OCR Interpretation


Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898, January 07, 1896, Image 2

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1896-01-07/ed-1/seq-2/

What is OCR?


Thumbnail for

Jeg antager De forstaar, at Amerika
er praktisk i Englands, Frankriges ug
Tysklands Vold, men i Særdeleshed i
England«, ug New Uork er just ligefaa
meget engelsk som London er, set fra et
financielt Synspunkt. London, Paris,
New Aork og Berlin styrer Amerikas
Skjceblie financult, og dette selvfølgelig
styrer dels Industrier og Handel. Jern
Banerne oq nästen alle af Landets store
Foretagender styres af engelsk Kapital.
Bestyrerne af disse kan kaldes engelske
Agenter og Inkassatorer og disse Fyre
gjør fifl tilgode af det amerikanske Folk.
England maa have næsten Z af vort
Overskud af Produkter eller Värdien
deraf som Betaling paa Renten af de
Obligationer de holder i dette Land, og
dette bringer mig ttl Aarsagen for bet
nuværende Tryk.
Siden de Forandringer, som fandt
Sted med vort Pengevcrsen i 1873, har
Priserne paa vore Produkter stadig faldt.
For 20 Aar siden sendte vi Mel til
England og fik omkring $10 pr. Tønde,
nu er den samme Vare noteret for min
dre end $5 pr. Tønde. For nogle Aar
siden betalte England i Indien 2 Pund
pr. Quarter af 492 Pund for Hvede,
hvilket var 20 Rupier eller $10, en Ru
pi var værd omtr. 50c eller 2 Shilling i
engelske Penge. Paa ben Tid fik vi
omtrent $1 Bushelen for Hveden. Jeg
ser at Indien fremdeles faar 20 Rupier
pr. Quarter for sin Hvede, men vi faar
blot 50c pr. Bushel. Rupien er falden
faa ben er værd blot 25c i Indien, bet
vil sige i Forhold til Guld men ikke i
Forhold til Barer. Indiens Folk Ian
faa faa meget idag for 25c Rupien som
de fik for 50c Rupien, og England kan
faa 20 Rupier for 1 Pund eller $5 i
Guld, faa at istedet for at betale 2Pimb
kan bet faa 1 Quarter af indisk Hvede
for 1 Pund eller $5 istedet for $10.
England har Guldet og kan fjøbe bet
billige Sølv, og naar be følvbrugenbe
Lanbe har nok af Korn for Udførsel,
kan England brække Verdensmarkedet
ved det nuværende Myntsystem. Vor
Hvede og Bomuld nm a paa Vcr^ns
markedet konturere med de sølvbnkgende
Lande. Hvis vi tnbfnrle Hvede og
Bomuld, vilde vi have Fordel, men da
vi er Udførere, taber vi 50 Procent i
S i
En Britt
ft Farmer i Amerika skriver
til en Farmer i
En Fortner i Gamlelandet anmodede
mig nylig om at give ham min Mening
angaaende Aarsagen til det Tryk, som
hviler over Landbruget i dette Land, og
her er en Del af hvad jeg skrev tit ham:
