Rodhuggeren. [volume], December 24, 1895, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
2
Sicitationen
eller
iter Slavehandel.
(Bit Skitse as H.Schulz c.)
Har nogen af mine kjære Læsere væ
ret Medlem af en Fanigkommission?
Eller vide I, hvorledes bet gear til der?
Nei, I vide det ikke, følgelig kunne I
have flodt af ogsaa at komme ind i den
Afdeling af Lidets Mysterier.
Jeg vil ikke tale om, hvorledes det
var med Fattigvæsenet i gamle Dage,
thi jeg vil for alverden ikke være lärd.
Jeg vil fun i Almindelighed bemærke,
at Fattigpleien oprindelig var en Reli
gionsfag, og man gav af et fuldt og
velvilligt Hjerte, fordi man paa denne
M«ade vilde tilsnige sig et lidet Rum i
Himmerige eller gjøre Bod for be Syn
der, font man har begaaet. Saa er bet
endnu hos Muhamebanerne men enhver
veb, hvor langt disse staa tilbage i Ci
vilisationen o. bt§l. Bi ere da heldig
vis komne saa langt, at vi ereoverbevi
ste om, at enhver god Gjerning, ethvert
Udiryk af Velvtllie 09 Menneskekærlighed
duer aldeles ingenting. Ja tvertorn,
naar vi blot ere haarde og umennesteli
ge, saa have vi saa meget mere at faa
Tilgivelse for, og følgelig ere vi ogsaa
faameget nærmere tit at faa den.
Det hele Zattigvæsen er blevet en
Statssag, og Statens Fædre have for
fuldt Alvor drøftet det Spsrgsmaal, ont
mon ikke skal forbyde Folk at gifte sig,
ligesom man har udgivet strenge Forord
ninger mod dem, som kræke frem til Folk
forat faa Hjælp, naar de ere færdige til
at sulte ihjel. Høiere kan ben abstrakte
Statsmandsvisdom ikke komme.
Men tilbage til vor FattigkommiS
sion.
Bygdens Fadre ere samlede, og deres
høitii)t(ige Ansigter have idag ct mere
end almindeligt opstrammet Præg. Der
er Gjäring i Gemytterne, og man ser,
at noijet ualmindeligt er paasærde.
Sporgs»aalet er, hvorledes man skal
klare „ve stedse stigende Fatligudredslet,",
og man ved intet andet 'Mddel, end at
vælge den staalhaardeste af alle be staal
haarde Byjjdens Mænd til Ordsprer,
en, som aldrig har sagt Ja lit nogen
Udredscl, en, som vil granske Fattig
dommen ut o i dens inderste Fuger, og
hvis Hjerte albtig har banket mere end
de reglementerede 60 Pulsslag i Minut
e. Følgelig vælger matt Lensmanden,
thi han har stævnet, pantet og grasseret
i saantange Aar, at man maa tro hans
Sjæl er aldeles afstumpet mob al menne
skelig Føleise. Han har desuben flere
store Eiendomme og er saaledes ogsaa
personlig interesseret i at der tkfc gaar
formeget lit.
Han forklarer, hvad der er Fattigvæ
senets Hensigt, hvorledes bet er smukt
og menneskeligt (her skjälver hans Stem
me as indre Bevægelse) at afhjælpe ben
virkelige Trang, Armoden, som gaar
Paa Livet løs, men at det ttlltge er Fat
tiijvasenets Pligt at hade og forfølge
Dovemkab og Uterlighed (her lyner
hans Øute, og Stemmen bliver uendelig
dyb og rystende) ligetil SBerbené Ende
eller Bygdens Grandser. Nu ftaar da
gen saa, at bet er de Fattige, som kom
manderer, det have de gjort i mange
hundrede Aar, men herefter flat Loven
herske Ordførerens Person, og Udgif
terne tvinges tilbage til et rimeligt
Moot: mindre end Halvdelen af ingen
ting.
Almindeligt Bifald, og mon gaar
derefter over tit at granske den lange
Liste af trængende eller rettere paatræn
gende Personligheder af begge Kjøtt.
