Rodhuggeren. [volume], November 26, 1895, Image 3

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Rodhuggeren
09
Samhold.
'Udkommer hver Tirtdag.
Ole E.
Hagen, RedaktSr,
Rodhnggeren^',
Fergus Fall».
DebS talte i Chicago, efter han blev
løsladt af Fängflet. Det maa ha fljä
ret Pluterne i Hjertet at fe den Modta
gelse, han fik Aldrig har en Mand
foat en flig Modtagelse paa amerikansk
Grund. Det var Hjertets ädleste Med
følelse, som denne Gang var Drivfjs
fen. Hundreder trängte onTham dr at
trykke hans Haand. Tufinder strøm
mede til for med sin udtrykte Sympati
at nedlägge sin kraftigste protest mod
ten Uret, Han har lidt. HanS Tale
lømtebeS med stormende Bifald. Al
brig har en Konge, saaledes som Debs,
ha»t Folkets Kjärlighed i Ordets virke
lige, nøgne Sandhed.
Ev af de Velsignelser, som paafølger
sidste Balg og sidste store Seier for
Pengemagten, er Udstedelse af flere
Bonds. Nu
har Kabinettet havt Møde og
Assistent TreafurerCurtis sendtes stra-ks
til Wall Street for at underhandle om
Betingelser af Bonds. Han ct Viser
gut. Det er nette Greier. Republi
kanere og Demokrater slaas ligesom
Tatere brugte at gjøre i sin Tib for at
brage Tosser inb i Slagsmaalet og
plukke bem. Folket blandede sig ind i
Striden mellem disse Skalkepartier, og
i skjøtt Forening plukker de bet tossebe
Folk, saa bet har godSkik. Nn skal 25
000,000 Bonbs ubstebes. For et
Syns Skylb vil Republikanere gjöre
Grimier til dette, medens be af Hjer
tet er faa inderlig tilfreds med Hand
lingen. Majoriteten af Bladene vil
danse efter Mesterens Pibe, og ben yn
kelige Komedie vil vedvare, faaläitge Fol
Fet sover- Foragtelighedens Søvn.
Emigrations Konventionen i St
Paul er kommen og gaaet. Det var en
stor Forsamling med Representanter fra
fjeem og nær. Hensigten med det hele er
at droge Emigrationen til Nordvesten.
Flere Folk flal overtales til at komme
herud, det er Schemen. At bet hele
skriver sig fra Great Northern Banen,
er ikke vanskeligt at forstaa. Men ber
meb vil vi ikke ha sagt, at bet er galt.
Langt ifra. Men at Jernbanerne gjer
ne vil ha Folk til. at kjøbe sit Lanb er
naturligt. Og naar be har solgt Lan
det, vil bets Dyrkning bringe Banerne
mere Trafik.
Jim Hill selv holbt en lang Tale til
Delegaterne. Talen er fra Sprogets
og Formens Sibe ynkelig, men inde
holder virkelige gode og fornuftige
Raad. Hill er en praktisk Kar, bet er
vist, og ber er mange Ting i hans Tale,
som er værd at eftertankes og sættes i
Praksis. Vi flal forsøge om vi faar
Tid at oversatte bet meste af den for
yæsteRo.
Komedien
33
K
S»bNrUti»»rpri» Pt. «ar....................
..51.00
Hl»l»«ar Q.K
@en6t til «orge, Seertge eSet $an»ett.. 1.BO
Betalinqen b»r ärliga« i Forskud, «rövemmlmer
ee»e$ feit til «lle.
«IftrMtelig «kretfe:
Minn
kale ovn
Dette ei
Senator David Hill vil
"gr ill
cd" i Minneapolis.
et (vnmc, han godt forstaar sig paa.
Ingen as alle ryggesløse Politikere hav
tilladt sig flere "Friheder" med sine
Vcelgere end han. Han ev sa a god
Plattenslager, som nogen
Den franske Regjering har varskuet
eudel udenlandske Fiuaiisjpeknlan^er. at
de vil faa Behandling som fortjent,
om de ikke ophorer mcd sine Intriger og
Scheme for at ruinere den offentlige
Kredit i Landet. Sät om vor Regje
ring vilde gjøre ligedan.