Farmernes Stilling her synes at vare
adskillig lig de irske Farmeres fra 1849
til '65, om hvilken John Stuart Mill
siger: „Hungersnøden i
Varebytte eller med andre Ord, vor Hve
de og Bomuld er forringet i Bærdi med
50 Procent.
.Du ser attsaa, at paa Grund af denne
Pengeforandring faar vi stundom blot
halv Pris for vore Produkter og vor
Gj æld holder paa at foröges. For en
Tid siben var en hel Del Bonds forfald
ne, der holdtes i fremmede Lande. Det
var vel bekjendt, at vi ikke havde Guld
-nok i Land-t til at møde disse Fordrin
ger, og faa fik Peugemändene Anledning
,til at faa os i Klemme og ved Hjælp af
Wall Street lagde oe ivei og forlangte
Betaling, hvilket medførte Salg af
stocks til enhver Pris, indbefattet Korn
og Levnetsmidler holdt i Varehuse, for
at Guld kunde reises. Hvis Amerika
aldrig havde samtykket i at betale sine
udenländske Kreditorer helt i Guld, men
vnnget dem til at tage endel Sølv,
eller endnu bedre, om vi aldrig havde
tilladt England at faa faodant Strube
tag paa Amerika, vilde vi ikke være i
Svekken som vi er nu, og vore Produkter
behøvede ikke at vare solgt for halv Pris
i^~- 1
Irland skrev
sig derfra, at Landlorderne havde Magt
til at ta^e Farmernes Produkter og
sende dem til Markeder i Ublandet og
sælge bent der for Penge til at betale
Landlordernes Back Be~ts. faet Jor
dens Produkter flugtes af Renten iste
betfor at tjene som Føbe for Folket. Det
synes for mig, at den samme Proces
gaar for sig i dette Land. Produkterne
opsluges af Renten istcdetfor at bruges
af Folket, og de Industridrivende i By
erne synes ikke at ftaa sig meget bedre
end Folket paa Landet. Fabrikarbeidere
faar blot $21 for hver §100 värd af
Barer de tilvirker, og de fan ikke derfor
forbruge meget af hvad de selv frem
bringer, naar deres Herrer forlanger
Gang faa meget som de betales for at
frembringe dem. Og Farmerne maa
betale i samme Forhold med omkring 50
Procent extra til Mellemmænd, og de
faar ingensomhelst Beskyttelse for Pro
dutter de selv frembringer.
for at betale Rente paa Penge, som al
drig skulde været laant.
Den britiske Farmer er næsten ruine
ret faa vel som den amerikanske, men blot
2 Procent af Englands Befolkning er
sysselsat med Farming, medens her i
Landet maaffe 70 Procent lever af Land
bruget, og 80 Procent af alt som udfø
res er Farmprodukter. Intet Under at
vore Farme et tungt belastet med Mort
gages, og hvis ikke Pengevasenet rettes
paa snart, vil en Mängde Farmere gaa
fallit. De kunde aldrig have klaret sig
saalänge, havde det ikke været derfor, at
de fik sit Land for intet og var istand til
at pantfættt det, faa snart der var gjort
Forbedringer. De som holder Mort
gages begynder nu at se, at de kan ikke
længer faa ind sin Rente, om Priserne
vedblir, som de er for nærværende, og
nogle af dem begynder at tænke, at cort
Pengesystem vil gjøre dem mere Skade
end Nytte. Men Dagsvressen, som ho
vedsagelig etes og kontroleres af Penge
inänd, modsætter sig endnu enhver For
andring Retning af Forbedring. Jeg
er tilbøjelig til at tro, at dette Land ml
ikke ftaa det meget længere at bli kneblet
og plyndret, som det er blevet i aarevis
af Kjæltringer, som behager at kalde sig
Finansmænd, Statsmænd og Lovgivere.
Jeg har nu omtalt to af de store Aar
sager, font har frembragt det nuvarende
Tryk, og dette og meget andet bør læg
ges for Døren af de Individer, som sty
rer Landet, da Folket virkelig ingen
Stemme har i Styrelsen af Nationens
Affærer. Sandt nok, de vælger fine
Representanter, men de har ingen Kon
trol over dem. Netten til at stemme
syneS at väre nok for Masfen of bet
amerikanske Folk. Naar Valget er over
sovner Folket ni näste Valg. Imidler
tid anser be valgte Embedsmænd sig
berettiget til at hjcelye lig selv til alt,
faar øiepaa, ooergtue Folkets ©ten
dom til Sorporntionerite for ben y s teste
Pris de fan faa, det næste 5æt gjør det
samme, og mange blir faa rige i faa
Aar, at Salomon, om han leoede, vilde
misunde dent.
Et Sansebedrag.
Da jeg var ©rnaagut, boede mine
Forældre ved en Molle et Stykke fra
Byen, hvor Eierne, etpar Bagere, boe
de. En sire fem Heste par uafladelig
i Trafik mellem Møllen og Bagerierne.
Jeg pleiede ofte at faa kjøre med dem,
og jeg kom netop til at tænke paa no
get, som jeg blev var under disse Kjøre
ture, og som jeg altid har forundret mig
over. Jeg fad gjerneft paa det bagerste
Læs og med Ryggen vendt mod Hesten.
Undertiden kom jeg til at lukke Ørnene,
og da forekom det urig aldeles, som om
Lcesset gik den modsatte Vet. Jeg kunde
sidde i halvtiinevis og experiinentere med
og forundre mig over betle Fænomen.