Forst tager man Listen ovet be Gamle
og Banføre, og Lovens Mand erklarer
med Myndighed, at disse efter Loven
maa understøttes men han vilde tillige
gjøre opmärksom paa, at bet ikke var
Meningen, at disse Folk skulde leve som
Herremand, men have et „tarveligt"
Udkomme, hvorfor han vilbe henstille til
Sjøbeme eller Licitativnsbyderne bety
deligt at nedsætte sine Fordringer.
Derefter opraabtes:
„80 Aar gammel, vanfør, sengelig
gende Kjærring, Marthea Mortensdat
ter, for 20 Spd. pen Kjærring, snit
Kjærring, ingen Støi Huset 20
Daler ti Daler billigere end ifjor
20 Daler
Intet Bud.
„20 Daler 20 Daler kontant!
Bil ingen have pen, gammel, sml Kjær
ring for 20 Daler? 25 Daler? 30
Daler da, akkurat som tfjor, 30 Daler?
Gjør et Bud!"
„36 Daler er buden."
„Er du gal, Per! 6 Daler mere end
ifjor?"
„Ja, Kjærringa er saa mye mere
ulig end ifjor, at hu? nästen W er ha-
vendes
tonøer."
Licitationen fortsattes, men mærkeligt
nok, be gamle Fattige blive ikke mete
eftersøgte, forbi be blive et Aar ælbre,
og paa be allerfleste maa der gives
Paalæg.
Saa er bet de forældreløse Børn, som
opraabes.
„Snil Gut, vakker Gut, kan gjerne
blive Professor for den Sags Skyld
„Det maa nok være i Skøierstreger
do, for Kroppen er saa uvittig, faa bet
er reint utrulig."
„Holb Mund. Ola, jeg ved nok,
du vil have ham, og derfor vil du rive
Gutten neb, men bi du. 6 Daler for
Gutten, og Skolegang stal han ha', og
Klæder eftersom det kan falde 6 Da
ler overtag flink Gut 6 Daler!"
„10 Daler er buden."
„Er du galen, Ola, 10 Daler for slig
Gut, bet er jo akkurat font ifjor. Gut
ten maa da være bedre end ifjor, ved
jeg."
„Aa skjit hel. og faa slat der saa mye
mere Klæber til ham."
„Aa Snak. 10 Daler er altfor meget.
Ingen bebre?"
„Saa tag ham ba, Ola, men bet siger
jeg big, at til naste Aar faar bu ikke
Halvparten faameget for ham."
Endelig tom Turrn til Understøttel
serne hjemme, og L:nsmanben, som har
jiräoei og stridt forgjaoeS, haaber nu at
tage Motten igjen.
„Nu, Husmand Nils Torpet, her
frem. Kammerat, du havde 4 Tønder
ifjor."
„3a."
„Jaar faar du ingenting."
„Aa Dere faar naa være nil da.
Det er reint umulig aa berje sig meb den
Ungeflokken."
„Dn har 7 ukonfirmerede Børn, ftaar
der i Protokollen."
„8 i Aar, Far. Kjärringa fik den 8de
til Pints."
„Men er bu splitter vine gal, Nils?
Dette gaar aldrig an."
„Aa, Herrebud, han Far faar være
naa dig. Det var rigti' ilte mi' Skul."
„Din eller Kjærringens, det er det
samme. Men bu har jo god Plads?"
„Aa ja, jeg fatte 1 Tønde Poteter og
sandbe Tønde Korn, uten det frøs alt
sammen for mig."
„Det er baarligt Stel. Du ffulbe
drive paa Kvägavl, Schaferi eller noget
faabant paa flige frostlänbte Steber."
„Aa ja, Herregub, jeg havbe e' Ku
au, og ben pantede Lensmanden fra
mig."
„Men faa tjener bu veb Arbeibe?"
„Ja, jeg har 8 Skjelling Dagen hos
Husbonden."
„Ja, og saa Kosten
„Aa ja, men ben kan ikke de.berhjem
nie leve af."
„Mine Herrer, mi have I hørt. Jeg
skjønner ikke anbei, enb at vi i Menneske*
lighedens Navn faar give ham et Par
Tønder, og bliver bet faa forgalt, faa
faar han fenbe Ungerne paa Bygden og
tigge."
Enstemmig antaget.