Sidste Nummer af "Reform" insin
uerer, at dem, som taler og skriver i
Favør of Samlagsorbttmren Her i Lan
e ø e e o i e e a a
deholdsdrkkere. Tror "Re
sorm"s Redaktør kanske, ai blot Prohi
bitionister er Totalasholdsmcrnd? Ole
Br. Olsen maa være faa piil og stikke
bette Faktum i sig, at man kan vare
Drukkenbolt og Prohibitionist paa sam
me
3
gaar päa. Guldreserven
i Skatkammeret "närmer fig det farlige
Punkt" igjen tyder det. Guld udski
bes, og Bonds maa udstedes for at
kjobe det tilbage. BedsteSystem i Ver
den, flal du vide. Viseste Indretning
til at träl binde sig selv og Efterslagten.
The land of the brave, Ho, Ho!, og
the home of the slave, min Tro.
Cleveland, Carlisle, Mr. Ränkesmed &
Co. har lagt ørerne sammen med
Rothschilds Agenter igjen. 10 a 12
Millioner Dalers er ønskeligt at vinde
paany, og Onkel Sam har Raad til, det
Benrangel. Pokkeren til vise og kloge
Kar, denne Onkel Sam, som fotte Ul
ven til at vogte sine Faar. Smart
ligtlg Iankeesmart, han er. Han over
gaar snart selveste Gutten, som i Even
tyret gjorde alt, Moderen bad ham om.
Senator Sherman har paa sine
gamle Dage mineret sin Popularitet
inden det republikanske Parti. Der op
gaar et stort Skrig nuförtiden fra be
mægtige paa det republikanske Bjærg.
Hvoifor? Fordi, at den gamle Næv,
font længere Tid bar sogt Wrens Pre
uDentltiibe, tut Har opgivet dette Haav.
Han giver Gcunden for sine feilslagne
beregninger. Han har jtemplet Gar
field, Gran og andre forgudede Stor
heder for prineipløse Maskinpolitikere
og han beskylder General Adger for, at
Han kjobte Stemmer ved en Konvention,
og derved berøvede Sherman Nomina
tion for President. Dette er graveiende,
04 det værste er, at det eftcr al Sand
lynlighed er fandt. Shermans Siolt
tied er krænket, fact kommer han ined
Sandheden om fine Kolleger. Nu blir
han fordømt enbnu værre af fit eget
Parti? end han nogensinbe Har været bet
af Populistblade. Populistblade Har
kritiseret Ham for hans landsfordärveli
ge Politik, men republikanste Blabe for
dømmer ham for Sandheder, hau har
lagt i Dage« om tilbedte Helgener. Det
er Forskjellen.
Minneapolis stal der vare en Be
vagelse sat igang for at harmonere Re
ligion og Forretning. Til den Ende er
en R«kteSB»d«gSmøder bestemt, og pro
minente Mand,, som ikte er Prester,flal
tale i Kirken. Det tilføieS, at der ikke
er nogen naturlig Antagonisme mellem
Religion og Forretning.