Jeg vpbagebe snart, at det ikke var no
get säreget veb min Sundhed, som gjor
de det En og hver erfor bet samme,
naar de sad og kjørte med lukkede Øine.
Man synes altid, at Vognen gaar i den
modsatte Retning af, hvad den virkelig
gjor.
Hvad bragte mig at navne dette nu?
Jo, jeg fab og forunbred mig over ct
Fcinomen. vi daglig kan iagttage paa
Aandens Omraade: Folk, som gjælder
for og er Alvorsmennester, som har op
daget, at der er noget galt ved Verdens
Orden, flokker sig sammen om Skinre
former, som blot stiller sig hindrende i
Veien tor virkelige Reformer og faalc
des blot blir Midler til Fordärvelse,
samtidig, so in de er bange for virkelige
Reformer, hvilke, de fuldt og fast tror,
maa lede til Fordærvelse. Hvad kan
bringe Folk til saaledes at se Belgang
der, hvor der er Ulykke, og omvendt?
Jo, de sidder og kjører gjennem Aandens
Rige med lukkede Mine. Det var den
store Lighed, der exister mellem disse to,
som bragte mig at fremholde ovennävnte
fænomen. Deres Opfattelser af Fakta
er faa lig. Den som kjører i en Bvgn
med Vinene lukket og den som vandrer
gjennem Livet med lukkede Øine maa
begge to nødvendigvis opfatte Fakta
tvert modsat, hvad de er. Den, som
ikke har ejjperimenteret med dette Fæno
men, vil bet väre af Interesse for at
undersøge det. Men naar han bet har
gjort, vil jeg raabe baade ham og alle
andre at i a an e i Henseende al
drig gaa omkring med lukkede Øine, thi
bet er af største Vigtighed for enhver at
vide i hvilken virkelig Retning de
forskjellige Aandens Kjøretøier beoäge
sig, om det er mod folkelig Belvære eller
Fordærvelse. B. Eide.
t-f vf
Paa Streiftog.
AkR-l.
Et forfærdeligt Ramaskrig gaar op
over hele Landet, angaaende hvad man
kalder Harvey's nye politiske Parti. Et
hemmeligt politisk Parti, gaar ikke i et
frit Land, siger Monopolorganerne.
Kan hænde men naar nu alle ved, at
Monopolisterne har fine hemmelige po
litiske Møder og Sammensværgelser, faa
kan Sandheden as ovennävnte Paastand
tun forklares med den Forndsätning, at
bette ikte er et frit Land. Strengt ta
get er den Paastand, at hemmelige poli
tiske Portter ikke gaar i et frit Land,
sandt. Men havde be sagt, at hemmeli
ge politiske Partier ikke gaar i de Fore
nede Stater, ja se saa blev bet jo en
ganske klar Sandhedsooertrædelse. Hvad
Harvey's paalænkle Organisation an
gaar, da er det ikke Hensigten at bygge
op noget nyt Parti men simpelt hen at
drage patriotiske Fvik tilhørende alle
Panier sammen, til intelligent Diskus
sion over politiske Sporsmaal saa at de
paa Balgdagen kai forftaa hvad de gjør.
Men bet er netop dette, som Monopolet
vil forhindre. Høit oplyste Välgere be
tyder Monopolets Død.
