Rodhuggeren. [volume], December 24, 1895, Image 4

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Uovhuggeren
V"
og.
Krrmlsold.
tt blemmer hver Itrtteg.
)le E.
Hage»,
Redaktör,
rorlcl O ste lic,
Forretningsbestyrer.
H. Ulsaker, SotmaHb.
). H. Utsaler.
D."
w s
.»•
..$1.10
•ekKtrtjitteHeert« »i. «at................
Hawaar 0.CO
tiinDt
til
Hecge, 6eertgr eBcr $anmarl l.nu
Betalingen 66r «rl«ige» Anrik»». VrSvni««-er
ecfeel frit til alle.
SilStåRelia VktMie:
"Rodhuggere«",
Jerqu» Aall«. Minn
En glædelig Jul og Ditto Nytaar
pnfles enhver af »ore Lasere.
Redaktören
haaber, han faar til-
bringe Julen med sin familie, før Ash
chypvtentaterne arresterer ham.
En tysk Socialist blev sat under An
flage fordi ban nyste, medens nogen
nævnte Dronningens Navn Mrs. Mon
son blev anklaget for at nævne King'«
^Kongens) Bedrifter.
Rettelse:
Overskriften til (A. S
Rettelse: I Mrs. Ingeborg Mon.
son« Artikel i No. 106 staar:
„Men idag har ber caret Forhør over
cham hos Fredsdommeren, en af Kings
Hreature, naturligvis, en tyflDldranker
Hf.
Det skulde staat: tysk Z)l-
Lrikker.
Med Glæde Hjerter og Frydetoner
i sin barske Sirube har Rep ilier
Nepub Sltkkere med Grautemaal
sunget Gravsalmer over Folkepartiet.
Nu kommer den rep. Li^aS Chairman og
fortæller ben, at Folkepartiet Har øgei
ilt Stemmeantal med 240 pCt. paa tre
Star, og at bet er en farlig Konkurrent.
Stakkels (gaiigue. Deres Grav salmer
har været fvrgiceves. Fryden og Glce
ben er med ut borte. Slig forgaar
Berdens Herlighed.
har fundet et udmærket
Middel til at fremme sin Bondplan.
Han viser Tænder mod England i Be
nezuela-Affæren. Herved paakaldcr han
Landets Palrtvtisme paa den ene Side
til at ftaa haiii bi, og paa ben anden
Stde ved han godt, at bene er en gyldig
Anledmng ul at kræve Guld for Rolhs
^ilderne. Planen arbeider udmærket.
600 Bankøier tjer i Landet Har allerede
gratuleret Piesidenten med ben krigerske
Holdninq, ot] bumme Tølpere fjærn og
«.Er tilbyder ug at gaa i Krigen mob
John Äull Samtidigt truer Lambort)
©treet, London, med at rydde Guldet
ud af bet amerikanske Skatkammer. Nu
gaai Komebtett galant. Folket staar
gabende og fer paa i stor Forskrækkelse,
»edens dc engelske og amerikanske Fi
uansmænd ler lige ned i Støvleskafterne
over sin sifne Krigsrammet. Cleveland
-& Co. fan humbuge Folk, saa bet for
Hlaar. Barnum, vend dig i din Grav
og skjul bin Nä fe »hi bu er ikke længer
Humbugens Mester.
£n Agent for et japanesisk Faktori
er i San Francisco for at soge Markeb
for sit Fabrikat. Ifølge Call tog han
næsten Aanbebrättet fra ftjøbmændene
fteb fin Pnsbilligheb. Ordres blev ta
get til følgende Priser:
1728 TE
sker Fyrstikker til 40c. Støv
ler, Sko, ft læber, Uhre, Kaaber, Sy
maskiner, Isenkram og Ornamenter
Tolden betalt tit 30 a 50 pCt. under
-Lnbenlanbs Fabrikpris.
Bicycles, garanteret at være i alle
Waadet saa gode som de amerikanske,
»til $12 tolv Doll.
Agenturer for Salg af disse Varer
»oprettes i hver By.
Ved Läsningen af dette randt'os i
Minde, at „Skandinaven" for en Tid
siden klädte sig i Sak og Aske over Nor
ge, som ikke var velsignet med en Mc
Kinleys Protektion, og at Japaneferne
Havde tnbført Fyrstikker til Landet og
fortrængte Mober Norges egne Fabri
kanter. Hvad vil Tolbapostlerne her i
Landet sige nu? Vil de hyle eller lie?