„Iltaren Öraaten! Herfrem. Dn
haobe 3 Tønber ifjor, men taar faar bu
ikke mere end 1, fljønner bu bet?"
„Jo Tak sa'n. Jeg vil have 6 i Aar,
for jeg har faa't en Unge til, skal jeg
si'n For."
„Har bu otter fqa't en Løsunge, dit
vanartede Slarn? Bed bu ikke, at du
ved Hit Leven synder mob alle Love, at
du betynger Bygdens Kasse, at du
„Aahaa!"
„Forvorpne Kvinde, hvad har du at
sige?"
„Aa, jeg sier om faa, jeg, at bu dg de
andre Storkarene, Dere æter godt og
drikker godt og speller Kort og har mye
Morro i Verden men vi Fattigfolk
„Udyr! Du faar aldeles intet, ikke
et Korn, ikke en Skilling."
„Som du vil, saa ved jeg nol, hvad
jeg vil gjøre."
„Hvad vil du ba gjøre?"
„Aa, jeg vil sträve med Ungerne, saa
længe jeg lan, for be er' mine egne.
Men naar jeg ikke aarker længer, faa
tager jeg hele Flokken og lægger ind hos
big, faa kan bu gjøre meb dem, det du
•vil."
„Hvilken Fräkhed! Men hun var
istand til at gjøre, hvad hun siger, og
da maatte vi sætte aile Ungerne ud. Hun
faar vel faa, hvad hnn forlanger?"
Enstemmig antaget.
Og faoledeS holdt den arme Ordfø
rer, denne Staalklump med Diamant
hjerte, paa i tre Dage, og da han til
Slutnin^flulde opgzøre Hovedbalancen,
fandt han, at der var 100 Daler mere,
end isjof.
Bor gode Mand følte, at hans An
seelse stod paa Spil, og med fortvivlet
Iver ledte han ester en Ubvei. Da faar
hatt pludselig en Ide, 03 han meddeler
den saaledeS til sine Kolleger: D'
„ASrebe Fattigkoinmission! AVort
byrdefulde Hverv er nu tilendebragt.
Bi have iagttaget Loven og Menneske
lighedens Fordringer, og ingen Fattig
er gaaet umættet fra 08. Nu er der
förget saa gobt for dem, at be ikke behø
ve mere, og jeg opfordrer eder alle og
enhver til at være enig med mig i, at vi
herefter ikke give nogen Fattig vort
Hjem."
Almindeligt Jubel, og Fodslaget blev
antaget med Akklamation. U
.•-Vvx"'-
Som enhver af mitte Lasere ved, er
der ett stor Forskjel paa en offentlig
Manb og en privat Manb, paa enManb
ude oz en Mand 1 hans Hjem. Jaabæk
er formodentlig en flot Kavaller naar
kommer i Slobrok og Tøfler, og
Bismarck er rimeligvis noffaa tam,
naar han bliver alene med sin Kone.
Bor gode Lensmand var derfor ikke
nær faa myndig en Manb, ba han kom
hjem og slutbe forklare, hvab man havbe
foretaget sig i Fattigkommisstonen.
„Nu, lille Manb", sagde ben ubegri
belig lille, trillende runde Lensmands
madam, med de spillende Øine, hvoraf
lyste bare Hjerte og Selvstændighed
„hvad have I foretaget eder
„Aa, bet var nu forskjelligt, og jeg
blev valgt til Orbsører."
„Da faar bu nok at bestille. Var I
snille taar ba?"
„Ubgisterne bleve nol større."
„Ja, bet er rimeligt. Det bliver jo
flere Folk og følgelig ogfaa slercFattige
desuden maa Fattigkommisstonen vel
engang begribe, at den faar tage dyg
tigt til, forat flippe Renbet paaDørene."
„Ja naturligvis, vi bleve ogfaa enige
om, herefter aldrig at give nogen Bel
ler.
„Nci, virkelig?"
„Og jeg haaber, at bu foregaar Byg
dens Folk med et godt Exempel."
„saa, du mener det? Hør, jeg vil
aldeles ikke vide as denne Hund længer,
som bu i og op i Sommer. Vi jage ben
pact Porten."
„Men. tjære, bet gaar jo tlle*Oi ben
sulter ihjel."