Naar en af disse storsnudede Penge
taancre har faaet cn pfonomiff forkrøblet
Stymper rigtig i sin Magt dundrer de
løs paa ham, fom om de vilde æde ham
op med Hnd oa Haar. Enten betaler bu
nu det fulde Beløb til sidste Cent, eller
maa Sannet fornyes i dyre Domme, saa
lyder bet omtrent. Stymperen fan ikke
bjälpe sig selv, og bliver derfor lovligt
Rov sätter sig alisaa dybere i Gjald end
nogensinde for, örat fan etØie.blrfs Pu
sterum. Og det sidste blir uanebeui? det
forsto. Men det et: tkke blot'.ben" fattige
Stymper, foiii lav fig behandle paa dm
ne S/t'aade. Har, kan ikke hjälpe siy, Der
er andre som ikke betjøoer at'tiige faåBati
Behandling, men gjøc det alligevel. Ta
f. Ex. de Forenede ©tater. De har gi
vet Gnldbvnds Spekulanterne Overtaget
Gang paa Gang, indtil disse nn steller
med os, fom de selv vil. Det er nu a at
faa langt,at alt disse Hererr behøver at
gjøte, er at sätte op et surt Ansigt, og
brumme Itbi, saa kommer Guldbonbs
Strømmen välitente ud til dem H50,
000,000 oblSangen og bet amerikanske
Folk, Verdens Mestere i StorstryKeri,
folder ydmygt Händerne lom en pidflet
Slave, og har ikke engang Energi not
til at protestere faapas lydeligt, at Rø
oerpatket engaug bryder fig om at lytte
efter, hvad bet har at sige. Alt bet aar
ker at gjøre er at klynke som en Lägde
kjärring og befatte sig med noget elen
digt Drøviyggeri om Lovlydighed. At
tale otn Lovlyvtghed ligeoverfor en faa
dan etke Røverbande er at erfjende Uret
fardighebens Ipperstepräst font Verdens
re in as sige Overhoved. Det er til Gavn
at bøie Knä for Baal. Tiden varmer
sig med Stormskridt, da det vil väre en
Forbrydelse mod Konstitutionen, mob
Fortidens Patrioter, og mod Menne
skeslaglen, langere at väre
lovlydig.^
Hvad alverden er bet som seiler Ver
dens bedste Banksystem? Det ser ud
sor at have kommet i Ugreie overalt.
Exchange Bank i tStoen, Mich., er ben
sidste at fallere op til Dato. Kassere
ren giver so'n Aarsag, de haarde Tider.
Men det er naturligvis en Logn thi
alle Østens og de fleste af Vestens Dag
bi -de mdestaar for, at Tiderne ere go
de. Kan nu aldrig være, at besfe snak
ker for Betaling? Act nei langt ifra.
Banksystemet cr perfect og Tiderne ete
tip top og ber er tkke nogen run
svr at disse Bankrr skal gaa fallit det
bare hænder faadan, det er altsammen.
Lad os synge "Lov og Pris og evig
Mre."
Ny Bog.
"Deklamatoren" er Navnet paa
Nu siges det at næste Bondissue
stal beløbe sig til $100,000,000, Der
er et gammelt Ordfprog fom siger at:
"Det lakker til Fant, men g«pr smaat."
foreninger, Afholdsforeninger og andre
Foreninger et Forraad as passende Styk
ker til Opltesning
i Møderne. Dette er
et Arbeide, som fortjener Paafljonvelfe
saamfgetmere, som bet er det første i sit
Slag5. Enkelte Stykker kunde maaste
uben ©kobe været udeladt, men saa er
der en hel Del af det bedste vg mest hu
moristifke, ben nordiske Literatur hor at
opvise. Bogen er en sand journalstiisk
Guldgrube, og Proffessoreme Loftfjeld
og Tuve vil visselig faa baade ZEre og
Gavn af sit Arbeide med at fomle og ud
give denne høift mtersante Bog.
Me liver i ei overgangstid i maalve
gen no for tidt. Danske ord vert teken
ut av bokfproket, og norske fett staden
fort vekk. Og kvart norsk ord font kjent
inn i dansken er ei» ny siger for lands
maalet. I
bet ymse norske blad her til
lands ser ein ender og daa stykkje paa
maalet. For oss maalmeitn cr dette reint
förfriskande aa fjaa, at "den rislende
Fjeldbæk" hev brotet seg veg til vaare
grender paa denne fiba havet. Men bet
det er ein linf, Godtfolk, dykk lyt gjeva
gaunt paa, (lägge märke til) eg mei
ner dykk, som flriv paa rnäalet legg
vinn paa aa faa den rette a v e ni a a
ten og bet rette former, naar be skriv
landsmaal. Det gjeng soleis ikkje an
aa fetja feg til an skriva den dialekten,
forn vert tala i eins heimbygb, bruka
tiokre banfke orb og noko lanbetnaal, forn
ein ofta fer i blabi yera. Det heile vert
berre eit fantanfiirium fom ingen vil
lesa elder forstcnb seg noko paa. Daa
er det mykje betre aa skriva kav-danfk.