Bi ved ikke rlgtig, hvad vi »il sige
om dette. En Ting er sikker, og det er,
at ber ikke burde være nogen Modsæt
ning mellem disse to. Men SpørgS
maalet er: Er bet Religion, fem er
kommen paa Afvei, eller er bet Forret
»ingSan^iggender? Som Svar skal vi
citere Hon. I. T. Wyman, som allerede
har talt angaaende dette Emne i en Me
thobistkirke i Minneapolis: "Transak
tioner i religiøse Affærer fluide kalbes
ved sit rette Navn. Jeg kan ikke se,
hvorfor Prester flal sige, at de er "kal
oet af Herren" til at gaa fra Minnea
polis til Atlanta, naar de samtibigt af
Folk Atlanta er tilbudt $2000 høiere
iløn, end de hevde i Minneapolis. Den
ne Kaldelse flnlbe bli modtaget, sorub
sat at be kan være saa nyttige i Atlanta
som Minneapolis, men iftebetfor ben
ne Foranbring i "Kalbelfestheorien"
burbe be give Tingen sit rette Navn og
udgive bet for en Forretningshandling
Det ex Forretning og intet anbet. At
modtage Tilbudet er netop, hvad enhver
god Forretningsmand vilde gjøre. Og
saa vilde jeg have theologifle Dogmer
udelabt af Religionen. Dogmer er ett
lilfætnittg til Religionen, men ikke Re
ligion. Religion er at besøge Faderløse
oti Enker i deres Nøb og holbe sig selv
ren for Verden."
Nu, bette er fornuftigTale.Det er netop
disse Tanker, fomjoi tit og oste har frem
holdt. Tet er bette Hykleri, som Hr. Wy
matt fremdrager, og som stadigt og altid
dukker frem af Religionsforretningerne,
der øver en saa flabelig og umoralsk Jnb
slybelse paa Samsunbet. Lab enheer
Ting kalbes ved sit rette Navn. Det er
ZErligheb. Lad TErligheb og mandig og
aabeu Karakter vcrre Religionens Kjär
ne, og sønderrivende Strid vilde und
gaaes. "Dogmer er ikke Religion," si
ger Wyman, Dersom bisse Møder kunde
lede til, at Religionen burde og flulbe
forstaaes at mene SErlighed og Oprig
tighed Mand og Mand imellem, vilde
vi ønfle, at Møderne udstraktes over hele
Landet. Da vilde Religionen bli for
staaet, elsket, afholdt og forsvaret of en
hver alvorlig og ærlig Mand. Da vilde
Religionen bli MvaalenS Støtte og
Borer. Og dersom Kirken vilde opgive
Dogmerne og prædike Moral, vildeStrid
og Splid ophøre og blive en Velsignelse
for Folk og Land.
"Rodhuggeren" ser godt ub sin ud
videde Skikkelse. Redaktør Hagen spe
fulerer paa at forandre Bladets Navn
og puster Forslag i den Retning. Hvor
dan vilde "Dølen" vaie?
"Normanden".
"Rodhuggeren" Har lagt paa sig og
er nu dobbelt saa stor som før. "Rob
Huggeren" er et djärvt, »elrebigeret og
paalideligt Folkepartiblab, og bet glä
der os at se, at det blir paafljønnet.
("Dakota.")
"Rodhuggeren" har vokset sig stor,
idet den er biet forøget med fire nye
Sider af godt Indhold og ett Mängde
Avertissementer. Vi formoder, at
"Rodhuggeren" er det enesie norske
Ugeblad i Sandet, som under disse pin
ogtigc Pengetider er istand til at forøge
Avisen baade i Udstyr og Omfang.
"Folkets Ven."
"Rodhuggeren" har nu gjort et
Kjæmpeskridt ,idet den udkommer i
?sidet,
6-spaliet Format og godt udstyret helt
tgjennem. Vi tilønster vor Kollega at
den maa evne at bäre fra\ hvad drn
har vovet at lagge paa sig mett'dv
i vil
koste Fléff. Dcn forlägger til Afstem
ning as Abonnenterne, hvad Bladet skal
hedde rittett "Rodhuggeren og iauu
hold'/, eller bare et of Stavnene, v da
hvilket. Vi foreslåer, at det valdes
"Samhold i Rodhuggeren"...
Nei. Ved saadan Embedslcdighed
skal ny Embedsmand udnævnes af
Fredsdommere og Supervisors, sont i
Forening danner en. UdnävndlfeZkorn
mission. Cn- Majoritet af bisse kan
gjøre Udnævnelse.
2. Kan Chairman og en af Super
visors udlægge en ny Bei ude« at un
derrette ben tredje?
Rei.
3. Naar tn Mand har søgt om Urt
derstöttelse af tomnet, er han valgbar
som Medlem uf Xomnførelfe*?