„Labben sulte. Og faa feU jeg ikke
længer vibe af at søbe bisse Lam, som
bleve inbtagne ivaar, ba be hotbt paa at
forkomme. Kan bu ikke fælge dem som
Hittegods, saa flip dem op i Säierflo
ven, hvor Budeien sandt bent."
„Hvorledes al i Verben stal dette
tunne gaa an? Skrubben tager dem jo
strar saa sent paa Høsten."
„O, du ynkelige Manb," lo Lens
manbsmabamen, „bu har Hjerte' til at
jage ditte sultne Medmennesker, elendige
Mødre og forfrosne Børn fra bitt Dør,
men bu har ikke Hjerte til at jage ud
nogle forvildede Dyr!"
„Men hvad skulle vi ba gjøre, lille
Kotte? Vi maa jo noget finbc paa for
at standse bette Onde, som griber ticprre
om sig Aar for Aar. Hvab vil bu, vi
stulle gjøre?"
„Det veb jo ikke jeg. Derfor e^ I
Mænb, forat I stulle stribe Rebe paa
faabanne Ting. Men kom ikke meb na
turstridige Urimeligheder, thi ba faar I
ikke Mebholb af eders Koner. Og vid,
at i Kjøkkenet regjerer vi."
Kvindens Ligestilling.
I Tillid til at De, Hr. Rebaltør, ikke
vil lade Dem forstrive af Knæhøner og
Krybstyttere, hvad font stal sættes i
Bladet, faa vil jeg benytte Anlednin
gen til at smutte nogle Orv ind, naar
nu SpørgSmaalet om Kvindens Lige
stilling er optaget til Behandling i De
res Blads Spalter. Det lan maaste
blive anseet som en stor Næsevisheb af
mig, at en faaban Skrubtusse, som jeg
vil stikke frem og plapre med i alle Ting,
men om jeg fluide indskrænke mig til
bare at strive om Pengespørsmaatet, vil
det blive altfor ensidigt og trottende.
Hovedaarfagen hvorfor jeg vil faa
gjøre et libet Jnblæg i Kvinbesagen er
nærmest den, at jeg bestandig synes, at
den Sag er blev en for overfladisk be
handlet og at man ikke er lommen til
bunds med, hvad som er at forstaa med
det mandlige og Ivindelige i en fuldt ud
civiliseret Samfundsordning faa
man lan faa fat i selve Rødderne, og
da Deres Blad stal være en Nedhugger,
faa maa bet vist være Meningen at ber
stal gjøres virlelig Robhugntng i benne
Sag ogfaa, thi bare at sparie i Mosen
lidt vil ilke bue. Nu kan bet hende stø,
atman tror, jeg ilke forstaar mig paa
bet Ivindelige, men naar vi har gaaet
igjknnem benne lille Afhandling,saa
»odhusser««, TirSdaa, de« 24» D,«e«ber, I8l5»
be, godt golk, stikke Fingeren i det og
Ijende om det lugter noget af det kvin
delige, og faa lan I selv bedømme Sa
gen derefter.
I min første lille Afhandling font jeg
havde i "Rodh." gjorde jeg opmærksom
paa, at der i ethvert velordnet Samsund
maatte være en Centralisation, noget
hvorom bet hele System breiebe sig, paa
samme Tib som hvert Jnbivib maatte
have en vis ?phære at breie sig om sig
selv, saalebes som det forholder sig i
hoert Solsystem i Himmelrummet.
Dette er af de Lærde et anerkjendt Fak
ta for længe siden i bet politiske om
enbstjøni man endnu ikke er kommen faa
langt i bet økonomiske, at bet er re
aliseret dog stunder bet hastigt tit et
faabant Maat i Udviklingens Gang.
Attfaa, i Viben staben er bet en af de
første Betingelser og sastflaaede Kjends
gjerninger, at der i alle Ting maa väre
to Elementer,som virker imod hinanden,
paa nogen anden Maade kan intet bestaa,
faa at paa famine Tid som Centralisa
tionen virker mob Individet, saa
maa Individet virke imod
Centralisationen, ellers vil Ligevægten,
ikke opretholdes og Balancen tabes.