Paa Hydle & Co.'s forlag i Kristiania,
ej bet neit no utkomen et bok, forn er
socert hensig'for bei, out uti læte seg
ftfivaUandsmtial. Boke heiler: "Norske
Ordlistur" av Ekerhvvd. Des se otd
liftur cr Orbiia "alfabetisk" og ein kan
i ei hand-vending fiiuia det ord, ein lei
ter etter. Boki gjev ei grei anvisning
for bruken av æ, aa, i u, y, baud d, j,
gj, kj, ffj og fo burtetier. Boki er helder
udyr, kostar berre I5cts., og er aa faa
hjaa I. H. Ulsaker, Fergus Falls,
Minn. Aor dei som vil skriva lands
maal, og som ikkje er stød i stavemaaten,
er denne boki umistande. Ltkafo bør
ein faa feg "Norst Formlæra" av Lars
Eskeland. Den er aa faa hjaa forne
mannen for 25 ets.
Ego.
Har De nogengaug
prøvet Electric Bitters fom Middel for.
Deres Sygeljghed? Hvis ikke, faa faa
en Fla"e nu og bli helbredet. Denne
Medicin er fundet at väre särski'dt god
for Lindring og Helbredelse af alle kvin
delig Sygdomme, givende en underfuld
direkte Indflydelse ved Kraftighed i Or
ganerne. Hvis De har daarlig Appetit,
Forstoppelse, Fang eller er nervøs søvn
løs, opfarende, melankolsk eller besværet
med søvnig Døssighed er Electric Sit
ters Medicinen ^at tage. Helbred og
Styrke er garanteret ved dets Brug. 50
Cents og Sl. Flasken. Prøveflafker frit
i alle Apotheker.
N
Kjenner du den gamle Læra:
Ho or ein Mann sin Lut stal faa?
Fær han ikke Vit aa Wra,
fær han Magt til Folk at flaa.
Stor verdt Ingen man Ltke,
om han st räv er all si Tid.
Sjølve Satan sekk sit Rike
til at vära Konge i.
A. O. V
inj e.
'A KICKER.
en
Bog netop udkommen paa "Ungdom
mens Bens" Forlag, Minneapolis.
Det er en Samling af kortere Stykker
i Poesi og Prosa af fjenbte, norske og
danske Forsatteee, samlet as Gabriel
Loftsielb og M. L. Tuve, Professorer
ved Minneapolis College and Business
Institut. Bogen er paa vel 300 Sider,
vakkert indbunden og Prisen ja den
ved vi desværre ikke. Ester vort Skjøn
er Valget as Læsestykker meget heldigt,
og Bogen vil unegtelig fylde et Savn
hos mange. Hovedhensigten med Ud
givelsen fees våreden at staffe Ungdoms«
"Wisconsin-Biblen", portofrit 30c.
Inger folls: Moses Feiltagelser og
Hjerneskaller (en Bog) portofrit 25c.
4
Fremad, Mars!
Midt i Kampens hede Krysning« vi
staar san
Fienden haarde Stöd i Fjöset faar
atter den sig reiser, i sin Ztorhed kneiser
dog cr talte snart hans usle Aar
over List, fan
skal tilsidst
Retsord seire det cr ganske vist^ fan.
Ei forsage men bin Skanse hold fait
vi skal falde Verdens störste Trold
Op i Nordens Helte, spander atter Bälte
Sdnitcit venter Eder tusind Fold
skriv et Nul Tariff
l£ul
ei i o» kan gjøre noget Hul.
Prcestemand vi ber dig vär du ntæ san
ei det nytter in ed dit Bce-æ-æ
her maa Gjerning øoe3, ei med Læren
tøves,
hvis vi frelse skal vort Folk og Fce
kom hl Sands san, gode Hans
her maa vistnok bli en auden Dans san.
Ven som endnu har i Baand og Tvang
din Fornuft,kom og syng en bedre Sang
Du var vores Dommer, slog paa For
tids Trommer
som med Sansen du tog fyrste Rang.
Gud har skabt vor Sans»og alt
Tænkninq bør ei længer vttre galt.
^u.hvad hjälper Dig bir tvungne Sind
na ar du et paa Gjerning lägger Vind
hvad giur ©rua!) og ihigcr
l}t'Uii)Z Ovd og Sanger
ult jo falder bort i feroens Vind
vil du vel fait, Lio og Sjcel
maa mod Tyranni du tage Del, fait.
Hvad i Verden end du gjøre vil, fan
gaa ei længer, lukker Øret til
for al Nsd og Jammer.