1728 ZEflet for 40c!
Mon ikke en saadan Konkuttauce vil
tvinge baabe Arbeidere og Toldprofeter
til at søge Frelsen i noget andet end
Told? Vil de fremdeles negte at stu
tett de sociale Principer?
Moesgi
Irs. Imeluri
arresteret.
Ashbyringens fnysende Brede optamd
tes over hendes Artikel i "Rod
huggeren" for 3die Decem
ber dette Aar.
"Set lagar seg til Jul", fa Gutten,
da han skulde faa Bank. Det samme
fan Ingeborg Monfon sige. I Dag er
det Juleaften, og det var idag, at hun i
gjett skulde op for Retten, anklaget for
Ltbel. For ben Artikel hun strev i
"Rodhnggeren" No. 106 for Sbte Dec.
skal hun stemples som en forbryder og
kastes i Fcrngfel. Med Rette kan hun
sige med Gutten: "Det lagar feg til
Jul". Den eneste Forskjel kan muligens
være, at Gutten havde begaaet en eller
anden Guttestreg og faalebes fortjent
lidt Stryg, hvorimod MrS. Monfon in
tet galt har gjort. Tvertimod. Det er
Tidernes Tyranni og forbrydelser, hun
har tilladt sig at paatale, og derfor skal
hun straffes. Mrs. Ingeborg Monfon
har netop gjort, hvad Bisp Colter af Bi
nona faa træffende og saa indtrængende
anbefaler skulde gjøres, idet han siger:
"At vide om de daglige Grusomheder,
som forøves af en Magt opretholdt ved
kristne Bajonetter, (i dette Tilfælde »eb
kristen So o) uden at løfte hverken en
Haanb etter Stemme for at standse bent,
er visselig en sikker Vei til at lebe os
selv ind i en moralsk Følesløshed, som
tit klogelig burde räddeS".
Disse Bispens Ord Passer fortræffe
lig paa Mrs. Monsons Sag. Hun har
fet og vidst om be Grusomheder, som
denne hellige Afhby Älik i Lovens Navn
har forøvet. Hun har fet og lagt Märke
til, at ingen har løftet hverken en Haand
eller en Stemme for at standse denne
Klik? Herjinger i Nabolaget. Videre
har hun lagt Märke til, at denne for
färöeligc moralske Følesloshed, ]"om Bisp
(Sotter siger, det vilde vare klogt at ræb
des. mere og mere har grebet om sig og
gjort Folk døve totalt føleslpfe foi
ben Uret og ben Grusomhed, be daglig
har set for sine §Z)me. Mrs. Mon
son har ikke selv lidt under Aager
Kallenes ruinerende Herjinger. Farni
lien Monfon er oelftaaende og udenfor
AagerkarlenS Rækkevidde, men andres
Rum har varet oprørende fer hendes
niennitelige og kvindelige Følelser. Med
sil ualmindelige Skarpsyn har hun fet
Farens uendelige Rækkevidde. Det var
ikke bare denne foragtelige Afhby Klik,
hun havde sor Pie det var hele bette
somrende Aageruuafen og bet vanvittige
Pengeltel, hun vilde gjøre et Exempel af.
Og Äshby Klikken dannede et foitræffe
ligt Exempel. Dens Brutalitet er not
til at oprøre enhver,fom ikke har tabt sin
moialtke Følelse. Naar ingen anben
vovede at løfte en Haand eller en Stem
me mod benne Klik, faa traadte Mrs.
Munson frem. Og hvilken Fare beite
var, har man nu faa at fe. Det er en
underlig Kombination dernede i bette
King-redne Afhby. Mrs. Mcnfon ftrev
hooedfagelig mob Kmg selv, men King
flager ikke. Nei, han lader fin Öafai,
StiahlbeicE, flage, og selv fibber King fvm
Dommer. Dette er nette Greier. Og
Coumyabvokaien Grant Co., laanecsin
Authoritet ut detteKomebiespil. Selv cri
justice of the Peace Har vel ingen Ju
riedrftion i sin egen Libel-@ag, men
Countyabvokaten iGrantCo.,Hr.Casey,
finder bet ikke for etRov at være at møde
frent for at afgjöre benne Sag i Ktngz
Court. Store Manb! Han er villig til
at tjene King og ben vämmelige Kuk i
Ajhby, han er villig til paa beres
Kommando at laane en Haanb for at
tage Strubetag paa en Kvinde, fom han
maaske mbbilber sig ikke veb Forskjel
pas høire og venstre. Hvis Hr. Casey
veb nogen Ting, saa veb han, at bisse
Afhbydommere ingen Ret har til at
børn me i benne Sag.—
Men bet er ikke fioo og Ret, det ^r
fllölder. Mrs. Monfon har holdt disse
Afhby Herrer op i Lyset, saa Folk over
hele Staten ser bent, skuer bem, foragter
dem. Nu fkal de häone sig. De håber
Lyset meb et Hab, som intet skyr.