Men foruden denne Balance of Power
med Hensyn til Centralisationen, saa er
der andre Krafter som maa virle mod
hverandre thi paa samme tib som Jor
den dreier sig rundt Svien og tillige
med det samme rundt sig selv, fa* findes
der igjen i Materien to Slags Elemen
ter, om uafladelig virker mob hinanden.
Dette er Tilfældet Joro, Hav, i tiuf
ten og i Bjergene, tort sagt, alt muligt,
og saalebe» som bet er i bet materielle,
saaledes er det ogsaa i Aanbens Berben,
i Xheologien, i Filosofien, i Politik og
Økonomi.
I Theologien er bisse to Elementer
Tro og Kjærluzhed. Kjoerlighed uører
til det kvindelige Element og ligger i
Viljen, men Troen er det mandlige Ele
ment og ligaer i Fvrstaaelien. Alisaa
bliver i Politik Fcr^anöen det mandlige
Element, medens i Viljen ligger Føiel
sen, det kvindelige Element. Nu har
vi i Politik havt nok af det mandlige E
lement: Vi har havt nok af Brain,
Belly and Brass, men af bitter Er
faring ved vi, at bette ilke er nok, vi ve
høver ogfaa bet toinbelige Element for
at have en Mobbalance. Kvinden er
jo i Almindelighed anerkjendt som Fø
lelfenS Del, medens Manben stal ansees
som mere begavet meb Forstanb. Dette
vil maaste i sin Alminbelighed holbe
stik, men blanbt Individerne gjælder
dette ikke længere, thi mangen en Kvinde
har vist sig nolsaa manbig og mangen
en Manb har vist sig nok saa Ivinbelig.
Og bette Frasemager!, som alminbelig
anføres a| Teltmageren PanlnS's Ud
talelse, at, "Manben stal nære Kvindens
Hoved" har ikke nogen Betybning i bet
politiske mellem be enkelte Jnbiviber.
Vi maa nemlig huske paa at bisse Telt
magere og Fiskere fra Galilæa ikke vare
Bidenstabsmænd og at forståa deres
Udtalelser efter den almindelige gjængse
Forstaaelse, ber hører hjemme bland
Nomader i Abrahams Kjøkken, hvor
t'Sara var Abraham lybig vg kaldte ham
Herre",men bet hører ikke hjemme blanbt
et fulbt nb civiliseret Folk i et velordnet
Statssamfund. Og om Presterne vil
forsøge at løsrive enkelte Orb af Bibe
len og forklare beat efter fit Forgodtbe
findende, faa behøver ingen at blive
hverken inørlr&d eller troldsirærnt for
den Sags Skyld thi man bør husle
paa, at disse Präster er nogle væmme
lige Mennesker, der har faameget til
fælles meb Sladderkjarringerne og er al
mindelig nogle Dumrianers der ikke for
staar at fremstille ondet enb Skyggesi
derne af be jøbiske Fislere, og om nogle
forstaar bebre, faa er be Lurenbreiere,
som bare vil brage Foll runbt efter Nä
sen som be vil, for derved at opretholbe
Kastevæsen og Klassesorsljel.
At Manben skal være Kvindens Ho
veb, betyver jo ikke anbet hos Paulus,
enb at Kvinben stal være unberbattig i
Christo, thi ba tristne Foll i faa Hense
enbe ille lan tiltage sig anbett Friheb
enb Friheben i Christo, saa følger berof
at intet Mennefle Ian tiltage sig ben Ret
og Friheb at være et anbet Menneskes
Hoved uden i ben Friheb som ert Kristo.
Forresten erbisse
Lærebygninger af Pau­
lus et Sammensurium af Jødebom, samt
Græsk og Arabisk Filosofi, ber ingen
større Bisbom indeholder, enb at hvem
fomheljt, ber har läst Itbt Metafysik og
Sykologt Ian mestre bet.
Det er fan t, at Manben har ille vist
sig synderlig overlegen i andet enb lrops
lig Styrke og ba nu ny Jord og ny Htm
mel en ny Stat og Kirke flat
fremftaa, faa har man ille længere Brug
for benne kropslige Styrke og ben raa
Brutale fysiske Magt, men meget mere
det indre Menneske, ben mentale Styrke
ber skal beherske Dyrenaturen, og bet er
ba paalide at man laber bet kvindelige
Element komme paa sin rette Plabs, el
lers vil matt være ubsut for, at ben
fremtibige Kulturudvikling tager en
skjæv Retning.