Ja. S'
e
B»r ven Ole 31. Hangen, vision,
spørger, em v i fan afse en Spalte em
Ugen til SpøigSmaal og Svar, og om
vi vil sikre os en fliuk Sagfører til at
give Svarene. Si har allerede Løfte
om juridisk Bistand til dette, eg Spal
ten staar aaien. Spørg fan.
Fra Fosston.
Med Fornøielse ser jeg, at min Ven
Rodhuggeren er ubvtbet til bet bobbelte
af, hvad jeg har betalt for, og nu, ba
buer blet saa stor, saa vil jeg bruge
Ftihebett og senbe Dig nogle Smuler
efter Omftænbighebertte men jeg har
libet ©mør, muligens at libt kan
tilveiebringes i ben kolbe Vintertid.
Men førenb jeg begynber paa Smuler
ne, vil jeg rufle mitte Filler og fe, om
jeg kan finbe faamange Cent, at jeg kan
betale min Anbet i bin Strid for bet
kommenbe Aar. W''
Jeg liker ikke (fom gammel Abon
nent) at betale til beres reisenbe
Agent, hooroeb 25 Cent sragaar, og
kun 75 Cent for Dig, gamle Abon
neuter bør betale fuibt og i rette Tid.
Men nok herom.
Det hændte sig i det Herrens Aar
1893, ba Viseknnte reiste omkring
Nordvesten med sine lærerige Foredrag
om Poteter og Grise med blandet Far
ming, at han ogsaa beärede Fosston meb
sin Nærværelse. Mange af Vroderska
bets Träldyr sremmpdte paa Skueplad
sen, for at fluge Profetens Theori. Om
den senere udførtes i Praksis behøves
her ikke at oplyses, da bette følger os .sig
selv.
At Farmeren Norbvesten er fattig
og blir fattig, saa længe hanbriver paa
meb Hvebe, Hvede og bare Hvede, følger
as sig selv nei, Farmerne maa begynd
meb noget ganske anbet, faafremt
tænker paa at kunde leve og blive selv
hjulpne Mænd. De maa begynde med
blandet Farming Poteter og Griser
Du kan plante nogle saa AcreSmed
Poteter, disse betales Aar ont andet meb
fra 50 Cent, op til 75 ja 80 Cent pr
Bushel— aldrig under 6Y Cenh/ Og
du kan avle fra 125 til 150 ja 200
Bushel pr. Acre. Du vil herved gjøre
dig en liden Kapital af fra 576 til
125 ja op til 150 Dollar pr. Acre
ester Omstændighederne. Ligeså« meb
Hensyn tit Grise. Du kan pløie og inb
«-»hugger-«, TirSdaa, dett 26fce November, 1895*
Vesterheimeii".
Spörgsmaal og Svar.
1. Naar enTotvnclerk har frasagt sig
Embedet, kan da Chairman og en af
Supervisors indsætte en anden i han*
Sted uden at underrette den tredje?
saa nogle Acre med Kløver som er en yp
perlig Grisesøbe. Grav et Hul i Jorben,
saa be faar tilstrækkeligt Band baade for
Drikke og Babning. Siden kan Du gaa
inb under din Hyttes Tag for at hvile.
Grisen vokser lige gobt. Du kan plante
nogleAeres meb Mais, ben vokser fortrin
ltgt her i
Nordvesten. Ligesaa en Del
Byg. Begge Dele er nøbvendige for
Vintertiden isär. Saalangt Visbom
mens Profet. At vi paahørte Visman'
dens Foredrag meb Opmärkfomheb føl
ger af sig selv. Især ba ogsaa kunde
faa Anledning til at tage os en Hvile
stund, som nok sjelden bliver Tilfældet.
At ntattge taar har efterfulgt ViseknutS
Foredrag, beviser de store Potetsagre
rundt omkring. Avlingen flal vi ikke
klage paa. Men Spørsmaalet er: Hvor
skal vi gjøre af dem? Snute maa kom
nte herop for at afhente en Del af fin
Bare, font ttu ligger ug venter paa sin.