De har opnaaet at bli. valgt til
Frebsbommere i dett store Stad
Afyby. De føler sin Storhed ligesom
Jeppe paa Berget, ba han "i Fylla"
blev liggende paa Møgdyngen og vaag
tiede i Keiserens Seng. De skal vise
Berden sin Authoritet, disse Herskere i
den mareridts Landsöy i Grant, og tv
gesom Jocvb von Tyko tänker de at vin
de sine Sporer ved at anfalde en Komde
paa ulosllg Bis. Fslg 2o xu, I gode
Afhby Herrer. Lad Sagen gaa til Di
striktretten, og Mrs. Monfon vil flaa
Remmer af Rævens Ryg og strø Salt i
Snaret. Hun ved mere om eders Be
drifter, og hun er villig til at sige eder,
hvad hun ved. Vi haaber, at hun vil
fortsætte i "Robhuggeren" ogsaa, og at
hun ikke laber sig stramme af Fängsel og
Straf. Dette er rigtignok meget haa
bet af os, da hun udelukkende ofrer sin
Frihed for anbre men Da vi selv er stil
let i Udsigt at bele hendes SkjLbnt og
gaa i Fängsel, vil denne Opmuntring
fra vor Stbe ikke, haaber vi, bli' for
staaet derhen, at vi fryder os i andres
Ulykke. Denne moralske Fslesløshed,
fom er biet faa tykhubet i vor Tid, troen
ger en Vækkelse. Det ser ud, fom Folk
ikke ser og føler,før nogen liber for deres
Skyld, og vor Petfon staar til Tjeneste.
Selv er ogsaa vi ube af Aagerkarlens
Klør. Vt har unbgaaet at laane Penge,
og betaler ingen Renter värd at navne.
Det er anbre, vi ogsaa har forfrgt at
forsvare i vor Kamp mob Aageruväfenet.
Lab os nu aiiföre Beviser for, at vi tru
es meb Arrest. I "©rant County
Farmer" läses fölgenbe Trudsel:
"It is reported that the editor^, the
Rodbuggeren will be called upon to
substantiate his right to publish false
articles, coudemning the character of
others, under the cloak of a correspond
ent."
Det er King selv, som eier og'rebige
rer Afhby Farhier. Det er King
selv, Dommeren og Anklageren, som
paa farisæisk Lis har Hørt reported,
at Robhuggerens Redaktør vil be
called upon. Vi er. imidlertid t"ben
heldige Stilling, at vi lever udenfor
King's Herredømme. Han vtl nodes
at møde os i en Ret, hvor vi vil ha
fant me Rettigheder og samme Chances.
Vi er ogsita jaa heldigt stillet, at vi tan
forsvare os. Vi vil være fuldkommen
tstanb til at bevise, at vi ingen cloak
Har brugt faint tillige, at Artikterne er
sande. Alt, der Har staaet i Rodhug
gerer, og alt, font Herefter vil sta a i
Rodhugqeren, vil bli substantiated,
Hr. Si'tng, ?g De er velkommen til Ud
førelsen af Deres Trndsler. Om vi en
stukket Tid waatfe nødes at redigere
Bladet fra Fængslet, vil nok bet Ha en
Overgang. Ogsaa sor vort eget Bed
kommende kan vi sige: "Det lagar seg
til Jul." -v
Paa Streiftog.
AfR-l.
I beit ene By Tacoma i Washington
er tre Representanter af Verdens bedste
Banksystem, font har forgaaet fig paa
anbre Folks Penge, og o
in Følge deraf
sidder tre Bankpresidenter under Tiltale
for Tyveri. Det er dog rart, at faa
bant et yperligt Banksystem kan opavle
faamange Tyve-Knegte. Banksystemet
kun naturligvis ikke' bære Skylden: thi
alle Forretningsmænd baade Republika
nere og Demokrater er enige i, at dette
er aldeles perfect. Det maa oltfna
være Vorherre, font er skyldig. Han
burde have lorutifet Nødvendigheden af
at skabe Mennesket saadan, at det oilbe
passe inbi bette fulbfomne Banksystem
Havde Han bate gjort bet, faa havbe
aliing været gobt. Hvab for noget?