Det kvindelige og det mandlige vil ikke
længer bedømmes efter Personens ydre
Udseenbe enten man har lidt mere eller
minbre Skjæg og Haar eller anbre
kropslige Formationer, mett meget mere
efter bet inbre Menneskes Kvalifikatio
ner, eftersom bet inbre er bel virkelige
Menneske, og bet ybre kun et Organ for
e i n e O u N o a n
Digt og Virkelighed.
To snu gamle Ræve af sin Hule titter ud:
"Nu vil vi os fange en jpøne, ved ©ud".
Deres Naboer frtjgteb' bem, fjeentt og nær
De ænfeb' hverken Foelder eller Hundenes
Hcer
i 1
"Ret faa", ben ette siger, "Farmer Petter
sen har
De fedeste Høns, jeg enbnu er biet oa'r.
Og vi fanger dem med Lethed, kom bete meb
bib
Bi skal faa 08 et Maaltid, en rigtig Lækker
bid.
.irfäPv.® W*
De er slet ej for gode til faaban no'ti som vi.
Øg er vi först ber over, saa ceder vi mindst
ti."
Saa gav le sig paa Veien, og glæbeb' sig
og lo
Nu skulbe be ha' Maalttd, de snue Stoene to.
Da de kom hen mod Farmen og var den
ganske nær,
En Hindring slem sig viste, be narret fælt
sig der:
Thi Høns-tlokken er ber, men mellem dem
og ven
En Aa, be ei kan krydse, sig bugter vandrig
frem.
"Men ]e, Broder Ræv, hvad er det for noget
gobt?
eg tror, vi har her endnu bebre Bytte faat.
ler ligger jo paa Marken en Søffteg, min
Bror,
En Lækkerbid faa frisk og saa saftig og stor.
Den Kokkepige ødsler nok meb Maden,- maa
jeg tro
At kaste ud slig Bøf,teg,—vel godt for os to I
Kanhænde hun tænker, at den intet er værd:
Jeg tror nu, bette er bedre enb Høns, bette
her."
Det Rævepar sig mætted' af Kjødet,de sandt,
Og tænkte, den Kok var i (Stunden galant.
Der gav bero bet Maaltib, be nu havde faat,
Og som smagte bem faa mberligt gobt.
Men næppe var den sunket, den gode, sede
Steg,
Saa følte de sig syge, og Kræfterne dem sveg.
De flageb' til hinanden: "I Morgen blt'r
vor Huv
Til "Hide and Fur Company" not uden
Tvil sendt ub.
I Maven fælt bet värker, bet bränder som
en @løb
Nu nærmer fig helt sikkert ben fmærtefulbe
®øb.
Det kan meb Vished gjcettes, ben Farmer
hat havt Tid,
"The Trapper's Guide" at læse méb- Grun
dighed eg Flib."
Til Farmer Petersens g)re naar Rave-Jam
ren frem,
Og kommen ttb paa Matken, som Lig han
finder dem.
I Skjcrgget ler han, Skjælmen, »g slaat bent
nu paa Stanb
(Stt billig Fangst han gjorbe, den gjæve Ban
demand.
o a
58 ær itfe egen vis
Det let Dig, som Rcevene, bringer Forlis I
Den klogeste selv tan i Knibe bli' bragt,
Naar ikke for Smaakneb han ta'r sig i Agt!
Den Kval,
W. J. B.
Det er dog skammeligt, at ett Sjap
stat ligge Side om Side wed Guds
Hus."
Rärten. „Akkurat min Mening.
Men tror Dere, det er muligt at faa dem
til at flytte Kjerka?" ,,
der ledsager sövnlöse Natter, trykkende
Smarter paa Hjärnens Underflaae eller i
Tindingerne, et forstyrret Sind, onskende
noget,men ikke vidende hvad, efterfolges
ak en martrende
Nerve-Lammelse.