Sindet staar i Flammer,
uaar jeg nævner Styrets Djævle-Spil—
ftaa paa Vagt fan, uforsagt
snart stal Satan spille sidste Akt.
Hvor er Iesn Läre gaaen hen
den et bøb og graven ned min Ben
dersor er der Hirken,ndi seloeKirken
Mammons Hær behersker ogsaa den
Reis til Rom san, faa din Dom
fvälg ben ned med katholfkKi iftendom san.
Bunden under Drikkens Slaveri fon
Ola brauter, jeg oil være fri
fer ri Satans Sænker, ham i Røden
sänker
tror sig selv for Tvang og Lanker fri
"what about" sau, Ola stout fan
om du ltdt for Reform stamper Graut
fon.
Rcbaktøier af hvad Wt du er fan
dig et Ord paa Hjerte lagges her.
Hykle ei for Penge det ei hjelper lenge
ftaa paa egne Sen, dig selv kun vær
Sandt ei soigt san, du og har Pligt
derfor handle mod os broderligt.
Ungdom
I
er vores bedste Haab fan,
med EderZ Bistand øines snart et Raad.
Ofre Sage» Tanke,
Gud velsigne da det nye Aar san,
at ret mange nye Briller faar
hvormed be kan skue
overFordoms Bue,
fe ett Sag i hvilket Lys den ftaa,
at vi brat fan, uben Prat:
frelse kan vort.kjære Folk og Stat san.
Tak "Rodhugger" du er (Sutten selv san
din Fane fees høit paa Himlens Hoælv.
Raadne Træer falder, nye Skud du
kalder
frem til Lyset, hvor det ser sig selv.
Hug kun oni san, al Fordom, fait
Plads maa gives, bebre Kristendom san.
Gud staar felv i Spidsen, det er sandt,
derfor haabes Dagen snart oprandt,
Usselbom og Seighed,
Hykleri og Feighed,
Trældom og nit stygt en Ende fandt.
I
dets Sted san, ventes Fred san,
»tT* ii 313 05
an»
-,r-fgWiVÅiiP SEMD 4c.
Indtholbtnde bm fuibftenblgfte og paalibtllgfte
Bromma og Sp-azibog
mcb Anvisning til at fpaa 1
Ron,
i Kaffe og i
iEgg-hvide, oe
beroet erholde Vished om firt -gen
og andre» Stiabne i att, fami
hzoroed man Bltoer btanb ttl,
^ölflSlCTÖUyt pia tit bekvem SRaabe at bestem».
mt en Persons Karakter og Skjabiu. Med Fortegnelse oeat
c, for
I
vil aldrig anke
at
I
kom til Hjcrlp mod Rød og Graad,
hvad vi fandt fan, Skolen vandt
Pluto tabte Slaget, ikke fandt? fon
Nu hvem stttlde ikke være med, fan
Uretfærdigheden bryde neb
Løgn og Foig maa vige
skabes man et Rige,
hvor den Svage leve kan i Fred
bräb bet Trvlv fan, fom tar hold
og paa Svages Frihed øver Bold.
Kom nit alle fom for Fred har Sjæl fan
Kampen ad maa kjämpes, bet var vel—
utider Friheds Fane, Bei vi vil os bane
oo.er Morkets j/iagterg fæle Fjælb
Slag paa Slag fan, Mørket jag
vi oinbe kan Friheds Sag fan.
berts
JNj£*
Tycho Brahes Dage, -f*
retning om, Bvabman
(fal vogte fla fot og hvad
maa
.abmanftalvogtesiafotog hvad
tør gUre ulen Refiko, osv., osv., famlet efter beberomtc Sand»
cftet
betl Underretning
tøt s «e uocn uie ito, op., v
1
flaerutt S byi le ogLe no rm and, amt estet ben arabis»
Dervisch Shahab-Eddtn'S hemmelige Optegnelser, samt
Oraklet, eller Navoleon Bonapartes Skjæbne-Bo«..
Korhandlere, Spnatonct og større Forbrugere erholde Rabat.
Sealaad Publ. Co. 70 H. Centre Ave., Chicaga
vS,-
ifot Heste.
Gjör Vogne
og ©laber
oø reparerer al
skens Kjiiretiiicx.
Almindeligt Smedearbeide og Reyp»
rering udføres.