Foranbre Systemet faa bet passer Men
neskenaturen, siget bu? Nei, et du g«^
len du?
John Sherman, de Forenede Staters
Lomenie-Brienne, Har aUetebe in
trobuceret en Bill i Kongressen, som,
hvis ben bliver oetitat, vil ødelågge alle
udestaaenbe Rcgjeringsfebler og ub stede
rentebærenbe Bonbs i beres Sted. Alle
Pengefebler stal ba i Fremtiden udstedes
af Bankørerne. Naar man fet sig om
kring og opdager, at fra Maine til Ca
lifornia og fra Minnesota til Texas er
en stor Del af Staiernes kriminelle Sa
get en direkte Følge af Bankørernes U
ærlighed og Misbrug af den Magt, be
allerebe har,' ba et det et brilliant Ex
empel paa repMikanfl Statsmands
kløgt, vi Har i John Shermans sidste
Foretagende. Spørg big selv, Ven,hvab
vil der blive af Nationens Finants-Sy
stem, naar det kommer i soabanne Hæn
bet? Og hvab vil bet blive of bin Vel
ftanb, naar Nationens Finamsfystem og
følgelig Hele Nationens Hanbelsfystem
kommer i Ugreie Tænk over bette bu,
font tror, at Bankørerne er Guds Ub
fenbiuge paa Jotben. ,,
Representant Barrett fra Massechll
setls sees at have introducere! en Reso
lution i Kongressen, som begjærer, at
Embassador Bayard stal blive im
peacted, forbt han i en Tale i Edin
burgh gjorde sig skyldig i Udtalelser an
gasende De Forenede Stater, som Hr.
amt****»«», NrSdag, 84b »---«»-r, 1805*
Barrett ikke synes om. Bayard flal
have udtalt sig angaaende vort Beftyt
telses Told-Syjtem paa eu Maade, som
Hr. Barreit, ber er Republikaner, anser
for ærekrænkende for Nattotten. Han
kalte detnemlig Socialisme. Det kunde
maafle falde hvemsomhelst, nndtagen en
Republikaner, ind at spørge, hvilken sær
egen Herlighed det er, som har sat sig
fast paa "Tolla" den senere Tid, siden
det et biet til Majejtætsfotbtydelse at
kritisere den. Envidere vil tntelligettte
Folk finde det vanskeligt at give Told
lovens Grundlag et Navn, som ikke
minder stærkt om Socialisme. Det an
bet Klagepunkt, som Hr. Barrett hæn
ger sin Hat paa, er Ht. Bayards Paa
stand, at de Forenede Stater behøver
en "virkelig Mand" som Grover Cleve
land til at herske over sig. Set i Kon
stitutionens Lys, ber ikke anberkienber
noget Jnbtvib font Hersker, maa benne
Paastanb tilstases at være bum. Men
Hr. Barrett bør prise sig lykkelig, at
Dumheb enbnu ikke er bleoen Strafbar
i de Forenebe Stater. I sin Tale over
Resolutionsforslaget freniholbt han, at
Bayarb ønfkebe at ophøie sit Parti paa
Naturnens Bekostning. Det er ikke u
sanbsynligt, at han har Ret i betle. Det
er bog at befrygte, at berfom alle Poli
likere, uanfect Parti, der er stylbiqe i
samme Brøbe, fluide blive fette fast «l
let landsforvises, oilbe Kongressen op
løses af Mangel paa Quornm.
Det er not til at faa en Helgen til at
bande, naar man ser med hvilken Lige
gyldighed be Forenebe Stater Regjering
betragter Cubas Frihedskamp. Fr«nk
rige sendte Hjælp fra ben anden Side
Atlanterhavet til os, da vi føgte at he
frt os fra Englanbs Aag, og uden demte
Hjælp vilde vi idag være -Canada No.
2. Men nu, da oet er en Anledning til
at tilbagebetale Itbtaf ben Gjæld vi flyl
ber S8erden«broberflabet, ligger de For
enebe Staters Regjering som en onb
Genius og stänger Veien for Ubtrykket
af ben stærke Sympathi, hvormeb Fol
ket i bet store og hele betragter Cubas
fortvilede Frihedskamp. Vi har baabe
Vilje og Evne til at befri Cuba en
Haanbvenbing, hvis ikke beite Dovenbyr
af en Regjering laa og ftängte Veien.