Afløsning. Hill er eu meget hjælpsom
Mandi Nodens Stund imod sin Stald
broder jeg haaber, at Svarten kommer
aa a hele. SiUtautnieit paa Slab t\l
Hovedskaden. Knute vil rimeligvis selv
forestan Peddlingen, og det vil vare bil
ligst sor os at holde en Mand tilfælles.
Vi stal heller ikte beftcmÅie nogen fast
Pris paa vore Varer. Heller ikke sta
vi tage dig paa dit£)r# •—mindste Pris
50. Mett her er hvad Baren koster o*
frembragt til Svartens Krybbe. Hv.id
du derefter fan tilveiebringe ved Salget
as vor Vare, flal tilfalde dig for Besvä
ret. En liden Oversigt (i dette Gylden
oar) paa be forskjellige Produkter som
Poteter, Hvede og Byg skader ikke.
Jordrente pr. Acre Poteter $2.00
Gjødsel 15 Läs a 20c 3.00
Säb 16 Bushel a 40c 6.40
Plantning 5.00
Græssing og Hypping 2.00
(Avling 200 Bu.)Optagning 5c 10.00
Kjsrsel til Marked 3c 6.00
Nn
Jordrente pr. Acre
Plotning
B. for Säd
Harving og Saaning
Jndhøstning
Træstning (25 B. Acre) 7c
Kjørsel til Market 2c
Pd.
534.40
vil vi se paa Hvede pr. Acre.
57.80
S
5 Eushel HveVe, dbéking 1 Pd.
%i v. 35 Pd. e 40C 59.82. Netto
pr. Acre for Arbeide 2.52. Expense?
for Byg er bet samme fom for Hvede
57.30. Høsten beregne» til 35 v. pr.
Acre, 1
56.91 Tab 36c. Dette er Gyldenaaret»
Prosit træk nu fra Del af Avling«,
som maa ansees for et MibdelSaar, gjør
saa op din Kasse ved Aarets Udgang,
jeg ser ingen Udvet til at kunne blive en
selvhjulpen Mand ester Bismanbens
Forubsigelfer.
Lab nu Farmeren lægge sig V inb paa
at byrke, hvad fom dyrkes Ian alt vil
gaa den famine Vei. Som et Exempel
vil jeg stille ham ved Siden af en meget
stor Malkeko, fom med Hovedet er plas
feret i Midten af hans Land og Bagde
len med Iveret naar til Udkanten af
Landets Endemærker. Usynlige Aander
soäoer om Koens Bagdel og tilraner sig
Febmen. Eieren har nok meb at sørge
for bens Unberholbning.
Det lakker nu henimob den store Gro
vers Dag, hvorved alle hans Undersaat
ter i store og mindre Forsamlinger har
at takke og lovprise ben Herre Shylvck,
som har bevaret bette Land og Folk meb
sine gode Penge, Farmeren tit Ruin
og Arbeideren til Slave. Lader os love
og prise hans ophøiede Navn over alle
Folkeslag. Laber os takke og lovprise
hans ophøiede Navn i Fallesskab, takke
for hans Guld, fom har bevaret os
imod Populisternes Herjinger. .Ja lo
vet og priset være du, saalönge dit b'vflyt
tende Guld Ian bevare os.
Her fortælles, at i Mrheben af Bat
tie Lake flal vare foregaaet Mirakler
med en Ptge ved Bøn af Bräkhus.
„Rodhuggeren" har intet fortalt derom.
Jeg maa tro, om Rygtet medførerSand
heb, at samme maa väre bekjendt i Fer
gus Falls.
N. 33.
Halvor Off.
Rodhuggeren har intet hørt om noget
saadant Mirakel. Battle Lake er ikke
ret langt fra Fergus og Folk derfra
færdes her tit og oste. Havde et fondant
Mirakel virkelig fundet Sted, vilde
ubetinget Folk ha omtalt bet. Da
vi ikke har hørt et Orb, antager vi,
at bet hele er en opbigtet Skrøne.