Fem Döre nord
for Posthuses
Fergus Falls, Hinn-'
helbrcSeS hjemme, ^og, joiicfl*
let-
frit. AdrcSsxr Dk. W- S.
4$
i
i)iicc, Box L76, Smithvillc. Ies
fenon (Jo., Nc^ V}^vL
it vitmiterliiii fr-imffc
...cl
CALTHOS
frii.
og w,
Knrcbrof, og gjengtbtr tabi Sir, i-
liouiäfraft. Stua »et ogbetet imis
For Börn under Tand-Fre«brude,.
Et gammrlt og vclprövct Liigcmidde!.
Aar aj
Et
øb
W i
li
o n e a s
!8ø*nunbcr Tan
enben Slags.
b.Fre M«
o a I n e n
Fem-og-thve ttctlto Flaske».
Norfte
Udvalgte Fort. af danfle Forf.
Havets Datter.
^ra Hytterne.
Skjæbnens Spil.
Fortællinger og Skitjer.
Smaafortällinger.
Prærierofen.
Svenflerne paa Lolland.
Marie Grubbe.
Den lille Deklamatør.
Miss R. N. (Roman).
To Novelletter fra Danmark.
Terje Vigen. (Digt).
Ungdomskilden.
Wilhelm Zabern.
Revanche. (Komedie).
Maagen. (Af Z. Nielsen).
Efter Lykken.
Fiendens Faldgruber.
Fred. Gjoeldsgaard.
Nybyggere.
St. Hans Fest.
Kommandorens Døttre.
ltor|fe
v
Fra Vaar tit Hø ft.
Zoppe. (En Kvindehistorie).
NormändenesOpdagelfe afAmerika
Digte. (S. H. Frogner).
Visgut af Björnson
En Fallit
Giengangere af Ibsen
Christ. Blocks Ungdomstreger.
Bygmester Solness.
Norske Bygdefagn. (L. Daae).
Guldmageren.
Arbeidets Riddere.
Lodsen og haus Hustru.
En Saloonkeepers Datter.
Hallingdal og Hallingen
Kanaan. (Af Adam ©anjt) u
Send Ordres til
PiLLS!
FaR"W(WAN'a
tiw'E
o.eo

Den ««veerende Stilling.
I. T. Sutt) i Farm, Stock & Home.
England.
"Rodhuggeren" 3 Maaneder for 25 e
Cents'.
i. 'f- '4
Rodhugger-«, gitlbftø, bin ?t* Aanuar, 1896.
He kiokccl the moment lie was bom»
In a s at w a lusty cry.
He kicked and howled in babyhood,
Till the neighbors thought they'd die.
He kicked xvlien he first went to school,
And he scratched the nurse-maid too.
He kicked on his college football team—
Yes, he kicked his whole life through.
He kicked right hard in politics,
Though lie didn't often vote
And he kicked at the way the choir sang,
Though be couldn't aing a note.
He kicked the bucket finally,
And nobody mourned, you bet!
But, unless his legs have been burned off.
He is probably kicking yet.
—Soinerville Journal.
Eb w. Rose-Tangen,
877 Milwaukee Ave., Chicago, gll.
Wrlighed og Næste farlighed.
N. O. B.
E. H. Beers
lv.iouifcutc (Scvciiti jor at CAL
i triOS Vil smujc Itiitoinuiilfrr cn
Astiili, tieHircCer Spermatorrhea,
tlr"v det cr tilfrcbSfttUcnte. SUtrcs[e:
VON MOHL CO.,
Sole American
ents, Cincinnati, O.—ZilftriD cå paa eugclfl.
S W I N S O W S S o O S Y i U u
i e u i o n e e i
a i u o e I e e o
i e a n e 1 ø i n n e i
I o V i n K o i k o $
e i e e S i o o $ i a o e S a S o e s
e e i e n v e e a n $ a 5 a a a o a n
Mr». Wintlow's Soothing Syrup,
0.20
0.26
0.56
0.25
$i.oe
0.25
0.25
0.3»
0.50
0.60
0.2«.
0.76
0.15
0.16
0.25
0.50
0.15.
0.60
0.4»
0.50
0.60
0.30
0.30
0.50
0.4»
0,50
.0.30
0.25
1^
VJiLcsx Specific Co^PhilvPa
•ae
0.60
0.50
0.20
0.10*
0.50
0.50
.25
2.00

xml | txt