Uf, for et Vrängedillede af et Folke
styre.
Man hører ikke saa sjelden, at Folk
laber Altinget falde om, at man maa
vare svært forsigtig, naar man har noget
at bede fine Representanter om, ellers
kunde man støde dem, og da vilde be na
turligvis tkke gjøre noget for os. Saa
banne Ubtalelfer vidner ont en Slave
aand, fom bet er næsten utrolig stulde
existcre i en Republik. Tænke fig at
Folk, font anfætier og betaler disse Fyre
font deres offentlige Tjenere, skal være
bange fpr at tale til bem. Vilbe bet
ikke være ligefaa fornuftigt af ru Farmer
at være bange for at unbervtfe fin Hy
rekarl, hvorlebes han vil have sit Ar
beibe ubført? Tænke sig paa ben anben
Sibe, hvilken- ynkelig ett Lufeknekkersjæl
ben Embebsmanb maa sibbe tnbe meb,
fom ikke kan fe forbi et uhelbigtllbtryk og
tnb i selve Sagens inbrc Aand og Hen
sigt. Saadan ett Sjæl vilde foroilde
sig paa ert Naalespids.
Endelig er ba Hatty Haywatd hængt,
og Looens Majestæt opholdt. Forbin
delsen mellem Lovens Majestæt og faa
danne brutale Hængehistorier er faa
broderlig og saa naturlig, Bar det ikke
for disse jntidtfke Mord kunde Folk
snart falde paa at glemme Lovens Ma
jestæt. Thi den Kundskab, at Loven i
sig selv ikke er noget andet end hvab tro
es at vare Majoritetens Bilje, indgyder
ikke nogen särdeles inponerende Respect.
Men den Respect, forn den timber veb
disse Ofringer paa Fanatismens Alter,
er vist ikke grnnblagt paa noget høit mo
ral fl Begreb. Det er enbog at betvile
om ben igrunben vinder paa noget Holb.
Thi skjønt den for Diebllkket tan virke
ett Gysen i bet forbryberfle anlagte
Mennefle, faa overt øves benne af be
byriske Libenflaber og beit moralske
Sløoheb, naar ber er Vinbing eller
Hevn i Sigte. Paa den anden Side
gjør ben sig i fintfølende og tænkende
N. B.
Rothsay, Minn.,
Og fielget
Karder og spinder specielt
Karding, Pladedat pr. Pund
Rul-Kardmg pr. Pund
Karding og Spinding af enkelt Garn pr. Pund
Karding og Spinding af 3 Traade pr. Pund
(Copyrighted.) Aj
Posten. 1
ftaa hende bt i at forebygge disfes Brug.
Ja, naar der kommer faabant btrekte
©ub, faa.moa man vel ikke bare tro,mett
ogfaa adlyde. Og dermed kan det og
saa ansees for faftflaaet, at skjønt Kvin
den ikke blev skabt helstøbt, faa skyldes
dette et Feilgreb. Det skulde have væ
ret andet ledes. Ifølge denne Aaben
Barning er Havfruen Mesterstykket, i
Populisterne valgte 255 Couniyent
bedsmænd i Nebraska ved sidste Balg.
De tabte 28 i forstjellige Counlyer, men
vandt 56 i anbre C?untyer. I Kansas
valgte Populisterne 33 County Clerks
mob 26 i 1893. Republikanerne valgte
66 mob 75 i 1893. Populisterne valgte
fammeftebs 85 Sheriffer mod 31. i
Menneskers Dine vätnmelig og barba= 1893 Republikanerne 65 mob 70 i
riff. Mord er Mord, enten det udøves
af et Menneske eller af en Million, og
enten bet fuldkommes ifølge et foreskre
vet Program eller under jZieblikkets Ind
skydelse. Resultaiet er det samme,
et dræbt Menneske.
Mrs. Wrn. ChiShvlnt i Rochester, N,
N, har faoet Bud fra Vorherre at nu
er han rent gram i Hu over Kvivder,
1893. Beretninger fra 51 Evuntyer i
Colorado oifer, at 21 af be valgte She
riffer er Populister og lige saa mange
Nepubltbanerne. ("Dakota")
Naar man ikke betaler Skatten, er
bet ikke greit at være Mennefle i Byen
Rotzweien, Sachsen. Magistraten hat
flaat op Navnene paa 52 Mand, forn
har forfømt at betale sin Skat. Paa
fom ifører fig Bloomers, og at han »il Plakaterne er det kundgjort, al om dig fe
Smiir, LEg og Huder lit allerhøieste Pri^r
alle Slags Varer til laveste Pris.
