyOUtUll, lobb Bountier. Priser reducere«
fer «eitler». 9tn $2. til $4.60 pr. «ere. Lan,
Tid. 6 Procent Rente. Brust Land, Skog »g ®iti.
Dyrkede Farme. 200 nye Familier har bosat flg
dette Land i det sidste Aar.
«dresse, «. Kurtet), Baken«, Ät#«,
Räv» dette vlad.
A. Buslett,
Foruden den egentlige Historie, inde
holder benne Bog nogle Linjer om hver
enkelt Deltager, samt olle Rapporterne.
Bed Hjælp af denne Bog undgaar man
altsaa at søge i Regjeringens Protokol
ler, naar man vil vide noget om dem,
der var med i "bet femtende".
Og forøvngt er der meget benne
Bog, som ikke findes i Rullerne eller
Regjeringsvøgerne, men er samlet af
Forfatteren ved Brevveksling og person
lige Samtaler, gamle Breve, Aviser ofv.
Denne Bog er et Kilbeflrift og er i
Forhold til Størrelse og Udstyk ualmin
bdig billig.
Holdt! Hvem der?
gaar ub af Forretningen
o»
siilgcr sin Varebeholdning
til
Röverkjöb
Sko, Tøier, Klæder og alle mulige Ting fælges til JndkjØbspris.
Det er Virkelighed, at jeg vil slutte med Handel. Kom der
for og benyt Anledningen.
Larson,
CROOKSTON, MINN-
Vg
Barer gaa til
Jeg hai det største Udvalg af Kjoletøier, Herre- og Dame Sko samt Børne
sko nogensinde forefundet paa Lager her i Byen.
Mit Kaabe-Departement er ogsaa komplet bestaaende afbaade Pels- og
Klädes^Kaaber. Det er oegte Barer til billige Priser. Kom bare, flal du fee
se'.
-0:0:0-
Bed du Landsmand, at Oscar Wick er den eneste Skandinav i Nordvest«,
som driver Nurcery?
Bar, Frugt- og Ornament Traeer af alle Slags
For i
samt et godt Udvalg af alt til et Nursery hørende Forretning haves altid paa
Haand.
Alle Krusttraeer,
Bärbuske,
Klimatet.
Kor noermere Underretning henvende man sig' til
gl,
Crooksto«, Mil.
osv. er udvalgt efter
"lj'
'"ri
-iii
li
$
V
é
i i
4
9:
i
I
5
I
I
1
1
.1
MiTiti
tyl 1
fv&ZÅTt \n\n Tale af H. P. BtSrge
holdt paa O. Loseths Farm ved Underwood den 4de
Juli 1895.
belige at gaa ind paa Humbugen, maa
føle cheap efterpaa. „NormandenX
•r' »s »eiprövet «»«emiddei.
MR8. WINSLOW SOO^THINQ 8VRUP ir blt«
Mt brugt 00« fimti «araf Milton,r of
»øbr f, for betel 8 11 u n t* «anb.Frem
frrubel.meb full!
om ment Held. Bet 6 tre«
i e o n e 6 ø S u e n e i U
I«» «JSmartt, hei
bred «r SBlnk»Kotil «ger
bet btbft« Mtddil mob Diarrhoe. 6«r
ten i
Mre.
onben
THE HEALTH CAPSULE CO.,
163 Randolph tit., Chicago, III.
Lincoln Avenue, ligeoverfor Geo. 6. Waters.
Fergus Falls, Minn.
Dnsker De at spare Penge?
New If or k
Store.
East Grand Forks',