Red.
Fergu» Fall», Min».
iiei &
Rothsay, Minn.,
Og saelger
i MM*,* i
Smør, ZEg og Huder til
alle Slags Barer til laveste Pris.
Mere lovxr vi ikke at gjøre. Fuldt Oplag af Barer altid paa Haanh.
Blot undersög og sammenligll
Priserne.
Hit
Klc?dninger, Huer, Undertøj, Blanketer og alle
Slaqs Uldvarer er billigere end De npgensinde
'fan før.
Min Tid er Deres mine Barer er Deres til ladest mulige Priser.
Call in and "Let us reason together".
Mine Varer vil gjøre Resten.
O. TnaTrr-u-cU
Et Hjem nden faabant er en trist Bolig.
J-alen
Stor Prisnedsættelse.
Jeg vil mellem nu og Nytaar s alge hele mitt Varebeholdning til Jndkjøbs
pris og kanske enda billigere.
Wtått
sStge«de Priser:
5 Pnnd god Kaffe
$0 Rosiner
30 Grapes
80 California Svefter
o s a y i n n
Karder og spinder specielt for Farmerne.
Karding, Pladevat pr. Pund 8c
Rul-Karding pr. Pund 10c
Karding og Spinding af enkelt Garn pr. Pund 20c
Karding og Spinding af 3 Traade pr. Pund 25c
Attfør paa Adresselappen bit Navn og ben Station, höorfrd Varerne sendes
samt giv fulb Underretning, om Ulden stal spinbes enkelt eller forarbeides til
Strikningsgarn, fint eller grovt, eller om ben kun stal kardes. Send med Fragt
eller Express, og vi stal returnere Sagerne, saa snart de er færdige.
Garn swlges i store og fmaa Kvantiteter.
Ulden maa vastes i "soft" Vand, før den sendes til Fabriken.
SM" Naar I fender Md til Forarbeidelse, vær da sikker paa, ät I sendet den
under Adresseo—
Vi har havt en storartet Handel meb Overfrakker, og vore Ktmder ser ub til
at sætte Pris paa vore Bestrlrbelfer for at give ben störste Bcerdi for Pengene,
Koin inb og fe vort velassortereve Lager af '4
Mrdigsyede Klteder.
Unberføg vore Varer og.Priser og se for Eder selv, om I ikke vil være tjenb
med at hanble hos os.
Fergus Falls,
e Pritøc
efter Barer, for De har seet,
hvad De kan kjøbe sor Kontant
Rothsay,
Minn.
AA er baade
Lnksus og Rgdveiidighedsartikler.
bør De have Legetøi, om nogensinde, og hvis De ikke pnsker noget større end
Ferrishjnlet kan jeg staffe det.
E. Gunderson
RotI3n.
-O
Minn: \n\n Torkel telte, Forretningsbestyre
I. H. Ulsaker, S»rmand.
O. H. Ulsaker.
Send ind Betaling for „Rodhugg
ren".. 50 Cents Sølvdalere tager vi
for 100 Cents. Frisølv gaar all right
her i Gaarden. if-c-f-'
52.00
1.00
75
50
80
1.75
50
docking 34 8. 13 a 20c.
3-e© O- "S2STsit©xs,
Barderstue, No. 18 Line. Ave.,
ligeoverfor WestbergS Grocery Store,
God Heluld Rjolcflonnel vLrd 45c. for
God Halvuld Kjoletøl vLrd 30c. for
Gode Mands worsted suits værd 518. for
@obe Gutteklæber värd 51.50 for
MSndS russets shoes værd It. for
Xadies russts. shoes vSrb 1.50 fotr.^,^:».'
Alt ande» i Forhold herefter.
l'
S. Anderson.
A S A N E S O N
Fergus Falls, Minn.
•1.00
1:00
l.oo
l.oo
0.38
0.20
8.50
1.00
1.S5
1.00.