Dr. Miles' "Restorative Wervine" fore*
bygger Sövnlöshedens og Hovedpinens
Kvaler og fjärner den martrende Nerve
Lammelse. Sälges af Apotekere under
Garanti for, at förste Flaske hjälper, eller
Pengene tilbagebetales. Bog om Ner
verne og Hjärtet gratis. Tilskriv Dr.
Miles Medical Co., Elkhart, Ind.
Or. Miles' Nervine
denfÄdhea.
skor Heste.
Gjör Vogne
og Sliider
Brok
For Börn under Tand-FremSruS«r.
St gammelt og vctprvv«t Lägcmidvel.
MBS.WIN8L0W8SOOTHING SYRUP «tie.
ret brugt i over femti Aar af Milioner af
St e, fot deres 58øitt unbet Tao diFre m»
ru 6 e t, meb u tb to nt e it Held Set beros
liger Barnet, #b jør Gummerne, sti i«
ler. ol S met te, bslbtebet Binb-Kvlik og
et
bet btbfte
Udvalgte Fort. af danfle Fors. 0.20
norske 0.2»
Havets Datter. 0.50
Fra Hytterne. 0.25
Skjcebnens Spil. hl.00
Fortællinger og Skttjer. 0.26
Smaafortällinger. 0.2A
Prærier o setu 0.36»
Svenskerne paa Lolland. OvSD*
Marie Grubbe. 0.M
Den lille Defilamatør.. 0. 2*
Miss R. (Roman), O.Y*
To Novelletter fra Danmark. 0.1*
Terje Mzxn. (Digt). 0.16
UngdomSlilbeii. 0.2*
Wilhelm Zabern. 0^.5»
Revanche. (Komedie). 0^1*
Maage». (Af Z. Nielsen). a.»4
Efter Lykken. 0.4V
Fiendens Faldgruber. v.
Fred. Gjældsgaard. 0.60
Nybyggere. 0.3*
St. Hans Fest. 0.9$
Kommandorens Djttre. O.dé
Fra Vaar til H«»st.
'T'
1
ag reparerer al=
skens Kjörctöie^.
Almindeligt Zmedearbeide og Reya«
rering udwres.
Fem DAe ltoib
for Pistyusch
helbredes hjemme. Bog, son
let, frit. Adresser Dr. W
Rice, Box 276, Sinithville,
fen on Co., Nero York.
,v ^»„rÄS$Sti5a3iI£SujG?5ÄK$E™BSiH$CT»IBSBgna
iniftrii'ie frmifec I
:e griv.. u'd CALTHOS {rit, en
„y'MzEtit
en
lii
SIfioS, DclDrtDcr Spi
$iartlrof. og^gjtitgiber lott Ma:
tismstraft. Brua bet vg betal uio I
bet cr tilfrebSfttUcnbc. MbrcMe:
VOM MOHL CO., Sole American I
-W
Miobetmob Diarrhoe. Salges af Apote­
kere enhver Det af Verben. P-» paa at forlange
W r». Window'* Soothing Syrup. .»« tag tegen
enb*e ©lags. 6mt» Fisslr«.
Norfte
v i*
Böget!
r«5
SV
y
0.4b
Zoppe. (En Koindehtstorie). 0.50
NormändenesOpdagelse afAmerika.0.30
Digte. (S. H. Frogner). 0.96
Pisgut af Björnson .16
En Fallit .16
Gjengangere af Ibsen .16
Christ. Blocks Ungdomstreger. 0.60
Bygmester Solness. 0.68
Norfte Bygdesagn.. (L. Daae). 0.20
Guldmageren. 0.60
Arbeidets Riddere. 0.10
Lodsen og hans Hustru. 0.50
En Saloonkeepers Datter. 0.50
Hallingdal og Hallingen
1
U n 1 1
.26
Kanaan. (Af Adam Dann). 2.00
Send Ordres til \n\n „36 Daler! Ingen bebre? Ja, saa
soar bu ha henbe fvr bet da, Per men
Marthea er ben eneste, som vi give Paa
läg for, bet er sikkert."
E. H. Beers
Agents, Cincinnati O.—Tilskriv vs h?aa citgelft. I
Fergus Falls, Minn-
ii»!c»d« tilcrauti for at CAL
1 K 0 S i s a n s e e e n
o&, tjcIIiccDci' Spermatorrhea,!