Mere lover vi tkke at gjøre. Fuldt Oplag af Barör altid paa Haai^h.
Blot undersög og sammenlign
Priserne.
Send ikke andetsteds
XMæbnmuer, Huer. Uiidcitøt, Blanketer o et alle
Slauc- Ulboaier er billigere enb De nogensinbe
saa før.
SDtttfif Legetöir
Et Hjem uden faabant er en trist Bolig.
n^Ta-a-r T"u.leaa. 2s:o33Q.33a.ea:
Ferrishjnlet kan jeg staffe det.
bør De Have Legetøi, om nogensinbe, og hvis De ikke ønsker noget større
Hjemme.
Min Tib er Deres mine Varer er Deres til lavest mulige Priser.
Call in and "Let us reason together".
Mine Varer vil gjøre Resten.
Tu/smj-d-,
GrUIldør S
Oil
Attfør paa Adresselappen dit Navn og den Station, Hvorfra Barerne sendes
famt giv fuld Underretning, om Ulden flal spindes enkelt eller forarbeides til
Strikningsgarn, sint eller grovt, eller om ben kun flal kardes. Send med Fragt
eller Express, og vi flal returnere Sagerne, faa snart de er færdige.
Garn stelges i store og smaa Kvantiteter.
Ulden maa vaskes i "soft" Vand, før ben sendes til Fabriken.
Naar I sender Ulb til Forarbeibelse, vær ba sikker paa, at I fender den
under Adresseo—
A. S. ANDERSON,
i*t
Rothsay,
Minh.
baade
Llllsusog Nodvcudlghcdsartikltt.
eib
9
Farmerne
Cyprianus
Indeholdende bm sutdstirndigstc og paalibctlgftc
Imeb Anvisning til at paa Bott, i Kasse og i TEggehvide, og
derved erholde Vished om fin egen og andres
Stiæbnc i alt, fornt
boonitb man bUoeri Stand «il,
paa en bekvem Maade at bestem
me en Persons Karakter og Sljlebne. Med Fortignclje owr
Tycho Brahes Dage,
deri Underretning om, tvab man
flat vogte fig fot og hvab man
osv., famlet «fter oe berømte Sanb-
t»t gler- uden Restko, osv.,
sigerfkerSibyile oa Leno rm and, famt ester den arabifee
Dervisch Shahab-Eddin'S hemmelige Optegnelser, famt
Oraklet, eller Napoleon Bonapartes
Skjæbne-Bog.
forhandlere, Spaaloner og ftprre Forbrugere erholde Radat.
The Seaiand Publ. Co.
52 viser sig paa Restauranter, Salooner
eller Dansemoro, før be har betalt Skat
ten. flal be sættes fast i 14 Dage. Hvis
Saloonkeepere og anbre ikke jager btsse
ub faar be 8 DagesFängsel eller enMulkt
af 100 Mark.
Til Olaf O. Binje.
Ät redegjøre for, hvorledes Folkepar*
tiltgaer flal organiseres, vilbe bli fot
vibtløftigt i en Avisartikel. Men alle,
som vil interessere sig berfor, kan faa
fuld Beskeb ved at fenbe et 2c Stamp
tit Paul Vanbertøoort, National Orga
nizer, Omaha, Neb.
P. S. Olsou/
6Iiiia6ct9, TOiiin., 18 Scc.,
Hr. Rebaktöt!
Da jeg olbrtg fer et Orb i Robhug
ger n herifra vil jeg driste mig til at
lade Redaktpren vibe, hvad jeg menet
om Navnet. Jeg synes
pet
maa hede
Rodhuggeten faalænge det er saa kraf
tigt baabe politisk og religiøst. Du er
i Sanbheb en tapper Star, og naar bu
faar paa Mærkelappen, flal du atter faa
en Daler. Sette faar være nok förste
Gang. (Saar det i Kurven, faa er vi
lige gode Venner for det. JErb.
Ä. Opsahl. \n\n O.'s) Artikel om Co-operation blev feil
agtig, idet: or the fate havde droppet
ud. Del skulde alisaa staaet: True
•Co-eperation or the fate of the
Sinte of Vilsons Colony.
Cleveland
o u e e n s e a
u e s o s a a e A e s
ester Varer, for De Har, fci
hvab De kan kjøbe for Sonia
A. S. Anderson.
Fergus Falls, Minn.
Bromine- og Spaafcog
70 N. Centre Ave., Chicago.